Udbudsbetingelser for
1
Udbudsbetingelser for
offentligt udbud af Rammeaftale vedrørende pulje til forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening i folkeretslige emner ved Center for Militære Studier
Indhold
1.1. Den ordregivende myndighed 4
1.2. Udbudsmaterialets bestanddele 4
1.3. Adgang til udbudsmaterialet. 5
1.4. Generel beskrivelse af udbuddet 5
1.5. Udbuddets indhold og omfang 6
2. Procedurer og konkurrencevilkår 8
2.4. Støtte, sammenslutninger af virksomheder (f.eks. konsortier) samt underleverandører. 9
2.5. Returnering af udbudsmaterialet 10
2.6. Spørgsmål til udbudsmaterialet. 10
2.14.1. Gennemgang af de indkomne tilbud 13
2.16. Afslutning af udbudsproceduren 15
3.1.1. Elektronisk tilbudsafgivelse 16
4.1. Enkeltstående virksomheder 17
4.2. Konsortium (eller anden sammenslutning af virksomheder) 17
3
Nærværende udbudsbetingelser indeholder en opsummering af genstanden for nærværende udbud, betingelserne for at afgive tilbud på den udbudte kontrakt, samt en beskrivelse af procedurens forløb.
1.1. Den ordregivende myndighed
Københavns Universitet er med cirka 40.000 studerende og 10.000 medarbejdere (målt som fuldtidsårsværk) Danmarks største forsknings- og uddannelsesinstitution.
4
Københavns Universitet har status som en statslig selvejende institution, der økonomisk og administrativt er reguleret ved staten og undergivet Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011, med den ændring, der følger af § 3 i lov nr. 1372 af 28. december 2011.
Yderligere information om København Universitet kan ses på universitetets hjemmeside: xxxx://xxxxxxxxx.xx.xx/.
Center for Militære Studier er et forskningscenter på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Centret fokuserer på policy-relevant forskning og forskningsbaseret formidling og innovation. Centrets mål er at identificere politiske valgmuligheder i et komplekst og gensidigt forbundet sikkerhedspolitisk miljø.
Yderligere information om Center for Militære Studier kan ses på centerets hjemmeside xxxxx://xxx.xxxxxx.xx.xx/.
Københavns Universitet Center for Militære Studier Institut for Statskundskab
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Øster Xxxxxxxxxxxx 0, byg. 8
1353 København K
Når der i udbudsmaterialet henvises til ”Ordregiver”, er dette defineret som ovenfor nævnte. Kontaktperson:
Centerleder Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxxx E-mail: xxx@xxx.xx.xx
Telefon: 00 00 00 00
1.2. Udbudsmaterialets bestanddele
Ud over udbudsbekendtgørelsen (EUT-nr. 20xx/S xxx-xxxxxx af xx/xx/20xx) består det samlede udbudsmateriale af:
• Nærværende udbudsbetingelser
o Bilag A: ESPD
o Bilag B: Opgavebeskrivelse
o Bilag C: Leverandørens tilbud
o Bilag D: Øvrige udbudsmateriale
• Fælles europæisk udbudsdokument (ESPD) 5
Bilag og dokumenter skal udfyldes i overensstemmelse med den vejledende tekst i bilaget eller dokumentet, og vil udgøre en del af tilbuddet, samt indgå som en del af den efterfølgende Rammeaftale.
Tilbudsgiver er ansvarlig for at sikre, at dokumenterne er udfyldt korrekt, idet manglende besvarelse vil kunne medføre, at tilbuddet er ukonditionsmæssigt og dermed ikke vil indgå i tilbudsevalueringen.
Udkast til Rammeaftale er en væsentlig del af udbudsmaterialet, og rummer de vilkår, der gælder for udførelsen af Rammeaftalen, herunder bl.a. betaling, levering, tidsfrister, misligholdelse og ansvar.
Det er ikke muligt, at tage forbehold for Rammeaftalen, og det anbefales, at der tages højde for de forskellige vilkår, der er anført i Rammeaftalen, i forbindelse med tilbudsafgivelse.
1.3. Adgang til udbudsmaterialet.
Udbudsmaterialet og samtlige efterfølgende supplerende oplysninger, herunder eventuelle rettelsesblade, spørgsmål og svar m.v., vil være tilgængelige i det elektroniske udbudssystem EU Supply.
