Contract
Cirkulære nr. 20 af 2022 | |
Udstedt af Divisionsforeningens bestyrelse | |
Sikkerhed og orden på stadions | |
På given foranledning meddeles følgende: | |
§ 1 | Indledning |
1.1 | I Herre-DM og i de afsluttende runder i Herre-LP har den arrangerende klub ansvaret for, at kampene afvikles i god ro og orden, uden at spillere, officials og tilskuere forulempes, lider overlast eller bringes i fare og uden, at der sker skade på bygninger og løsøre. |
1.2 | Ved "administrator" forstås den organisation, til hvilken DBU’s bestyrelse har uddelegeret gennemførelsen af turneringen i henhold til DBUs loves § 3.2, eller, hvis en sådan uddelegering ikke er sket, DBU’s administration. |
§ 2 | Anvendelsesområde |
2.1 | Bestemmelserne i dette cirkulære gælder for alle kampe i Herre-DM og i de afsluttende runder i Herre-LP, jf. dog § 2.2, medmindre andet er anført. |
2.2 | Ved kampe i de afsluttende runder af Herre-LP gælder de bestemmelser, som normalt ville have været gældende, hvis kampen havde været en almindelig turneringskamp på hjemmebane for den arrangerende klub, samt bestemmelsen i § 14 om en gæstende Superligaklubs ansvar. Hvis en pokalkamps karakter tilsiger dette, kan administrator dog, inden for dette cirkulæres grænser, fastsætte strengere krav end normalt i forbindelse med den pågældende pokalkamp. Finalen i Herre-LP har en særlig status, jf. § 17. |
§ 3 | Mindstekrav til stadion (alle kampe i Herre-DM og Herre-LP) |
3.1 | En kamp skal afvikles på et stadion, der er indrettet og bemandet, så det opfylder nedenstående mindstekrav: a. Stadion skal opfylde de krav, som fremgår af hæftet ’Krav til danske fodboldstadioner.’ Hæftet er tilgængeligt på Divisionsforeningens hjemmeside. |
b. Stadion skal være klargjort på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, inden stadion åbnes for tilskuere på kampdagen. c. Det skal være sikret, at tilskuere ikke opnår mulighed for adgang til spillepladsen. d. Tilskuerpladserne skal være opdelt i separate områder med egen indgang, således at tilskuerkapaciteten pr. område er kendt og kan kontrolleres ved indgangen. e. Der skal være separat indgang udefra til hvert separate område på stadion i et tilstrækkeligt antal til at sikre, at smidig ind- og udgang opnås. f. Adgang for spillere og officials til og fra stadion og på stadion skal være separat fra tilskuernes adgange. g. Adgangsforholdene skal muliggøre kropsvisitering af tilskuere for farlige genstande, flasker, pyroteknik m.v., som ikke må medbringes på stadion. | |
§ 4 | Særlige krav til stadion (Superliga og afsluttende runder i Herre-LP, hvor arrangerende klub er en Superligaklub) |
4.1 | For kampe i Superligaen og i de afsluttende runder i Herre-LP, hvor den arrangerende klub er en Superligaklub, gælder følgende særlige krav til indretning og bemanding af stadion: a. Adgangsforholdene, herunder tilkørsels- og parkeringsforholdene, skal muliggøre separering af tilskuere med adgang til hver sin del af stadion for henholdsvis den arrangerende klubs tilskuere og den gæstende klubs tilskuere samt spillere og officials. b. Den arrangerende klub skal sikre, at en grundig visitering af såvel den arrangerende som den gæstende klubs tilskuere finder sted, inden de gives adgang til stadion. c. Den arrangerende klub skal sikre, at udebaneafsnittet er gennemsøgt for ulovlige genstande, inden afsnittet åbnes for tilskuere. d. Den arrangerende klub er ansvarlig for at opsætte et fintmasket net mellem banen og udebaneafsnittet, som skal beskytte mod kastegenstande. Nettet skal opfylde følgende krav: i. Maskerne må maksimalt måle 5 x 5 cm, dog så stort at man i alle tilfælde kan se gennem det ii. Tykkelsen på tråden må ikke overstige 2,0 mm |
iii. Nettet må ikke være dobbelt (fx ved placering af net bag målet og net foran udebaneafsnittet)
iv. Nettet skal være i farven grå eller grøn
v. Nettet skal være brandhæmmende, og den arrangerende klub skal sikre, at dokumentation herfor foreligger
vi. Nettets brudstyrke samt opsætning skal sikre, at det til enhver tid kan modstå den belastning, det måtte udsættes for af kastegenstande
vii. Nettet bør være fastgjort til tag og tribune/bane
viii. Det skal tilstræbes, at tilskuerne får det bedst mulige udsyn alt efter tribunens konstruktion (fx ved at nettet vinkles)
Der kan på baggrund af hjemmeholdets ansøgning senest tre hverdage før kampen dispenseres fra kravet om net i udebaneafsnittet og alene i følgende tilfælde:
i. Hvis det kan godtgøres, at stadion er indrettet, således at opsætning af net ikke har nogen effekt grundet afstanden mellem bane og tribune, eller
ii. Hvis der forventes færre end 50 tilskuere i udebaneafsnittet
iii. Hvor der for en enkeltstående kamp af administrator er godkendt en udvidelse af det eksisterende udebaneafsnit, forudsat at hjemmeholdet ved billetsalget eller ved anvisningen af tilskuere sikrer, at de mest stemningsskabende fans placeres bag net, kan der dispenseres fra net i udvidelsen alene
Dispensation tildeles af administrator for én eller flere kampe i en sæson.
