FÆLLESAFTALE OM KYSTBESKYT- TELSE PÅ STRÆKNINGEN LØN-

Siden 1984 har kystbeskyttelsesindsatsen på den 1100 meter lange strækning ved Lønstrup væ- ret fastlagt på grundlag af et- og femårige fællesaftaler mellem Staten, Nordjyllands Amt og Hjør- ring Kommune. Fællesaftalen mellem Hjørring Kommune og staten, som gælder for perioden 2020-24, er en forlængelse af den forrige femårige aftale for perioden 2014-2018 som dog blev forlænget til 2019

Den nye fællesaftale mellem Hjørring Kommune og staten omfatter perioden 2020-24 og består af en økonomisk ramme, hvor der overordnede formål er at standse skrænttilbagerykningenKyst- beskyttelsen er dermed en fortsættelse af den indsats, der i en årrække er gennemført ved Løn- strup , og som er med til at opretholde sikkerhedsniveauet i forhold til kysttilbagetrækning. Ind- satsen forventes desuden at fortsætte i efterfølgende aftaleperioder.

1.2 Miljøvurdering

Fællesaftalen er omfattet af kravet om miljøvurdering efter miljøvurderingsloven1, der skal sikre, at planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen af dem kan få væsentlige indvirk- ninger på miljøet. Målet med miljøvurderingen er at minimere eller helt undgå negative miljøkon- sekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program.

Fællesaftalen fastlægger rammerne for en fremtidig anlægstilladelse for projekter, der er omfat- tet af bilag 2 punkt 10k vedrørende ”Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbyg- ningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. skråningsbeskyttelser, strandhøfder og diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet

bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg.”

Der er derfor udarbejdet en miljøvurdering af fællesaftalen, der indeholder de oplysninger, der er nævnt i miljøvurderingslovens § 12 og bilag 4. Miljørapporten skal dog kun indeholde de oplys- ninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen eller programmet befinder sig.

Miljøvurderingen er foretaget på et overordnet niveau, da fællesaftalen indeholder den økonomi- ske ramme for at opnå målsætninger for fastholdelse af kysten på strækningen ved Lønstrup, og derfor ikke er detaljeret i forhold til den konkrete udformning af kystbeskyttelsen. Den konkrete udformning, placering og eventuelle afværgetiltag af kystbeskyttelsen fastlægges i forbindelse med det konkrete projekt, der er miljøvurderet i ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Løn- strup, 2020”. Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet sideløbende med denne miljøvurdering af fællesaftalen, hvorfor den viden, der er tilvejebragt i VVM-processen, jf. miljøvurderingslovens § 12, stk. 3 er anvendt i miljøvurderingen.

1.2.1 Gennemførelse af processen

Miljørapporten giver en kort beskrivelse af fællesaftalen og dens forventede miljøpåvirkninger. Miljørapporten danner grundlag for en offentlig høring om fællesaftalens eventuelle miljøpåvirk- ninger. Miljøvurderingsprocessen kan opdeles i følgende faser:

• Miljøemner udpeges og høres hos de berørte myndigheder.

1 Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 973 af 25/06/2020, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/000

• Miljørapporten udarbejdes.

• Miljørapporten sendes i offentlig høring sammen med fællesaftalen.

• Der udarbejdes en sammenfattende redegørelse.

• Miljørapporten offentliggøres sammen med den sammenfattende redegørelse og fællesafta- len.

1.2.2 Høring af berørte myndigheder

Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse – Drift og Anlæg har i henhold til miljøvurderingsloven § 32 fo- retaget en høring af berørte de myndigheder om indholdet af miljøvurderingen.

Der fremkom fire bemærkninger. Bemærkningerne præsenteres neden for sammen med en rede- gørelse for håndteringen af dem i miljørapporten.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse gør opmærksom på, at såfremt der i forbindelse med ar- bejdet på eller i havbunden konstateres rester af ammunition eller genstande, der kan være far- lige (UXO), skal arbejdet straks indstilles og der tages kontakt til Forsvarets Operationscenter, jf. BEK 1351 af 29. november 2013 § 14 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejde og andre akti- viteter mv. i danske farvande.

Håndtering: Bemærkningen håndteres på projektniveau, når den konkrete udformning af kystbe- skyttelsen kendes. Der foretages ikke konkret arbejde som følge af fællesaftalen, hvorfor be- mærkningen ikke er relevant for fællesaftalen.

Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen vurderer, at det nævnte projekt har ingen eller kun marginal betydning for sej- ladssikkerheden, og derfor ikke vil omfatte farvandsafmærkning

Håndtering: Bemærkningen behandles ikke yderligere. Fiskeristyrelsen

Fiskeristyrelsen har ingen kommentarer til den overordnede plan. I forbindelse med detailplan- lægningen, vil der være nogle foretrukne tidspunkter, i forhold til de fiskerier som foregår kyst- nært.

Håndtering: Bemærkningen behandles ikke yderligere. Marinarkæologi Jylland

På baggrund af, at anlægsarbejdet udelukkende berører havbunden på arealer, som allerede har været berørt af indvindingsarbejde og på arealer, hvor der allerede er udstedt tilladelser, så har Marinarkæologi Jylland ingen indsigelser mod det planlagte arbejde.

Håndtering: Bemærkningen behandles ikke yderligere.

1.2.3 Den videre proces

Miljørapporten vil sammen med fællesaftalen blive fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Efter den offentlige høring, vil indsigelser og bemærkninger blive behandlet og vurderet. Der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i henhold til miljøvurderingsloven, som forholder sig til de miljøhen- syn, der eventuelt indarbejdes i planen, begrundelsen for det valgte alternativ og forholder sig bl.a. til høringssvar.

1.3 Læsevejledning

Miljøvurderingen indeholder følgende kapitler:

• Ikke-teknisk resumé (kapitel 2) er en sammenfatning af miljørapporten, hvor de vigtigste op- lysninger og vurderinger er trukket frem for at give et hurtigt overblik over fællesaftalen og dens miljøpåvirkninger.

• Beskrivelse af fællesaftalens indhold (kapitel 3) beskriver fællesaftalen, herunder baggrun- den for fællesaftalen og de målsætninger og metoder, der ligger til grund for dens gennemfø- relse.

• Miljøvurderingens indhold (kapitel 4) beskriver de rimelige alternativer, som er oplistet i af- grænsningsnotatet, som alternativer, der skal vurderes i forhold til deres rimelighed.

• Forhold til anden planlægning (kapitel 5) beskriver fællesaftalens forhold til de relevante planforhold for strækningen.

• Alternativer (kapitel 6) beskriver den situation, hvor den planlagte kystbeskyttelse ikke gen- nemføres, og de konsekvenser, som det medfører. 0-alternativet indgår som en del af det re- ferencescenarie, fællesaftalens miljøpåvirkninger holdes op i mod.

• Fagkapitlerne (kapitel 7-20) beskriver og vurderer fællesaftalens indvirkning på de enkelte miljøemner, herunder beskrives metode til analyser og vurdering, de eksisterende forhold og miljøpåvirkningerne.

• Kumulative effekter (kapitel 21) beskriver og vurderer, om der opstår kumulative effekter som følge af eksisterende eller fremtidige påvirkninger fra andre projekter og planer, der medfører en væsentlig miljøpåvirkning i samspil med fællesaftalens miljøpåvirkninger.

• Afværgetiltag (kapitel 22) opstiller en liste over eventuelle afværgetiltag, som kan hindre el- ler minimere den enkelte miljøpåvirkning.

• Sammenfattende vurdering (kapitel 23) sammenfatter fællesaftalens miljøpåvirkninger.

• Overvågning (kapitel 24) opstiller et program for overvågning med henblik på at kunne iden- tificere uforudsete negative virkninger på et tidligt trin og træffe enhver hensigtsmæssig af- hjælpende foranstaltning.

For at få et overblik over miljørapportens hovedindhold kan man nøjes med at læse sammenfat- ningen og det ikke-tekniske resumé.

Referencer i miljøvurderingen er indsat som fodnoter, så det er muligt at orientere sig om kilder i sammenhæng med den relevante tekst.

Generelt kan hvert kapitel læses for sig selv. God læselyst.

2. IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Det følgende ikke-tekniske resume af miljøvurdering af fællesaftalen for kystbeskyttelse på strækningen ved Lønstrup, er en kort beskrivelse af fællesaftalen og de påvirkninger af menne- sker og miljø, der kan forventes i forbindelse med projektet.

2.1 Miljøvurdering

Fællesaftalen er omfattet af kravet om miljøvurdering efter miljøvurderingsloven2, der skal sikre, at planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen af dem kan få væsentlige indvirk- ninger på miljøet. Fællesaftalen fastlægger rammerne for en fremtidig anlægstilladelse for kyst- beskyttelse på strækningen ved Lønstrup. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljø- konsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. En miljøvurdering af planer sker gennem udarbejdelse af en miljørapport.

Der er gennemført en afgrænsning af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. I miljørapporten sker der kun en behandling af de enkelte emner, som for- ventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens realisering. Vur- deringerne foretages ud fra eksisterende viden.

2.2 Fællesaftalens indhold

I nærværende miljørapport er der foretaget en miljømæssig vurdering af fællesaftalen mellem staten og Hjørring Kommune. Aftalen består af en økonomisk ramme, der er baseret på en mål- sætning for kystudviklingen i aftaleperioden set i forhold til kystudviklingen uden fællesaftale . På grundlag af Kystdirektoratets oplæg er Statens bidrag til Fællesaftalen 2020-24 lagt fast på 2,1 mio. kr./år i prisniveau 2019. Hjørring Kommune har givet tilsagn om at bidrage med det samme årlige beløb. Derfor bliver den samlede økonomiske ramme for fællesaftalen 4,2 mio. kr./år i pris- niveau 2019.

Indsatsen vil ske med kystfodring. Kystfodringen opretholder en strand foran skråningsbeskyttel- sen og forhindrer, at der bliver dybere foran bølgebryderne. Derved forbliver kystbeskyttelses- konstruktionerne intakte. Foruden kystfodring, afsættes der penge til Kystdirektoratets projekte- rings- tilsyn- og opfølgningsomkostninger.

2.3 0-alternativ

Ved miljøvurderingen af fællesaftalen sammenlignes miljøpåvirkningerne med 0-alternativet, der svarer til den situation, der vil opstå, hvis der ikke vedtages en fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune på strækningen ved Lønstrup i perioden 2020-24. Strækningen vil dermed ud- vikle sig naturligt med en række konsekvenser til følge. Uden sandfodring vil den årlige tilbage- rykning af kysten i gennemsnit være på ca. 1,2 meter om året.

Tilbagerykningen af kysten kan dog variere meget fra år til år og ved akut tilbagerykning i forbin- delse med storme. Der er derfor i 0-alternativet også medtaget en akut erosion på 40 meter i til- fælde af en 100-års stormhændelse. Omfanget af den akutte erosion afhænger dog af terræn, geologi og landskabstype.

2 Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 973 af 25/06/2020, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/000

ene stormhændelse. Efter stormen er klinten udsat, hvormed der kan ske yderligere erosion, da den ikke længere er beskyttet af skråningsbeskyttelse.

Da baglandet de fleste steder er udnyttet til bebyggelse m.m. vil en forskydning af kystnaturen ikke være mulig, og uden kystbeskyttelse vil det mest realistiske derfor være, at kystnaturen mange steder på længere sigt forsvinder i havet. Desuden kan den 40 meters akutte tilbageryk- ningen betyde, at seks bygninger samt et større areal langs strækningen vil erodere bort.

2.4 Miljøvurdering af fællesaftalen

På grundlag af miljøvurderingen vurderes det, at fællesaftalen for kystbeskyttelse på strækningen ved Lønstrup vil medføre en række påvirkninger af miljøet, hvor der kan forekomme både væ- sentlige og moderate påvirkninger, som påkalder sig særlig opmærksomhed.

Det er vurderet, at der kan ske en væsentlig negativ påvirkning af fortidsminder på havbunden ved anvendelse af flyderørledning med bundankre. Bundankre kan beskadige fortidsminder, hvis de bliver ramt af ankrene. Der findes inden for strækningen ét over 100 år gammelt vrag, som kan påvirkes. Det er vurderet, at hvis et fortidsminde, som er ældre end 100 år rammes, kan det blive væsentligt påvirket. Påvirkningen kan afværges ved at holde en afstand på 500 meter til vraget, hvormed der ikke er risiko for beskadigelse. Der er dermed ingen konsekvens for fortids- minder på havbunden efter afværgetiltaget.

Hertil er det vurderet, at der kan være en væsentlig negativ indvirkning på menneskers sundhed som følge af støj fra arbejdet ved kystbeskyttelsen. For at beboerne kan forberede sig på, at der kommer til at ske strandfodringsarbejder, vil Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg anmelde arbejderne til Hjørring Kommune og varsle de omkringliggende husstande inden arbej- det startes. Med afværgetiltaget kan beboere og sommerhusejere bedre tilrettelægge deres hver- dag og ophold, så en eventuel påvirkning fra støj kan nedbringes eller helt undgås. Konsekvensen vurderes efter afværgetiltaget at være moderat.

Fællesaftalen medfører dermed ingen væsentlige negative påvirkninger ved anvendelse af afvær- getiltag. Fællesaftalen vurderes desuden at medføre en væsentlig positiv konsekvens for kystpro- filet og klitfredede arealer.

I miljørapporten er det vurderet, at for 12 miljøemner er påvirkningerne af miljøet moderate:

• Landskab, påvirkning fra arbejde på land og efter strandfodring

• Fastholdelse af lettere forurening fra det områdeklassificerede område ved Lønstrup (positiv)

• Beskyttet § 3 natur, påvirkning fra strandfodring (positiv)

• Fredede arter

• Påvirkning af fortidsminder på land ved færdsel med maskiner

• Private ejendomme (positiv)

• Kystens attraktionsværdi (positiv)

• Rekreative muligheder (positiv)

• Turismeudvikling (positiv)

• Sundhed, støj

• Tryghed (positiv)

• Beskæftigelse (positiv)

For de øvrige vurderede miljøpåvirkninger, vurderes det, at påvirkningerne af miljøet er uvæsent- lige eller ikke til stede.

3. BESKRIVELSE AF FÆLLESAFTALENS INDHOLD

Den nuværende Fællesaftale mellem Staten ved Kystdirektoratet og Hjørring Kommune om kyst- beskyttelse på strækningen ved Lønstrup er fornyet for perioden 2020-24. I den forbindelse har Kystdirektoratet besluttet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af fællesaftalen og en mil- jøkonsekvensvurdering af kystbeskyttelsen. Denne miljøvurdering omfatter miljøvurderingen af fællesaftalen.

3.1 Behov for at beskytte kysten

Den 1,1 km lange kyststrækning ved Lønstrup er en sårbar del af Vestkysten, da det er en erosi- onskyst. Det betyder, at kysten naturligt vil rykke tilbage som følge af påvirkningen fra bølger og strøm, hvis der ikke foretages kystbeskyttelse. Den naturlige kysttilbagerykning er 1,2 meter pr. år, men en enkelt storm kan dog erodere væsentligt mere af kysten.

Hvis der ikke gennemføres kystbeskyttelse på strækningen, kan det på sigt føre til, at bygninger går tabt som følge af, at kysten naturligt rykker sig tilbage. Det kan samtidig betyde, at skrå- ningsbeskyttelsen kollapser, så klinten ikke længere beskyttes, hvormed der vil ske yderligere erosion.

Kystbeskyttelsen har siden 1984 betydet, at det i store træk har været muligt at standse tilbage- rykningen af kystlinjen på strækningen og fastholde skrænten. Opfyldelse af målsætningen for kystbeskyttelsen sker i dag ved anvendelse af strandfodring og kystnær fodring i kombination med eksisterende hård kystbeskyttelse i form af skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere.

Fællesaftalen er den økonomiske rammeaftale, som danner grundlaget for, at Kystdirektoratet i årlige handlingsplaner kan fastlægge indsatsen i detaljer.

3.2 Mål for kystbeskyttelsen

Kystdirektoratet og Hjørring Kommune fastsætter målsætninger for kystens tilbagerykning gen- nem en fællesaftale. Målsætningen i aftaleperioden 2020-24 er at fastholde beliggenheden af skrænten på strækningen, så bebyggelsen bag skrænten bevares.

Skrænten fastholdes ved at bevare den eksisterende, faste kystbeskyttelse på strækningen. Det sker ved at sandfodre, så stranden foran skråningsbeskyttelsen bevares, og det undgås, at der bliver mere end én meter dybt foran bølgebryderne.

I forhold til tidligere fællesaftaler er målsætningen og den planlagte indsats for perioden 2020-24 betydeligt mere ambitiøs. Tidligere fællesaftaler har ikke været tilstrækkeligt omfattende, hvilket har medført et efterslæb i forhold til den naturlige erosion, som har betydet, at stranden nogle steder er blevet meget lav. Med den nye fællesaftale vil efterslæbet i den kommende periode blive kompenseret i et betydeligt omfang.

3.3 Fællesaftalen som økonomisk ramme

Fællesaftalen består af en økonomisk ramme, der er baseret på den udvikling, kysten forventes at gennemgå inden for den nye aftaleperiode. Statens bidrag til Fællesaftalen 2020-24 lagt fast på 2,1 mio. kr./år i prisniveau 2019. Hjørring Kommune har givet tilsagn om at bidrage med det samme årlige beløb. Derfor bliver den samlede økonomiske ramme for fællesaftalen 4,2 mio. kr./år i prisniveau 2019.

Aftalen består af en økonomisk ramme, der er baseret på den udvikling, kysten forventes at gen- nemgå inden for den nye aftaleperiode. Udgiften til Kystdirektoratets projekterings-, tilsyns- og

opfølgningsomkostninger skal afholdes inden for aftalens økonomiske ramme. Udgiften er 0,4 mio. kr./år i prisniveau 2019. Der er således 3,8 mio. kr./år tilbage til kystfodring.

3.4 Metoder til kystbeskyttelse

Målsætningerne på strækningen opfyldes ved kystfodring, enten ved at pumpe sandet direkte ind på den endelige placering på stranden (strandfodring) eller placeres uden for kystlinjen som kyst- nær fodring. Strandfodring kan ligeledes udføres ved tilkørsel med lastbil.

4. MILJØVURDERINGENS INDHOLD OG METODE

Udgangspunktet for miljøvurderingen er et meget bredt og omfattende miljøbegreb, der rummer miljøemnerne biologisk mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv, landskab og deres indbyrdes forhold.

Der er foretaget en nærmere afgrænsning af, hvilke af ovennævnte miljømæssige forhold der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere, enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter. Resultatet fastlægger miljøvur- deringens nærmere indhold.

4.1 Afgrænsning

Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse – Drift og anlæg har afgrænset de miljøemner, der vurderes at kunne blive væsentligt påvirket som følge af fællesaftale om kystbeskyttelse ved Lønstrup. De af- grænsede miljøemner omfatter:

• Landskab

• Kystdynamik, strømning og sedimentation

• Vand

• Luft

• Klima

• Jord

• Marin bundfauna

• Fisk

• Havpattedyr, havfugle, beskyttede marine områder og bilag IV-arter

• Natur på land

• Kulturarv og historiske interesser

• Materielle goder

• Turisme og rekreation

• Befolkning og menneskers sundhed

4.2 Metode til miljøvurdering

Ifølge miljøvurderingsloven skal miljøvurderingen forholde sig til de miljøemner (Landskab, Kyst- dynamik, strømning og sedimentation, Vand, Luft osv..), der indgår i miljøvurderingen. Både po- sitive og negative miljøpåvirkninger skal beskrives. I det følgende beskrives den metodik, der er brugt til at beskrive og vurdere fællesaftalens miljøpåvirkninger i de efterfølgende kapitler.

4.2.1 Miljøvurderingernes opbygning

Beskrivelsen og vurderingen af fællesaftalens miljøpåvirkninger er systematisk opbygget i føl- gende afsnit i hvert fagkapitel:

• Metode: Den anvendte viden og data samt den metode, der er anvendt til at foretage vurde- ringerne, beskrives. Desuden vurderes den anvendte viden og data.

• Eksisterende forhold: De eksisterende miljøforhold for området for fællesaftalens beskrives og illustreres i relevant omfang på fotos, kort og figurer.

• Miljøvurderin af fællesaftalen: Miljøpåvirkningerne beskrives, analyseres og vurderes på grundlag af reference-scenariet, der omfatter de eksisterende forhold og 0-alternativet.

4.2.2 Generel metode til miljøvurdering

Kystbeskyttelsens konsekvens for et givet miljøemne vurderes ud fra en samlet faglig vurdering af miljøpåvirkningens samlede effekt baseret på sandsynlighed, geografisk udbredelse, påvirk- ningsgrad og varighed. Der er ikke tale om en fast beregning eller en facitliste, men der foretages en individuel faglig vurdering for hvert enkelt miljøemne ud fra miljøpåvirkningens omfang og in- tensitet og miljøemnets særlige karakter og sensitivitet.

