NETBANK
NETBANK
forsikring
NETBANKFORSIKRING
Netbank- og cyberforsikring til bankens erhvervskunder
Tillykke med din nye netbankforsikring
Vi har samlet alle de relevante dokumenter om din nye netbankforsikring i dette informationsmateriale. Nedenfor kan du se, hvor du finder de forskellige informationer.
Indhold
Del 1 - Forsikringscertifikat:
Certifikatet giver en bekræftelse på dækningen og forsikringssummer m.m.
Del 2 - Faktaark:
Dette ark giver en udvidet beskrivelse af dækningen, undtagelser og en kort beskrivelse af forsikringsselskabet.
Del 3 - Forsikringsbetingelser: Fuldstændige forsikringsbetingelser.
Ved netbankindbrud – eller mistanke om det Ring: 45 95 95 30
Kombineret netbank- og cyberforsikring
Forsikringscertifikat
Dette er en bekræftelse på, at AIG Europe dansk filial af AIG Europe S.A. Luxembourg til nedenstående forsikringstager har udstedt en Kombineret netbank- og cyberforsikring. Forsikringsaftalen er indgået mellem forsikringstager (banken) og AIG, men dækker nedenstående sikrede i henhold til forsikringsbetingelserne. Tvister vedrørende forsikringen afgøres mellem AIG og forsikringstager.
1. Oplysninger om forsikringstager
Forsikringstager : Nordfyns Bank A/S, Xxxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx X
2. Sikrede
Sikrede : Sikrede på policen er forsikringstagers erhvervskunder.
3. Periode
(a) Forsikringsperioden : kl. 00.01 den 01/07/2020
Forsikringen løber et år ad gangen og fornyes automatisk med mindre den opsiges af forsikringstager, af sikrede eller af AIG med mindst en måneds varsel til hovedforfald.
(b) Hovedforfald : 01. januar
4. Forsikringsomfang, forsikringssummer og selvrisiko
(a) Forsikringssum : For direkte formuetab er forsikringssummen DKK 3.000.000 per
sikrede per forsikringsår.
For Cyber-kriseberedskab er forsikringssummen DKK 1.000.000 per sikrede per forsikringsår.
Det samlede forsikringssum er DKK 4.000.000 per sikrede per forsikringsår, dog DKK 75.000.000 i alt for samtlige sikrede på policen per forsikringsår.
(b) Selvrisiko : Selvrisikoen er DKK 0 per skade.
5. Vilkår
Forsikringsbetingelser : Kombineret netbank- og cyberforsikring BOKIS Forsikringsbetingelser
11 2018
Geografisk område : Forsikringen dækker netbanksindbrud via sikredes danske netbank
adgang hos forsikringstager på konti i EØS/EU.
6. Selskab og kontakter
Selskab : AIG Europe Limited, Osvald Helmuths Xxx 0, 0000 Xxxxxxxxxxxxx Kontakt : Policeudstedelse m.v.: Marsh & XxXxxxxx Agency A/S, 45 95 95 30
Skader: Xxxxx & XxXxxxxx Agency A/S, 45 95 95 30
Dato : 01/07/2020
AIG Europe S.A., Danish branch office of AIG Europe S.A. Luxembourg, has its registered branch office at Xxxxxx Xxxxxxxx xxx 0, 0000 Xxxxxxxxxxxxx.
Branch registration number CVR nr. 00000000 | Telephone: (x00) 00000000 | Fax (x00) 00000000
AIG Europe S.A. is an insurance undertaking with R.C.S Luxembourg number B 218806. AIG Europe S.A. has its head office at 00 X Xxxxxx X.X. Xxxxxxx L-1855, Luxembourg.
Den nye netbankforsikring omfatter alle erhvervskunder i Nordfyns Bank uden særskilt betaling.
Forsikring dækker alt det, der traditionelt set har været omfattet af en netbankforsikring og meget mere:
• Tab af penge på virksomhedens konti inkl. kassekredit.
• Indbrud, der er sket via hacking og via phishing, er nu omfattet.
• Alle personer med fuldmagt til virksomhedens konti er omfattet.
• Dækningen omfatter også, når adgangen sker via brug af mobiltelefon og tablets.