Hvis klubben ikke levede op til ovenstående krav fra sæsonen 2020/2021, skal nettet udskiftes inden sæsonen 2023/2024, så det lever op til kravene.
e. Adgangsforholdene til udebaneafsnittet skal være indrettet, så de sikrer, at ankomsten af fans fra den gæstende klub kan håndteres, og således at kødannelse begrænses.
f. Udebaneafsnittet skal inkludere et passende antal salgsboder og toiletter, således at den gæstende klubs tilskuere serviceres hensigtsmæssigt.
g. Udebaneafsnittet skal videoovervåges i hele dets størrelse, og videobilleder skal være af en kvalitet, der om nødvendigt kan bruges i et videre forløb. h. Fysisk salg af billetter til udebaneafsnittet skal på kampdagen ske, dér hvor afsnittet er. Udeholdets fans må ikke skulle passere hjemmeholdets fans, når de køber billetter. i. Der skal være udarbejdet og gælde et ordensreglement for stadion, og dette ordensreglement skal være ophængt synligt for alle tilskuere. | |
§ 5 | Fælles ordensreglement for Superligaen (Superliga) Det påhviler klubberne i Superligaen at håndhæve det fælles ordensreglement, som er tiltrådt af samtlige klubber i Superligaen. Klubberne skal som minimum sikre følgende: a. Overtrædelser og afgifter i henhold til det fælles ordensreglement skal indgå i klubbens eget ordensreglement. b. Klubben skal sikre, at de typer overtrædelser, som er indeholdt i det fælles ordensreglement, følger samme sagsbehandlingsprocedure og sanktionskatalog, uanset på hvilket stadion overtrædelsen indtræffer, ligesom klubben skal sikre, at denne type sager bliver fuldt til ende. c. Klubbens eget ordensreglement bør ophænges ved indgangene til stadion og bør desuden fremgå på klubbens hjemmeside og i forbindelse med billetkøb. d. Superligaens fælles ordensreglement skal hænge synligt ved alle indgange til stadion og gerne på taktiske placeringer inde på stadion, hvor det sikres, at skiltene bliver set. De pågældende typer af overtrædelser samt afgiftsbeløb er angivet i det fælles ordensreglement for Superligaen, som er vedhæftet dette cirkulære som bilag B. |
§ 6 | Sikkerhedschef (Superliga og 1. division) |
6.1 | Hver klub i Superligaen og i 1. division for herrer skal udpege en sikkerhedschef, som før, under og efter kampene har ansvaret for koordinering af sikkerheden på stadion. |
6.2 | Navn og kontaktoplysninger på hver klubs sikkerhedschef skal meddeles administrator senest 14 dage inden sæsonstart. |
§ 7 | Kontrollører |
7.1 | Den arrangerende klub er ansvarlig for at engagere et tilstrækkeligt antal kvalificerede kontrollører (dvs. autoriserede personer, som udfører kontrolløropgaver) og at sikre en intern organisation, som muliggør, at klubben før, under og efter kampen kan bidrage til ro og orden på stadion. (alle kampe i Herre- DM og Herre-LP) |
7.2 | Antallet af hjemmeholdets kontrollører til visitation i udebaneafsnittet udvides i takt med antallet af fans af udeholdet. I udebaneafsnittet skal det sikres, at der forholdsmæssigt er det samme antal indgange og det samme effektive flow for indgang/visitation, som i hjemmeholdets afsnit. Vurderingen af antallet af fans af udeholdet foregår efter en dialog mellem de to klubbers sikkerhedschefer, og den endelige beslutning om antallet af kontrollører træffes af den arrangerende klub efter følgende vejledende princip: i. Fire kontrollører som minimum ii. Seks kontrollører, hvis det forventede antal medrejsende tilskuere er flere end 200 iii. Otte kontrollører, hvis det forventede antal medrejsende tilskuere er flere end 400 iv. 12 kontrollører, hvis det forventede antal medrejsende tilskuere er flere end 800 v. 15 kontrollører, hvis det forventede antal medrejsende tilskuere er flere end 1200 (Superliga) |
7.3 7.4 | Det påhviler arrangerende klub at sikre, at der er kontrollører til stede ved udeholdets ankomst og afgang. Under kampen skal udeholdets spillerbus være sikret enten af kontrollører, med videoovervågning eller anden fysisk sikring eller indhegning. (Superliga) Uanset ovenstående bestemmelser skal der altid foretages en konkret vurdering i god tid inden kampen. (Superliga) |