Konsekvensen vurderes for situationen såvel før som efter gennemførelse af eventuelle afværge- tiltag, så det tydeligt fremgår, hvilken effekt afværgetiltagene har for påvirkningen af miljøemnet. Den endelige vurdering sker ud fra den effekt, fællesaftalen vil have efter implementering af de afværgetiltag, der skal gennemføres for at mindske fællesaftalens miljøpåvirkninger.

Generelt set vurderes en miljøpåvirknings konsekvens som:

• Meget væsentlig, når effekterne rækker ud over området for fællesaftalen og med meget stor sandsynlighed, vil medføre en vedvarende (irreversibel) og meget høj grad af påvirkning af miljøemnet.

• Væsentlig, når effekterne rækker ud over området for fællesaftalen og med stor sandsynlig- hed, vil medføre 1) en lang til meget langvarig og høj grad af påvirkning af miljøemnet, eller

2) en midlertidig og meget høj grad af påvirkning af miljøemnet.

• Moderat, når effekterne består i en midlertidig og moderat påvirkning af miljøemnet i de nærmere omgivelser omkring området for fællesaftalen.

• Begrænset, når effekterne er så små eller kortvarige, at de ikke har betydning for miljøem- nets normale struktur eller funktion.

• Ubetydelig, når effekterne i praksis ikke medfører nogen påvirkning af miljøemnet.

I særlige tilfælde kan vurderingen være anderledes, og baggrunden herfor vil da være forklaret nærmere i teksten.

5. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING

Den planlagte kystbeskyttelse ved Lønstrup sker i henhold til gældende national og international lovgivning. Samtidig skal det ved planlægning og gennemførsel af kystbeskyttelsen sikres, at der er overensstemmelse med en række planlægningsmæssige rammer og særlige arealmæssige bin- dinger og udpegninger.

I det følgende redegøres der for, om fællesaftalen for kystbeskyttelse er i overensstemmelse det eksisterende plangrundlag, som gælder ved Lønstrup. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem fællesaftalen og plangrundlaget, skal Kystdirektoratet afklare med den ansvarlige myndighed, hvorvidt gældende plangrundlag skal ændres.

5.1.1 Kommuneplan

I det følgende vurderes det, om fællesaftalen for kystbeskyttelse af Lønstrup er i overensstem- melse med Kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune 3 .

Målsætninger

Kommuneplanernes målsætninger er gennemgået, og det vurderes, at fællesaftalen for kystbe- skyttelse af Lønstrup er i overensstemmelse med kommuneplanernes overordnede mål.

Retningslinjer

Kommuneplanens retningslinjer3 er gennemgået, og det vurderes, at følgende retningslinjer er relevante for projektet:

• Internationale naturbeskyttelsesområder

• Særligt værdifulde naturområder

• Økologiske forbindelser

• Beskyttelse af værdifulde kulturmiljøer

• Større sammenhængende landskaber

• Særligt værdifulde geologiske områder

• Badevandsområder

• Kystnærhedszone A – Særligt værdifuldt kystlandskab

• Kystnærhedszone B – Planlagt kystlandskab

• Offentlighedens adgang til kysten

• Kystsikring

Som konsekvens af projektets realisering fastholdes kystprofilet, som det er i dag. Kommunepla- nens retningslinjer varetager bevaringsværdier og beskyttelsesinteresser på udpegede områder. Projektet hindrer, at kystlinjen eroderer, så de udpegede områder bevarer deres nuværende af- grænsning, og retningslinjerne kan derfor administreres som hidtil, hvorfor det vurderes, at pro- jektet er i overensstemmelse med retningslinjerne.

Retningslinjerne om Natura 2000 samt geologi indeholder forhold, der kan påvirkes, selv om kystprofilet fastholdes. Der er udarbejdet en væsentlighedsvurdering for at sikre, at projektets aktiviteter ikke påvirker internationale beskyttelsesområder, se kapitel 15 Havpattedyr, havfugle, beskyttede marine områder og bilag IV-arter og kapitel 16 Natur på land, hvor hovedkonklusio- nerne fra væsentlighedsvurderingen kan findes. En vurdering af overensstemmelsen med ret- ningslinjerne angående geologi og landskab kan findes i kapitel 7 Landskab. Hertil fremgår vurde- ringen af retningslinjen for kulturmiljøer i kapitel 17 Kulturarv og historiske interesser.

3 Hjørring Kommune, Kommuneplan 2016, xxxx://xxxxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxx/0#/

Ved 0-alternativet vil der ikke foretages kystbeskyttelse, og der vil i stedet ske en naturlig ero- sion af kysten. Skråningsbeskyttelsen langs strækningen vil beskytte mod den naturlige erosion, så klinten fastholder sin nuværende udstrækning. Stranden vil derimod blive smallere inden for perioden 2020-24 som følge af erosionen. De udpegede områder til beskyttelse af bevaringsvær- dier og beskyttelsesinteresser vurderes ikke at blive påvirket af 0-alternativet, da der udeluk- kende sker en naturlig tilbagerykning af stranden, og klinten fastholdes. Dog kan der ske erosion af den sydlige del af strækningen som følge af kollaps af skråningsbeskyttelsen, hvis der fore- kommer en 100 årsstormhændelse. De udpegede områder til beskyttelse af bevaringsværdier og naturinteresser vil derfor indskrænkes over tid som følge af erosion, men samtidig vil udviklingen af klinten være mere naturlig. 0-alternativet vurderes ikke at være i modstrid med retningslin- jerne. Ved en fremtidig revision af kommuneplanerne, kan Hjørring Kommune foretage en admi- nistrativ tilpasning af afgrænsningen af udpegningerne, så de tilrettes til den nye kystlinje.

Kommuneplanrammer

Fællesaftalen for kystbeskyttelse af strækningen ved Lønstrup er vurderet i forhold til de nærme- ste beliggende kommuneplanrammer i Kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune4. Fællesaftalen er vurderet i forhold til de nærmest beliggende kommuneplanrammer, hvor der ikke er konstate- ret behov for ændringer. 0-alternativet kan medføre en kysttilbagerykning, der potentielt kan på- virke anvendelsen af kommuneplanrammerne. Da strækningen ved Lønstrup er beskyttet af skrå- ningsbeskyttelse, fastholdes klinten, men stranden rykker nærmere klinten. Dog kan der ske ero- sion af den sydlige del af strækningen som følge af kollaps af skråningsbeskyttelsen, hvis der fo- rekommer en 100 årsstormhændelse. 0-alternativet vurderes ikke at være i modstrid med ret- ningslinjerne. Ved en fremtidig revision af kommuneplanerne, kan Hjørring Kommune foretage en administrativ tilpasning af afgrænsningen af udpegningerne, så de tilrettes til den nye kystlinje.

5.1.2 Lokalplaner

De mest kystnære lokalplaner omkring Lønstrup er gennemgået og vurderet, og der er ikke fun- det uoverensstemmelser i den planlagte arealanvendelse i forhold til fællesaftalen. 0-alternativet vil ikke påvirke lokalplanernes, da strækningen er beskyttet af skråningsbeskyttelse, som fasthol- der klintens udstrækning frem mod 2024, som er den tidsramme 0-alternativet omfatter. Lokal- planerne gælder ikke for strækningen, hvor der er risiko for kollaps af skråningsbeskyttelsen.

5.1.3 Øvrige planforhold

I det følgende vurderes det om fællesaftalen er i overensstemmelse med anden planlægning.

Kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen er en statslig planlægningszone, som er omfattet af planlovens § 5b. Kyst- nærhedszonen gælder for landzone og sommerhusområder, der ligger mellem kystlinjen og ca. tre km ind i landet, dog med lokale variationer. Kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten. Hovedformålet er, at de åbne kyster fort- sat kan udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi.

Det er den enkelte kommune, som gennem kommuneplanen skal sikre, at de overordnede natio- nale mål om åbne og tilgængelige kyster opnås. Planlægningen skal samtidig varetage kommu- nens øvrige interesser i de kystnære områder, som f.eks. at fremme turismen og friluftslivet samt at beskytte kysten mod erosion.5

4 Hjørring Kommune, Kommuneplan 2016, xxxx://xxxxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxx/0#/0000

5 Erhvervsministeriet, Bekendtgørelse af lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 01/07/2020, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxx- xxxx.xx/xxx/xxx/0000/0000

Anlæg og indgreb, der skal beskytte kysten mod erosion, bliver af de involverede kommuner be- tragtet som nødvendige for at opfylde den nationale interesse i kystbeskyttelsen. Kommunerne kan i deres planlægning udpege kystlandskaber, som vil være sårbare overfor f.eks. de hårde konstruktioner, såsom høfder, bølgebrydere eller skråningsbeskyttelse.

Fællesaftlen omhandler sandfodring, hvormed de åbne kyster kan dermed fortsat udgøre en væ- sentlig natur- og landskabelig værdi, og det vurderes, at den planlagte kystbeskyttelse er i over- ensstemmelse med de hensyn, som Hjørring Kommune skal varetage inden for kystnærhedszo- nen, som ikke behandles yderligere.

GeoSites

Strækningen er udpeget som GeoSite. GeoSites er områder af international betydning, der på en videnskabelig måde dokumenterer de geologiske processer og miljøer, der har skabt jorden. Geo- Sites udpeges og beskrives for at skabe et grundlag for prioritering af planlægning og regulering under hensyntagen til bl.a. de internationale videnskabelige geologiske og geomorfologiske vær- dier. Der er tale om et europæisk projekt, styret af den internationale organisation ProGEO 6 7.

Formålet med udpegningerne er hertil at skabe øget opmærksomhed på unikke geologiske vær- dier, og på den måde medvirke til at områderne bliver beskyttet og plejet.8 Geosites er ikke bun- det op af lovgivning, og er på den måde ikke en lovbunden udpegning eller omfattet af beskyt- telse. Kommunerne har derimod mulighed for at inddrage udpegningerne som grundlag i deres kommunale planlægning.

Strækningen ved Lønstrup er i Hjørring Kommuneplan udpeget som særligt værdifuldt geologisk område, der har til formål bl.a. at beskytte området mod anlæg og kystsikring, som kan sløre el- ler ødelægge mulighederne for at kunne erkende den geologiske dannelse9. Der udarbejdes på den baggrund ikke en selvstændig vurdering af GeoSitet. Vurderingen af den planlagte kystbe- skyttelses indflydelse på kommuneplanens særligt værdifulde geologiske områder kan findes i ka- pitel 7 Landskab.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Region Nordjylland har i vækst- og udviklingsstrategien ’Mulighedernes Nordjylland’10 fastlagt tre indsatsområder:

• Et sammenhængende Nordjylland

• Et kompetent Nordjylland

• Et attraktivt og bæredygtigt Nordjylland

For vækst- og udviklingsstrategien for Region Nordjylland vurderes den planlagte kystbeskyttelse samlet set at styrke mål, vision og initiativer, da kystbeskyttelsen fastholder kystlinjen med at- traktive, brede strande, der bidrager til at bevare og styrke stedbundne potentialer i kraft af, at kysterne og strandene fortsat er værdifulde for bl.a. natur, turisme og bosætning mm., og der- igennem også bidrager til en bæredygtig udvikling.

6 GEUS, GeoSites in Denmark, xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/

7 GeoSites, Anbout GeoSites /Om GeoSites, xxxxx://xxxxxxxx.xx/xx_xx/xxxxx.xxxx

8 GEUS, 38 GeoSites i Danmarks er udpeget, 2007, xxxxx://xxx.xxxx.xx/xx-xxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxx/0000/xxx/00- geosites-i-danmark-er-udpeget/

9 Hjørring Kommune, Kommuneplan 2016, Landskab, xxxx://xxxxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxx/0#/0000

10 Region Nordjylland, Mulighedernes Nordjylland, Regional Vækst- og Udviklingsstrategi 2020-2023, xxxxx://xxx.xx.xx/-

/media/Rn_dk/Regional-Udvikling/Strategier-og-planer/MulighedernesNordjylland_RegionalUdviklingsstrategi_2020- 2023.ashx?la=da

0-alternativet vil modsat projektet ikke bidrage til opfyldelsen af initiativerne, da kystprofilet ryk- kes ind i landet, så en del af stranden vil forsvinde ud i havet, hvilket kan påvirke adgangen til stranden og befolkningens følelse af tryghed, lyst til bosættelse i Lønstrup og investeringer i om- rådet.

5.1.4 Særlige arealbindinger og udpegninger

Der gælder en række generelle og specifikke arealbindinger og udpegninger for de områder, hvor kystbeskyttelsen skal finde sted. Det gælder bl.a. følgende:

• Bygge- og beskyttelseslinjer

• Beskyttede vandløb

• Beskyttede naturtyper

• Nationalt og internationalt beskyttede arter

• Vandplanlægning

• Jordforurening

• Fredede fortidsminder

• Beskyttede sten- og jorddiger

• Fredninger

• Landskab

• Drikkevandsinteresser (OSD og OD)

• Infrastrukturanlæg, herunder veje og jernbaner

• Eventuelle øvrige arealmæssige bindinger

Det vurderes nærmere i de relevante fagkapitler, om fællesaftalen er i konflikt med de bestem- melser og retningslinjer, der gælder for de enkelte arealbindinger og udpegninger.

6. ALTERNATIVER

Afgrænsningen af miljøvurderingen har ikke ført til andre relevante alternativer end 0-alternati- vet. 0-alternativet udgør derfor alene reference-scenariet for miljøvurderingen.

6.1 0-alternativ

Ved miljøvurderingen af den planlagte kystbeskyttelse sammenlignes miljøpåvirkningerne med den situation, der vil opstå, hvis den indsats, der er beskrevet i Fællesaftalen ikke realiseres på strækningen ved Lønstrup i perioden 2020-24 (0-alternativetStrækningen vil dermed udvikle sig naturligt med en række konsekvenser til følge, som analyseres og beskrives nærmere. I analysen og vurderingen tages der udgangspunkt i worst-case betragtninger.

Kysten omkring Lønstrup er en tilbagerykningskyst. Kystdirektoratets profilopmåling i de såkaldte vestkystlinjer er ved Lønstrup udført siden 1970. En analyse af de to opmålte profiler beliggende med ca. én kilometer mellemrum på hver sin side af Landingspladsen for perioden 1970-80 giver en gennemsnitlig tilbagerykning af den indre del af profilet fra skrænt til seks meters dybde på 1,2 m/år. De 1,2 m/år er altså den naturlige gennemsnitlige kysttilbagerykning på strækningen, da analyseperioden 1970-80 ligger før, der blev etableret kystbeskyttelse.11

0-alternativet vil ved den naturlige tilbagerykning af kystlinjen generelt medføre en ændring af kystlandskabet. På strækningen med eksisterende skråningsbeskyttelse begrænses kysttilbage- rykningen overordnet set ved, at klinten fastholdes, men i stedet eroderes kysten, så kystlinjen rykker tættere på skråningsbeskyttelsen, hvilket reducerer strandens bredde.

Udover den gennemsnitlige årlige tilbagerykning af kysten, kan der desuden forekomme en akut tilbagerykning af kystlinjen under en 100 års stormhændelse, og jf. Kystdirektoratets kystatlas defineres strækningen ved Lønstrup som værende følsom overfor ”meget stor akut erosion”12. Der foreligger umiddelbart ingen empiri af den akutte erosion ved Lønstrup under storm, og der- for er der til nærværende 0-alternativ analyse anvendt historiske opmålinger for akuterosion langs den sydligere beliggende fællesaftalestrækning på Vestkysten; ”Lodbjerg – Nymindegab fællesaftalestrækningen”. Den akutte erosion estimeres til ca. 40 meter13. Omfanget af akuterosi- onen afhænger dog af terræn, geologi og landskabstype. For Lønstrup skal det nævnes, at den akutte erosion på 40 meter kun kan optræde, hvis skråningsbeskyttelsen på strækningen kollap- ser, hvilket potentielt kan ske, hvis der forekommer underminering af foden på skråningsbeskyt- telsen. Underminering sker, hvis strandkoten foran skråningsbeskyttelsen bliver så lav, at bølger og strøm lokalt borteroderer sandet ved foden af skråningsbeskyttelsen.

I tilfælde af en 100 års stormhændelse vil erosionen være så stor, at der kan ske et kollaps af skråningsbeskyttelsen på den sydlige del af strækningen efter landingspladsen. Kollapset betyder, at klinten også vil erodere, hvormed op til 40 meter af klinten forventes af forsvinde i løbet af den ene stormhændelse. Efter stormen er klinten udsat, hvormed der kan ske yderligere erosion, da den ikke længere er beskyttet af skråningsbeskyttelse.

11 Kystdirektoratet. (2018). Fællesaftalestrækningen Lønstrup - status på kystudviklingen.

12 Kystdirektoratet. (2019). Kystdirektoratets Kystatlas. Hentet fra xxxx://xxx.xxxx.xxxxxx.xxx

13 Kystdirektoratet. (2013). COADAPT - Dune Erosion and safety along the LodbjergNymindegab.

Figur 6-1. Erosion af kysten som følge af 0-alternativet.

7. LANDSKAB

Kapitlet beskriver påvirkningen af landskabet i forbindelse med vedtagelse af Fællesaftalen for Lønstrup.

7.1 Metode

De eksisterende forhold og fællesaftalens påvirkninger af landskabet er beskrevet, analyseret og vurderet på baggrund af:

• Danmarks Miljøportal, Arealinformation

• Kommuneplan 2017-29 for Hjørring Kommune

• Per Smed landskabskort for Nordjylland og Jordartskort14

• Trap Danmark online

• Luftfotos, skråfotos og topografiske kort samt højdemodeller

• Fredningskendelser

• Opmålte kystprofiler fra Kystdirektoratet

Landskabet er kortlagt og beskrevet på baggrund af en kystlandskabsanalyse, som er tilpasset til de udfordringer den planlagte kystbeskyttelse indebærer i landskabsmæssig sammenhæng. Der tages afsæt i to analysemetoder, som er den statsligt anbefalede landskabskaraktermetode15 og den engelske seascape metode16. Begge metoder forholder sig til karakteren af det konkrete landskab, hvor landskabskarakteranalysen fokuserer på karakterisering af landskaber på land, mens seascape fokuserer på karakterisering af det undersøiske landskab og det tilgrænsende kystnære landskab. Kombinationen af de to metoder er valgt for at rumme hele fællesaftalens potentielle influensområde på land og på havbunden.

Den valgte og gennemførte kystlandskabsanalyse består overordnet set af tre faser, skrivebords- kortlægning (fase 1), feltkortlægning (fase 2) og landskabsbeskrivelse (fase 3).

Udover kystlandskabsanalysen er der foretaget en systematisk gennemgang af en række regi- strerede og udpegede landskabelige beskyttelsesinteresser, som omfatter nationale kystlandska- ber, landskabelige og geologiske udpegninger i kommuneplanen, arealfredninger samt klitfred- ning. De valgte beskyttelsesinteresser er kortlagt inden for et undersøgelsesområde langs kysten, der strækker sig fra kystlinjen og 200 meter ind i landet.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af landskabet på stræknin- gen ved Lønstrup er tilstrækkeligt, da der findes relevante data af god kvalitet.

7.2 Eksisterende forhold

I de følgende afsnit beskrives de eksisterende landskabelige forhold omkring Lønstrup, hvor Fæl- lesaftalens indgås.

14 GEUS, Kort over Danmark. Jordartskort. xxxx://xxxx.xxxx.xx/xxxxxxx/?xxxxxxx&xxxxxxxxxxxxxxx#xxxxxxxxxxx- MapDa&optlay=&extent=-256238.42592592584,5850989.583333333,1371238.4259259258,6599010.416666667

15 Miljøministeriet, Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx- ner/2007/maj/vejledning-om-landskabsinteresserne-i-kommuneplanlaegningen/

16 Natural England, Oktober 2012, An Approach to Seascape Character Assessment, Natural England Commissioned Re- port NECR105

7.2.1 Udvikling af kystlinjen ved Lønstrup

Danmarks overordnede landskabsformer er blevet præget af sidste istid, Weichsel, der indtraf for ca. 120.000-12.000 år siden. Vestkysten er i dag præget af et dynamisk hav, der flytter rundt på store mængder sand langs kysten.

Kysten omkring Lønstrup består af et større område af leraflejringer fra sidste istid, der har dan- net klinten, samt aflejringer fra Stenalderhavet, som er overlejret af flyvesand med Rubjerg Knude i syd og Skallerup Klit og Skallerup Indlandsklitter i nord som de markante aflejringer. Ud for Lønstrup ligger den stejle Lønstrup Klint, som ud over Rubjerg Knude består af moræneaflej- ringer i en op til 50 meter høj klint med isoppressede flager fra sidste istid17 18.

