Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering
Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering
for
BEDSTED FJERNVARME A.M.B.A.
INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE
TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING
1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 4
2. Etablering af fjernvarmetilslutning 4
3. Udførelse af installationsarbejde 5
5. Projektering og udførelse af varmeinstallationer 6
10. Trykprøvning og idriftsættelse 8
11. Drift og vedligeholdelse af varmeinstallationen 9
12. Måling af fjernvarmeforbrug 10
13. Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne 10
Det samlede aftalegrundlag mellem fjernvarmeværket og forbrugeren består af følgende:
• Vedtægter
• Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering
• Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering
• Takstblad
• Aftale om fjernvarmelevering
• Velkomstbrev.
Energitilsynet varetager tilsyns- og klagefunktionen på energiområdet efter energiforsy- ningslovene, hvilket vil sige kontrol med priser og generelle leveringsbestemmelser, og kan gribe ind over for vilkår og priser, som de finder urimelige. Dette gælder også for fjernvar- meværkets Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering. Ankenævnet på Energiområdet kan tage stilling til eventuelle civilretlige spørgsmål vedrørende forholdet mellem fjernvarme- værker og forbrugere.
Vejledningens bestemmelser er opdelt i fire hovedafsnit omfattende henholdsvis anvendel- sesområde, tilslutnings-, installations- og driftsbestemmelser.
I afsnittet Anvendelsesområde er anført gyldighedsområde og definitioner m.v.
Tilslutningsbestemmelserne fastsætter forskellige forhold ved tilslutning af en ejendom til fjernvarmeforsyningen.
Installationsbestemmelserne omhandler forhold vedrørende dimensionering og udførelse af varmeinstallationer herunder også eventuelle ændringer af bestående varmeinstallationer.
Installationsbestemmelserne henvender sig primært til projekterende/udførende af varmein- stallationer. De projekterende/udførende har dog pligt til også at sætte sig ind i driftsbe- stemmelserne.
Driftsbestemmelserne omhandler de forhold, der knytter sig til den almindelige drift og ved- ligeholdelse af varmeinstallationer samt måling af fjernvarmeforbrug. Driftsbestemmelserne henvender sig primært til forbrugerne.
TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING ANVENDELSESOMRÅDE
1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.
1.1 Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering for Bedsted Fjernvarme A.m.b.a., Xxxxxxxxx 0, 0000 Bedsted, tlf. 00 00 00 00, CVR-nr. 18 96 25 19, Email: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx i det føl- gende benævnt VÆRKET. De tekniske bestemmelser er gældende for projektering, udførelse og ændring af varmeinstallationer ved tilslutning til VÆRKETS lednings- net, samt for installation, drift og vedligeholdelse af varmeinstallationer.
1.2 Ejeren/ejerne af ejendomme, der er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, er i det føl- gende benævnt FORBRUGEREN.
1.3 Aftalegrundlaget mellem VÆRKET og FORBRUGEREN er fastlagt i:
• Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering
• Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering
• Vedtægter
• Takstblad
• Aftale om fjernvarmelevering
• Velkomstbrev.
TILSLUTNINGSBESTEMMELSER
2. Etablering af fjernvarmetilslutning
2.1 Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremsendes skriftligt til VÆRKET af ejeren af ejendommen eller en af ejeren bemyndiget per- son med oplysninger om ejendommens størrelse/varmeeffektbehov og beliggen- hed.
2.2 Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/fordelingsledningen til ejen- dommens hovedhaner, benævnes i det følgende som ”stikledningen”. Der etableres normalt kun en stikledning pr. ejendom.
Der kan, når særlige forhold taler derfor, træffes særskilt aftale om etablering af mere end en stikledning og betaling herfor.
2.3 Ved nybygninger placeres stikledningen efter de Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering.
Xxxxxxxxxx og måler placeres i udvendig målerskab umiddelbart uden for teknik. Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt, skal aftale altid laves med VÆRKET forud for arbejdets udførelse, og stikledningen skal være udskiftelig og lægges i fo-
ringsrør ved skjult installation.
Ved udskiftning af stikledning til eksisterende ejendomme placeres nye stophaner og måler i udvendig målerskab som placeres på ydermuren uden for teknik og der etableres forbindelse til eksisterende varmeinstallationer. Placeringen aftales nærmere mellem ejeren eller dennes bemyndigede og VÆRKETS repræsentant.