7.5 7.6 | Hver klub skal sikre, at dens kontrollører har gennemgået et af administrator godkendt sikkerhedskursus for stadionkontrollører. (alle kampe i Herre-DM og Herre-LP) Alle kontrollører i Superligaen, både for udeholdet og hjemmeholdet, skal være iklædt den fælles uniformering (vest) for Superligaen. Vesten er en del af et fælles koncept om uniformering, og der må derfor ikke ændres på designet ved fx at påføre klublogo, sponsorlogo eller andet, ligesom vesten skal bæres uden på tøjet. Det anbefales desuden, at kontrollører er iklædt mørke bukser og sko. Det er tilladt at bære sponsornavne på ærmerne, dog i et begrænset omfang, således at der ikke gås på kompromis med ønsket om et professionelt, harmoniseret udseende. Personer, som ikke er autoriserede, fx bod- og servicemedarbejdere, må ikke bære vesten. (Superliga) |
§ 8 | Medrejsende kontrollører |
8.1 | Ved kampe i Superligaen og kampe i Herre-LP med deltagelse af en gæstende Superligaklub skal den gæstende klub stille med et passende antal medrejsende kontrollører, der afspejler kampens risikovurdering og det forventede antal tilskuere samt lignende forhold, der kan have indvirkning på kampen. De medrejsende kontrollører fra den gæstende klub må ikke erstatte kontrollørerne fra den arrangerende klub. (Superliga og Herre-LP, hvor gæstende klub er en Superligaklub) |
8.2 | De nærmere bestemmelser om de medrejsende kontrollørers forhold, opgaver og indsats fremgår af ”Aftale mellem Superligaklubberne om kontrollørudveksling til kampe i Superligaen og kampe med Superligahold i DBUs Landspokalturnering”, vedlagt som Bilag A til dette cirkulære, hvortil der henvises. (Superliga og Herre-LP, hvor gæstende klub er en Superligaklub) |
8.3 | Ved kampe i 1. division skal den gæstende klub stille med mindst to kontrollører, medmindre den arrangerende klub henset til det forventede antal deltagere og kampens risikoniveau vurderer, at det ikke er nødvendigt. Der skal altid foretages en konkret vurdering. Den arrangerende klub skal foretage en sådan vurdering i ugen op til kampstart. |
Uanset om den gæstende klub stiller med medrejsende kontrollører, må disse ikke erstatte den arrangerende klubs kontrollører. (1. division) | |
8.4 | Den gæstende klub er uanset ovenstående omfattet af reglerne om objektivt udebaneansvar. (alle kampe i Herre-DM og Herre-LP) |
§ 9 | Sikkerhedsplan (Superliga) |
9.1 | Arrangørklubben skal udarbejde en sikkerhedsplan inklusiv en risikovurdering med udvalgte risici forud for hver sæson. Divisionsforeningens Skabelon til Sikkerhedsplan skal benyttes. Planen skal indsendes til turneringsadministrator inden den første kamp i sæsonen eller senest inden den 1. august. |
9.2 | Ved kampe med særligt højt spændingsniveau skal arrangørklubbens eksisterende sikkerhedsplan tilrettes efter behov. Divisionsforeningen oversigt med specifikke risici til vurdering ved kampe med særligt højt spændingsniveau skal som minimum indgå i risikovurderingen, og foranstaltninger etableres, hvis det vurderes nødvendigt. • Historikken af hændelser relateret til begge klubber • Rivaliseringen mellem de to klubbers fans • Specifikke efterretninger, der kan være leveret spontant af klubber og/eller myndigheder • Andre elementer, som er afgørende for kampens risikoprofil Administrator skal varsle dette over for de involverede klubber senest 10 dage inden kampen. Hvis antallet af dage mellem kampene er mindre end 10 dage, reduceres fristen for varsel. |
§ 10 | Inddragelse af offentlige myndigheder |
10.1 | Den arrangerende klub er forpligtet til at orientere om og drøfte sikkerhed og orden på og i forbindelse med stadion med de lokale myndigheder, herunder politiet, og til at samarbejde med disse myndigheder om en smidig og rolig afvikling af kampene. (alle kampe i Herre-DM og Herre-LP) |
10.2 | Hver Superligaklub skal udarbejde en sikkerheds- og risikovurdering for de af klubbens kampe, som politiet ønsker en vurdering for, og forelægge vurderingen for politiet forud for hver af de pågældende kampe. (Superliga) |
10.3 | Hver Superligaklub skal sikre, at der er udarbejdet en beredskabsplan for klubbens stadion, som er godkendt af den til enhver tid relevante offentlige myndighed. (Superliga) |