1.4. Generel beskrivelse af udbuddet
De politiske partier bag forsvarsforliget 2018-2023 har tildelt Center for Militære Studier en tillægsbevilling målrettet tilkøb af ekspertise om folkeretslige emner. Af aftalen mellem Forsvarsministeriet og Center for Militære Studier om udmøntningen af tillægsbevillingen følger blandt andet, at Center for Militære Studier udbyder en bevilling på DKK 1.8 mio. (inkl. evt. overhead) om året i perioden 2019-2022 (i alt DKK 7.2 mio.) med mulighed for forlængelse i yderligere ét år (samlet DKK 9 mio.). Udbuddet består af en Rammeaftale med en løbetid på 4 år (2022), med mulighed for forlængelse i yderligere ét år (2023). Som en del af den samlede aftale med Center for Militære Studier og Forsvarsministeriet evalueres rammaftalen efter 2 år.
Den udbudte bevilling ønskes anvendt på forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening i folkeretslige emner med policy relevans for danske beslutningstagere.
Under pkt. 1.5 indgår yderligere information om indholdet og omfanget af udbuddet, herunder hvad Ordregiver lægger vægt på i tilbuddene samt Center for Militære Studier’s rolle i forhold til administrationen af udbuddet, herunder samarbejdsrelationerne mellem Center for Militære Studier og tilbudsgiver.
Center for Militære Studier har fået til opgave at udbyde en forskningspulje som i forsvarsforligsperioden 2018-2023 bidrager til at styrke strategisk forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for visse folkeretslige emner relateret til militære studier i Danmark. Det er formålet med nærværende udbud.
6
Dette udbud består af en Rammeaftale. Tilbudsgiver skal derfor stille forskningskapacitet til rådighed svarende til puljens størrelse. Tilbudsgiver vil have vide rammer for at bestemme den nærmere organisering af forskningskapaciteten. Tilbudsgiver vil skulle levere strategisk forskning og ydelser indenfor forskningsbaseret myndighedsbetjening. Ydelser indenfor forskningsbaseret myndighedsbetjening sker i en årligt rullet produktions- og ydelseskontrakt, der udarbejdes i samarbejde med Center for Militære Studier.
Rammeaftalen træder i kraft den [ ] 2019 og løber indtil 31/12 2022, med mulighed for forlængelse i yderligere 1 år, hvis betingelserne herfor i Udbudsloven er opfyldt.
1.5. Udbuddets indhold og omfang
Dette udbud udgør en del af en bevilling til Center for Militære Studier, bevilliget af partierne bag forsvarsforliget 2018-23 for at styrke dansk forskning i folkeretslige emner og forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Udbuddet består af en Rammeaftale om levering af strategisk forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening knyttet til folkeretslige emner indenfor militære studier.
Der er tale om en ramme, hvorunder de konkrete produkter indenfor den forskningsbaserede myndighedsbetjening forhandles i fællesskab mellem Center for Militære Studier, Forsvarsministeriet og tilbudsgiver. Disse fastlægges i en årligt rullet aftale, og indeholdes som bilag til den årlige produktions- og ydelseskontrakt mellem Center for Militære Studier og Forsvarsministeriet. De konkrete temaer og projekter indenfor den forskningsbaserede myndighedsbetjening administreres af Center for Militære Studier efter aftale med Forsvarsministeriet. Projekterne udvirkes af tilbudsgiver i løbende samarbejde med Center for Militære Studier. Produkterne underkastes intern og ekstern kvalitetssikring i pagt med Center for Militære Studier’s generelle kvalitetssikringsmekanismer. Denne kvalitetssikring foretages og dokumenteres af tilbudsgiveren. De konkrete produkter, herunder rapporter med videre, udgives eller udbydes i udgangspunktet af tilbudsgiver.
Udbuddet og organiseringen af udbuddets leverancer vil følge Center for Militære Studier´s procedurer og vil derfor ligge indenfor etablerede standarder for universitetsbaseret forskningsbaseret myndighedsbetjening.1
1 Se fx xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxx-xxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx- myndighedsbetjening/retningslinjer/retningslinier-for-forskningsbaseret-myndighedsbetjening
Som en del af en samlet evaluering af den folkeretslige bevilling til Center for Militære Studier, gør Forsvarsministeriet og Center for Militære Studier senest i 2021 status på udbuddets implementering. Der er mulighed for at forlænge udbuddet med et år.
Det vil indenfor denne Rammeaftale være op til tilbudsgiver, hvordan indsatserne knyttet til udbuddet organiseres, fx helt eller delvis frikøb, nyansættelser, tilknytning af gæsteforskere etc., eller ved at tilbyde/indhente samfinansiering for yderligere at styrke deres fokus på områdets problemstillinger.