Lønstrup Klint er under erosion, hvor den nu lukkede Mårup Kirkegård og sommerhuse løbende styrter i havet. Ved Lønstrup by er kysten beskyttet med hård kystbeskyttelse i form af bølgebry- dere, høfder og skråningsbeskyttelse og blød kystbeskyttelse i form af sandfodring, hvilket kan ses på klintens beskaffenhed. Syd for byen og uden for strækningen ved Lønstrup er klinten tyde- ligt erosionspræget, er meget stejl og uden vegetation, mens den beskyttede del bag bølgebry- dere er skredet til og hældningen mindre stejl og vegetationsdækket. På trods af kystbeskyttel- sen er strandbredden bag bølgebryderne næsten væk, som det kan ses på Figur 7-1. Stejlheden af profilet og placeringen af strandrevlerne ved Lønstrup varierer over tid. Begge dele har afgø- rende betydning for udviklingen, da en stejlere kyst vil øge erosionen af klinten, da bølgeenergien er større19. Strandrevlernes placering har betydning for brændingen, og hvor stor en del af bølge- energien, der spredes inden kystlinjen. En stor del af materialet, der eroderes bort fra Lønstrup, ender i den kystparallelle strøm og indgår i transporten af sediment langs med Vestkysten. I sid- ste ende ender materialet på Skagens Odde eller i Skagerrak.

7.2.2 Kystbeskyttelsestiltagenes påvirkning på kysten

Langs kyststrækningen ved Lønstrup er kystens udformning som nævnt tidligere præget af for- skellige kystbeskyttelsestiltag, som er en kombination af sandfodring, skråningsbeskyttelse, høf- der og bølgebrydere, se Figur 7-1.

Høfder ved Lønstrup som er sammenbygget med bølgebrydere. I stedet for luvsideaflejning og læsideerosion, er der i højere grad dannet

tombolodannelser.

Bølgebrydere ved Lønstrup. Mellem bølgebryderne ses tombolodannelser.

Figur 7-1. Kystens udformning som følge af kystbeskyttelse.20

17 Xxxxxxxx, X., Xxxxxxxxx, S., 1997, ”Geologisk set – Det nordlige Jylland”, Geografforlaget, 1. udgave, 2. opslag

18 Per Smed, Landskabskort over Danmark, Blad 1, Nordjylland, Geografforlaget

19 Kystdirektoratet, september 2013. Fællesaftalestrækningen Lønstrup, bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18. xxxx://xxx.xxxxxxxxxxx.xx/XxxxxxxxXx- les/10852/36/F%C3%A6llesaftale_2014_2018_L%C3%B8nstrup(1).pdf

20 Kortforsyningen, Skråfoto, 2017. xxxxx://xxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxx.xxxx?xxxxxxxxXxx- mark&lon=10.2027929&lat=56.1277927

Langs strækninger med høfder bugter kysten sig i et karakteristisk mønster, hvor der er såkaldt luvsideaflejring (aflejring af sediment opstrøms høfden) og læsideerosion (erosion umiddelbart nedstrøms høfden), som medfører at kysten er fremskudt opstrøms høfden og tilbagetrukket ned- strøms høfden. Ligeledes bugter kystlinjen sig i et karakteristisk mønster bag bølgebrydere, hvor sediment aflejres i form af såkaldt tombolodannelse.

Kystbeskyttelsesindsatsen på strækningen blev igangsat ved den første kystbeskyttelsesaftale (”Fællesaftale”) i 1981-82 med baggrund i skrænterosion som truede helårshuse på strækningen. Truslen blev understreget af den voldsomme skrænterosion, der fandt sted under stormen den

24. november 1981, som bl.a. ødelagde landingspladsen og forårsagede en betydelig tilbageryk- ning af skrænten. Hændelsen medførte tillige at det oprindeligt planlagte kystbeskyttelsesomfang på ca. 700 meter blev udvidet mod nord til en samlet strækning på ca. 1.100 meter.

Det hårde kystbeskyttelsesanlæg blev etableret i 1982-83 med henblik på at fastholde skrænten og dermed fjerne risiko for bebyggelsen. Der blev etableret ca. 1.100 meter skåningsbeskyttelse, to landingspladshøfder og ti bølgebrydere, alle i brudsten. Der blev i samme forbindelse udlagt

69.000 m3 sand op ad skråningsbeskyttelsen.

Der har siden 1984 været løbende sandfodret for at opretholde en strand og forhindre nedbryd- ning af bølgebrydere – enten ved tilkørsel med sand fra landsiden eller marin sandfodring.

7.2.3 Landskabsbeskrivelse

Kystlandskabsanalysen har resulteret i afgrænsningen af en landskabelig helhed, betegnet karak- terområde 1, der bl.a. er afgrænset ud fra naturgeografiske og kulturgeografiske forhold samt rumligt-visuelle sammenhænge. Karakterområdets udstrækning fremgår af Figur 7-3.

Figur 7-2. Afgrænsning af karakterområdet.

Figur 7-3. Afgrænsning af karakterområdet på land- skabskort med landskabsdannelser21.

Karakterområdet omkring Lønstrup er et større område af moræneaflejringer i form af både ler, sand og sten og aflejringer fra Stenalderhavet, som er overlejret af flyvesand med Rubjerg Knude i syd og Skallerup Klit og Skallerup Indlandsklitter i nord som de markante aflejringer. Ud for Lønstrup ligger den stejle Lønstrup Klint, som ud over Rubjerg Knude består af moræneaflejringer

21 Per Smed, Landskabskort over Danmark, Blad 1, Nordjylland, Geografforlaget

i en op til 50 meter høj klint med isoppressede flager fra sidste istid22 23. Ved både Lønstrup og området nord for Lønstrup omkring Skallerup Klit ligger landskabet markant lavere end syd for Lønstrup. Langs kysten syd for Lønstrup fremtræder landskabet med en smal forstrand. På dele af kyststrækningen er der begrænset eller slet ingen sandstrand tilbage, hvorfor der er anlagt en sti parallelt med kystlinjen bag ved kystbeskyttelsen, som gør det muligt fortsat at færdes langs stranden. Den markante græsklædte kystklint hæver sig over forstranden og bærer tydelige præg af kysterosion. Beplantningen på klinten består af bl.a. marehalm og lyng, hvor skrænten yderst mod kysten er domineret af hjælme. Samtidig ses langs klinten markante erosionskløfter, som oprindeligt er dannet ved store skred, men hvor strømmende vand (udsivende grundvand eller drænvand) har eroderet dybt i aflejringerne.

På klinten forekommer en tydelig rekreativ anvendelse, som omhandler klinten og Rubjerg Knude og Rubjerg Xxxxx Xxx som udsigtspunkt, færdsel på den erosionspåvirkede kystklint til stranden og færdsel på rekreative stier langs kysten og på toppen af klinten. Fra det bagvedliggende rela- tivt flade kystlandskab er der set fra toppen af klinten vid og ubrudt udsigt over havet. Længere inde i landet er landskabet åbent og relativt fladt, og er inddelt i mindre landskabsrum af beplant- ning i klynger eller levende hegn, der typisk er placeret i nord-sydgående retning på grund af den kraftige vestenvind.

Bebyggelsen inden for karakterområdet er centreret omkring Lønstrup med et stort område med sommerhuse i forlængelse af byen. Lønstrup er udover sommerhusene karakteriseret ved hoved- sagelig enfamiliehuse. Langs Strandvejen mod vandet er husene ældre, og huser i dag mange re- stauranter og kunsthåndværkere.

Syd for Lønstrup findes der, foruden Rubjerg Xxxxx Xxx og to enkeltstående huse, ingen øvrig be- byggelse. I klitterne og på stranden findes bunkere fra 2. Verdenskrig. Bunkerne blev bygget i klitterne eller ind i klinten, men mange af dem er i dag faldet ned på stranden og er mere eller mindre sunket ned i sandet, hvilket er et vidnesbyrd om, at der er sket en tilbagerykning af klin- ten, stranden og kysten.24

Kystbeskyttelsen ved Lønstrup blev påbegyndt i 1982, og består af skråningsbeskyttelse, sand- fordring og bølgebrydere.25 Skråningsbeskyttelsen består af norske brudsten, der er placeret ved klintens fod, og som beskytter klinten mod erosion ved storm med høj vandstand og store bølger.

Figur 7-4. Sti langs vandet nord for Lønstrup.

Figur 7-5. Begrænset visuel kontakt mellem land-

skabsrummet på stranden og det bagvedliggende kystlandskab. Syd for Lønstrup.

22 Xxxxxxxx, X., Xxxxxxxx, S., 1997, ”Geologisk set – Det nordlige Jylland”, Geografforlaget, 1. udgave, 2. opslag

23 Per Smed, Landskabskort over Danmark, Blad 1, Nordjylland, Geografforlaget

24 Atlantik Wall. 37 Stützpunkt Agger-Batterie. xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxx_xxxxxxxxxxxxxxx_00xxxxx-xxxxx- rie.asp

25 Kystdirektoratet. Fællesaftale om kystbeskyttelse ved Lønstrup. xxxxx://xxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx- ved-loenstrup/

Figur 7-6. Landskabet på toppen af klinten fremstår fladt med spredt sommerhusbebyggelse.

Figur 7-7. Den smalle sandstrand med bølgebrydere ved Lønstrup.

7.2.4 Landskabsudpegninger

I det følgende beskrives de nationale og kommunale landskabsudpegninger, som findes langs strækningen ved Lønstrup, og som er relevante for den planlagte kystbeskyttelse.

Kommuneplanens landskabsudpegninger

Hjørring Kommune har udpeget en række landskabelige bevaringsinteresser med tilhørende ret- ningslinjer i Hjørring kommuneplan 2016. Strækningen er i sin fulde udstrækning omfattet af ud- pegningen for større sammenhængende landskaber i kommuneplanens retningslinje 16.2.26 Hjør- ring Kommuneplan 2016 fastsætter følgende for det større sammenhængende landskab:

”De større sammenhængende landskaber jf. kortet skal så vidt muligt friholdes for byudvikling og

tekniske anlæg, eksempelvis master, møller, større veje m.v., der kan skæmme landskabet.

Øvrigt byggeri og anlæg, herunder erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabets skala og karakter- træk. Det gælder også for skovrejsning.

Terrænregulering, som råstofgravning og jordvolde, der ændrer den landskabelige karakteristik,

må ikke finde sted.”

Kommuneplanens geologiske udpegninger

Strækningen er i sin fulde udstrækning udpeget som særligt værdifuldt geologiske område, jf. i retningslinje 17.1 i Kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune.27 Hjørring Kommuneplan 2016 fastsætter følgende for det værdifulde geologiske område:

”De særligt værdifulde geologiske områder jf. kortet skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg, skovtilplantning, råstofindvinding, kystsikring og andet, der vil sløre eller ødelægge mulighederne for at kunne erkende den geologiske dannelse, som er grundlaget for udpegningen.”

Nationale (geologiske) kystlandskaber

Strækningen er i sin fulde udstrækning omfattet af det nationale kystlandskab Lønstrup Klint (nr. 78), som er et af Danmarks nationale interesseområder for geologi, geomorfologi og kystdyna- mik. De udpegede områder langs Danmarks kystlinje demonstrerer enkeltvist og set i sammen- hæng variationerne i kystlandskabet.

26 Hjørring Kommuneplan 2016, Landskab, xxxx://xxxxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxx/0#/0000

27 Hjørring Kommuneplan 2016, Landskab, xxxx://xxxxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxx/0#/0000

Nationale kystlandskaber omfatter samtidig områder, der er centrale for iagttagelse af processer, former og aflejringer i kystzonen og for forståelsen af kystzonens opbygning og udvikling. Udpeg- ningen giver et grundlag for at bedømme, hvor der skal udvises et særligt planlægningsmæssigt fokus i forhold til at beskytte og benytte landets kyster.28.

Lønstrup Klint er udpeget, da det er et klassisk kystprofil med enestående flagedannelse og snit gennem Vendsyssels glaciale aflejringer. Det nationale kystlandskab består af et ca. 15 km langt klintprofil, der viser et snit gennem stort set alle de karakteristiske nordjyske aflejringer fra sidste istid og frem til i dag. Det hele er overlejret af flyvesandsdannelser, der bl.a. omkring Rubjerg Knude Fyr danner store klitter. Enestående er desuden opskydningen i flager, der skyldes istryk fra gletsjere under den seneste isoverskridelse.29

7.2.5 Fredede områder

Arealfredninger har til formål at beskytte landskaber, naturen, dyr og planter og deres levesteder samt kulturhistorie, naturhistorie og undervisningsmæssige værdier. Derudover kan fredninger have til formål at sikre rekreative værdier. Fredningerne er omfattet af fredningskendelser, der indeholder bestemmelser om, hvad der er tilladt inden for det fredede område. Det kan f.eks. være bestemmelser om byggeri, forbedring og pleje af naturen og bestemmelser om offentlighe- dens adgang.

Ifølge naturbeskyttelsesloven § 37, stk. 2, må der ikke foretages noget inden for fredningen, der strider mod fredningskendelsernes bestemmelser, og der skal søges dispensation, hvis der skal foretages aktiviteter, som er i strid med bestemmelserne. Der skal dog ifølge naturbeskyttelseslo- vens § 50a, stk. 1, ikke søges om dispensation til kystbeskyttelse inden for en fredning, hvis det i afgørelsen om tilladelse til kystbeskyttelse fremgår, at den træder i stedet for fredningsnævnets afgørelse om fredning30.

Inden for undersøgelsesområdet findes to arealfredninger, der er oplistet i Tabel 7-1.

Fredning

Statione- ring

Fred- nings-

nummer

Fred- ningsdato

Formål

Relevante bestem- melser

Lønstrup Bæksti31

530-650

00710.00

29-04-

1982

Frede den del af Bækstien med omlig- gende Skrænter,

der fra Byvejen i Lønstrup fører til Ha- vet.

Bebyggelse, beplant- ning, afgravning og henkastning af jord el- ler affald eller anden foranstaltning, der kan

virke skæmmende, må ikke finde sted.

Mårup Kirke32

1.130

01068.01

24-0-1965

Sikrer at arealerne henligger som hidtil, og der ikke bebygges og beplantes yderli- gere, ligesom almen- heden tilsikres ad- gang til de udyrkede

arealer.

Arealerne skal bevares i deres nuværende til- stand og må ikke be- plantes, planeres eller opgraves.

Tabel 7-1. Oversigt over fredede områder inden for undersøgelsesområdet.

28 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Kystlandskabet, udpegning af Danmarks nationale interesseområder, Geo- logi – Geomorfologi - Kystdynamik. xxxxx://xxx0.xxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx/0000/00-0000-000-0/xxx/00-0000-000- 5.pdf

29 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Kystlandskabet – Udpegning af Danmarks nationale interesseområder – Geologi – Geomorfologi – Kystdynamik. xxxxx://xxx0.xxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx/0000/00-0000-000-0/xxx/00-0000- 508-5.pdf

30 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 240 af 13/03/2019.

xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000

31 Fredningsbeskrivelse for Lønstrup Bæksti, xxxxx://xxx0.xxxx.xx/xxx/00000.00.xxx

32 Fredningsbeskrivelse for Mårup Kirke, xxxxx://xxx0.xxxx.xx/xxx/00000.00.xxx

7.2.6 Klitfredede arealer

Langs strækningen er der klitfredede arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 8. Klitfredningen sikrer en generel friholdelse af strandene og de bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Klitfredningen sikrer desuden, at der ikke opstår sandflugt eller risiko herfor. I medfør af lovens § 8, stk. 4, gælder forbuddet mod ind- greb ikke for kystbeskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse af flere ejendomme, som derimod kræver tilladelse i henhold til § 3 i lov om kystbeskyttelse. Ifølge lov om kystbeskyttelse § 3a skal der derfor ikke søges om dispensation til kystbeskyttelse inden for de klitfredede arealer, hvis det i afgørelse om tilladelse til kystbeskyttelse fremgår, at den træder i stedet for en dispensation ef- ter naturbeskyttelsesloven33, 34.

7.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Aktiviteterne i forbindelse med strandfodring, kystnær fodring og evt. tilkørsel af sand med lastbi- ler vil lokalt påvirke kystlandskabet visuelt og fysisk, mens arbejdet står på. Kystlandskabet får derfor midlertidigt et uroligt udtryk på grund af de skibe, lastbiler og maskiner, der anvendes i forbindelse med kystbeskyttelsen. Samtidig kan selve strandbredden midlertidigt fremtræde rodet og kunstigt opbygget. Xxxxxx set vurderes den visuelle påvirkning som følge af arbejdet ved strandfodring at være moderat. Den visuelle påvirkning ved kystnær fodring vurderes at være be- grænset, da arbejdet kun foregår på havet. Sandfodringsarbejdet foregår lokalt og midlertidigt, men kan gentages inden for perioden.

I forbindelse med kystbeskyttelsen anvendes en midlertidige arbejdsplads, der placeres på en ek- sisterende parkeringsplads i Lønstrup by. Konsekvensen vurderes at være begrænset, da arbejds- pladserne anvendes midlertidigt, men vil virke forstyrrende og tilføre landskabet omkring parke- ringspladsen et yderligere teknisk præg.

Strandfodring kan medføre en forøgelse af strandbredden, så den er ca. 100 meter bred, hvilket ændrer kystlandskabets udtryk. Terrænet på stranden hæves gennemsnitligt med mellem én til fire meters højde, hvormed det tilførte sand dækker foden af klinten og dele af den hårde kystbe- skyttelse sand. Strandfodringen ændrer dermed kystlandskabets udtryk og dynamik, da der både ved højvande og lavvande bliver en betydelig større afstande mellem kystlinjen og klitterne, og hele landskabsrummet langs med kysten opleves bredere. Konsekvensen vurderes samlet set at være moderat, da strandfodringen på den ene side vil bremse strandens naturlige udvikling, men vil på den anden side opretholde kystlandskabets overordnede karakter og det kendte billede af kysten.

Hjørring Kommunes retningslinjer for landskabelige udpegninger specificerer bl.a., at der ikke må udføres terrænregulering, der ændrer den landskabelige karakteristik inden for de større sam- menhængende landskaber. Målsætningen om, at den planlagte kystbeskyttelse skal fastholde kystlinjen ved sandfodring vil medføre en ændring af de landskabelige karaktertræk, strækningen jævnligt gøres bredere og terrænet hæves. Sandet fordeles dog jævnt på stranden, så kystland- skabet kan bevares åbent og sammenhængende. Den planlagte kystfodring vurderes derfor sam- let set at være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje for større sammenhæn- gende landskaber

33 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 240 af 13/03/2019. xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000

34 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse m.v., LBK nr. 705 af 29/05/2020, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/000

Hjørring Kommunes retningslinjer for de geologiske udpegninger specificerer bl.a., at området in- den for udpegningen skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg, skovtilplantning, råstofindvinding, kystsikring og andet, der vil sløre eller ødelægge mulighederne for at kunne erkende den geologi- ske dannelse, som er grundlaget for udpegningen.35 Hjørring Kommune oplyser som tilføjelse til retningslinjen, at kystsikring referer til hård kystbeskyttelse og ikke sandfodring. Hjørring Kom- mune er hertil ved at udarbejde revisionen af kommuneplanen, hvor der vil indgå en kysthand- lingsplan. Sandfodring på fællesaftalestrækningen er fortsat et afgørende element i Hjørring Kom- munes fremadrettede politik for beskytte af kysten og dens rekreative værdier. 36 Målsætningen om at fastholde kystlinjen ved sandfodring vil medføre en bevaring af geologiske profiler, da klin- ten og kystlinjen beskyttes mod erosion. Fastholdelse af kystlinjen vil dog samtidig medføre en vis sløring af de geologiske dannelse, da beplantning i højere grad vil få rodfæste og skjule de geologiske lag som følge af, at kystbeskyttelsen standser den naturlige udvikling af kysten og de processer, der er koblet hertil. De geologiske profiler langs kysten er dog i forvejen skjult af be- plantning, da strækningen har været beskyttet af sandfodring siden 198337, hvorved den natur- lige udvikling har været delvist bremset. Desuden findes hård kystbeskyttelse, som påvirker ud- viklingen af kystlinjen, ligesom skråningsbeskyttelse skjuler klintens fod. amlet set vurderes den planlagte kystbeskyttelse at være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for værdifulde geologiske områder, da Hjørring Kommune beskriver, at sandfodringen ud for Løn- strup er en god og nødvendig indsats, som til fulde er i overenstemmelse med kommunes poli- tik.36

Opretholdelsen af den stærke regulering langs med kysten er kunstig og kan sløre geologien, geomorfologien samt kystdynamikken, som det nationale kystlandskab er udpeget for at sikre. Set ud fra geologiske, morfologiske og dynamiske interesser ville det være hensigtsmæssigt at lade naturens kræfter få frit spil. Det er dog fortsat muligt at studere de fastholdte sammen- hænge og variationer i kystlandskaberne, selvom den planlagte kystbeskyttelse gennemføres. Konsekvensen for det udpegede nationale kystlandskab vurderes på baggrund af ovenstående at være begrænset.