10.4 | Hver Superligaklub skal udfærdige en evakueringsplan for det tilfælde, at udeholdets fans eller øvrige tilskuere på stadion ikke er placeret i et overdækket afsnit. Evakueringsplanen skal sikre, at i tilfælde af lyn og/eller tordenvejr bliver tilskuerne guidet under tag og i sikkerhed, uanset at dette måtte kræve, at tilskuerne må forlade stadion, indtil der er truffet beslutning om, hvorvidt kampen kan genoptages. (Superliga) |
§ 11 | Fankoordinator og hjælp til kontakt mellem fanklubber (Superliga) |
11.1 | Hver Superligaklub skal udpege en fankoordinator (SLO), der fungerer som bindeled mellem fans og klub. Den udpegede SLO skal efter behov have kontakt til sin(e) fanklub(ber) og skal samarbejde om blandt andet ude- og hjemmekampe, møder med spillere/ledere, souvenirs, fanservicering (eksempelvis administration, fanblad, kontakt til medlemmer, økonomi mv. |
11.2 | Hver Superligaklub skal være behjælpelig med at formidle kontakten mellem fanklubberne. Klubberne skal sikre, at der på deres hjemmeside er allokeret et særligt afsnit med information, der er relevant for udeholdets fans, herunder fx information om: i. Billetsalg ii. Parkeringsforbud iii. Udbud og priser på mad og drikkevarer iv. Kontraktinfo på klubbens SLO og sikkerhedschef Udeholdet skal i sin information til egne fans (fx på de sociale medier mv.) linke til hjemmeholdets ”udebaneafsnit-information” for at sikre, at information flages optimalt. Her skal også oplyses kontaktinfo på klubbens SLO, så der er mulighed for at samle op på spørgsmål og henvendelser. |
§ 12 | Udveksling af oplysninger forud for en kamp (Superliga og afsluttende runder i Herre-LP, hvor arrangerende klub er en Superligaklub) |
12.1 | I god tid forud for hver kamp i Superligaen og i de afsluttende runder i Herre-LP, hvor den arrangerende klub er en Superligaklub, skal den arrangerende klub, eventuelt skriftligt, indhente oplysninger fra den gæstende klub om: a. Ankomsttidspunkt og transportform til stadion for spillere, ledere m.v. |
b. Forventede antal medrejsende fans fra den gæstende klub, fordelt på organiserede fans i en officiel fanklub og uorganiserede tilhængere fra andre fangrupperinger relateret til klubben. c. Transportform og ankomsttidspunkt og -sted for de under litra b anførte fans. d. Antal kontrollører fra den gæstende klub, herunder hvordan disse indgår i organiseringen af sikkerheden. | |
12.2 | Den gæstende klub er forpligtet til, eventuelt skriftligt, at afgive de i § 12.1 nævnte oplysninger samt andre oplysninger, som skønnes fornødne for den arrangerende klub. |
12.3 | Det påhviler den arrangerende klub skriftligt at meddele den gæstende klub, hvordan adgangsforhold og håndtering af de under § 12.1.b nævnte tilskuer- og fangrupperinger bedst organiseres. |
12.4 | Det påhviler den arrangerende klub hurtigst muligt, og senest tre dage før billetsalget til udebaneafsnittet starter, at meddele den gæstende klub tidspunktet for billetsalgets start og et link til elektronisk billetsalg i udebaneafsnittet, så den gæstende klub kan informere sine egne tilskuere og fans herom. |
§ 13 | Forbud mod pyroteknik (alle kampe i Herre-DM og Herre-LP) |
13.1 | Det er forbudt at besidde eller anvende pyrotekniske artikler, herunder bl.a. artikler omfattet af "Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler", på danske fodboldstadioner før, under og efter en kamp, medmindre bestemmelserne i §§ 13.2 - 13.3 er opfyldt. |
13.2 | Såfremt der er indhentet de fornødne tilladelser, er det dog tilladt for klubberne at anvende fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler før eller efter – men aldrig under – en kamp. Det er den arrangerende klubs ansvar at indhente de påkrævede tilladelser og følge alle relevante sikkerhedsanvisninger. Såfremt der er tale om fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, som ikke kræver tilladelse i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning, skal den arrangerende klub sikre, at der er iværksat tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, jf. dette cirkulæres § 1.1. Anvendelsen af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler må på ingen måde påvirke kampens afvikling, herunder fx ved forsinkelse. |