7
Ordregiver vil ud over de ovenstående hensyn til stærk institutionel og faglig forankring af udbuddets aktiviteter i et stærkt folkeretsligt miljø samt samarbejde med andre danske og internationale aktører, lægge vægt på, at tilbudsgiver har som målsætning at understøtte udviklingen af bæredygtige faglige miljøer samt udvikling af viden med værdi for dansk politik, offentlig debat og politikudvikling.
De konkrete produkter, herunder forventning til forskning samt forskningsbaseret myndighedsbetjening dimensioneres i forhold til den effektive lønsum og arbejdstid tilbudsgiver stiller til rådighed.
Det er afgørende for Ordregiver, at tilbudsgiverne i deres tilbud fokuserer på at redegøre for tilbudsgivers institutionelle rammer for at gennemførere aktiviteterne. Eksempelvis et stærkt folkeretsligt forskningsmiljø, ledelsesmæssig interesse og prioritering af området, såvel som kompetencer der kan bidrage til dansk ideudvikling indenfor fagområderne, herunder i form af dansk policyudvikling, samt planer for inddragelse af anden dansk og udenlandsk ekspertise, inklusive samarbejde med andre universiteter, evt. i form af konsortier.
For at sikre at alle folkeretslige forskningsmiljøer kan byde, vil det i forbindelse med udbuddet af opgaven være muligt for Juridisk Fakultet, Københavns Universitet (KU JUR) at deltage med et såkaldt kontrolbud. KU JUR indgår på lige vilkår med andre tilbudsgivere. KU JUR indgår ikke i evalueringen af tilbuddene, som vil blive vurderet og bedømt af en uafhængig ekspert- og interessent gruppe og Center for Militære Studier. KU JUR har ej heller deltaget i forberedelsen og udarbejdelsen af udbuddet.
De indleverede tilbud vil alle blive vurderet af en ekspert- og interessentgruppe bestående af fire personer. Ekspert- og interessentgruppen består af en repræsentant fra Forsvarsministeriet, en folkeretsjuridisk fagkyndig med skandinavisk baggrund, en repræsentant for Center for Militære Studier´s styringsråd med forskningsbaggrund samt Center for Militære Studier’s vicecenterleder.2 På baggrund af ekspert- og interessentgruppens individuelle vurdering foretages den endelige evaluering af Center for Militære Studier’s centerleder.
2 I forhold til ekspert- og interessentgruppens medlemmer følges de skærpede retningslinjer vedrørende inhabilitet som ifølge UFM gælder for Danmarks Frie Forskningsfond og Det Strategiske Forskningsråd, se: xxxxx://xxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxx-xxxx-xx-xxxxxx/xxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx
2. Procedurer og konkurrencevilkår
Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud i henhold til Udbudslovens § 56 (Lov nr. 1564 af 15/12/2015), hvilket betyder, at alle interesserede tilbudsgivere har mulighed for at afgive tilbud i tilknytning til nærværende udbud.
Opgaven udbydes i henhold til udbudsbekendtgørelse nr. 20xx/S xxx–xxxxxx af xx/xx/20xx.
8
Tilbud skal afgives elektronisk via EU Supply.
Tilbudsgiver bør indledningsvist læse det samlede udbudsmateriale grundigt igennem, inden udarbejdelsen af tilbuddet.
Der skal alene fremsendes de dokumenter, der er efterspurgt. I det omfang virksomheden vælger at fremsende andre dokumenter som del af sit tilbud, er Ordregiver afskåret fra at tillægge disse dokumenter betydning under tilbudsvurderingen.
Tilbud kan alene afgives elektronisk via EU Supply. Det vil ikke være muligt at afgive tilbud på anden måde, herunder ved fremsendelse på e-mail, CD-rom eller ved brev.
Tilbud samt al kommunikation i udbuds- og kontraktperioden skal være på dansk. Hver tilbudsgiver kan alene afgive ét tilbud.
Såfremt samme juridiske enhed er en del af flere tilbudsgivere, f.eks. selv afgiver tilbud, men samtidig indgår som deltager i et konsortium, der afgiver tilbud, skal tilbudsgiver sikre, at samme juridiske enheds deltagelse ikke medfører mulighed for gensidigt at påvirke indholdet af de forskellige tilbudsgiveres tilbud.
Ordregiver forbeholder sig ret til at anmode tilbudsgivere om at godtgøre, at samme juridiske enheds deltagelse ikke medfører mulighed for gensidigt at påvirke indholdet af de forskellige tilbudsgiveres tilbud, herunder at der ikke følges en praksis, som kan true gennemsigtigheden og fordreje konkurrencen mellem de bydende.