Fredningen Lønstrup Bæksti strækker sig ud over kysten, hvor der sker strandfodring. Bækstien stopper dog ved klintfoden og er ikke visuelt synlig på strandbredden. Sandet fra strandfodringen placeres udelukkende på stranden, hvormed den visuelt synlige del af Lønstrup Bæksti ikke vur- deres at blive påvirket. Kystbeskyttelsen bidrager ligeledes til at bevare Bækstiens og de om- kringliggende skrænters udstrækning. Fredningen omkring Mårup Kirke omfatter ikke stranden, hvor der sker kystbeskyttelse, hvorfor selve arbejdet med kystbeskyttelsen ikke vurderes at på- virke fredningen. På den baggrund vurderes det, at den planlagte kystbeskyttelse er i overens- stemmelse med fredningernes formål, og dermed medfører kystbeskyttelsen ikke nogen konse- kvenserne for fredningerne på strækningen.

35 Hjørring Kommune, Kommuneplan 2016, Landskab, xxxxx://xxxxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxx/0#/0000

36 Hjørring Kommune, Mail sendt til Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse Drift og Anlæg, 21. oktober 2020

37 Nordea Fonden, Historisk Atlas. Kystsikringen af Lønstrup. xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxxxxxxxx_xx_Xxx- strup_(11973)

8. KYSTDYNAMIK, STRØMNING OG SEDIMENTATION

Kapitlet beskriver eksisterende forhold og vurderer den planlagte kystbeskyttelses påvirkning for kystdynamik, strømning og sedimentation ved Lønstrup.

8.1 Metode

De eksisterende forhold og fællesaftalens miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af publika- tioner, databaser og opmålingsdata fra Kystdirektoratet. Herudover er der gennemført modelbe- regninger af det suspenderede sediment under både eksisterende forhold samt ved etablering af kystbeskyttelsen, hvor resultaterne er anvendt til vurdering af miljøpåvirkningerne. Der er bl.a. anvendt følgende:

• Bølgehøjder fra hindcaststudie samt bølgemålinger VNV for Lønstrup samt ved Hanstholm

• Vindmålinger fra ”Klitmøller Huse”-måleren beliggende syd for Lønstrup, for perioden 1989–98

• Strømmålinger ved Fjaltring og Hirtshals

• Opmålinger langs Vestkysten foretaget af Kystdirektoratet

• Til simulering af den suspenderede sedimentkoncentration er der anvendt den numeriske mo- del XBeach og MIKE21/3 FM

• Data fra tilgængelige søkort samt fra MIKE DHI C-map som indeholder digitaliserede vanddyb- der fra søkort

• Diverse publikationer

Det vurderes, at det tilgængelige grundlag for at vurdere påvirkninger af kystdynamik, strømning og sedimentation er tilstrækkeligt.

8.2 Eksisterende forhold

Beskrivelsen af de eksisterende forhold langs strækningen ved Lønstrup omfatter følgende for- hold:

• Kystprofilet

• Sedimentforhold

• Bølger og strøm

• Sedimenttransport

• Suspenderet sediment

8.2.1 Kystprofilet

Kystprofilets udvikling er bl.a. bestemt af det geologiske udgangsmateriale ved kysten, middel- kornstørrelsen i bundmaterialet, samt f.eks. menneskeskabte påvirkninger som hård kystbeskyt- telse i form af høfder og bølgebrydere.

En kyst hvor kornstørrelsen er grov vil f.eks. have et stejlere profil end en kyst med finere korns- tørrelse. Det samme er tilfældet på kyststrækning med hård kystbeskyttelse, som vil være stej- lere end, hvor der ikke findes lignende beskyttelse. Forholdet skyldes, at den hårde kystbeskyt- telse fikserer kystlinjen, og at erosionen derfor primært foregår i den yderste del af profilet i ste- det for over hele profilet.

Kystprofilet langs en klintkyst hvor udgangsmaterialet kan være hårdt, vil som regel være præget heraf fremfor en kyststrækning, hvor udgangsmaterialet er sand, og hvor kystprofilet i høj grad er formet efter de dominerede bølge- og strømforhold. Kysten ved Lønstrup er en klintkyst, hvor udgangsmaterialet består af lerede moræneaflejringer fra sidste istid. Oven på aflejringerne er

imidlertid aflejret et lag sand, og kystprofilet ved Lønstrup er derfor præget af de dominerende bølge- og strømforhold.

Kystdirektoratet opmåler hvert fjerde år kystprofilet i de såkaldte Vestkystlinjer, som dækker hele Vestkysten. Kystprofilet på kyststrækningen ved Lønstrup er overordnet set karakteriseret ved et jævnt hældende profil, der primært udgøres af sand, og er præget af lange kystparallelle revlesy- stemer. På grænsen mellem det ydre og indre strandplan ligger der typisk en stor brændingsrevle på omkring fem til seks meters vanddybde. Længere inde på det indre strandplan forekommer ofte en eller flere mindre strandrevler.

Kyststrækningen ved Lønstrup er stærkt præget af hård kystbeskyttelse. Kystbeskyttelsen består af skråningsbeskyttelse af brudsten langs skræntfoden samt to landingspladshøfder og ti bølge- brydere, også af brudsten. For at forhøje stranden, og dermed beskytte de hårde kystbeskyttel- seskonstruktioner, er der løbende gennemført sandfodring. 38

Langs kyststrækningen ved Lønstrup, omfattet af Fællesaftalen, udgøres den hårde kystbeskyt- telse af bølgebrydere og bagvedliggende skråningsbeskyttelse. Hård kystbeskyttelse har som nævnt betydning for kystprofilets udformning i det den fikserer kystlinjens position. Det kunne derfor forventes, at kystprofilet som følge heraf ville være blevet forstejlet. Der har været obser- veret profilforstejling ved Lønstrup, men der kan ikke konstateres en klar tendens39.

8.2.2 Sedimentforhold

Bunden i Nordsøen består generelt af store områder med sand, og havbunden ud for Lønstrup be- står tilsvarende af sand40. Der er i en tidligere sedimentanalyse fra 1999 bestemt middelkornstør- relser langs Vestkysten, hvor middelkornstørrelsen d50 ved Lønstrup er bestemt til ca. 0,2 mm, 41 hvilket desuden stemmer fint overens med sigteanalyser på 21 sandprøver taget på stranden til nærværende projekt, se Tabel 8-1.

	Middel	95% fraktil
d50 [mm]	0,22	0,35
Indhold af d<0.125 mm [%]	5	8,5

Tabel 8-1. Statistik for d50 samt indhold af fint sand (d<0,125 mm) baseret på 21 sigteprøver gennemført på Lønstrup strand i forbindelse med nærværende projekt.

Henover kystprofilet varierer middelkornstørrelsen som følge af bølgernes sortering af bundsedi- mentet. De grovere kornstørrelser findes især på forstranden, hvor de bliver liggende efter at have været transporteret op af de større bølger. Henover revlen er der en tendens til, at kornstørrelsen er lidt grovere, som følge af at bølgerne bryder over revlen og taber deres energi og dermed evnen til at transportere det grove sediment.

8.2.3 Bølger og strøm

På dybt vand (dybere end ca. 12 meter) er strømmen drevet af tidevand samt vind. Tættere på kysten, inden for den zone hvor bølgerne bryder, er strømmen hovedsageligt drevet af bølger.

38 Kystdirektoratet, Kystatlas, 2019 xxxx://xxx.xxxx.xxxxxx.xxx/xxxx/xxxxxxxxxxxx/xxxxx.xxxx?xxx0000000x0x0000x0x0x00xx00x00xxx0

39 Lønstrup 2009 – status. Kystdirektoratet januar 2009.

40 Kystdirektoratet. (2001). Sedimentbudget Vestkysten.

41 Kystinspektoratet. (1999). Sedimentanalyse - Vestkysten 1999.

Strømme på dybt vand

Såkaldte havstrømme opstår i forbindelse med vindstuvning samt tidevandsudveksling i Nord- søen. Langs Vestkysten betegnes havstrømmen ofte som ”Den Jyske Kyststrøm”. Den Jyske Kyst- strøm er regionalt forekommende, og medfører at vandet i Nordsøen cirkulerer imod urets ret- ning, hvilket igen medfører en netto-dominerende nordgående strøm, hvis styrke er styret af vindforhold. Som følge af omskifteligt vejr og ændrede vindforhold vil der altid være naturlige va- riationer i bølgehøjderne, og dermed i strømforholdene langs kysten. Fjaltringmåleren er ved nærmere analyse42 vurderet til at være repræsentativ for strømforholdene på dybt vand ved Løn- strup. Strømmen er oftest nordgående, hvor der forekommer strømhastigheder på op til ca. 1 m/s, mens den maksimale sydgående strømhastighed er omkring det halve.

Strømmen på lavere vand

Når bølgernes indfaldsvinkel på kysten er forskellig fra kystlinjens orientering, danner bølgerne en kystparallel strøm. Strømmen transporterer de eroderede sedimenter, som aflejres nedstrøms på lokaliteter, hvor strømmen mister sin energi og dermed transportevne. Det kan f.eks. være, når kystlinjen bugter indad, hvor vanddybden bliver større, og strømmen bliver langsommere, og transportkapaciteten dermed nedsættes.

På en kyststrækning med revler vil bølgerne bryde ind over revlerne og danne en kystparallel bøl- gestrøm. Vandet fra bølgerne som møder land, skal tilbage ud til havet. Det sker i åbninger mel- lem revlerne, og der kan dannes en stærk søværts (retning mod havet) tværstrøm – de såkaldte revle- eller hestehuller. Strømhastigheden her kan i visse tilfælde nå op over 1 m/s og har, i modsætning til understrømme, sit maksimum i den øverste del af vandsøjlen43.

På en kyststrækning, som er præget af bølgebrydere, vil bølgeenergien bag bølgebryderen blive reduceret som følge af bølgebrydning over samt strømning gennem bølgebryderen. Den markante reduktion af bølgeenergien medfører, at der sker en aflejring af sand bag ved bølgebryderen, og der opstå en såkaldt tombolo eller en salient. En tombolo er en udbugtning af kystlinjen bag en bølgebryder, som danner en landfast forbindelse mellem stranden og konstruktionen. En salient er en udbugtning af kystlinjen, som ikke opnår en landfast forbindelse til bølgebryderen. Endvi- dere tilbageholder bølgebryderen en del af det sand, der eroderes på stranden og i skrænten. Det samme gælder for T-høfder, som dog også bremser den kystparallelle strøm.

Bølgebrydernes og T-høfdernes tilstedeværelse, vil ligesom ved tilstedeværelse af revler, medføre at der dannes en tværstrøm mellem bølgebryderne. Den kystparallelle strøm kan ved salient- og tombolo-dannelse blive helt eller delvist blokeret, og der kan derved opstå en forstærkning af tværstrømmen som løber ud mellem bølgebryderne, og der kan derudover opstå en stærk under- strøm.

Tilstedeværelsen af almindelige høfder (dvs. ikke T-høfder) vil, alt efter højden, enten blokere el- ler bremse den kystparallelle strøm og dermed den kystparallelle sedimenttransport. Der kan der- for observeres såkaldt luvsideaflejring opstrøms høfden og læsideerosion nedstrøms høfden.

Bølger

Som følge af omskifteligt vejr og ændrede vindforhold vil der altid være naturlige variationer i bølgehøjderne langs kysten. Der kommer de fleste og største bølger ved vindforhold fra vest på

42 Miljøkonsekvensrapport for kystbeskyttelse ved Lønstrup, 2020.

43 Xxxxxxx, X. & Xxxxxxxxx, X. (1999). The Surf Zone. In Short, A. D. (ed.): Handbook of Beach and Shoreface Morpho- dynamics. Xxxx Xxxxx & Sons Ldt., Chichester, pp. 72-118

strækningen ved Lønstrup. I modsætning til den sydligere del af Vestkysten er kysten ved Løn- strup mere beskyttet imod bølger fra nordvest, på grund af et reduceret såkaldt frit stræk i den retning.44 Samtidig er bølgeenergien langs Vestkysten generelt er højere end den øvrige danske kyststrækning. 45

Bølgernes højde tæt ved kysten begrænses af vanddybden, og når de opnår en relativ signifikant højde i forhold til vanddybden på 0,6, vil der forekomme bølgebrydning af de højeste bølger i bøl- gespektret.

8.2.4 Sedimenttransport

Sedimenttransporten drives af den bølgeskabte strøm og Den Jyske Kyststrøm. I forhold til den bølgeskabte strøm vil der, når bølgerne bevæger sig skråt mod kysten, opstå to strømretninger, der driver sedimenttransporten. En tværgående strøm og en kystparallel strøm. Begge strøm- ningstyper har energi til at transportere sediment, men sedimenttransporten opstår først, når strømhastigheden er tilstrækkelig til at flytte sedimentet.

Den ene retning af sedimenttransporten går vinkelret på kysten og benævnes den ”tværgående sedimenttransport” og den anden retning er parallel med kysten og benævnes den ”langsgående sedimenttransport”.

Tværgående sedimenttransport

Den tværgående sedimenttransport afhænger bl.a. af bølgeforholdene, tværprofilet samt sedi- mentkarakteristikken. Indenfor brydningszonen, som ved Lønstrup typisk er beliggende indenfor ca. seks meter vanddybden, er kystprofilet meget dynamisk, og der forekommer signifikante om- lejringer af sediment hele tiden alt afhængig af bølgeforholdene. Kystprofilet bliver dog mere sta- bilt på større vanddybde, da det her er mindre påvirket af bølgerne.

Kysten påvirkes af forskellige bølgeforhold med forskellige typer af brydende bølger (normalt ka- rakteriseret som topbrydende og styrtbrydende). Topbrydende bølger, som forekommer under storm, medfører normalt revledannelse, der skyldes, at der søværts for brydningspunktet (dvs. i brydningszonen) forekommer en mindre sandtransport ind mod kysten, og at der landværts for brydningspunktet (i surf-zonen og swash-zonen) forekommer en udadrettet transport. Brydnings- punktet varierer pga. vekslende bølge- og vandstandsforhold, og lokaliteten for revledannelse vil derfor også variere.

Styrtbrydende bølger er i stand til at opblande store mængder sand i vandsøjlen, hvilket medfø- rer, at sandet transporteres ind imod kysten. Effekten er mest dominerende under forhold med lange dønninger (dvs. lange bølger med høj bølgeperiode). Kysten er i længere perioder påvirket af både top- og styrtbrydende bølger, og der sker her en konstant omfordeling af sediment. Erfa- ringsmæssigt kan der under f.eks. en storm sagtens forekomme bundændringer på op til én me- ter i surf- og swash-zonen.

Langsgående sedimenttransport

Sedimentbudgettet for den langsgående sedimenttransport ved Vestkysten er bl.a. undersøgt af Kystdirektoratet46, hvoraf det fremgår, at der forekommer der en signifikant langsgående netto- transport ved Lønstrup, som er op imod ca. 900.000 m3/år, og den akkumulerede transport (uaf- hængig af retningen) er forventelig endnu højere.

44 Kystdirektoratet. (2000). Sedimentbudget Vestkysten.

45 Kystdirektoratet. (2008). Safecoast - CONSEQUENCES OF CLIMATE CHANGE ALONG THE DANISH COASTS.

46 Kystdirektoratet. (2000). Sedimentbudget Vestkysten.

Kombineret langs- og tværgående sedimenttransport

Tidligere studier af sedimenttransporten langs Vestkysten har vist, at signifikante bølgehøjder på omkring tre meter, målt på knap 20 meter vanddybde, er årsag til hovedparten af sedimenttrans- porten på Vestkysten47. Bølger over tre meter forekommer gennemsnitligt set i ca. 300 timer/år, og der er dermed tale om en relativ dynamisk kyststrækning.

Den bølgeinducerede langs- og tværgående sedimenttransport forekommer hovedsageligt inden- for den såkaldte aktive dybde, som er dybden hvorfra bølgerne er i stand til at transportere sedi- ment i en størrelsesorden, som er af betydning for morfologien indenfor en kortere årrække. Ved gennemgang morfologiske ændringer ud fra foreliggende opmålte kystprofiler fra år til år er den aktive dybde ved Lønstrup i nærværende analyser vurderet til ca. 10 - 12 meter vanddybde.

De opmålte kystprofiler fra 1993-200848 viser, at dybdevariationerne er størst omkring kote -2 til

-4, hvor dybdevariationen er op til ca. fire meter ved det sydlige kystprofil, hvilket til dels skyldes den naturlige variation i beliggenheden af revlen. Imellem fem og otte meter dybdekoten er dyb- devariationen op til ca. to meter pga. revlens ændrede beliggenhed.

Ved den nordlige del (nord for landingspladsen), viser opmålingerne, at der siden 1993 har fore- kommet en konstant profil-forstejling frem til 200449. Da den langsgående netto-transport på strækningen er nordgående, kan forstejlingen i den nordlige del af strækningen ved Lønstrup skyldes den hårde kystbeskyttelse på strækningen, som udsulter kystprofilet nedstrøms for de sydligste bølgebrydere.

Den hårde kystbeskyttelse på strækningen vil generelt medføre en fastlåsning af kystprofilet, hvilket forhindrer at der frigives materiale til opbygning af et naturligt kystprofil. Dette vil således flytte den naturlige erosion ud foran anlægget, og dermed skabe et unaturligt stejlt profil af ky- sten foran anlægget.

8.2.5 Suspenderet sediment

Bølgernes og strømmens opblanding og transport af sediment i havet medfører en naturlig bag- grundskoncentration af suspenderet sediment, som bl.a. påvirker vandets farve og gennemsigtig- hed og dermed sigtbarheden og lysgennemtrængningen. Sigtbarheden og lysgennemtrængning har betydning for leveforholdene for marin flora, fauna og fisk.

Med henblik på at belyse hvilke koncentrationer af suspenderet sediment, der kan forekomme på strækningen, er der i forbindelse med ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Lønstrup, 2020” gennemført modelsimuleringer til estimering af den forventede koncentration under forskellige bølgeforhold.

Den summerede suspenderede sedimentkoncentration samt start-/slut kystprofil efter en kraftig storm er vist i Figur 8-1. Som det fremgår af figuren, varierer koncentrationerne igennem kyst- profilet. Koncentrationerne er generelt størst i opskylszonen (swash-zonen) samt ved revlen, hvor bølgerne, når de bryder, opslemmer materiale fra havbunden.

47 DHI. (2001). Redegørelse for planlagte kystfodringsprojekter udfor Fjaltring i 2002 og ved Årgab i 2003.

48 Kystdirektoratet, Lønstrup - status, 2009

49 Kystdirektoratet, Lønstrup - status, 2009

Figur 8-1. Maksimale koncentrationer af suspenderet sediment ved Lønstrup (profil 2010).

8.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Den planlagte gennemførelse af kystbeskyttelsen vil direkte påvirke kystprofilet ved strandfodring og kystnær fodring. Sandet vil efterfølgende gradvist blive omfordelt af vind, bølger og strøm og indgå i de naturlige processer på kysten.

Ved løbende kystbeskyttelse med kystnær fodring og strandfodring, er det sammen med den ek- sisterende hårde kystbeskyttelse, muligt at opfylde målsætningen om at holde på kystlinjens po- sition. At fastholde kystlinjens, og dermed kystprofilets position medfører dermed som udgangs- punkt en påvirkning af den naturlige udvikling af kysten og kystprofilet.

Det er sandsynligt, at vedvarende kystnære fodringer kan medføre en generel forøgelse af mid- delkornstørrelsen i bundsedimentet, der i sig selv kan betyde, at kystprofilet med tiden vil blive lidt stejlere, og at bredden af brydningszonen (inklusive bredden af den aktive zone) mindskes. Forstejlingen af kystprofilet har tidligere været observeret, men der kan ikke konstateres en klar tendens50.

De anvendte metoder til sandfodring og sandfodringsmængder ved kystbeskyttelsen vurderes at påvirke kystprofilet lokalt på de steder, hvor der sandfodres. Den samlede konsekvens for kyst- profilet vurderes som væsentlig ved både kystnær fodring og strandfodring, da sandfodringsakti- viteterne er med til at stoppe den naturlige udvikling af kysten afhængigt af, hvor fodringen fore- går. Da det er i overensstemmelse med formålet med kystbeskyttelsen, vurderes indvirkningen som positiv og væsentlig.

Den kystnære fodring og strandfodringen kan potentielt påvirke sedimentforholdene på henholds- vis havbunden og på stranden som følge af, at det tilførte sand kan have en anden kornstørrel- sesfordeling og indhold end det sand, der forekommer naturligt. Sandfodring med grovere mate- riale end det naturligt forekommende vil med stor sandsynlighed medføre, at sandet i den aktive del af profilet og på stranden umiddelbart efter sandfodringen vil have en lidt grovere karakter end før gennemførelsen af sandfodringen. Det forventes dog at fodringssandets karakteristika

50 Lønstrup 2009 - status. Kystdirektoratet januar 2009.

svarer til det der findes i kystprofilet ved Lønstrup i dag. Konsekvensen af sandfordringen i for- hold til ændringer i sammensætningen af bund- og strandsedimentet vurderes derfor som be- grænset.

