Samarbejdsaftale vedr. deponeringsegnet affald
Samarbejdsaftale vedr. deponeringsegnet affald
1. Aftalens parter:
Silkeborg kommune (SK) Silkeborg Genbrug & Affald A/S (SGA) Reno Djurs I/S (RD)
2. Aftalens genstand
I medfør af nærværende samarbejdsaftale kan SK anvise og levere deponeringsegnet affald produceret i SK til RDs deponeringsanlæg.
SGA administrerer aftalen for SK.
Aftalen omfatter op til 12.000 tons deponeringsegnet affald pr. år, leveret af SGA eller med notifikation fra SGA
SK forpligter sig til at anvise, og SGA forpligter sig til at levere deponeringsegnet affald i over- ensstemmelse med RDs modtageregler for dette affald.
3. Betaling
Fakturering sker direkte til SGA. For ydelsen betaler SGA den til enhver tid gældende depone- ringspris, jf. afsnit 4, første afsnit.
Skulle SGA ikke kunne indfri betalingen garanterer SK for denne.
4. Klausul vedrørende ikke-indregnede omkostninger
RD fastsætter hvert år en deponeringspris1, der er ens for alle deponeringsanlæggets brugere uanset affaldsproducentens tilhørskommune.
Deponeringsprisen tager imidlertid ikke højde for, at der eventuelt kan opstå ikke-indregnede omkostninger2. Nærværende klausul tilsigter at regulere dette forhold, idet det kendeligt for SK er en væsentlig forudsætning for RS, at modtagelsen af affaldet omfattet af denne aftale hverken på kort eller lang sigt påfører RD omkostninger, der ikke er dækket ind af depone- ringsprisen.
Som udgangspunkt agter RD at dække eventuelle ikke-indregnede omkostninger ved at regu- lere den til enhver tid gældende deponeringspris. Måtte der imidlertid opstå ikke-indregnede omkostninger relateret til allerede deponeret affald, og kan betalingen for affaldsleverancer fra SK ikke dække den andel af omkostningerne, som kan henføres til SKs affald, er SK forpligtet til at dække de omkostninger, som er i manko.
1 Deponeringspris: Den til enhver tid gældende enhedspris i kr. pr. ton deponeringsegnet affald an anlæg (inkl. den af tilsynsmyndigheden fastsatte sikkerhedsstillelse og eventuelle statsafgifter). Deponeringsprisen er fastsat ud fra hvile-i- sig-selv-princippet.
2 Ikke-indregnede omkostninger: Potentielle fremtidige omkostninger, som pt. ikke er kvantificerbare, og som derfor ikke er indregnet i deponeringsprisen. Sådanne omkostninger kan bl.a., men ikke udelukkende, være
• Omkostninger til nedlukning og/eller efterbehandling af den/de deponiceller, hvor affaldet omfattet af aftalen er de- poneret, som ligger ud over hvad der er indregnet ved fastsættelsen af sikkerhedsstillelsen (f.eks. længere perko- latopsamlingsperiode, højere vandafledningsbidrag, et større antal moniteringboringer).
• Omkostninger, herunder bl.a. erstatningskrav, forårsaget af et udslip af miljøskadelige stoffer - eller risiko herfor - uanset om der er tale om deponeringscelle, der er igangværende, afsluttet eller under efterbehandling.
• Omkostninger, der knytter sig til nye myndighedskrav til driften, efterbehandling eller håndteringen af en nedlukket deponeringscelle.
Den andel af ikke-indregnede omkostninger, som SK skal betale i tilfælde af, at der måtte op- stå sådanne omkostninger, svarer til den mængdemæssige andel af den samlede affalds- mængde på de af omkostningerne berørte deponeringsceller, der hidrører fra SK.
Forpligtelsen til solidarisk at hæfte for den andel af de ikke-indregnede omkostninger, som kan henføres til SKs affald, gælder uanset hvornår de pågældende omkostninger opstår. Forpligtel- sen fraskrives ikke ved eventuelt ophør af aftalen.
Parterne er enige om, at der vil kunne opstå situationer, hvor det vil være vanskeligt for RD præcist at bevise omfanget af omkostninger, der ikke er indregnet i prisen, og/eller præcist at bevise, hvilken andel af den samlede deponerede mængde på en deponeringscelle, der hidrø- rer fra SK. Parterne er i den forbindelse indstillet på at finde en mindelig løsning. Kan en min- delig løsning imidlertid ikke opnås, og sagen derfor skal afgøres ved voldgift, er parterne i den forbindelse enige om, at nærværende klausul af voldgiftsretten skal fortolkes afbalanceret, og således at bevisbyrden for, at der foreligger - eller omvendt ikke foreligger – omkostninger, der ikke er indregnet i prisen, omfanget af sådanne omkostninger og SKs andel af disse udgif- ter, derfor deles parterne imellem.
5. Voldgift
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, skal søges bilagt ved media- tion efter "Regler for mediation ved Det Danske Voldgiftsinstitut". Mediatoren udpeges af Vold- giftsinstituttet efter høring af parterne i overensstemmelse med ovennævnte regler. Hvis me- diationen afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten afgøres endeligt ved voldgift efter "Regler for behandling af voldgiftssager ved Det Danske Voldgiftsinstitut. Alle medlemmer af voldgiftsretten udnævnes af Det Danske Voldgiftsinstitut i overensstemmelse med ovennævnte regler.
6. Ikrafttræden
Aftalen træder i kraft den 01. 01. 2012
7. Opsigelse
Aftalen kan opsiges af begge parter med 1 års varsel til den 1. i en måned.
Forpligtelsen til solidarisk at hæfte for den andel af de ikke-indregnede omkostninger, som kan henføres til SKs affald, fraskrives ikke ved eventuelt ophør af aftalen, jf. pkt. 4.
8. Underskrift
Underskrift af tegningsberettigede:
Dato: Dato: Dato:
Silkeborg Kommune Silkeborg Genbrug & Affald A/S Reno Djurs I/S