2.4 Dimensionering af stikledningen udføres af VÆRKET under hensyntagen til be- stemmelserne i afsnit 5 og 11.
2.5 Retablering efter fjernvarmearbejde
Efter stikledningens indføring i ejendommen samt efter vedligeholdelses- og re- parationsarbejder foretager VÆRKETS entreprenør en til muring og efterpudsning af grundhullet i muren og/eller i gulvet. Reparationen udføres på en god og or- dentlig måde, men det må ikke forventes, at stikindføringen ikke efterlader sig synlige spor. Efter at ejendommens stikledning er etableret til fyldes det opgrave- de areal, optagne fliser nedlægges og evt. græs retableres med græsfrø. Ejeren må selv sørge for øvrig udvendig retablering, herunder plantning af træer og bu- ske samt indvendig retablering af klinker, fliser, stiftmosaik, trægulv eller anden belægning.
3. Udførelse af installationsarbejde
3.1 Arbejder på ejendommens varmeinstallation skal udføres af firmaer med autori- sation som VVS-installatør i henhold til lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 med senere ændringer.
Er VVS-firmaet ikke autoriseret, skal der rettes henvendelse til VÆRKET for ac- cept.
3.2 Varmeinstallationer, der tilsluttes VÆRKETS ledningsnet, skal projekteres og ud- føres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love, bekendtgørelser, normer og standarder samt de krav, der er indeholdt i VÆRKETS Almindelige og Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering, jf. 5.2.
Er installationerne ikke projekteret og udført i overensstemmelse med ovenståen- de, kan VÆRKET kræve de pågældende installationer ændret. Sker dette ikke, er VÆRKET af sikkerhedsmæssige grunde berettiget til at nægte installationerne til- sluttet.
3.3 Såfremt der installeres komponenter, som i forhold til VÆRKETS driftsbestemmel- ser (se afsnit 11) kræver andre tryk- eller temperaturforhold, er VÆRKET ikke for- pligtet til at ændre sine driftsforhold.
3.4 Alle varmeinstallationer skal opbygges og indreguleres til en vandstrøm, der sik-
rer bedst mulig afkøling af fjernvarmevandet. Det gælder også styring af varmt brugsvand.
Alle radiatorer, gulvvarmekredse og varmtvandsbeholdere skal være udstyret med mængdebegrænser.
Ved små gulvvarmeanlæg i baderum opvarmet med radiatorer er det, jf. DS 469 tillæg 1 tilladt, at disse reguleres ved drøvling af vandstrømmen.
4.1 VÆRKET udleverer måleudstyr og/eller passtykke til INSTALLATØREN.
4.2 VÆRKET meddeler målerens placering til INSTALLATØREN.
4.3 Der skal som minimum være en fri passage på 30cm over måleren og 55 cm i alt ved siden af måleren.
5. Projektering og udførelse af varmeinstallationer
5.1 Dimensioneringsgrundlag
Varmeinstallationer dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 70° C og en afkøling af fjernvarmevandet på mindst 40° C ved minus 12° C udetempera- tur.
Brugsvandsanlæg dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 70° C og en afkøling på mindst 40° C.
5.2 Projektering og udførelse
Enhver varmeinstallation skal projekteres og udføres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.
På udgivelsestidspunktet er endvidere følgende bestemmelser gældende på om- rådet:
• Dansk Fjernvarmes Vejledning - Tekniske Bestemmelser for Fjervarmelevering
• Dansk Fjernvarmes Vejledning - Brugerinstallationer
• Dansk Fjernvarmes Vejledningstillæg - Bedre Brugerinstallationer
• Bygningsreglementet BR08
• Dansk Ingeniørforenings Regler for beregning af bygningers varmetab. (DS 418)
• Dansk Ingeniørforenings Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium. (DS 469 inkl. tillæg)
• Dansk Ingeniørforenings Norm for vandinstallationer. (DS 439 inkl. tillæg)
• Dansk Ingeniørforenings Norm for termisk isolering af tekniske installationer. (DS 452 inkl. tillæg).
6.1 Tilslutningsarrangementet, som forbinder fjernvarmeforsyningen med FORBRUGERENS varmeinstallation, skal udføres med standardunits, der opfylder dimensioneringskravene i afsnit 5.1, og efter VÆRKETS principdiagram. Det an- befales, at der altid anvendes units og pumper, som er A-mærkede eller energi- mæssigt er bedre end A-mærkning.
6.2 Større anlæg og anlæg, der ikke kan udføres med standardunits, skal principielt udføres som vist på VÆRKETS principdiagram.
6.3 Installationer til varmt brugsvand skal som minimum kunne overholde dimensioneringskravet til afkøling. Ved ny tilslutning af anlæg kan opvarmning af brugsvand kun godkendes ved brug af varmtvandsbeholder. Udskiftning af eksi- sterende varmtvandsbeholdere kan kun ske ved montering af nye beholdere. Ek- sisterende gennemstrømningsanlæg kan bibeholdes og erstattes af samme.
7.1 Interne rørledninger skal udføres i overensstemmelse med Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium (DS 469 inkl. tillæg).