Tilbudsgiveren skal i forbindelse med tilbudsafgivelsen indsende et udfyldt fælles europæisk udbudsdokument (ESPD) vedrørende såvel egnethedskravene, udelukkelsesgrunde og eventuelle underleverandører eller andre støttende virksomheder.
For yderligere oplysninger om ESPD dokumentet henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger "Vejledning til det fælles europæiske udbudsdokument", december 2015 og ”ESPD, Dokumentation og e-Certis”, juni 2017, som findes på xxx.xxxx.xx.
I forhold til egnethed opstilles følgende minimumskrav:
A. Personlige forhold.
Tilbuddet skal indeholde følgende dokumenter vedrørende tilbudsgivers personlige forhold:
• Generel præsentation af tilbudsgivers virksomhed
• Udfyldt ESPD (Fælles europæisk udbudsdokument)
2.4. Støtte, sammenslutninger af virksomheder (f.eks. konsortier) samt underleverandører. 9
Når tilbudsgiver baserer sig på andre virksomheders formåen:
En tilbudsgiver kan basere sig på andre virksomheders økonomiske/finansielle/tekniske formåen i relation til opfyldelse af kontrakten eller for at blive i stand til at opfylde egnethedskravene.
Dette gælder uanset den juridiske karakter af forbindelsen mellem virksomhederne.
I så fald skal virksomheden udover ovennævnte for egen kapacitet og personlige forhold godtgøre over for ordregiveren, at virksomheden virkelig råder over de nødvendige ressourcer, fx ved at udfylde afsnit C og frem i ESPD dokumentet, som udtrykker de nævnte virksomheders forpligtelser i denne henseende.
Det skal fremgå både om der er tale om støtte i økonomisk eller teknisk/faglig henseende samt præcis hvad der støttes med og i hvilket omfang, ligesom det skal godtgøres, at den støttende virksomhed er juridisk forpligtet over for tilbudsgiveren.
Såfremt der er tale om teknisk eller faglig støtte, skal dette også præciseres. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at såfremt tilbudsgiver støtter sig på en anden virksomheds faglige formåen, så er det et krav, at det ligeledes er den støttende virksomhed der udfører den del af kontrakten, hvormed der støttes.
Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre virksomheders formåen, skal tilbudsgiver ligeledes dokumentere, at denne eller disse virksomheder:
1) Lever op til relevante egnethedskrav (dvs. hvis der støttes økonomisk, er det de økonomiske mindstekrav osv.)
2) Ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde
Ud over, at den støttende virksomhed skal udfylde et ESPD dokument skal der vedlægges en supplerende støtteerklæring, idet denne skal bekræfte, at der består en juridisk forpligtelse mellem tilbudsgiver og den støttende virksomhed.
Vedrørende konsortier (eller andre sammenslutninger af virksomheder):
Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder (konsortium), skal alle de deltagende virksomheder hver især angives klart og entydigt, og det skal anføres klart, hvem der er befuldmægtiget til at afgive tilbud på vegne af konsortiet. Det vil ligeledes være denne person, som Ordregiver med bindende virkning overfor konsortiet kan indgå aftaler med. Deltagerne i et konsortium eller en anden sammenslutning hæfter solidarisk for både tilbud og eventuel Rammeaftale.
Såfremt tilbud afgives som konsortium, skal det efterspurgte materiale vedrørende sammenslutningens
samlede formåen i såvel økonomisk som teknisk/faglig henseende, vedlægges.
Dog skal det for alle deltagende virksomheders vedkommende dokumenteres, at denne eller disse virksomheder ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde ved at alle medlemmer af sammenslutningen udfylder et ESPD dokument.
Anvendelse af underleverandører:
10
Såfremt tilbudsgiver agter at anvende underleverandører til udførelsen af den udbudte ydelse, ønskes navne på den eller disse juridiske personer angivet klart og entydigt i tilbuddet. Anvendelse af underleverandører kan ikke fritage eller begrænse tilbudsgivers fulde ansvar under en eventuel Rammeaftale.
2.5. Returnering af udbudsmaterialet
Tilbudsmaterialet med tilhørende bilag vil ikke blive returneret eller udleveret.
Der ydes ikke godtgørelse for afgivelse af tilbud eller for udarbejdelse af tilbudsmateriale.
2.6. Spørgsmål til udbudsmaterialet.
Tilbudsgiver har mulighed for at få supplerende oplysninger om udbudsmaterialet ved fremsættelse af skriftlige spørgsmål. Spørgsmål skal stilles på dansk.