• Endelig dækkes IT omkostninger samt praktisk og juridisk assistance, hvis virksomhedens kundebase er blevet kompromitteret i forbindelse med netbankindbruddet.
Konkret betyder det, at du har følgende forsikringssummer:
• Ved netbankindbrud på virksomhedens konti er der en årlig forsikringssum på 3.000.000 kr.
• Hvis virksomhedens kundebase er blevet kompromitteret i forbindelse med netbankindbruddet, er der yderligere dækning for IT omkostninger samt praktisk og juridisk assistance op til 1.000.000 kr. pr. år
• Der er ingen selvrisiko på forsikringen.
• For alle kunder i Nordfyns Bank er der en samlet forsikringssum på 75.000.000 kr. pr. år.
Xxxxxx og kompetent kundeservice ved skader
Uanset om der er tale om et klassisk netbankindbrud, eller om der samtidig stjæles kundedata, er det vigtigt, at sagen bliver håndteret hurtigt og professionelt. Alt, du skal gøre i tilfælde af et netbankindbrud, eller mistanke om det, er at ringe til Marsh på telefon 00 00 00 00.
Skulle det vise sig, at kundedata eller anden persondata er blevet kompromitteret, viderestilles du automatisk til døgnbemandet callcenter med et hold af kompetente IT- og juraeksperter.
Spørgsmål til forsikringen
I tilfælde af fortolkningstvivl er det til enhver tid forsikringsbetingelserne, der er gældende. Du kan se forsikringsbetingelserne på de efterfølgende sider.
Forsikringens undtagelser
Forsikringen dækker ikke;
• Tab,der relaterer sig til erstatningskrav rejst mod sikrede.
• Tab, som følge af sikredes tidligere og nuværende ansattes strafbare handlinger eller undladelse, samt tab som følge af handlinger og undladelser udvist af personer, der står i ledtog med forsikringstagers og/eller sikredes ansatte. For så vidt angår sikredes tidligere ansatte, finder undtagelsen udelukkende anvendelse, hvis det strafbare forhold skyldes misbrug af oplysninger, som en tidligere ansat var i besiddelse af qua sin ansættelse hos sikrede.
• Omkostninger til mangelafhjælpning, herunder tilretning, forbedring eller afhjælpning af eventuelle mangler eller fejl i sikredes systemer, processer, driftshardware eller-software eller viruskontrolmekanismer.
• Omkostninger til Cyber-kriseberedskab vedrørende personoplysninger, som på svigagtig, forsætlig eller groft uagtsom vis er indsamlet, behandlet eller vedligeholdt af en sikret.
Forsikringens løbetid
Forsikringen træder i kraft på tegningsdagen, og forsikringstiden løber for et år ad gangen. Du modtager besked, hvis forsikringen ikke fornyes.
Forsikringsbetingelser
Den samlede beskrivelse af forsikringsdækningen fremgår af forsikringsbetingelserne, som er inkluderet i dette dokument.
Forsikringsselskab
Denne forsikring er tegnet i AIG Europe S.A., som er en dansk filial af forsikringsselskabet AIG Europe S.A. Luxembourg, (CVR 39475723). AIG er verdens største forsikringsselskab med mere end 62.000 medarbejdere og 88 millioner kunder. Men endnu vigtigere er det, at de i Danmark har kontor på Frederiksberg, hvor et stærkt hold af danske skadebehandlere sidder klar til at hjælpe, hvis uheldet skulle være ude.
Administrator og forsikringsagent
Det er Marsh & McLennan Agency A/S, der som forsikringsagent formidler forsikringsproduktet til virksomhederne.
Registreringen som forsikringsagent fremgår af Forsikring & Pensions hjemmeside: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Har du spørgsmål til forsikringen, kan du kontakte Xxxxx & XxXxxxxx Agency A/S på tlf. 00 00 00 00 eller via e-mail: xxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xxx.
Marsh & XxXxxxxx Agency A/S modtager vederlag til dækning af omkostninger ved formidling og administration af forsikringen. Virksomheden kan ved henvendelse til Marsh & McLennan Agency A/S få oplyst størrelsen på vederlaget.
Klagemuligheder
Hvis du ønsker at klage over forsikringen, kan du klage til forsikringsselskabet AIG eller Forsikringsoplysningen.
Lovvalg og sprog
For denne forsikring gælder dansk lov, og al kommunikation vil foregå på dansk.