Medierørene skal have en mekanisk styrke og holdbarhed, som tilgodeser de maksimalt forekommende tryk og temperaturer.
Stålrør kan samles med gevindsamlinger, svejsesamlinger eller flangesamlinger. Kobberrør kan samles ved hårdlodning eller klemringsfittings. Plastrør samles med preskoblinger eller klemringsfittings. Rustfri stålrør samles med preskoblin- ger.
Skjulte, ikke udskiftelige anlægsdele skal være vedligeholdelsesfrie og have en bestandighed og funktionsstabilitet, der svarer til de bygningsdele, hvori de er indbygget.
Skjulte rørledninger i stål må kun samles ved svejsning. Skjulte kobberrør må kun samles ved hårdlodning. Der må ikke anvendes samlinger i skjulte plastrørsled- ninger.
Interne rørledninger i jord mellem bygninger skal, ved direkte fjern- varmetilslutning (uden varmeveksler), udføres i præisolerede rør i samme type el- ler tilsvarende kvalitet som fjernvarmestikledningen.
7.2 Rørledninger skal monteres på en sådan måde, at der er mulighed for ekspansi- onsbevægelser samt for udluftning og aftapning i fornødent omfang.
Aftapninger skal forsynes med prop eller slutmuffe med kæde.
8.1 Tilslutning af specielle anlæg, f.eks. svømmebade, procesvarmeanlæg, gartnerier samt virksomheder med et særligt stort behov for varmt brugsvand og/eller ven- tilation, skal i hvert enkelt tilfælde aftales nærmere med VÆRKET af hensyn til dimensionering og placering af stikledning og måler.
9.1 I henhold til Bygningsreglementet skal varmeinstallationer, herunder rørledninger og beholdere, isoleres mod varmetab efter Dansk Ingeniørforenings Norm for termisk isolering af tekniske installationer (DS 452).
10. Trykprøvning og idriftsættelse
10.1 Enhver ny tilslutning eller udvidelse af en varmeinstallation, der tilsluttes direkte, skal af INSTALLATØREN trykprøves inden tilslutningen til VÆRKET.
Samlinger på rørledninger må ikke isoleres, indmures eller på anden måde til- dækkes, før trykprøve er foretaget.
10.2 Prøvetrykket skal generelt være mindst 1,5 gange det højest forekommende tryk (dynamisk + statisk) i VÆRKETS forsyningsledninger. I øvrigt skal Arbejdstilsynets til enhver tid gældende forskrifter om trykprøvning følges.
Trykket i forsyningsledningerne kan stige til 4 bar. Prøvetrykket skal derfor for varmeinstallationer, der tilsluttes direkte, generelt være mindst 6 bar.
10.3 Trykprøve foretages i overværelse af en repræsentant fra VÆRKET. Såfremt denne i forbindelse med trykprøven bliver bekendt med fejl og mangler i øvrigt ved varmeinstallationen, er repræsentanten forpligtet til at påtale disse. Med VÆRKETS overværelse af trykprøve påtager VÆRKET sig i øvrigt intet ansvar for varmeinstallationen, ud over det ansvar, man kan ifalde efter dansk rets alminde- lige erstatningsregler.
Ejendommens tilslutning til VÆRKET er betinget af, at påtalte fejl og mangler er udbedret.
10.4 Inden idriftsættelse og efter reparationsarbejder på en varmeinstallation skal denne grundigt gennemskylles.
Påfyldning og idriftsættelse af varmeinstallationen bør normalt ske med fjernvar- mevand gennem fremløbsledningen for anlæg, der er tilsluttet uden varmeveks- ler, også kaldet direkte anlæg.
10.5 Det påhviler INSTALLATØREN i forbindelse med afleveringen at sørge for en om-
hyggelig indregulering af den samlede varmeinstallation (inkl. radiatortermostat- ventiler, gulvvarmekreds og evt. pumpe), således at optimal afkøling af fjernvar- mevandet opnås, og at instruere FORBRUGEREN om selve varmeinstallationens drift.
11. Drift og vedligeholdelse af varmeinstallationen
11.1 Varmeenergien leveres som cirkulerende varmt vand (fjernvarmevand), med en fremløbstemperatur, der af VÆRKET reguleres efter klimatiske forhold (udetem- peratur og vindstyrke), varierende mellem 60° C og 70° C i hovedledningsnettet.
Fremløbstemperaturen i en ejendom kan være lavere end ovennævnte temperatu- rer, når vandgennemstrømningen i stikledningen er lille.
11.2 Fjernvarmevandet skal afkøles således, at gennemsnitsafkølingen over et forbrugs år ikke er mindre end 25 °C, og at returtemperaturen ikke overstiger 45° C.