13.3 | Hvis en klub har indhentet ovenstående lovmæssige tilladelse, skal dette meddeles og dokumenteres over for administrator senest tre hverdage før den relevante kamp. Såfremt der er tale om fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, som ikke kræver tilladelse i henhold til gældende lovgivning, skal dette meddeles administrator senest tre hverdage før den relevante kamp, ligesom dette skal kunne dokumenteres i tilfælde af eventuel efterbehandling af episoder fra kampen. Dette gælder, uanset om klubben har tilvejebragt dokumentation via henvendelse til myndighederne eller på anden vis har frembragt dokumentation om produktet. Forpligtelserne i denne § 13.3 påhviler arrangerende klub, uanset hvor på stadion fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal anvendes. |
13.4 | Ved tilskueres ulovlige anvendelse af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler under en kamp skal stadionspeakeren omgående advare publikum om, at kampen i gentagelsestilfælde vil blive stoppet. Når stadionspeakeren to gange har advaret publikum om, at kampen i gentagelsestilfælde vil blive stoppet, skal dommeren i tilfælde af fornyet anvendelse af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler afbryde kampen og i samråd med sikkerhedschefen for den arrangerende klub og politiet beslutte, om kampen skal genoptages eller helt stoppes. |
13.5 | Dommeren har endvidere altid, i medfør af Fodboldloven, kompetence til at afbryde eller helt stoppe en kamp, hvis han skønner, at anvendelse af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler er til fare for spillerne eller har et omfang, som er til gene og fare for kampens afvikling. |
§ 14 | Ekstraordinære foranstaltninger (alle kampe i Herre-DM og Herre-LP) |
14.1 | Hvis administrator skønner, at en kamp indebærer en høj risiko for uroligheder, skal administrator varsle dette over for de involverede klubber senest 10 dage inden kampen. Tilsvarende skal den arrangerende klub orientere administrator og den gæstende klubs ledelse (eller sikkerhedschef, hvis en sådan findes) senest 10 dage inden kampen, hvis den arrangerende klub skønner, at det kan blive vanskeligt at opretholde ro og orden til kampen inden for rammerne af dette cirkulæres bestemmelser. Hvis antallet af dage mellem kampene er mindre end 10 dage, reduceres fristen for varsel. |
14.2 | I de i § 14.1 nævnte tilfælde kan administrator beslutte, at der skal foretages ekstraordinære foranstaltninger til kampen, uanset om disse måtte blive pålagt den arrangerende klub, den gæstende klub eller begge. Som en ikke udtømmende eksemplifikation på ekstraordinære foranstaltninger kan nævnes: |
a. Pålæg til klubberne om at sikre, at billetsalget til den gæstende klubs tilskuere er organiseret sådan, at den gæstende klubs tilskuere skal identificere sig ved køb af kampbillet og ved fremmøde på stadion. b. Pålæg til klubberne om at påse, (i) at tilskuerkapaciteten i et eventuelt udebaneafsnit ikke overstiger en bestemt maksimal kapacitet, eller (ii) at tilskuerkapaciteten i et eventuelt udebaneafsnit reduceres i forhold til en i forvejen oplyst kapacitet. c. Påsætning af en sikkerhedsobservatør, som har til opgave at vurdere den arrangerende klubs sikkerhedsmæssige håndtering og organisation før, under og efter kampen. En sådan sikkerhedsobservatørs opgaver indbefatter, men er ikke begrænset til, at indgå i kommunikationen og mødeaktiviteterne mellem de involverede klubber. En sikkerhedsobservatør skal udarbejde en rapport om kampen ud fra en række standardkontrolpunkter fastsat af administrator. Hvis dommeren har indberettet episoder fra kampen, kan sikkerhedsobservatørens rapport indgå som datagrundlag ved en disciplinær behandling af kampen. | |
§ 15 | Klubbernes ansvar |
15.1 | Det er den arrangerende klubs ansvar at anvende stadions fysiske indretning og bemanding, jf. § 3, til at bidrage til en rolig, forsvarlig og ordentlig afvikling af kampene. (1. division, 2. division, 3. division og Herre-LP) |