Kystnær fodring kan lokalt give anledning til ændrede bølge- og strømforhold langs strækningen, da kystens profil ændres. Den kystnære fodring vil ændre udformning af kystprofilet umiddelbart efter fodringen, så en del af bølgerne (de større bølger) vil bryde over den nye revle. Kystbeskyt- telsen medfører at bølgerne bryder tidligere og længere ude i kystprofilet, mens bølgernes oprin- delige struktur dog ikke påvirkes. Desuden vurderes det, at den ekstratilførte variation i kystpro- filet ved kystnær fodring ligger inden for den naturlige variation i revlerne på kysten, hvormed virkningen på bølgebrydning ikke nødvendigvis er større end de naturlige variationer. Konsekven- sen for bølgeforholdene vurderes som begrænset. Det vurderes derfor samlet set, at der ikke vil være en væsentlig indvirkning på bølgeforholdene.

Da strømforholdene på dybt vand er drevet af tidevand samt vind, og da sandfodringen foregår inden for otte meters dybdekurven, vurderes fællesaftalen ikke at have en effekt på strømforhol- dene på dybt vand. Derimod kan en ændring i bølgebrydningen, dvs. brydningstypen og placerin- gen af bølgebrydningen i kystprofilet, potentielt skabe en lokal ændring i strømforholdene tæt ved kysten. Da den påførte variation i kystprofilet ved kystnær fodring ligger inden for den naturlige variation i revlerne på kysten, vurderes virkningen på strømmen ikke nødvendigvis større end de naturlige variationer, der kan forekomme ved kraftige storme, hvorfor konsekvensen vurderes som begrænset. Det vurderes dermed, at der ikke vil være en væsentlig indvirkning på strømfor- holdene som følge af kystbeskyttelsen.

Umiddelbart efter gennemførelsen af en kystnær fodring vil sandet fra sandfodringen indgå i den kystparallelle og tværgående sedimenttransport. Det vurderes, at den ekstratilførte variation i kystprofilet ved kystnær fodring ligger inden for den naturlige variation i revlerne på kysten, hvormed virkningen på sedimenttransporten ikke nødvendigvis er større end de naturlige variati- oner, der kan forekomme ved kraftige storme, hvorfor konsekvensen vurderes som begrænset. Ændringerne på grund af kystnær fodring vil dog generelt opstå på andre tider af året, end i for- bindelse med de kraftige storme, der mest forekommer i vinterhalvåret. Det vurderes, at der ikke vil være en væsentlig indvirkning på sedimenttransporten som følge af kystbeskyttelsen.

Den planlagte kystbeskyttelse kan påvirke koncentrationen af suspenderet sediment i vandsøjlen ved både strandfodring og kystnær fodring. Da det suspenderede sediment allerede er udfældet fra vandsøjlen i løbet af seks timer ved strandfodring og 24 timer ved kystnær fodring efter gen- nemførelsen af en fodring, forøges koncentrationen af det suspenderede sediment kun i den peri- ode, hvor fodringen foregår. Når sandfodringsaktiviteterne er afsluttet, vil sedimentkoncentratio- nen igen blive som før, hvorfor konsekvensen for koncentrationen af det suspenderede sediment vurderes som ubetydelig. Kystbeskyttelsens indvirkning på det suspenderede sediment vurderes dermed som ikke væsentlig.

Ved kystnær fodring og strandfodring kan sedimentspildet spredes i en sedimentfase på 20 kilo- meter mod nord svarende til området øst for Hirtshals. Der kan ske en aflejring på ti centimeter ved strandfodring og ved kystnær fodring kan der ske en aflejring på ca. 43 cm. Aflejringen ved både strandfodring og kystnær fodring anses som at ligge inden for den naturlige variation af havbunden. Varigheden af påvirkningen vil være midlertidig, da det sedimenterede materiale vil indgå i den naturlige variation af havbundens niveau, som kan ændre sig over en tidevandsperi- ode, dvs. inden for et døgn. Samlet vurderes konsekvensen af sedimentspredning fra sandfodrin- gen som ubetydelig, da den ikke vil have indvirkning på bundforholdene. Konsekvensen er derfor ikke væsentlig.

9. VAND

Kapitlet beskriver den planlagte kystbeskyttelses påvirkning af vandkvalitet og vandforekomster, der er omfattet af vandplanlægning og Danmarks Havstrategi.

9.1 Metode

De eksisterende forhold og fællesaftalens miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af data fra publikationer og databaser, der omfatter kortlægning og overvågning af havmiljøet i Danmark. Det drejer sig om:

• NOVANA havrapporter udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) for Miljøstyrel- sen

• XxxxxXXX for Vandområdeplanerne 2015-2151

• Vandområdeplan for Jylland og Fyn 2015-21 fra juni 2016

• Basisanalyse for Danmarks Havstrategi fra 2012

• Udkast til basisanalyse for Danmarks Havstrategi II fra april 201952

Der er yderligere indhentet overvågningsdata for vandkemi, samt temperatur og salinitet fra en af Miljøstyrelsens aktive marine målestationer ud for Hirtshals. Desuden indgår modelsimulerin- ger for suspenderet sediment og undervandsstøj i vurderingsafsnittet.

Det vurderes, at det tilgængelige grundlag for at vurdere påvirkninger af vandkvalitet, vandfore- komster, der er omfattet af vandplanlægning og Danmarks Havstrategi er tilstrækkeligt.

9.2 Eksisterende forhold

I det følgende er eksisterende forhold for vandkvalitet og vandforekomster, der er omfattet af vandplanlægning og Danmarks Havstrategi, beskrevet på baggrund af eksisterende data.

9.2.1 Vandkvalitet

I forbindelse med den nationale overvågning i det marine miljø (NOVANA) registreres forskellige vandkemiske parametre, saltindhold, temperatur, iltforhold, springlag, fosfor og kvælstof og fy- toplankton, som kan benyttes til at karakterisere den generelle vandkvalitet i et givent vandom- råde. Nord for strækningen ved Lønstrup findes kystnært en aktiv NOVANA station, hvor der fore- ligger en lang tidshistorik på dataserien (1989-2018).

Forholdene omkring strækningen er, at det gennemsnitlige saltindhold i overfladevandet (<5 me- ter) ligger mellem ca. 32 og 33 ‰, og i bundvandet (>10 meter) mellem 33 og 34 ‰. Derud- over ligger gennemsnitstemperaturen for sommerperioden ligger omkring 15-17 °C for både overflade og bundvand, mens gennemsnitstemperaturen for vinterperioden ligger omkring 5 °C i begge dybder.

Langs med Vestkysten opstår der på grund af den store opblanding af vandsøjlen ikke iltsvind, som indtræder, når iltkoncentrationen i bundvandet når < 4 mg/l. På station NOR7715 har iltkon- centrationen i bundvandet i måleperioden 1991-2018 været ned på 5,28 mg/l i løbet af sommer- månederne, og dermed over grænsen for iltsvind. I forbindelse med udarbejdelse af VVM for hav- møller ved Vesterhav Nord53 beskrives iltforholdene ved bunden (svarende til ca. 12 meter) i un-

51 MiljøGIS for vandområdeplaner xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx0-xxx-0000

52 Miljø- og fødevareministeriet, 2019, Danmarks Havstrategi II. Første del. God Miljøtilstand, Basisanalyse, Miljømål. xxxxx://xxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxx_xxxxxx/XXXX/Xxxxx/Xxxxxxxxxxx/XXXX_xxxxxxx_xxx_-_xxxxxxx_xxxxxx.xxx

53 Vesterhav Nord Havmøllepark. VVM-redegørelse og miljørapport Del 2.Det marine miljø Xxxxxxxxx.xx, NIRAS 2015.

dersøgelsesområdet ud for Thyborøn-Ferring til at variere mellem 5,5 - 8 mg/l over året. Koncen- trationen af ilt i bundvandet er lavest sidst på sommeren, hvor nedbrydningen af organisk materi- ale i havbunden er størst.

Det skal bemærkes, at iltmålingerne i bundvandet fra NOR7715 samt fra undersøgelsesområdet for Vesterhav Nord ligger på større dybde end de 0-6 meter, hvor sandfodringsaktiviteterne ved Lønstrup vil foregå. Iltkoncentrationen på strækningen ved Lønstrup vil være højere, da vandsøj- len på lavere dybder er mere opblandet grundet bølger og vindpåvirkning.

De gennemsnitlige koncentrationer af total kvælstof (TN) og fosfor (TP) for stationen NOR7715 i perioden 1992-1997 er sammenlignelige med landsgennemsnittet for åbne havområder på ca. 200-400 µg/l for TN og ca. 20-40 µg/l for TP54. I løbet af et år vil næringsstofkoncentrationen va- riere med de højeste værdier i slutningen af vinterperioden, hvor afstrømningen fra land har ført næringsstofferne ud i havmiljøet.

I takt med at lyset vender tilbage i starten af foråret, stiger produktionen af fytoplankton, den så- kaldte forårsopblomstring som forbruger næringsstofferne til deres vækst. Dermed falder koncen- trationen af kvælstof og fosfor i foråret, og vil forblive lav hen over sommermånederne, hvor vækst af fytoplankton er begrænset af mængden af næringsstoffer i vandet.

Mængden af fytoplankton i vandet måles som klorofylindhold i vandet, da fytoplankton indeholder klorofyl, som gør dem i stand til at fotosyntetisere og bidrage til primærproduktionen i havets fø- dekæde. Koncentration af klorofyl (Chl a) på station NOR7715 har i løbet af 2017 ligget mellem 0,3 – 12 µg/l, med et årsgennemsnit på 2,3 µg/l. Koncentrationen af klorofyl var størst under for- årsopblomstringen i april måned 2017 (12 µg/l) og lavest i februar måned 2017 (0,3 µg/l) og igen umiddelbart efter forårsopblomstringen i april måned 2017 (0,6 µg/l).

Når der er mange næringsstoffer i vandsøjlen, vil der være et højt indhold af hurtigt voksende fy- toplankton og dermed en høj koncentration af klorofyl. Dermed stiger næringsbelastningen, også kaldet eutrofieringsgraden, i et område i takt med tilførslen af næringsstoffer og væksten af hur- tigtvoksende fytoplankton. Eutrofiering er en betegnelse for stigninger i tilførsel af næringsstoffer, primært kvælstof og fosfor, som fører til vækst af f.eks. fytoplankton i et givent vandområde.

9.2.2 Vandområdeplaner

EU’s Vandrammedirektiv har til formål at beskytte og forbedre vandkvaliteten i vandløb og søer,

overgangsvande (flodmundinger, laguner, osv.), kystvande samt grundvand i alle EU-lande. Havet ud til 1-sømile grænsen ved Lønstrup hører under vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er opdelt i forskellige hovedvandoplande og kystvande. Strækningen ved Lønstrup hører under hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak og kystvand Skagerrak (221), hvilket er nær- mere beskrevet i Vandområdeplan for Jylland og Fyn 2015-2155. Kortmateriale for vandområde- planen fremgår af MiljøGIS56.

54 Xxxx, X. & Xxxxxxxx, A.B. (red.) 2009: Marine områder 2007. NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvalite- ten. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 113 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 707. xxxx://xxx.xxx.xx/Xxx/XX000.xxx

55 Miljø- og Fødevareministeriet, SVANA (2016). Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn

56 Miljø- og Fødevareministeriet, MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021. xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?xxx- file=vandrammedirektiv2-bek-2019

Miljømålet for vandområderne langs strækningen ved Lønstrup er god økologisk tilstand senest i 2021. Den økologiske tilstand beskrives ud fra tilstanden af kvalitetselementerne:

• Klorofyl (fytoplankton)

• Ålegræs

• Bundfauna beskrevet ved anvendelse af DKI (det danske bundfaunaindeks)

Hvert kvalitetselement kan opnå enten høj, god, moderat, ringe eller dårlig økologisk tilstand, og den samlede økologiske tilstand er målt ud fra kvalitetselementet med den laveste tilstand.

Den samlede økologiske tilstand for kystvande på strækningen ved Lønstrup er ringe, hvilket skyldes, at den økologisk tilstandsklasse for klorofyl (fytoplankton) er ringe, hvilket betyder at koncentrationen af klorofyl er væsentligt højere end grænsen for god økologisk tilstand for kloro- fyl på 4,0 µg/l, som er fastlagt for området i BEK 1001 af 29/06/201657. Den økologiske tilstand for bundfauna er høj.

Den kemiske tilstand af kystvande ud til 1-sømile grænsen (samlet økologisk tilstand), og til 12- sømile grænsen (kemisk tilstand), inddeles i hhv. god, ikke god eller ukendt kemisk tilstand Den kemiske tilstandsklasse for vandområdet langs strækningen ved Lønstrup ud til 1-sømile og 12- sømile grænsen er god på baggrund af god kemisk tilstandsklasse for muslinger. 58

9.2.3 Danmarks Havstrategi

Formålet med EU’s havstrategdirektiv fra 2008 er at sikre et godt havmiljø i Danmark og i Europa ved at opnå god miljøtilstand senest i 202059.

Danmarks Havstrategi gælder for havområder fra tidevandsgrænsen og til 200-sømilegrænsen, og dækker derfor samtlige danske farvande (territorialfarvande og inden for EØZ’en). Havstrate- giloven finder dog ikke anvendelse på havområder, der strækker sig ud til 1 sømil fra basislinjen (kystvande) i det omfang, de er omfattet af lov om vandplanlægning60, og indsatser, der indgår i en vedtaget Natura 2000-plan efter miljømålsloven61.

Havstrategidirektivet beskriver 11 deskriptorer, der bruges til at opnå en god miljøtilstand for havmiljøet. Deskriptorerne omfatter både receptorer og påvirkningskilder, der bruges til at klar- lægge den menneskelige påvirkning af marine økosystemer. Samlet set definerer den danske havstrategi miljøtilstanden i de danske farvande langs Vestkysten som ikke-god og de mest signi- fikante menneskeskabte belastninger relaterer sig til eutrofiering, ikke-hjemhørende arter og fi- skeri62.

9.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Sammenfattende vurderes det, at kystbeskyttelse i form af kystnær fodring og strandfodring ikke vil føre til væsentlige påvirkninger af vandkvalitet, vandområder omfattet af vandplanlægning el- ler af Danmarks Havstrategi langs strækningen ved Lønstrup.

57 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede om- råders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder, BEK nr. 1001 af 29/06/2016, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/x0000.xxxx?xxx000000

58 Miljø- og Fødevareministeriet, MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021. xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?xxx-

file=vandrammedirektiv2-bek-2019

59 Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 (Havstrategirammedirektivet).

00 Xxxxxxxxxxxxxxxxx xx. 126, (26/01/2017), »Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning, nr. 126 af 26/01/2017,« 2017, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/000.

00 Xxxxxxxxxxxxxxxxx xx. 119, (26/01/2017), »Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttel-

sesområder (Miljømålsloven), nr. 119 af 26/01/2017,« 2017, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/000.

62 Udkast til Basisanalyse for Danmarks Havstrategi II xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxx/00000

Sandfodringens potentielle påvirkning af vandkvaliteten består i ændring af indholdet af nærings- stoffer og fytoplankton i vandsøjlen lokalt. Det tilførte sand kan indeholde næringsstoffer, og der kan forekomme næringsstoffer i skibene og maskinernes udstødning. Fodringssandet består af rent, veliltet sand med et lavt indhold af organisk stof, og bidraget af næringsstoffer fra selve fodringssandet ved enten kystnær fodring eller strandfodring vurderes derfor at være ubetydeligt i forhold til bidraget fra afstrømningen fra land, som er den største kilde til udledning af nærings- stoffer til havmiljøet. Kvælstofdepositionen på vandoverfladen fra skibe og maskiner er en ubety- delig faktor, jf. kapitel 10 Luft. Konsekvensen for indholdet af næringssalte i vandsøjlen ved sandfodring vurderes derfor samlet set at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig ind- virkning på indholdet af næringssalte i vandsøjlen.

Sandfodring kan medføre, at de mest finkornede partikler føres bort med strømmen, hvilket også kaldes sedimentfaner. Det kan medføre skygge for lyset til fytoplankton (planteplankton) og be- grænse deres vækst. Koncentrationerne af partikler i vandet vil kun være overskredet i kortere perioder, og situationen adskiller sig ikke væsentligt fra de naturlige koncentrationer af partikler, som normalt kan forekomme under kraftige storme. Konsekvensen af et øget indhold af sediment i vandsøjlen ved sandfodring vurderes derfor samlet set at være ubetydelig for væksten af fy- toplankton, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på indholdet af fytoplankton i vandsøj- len.

Der vil ikke være en væsentlig indvirkning på muligheden for at opnå god økologisk tilstand for kystvandene langs strækningen, da der er begrænsede påvirkninger for bundfaunaen, og da sandfodringen hverken vil føre til en højere eller lavere forekomst af fytoplankton i havvandet.

Spredning af forurenende stoffer i form af miljøfremmede stoffer i forbindelse med sandfodring er meget usandsynlig. Det skyldes, at sand til sandfodring dels kommer fra sandindvindingsområ- der, hvor sedimentet i forbindelse med tilladelser fra Miljøstyrelsen til råstofindvinding er vurderet at bestå af rent sand, og dels fra og oprenset sand fra indsejlingen til Hirtshals Havn, der ligele- des vurderes at bestå af rent sand. Påvirkninger fra miljøfremmede stoffer vurderes dermed for usandsynlige, hvorfor sandfodringen ikke vurderes at påvirke muligheden for at opretholde eller opnå god kemisk tilstand inden for 12 sømil-zonen langs strækningen.

Vandplaninteresserne vurderes dermed ikke at blive påvirket af fællesaftalen, da den planlagte kystbeskyttelse ikke vil indvirke på muligheden for at bevare eller opnå god økologisk tilstand i vandområdet på strækningen, da sandfodringen hverken vil føre til en højere eller lavere klorofyl- koncentration i havvandet, eller medføre væsentlige ændringer i bundfaunaens artssammensæt- ning eller biomasse. Desuden er spredning af miljøfremmede stoffer i forbindelse med sandfod- ring meget usandsynlig, da sandet primært stammer fra rene materialer. Sandfodringen vurderes derfor ikke at påvirke den kemiske tilstand langs strækningen.

Konsekvensen af sandfodring for opnåelse af god miljøtilstand for de enkelte deskriptorer i Dan- marks Havstrategi vurderes at være ubetydelig til begrænset, da det vurderes, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af de enkelte trofiske niveauer i den marine fødekæde, at der ikke vil ske væsentlige ændringer af vandkvaliteten, og at der ikke vil forekomme permanente tab af havbund. De samlede konsekvenser vurderes af være ubetydelige til begrænsede for vandkvali- tet, vandområder omfattet af vandplanlægning eller af Danmarks Havstrategi.

10. LUFT

Kapitlet beskriver påvirkningen af luftkvalitet og deposition af kvælstof i forbindelse med den planlagte kystbeskyttelse af strækningen ved Lønstrup.

10.1 Metode

De eksisterende forhold og fællesaftalens miljøpåvirkninger er analyseret, beskrevet og vurderet på baggrund af følgende:

• Entreprenørmaskiners emissioner er beregnet ud fra krav til typegodkendelse Trin IIIB i be- kendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv.

• Emissionen fra skibe er beregnet ud fra AIS-data (positionsdata for skibe) og antagelser om skibenes ballast, last, brændstofforbrug samt skibsstørrelser. Der blev taget udgangspunkt i skibe anvendt til strandfodring af Vestkysten i 2017/2018. I konsultation med en ekstern ekspert blev skibene defineret til at være tier III-skibe. Den beregnede NOx-udledning fra skibene svarer derfor til den for tier III-skibe.

• Immissioner fra entreprenørmaskiner og skibe er beregnet ved hjælp af OML-modellen.

• Beregnede immissioner er holdt op imod EU’s og Arbejdstilsynets grænseværdier for beskyt- telse af menneskers sundhed.

• Deposition af kvælstof fra luften i omgivende områder er beregnet med metoden udviklet af DCE til brug med OML-modellen.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere projektets påvirkninger af luften er tilstrækkeligt, idet der bl.a. er foretaget en række antagelser, som betyder, at der anvendes worst case betragtnin- ger.

10.2 Eksisterende forhold

Kystdirektoratet har igennem mange år gennemført kystbeskyttelse på strækningen ved Løn- strup. Indsatsen, der har omfattet brug af skibe og entreprenørmaskiner og andet materiel, har derfor bidraget til den samlede luftforurening langs kysten. Figur 10-1 er en visuel fremstilling af bidrag til den samlede luftkvalitet i lokalområdet.

Figur 10-1. Illustration af at den samlede luftkvalitet består af flere enkeltbidrag.