Ved tvivl eller uklarhed opfordres tilbudsgiver til at stille begrundede spørgsmål hertil samt eventuelt foreslå konkrete alternative formuleringer.
Ændringer vil ikke blive foretaget i det omfang, de foreslåede ændringer udgør væsentlige ændringer af det oprindelige udbudsmateriale, eller ændringerne vil eller kan medføre fare for konkurrencefordrejning eller forskelsbehandling.
Såfremt tilbudsgiver bliver opmærksom på fejl eller uhensigtsmæssigheder ved udbudsmaterialet bedes tilbudsgiver straks gøre opmærksom herpå, således at der er mulighed for hurtigst muligt at afhjælpe forholdet gennem offentliggørelse af et rettelsesblad.
Det skal understreges, at spørgsmål eller foreslåede ændringer ikke nødvendigvis medfører tilpasninger af udbudsmaterialet. Det er således alene op til Ordregiver, på baggrund af de modtagne spørgsmål og eventuelle formuleringer konkret at tage stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang udbudsmaterialet skal tilrettes.
Spørgsmål skal fremsættes skriftligt til kontaktpersonen anført i EU Supply.
Skriftlige spørgsmål og besvarelser heraf vil i anonymiseret form løbende blive meddelt samtlige tilbudsgivere skriftligt via udbudshjemmesiden. Besvarelse af spørgsmål sker på dansk.
Spørgsmål, der modtages senest 14 dage før tilbudsfristen vil blive besvaret senest seks dage inden udløbet af fristen for afgivelse af tilbud.
Spørgsmål, der stilles senere end 14 dage før tilbudsfristens udløb, kan forventes besvaret, i det omfang besvarelse kan afgives senest 6 dage før tilbudsfristen.
Spørgsmål, der stilles senere end 6 dage før tilbudsfristen, kan ikke forventes besvaret.
Såfremt Ordregiver i særlige tilfælde får behov for at meddele tilbudsgiverne supplerende oplysninger senere end 6 dage før tilbudsfristen, vil tilbudsfristen blive forlænget tilsvarende således, at tilbudsgiverne altid har minimum 6 hele dage til at forholde sig til oplysningerne.
2.7. Tilbudsfrist.
Fristen for elektronisk afgivelse af tilbud er:
Fredag, den 15. marts, 2019, kl. 12
Tilbud kan ikke modtages efter dette tidspunkt. Alternativ fremsendelse af tilbud accepteres ikke.
Eventuelle forbehold og begrundelse for samme skal udtrykkeligt fremgå af tilbuddet.
Tilbudsgiver opfordres til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder i udbudsmaterialet afklaret ved at stille spørgsmål til udbudsmaterialet, jf. punkt 2.6 ovenfor, således at forbehold i videst muligt omfang kan undgås.
Det præciseres, at forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, herunder Rammeaftalen eller mindstekrav, vil medføre, at Ordregiver har pligt til at se bort fra tilbuddet. Ved forbehold, der ikke vedrører grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, har Ordregiver ret til at se bort fra tilbuddet eller alternativt søge forbeholdet prissat, i det omfang det skønnes muligt. Såfremt et forbehold af økonomisk værdi ikke kan prissættes, har Ordregiver pligt til at se bort fra tilbuddet.
Tilbudsgiver bør derfor nøje overveje, om tilbuddet skal indeholde forbehold til udbudsmaterialet, idet ethvert forbehold indebærer en risiko for, at Ordregiver er berettiget og/eller forpligtet til ikke at lade tilbuddet indgå i tilbudsvurderingen.
Faglige forbehold, såsom branche standardforbehold, vil blive behandlet som ethvert andet forbehold.
Der vil ikke være adgang til at overvære åbningen af tilbuddene. Ordregiver er ikke forpligtet til at tilbagelevere tilbud til tilbudsgiver.
Tilbuddet skal være gældende i 6 måneder fra tilbudsfristens udløb.
Der kan ikke afgives alternative tilbud.
Der kan alene afgives ét tilbud, og der kan ikke afgives tilbud på dele af opgaven.
Såfremt tilbudsgiver er omfattet af en af de nedenstående udelukkelsesgrunde, jf. udbudslovens §§ 135 og 136, vil tilbudsgiver blive udelukket fra at deltage i udbudsproceduren.
12
Tilbudsgiver skal anvende ESPD dokumentet til at bekræfte, at tilbudsgiver ikke er omfattet af nogle af de obligatoriske udelukkelsesgrunde.