Såfremt denne afkøling eller returtemperatur ikke opnås, er VÆRKET berettiget til at opkræve betaling for sine ekstraomkostninger, jf. det til enhver tid gældende takstblad.
11.3 VÆRKET har pligt til at levere den varme, der gør det muligt for FORBRUGEREN at modtage det, der er abonneret på, jf. 2.1 og 11.1, med et differenstryk målt ved lukkede hovedhaner på mindst 0,2 bar. Trykket i fremløbsledningen ved hoved- hanen vil maksimalt være 5 bar.
11.4 Ejendommens varmeinstallation skal dimensioneres i henhold til de af VÆRKET fastsatte krav, jf. 5.1.
11.5 Vedligeholdelse af hovedhaner foretages af VÆRKET.
I tilfælde af brand, rørbrud eller lignende skal begge hovedhaner lukkes, og af- tapningshanerne på varmeinstallationen skal åbnes. Hovedhanerne skal enten være helt åbne eller helt lukkede.
11.7 Ved reparation og vedligeholdelse af ejendommens varmeinstallation må aftap- ning af fjernvarmevand almindeligvis kun foretages af INSTALLATØREN efter afta- le med VÆRKET.
11.8 Driftsforstyrrelser i ejendommens varmeinstallation foranlediget af aflukninger i hovedledningsnettet afhjælpes af VÆRKET ved henvendelse til dette. Driftsfor- styrrelser i ejendommens varmeinstallation i øvrigt afhjælpes af FORBRUGERENS installatør for FORBRUGERENS regning.
12. Måling af fjernvarmeforbrug
12.1 VÆRKET leverer det for afregning mellem FORBRUGEREN og VÆRKET nødvendige måleudstyr og bestemmer målernes antal, størrelse, type og placering.
12.2 Måleudstyret ejes og vedligeholdes af VÆRKET og udskiftes efter regler fastsat af VÆRKET.
Dog er forbrugeren altid ansvarlig for skade påført hovedmåleren i forbindelse med udefra kommende påvirkninger - herunder kortslutning ved lynnedslag samt induktionsspændinger.
Ved energimålere tilsluttet 230V-nettet betaler FORBRUGEREN elforbruget.
Såfremt FORBRUGEREN opsætter bi-målere for intern fordeling af varmeforbruget, er dette VÆRKET uvedkommende.
12.3 Måleudstyret og dettes placering må ikke ændres uden VÆRKETS godkendelse. De ved målere og ventiler anbragte plomber må kun brydes af VÆRKETS persona- le eller af VÆRKET dertil bemyndigede personer.
Foretages der indgreb mod måler eller plomber, og dette medfører tvivl om må- lingens korrekthed, annulleres målingen, og VÆRKET beregner forbruget. Indgreb kan medføre, at der indgives politianmeldelse.
12.4 VÆRKET har ret til at flytte måleudstyret, hvis det anses for nødvendigt. Omkost- ningerne ved flytningen afholdes af VÆRKET.
Ønsker FORBRUGEREN måleren flyttet, skal flytningen godkendes af VÆRKET. Ud- giften til flytningen betales i så fald af FORBRUGEREN.
12.5 Ved tvivl om målerens korrekte visning er VÆRKET berettiget til for egen regning at afprøve måleren.
FORBRUGEREN kan ved henvendelse og mod betaling til VÆRKET forlange at få måleren afprøvet. Hvis den ved afprøvningen konstaterede måleafvigelse er større end de fastsatte grænser, afholdes samtlige omkostninger i forbindelse med må- lerafprøvningen af VÆRKET.
Måleren anses for at vise rigtigt, når denne ved afprøvning i en akkrediteret prø- vestand har en relativ måleafvigelse, som er mindre end eller lig med de af myn- dighederne til enhver tid fastsatte grænser for måleafvigelser.
13. Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne
13.1 Nærværende "Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering” er vedtaget af bestyrelsen for Bedsted Fjernvarme A.m.b.a. den 4. december 2020 og anmeldt til Energitilsynet.
13.2 VÆRKET er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i bestemmelserne.
13.3 Ændringer
Meddelelse om ændringer af ”Vedtægter”, ”Almindelige Bestemmelser for Fjern- varmelevering”, ”Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering” og ”Takstblad” sker ved direkte henvendelse til ejer/lejer. Meddelelse herom gives pr. brev eller via BETALINGSSERVICE - meddelelsen.
Aktuel information om VÆRKETs til enhver tid gældende vedtægter m.v. kan ses på VÆRKETs hjemmeside på adressen xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx eller fås ved henvendelse til VÆRKET.
Bedsted 25-11-2020
Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx formand næstformand
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxx Xxxxxxxxx