AFTALE
OVERSÆTTELSE
AFTALE
mellem Den Europæiske Union og Republikken Slovenien om Republikken Sloveniens deltagelse i Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina
DEN EUROPÆISKE UNION,
på den ene side, og REPUBLIKKEN SLOVENIEN,
på den anden side,
i det følgende tilsammen benævnt »deltagerparter«, ER UNDER HENSYN TIL,
— at De Forenede Nationers internationale politistyrke (IPTF) har været til stede i Bosnien-Hercegovina siden 1996, og at Den Europæiske Union har tilbudt at varetage opfølgningen af IPTF i Bosnien-Hercegovina fra den 1. januar 2003,
— at Bosnien-Hercegovina har accepteret dette tilbud ved skrivelse af 2. og 4. marts 2002, hvoraf det bl.a. fremgår, at EUPM's planlægningsgruppe skal have samme status som medlemmerne af Den Europæiske Unions Observatørmis- sion (EUMM) for øjeblikket har i Bosnien-Hercegovina,
— at Rådet for Den Europæiske Union den 11. marts 2002 vedtog fælles aktion 2002/210/FUSP om Den Europæiske Unions politimission (1) (EUPM) i Bosnien-Hercegovina og erklærede, at de europæiske NATO-medlemmer uden for Den Europæiske Union og andre lande, der ansøger om EU-medlemskab, samt andre OSCE-medlemsstater uden for Den Europæiske Union, der i øjeblikket stiller personale til rådighed for IPTF, opfordres til at bidrage til EUPM, og
— at aftalen af 4. oktober 2002 mellem Den Europæiske Union og Bosnien-Hercegovina om Den Europæiske Unions politimissions (EUPM's) aktiviteter i Bosnien-Hercegovina (2) indeholder bestemmelser om EUPM-personalets status,
BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Rammer
Republikken Slovenien tilslutter sig fælles aktion 2002/210/FUSP om Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina, herunder bilaget hertil med opgavebeskrivelsen for EUPM, vedtaget af Rådet for Den Euro- pæiske Union den 11. marts 2002, i overensstemmelse med bestemmelserne i følgende artikler.
Artikel 2
Personale, der udstationeres til EUPM
1. Republikken Slovenien deltager i EUPM med fire udstatio- nerede polititjenestemænd. Personalet udstationeres i mindst et år, idet der sikres en passende turnus blandt det udstationerede personale.
(1) EFT L 70 af 13.3.2002, s. 1.
(2) EFT L 293 af 29.10.2002, s. 2.
2. Republikken Slovenien sikrer, at personale, der udstatio- neres ved EUPM, varetager sine opgaver i overensstemmelse med bestemmelserne i fælles aktion 2002/210/FUSP.
3. Republikken Slovenien underretter rettidigt EUPM og Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union om enhver ændring af bidraget til EUPM.
4. Personale, der udstationeres ved EUPM, skal gennemgå en omfattende lægeundersøgelse, vaccineres og erklæres lægeligt arbejdsdygtige af en kompetent myndighed i Republikken Slo- venien. Personale, der udstationeres ved EUPM, forsynes med en kopi af denne erklæring.
5. Republikken Slovenien dækker udgifterne til udsendelse af de politifolk og/eller det internationale civile personale, den udstationerer, inklusive lønninger, tillæg, lægeudgifter, forsik- ring og rejseudgifter til og fra Bosnien-Hercegovina.
Artikel 3
Det udstationerede EUPM-personales status
1. Personale, der udstationeres ved EUPM af Republikken Slovenien, er indtil den 31. december 2002 omfattet af aftalen om EUPM's planlægningsgruppe, og fra den 1. januar 2003 omfattet af aftalen af 4. oktober 2002 mellem Den Europæiske Union og Bosnien-Hercegovina om Den Europæiske Unions politimissions aktiviteter i Bosnien-Hercegovina.
2. Republikken Slovenien har ansvaret for behandlingen af klager fra eller vedrørende EUPM-medarbejdere i forbindelse med udstationeringen. Republikken Slovenien har ansvaret for, at der om nødvendigt anlægges sag mod den udstationerede.