Ud over tilbudsgivers egen-erklæring vil ordregiver ligeledes gøre brug af egen dokumentation, viden, erfaringer m.v.
Tilbudsfasen skal føre til, at den bedste tilbudsgiver tildeles kontrakten.
Tildeling af Rammeaftale vil ske på grundlag af ”Det økonomisk mest fordelagtige tilbud” baseret på tildelingskriteriet ”Bedste forhold mellem Pris og Kvalitet”.
Ved underkriteriet ”Kvalitet” indgår følgende delkriterier:
• Beskrivelse af institutionens rammer og erfaring
• Beskrivelse af bevillingens forankring og indhold
For Rammeaftalen gælder den i det følgende skema anførte vægtning, der er udtryk for den indbyrdes vægtning mellem de enkelte underkriterier og delkriterier.
Underkriterium | Vægtning i procent |
Pris | 20 % |
Kvalitet | 80 % |
- Beskrivelse af institutionens rammer og erfaring | 50 % |
- Beskrivelse af bevillingens forankring og indhold | 50 % |
Ad. Pris
Prisen vil indgå som en samlet tilbudssum, jf. den samlede bevillings størrelse, og det årlige forbrug bør beskrives af tilbudsgiver igennem forventede årlige budgetter, der indikerer størrelsen af de planlagte løn- og driftssummer knyttet til bevillingen og dens aktiviteter. Prisen vil blive vurderet ud fra en sammenhæng mellem budget og output inden for Rammeaftalens arbejdsbeskrivelse og således i hvilket omfang tilbudsgiver får mest for prisen.
Ad. Kvalitet
Ved kvalitet for indgår følgende delkriterier i ikke-prioriteret rækkefølge i vurderingen, med angivet individuel vægtning. Vægtningen af delkriterierne udgør samlet 100 % af de 80 % for underkriteriet ”Kvalitet”:
• Beskrivelse af institutionens rammer og erfaring 50 % Der henvises til Opgavebeskrivelsen, Bilag B
• Beskrivelse af bevillingens forankring og indhold 50 % Der henvises til Opgavebeskrivelsen, Bilag B
13
Formålet med nærværende udbud er, som beskrevet i punkt 1.4.1. at bidrage til at styrke strategisk forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for visse folkeretslige emner relateret til militære studier i Danmark. Det er med udgangspunkt i dette formål, at de ovenfor beskrevne tildelings- og underkriterier er valgt og den indbyrdes vægtning fastsat.
I forbindelse med evalueringen af de indkomne tilbud, vil det foregå efter følgende fremgangsmåde:
1. Ordregiver gennemgår de rettidigt indkomne tilbud for at bekræfte, at de lever op til de formelle krav
2. Ordregiver gennemgår de rettidigt indkomne tilbud for at bekræfte, at tilbuddet lever op til de indholdsmæssige mindstekrav
3. Ordregiver gennemgår de rettidigt indkomne tilbud for at verificere, at de enkelte tilbudsgivere ikke er omfattet af en udelukkelsesgrund
4. Ordregiver gennemgår tilbuddet med henblik på at identificere forbehold over for grundlæggende eller ufravigelige udbudsbetingelser eller forbehold, der ikke kan prissættes.
Ordregiver evaluerer tilbuddene for at finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud på baggrund af de ovenfor anførte underkriterier.
2.14.1. Gennemgang af de indkomne tilbud
Tilbuddene vil blive vurderet af såvel en faglig som af en udbudsjuridisk arbejdsgruppe. Se også pkt. 1.5 ovenfor.
De indkomne tilbud vil i første omgang blive gennemgået med henblik på fastlæggelse af om hvert tilbud indeholder de efterspurgte oplysninger. Tilbud, som ikke indeholder de efterspurgte oplysninger vil kunne blive vurderet ikke konditionsmæssigt og dermed ikke komme i betragtning.
Ordregiver vil herefter vurdere, hvorvidt tilbudsgiverne opfylder mindstekravene til personlige forhold. Såfremt minimumskravene ikke er opfyldt, er Ordregiver i henhold til gældende udbudsret forpligtet til at afvise tilbuddet.
Herefter vil Ordregiver undersøge hvorvidt tilbudsgiver er omfattet af en udelukkelsesgrund. Hvis dette er tilfældet vil ordregiver give tilbudsgiver mulighed for at dokumentere sin pålidelighed ved at dokumentere, at tilbudsgiver ikke længere er omfattet af udelukkelsesgrunden.