I forbindelse med sandfodring vil skibe og entreprenørmaskiner med dieselmotorer give anledning til lokal luftforurening. Forureningen består primært af:

• NOX (Nitrogenoxider)

• CO (Kulilte)

• Partikler (støv)

• UHC og HC (uforbrændte kulbrinter)

• CO2 (Kuldioxid)

• SOX (Svovloxider)

• Lugt

I det følgende er der fokuseret på NOx, CO og partikler, som er de væsentligste forureningspara- metre i forbindelse med de anvendte skibe og maskiner i forbindelse med gennemførelse af kyst- beskyttelsen.

10.2.1 Luftkvalitet på Vestkysten

Målinger af luftkvaliteten63 viser, at luftens indhold af NO2 på det meste af Vestkysten ligger lavt i forhold til resten af landet. Det ses også, at koncentrationen er lidt højere i nogle af byområderne nær kysten, hvor der er flere kilder til forurening. Koncentrationen af fine partikler og dermed mindre end 2,5 μm er højest i det sydlige Danmark og falder mod nord. Det tyder på, at der er kilder til emissioner af partikler mindre end 2,5 μm syd for den danske grænse. Koncentratio- nerne af grove partikler og dermed mindre end 10 μm, er højest mod vest og sydøst i Danmark 63. Langs Vestkysten ses derfor høje koncentrationer, der sandsynligvis skyldes skibstrafik og salt- partikler i luften omkring havene.

Ved Lønstrup er der aflæst værdierne angivet i Tabel 10-1.

Stof	Baggrundskoncentration, µg/m3
NO2	4,2 – 5,2
Partikler < 2,5 µm	6,5 - 7,2
Partikler < 10 µm	13 – 13,7

Tabel 10-1. Baggrundskoncentrationen ved Lønstrup 63 .

10.2.2 Grænseværdier for luftkvalitet

Under arbejdsmiljølovgivningen findes der grænseværdier for den luft, som tillades indåndet i for- bindelse med udførelse af arbejde. Grænseværdierne stammer fra EU direktiver og er indarbejdet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer64. EUs64 og Arbejds- tilsynets65 grænseværdier for NO2, CO og partikler er præsenteret i Tabel 10-2.

Stof

EU's luftkvalitetsgrænse- værdi

Arbejdstilsynets grænseværdi

Nitrogendio- xid, NO2

200 μg/m3, 1 time, må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår

0,96 mg/m3: Gennemsnitskoncentration over otte ti- mer

2x0,96 mg/m3: Korttidsværdi, koncentrationen i en tidsperiode på højst 15 minutter må aldrig overskrides

4 mg/m3 Loftsgrænseværdi, der aldrig må overskrides

Carbonmo- noxid, CO

10 mg/ m3, daglig maksimal 8- timers middelværdi

23 mg/m3: Gennemsnitskoncentration over otte timer

63 DCE – Nationalt center for miljø og energi, Aarhus Universitet, 2019, Luftforurening i 2012, xxxx://xxxx.xxxxxxx- xxxxx.xx/xxxxxxxxxx?

64 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse nr. 1472 af 12. december 2017 om vurdering og styring af luftkvalite- ten, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000

65 Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1458 af 13. december 2019, bilag 2 om grænsevær- dier for stoffer og materialer, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000

Stof

EU's luftkvalitetsgrænse- værdi

Arbejdstilsynets grænseværdi

2x23 mg/m3: Korttidsværdi, koncentrationen i en tids- periode på højst 15 minutter må aldrig overskrides

Partikler, PM10

50 μg/m3, 1 døgn må ikke over- skrides mere end 35 gange pr. kalenderår

Mineralsk inert støv: 10 mg/m3: Gennemsnitskoncen- tration over otte timer

2x10 mg/m3: Korttidsværdi, koncentrationen i en tids- periode på højst 15 minutter må aldrig overskrides

Mineralsk inert respirabelt støv: 5 mg/m3: Gennem- snitskoncentration over otte timer

2x5mg/m3: Korttidsværdi, koncentrationen i en tidspe- riode på højst 15 minutter må aldrig overskrides

Tabel 10-2. Oversigt over EU's og Arbejdstilsynets grænseværdier for beskyttelse af menneskers sundhed.

10.2.3 Deposition af kvælstof

Deposition af kvælstof har stor betydning for den danske natur. Atmosfærisk kvælstof nedfalder i form af ammoniak, ammonium og andre kvælstofforbindelser, som stammer fra menneskabte ak- tiviteter såsom husdyrproduktion og forskellige former for forbrænding. Over 50% af de danske naturområder modtager mere kvælstof end de kan tåle66. Derfor foretager de lokale myndigheder en konkret vurdering af de enkelte naturområders tålegrænser med baggrund i beregnede tåle- grænser. DCE, Nationalt center for miljø og energi har foretaget en modelberegning af den sam- lede årlige deposition af kvælstof67. Ved Lønstrup aflæses en baggrundsdeposition på 6,0-8,0 kg N/ha 68.

10.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

I forbindelse med udarbejdelse af ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Lønstrup, 2020” blev der gennemført OML-beregninger for at vurdere på den planlagte kystbeskyttelses påvirk- ning på luftkvaliteten og deposition af kvælstof til omgivelserne.

På baggrund af beregningerne af immissionskoncentrationerne vurderes det, at NO2 kun overskri- der EU’s luftgrænseværdier nogle få dage om året, mens Arbejdstilsynets grænseværdier for NO2 og grænseværdierne for CO og partikler overholdes. Konsekvensen for luftkvaliteten vurderes derfor samlet set at være begrænset, og der er dermed ikke nogen væsentlige indvirkninger på luftkvaliteten. Den begrænsede påvirkning af luftkvalitet vurderes i forhold til befolkningens sund- hed i kapitel 20 Befolkning og menneskers sundhed.

Luftforureningen fra skibe, entreprenørmaskiner og evt. lastbiler kan medføre, at der fra luften sker deposition af bl.a. kvælstof (N) i omgivelserne langs strækningen, hvor der gennemføres kystbeskyttelse. Emissionen af såvel NO som NO2 fra skibe, lastbiler og maskiner bidrager til N- depositionen, der især kan have betydning for naturområderne. Dette vil blive behandlet under kapitel 15 Natur på land.

66 Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, Kvælstofnedfald: Hvilke mekanismer indgår? xxxx://xxxx.xx.xx/xxxxx- udveksling/luft/effekter/natur/kvaelstof/

67 Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, nr. 264, 2018, Atmosfærisk deposition 2016,

NOVANA.

68 DCE – Nationalt center for miljø og energi, 2012, Aarhus Universitet, Luftforurening i 2012, xxxx://xxxx.xxxxxxx- xxxxx.xx/xxxxxxxxxx?

11. KLIMA

Kapitlet beskriver fællesaftalens påvirkning af klimaet og behovet for at tilpasse kystbeskyttelsen til de kommende klimaændringer ved Lønstrup.

11.1 Metode

Beskrivelse og vurdering af klimaets forventede udvikling, klimapåvirkninger og behovet for kli- matilpasning for kystbeskyttelsen er analyseret, beskrevet og vurderet på baggrund af følgende:

• Litteratur og data om klimaets generelle udvikling, herunder FN og DMUs klimascenarier

• Oplysninger vedrørende emissioner i Danmark

• Oplysninger om klimaets forandringer som en konsekvens af CO2-udledningen, havspejlstig- ninger, tidevand og vind samt vandstande69 70

• Oplysninger om landhævning

• Klimaændringers effekt på kysten, Kystdirektoratet71

Grundlaget for at vurdere klimaets påvirkning på kystbeskyttelsen vurderes at være tilstrække- ligt.

11.2 Eksisterende forhold

I det følgende beskrives klimaudviklingen og den klimapåvirkning, der har relevans for kystbe- skyttelsen. Klimaudviklingen beskrives med udgangspunkt i den eksisterende viden med fokus på de faktorer med størst betydning for kystbeskyttelsen ved Lønstrup.

11.2.1 Klimaudvikling

Temperaturen i Danmark er steget med 1,5 grader siden 1873. I samme periode er nedbøren steget med 15 %, og vindforhold og vandstande har ligeledes ændret sig. Den globale gennem- snitstemperatur er siden 1880 steget med ca. 0,85 grader72.

Hovedparten af den globale opvarmning skyldes menneskers aktiviteter. Især udslip af CO2 fra afbrænding af kul, olie og gas, men også fældning af skove og udslip af andre drivhusgasser.

Vurderingen af de nuværende og fremtidige klimaforandringer er baseret på de scenarier, som også anvendes af FN’s klimapanel IPCC73. De nuværende klimamodeller viser, at det er meget usandsynligt, at jordens opvarmning de sidste 100 år alene skyldes naturlig udvikling.

DMI har estimeret de klimaforandringer, som Danmark står over for frem mod slutningen af det

21. århundrede på grundlag af den seneste viden fra FN’s klimapanel og egne klimasimulerin-

ger74. Ifølge prognoserne75 vil Danmark i fremtiden få et varmere klima med generelt mere ned-

69 Kystdirektoratet, 2018, Højvandsstatistikker 2017. Kystdirektoratet, Miljø- og Fødevareministeriet.86 s.

70 DMI, Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Klimacenter rapport nr. 6 2014. Klima-, energi-, og byg- ningsministeriet., Naturstyrelsen (2014): Analyse af IPCC delrapport 2 – Effekter, klimatilpasning og sårbarhed

71 Klimaændringers effekt på kysten, Kystdirektoratet, Xxxxxx, J., Xxxxxxx, S. B., 2007

72 Xxxxx-Xxxxxxxx, X., X. Xxx, X.X. Xxxxxxxxxxx, P.G. Xxxxxx, X. Xxxxxx, X. Xxxxx, X.X. Xxxxx, and X. Xxxx, 2014: The Ocean. In: Climate Change 2014: Impacts, Adaptation, and Vulnerability. Part B: Regional Aspects. Contribution of Working Group II to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change. Cambridge Univer-

sity Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, pp. 1655-1731.

73 IPCC, The Intergovernmental Panel on Climate Change, xxx.xxxx.xx

74 DMI (2014): Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Klimacenter rapport nr. 6 2014. Klima-, energi-, og bygningsministeriet.

75 IPCC, 11: Ocean xxxxx://xxx.xxxx.xx/xxxxxx/xx0/xx0/xxx-xxxxx/

bør og flere og mere ekstreme vejrhændelser, herunder storme. Især spår modellerne, at Dan- mark kan forvente mere regn om vinteren, og om sommeren vil der formentlig optræde både længere tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Temperaturen i landet vil stige; særligt forventes mildere vintre, mens somrene bliver varmere, og der kan forekomme flere og længere hede- og varmebølger.

Påvirkning af Vestkysten

Klimaet har afgørende betydning for forholdene på Vestkysten. Da Vestkysten er en naturlig ero- sionskyst, vil den uden kystbeskyttelse rykke tilbage, som den har gjort det i århundreder. Ha- stigheden for tilbagerykning, og dermed også den kystbeskyttelse, der er nødvendig for at holde tilbagerykningen i ro, vil være afhængig af klimaudviklingen.

Storme, ekstreme højvande, bølgestørrelser og -retning, havstrømme og globale havstigninger spiller alle en rolle for niveauet af kystbeskyttelse. Området omkring Vestkysten udgøres delvist af sårbare områder som hævet havbund, marskland og tidligere indvundne områder. Påvirkninger af kysten som følge af et stigende havspejlsniveau, flere og kraftigere storme og kraftigere ned- bør vil derfor påvirke erosionsraten76. De forhold, der især påvirker kystens udvikling, er udviklin- gen i vindforholdene og havvandstanden.

Havspejlsstigninger

At vandspejlet stiger, er en af de faktorer, der påvirker erosionen og landskabet ved Vestkysten. Vandstanden er betydende for, hvor i selve kystprofilet bølgeenergien bliver afsat og for erosions- raten på kysten. Derudover stiger sandsynligheden for oversvømmelse af oplandet med stigende havvandsstand77.

Stigninger i havvandstanden er en afledt konsekvens af den globale opvarmning, hvor både smel- tende ismasser og termisk ekspansion bidrager til forhøjede middelvandstande. Havet vil derfor ikke stige jævnt over hele kloden78. Den gennemsnitlige årlige havspejlsstigning forventes i om- egnen af 0,32 cm/år79. For Danmark gælder det, at der sker en generel landhævning og lokale sætninger, hvorfor havvandsstigningen vil have en varierende effekt på kyststrækningerne i for- skellige dele af Danmark.

Relativ landhævning

Den generelle landhævning, der sker i store dele af Danmark, skyldes, at landskabet blev ”tryk- ket ned” under iskappen i sidste istid, og at det i dag hæver sig igen, efter at istrykket er for- svundet. En havspejlsstigning vil have mindre effekt i Nordøstdanmark, hvor landhævningen er størst, mens den falder mod sydvest. For strækningen ved Lønstrup er de gennemsnitlige abso- lutte rater for landhævning 1,6 til 1,7 mm om året, og de kan dermed ikke opveje stigningen i havspejlet.79

11.2.2 Klimapåvirkning fra emissioner

Drivhusgasser forekommer naturligt i atmosfæren og kan absorbere den infrarøde stråling, der udsendes fra jordens overflade og derved opvarme atmosfæren. Drivhusgasserne er altså grund- laget for, at opstår en drivhuseffekt og årsagen til, at jorden ikke er kold og ubeboelig for menne- sker og levende organismer.

76 Kystdirektoratet, Xxxxxx, X., Xxxxxxx, S. B., Klimaændringers effekt på kysten, 2007

77 Kystdirektoratet, Xxxxxx, X., Xxxxxxx, S. B., Klimaændringers effekt på kysten, 2007

78 Naturstyrelsen, 2014, Analyse af IPCC delrapport 2 – Effekter, klimatilpasning og sårbarhed

79 DMI, Globale ændringer, xxxxx://xxx.xxx.xx/xxxx-xx/xxxxxx/xxx/xxxxxxxxxx-xxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxxxx/

Hvert år udleder menneskene store mængder drivhusgasser verden over. De vigtigste er kuldio- xid (CO2), methan (CH4), lattergas (N2O) og de industrielt fremstillede F-gasser som for eksempel freon og CFC. Ved tilførsel af menneskeskabte drivhusgasser rykkes balancen mellem indgående og udgående stråling mod højere temperaturer.

Nogle drivhusgasser absorberer stråling bedre end andre, fordi det sker ved et bredere spekter af bølgelængder. For at tage højde for forskelle i absorptionsevne, er ”Global Warming Potential” (GWP) introduceret, der sammenligner alle drivhusgasserne med CO2, som har et globalt opvarm- ningspotentiale på 1.

Det er vigtigt, at det globale opvarmningspotentiale sættes i relation til en tidsperiode, fordi driv- husgassernes levetid i atmosfæren varierer meget. Der findes derfor forskellige GWP-værdier for forskellige tidshorisonter, og i takt med at der kommer ny viden, bliver drivhusgassernes GWP justeret.

Ved at multiplicere udledningen af de enkelte drivhusgasser med deres GWP bliver udledningerne omregnet til CO2-ækvivalenter, som er en fælles enhed for drivhusgasser. Den samlede danske udledning var i 2017 på 88.949.000 ton CO2-ækvivalenter80, hvori også indgår de nuværende sandfodringsaktiviteter. Den samlede CO2-udledning for Hjørring Kommune er 1.009.309 ton CO2.

Klimaet påvirkes i vid udstrækning af menneskets aktiviteter, som medfører en stigende udled- ning af drivhusgasser, herunder især kuldioxid (CO2) og metan (CH4). Danmark har i kraft af sit EU-medlemskab påtaget sig at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 % i år 2020, i for- hold det udledte niveau i 200582.

11.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Den teoretiske sammenhæng mellem stigende havvandstand og kysterosion kan beskrives med Bruuns regel. Modellen forudsiger, at en stigende vandstand vil medføre en tilbagerykning af ky- sten, når den indstiller sig i en ny ligevægt med den højere vandstand. Hvis tilbagerykningen skal undgås, vil det kræve, at der tilføres en mængde sand til kystprofilet ved sandfodring, som udlig- ner den eroderede mængde af sediment på kysten. Sandfodringsmængderne skal dermed både kompensere for den erosion, der opstår som følge af den bølgegenerede strøm, og den erosion som opstår som følge af en havspejlstigning. En samlet stigning i havvandstanden på omkring 1,6 cm i perioden 2020-24 vil sandsynligvis ikke have en mærkbar effekt på kysterosionen i perioden.

Som beskrevet tidligere, vil der sandsynligvis ske en stigning i stormstyrken specielt over Nord- søen, men der vil ikke nødvendigvis forekomme flere storme. Kraftigere storme kan medføre flere tilfælde med akut erosion, som kræver umiddelbar udbedring og derfor en hyppigere sandfodring på de ramte kyster. Den akutte erosion vil, som hidtil, være lokal og afhængig af den enkelte storms retning og styrke.

En forekomst af kraftigere storme vil også medføre en marginalt større risiko for, at der kan ske kollaps af skråningsbeskyttelsen ved Lønstrup.

80 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxxx00000

81 XxxxXxxxxx.xx. Energi- og CO2-regnskabet. xxxxx://xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxxx-xx-xx0-xxxxxxxx/xxxxx- ring

82 Energistyrelsen, Dansk Klimapolitik, xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxx-xxxxxxxxxxxx/xxxxx-xx-xxxxx-xxxxxx-xxx-

mapolitik/dansk-klimapolitik

Den kystbeskyttelse, som foregår langs kysten, kompenserer for klimaforandringerne. Det er dog vanskeligt at estimere, hvor stor en andel af kysterosionen, der forårsages af klimaforandringer, og dermed hvor stor en andel af kystbeskyttelsesindsatsen, der kompenserer herfor. Det vurde- res, at der som følge af klimaforandringerne løbende vil blive behov for at fodre med større sand- mængder for at opretholde kystlinjens placering. Den samlede konsekvens vurderes at være ube- tydelig, og klimaforandringerne vil dermed ikke medføre en væsentlig indvirkning på den plan- lagte kystbeskyttelse i perioden.

Forbrug af fossile brændstoffer til skibe, maskiner, lastbiler m.m. i forbindelse med gennemfø- relse af den planlagte kystbeskyttelse vil bidrage til den nationale udledning af drivhusgasser, og dermed også til den globale påvirkning af klimaet. Udledningerne søges dog minimeret ved plan- lægning af en optimal gennemførelse af arbejdet, hvor f.eks. sand hentes i de nærmeste indvin- dingsområder og entreprenørerne søger at begrænse deres omkostninger til bl.a. brændstoffer og andre ressourcer.

Den samlede udledning af CO2-emissioner fra den planlagte kystbeskyttelse udgør mellem 1.300 og 2.100 ton CO2-ækvivalenter jf. ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Lønstrup, 2020” alt efter hvilket scenarie der vælges. Andelen af CO2-ækvivalenter fra den planlagte kystbeskyttelse er dermed ubetydelig i forhold til den samlede nationale CO2-emission, som i 2017 var på

88.949.000 ton CO2-ækvivalenter83. Den planlagte kystbeskyttelse medfører derfor en meget lille grad af påvirkning i forhold til klimaet, og konsekvensen af CO2-bidraget vurderes derfor samlet set som ubetydelig, da emissionsbidraget er minimalt både på dansk og globalt plan. Der er der- med ikke en væsentlig indvirkning på klimaet.

83 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxxx00000

12. JORD

Kapitlet beskriver påvirkningen af jord og jordbund i forbindelse med fællesaftalen for kystbeskyt- telse ved Lønstrup.

12.1 Metode

De eksisterende forhold og fællesaftalens miljøpåvirkninger er beskrevet, analyseret og vurderet på baggrund af:

• Gennemgang af jordartskort fra GEUS84.

• Gennemgang af Danmarks Miljøportal, Arealinformation med henblik på udpegning af eventu- elle kortlagte grunde og områdeklassificeringer, som ligger umiddelbart langs kyststræknin- gen.85

• Vurdering af risici for spild af forurenede stoffer.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af jordbund og jordforure- ning er tilstrækkelig, da der findes tilgængeligt data af god kvalitet.

12.2 Eksisterende forhold

Jordarterne beskrives her på grundlag af GEUS’ jordartskort, der angiver de overordnede fore- komster af forskellige jordarter og organiske aflejringer. Hovedparten af de terrænnære aflejrin- ger i området langs kysten er karakteriseret som flyvesand, og udgør et vindaflejret klitlandskab. Længere inde i landet ses der overvejende saltvandsler med spredte forekomster af smeltevands- ler og ferskvandstørv.

En del af strækningen er omfattet af Hjørring Kommunes områdeklassificering86 jf. Figur 12-1. Områdeklassificeringen dækker det gamle byområde. Der er ingen kortlagte lokaliteter i umiddel- bar nærhed af kystlinjen.

Jf. Vandområdeplan 2015-202187 ligger strækningen ved Lønstrup nær to regionale grundvands- forekomster. Der er ikke registreret terrænnære og dybe grundvandsforekomster ved stræknin- gen.