Kombineret netbank- og cyberforsikring
Forsikringsbetingelser BOKIS 11 2018
1 Sikrede
1.1 Sikrede på policen er forsikringstagers kunder, der ikke er at anse som forbruger i henhold til Betalingslovens § 7, nr. 15.
1.2 Sikrede på policen er derudover kontohavere, hvis konti kan tilgås via de i pkt.
1.1 nævnte sikredes netbanksadgang hos forsikringstager i henhold til skriftlig aftale indgået med forsikringstager. Dette gælder uanset om kontohaver er kunde hos forsikringstager eller ej.
2 Forsikringens omfang
2.1 Netbanksindbrud
Forsikringen dækker sikredes direkte formuetab i form af uberettigede pengeoverførsler fra sikredes konti forårsaget ved et netbanksindbrud, når det påhviler sikrede at bære ansvaret for et sådant formuetab i henhold til forsikringstagers standardvilkår for netbank.
Ved netbanksindbrud forstås tredjemands uautoriserede adgang til sikredes konti via sikredes computersystem og sikredes netbankadgang til forsikringstagers netbanksystem, forudsat:
(i) at password ikke er blevet opnået via forsikringstagers netbanksystem, uanset om dette netbanksystem ejes eller blot anvendes af forsikringstager, og
(ii) at adgang til forsikringstagers netbanksystem og/eller formuetabet ikke skyldes eller på nogen måde kan henføres til nogen fejl eller mangler ved forsikringstagers IT- eller netbank system, uanset om dette ejes eller blot anvendes af forsikringstager.
Er password opnået ved udlevering til tredjemand af sikredes ansatte i god tro, i forbindelse med phising og smishing, forstås netbanksindbrud også som tredjemands uautoriseret adgang til sikredes konti via sikredes netbankadgang til forsikringstagers netbanksystem ved anvendelse af det udleverede password fra andre computersystemer end sikredes.
Er adgang til en sikredes netbanksystem opnået fra en anden sikrets computersystem, og foreligger der en netbankadgang og fuldmagt for denne sikrede til at tilgå den anden sikredes konti, er dette også at anse som om værende omfattet af definitionen ”adgang til sikredes konti via sikredes computersystem”.
2.2 Cyber-kriseberedskab
I tilfælde af et dækningsberettiget formuetab, jf. pkt. 2.1, dækker forsikringen alle rimelige omkostninger, som defineret i nedenstående pkt. A til E, når der i direkte sammenhæng med netbanksindbruddet hos sikrede er sket en uautoriseret adgang til sikredes øvrige IT-systemer.
Forsikringen dækker alene omkostninger afholdt efter den dato, hvor netbanksindbruddet blev anmeldt til forsikringsgiver i henhold til Pkt. 10 (Anmeldelse).
A. Indledende bistand
Indledende bistand inkluderer:
(i) Indledende juridisk bistand,
(ii) indledende it-ydelser,
i op til 48 timer uden beregning af selvrisiko.
B. IT ydelser
IT ydelser inkluderer:
(i) undersøge et netbanksindbrud, herunder levering af følgende ydelser:
(ii) fastslå, hvorvidt et netbanksindbrud har fundet sted, hvorledes et sådant netbanksindbrud fandt sted, og hvorvidt et sådant netbanksindbrud fortsat finder sted, og
(iii) fastslå, hvorvidt et sådant netbanksindbrud har resulteret i misbrug af personoplysninger eller, og bestemme omfanget af sådanne personoplysninger, som måtte være blevet bragt i fare.
(iv) bringe et sådant netbanksindbrud under kontrol,
(v) finde løsning på et netbanksindbrud og fjerne eventuelt skadeligt software, computerkode eller virus fra sikredes it-system og/eller finde frem til persondata, der måtte være bragt i fare, og
(vi) undersøge sikredes it-system med det formål at fastslå, hvilken afhjælpning der skal iværksættes
C. Juridisk bistand
Juridisk bistand i forbindelse med misbrug af personoplysninger inkluderer:
(i) udarbejdelse af instruks omhandlende de faktuelle omstændigheder bag misbruget af personoplysninger,
(ii) koordinering af IT-specialisten og/eller Krisekonsulenter,
(iii) rådgivning om pligt til at foretage anmeldelse og underretning af og korrespondance med alle relevante tilsynsmyndigheder,
(iv) rådgivning om underretning af datasubjekter,
(v) monitorering af klager fra datasubjekt og rådgivning af sikrede vedrørende besvarelse af spørgsmål fra datasubjekter,
(vi) rådgivning til sikrede om sikredes beredskab i forhold til misbruget af personoplysninger.