Endelig vil Ordregiver gennemgå tilbuddet med henblik på at identificere forbehold over for grundlæggende eller ufravigelige udbudsbetingelser eller forbehold, der ikke kan prissættes. Hvis tilbuddet indeholder ovennævnte forbehold, vil tilbuddet ligeledes blive afvist og kommer dermed ikke i betragtning.
Når vurderingen om tilbuddenes konditionsmæssighed er gennemført, vil tilbuddene blive evalueret i henhold til tildelingskriteriet.
Antallet af point, der kan tildeles for det enkelte underkriterium, følger den procentuelle vægtning i forhold til tildelingskriteriet.
Hvert underkriterium gives en verbal vurdering og tildeles et pointtal efter pointmodellen nævnt nedenfor.
14
Vægtede delkriterier til underkriteriet ”Kvalitet” evalueres på tilsvarende vis.
Underkriteriet ”Pris” vurderes relativt. Tilbuddene vurderes dermed i forhold til de øvrige indkomne tilbud. I forbindelse med den endelige evaluering vil der blive anvendt en point model fra 0-8.
Underkriteriet ”Kvalitet” vurderes ligeledes relativt. Tilbuddene vurderes dermed i forhold til de øvrige indkomne tilbud.
I forbindelse med den endelige evaluering vil der blive anvendt en pointmodel fra 0-8. Pointmodellen 0-8 anført ovenfor er sammensat som følger:
Point | Gives for |
8 | Bedst mulige opfyldelse af kriteriet |
7 | Glimrende/fortrinlig opfyldelse af kriteriet |
6 | God/meget tilfredsstillende opfyldelse af kriteriet |
5 | Over middel i opfyldelse af kriteriet |
4 | Middel/tilfredsstillende opfyldelse af kriteriet |
3 | Under middel i opfyldelse af kriteriet |
2 | Mindre tilfredsstillende opfyldelse af kriteriet |
1 | Utilstrækkelig opfyldelse af kriteriet |
0 | Dårlig opfyldelse af kriteriet (fx konditionsmæssigt tilbud, der alene opfylder ufravigelige krav) |
Når Ordregiver har foretaget evalueringen vil Ordregiver indhente dokumentation i en form anført i pkt. 2.3 fra den tilbudsgiver, som Ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til. Indhentelse af dokumentation vil normalt tage mellem 2-4 uger, afhængig af hvor hurtigt dokumentationen kan rekvireres.
Når Ordregiver har indhentet den fornødne dokumentation, vil samtlige berørte tilbudsgivere hurtigst muligt og samtidig blive skriftligt underrettet om, hvilken beslutning Ordregiver har truffet.
Underretning om tildelingsbeslutningen til den vindende tilbudsgiver er ikke et løfte om at ville indgå Rammeaftale med tilbudsgiver, men alene underretning om at tilbudsgiver efter Ordregivers vurdering har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud baseret på kriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet.
15
Der er ingen aftale eller løfte herom, før eventuel Rammeaftale er underskrevet af begge parter. Underretning om tildelingsbeslutning vil være ledsaget af en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.
Ordregiver vil forud for tildeling anmode den tilbudsgiver, som Ordregiver agter at indgå Rammeaftale med, om at dokumentere oplysningerne afgivet i forbindelse med tilbudsgivers egnethed.
Ordregivers underretning om tildelingsbeslutningen fritager ikke forbigåede tilbudsgivere fra forpligtelserne efter tilbuddet, der fortsat er bindende i henhold til vedståelsesfristen, jf. pkt. 2.10.
Efter underretningen af tilbudsgiverne afholdes der en stand-still periode på 10 kalenderdage i henhold til Udbudslovens § 173. Dette indebærer at Ordregiver ikke kan indgå kontrakten med den vindende tilbudsgiver, før stand-still perioden er udløbet.
2.16. Afslutning af udbudsproceduren
Ordregiver anser ikke udbudsforretningen for afsluttet, før Rammeaftalen er underskrevet og forbeholder sig adgangen til med saglig begrundelse at aflyse udbuddet, fx såfremt KU JUR afgiver det bedste tilbud.
Uanset om Rammeaftalen tildeles en anden tilbudsgiver, er tilbudsgiver bundet af sit tilbud, indtil Ordregiver har indgået Rammeaftalen, men dog ikke længere end vedståelsesfristen i punkt 2.10.
Tilbudsgivers omkostninger i forbindelse med udbuddet er Ordregiver uvedkommende, herunder såfremt Ordregiver på et sagligt grundlag måtte aflyse udbudsforretningen uden kontraktindgåelse.