15.2 | Den arrangerende klub er objektivt ansvarlig over for DBU og Divisionsforeningen for uacceptabel adfærd og skadegørende handlinger fra tilskuere og fans, der kan relateres til klubben, uanset hvor på stadion denne adfærd måtte opstå. (1. division, 2. division, 3. division og Herre-LP) |
15.3 | Den gæstende klub er objektivt ansvarlig over for DBU og Divisionsforeningen for uacceptabel adfærd og skadegørende handlinger fra tilskuere og fans, der kan relateres til det specifikke og afgrænsede tilskuerafsnit, som den gæstende klub er blevet tildelt. Den gæstende klub er ligeledes objektivt ansvarlig over for den arrangerende klub, DBU og Divisionsforeningen for uacceptabel adfærd og skadegørende handlinger fra tilskuere og fans, der på anden måde end gennem tilstedeværelse i udebaneafsnittet kan relateres til den gæstende klub, uanset hvor på stadion denne adfærd måtte opstå. (1. division og Herre-LP) |
§ 16 | Klubbernes ansvar i Superligaen og pokalkampe, hvor gæstende klub er en Superligaklub (Superliga og Herre-LP, hvor gæstende klub er en Superligaklub) |
16.1 | Det er den arrangerende klubs ansvar at anvende stadions fysiske indretning og bemanding, jf. §§ 3 og 4, til at bidrage til en rolig, forsvarlig og ordentlig afvikling af kampene. |
16.2 | Den arrangerende klub er objektivt ansvarlig over for DBU og Divisionsforeningen for uacceptabel adfærd og skadegørende handlinger fra tilskuere og fans, der kan relateres til klubben, uanset hvor på stadion denne adfærd måtte opstå. |
16.3 | Ved kampe i Superligaen og kampe i de afsluttende runder i Herre-LP med deltagelse af en gæstende Superligaklub er den gæstende klub objektivt ansvarlig i forhold til den arrangerende klub, DBU og Divisionsforeningen for tilskueres og fans adfærd og skadegørende handlinger i det specifikke og afgrænsede tilskuerafsnit, som den gæstende klub er tildelt. Den gæstende klub kan dog ikke gøres erstatningsansvarlig i tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at tribuner, herunder permanente og midlertidige fysiske konstruktioner relateret til tribunerne, ikke er opført i henhold til gældende lovkrav. Den gæstende klub er ligeledes objektivt ansvarlig over for den arrangerende klub, DBU og Divisionsforeningen for uacceptabel adfærd og skadegørende handlinger fra tilskuere og fans, der på anden måde end gennem tilstedeværelse i udebaneafsnittet kan relateres til den gæstende klub, uanset hvor på stadion denne adfærd måtte opstå. |
16.4 | I henhold til Xxxxx A til dette cirkulære skal den gæstende Superligaklub i god tid aftale med den arrangerende klub, på hvilken måde den gæstende klubs medrejsende kontrollører kan indgå i håndteringen af sikkerheden, herunder sikkerheden i et eventuelt udebaneafsnit, under den arrangerende klubs ledelse. Herunder skal de medrejsende kontrollører primært fungere som spottere og medhjælpende indsatsgruppe. Hvis de medrejsende kontrollører skal gribe ind over for situationer, hvor ordensreglementet for stadionet overtrædes, skal det ske efter forudgående koordinering og godkendelse af den arrangerende klubs sikkerhedschef (eller ledelse, hvis en sikkerhedschef ikke findes). |
16.5 | Klubberne i Superligaen kan i helt ekstraordinære tilfælde ansøge om ikke at blive tildelt et udebaneafsnit. Ved helt ekstraordinære tilfælde forstås bl.a.: a. Episoder i forbindelse med tidligere kampe, hvor brud på ordensreglementet for stadionet har været af særlig grov eller personfarlig karakter eller har bragt sikkerheden ud af kontrol, herunder hvor det skønnes, at den pågældende arrangerende klub ellers havde iværksat rimelige og nødvendige foranstaltninger. |