Ved misbrug af personoplysninger forstås:
Uretmæssig behandling, herunder videregivelse eller fremsendelse af sådanne personoplysninger, som sikrede er ansvarlig for i egenskab af databehandler eller dataansvarlig som defineret Persondataloven.
D. Underretningsomkostninger
Underretningsomkostninger inkluderer:
(i) omkostninger til oprettelsen af call centre i forbindelse med undersøgelse, indsamling af oplysninger, forberedelse i forhold til, samt
(ii) omkostninger til underretning af datasubjekter og/eller eventuelle relevante Tilsynsmyndigheder ved faktisk forekommende eller ved mistanke om misbrug af personoplysninger.
E. Afpresningsomkostninger
Afpresningsomkostninger inkluderer:
(i) Betaling af løsesum relateret til en afpresning
(ii) Omkostninger til kriserådgiver til håndtering af afpresning
Ved afpresning forstås enhver trussel mod sikredes computersystemer, herunder en trussel om at:
(i) indføre en skadelig kode i et Selskabets computersystem eller bruge selskabets computer
(ii) skade eller ødelægge sikrede computersystemer
(iii) kommunikere elektronisk med sikredes kunder og udgive sig for at være sikrede eller udgive sig for at handle på vegne af sikrede for at få adgang til sikredes kunders personoplysninger (phishing, pharming eller lignende)
(iv) begrænse eller hindre adgang til sikrede computersystemer
(v) offentliggøre personoplysninger opbevaret hos sikrede
der indebærer tredjemands faktiske eller påståede uautoriseret adgang til sikredes computersystem, som forårsager et finansielt tab for sikrede.
Dækningen (E. Afpresningsomkostninger) finder dog ikke anvendelse på trusler eller afpresning foretaget af udenlandske offentlige myndigheder.
Det er en forudsætning for dækning under E. Afpresningsomkostninger, at:
(i) Forsikringstager og sikrede i videst muligt omfang sørger for at hemmeligholde dækningen, og
(ii) Forsikringsgiver har ret til at underrette politiet om en afpresning eller et afpresningsforsøg, der er anmeldt til forsikringsgiver, og
(iii) Xxxxxxx kontakter kriserådgiveren så snart sikrede bliver bekendt med afpresningen, og at sikrede videregiver al relevant information til forsikringsgiver eller dennes sikkerhedsrådgiver.
3 Forsikringsperiode
Forsikringen dækker i henhold til pkt. 2, når netbanksindbruddet påbegyndes, og formuetabet realiseres i forsikringsperioden.
4 Geografisk område
Forsikringen dækker udelukkende netbanksindbrud via sikredes danske netbank adgang hos forsikringstager på konti i EØS/EU.
5 Undtagelser
Denne forsikring dækker ikke:
5.1 tab der relaterer sig til erstatningskrav fra 3. mand mod sikrede.
5.2 tab som følge af forsikringstager eller sikredes tidligere og/eller nuværende ansattes strafbare handlinger eller undladelse, samt tab som følge af handlinger og undladelser udvist af personer, der står i ledtog med forsikringstagers og/eller sikredes tidligere og/eller nuværende ansatte.
Undtagelsen finder udelukkende anvendelse, hvis det strafbare forhold skyldes misbrug af oplysninger, som forsikringstagers eller sikredes tidligere og/eller nuværende ansatte var i besiddelse af qua ansættelsen.
5.3 omkostninger til mangelafhjælpning, herunder tilretning, forbedring eller afhjælpning af eventuelle mangler eller fejl i sikredes systemer, processer, driftshardware eller-software eller viruskontrolmekanismer.
5.4 omkostninger til Cyber-kriseberedskab vedrørende personoplysninger, som på svigagtig, forsætlig eller groft uagtsom vis er indsamlet, behandlet eller vedligeholdt af en sikret.