3. EUPM er en ubevæbnet mission og har derfor ingen reg- ler for operationer.
4. Udstationerede politifolk bærer deres nationale politiuni- form. Xxxxxxxx og emblemer udleveres af EUPM.
Artikel 4
Kommandovej
1. Bidraget fra Republikken Slovenien til EUPM anfægter ikke EU's selvstændige beslutningstagning. Personale udstatio- neret af Republikken Slovenien udfører sine opgaver i overens- stemmelse med EUPM's interesser og varetager udelukkende disse.
2. Alt EUPM-personale er fuldt underlagt deres nationale myndigheders kommando.
3. De nationale myndigheder overdrager den operative kom- mando (OPCOM) til EUPM's missionschef/politichef, der udøver kommandoen gennem en hierarkisk kommando- og kontrol- struktur.
4. Missionschefen/politichefen leder EUPM og varetager den daglige styring.
5. Republikken Slovenien har samme rettigheder og forplig- telser i den daglige styring af operationen som de af Den Euro- pæiske Unions medlemsstater, der deltager i operationen, jf. artikel 8, stk. 2, i fælles aktion 2002/210/FUSP. Styringen fore- går på stedet under operationens normale forløb, herunder i politimissionens hovedkvarter.
6. EUPM's missionschef/politichef har ansvaret for den disci-
7. Republikken Slovenien udpeger et nationalt kontaktpunkt til at repræsentere sit nationale kontingent i missionen. Det nationale kontaktpunkt refererer til EUPM's missionschef/politi- chef for så vidt angår nationale spørgsmål og er ansvarligt for den daglige disciplin i kontingentet.
8. Den Europæiske Unions beslutning om at afslutte opera- tionen træffes efter høring af Republikken Slovenien, forudsat at denne stat stadig bidrager til EUPM på datoen for missionens afslutning.
Artikel 5
Klassificerede oplysninger
Republikken Slovenien træffer passende foranstaltninger til at sikre, at personale, der er udstationeret ved EUPM, ved behand- lingen af EU-klassificerede oplysninger overholder Rådet for Den Europæiske Unions sikkerhedsforskrifter, jf. Rådets afgø- relse 2001/264/EF (1).
Artikel 6
Bidrag til driftsudgifterne
1. Republikken Slovenien bidrager til EUPM's driftsudgifter med et årligt beløb på 25 000 EUR. Republikken Slovenien skal overveje at yde frivillige supplerende bidrag til disse drifts- udgifter under hensyntagen til landets midler og omfanget af deltagelse.
2. Der undertegnes en aftale mellem EUPM's missionschef/ politichef og de relevante administrative myndigheder i Repu- blikken Slovenien om Republikken Sloveniens bidrag til EUPM's driftsudgifter. Denne aftale skal indeholde bestemmel- ser om følgende:
a) det pågældende beløb, herunder eventuelle frivillige supple- rende bidrag
b) ordning for betaling og forvaltning af det pågældende beløb
c) verifikationsordning, der omfatter eventuel kontrol med og revision af det pågældende beløb.
3. Republikken Slovenien underretter den 15. november 2002 skriftligt EUPM og Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union om det samlede bidrag til driftsudgifterne og derefter den 1. november hvert år, og landet indgår finansieringsaftalen den 15. december hvert år.
plinære kontrol med missionspersonalet. Eventuelle discipli-
nære sanktioner træffes af den berørte nationale myndighed. (1) EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1.
4. Bidragene fra Republikken Slovenien til EUPM's drifts- udgifter deponeres den 31. marts hvert år på en bankkonto, som den pågældende stat vil få anvist.
Artikel 7
Manglende overholdelse
Overholder den ene af deltagerparterne ikke sine forpligtelser i
Artikel 8
Ikrafttrædelse
Denne aftale træder i kraft ved undertegnelsen. Aftalen er gæl- dende, så længe Republikken Slovenien bidrager til EUPM.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2002, på engelsk i fire eksemplarer.
henhold til denne aftale, har den anden deltagerpart ret til med to måneders varsel at opsige aftalen.
For
Den Europæiske Union
For Republikken Slovenien