84 GEUS, xxxx://xxxx.xxxx.xx/xxxxxxx/?xxxxxxxxxxxxxxx#xxxxxxxxxxxXxxXx&xxxxxxx&xxxxxxx- 215648.1481481481,5805083.912037037,1330648.148148148,6644916.087962963&layers=jordartskort_25000

85 Danmarks Miljøportal, Arealinformation, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxx0/xxxxx.xxxx?xxxxxxxxxxxxxxx- tion

86 Danmarks Miljøportal, Arealinformation, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxx0/xxxxx.xxxx?xxxxxxxxxxxxxxx- tion

87 xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx0-xxx-0000

Figur 12-1. Arealer der er omfattet af Hjørring Kommunes områdeklassificering.

12.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

I forbindelse med gennemførelsen af den planlagte kystbeskyttelse kan der være risiko for spild af diesel- og hydraulikolie i forbindelse oplag af olieprodukter og ved uheld med maskiner på land og spild fra skibe.

Uheld sker typisk i forbindelse med arbejdet, hvorfor spildet vil blive erkendt med det samme, og der er derfor mulighed for straks at iværksætte de nødvendige tiltag for at begrænse forurenin- gen, hvorfor sandsynligheden for en vedvarende forurening er lille. Forurenet jord skal afgraves med det samme og bortskaffes til en godkendt jordmodtager i henhold til den pågældende kom- munes anvisninger88, hvorfor påvirkningsgraden ved spild af olieprodukter vurderes at være lille, og varigheden er kortvarig. En eventuel forurening vil være lokal, da den kun vedrører det sted,

88 Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. BEK. nr. 1452 af 7/12/2015, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/x0000.xxxx?xxx000000

hvor uheldet er sket. Konsekvensen ved spild af olieprodukter vurderes at være begrænset, når de nødvendige tiltag gennemføres for at begrænse forureningen, og den forurenede jord bortgra- ves og bortskaffes. Der er dermed ikke nogen væsentlige indvirkninger på jorden som følge af spild af olieprodukter.

I forbindelse med gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse vil der udelukkende blive gen- nemført aktiviteter uden for og på kysten. Det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed for påvirkning af den kemiske tilstand for grundvandsforekomsterne i området som følge af kystbe- skyttelsen og aktiviteterne forbundet hermed.

Sedimentet, som anvendes til kystbeskyttelsen, består af rene materialer, som ikke indeholder skadelige stoffer. Potentiel nedsivning af brændstof til terrænnære grundvandsforekomster ved kystbeskyttelsen vurderes ikke at udgøre en væsentlig risiko, da der ikke er registreret terræn- nære grundvandsforekomster langs strækningen. Risikoen for lokal miljøpåvirkning fra et eventu- elt spild af f.eks. olieprodukter fra maskiner vurderes at være minimal, og et evt. spild forventes hurtigt at kunne afgrænses og oprenses.

Langs strækningen ved Lønstrup er et område omfattet af Hjørring Kommunes områdeklassifice- ring. 0-alternativet vil medføre, at den sydlige del af strækningen vil erodere, hvilket den plan- lagte kystbeskyttelse vil modvirke ved at fastholde klinten, som den er i dag. ystbeskyttelsen vur- deres derfor som moderat og positiv, da den planlagte kystbeskyttelse vil bidrage positivt til at mindske risikoen for lettere forurenet jord ender på stranden og i det marine miljø.

13. XXXXX XXXXXXXXX

Kapitlet beskriver påvirkningen af bundflora og -fauna i forbindelse med fællesaftalen for kystbe- skyttelse ved Lønstrup.

13.1 Metode

De eksisterende forhold for bundflora og -fauna og fællesaftalens miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af en feltundersøgelse i oktober 2018 og eksisterende data fra publikationer, data- baser, kortlægning og overvågning af Natura 2000-interesser, der er tilgængelige på:

• ODA-databasen89

• MiljøGIS - Natura 2000 planer 2016, marine naturtyper90

• MiljøGIS for råstoffer, Natura 2000 områder og marine naturtyper91

Feltundersøgelsen i 2018

Der blev foretaget feltindsamling af bundfaunaprøver og prøver til bestemmelse af kornstørrelses- fordelingen (fysik) i sedimentet i et prøvetagningsområde ved Lønstrup. Data blev efterfølgende opdelt i forhold til deres placering på kystprofilet til de statistiske analyser. Strækningen ved Løn- strup omfattede udelukkende prøver fra den strandnære zone, revle og ydre strandplan.

Indsamling af de dybere prøver (>3 meters dybde) blev foretaget fra midt i oktober 2018 fra ski- bet M/S Xxxxxx Xxxxxxxxx. Prøverne på lavere vand (0,5-1,5 meters dybde) blev taget fra land i slutningen af oktober 2018.

Der er indsamlet 21 bundfaunaprøver, samt 21 parallelle prøver til analyse for kornstørrelser og glødetab (HAPS-prøver, rørdiameter 13,5 cm, prøvetagningsareal ca. 0,015 m2).

Analyse af bundfaunadata

De indsamlede bundfaunaprøver danner grundlag for en artsliste, individantal (total antal indivi- der og antal individer pr m2), samt en angivelse af biomassen pr. Haps-prøve (total vådvægt og tørvægt) og pr. prøvetagningsområde (total vådvægt, tørvægt og total pr. m2).

Statistisk analyse af bundfaunaprøverne omfatter diversitets-indekset Shannon-Wiener’s H indeks og to økologiske indeks (AMBI-index og DKI-index). Diversitets-indekset beskriver variationen (diversiteten) i dyrelivet, mens de økologiske indeks beskriver arternes tolerance/robusthed i for- hold til de økologiske forhold på lokaliteten.

Endelig er det undersøgt, hvor stor en andel af variationen i de tilstedeværende arter og deres individantal, der kan forklares ud fra de undersøgte miljøvariable, såsom glødetab (%), silt/ler fraktionen (%), middelkornstørrelsen (d50) og bundfaunaprøvernes placering på kystprofilet.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere den planlagte kystbeskyttelses påvirkninger af bund- fauna er god, da der forekommer repræsentativ, eksisterende viden fra enkelte områder langs Vestkysten, og idet der er foretaget feltundersøgelser af bundfauna på strækningen ved Lønstrup i oktober 2018.

89 Miljø- og Fødevareministeriet, Overfladedatabasen ODA, xxxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxx/xxx/

90 Miljø- og Fødevareministeriet, Natura 2000 planer 2016, xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?&&xxxxxxxxxx- tura2000planer2-2016

91 Miljø- og Fødevareministeriet, Råstofindvinding på havet, xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxx- havet

13.2 Eksisterende forhold

I det følgende er eksisterende forhold for sediment, bundfauna og -flora beskrevet på baggrund af eksisterende data og feltundersøgelser i oktober 2018.

13.2.1 Bundfauna

Beskrivelsen af eksisterende forhold for bundfauna tager udgangspunkt i eksisterende viden om- kring bundfauna på lavt vand (0-10 meter) langs Vestkysten. De eksisterende data omfatter tre datasæt fra Miljøstyrelsen (Jammerbugten, Tannis Bugt og Houvig) og to datasæt fra DTU Aquas undersøgelser af sandfodringseffekter ved Agger Tange92 og Fjaltring93.

Samfundsstruktur

De eksisterende data viser generelt store naturlige udsving i antallet af arter, individer og bio- masse fra år til år på den enkelte station, ligesom der generelt ses en stigning med stigende dybde og færrest arter og individer på lavt vand pga. den kraftige bølgepåvirkning. Biomassen er dog mere varierende, da en enkelt stor musling, krabbe eller lignende kan dominere biomassen. Individantallet er domineret af havbørsteormen Magelona mirabilis, stribet tallerkenmusling Fabu- xxxx xxxxxx og tangloppen Urothoe grimaldi. Biomassemæssigt dominerer muslingerne stribet tal- lerken musling Fabulina fabula, venusmusling Camalea gallina og alm. tallerkenmusling Angulus tenuis. Arterne er alle robuste arter, som tåler eksponering, og de er almindelige på det lave vand på sandbunden i Nordsøen og Kattegat94.

Samfundsstrukturen i prøvetagningsområdet ved feltundersøgelsen på strækningen ved Lønstrup bestod af få arter med relativ høj individtæthed, mens resten af arterne var relativt fåtallige. Der blev i alt bestemt 128 dyr (526 individer pr. m2) fordelt på 17 arter, hvilket ligger lavt i forhold til artsantal og individantal på fire-seks meter på Miljøstyrelsens stationer i Tannis Bugt og Jammer- bugt. De dominerende arter fra feltundersøgelsen er havbørsteormen Malacoceros tetracerus, tangloppen Urothoe poseidonis og musling Almindelig tallerkenmusling (Angulus tenuis). Bund- faunaens sæson variation betyder, at der kan være stor forskel på individantallet i bundfaunaprø- ver alt afhængig af indsamlingstidspunktet.

De fundne arter er generelt hårdføre arter, der er tilpasset livet på den eksponerede, bølgeud- satte kyst. De observerede arter er desuden almindelige ved Vestkysten og i Nordsøen. Ingen af arterne er fredede eller rødlistede i Danmark.

Bundfaunaindeks

Bundfaunaens sammensætning kan karakteriseres ud fra forskellige bundfaunaindeks, herunder artsdiversitetsindekset Shannon-Wiener H-indekset, samt de økologiske indeks AMBI- og DKI-in- dekset. Bundfaunaindeks for Lønstrup fremgår af Tabel 13-1.

Xxxxxxx-Xxxxxx H		AMBI	DKI
Bundfaunaindeks for bundfauna	1,96	1,74	0,71

Tabel 13-1. Bundfaunaindeks for bundfauna fra prøvetagningsområdet Lønstrup.

Artsdiversiteten ved Lønstrup, beregnet på baggrund af Xxxxxxx Xxxxxx H diversitetsindekset, ligger indenfor normalområdet for de danske farvande, som typisk er 1,5-3,5. Indekset kan kun

92 DFU (2005), Kystfordring og godt fiskeri, Undersøgelse af strandnær kystfodring ved Agger Tange. DFU-rapport nr. 156-05.

93 DFU (2007), Kystfodring og kystøkologi. Evaluering af revlefodring ud for Fjaltring. DFU-rapport nr. 171-07.

94 Xxxxxx og Spärck. (1934). Bløddyr II. Saltvandsmuslinger. Danmarks Flora. Dansk Naturhistorisk Forening. G.E.C. Gaads Forlag - København.

sammenlignes indenfor samme område, hvor de fysiske og miljømæssige forhold er ens, f.eks. sammenligning i udviklingen mellem år på samme lokalitet.

Økologiske indeks

AMBI-indekset er et marinbiologisk indeks, som er udviklet til bundfaunaen i europæiske fjorde, kyster og havområder med henblik på at vurdere effekterne som følge af eutrofiering95. AMBI-in- dekset udtrykker forholdet mellem følsomme og robuste arter og bruger relationen til at klassifi- cere, hvor forstyrret et område er og til at beskrive bundfaunasamfundets tilstand.

Den beregnede AMBI-værdi for prøvetagningsområdet Lønstrup indikerer, at infaunasamfundet er i ubalance, og at området er let forstyrret 95. Klassificeringen af området som let forstyrret skal ses som et udtryk for, at faunasammensætningen domineres af særligt en havbørsteorm (Ma- lacoceros tetracerus), som tolererer en vis grad af forurening. Malacoceros tetracerus er en lille (op til 60 mm lang) generalist, som forekommer over et bredt spektrum af forhold. Deres tilste- deværelse i prøvetagningsområdet er altså ikke nødvendigvis et udtryk for forurening med f.eks. organisk stof, men mere et udtryk for at arten trives under en bred vifte af forhold, herunder også på en stærkt dynamisk kyst.

Det danske kvalitetsindeks, DKI, er udviklet til at vurdere et vandområdes tilstand i henhold til EU’s vandrammedirektiv. DKI-indeks værdien, beregnet for strækningen ved Lønstrup ud fra felt- undersøgelsen, indikerer, at vandområdet kan kategoriseres som værende i god til høj økologisk tilstand, når der ses på bundfauna alene. Det stemmer overens med den nuværende Vandområ- deplan for Jylland og Fyn, hvor der er høj økologisk tilstand for bundfauna på strækningen ved Lønstrup96. Beskrivelse af bundfauna som kvalitetsindeks i forhold til Vandområdeplaner beskri- ves og vurderes i kapitel 9 Vand.

13.2.2 Bundflora

Den eksisterende viden om bundflora og observationer fra feltundersøgelsen i oktober 2018 er beskrevet i det følgende.

Kysterne langs Vestkysten er meget bølgeeksponerede og dynamiske og er derfor ikke optimale levesteder for makroalger, som kræver hæfte på større sten. Der findes ikke data for undersøgel- ser af bundflora på lavt vand langs Vestkysten. Miljøstyrelsen har ikke registreret makroalger på lavt vand97 langs Vestkysten, formodentligt pga. meget begrænset udbredelse, og der foreligger derfor ingen tilgængelige data.

Bundflora på lavt vand (0-6 meter)

Ålegræs (almindelig bændeltang) forekommer generelt ikke på Vestkysten98 pga. den store bøl- gepåvirkning og ustabile sedimentforhold. Til gengæld findes dværgbændeltang og smalbladet

95 Borja et al. (2000). Xxxxx A, Xxxxxx X, Pêrez V (2000): A marine biotic index to establish the ecological quality of soft bottom benthos within European estuarine and coastal environments. Marine Pollution Bulletin 40(12):1100-1114.

96 Miljø- og Fødevareministeriet, MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021. Juni 2016, xxxx://xxx-

xxxxxx.xxx.xx/xxxxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx0-0000

97 0-6 meter, NOVANA-programmet

98 Høgslund et al., DCE (2013) Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund. Teknisk anvisning. TA. nr.: M18.

ålegræs udbredt i Vadehavet99. Bundflora langs Vestkysten omfatter udelukkende forekomst af makroalger på større sten.

I forbindelse med indsamling af HAPS prøver til bestemmelse af bundfauna ved feltundersøgel- serne i oktober 2018 er der da heller ikke registreret forekomst af bundflora på lavt vand. Der er heller ikke blevet observeret makroalger på de lokale høfder og bølgebrydere.

Bundflora på dybere vand (6-20 meter)

Makroalger på dybere vand er undersøgt på stenrev i Natura 2000-området Lønstrup Rødgrund udfor strækningen ved Lønstrup100 og i råstofområderne på og omkring Jyske Rev ud for Thybo- røn (f.eks. område 562-HA101 og A-2017102). De mest hyppige makroalgearter på det dybere vand (6-20 meter) har omfattet:

• Brunalger: palmetang/fingertang, sukkertang, almindelig kællingehår, blød kællingehår

• Rødalger: røde buskformede alger (ledtangarter, klotang, ulvehaletang), søl, kødblad, blod- rød ribbeblad, bugtet ribbeblad, kilerødblad, skorpealger (herunder Hildenbrandia rubra) og kalkinkrusterede skorpealger

Makroalgesamfundet langs Vestkysten formodes dermed på baggrund af undersøgelserne gene- relt at bestå af de samme arter, som spredes med strømmene i området og specielt slår sig ned på områder med stenet bund på lidt større dybde, hvor bølger og strøm er mindre kraftige end på lavere vand (0-6 meter). Arterne er almindeligt udbredt i de danske farvande og er ikke særligt sårbare eller rødlistede.

13.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Ved kystnær fodring og ved strandfodring vil der ske en påvirkning af bundfauna i form af habi- tattab på de arealer, som tildækkes med sand, da det antages, at bundfaunaen vil dø ved tildæk- ningen. Habitattabet er dog midlertidigt, da bundfaunaen på strækningen vurderes at kunne gen- etablere sig i det overdækkede område inden for ca. to til fem år103. Bundfaunaen ved den erosi- onspåvirkedevestkyst ved Lønstrup er generelt arts- og individfattig og biomassen er lav104 og 105. Det skyldes især den kraftige, naturlige bølgepåvirkning, der kontinuerligt omlejrer sedimentet langs kysten, hvor revler mobiliseres og flyttes flere hundrede meter hav- eller landværts inden for en normal revlecyklus. De ekstreme miljøforhold medfører, at det generelt er få og hårdføre arter med potentiale for hurtig rekolonisering, som trives her106. Det vurderes, at tabet i forbin- delse med kystbeskyttelsen ikke er væsentligt for bundfaunaen på strækningen ved Lønstrup.

Konsekvensen af habitattabet i forbindelse med sandfodring vurderes på den baggrund samlet set som begrænset.

Kystnær fodring og strandfodring med sand, der er indvundet på andre lokaliteter, kan potentielt påvirke bundfaunaens livsvilkår på grund af ændret kornstørrelsesfordeling af bundsubstratet, hvor nogle arter har præferencer for bestemte kornstørrelsesintervaller. Det er vist, at finere

99 Gyldendahl den store danske. (august 2017). Havbundens plantetyper.

100 Naturstyrelsen (2013). Natura 2000 basisanalyse 2016-2021. Lønstrup Rødgrund. Natura 2000-område nr. 202, Habitatområde H202.

101 Orbicon. (2018c). Råstofindvinding, Område 562-HA, Jyske Rev, Nordsøen. For NCC Industry A/S

102 Orbicon. (2018f). Råstofindvinding, Område A-2017, Jyske Rev, Nordsøen. For NCC Industry A/S.

103 Xxxxxx et al. (1997). Risk analysis of coastal nourishment techniques (RIACON). Report Nr. RIKZ-97.031. National institute for coastal and marine management, The Nederlands.

104 DFU. (2005). Kystfodring og godt fiskeri. Undersøgelse af strandnær kystfodring ved Agger Tange. DFU-rapport nr.

171-07. Danmarks Fiskeriundersøgelser.

105 Kystdirektoratet. (2010). Børsteorme og kystfodring 2002-2010

106 Kystdirektoratet. (Juni 2009). VVM-notat, oversigt over kystdirektoratets VVM-aktiviteter på søterritoriet.

middelkornstørrelser fremmer bundfaunasamfundet, mens samfundet ved fodring med grovere sand end det eksisterende ændres mod færre arter og individer107, 108 og 109. ¨

Analyserne af sedimentet fra feltundersøgelsen i 2018 viser, at der findes fint sand til medium sand på strækningen ved Lønstrup, og at middelkornstørrelsen ligger mellem 0,19 til 0,37 mm. Da det er samme type bundfaunasamfund, som forekommer langs hele Vestkysten, hvor under- søgelser i forbindelse med feltundersøgelser for strækningen ved Lodbjerg - Nymindegab viser, at sedimentet spænder fra fint sand til meget groft grus i kornstørrelser, vurderes bundfaunasam- fundet at være relativt robust over for ændringer i middelkornstørrelser. Kystnær fodring og strandfodring vurderes derfor ikke at medføre væsentlige ændringer i den eksisterende middel- kornstørrelse på strækningen, og vil derfor heller ikke føre til væsentlige ændringer i levevilkå- rene for bundfaunasamfundet på strækningen. På den baggrund vurderes konsekvensen at være begrænset.

Bundfaunaorganismer, der filtrerer vandet for at finde føde og optage ilt, kan potentielt påvirkes af høje koncentrationer af suspenderet sediment i vandsøjlen, der kan tilstoppe deres gælleappa- rat og reducere fødeindtaget. Bundfaunasamfundet langs strækningen ved Lønstrup er domineret af få arter med relativ høj individtæthed, mens resten af arterne var relativt fåtallige. De fundne arter er dog generelt hårdføre arter, der overlever i meget bølgeeksponerede habitater, der er karakteriseret af ustabile områder med stærk strøm, mobilt sediment og høje niveauer af suspen- deret sediment. Konsekvensen af kystnær fodring og strandfodring i forhold til suspenderet sedi- ment på strækningen ved Lønstrup vurderes derfor samlet set som begrænset, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på bundfaunaen.

Sedimentation på havbunden kan potentielt påvirke bundfaunaen på samme måde som ved di- rekte overdækning med sand, der kan medføre tab af habitat, som beskrevet ovenfor. Påvirk- ningsgraden vurderes som lille, da sedimentationen ligger inden for den naturlige variation på strækningen. Det understøttes af, at bundfaunaarterne generelt er gode gravere og naturligt er tilpasset store udsving i sedimentationsrater. Konsekvensen af sedimentation på havbunden vur- deres af ovenstående at være ubetydelig.

107 DFU. (2005). Kystfodring og godt fiskeri. Undersøgelse af strandnær kystfodring ved Agger Tange. DFU-rapport nr. 171-07. Danmarks Fiskeriundersøgelser; Kystdirektoratet. (2010). Børsteorme og kystfodring 2002-2010.

108 Xxxx et al. (2014). Assessing the impact of beach nourishment on the intertidal food web through the development

of a mechanistic-envelope model. J Appl Ecol 51:1304-1313.

109 Kystdirektoratet. (2010). Børsteorme og kystfodring 2002-2010.

14. FISK

Kapitlet beskriver fællesaftalens påvirkning af fisk langs kyststrækningen ved Lønstrup.