b. Episoder i forbindelse med tidligere kampe, hvor brud på ordensreglementet for stadionet har været af særlig grov eller personfarlig karakter, og hvor den efterfølgende sanktion har været så ekstraordinær og skærpende, at det kan antages, at gentagelsestilfælde vil kunne få sportslige konsekvenser for turneringen eller skade Superligaens omdømme. c. Efterretninger, modtaget af klubberne eller politiet, der berettiger til at antage, at udeholdets tilskuere vil kunne bringe sikkerheden i alvorlig fare. Ansøgningen må alene begrundes med, at den gæstende klub vurderer, at der er en klar og velbegrundet risiko for, at den gæstende klubs medrejsende tilskuere ikke i tilstrækkelig grad vil overholde ordensreglementet for stadionet. Ansøgningen skal være administrator i hænde senest 14 dage inden kampen, og den arrangerende klub skal skriftligt orienteres herom senest samtidig med, at ansøgningen sendes til administrator. Administrators eventuelle imødekommelse af en ansøgning om ikke at blive tildelt et udebaneafsnit forudsætter, at den gæstende klub stiller til kampen med et passende antal medrejsende kontrollører og spottere til samtlige indgange, som under ledelse af den arrangerende klubs sikkerhedschef skal medvirke til at sikre, at der ikke kommer tilskuere ind på stadion, der er relateret til den gæstende klub. Der skal som minimum være to spottere pr. indgang, men den arrangerende klub kan hæve antallet, hvis risikovurderingen tilsiger det. Det er alene administrator, der afgør, om ansøgningen kan imødekommes. Administrators beslutning kan ikke påklages. Hvis ansøgningen imødekommes af administrator, skal beslutningen meddeles de berørte klubber senest 10 dage inden den kamp, beslutningen vedrører, uanset hvornår den gæstende klub i øvrigt har spillet sin seneste kamp. Beslutningen skal straks herefter offentliggøres på de to klubbers hjemmeside, og den gæstende klub skal informere klubbens egne fans direkte herom, herunder henvise til den uacceptable adfærd fra klubbens fans og opfordre til god opførsel fremadrettet. | |
16.6 | Administrators imødekommelse af en ansøgning om ikke at blive tildelt et udebaneafsnit indebærer, at den gæstende klub skal refundere det beløb til den arrangerende klub, der svarer til det antal billetter x billetprisen, inklusiv et eventuelt administrationsgebyr, som den arrangerende klub har solgt i forsalg til udebaneafsnittet frem til tidspunktet for administrators afgørelse. |
16.7 | Hvis den arrangerende klub efterfølgende sælger billetter i det tilskuerafsnit, der var forbeholdt den gæstende klub, skal entréindtægten for de solgte billetter i det |
pågældende afsnit modregnes i refusionen fra den gæstende klub til den arrangerende klub. | |
§ 17 | Klubbernes ansvar i Herre-LP finalekampen (Finalen i Herre-LP) |
17.1 | Finalekampen i Herre-LP arrangeres af Divisionsforeningen. I forhold til reglerne i dette cirkulære anses de to finaleklubber som Superligaklubber og er pålagt de hertil svarende krav. |
17.2 | De to finaleklubber er objektivt ansvarlige over for DBU og Divisionsforeningen for tilskueres og fans adfærd og skadegørende handlinger i det eller de specifikke og afgrænsede tilskuerafsnit, som de er blevet tildelt. Administrators beslutning om tildeling af tilskuerafsnit til de to finaleklubber skal specifikt indeholde en beslutning om, hvor på stadion det objektive ansvar gøres gældende. De to finaleklubber kan ikke gøres erstatningsansvarlige i tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at tribuner, herunder permanente og midlertidige fysiske konstruktioner relateret til tribunerne, ikke er opført i henhold til gældende lovkrav. De to finaleklubber er ligeledes objektivt ansvarlige over for DBU og Divisionsforeningen for uacceptabel adfærd og skadegørende handlinger fra tilskuere og fans, der på anden måde end gennem tilstedeværelse i udebaneafsnittet kan relateres til finaleklubben, uanset hvor på stadion denne adfærd måtte opstå. |
§ 18 | Sanktioner (alle kampe i Herre-DM og Herre-LP) |
18.1 | Såvel en arrangerende klub som en gæstende klub kan blive pålagt sanktioner i overensstemmelse med DBUs loves § 30. Sanktionering kan ske dels på objektivt grundlag for forhold omfattet af §§ 15.2 - 15.3, 16.2 - 16.3 og 17.2, dels for utilstrækkelig eller manglende efterlevelse af de øvrige bestemmelser i dette cirkulære med tilhørende Bilag A. Sanktionering sker efter en forudgående undersøgelse af de faktiske begivenheder og den deraf følgende disciplinære behandling. |