6 Sikkerhedsforholdsregler
6.1 Som sikkerhedsforholdsregler gælder i overensstemmelse med Forsikringsaftalelovens §51 følgende:
Sikrede har til enhver tid pligt til at sikre at adgang til sikredes netværk og IT systemer, hvad enten disse ejes af sikrede eller blot anvendes af sikrede er sikret med:
(i) opdaterede firewalls,
(ii) opdaterede antivirusprogrammer,
(iii) opdaterede antispyware programmer og
(iv) lignende almindelig opdateret beskyttelse.
6.2 Har sikrede overtrådt eller tilsidesat en eller flere af ovennævnte sikkerhedsforholdsregler, dækker denne forsikring kun i det omfang, det anses for godtgjort, at tabets indtræden eller omfang ikke skyldes overtrædelse eller tilsidesættelse.
7 Forsikringssum
7.1 For direkte formuetab og Cyber-kriseberedskab gælder følgende summer:
For direkte formuetab er forsikringssummen DKK 3.000.000 per sikrede per forsikringsår.
For cyberkriseberedskab er forsikringssummen DKK 1.000.000 per sikrede per forsikringsår.
Forsikringssummen for samtlige sikrede på policen per forsikringsår er DKK 75.000.000.
Hvis der ved et netbanksindbrud hos én sikrede tilgås konti hos andre sikrede, dækkes fortsat kun med i alt DKK 3.000.000. Forsikringssummen på DKK
3.000.000 fordeles forholdsmæssigt efter de sikredes formuetab.
Hvis der anmeldes krav der overstiger den samlede forsikringssum på
75.000.000 for samtlige sikrede på policen per forsikringsår, fordeles forsikringssummen ud fra tidspunktet for anmeldelse til forsikringsgiver.
Forsikringssummen er den højeste grænse pr. år for forsikringsgivers forpligtelse inkl. renter og omkostninger. For alle dækninger gælder, at dækningen, medmindre andet specifikt er angivet, er en del af forsikrings¬summen, og ikke skal være i tillæg hertil.
8 Selvrisiko
8.1 For direkte formuetab og Cyber-kriseberedskab gælder følgende:
Xxxxxxxx fra forsikringsgiver under denne forsikring ydes uden fradrag af selvrisiko.
9 Serieskadeklausul
9.1 Tab, der påføres sikrede ved en sammenhængende serie af handlinger, som begås af samme person alene eller i medvirken med andre, anses for at udgøre én enkelt skade under forsikringen.
9. 2 Forsikringen dækker dog ikke tab, der er realiseret efter forsikringen er bragt til endeligt ophør (efter én eller flere fortløbende forsikringsperioder), uanset at der er tale om en serieskade i henhold til 9.1.
10 Anmeldelse af tab
10.1 Forsikringen dækker ikke i det omfang, sikrede/sikredes ansatte er dækket af anden forsikring, jf. pkt. 11 nedenfor. Såfremt der indtræder en skade, som kan være dækket under anden forsikring, er sikrede/sikredes ansatte forpligtet til først at anmelde skaden under denne anden forsikring.
10.2 Såfremt et dækningsberettiget tab konstateres, jf. ovenfor under pkt. 2, skal sikrede:
(i) uden ugrundet ophold give anmeldelse til forsikringsgiver, og
(ii) anmelde forholdet til politiet, og
(iii) bistå forsikringsgiver med alle oplysninger og dokumentation i enhver relation til tabet, og
(iv) lade forsikringsgiver træffe bestemmelse om sagens behandling.
10.3 Hvis forsikringen fornyes hos forsikringsgiver, er tab, der realiseres i forsikringsperioden, men som anmeldes til forsikringsgiver senere end 6 måneder efter udløb af forsikringsperioden, ikke dækket.
Hvis forsikringen ikke fornyes hos forsikringsgiver, er tab, der realiseres i forsikringsperioden, men som anmeldes til forsikringsgiver senere end 30 dage efter udløb af forsikringsperioden, ikke dækket.
11 Anden forsikring
11.1 Forsikringen dækker ikke i det omfang, sikrede er dækket af anden forsikring.
Er det i anden forsikring anført, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring er eller bliver tegnet andetsteds, gælder nærværende forsikring med samme forbehold med den virkning, at begge forsikringsselskaber hæfter i henhold til FAL § 43.