Tilbudsgiverne skal iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende vedrørende forhold, som måtte komme til tilbudsgivers kendskab i forbindelse med nærværende udbud. Udbudsmaterialet skal behandles strengt fortroligt, og tilbudsgiver er ikke berettiget til at anvende dette materiale eller den viden, der opnås, i nogen anden sammenhæng.
Efter kontraktindgåelse forbeholder Ordregiver sig ret til at offentliggøre en kortfattet opsummering af evalueringen af den valgte tilbudsgivers tilbud.
Ordregiver offentliggør ikke oplysninger, som virksomheden har angivet som fortrolige. Men Ordregiver er omfattet af reglerne om aktindsigt, hvorfor dele af tilbudsgivers tilbud vil kunne være underlagt reglerne om aktindsigt.
Under alle omstændigheder er Ordregiver berettiget og forpligtet til at give aktindsigt i det omfang, det følger af lovgivningen.
Udbuddet indeholder forskellige former for krav, som tilbudsgiver skal gøre sig bekendt med og forholde sig til i forbindelse med tilbudsafgivelse.
De formelle krav, er krav der stilles til afgivelse af tilbud. Manglende overholdelse af de formelle krav vil som udgangspunkt føre til at tilbuddet er ukonditionsmæssigt, jf. dog Udbudslovens § 159, stk. 5, der giver ordregiver ret til i visse tilfælde at bede tilbudsgiver berigtige fejl.
16
De formelle krav er oplistet nedenfor:
3.1.1. Elektronisk tilbudsafgivelse
Som det fremgår af pkt. 2.2 skal tilbud afgives elektronisk via EU Supply.
Tilbudsgiver skal udfylde opgavebeskrivelsen som anført i dokumentet.
Tilbudsgiver skal som en del af tilbuddet vedlægge udfyldt version af dokumentet ”Fælles Europæiske Udbudsdokument (ESPD), samt generel præsentation af tilbudsgivers virksomhed.
Såfremt Ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til tilbudsgiver, skal tilbudsgiveren forinden Ordregiver beslutning om tildeling af kontrakten fremlægge dokumentation i en form som anført i pkt. 2.3.
Kontraktuelle krav er de krav, der stilles til leverandøren efter kontraktindgåelse. Disse krav kan f.eks. vedrøre krav om relevante forsikringer, sociale krav, krav til levering, risikofordeling m.v., og selvom de første træder i kraft efter kontraktens indgåelse, er de væsentlige at forholde sig til allerede i forbindelse med afgivelse af tilbud. De kontraktuelle krav er at finde i Rammeaftalen.
I forbindelse med afgivelse af tilbud skal tilbudsgiver udfylde følgende dokumenter, der findes under menupunktet ”Udbudsmateriale”:
• Opgavebeskrivelse
• ESPD
17
Hvis en virksomhed ønsker at støtte sig på en anden virksomheds økonomiske formåen, skal den støttende virksomhed udfylde et selvstændigt ESPD dokument samt en supplerende støtteerklæring og tilbudsgiver skal uploade denne i forbindelse med afgivelse af tilbud.
I det følgende er det beskrevet, hvorledes tilbuddet afgives af en enkeltstående virksomhed og af et konsortium (sammenslutning af virksomheder).
4.1. Enkeltstående virksomheder
Enkeltstående virksomheder udfylder i forbindelse med tilbuddet følgende dokumenter:
• Opgavebeskrivelse
• ESPD
Hvis den enkeltstående virksomhed i relation til egnethedskravene, jf. punkt 2.3. støtter sig på en anden virksomheds formåen, skal ESPD samt støtteerklæring udfyldes af den støttende virksomhed.
4.2. Konsortium (eller anden sammenslutning af virksomheder).
Et konsortium (eller en anden sammenslutning) skal udpege en befuldmægtiget, der på sammenslutningens vegne uploader og sender det samlede tilbudsmateriale.
Den befuldmægtigede virksomhed udfylder i forbindelse med tilbuddet og på vegne af sammenslutningen følgende:
• Opgavebeskrivelse
• ESPD
Den befuldmægtigede virksomhed uploader og fremsender det samlede tilbud for sammenslutningen, herunder erklæringerne fra deltagerne i sammenslutning.
Handling | Dato |
Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse | 16. januar 2019 |
Tilbudsfrist | 15. marts 2019 |
Meddelelse om tildeling | 5. april 2019 |
Stand-still periode udløb | 16. april 2019 |
Forventet kontraktindgåelse | Ultimo april 2019 |
18