18.2 | Udover det under pkt. 18.1 anførte, og i øvrigt hvad der måtte træffes af nødvendige foranstaltninger eller sanktioner som følge af en disciplinær episode med holdet/klubben, skal følgende hændelsestyper betragtes som skærpende omstændighed ved sanktionsudmålingen: a) Kastegenstande, der kan forårsage personskade • Kast med brændende pyrotekniske effekter, herunder bl.a. kanonslag og raketter, som kan ramme kampens aktører eller andre tilskuere. • Andre farlige kastegenstande, som kan ramme kampens aktører eller andre tilskuere. |
b) Pyrotekniske effekter af særlig farlig karakter • Hvis der er tale om pyrotekniske effekter af særlig farlig karakter (fx kanonslag, raketter m.v.), herunder når der er tale om gentagelsestilfælde. • Hvis afbrænding af pyroteknik forårsager forsinkelse eller afbrydelse af kampen. c) Indtrængen på stadion eller på banearealet • Hvis hændelser på stadion sker i forlængelse af, at et større antal tilskuere på ulovlig vis har sikret sig adgang til stadion uden forudgående billetkontrol/visitering. • Hvis der sker baneinvasion, hvor et større antal tilskuere entrerer banearealet. d) Vold eller hærværk på stadion og i umiddelbar nærhed af stadionarealeti • Hvis der sker vold eller hærværk rettet mod klubbernes spillerbusser, holdlederbiler eller privatbiler. • Hvis der sker vold eller hærværk mod fanbusser, privatbiler eller tilskuere. | |
18.3 | I fald en der sker hændelser forårsaget af udebaneklubben, som Fodboldens Disciplinærinstans beslutter skal medføre en sanktion, der nedsætter tilskuerkapaciteten, kan sanktionen udmøntes i kommende kamp/kampe på berørte klubs hjemmebane. Ved en evt. beslutning om kamp på et tomt stadion er det alene kampens aktører og personer med en arbejdsfunktion relateret til afvikling af kampen, der må være til stede.ii |
18.4 | I fald der fra Capo-tårnet aktiveres, eller orkestreres, hændelser (fx afbrænding af pyroteknik, maskerede personer, diskriminerende eller politiske råb m.v.), kan lukning af Capo-tårnet på både hjemme- og udebane i et givent antal kampe bliver indeholdt i sanktionen. |
§ 19 | Bilag (Superliga og afsluttende runder i Herre-LP) |
19.1 | Nedenstående bilag er en integreret del af dette cirkulære: Bilag A: Aftale mellem Superligaklubberne om kontrollørudveksling til kampe i Superligaen og kampe med Superligahold i DBUs Landspokalturnering af den 8. september 2017. Bilag B: Det fælles ordensreglement for Superligaen. |
§ 20 | Ikrafttrædelse (alle kampe i Herre-DM og Herre-LP) |
20.1 | Dette cirkulære er vedtaget af Divisionsforeningens bestyrelse den 7. februar 2022. |
20.2 | Cirkulæret træder i kraft den 18. februar 2022, og samtidig ophæves Divisionsforeningens Cirkulære nr. 19 af 2021 om Sikkerhed og orden på stadions. |
Brøndby, den 17. februar 2022 På bestyrelsens vegne Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Cirkulæret er sendt til: - Alle klubber i Herre-DM og Herre-LP - Kvindedivisionsforeningen - Spillerforeningen - Foreningen af Lokalunioner - Lokalunionerne - Divisionsforeningens bestyrelse - DBU’s bestyrelse - DBU’s administration |
i Note til § 18.2 d)
Det er arrangørklubbens ansvar at kommunikere med udeholdet om ankomst tidspunkt og antal busser til kampen samt sikre de nødvendige foranstaltninger, der understøtter sikker ankomst til stadion for udeholdets busser, herunder ved indfaldsvej og parkeringspladser i umiddelbar nærhed af stadion – dvs. op til 300 meter alt efter det pågældende stadions infrastruktur. Den sikkerhedsplan, arrangørklubben skal indsende til administrator, skal illustrere, hvordan klubben vil sikre ankomstområdet for busser og tilskuere ved stadion, herunder bemandingsplanen for området.
ii Note til § 18.3
Udover sanktioner fra Fodboldens Disciplinærinstans, som typisk sker på baggrund af indberetning om konkrete hændelser efter kampe, kan turneringsadministrator, jf. cirkulærets §14, beslutte at reducere antallet af udebanetilskuere, eventuelt helt ned til 0 tilskuere, i en specifik kamp, hvis det vurderes nødvendigt ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering. En sådan beslutning er ikke en sanktion, men en forebyggende foranstaltning truffet af administrator.