Denne bestemmelse gælder kun opgørelsen mellem selskaberne.
12 Opsigelse og fornyelse
12.1 Forsikringen tegnes for den i pkt. 2, a) på Policen angivne forsikringsperiode og fornys automatisk ved hovedforfaldsdag for en ny forsikringsperiode på 12 måneder, medmindre forsikringen opsiges med 6 måneders varsel til forlængelsesdatoen af forsikringstager eller forsikringsgiver.
13 Præmiens betaling
13.1 Første præmie forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttræden og senere præmier til de anførte forfaldsdage.
13.2 Betales præmien ikke rettidigt, sendes påkrav om betaling til den af forsikringstageren opgivne betalingsadresse.
13.3 Betales præmien ikke senest 14 dage efter modtagelse af påkrav, sender forsikringsselskabet en skriftlig påmindelse om præmiebetalingen.
13.4 Betales præmien ikke senest 14 dage efter modtagelse af denne påmindelse bortfalder forsikringsselskabets dækningspligt.
13.5 Har forsikringsselskabet udsendt en sådan påmindelse, er forsikringsselskabet berettiget til at opkræve et ekspeditionsgebyr.
14 Klager
Hvis en forsikringstager ikke føler at have fået den ydelse, der er aftalt eller er krav på, eller hvis sagsbehandlingen trækker unødigt i langdrag, er der ret til at klage. Det kan ske ved at ringe eller skrive til AIG Europe Limited, Osvald Helmuths Xxx 0, 0000 Xxxxxxxxxxxxx. AIGs regler for klagebehandling kan hentes på vores hjemmeside.
15 Behandling af personoplysninger
Forsikringsgivers persondatapolitik er tilgængelig på xxxxx://xxx.xxx.xx/xx- politik-for-anvendelse-af-personoplysninger. Inden forsikringstager giver forsikringsgiver personoplysninger om enkeltpersoner, skal forsikringstager (medmindre andet er aftalt): (a) informere enkeltpersonen om indholdet af denne erklæring og denne persondatapolitik, og (b) indhente enkeltpersonens tilladelse (hvis det er muligt) til at dele deres personoplysninger med os i overensstemmelse med persondatapolitikken.
Forsikringstager gøres udtrykkeligt opmærksom på, at behandling af skader kan forudsætte elektronisk databehandling af personoplysninger afgivet af sikrede. Forsikringsgiver underretter sikrede om behandling af personoplysninger i forbindelse med anmeldelse af skader .
16 Internationale sanktioner
Det internationale samfund kan vedtage sanktioner mod et land, hvis landet overtræder internationale konventioner og aftaler. Det kan fx ske ved brud på menneskerettighederne, brud på våbenhviler eller udvikling af ulovlige atomprogrammer.
Forsikringsgiver og dets genforsikringsselskaber er ikke forpligtet til at foretage nogen betaling af skader eller andre krav, yde dækning eller opfylde noget tilsagn eller forpligtelser i henhold til denne aftale i det omfang sådan betaling, dækning, tilsagn eller forpligtelse ville udsætte Forsikringsgiver eller dets genforsikringsselskaber eller dets moderselskab eller dets endeligt kontrollerende ejer for en økonomisk sanktion, forbud eller begrænsning i henhold til en resolution besluttet af de Forenede Nationer eller en handels- eller økonomisk sanktion, lovregler eller forordninger vedtaget af den Europæiske Økonomiske Union, Danmark, United Kingdom eller United States of America.
17 Underretning om ændringer til sikrede
17.1 Nærværende forsikringsaftale er en aftale indgået mellem forsikringstager og forsikringsgiver. Det påhviler forsikringstager straks at underrette sikrede om ændringer i forsikringsvilkårene, udtømning af at forsikringssummen, ændringer hos forsikringsgiver, ophør af forsikringen eller andre forhold, der er relevante for sikrede i relation til nærværende forsikringsaftale.
17.2 Hvis forsikringstagers manglende opfyldelse af ovenstående 17.1., resulterer i et tab for forsikringsgiver, skal forsikringstager skadesløsholde forsikringsgiver .
18 Værneting og lovvalg
Tvister vedrørende forsikringen er underlagt dansk ret og afgøres af danske domstole.