14.1 Metode

De eksisterende forhold for fisk er beskrevet på baggrund af eksisterende viden om fiskefaunaen langs Vestkysten, herunder:

• Videnskabelige undersøgelser

• DTU Aquas Moniteringsdatabaser

• Fiskeristyrelsens fangstdata for årene 2012-2017, hvor data er baseret på Vessel Monitoring System (VMS) data110, logbogsregistreringer og landinger, der dækker kommercielle fiskerier.

• Registrerede fangstrater fra det Internationale Havforskningsråds (ICES) databaser over bundtrawl surveys i første og tredje kvartal (IBTS Q1 og IBTS Q3) i årene 2008-18.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af fiskefaunaen med de til- gængelige data er tilstrækkeligt til at foretage en kvalificeret vurdering af eventuelle påvirkninger af fiskebestande og biodiversitet.

14.2 Eksisterende forhold

Afsnittet beskriver udbredelsen og biologien for de 15 indikatorarter, herunder bilag IV-arter og øvrige arter. Desuden beskrives det kommercielle fiskeri.

14.2.1 Indikatorarter på strækningen

Fiskefaunaen er i det følgende beskrevet for 15 udvalgte indikatorarter, der udgør et økologisk repræsentativt udsnit af de fiskearter, som forekommer på strækningen ved Lønstrup. Alle arter på nær stavsild og havlampret er af kommerciel interesse. Alle potentielt forekommende bilag IV- arter og rødlistede fiskearter er desuden behandlet.

Tabel 14-1 giver en oversigt over, hvilken fisketype indikatorarterne tilhører, og angiver de livs- stadier, der forekommer ved Lønstrup, samt deres status.

110 Commission Implementing Regulation (EU) No 404/2011, Fartøjsovervågningssystemet (VMS) er et satellitbaseret overvågningssystem, der med jævne mellemrum leverer data til fiskerimyndighederne om fartøjernes placering, kurs og fart.

Art	Kom- merciel inte- resse	Type	Gyd- ning	Ju- ve- nil	Voksne	Rød- liste	Bilag- art
Havlampret (Xxxxxxxxxx xxxxxxx)		B		(+)	(+)	DD	II
Stavsild (Alosa fallax)		P			+		II & V
Europæisk ål (Anguilla anguilla)	X	B, P		(+)	(+)	CR	§
Torsk (Gadus morhua)	X	D		(+)	+
Hvilling (Merlangius merlangus)	X	D		(+)	+
Sild (Clupea harengus)	X	P		+	+
Brisling (Sprattus sprattus)	X	P		+	+
Tobis (Ammodytidae)	X	P, S	(+)	+	+
Rødspætte (Pleuronectes platessa)	X	B		(+)	+
Pighvar (Psetta Maxima)	X	B		(+)	+
Skrubbe (Platichthys flesus)	X	B		(+)	+
Ising (Limanda limanda)	X	B		(+)	+
Tunge (Solea solea)	X	B		(+)	+
Rødtunge (Microstomus kitt)	X	B		(+)	+
Hestereje (Crangon crangon)	X	B	(+)	(+)	(+)

Tabel 14-1. Oversigt over forekomst, + og forventet forekomst (+) af indikatorarter af bentiske (B), demersale

(D) eller pelagiske (P) fisk, langs strækningen ved Lønstrup, samt hvilke livsstadier, der kan være til stede. Ju- venile individer svarer til ikke kønsmodne fisk. I de yderste højre kolonnoner er angivet, om arten er rødlistet, samt beskyttelsesstatus. ’Bilag art’ refererer til arter omfattet af Habitatdirektivet og deres beskyttelseskrav under Bilag II, IV og V. (§) Europæisk ål er rødlistet som kritisk truet, og er beskyttet i henhold til EU Regulativ No 1100/2007. Følgende Rødliste kategorier er vist CR=Kritisk truet, VU=sårbar, DD=Utilstrækkelige data.

Udbredelse, vandring og gydning

Det er kun hestereje, der med sikkerhed gyder langs strækningen indenfor 0-7 meter kurven, hvor der sandfodres. Hestereje gyder strandnært, året rundt med maksimum sommer og vinter, men hunnerne bærer æggene under halen indtil klækning, hvorefter de pelagiske larver spredes med strømmen.

Tobis forventes ikke at gyde i den strandnære zone, da arterne gyder æg som klæber til sedi- mentoverfladen, hvilket giver stor risiko for tildækning og kvælning under naturlige sandomlejrin- ger ved tilbagevendende storme. Der er kun sporadiske oplysninger om gydehabitat, men det er beskrevet, at den gyder i Østersøen i den strandnære zone og på op til 30 meters dybde, og at æggene, som er op til en millimeter, lægges i små klumper, som klæber til sandkorn111.

Gode habitater for tobis er kendetegnede ved en havbund med groft sand (kornstørrelse: 0,25 – 1,2 mm) og skalgrus samt kraftig strøm over bunden. Det er eksperimentelt påvist, at sediment- typen har afgørende indflydelse på udbredelse af tobisarterne112. Tobis, særligt kysttobis gyder sandsynligvis langs Vestkysten, men der foreligger ikke undersøgelser af kystnære forekomster af gydeområder for tobis.

Det formodes, at tobisens æg kun overlever, hvis de ikke begraves af omlejret sediment. Den bølgeinducerede langs- og tværgående sedimenttransport forekommer hovedsageligt indenfor

111 Xxxxxxxxxxx X., Xxxxxx, X.; Xxxxx, X.; Xxxxxxx, X.; Xxxxxxxx, X. 2014. Water salinity effects on embryogenesis of the lesser sandeel, Ammodytes tobianus (Linnaeus, 1758). CENTRAL EUROPEAN JOURNAL OF BIOLOGY. 9, 1068-1077.

112 Xxxxxx, P. J., Xxxxxx, H., Xxxx, I. 2000. The influence of sediment type on the distribution of the lesser sandeel, Am- modytes marinus. Journal of Sea Research, 44: 243–256.

den såkaldte aktive dybde, som er dybden, hvorfra bølgerne er i stand til at transportere sand og sediment i større omfang. Som beskrevet i kapitel 8 om Kystdynamik, strømning og sedimenta- tion er den aktive dybde ca. 12 meter langs Vestkysten, hvilket vil medføre, at der formentlig ikke sker gydning hos tobis inden for 12 meter dybdegrænsen.

I alt 14 af de 15 indikatorarter har deres opvækstområder for juvenile fisk langs strækningen ved Lønstrup. Tunge har fortrinsvist deres opvækstområder i den vestlige og sydlige del af Nordsøen.

Der forekommer ingen fiskearter på bilag IV-listen langs strækningen ved Lønstrup, og der er derfor ikke foretaget yderligere vurderinger.

14.2.2 Øvrige arter

På strækningen forventes der at leve en lang række andre arter af fisk, herunder kutlinger, ulk, fløjfisk, tyklæbet multe, stenbider, makrel og havbars. Garnfangster fra nøglefiskerordningen i 2016 viser også fangster af makrel og derudover fjæsing, knurhane (rød og grå) og slethvarre langs kysten113.

14.2.3 Fiskeriet

Der er et meget begrænset fiskeri helt kystnært langs strækningen både sommer og vinter. Det meste af fiskeriet foregår længere til havs. Om sommeren er der kystnær forekomst af rød- spætte, torsk, tunge og rødtunge samt mindre forekomster af skrubbe, pighvar og ising. Sild, brisling og tobis fanges langt fra kysten. Der foregår ikke fiskeri efter tobis om vinteren, og fiske- riet efter sild og brisling er domineret af færre men større træk end om sommeren. Fiskeriet om vinteren efter øvrige indikatorarter foregår længere fra kysten.

14.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Den planlagte kystbeskyttelse kan påvirke fisk som følge af en større mængde af sandpartikler i vandet, tildækning af havbunden og undervandsstøj fra skibe og rørledninger. Påvirkningerne kan bl.a. føre til fysisk påvirkning og midlertidig tab af levesteder og fødegrundlag.

Voksne og juvenile fisk forventes at flygte ud af området, mens klapning og rainbowing foregår. Nogle fisk kan dog sandsynligvis blive begravet, hvis de befinder sig lige under et skib, der klap- per sand. Der er imidlertid ikke fundet undersøgelser, der viser, at begravelse af fisk er et væ- sentligt problem ved kystnær fodring.

Sandfodringens påvirkning af fiskenes levesteder vil være midlertidig, da fiskene kan vende til- bage til området, når sandfodringen er afsluttet. Sandfodringen vil medføre en ubetydelig konse- kvens for fiskenes gydeområder, da de fleste fisk vil nå at flygte og da det kun er hesterejen, der med sikkerhed gyder de steder, hvor sandfodringen kommer til at foregå.

Fiskenes fødegrundlag vil midlertidigt være reduceret i området, hvor sandfodringen har fundet sted. For fisk, som ernærer sig helt eller delvist af bundfauna, vil fiskene ændre adfærd og op- søge upåvirket havbund i nærheden eller svømme længere væk for at finde føde. For larver og unge fisk, der bevæger sig mindre, kan reduceret fødegrundlag i en periode medføre lavere vækst og øget dødelighed. Men den primære næringskilde for de kystnære fisk vil igen være til- gængelig i løbet af relativt kort tid (inden for ét år), når de typiske bunddyr som børsteorme og tanglopper har genetableret sig i området. Da sandfodringen samtidig kun berører en mindre del af fiskenes levesteder, vil konsekvensen være begrænset.

113 Xxxxxxxx J. G., Xxxxxxxx S. K., Xxxxxxxx A., Xxxxxxxxxxxxxx X., Xxxxx X. & Xxxxxxxx E. M. 2017. Registrering af fang- ster i de danske kystområder med standardredskaber. Nøglefiskerrapport 2014-2016. DTU Aqua rapport nr. 320- 2017. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, 134 pp

Ændring af de bundlevende fisks levevilkår kan forekomme, hvis det tilførte sand afviger væsent- ligt fra det eksisterende sand på strækningen, hvilket potentielt kan medføre en ændring i såvel fødedyrssammensætningen som nedgravningsmulighederne for fiskene. Sandsynligheden, for at der sker et habitattab som følge af ændringer i kornstørrelse, vurderes at være meget lille, da fodringssandet ikke afviger væsentligt fra sedimentet på havbunden på strækningen. Hertil ligger kornstørrelsen inden for det interval, som er optimal for fiskene. Konsekvensen vurderes derfor at være ubetydelig.

Mens sandfodringen står på, kan fisk midlertidigt blive påvirket af forhøjet indhold af suspenderet sediment i vandsøjlen i vandet. De fine partikler kan medføre en direkte påvirkning af fiskenes iltoptagelse, ligesom der kan ske en tilstopning af fiskenes fordøjelsessystem med øget dødelig- hed til følge. Fiskearter, der hovedsageligt bruger synet til at søge føde, kan i en periode få svært ved at finde tilstrækkelig næring. De fleste fisk vil dog søge væk, indtil mængden af suspenderet sediment igen er på et lavere niveau. Påvirkninger som følge af suspenderet sediment vil fore- komme lokalt omkring stedet, hvor der sandfodres, og kan i værste fald vare i op til 11 døgn over den samlede periode på 25 døgn. Den samlede konsekvens for fiskefaunaens vurderes derfor at være ubetydelig. Sedimentet vil løbende sedimentere i en tykkelse på op til 43 cm. Hverken he- sterejer, kysttobis eller andre fisk er følsomme overfor sedimentation, da de vil bevæge sig ud af områder med meget høje sedimentationsrater eller grave sig fri. Konsekvensen af sedimentationen vurderes at være ubetydelig.

Kraftig støj i forbindelse med skibe og indpumpningsrør, der anvendes til strandfodring, kan po- tentielt påvirke fisk negativt i form af enten permanent eller midlertidigt høretab eller ændret ad- færd. Ved beregning af den afstand fra sandfodringsskibe, hvor fisks hørelse kan tage skade, har det vist sig, at støjgrænserne ikke overskrides, selvom fiskene opholder sig i umiddelbar nærhed af fartøjet. Støj fra fartøjet må dog forventes at medføre en vis undvigereaktion hos de mest føl- somme arter. Samlet set vurderes undervandsstøj derfor at have ubetydelige konsekvenser for fisk.

15. HAVPATTEDYR, HAVFUGLE, BESKYTTEDE MARINE OMRÅDER OG BILAG IV-ARTER

Kapitlet beskriver påvirkningen af havpattedyr og havfugle samt beskyttede marine områder og bilag IV-arter i forbindelse med kystbeskyttelse af kyststrækningen ved Lønstrup.

15.1 Metode

De eksisterende forhold og fællesaftalens miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af eksiste- rende data fra publikationer og databaser, der omfatter kortlægning og overvågning af havpatte- dyr og havfugle samt Natura 2000-områder:

• Danmarks Miljøportal

• Naturbasen - Danmarks Nationale Artsportal

• DOF-basen - af Dansk Ornitologisk Forening

• De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

• Danske arter på EF-Habitatdirektivets Bilag II, IV & V, xxxxxxxxxxxx.xx

• Natura 2000 planer 2016 (data indeholdt i de endelige Natura 2000-planer 2016-21)

• Data fra undersøgelser af effekter af sandfodring på fugle, som tidligere er udarbejdet for Kystdirektoratet.

Herudover er der anvendt data fra de nationale overvågningsrapporter, NOVANA rapporter, som udarbejdes af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) for Miljøstyrelsen på baggrund af over- vågning af havpattedyr og havfugle i det marine miljø.

De eksisterende forhold er beskrevet ud fra tilgængelig viden, og der er ikke udført feltarbejde for kortlægning af havpattedyr og havfugle.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af havpattedyr, havfugle og beskyttede marine områder er tilstrækkeligt.

15.2 Eksisterende forhold

I det følgende er beskrevet eksisterende forhold for forekomst af de almindeligt forekommende arter af havpattedyr og havfugle samt beskyttede marine områder langs med strækningen ved Lønstrup.

15.2.1 Havpattedyr

Spættet sæl, gråsæl, hvidnæse, vågehval og marsvin er de mest udbredte havpattedyr i Nord- søen114. Langs Vestkysten forekommer regelmæssigt tre arter af havpattedyr: Marsvin, spættet sæl og gråsæl.

Havpattedyr er generelt beskyttede og marsvin, spættet sæl og gråsæl optræder på Habitatdirek- tivets bilag II, og der er derfor udpeget særlige habitatområder for arterne. Herudover er marsvin også en bilag IV-art.

Marsvin

Marsvin (Phocoena phocoena) er den mest almindelige hval i Danmark, og er den eneste, som yngler i de danske farvande, men artens specifikke yngleområder kendes ikke. Dog observeres en

114 Naturstyrelsen. 2012. Danmarks Havstrategi – Basisanalyse. xxx.xxx.xx.

høj andel af hunner med kalve langs Vestkysten i sommermånederne115. Marsvin kan både fore- komme kystnært og på åbent hav. Marsvin er en bilag IV-art er den beskyttet overalt, hvor den yngler eller raster. Marsvin bestandene i Nordsøen, Skagerrak og de indre farvande vurderes til at være stabile, og er listet som ikke truet (LC) på Den danske Rødliste fra 2019116. Civile observati- oner af marsvin i form af enten svømmende individer eller strandede døde individer, viser at mar- svin kan ses langs med kysten ved Lønstrup117, men det vurderes at tætheden af marsvin er lav på baggrund af føromtalte overvågningsdata.

Marsvin orienterer sig og jager ved hjælp af ekkolokalisering, hvilket betyder, at de kan søge føde i mørke, selv om de også ser godt under vand. Marsvins hørelse er tilpasset livet under vandet, og de kommunikerer med hinanden ved hjælp af lyde. Hørelsen hos tandhvaler er kendetegnet ved meget høj følsomhed (lave tærskler) for høje frekvenser.

Spættet sæl

Spættet sæl er den almindeligste sælart i de danske farvande, og udbredelsen er inddelt i fire po- pulationer: Vestlig Østersø, Kattegat, Limfjorden og Vadehavet. Spættet sæl er fredet og seneste tællinger fra 2016 af spættet sæl opgør den samlede danske bestand til ca. 16.000 dyr118.

Spættet sæl forekommer i kystnære farvande og går på land på uforstyrrede småøer, sand- strande og rev for at hvile, yngle eller skifte pels. Arten er meget stedfast, hvad angår hvileplad- ser, men kan i forbindelse med fødesøgning komme mange kilometer væk fra deres faste hvile- plads, dog typisk under 25 km.

Sæler er generalister, som tilpasser sig til de fiskearter, der er tilgængelige i fødesøgningsområ- det. De jager primært ved hjælp af synet, er også i stand til at søge føde i mørke. Sæler kan høre både i vand og i luften, og kommunikerer ved hjælp af lyde.

Der forekommer ikke hvilepladser for spættet sæl på selve strækningen ved Lønstrup. Tællinger af spættet sæl fra august 2015 og 2016 viser at der findes hvilepladser for spættet sæl på inder- siden af Agger Tange i Nissum Bredning samt ved Læsø119, som begge ligger over 120 km væk fra strækningen ved Lønstrup. I forbindelse med udarbejdelse af VVM for havmøller ved Vester- hav Nord120 blev der udført flytællinger af spættet sæl i VVM-redegørelsens undersøgelsesområde ud kysten ved Thyborøn-Ferring, og her blev der observeret seks spættede sæler. Civile registre- ringer af spættet sæl viser, at arten ses langs kysten ved Lønstrup 121. Spættet sæl er vurderet som ikke truet (Least Concern, LC) på Den Danske Rødliste122.

Gråsæl

Gråsælen blev fredet i 1967 og er på trods af tegn på fremgang, stadig relativ sjælden i Dan- mark. Spættede sæler er generalister med hensyn til føde, og spiser de tilgængelige fiskearter.

115 Aarhus Universitet, DCE Center for Miljø og Energi, 2019, NOVANA, Marsvin, xxxxx://xxxxxx.xx.xx/xxxxx/xxxxx- 2016/pattedyr/marsvin/

116 Aarhus Universitet 2019, Institut for Bioscience, Rødlistesystemet, xxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxxx/xxxxxxxxxxxx

117 Xxxxxxxxxxxx.xx

118 Xxxxxx, X.X. (red.) 2018: Marine områder 2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 253.

119 Xxxxxxxx, X (2017). Baggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i Danmark. Notat fra DCE til MST.

120 Vesterhav Nord Havmøllepark. VVM-redegørelse og miljørapport Del 2.Det marine miljø Xxxxxxxxx.xx, NIRAS 2015.

121 xxx.xxxxxxxxxxxx.xx

122 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Rødlistesystemet, xxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxxx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxx- stesystemet/

Gråsæl lever som spættet sæl kystnært, men svømmer i højere grad end spættet sæl ud på læn- gere fødesøgningstogter og kan dermed træffes langt til havs. Arten er meget stedfast, hvad an- går hvilepladser, som findes på uforstyrrede småøer, sandstrande og rev. Her går gråsælerne i land for at hvile, yngle eller skifte pels.

I forbindelse med udarbejdelse af VVM for havmøller ved Vesterhav Nord123 blev der udført flytæl- linger af gråsæl i VVM-redegørelsens undersøgelsesområde ud kysten ved Thyborøn-Ferring, og her blev der observeret seks gråsæler. Tællinger af gråsæl fra august 2015 og 2016 viser, at der findes hvilepladser for gråsæl på indersiden af Agger Tange i Nissum Bredning og ved Læsø124, som begge ligger over 120 km væk fra strækningen ved Lønstrup. Civile registreringer af gråsæl viser, at arten ses langs kysten ved Hirtshals og Løkken, som ligger hhv. nord og syd for stræk- ningen ved Lønstrup125.

Gråsæl er ligesom spættet sæl følsom overfor menneskelig forstyrrelse i yngletiden, mens un- gerne dier, og mens de har pelsskifte. Bevaringsstatus for arten er vurderet ugunstig pga. en me- get lille og svingende bestand. De vigtigste lokaliteter for sæler i de danske farvande er pålagt reservatbestemmelser for at sikre sælerne uforstyrrede hvilepladser primært i yngleperioden, un- der diegivningen og i den periode, hvor sælerne fælder pelsen126.

Gråsælen er vurderet som sårbar art (VU vulnerable) på Den Danske Rødliste127. Derudover er gråsælen inkluderet i bilag II i Bonn-konventionen128.

15.2.2 Havfugle

De fuglearter, som findes på strækningen ved Lønstrup, omfatter både vadefugle, der søger føde langs kysten på lavt vand og egentlige havfugle, som opholder sig det meste af livet til havs. Va- defuglene er beskrevet i kapitel 16 om Natur på land.

Nogle af de forekommende fuglearter optræder på bilag 1 eller bilag 2 på Fuglebeskyttelsesdirek- tivet129. Arter, der optaget på bilag 1, er sårbare arter med en ugunstig bevaringsstatus i Europa, og som derfor er strengt beskyttede i EU inden for fuglebeskyttelsesområderne, mens bilag 2 om- fatter regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, der forekommer i et antal af international eller national betydning.

De arter af havfugle, som på baggrund af ovenstående undersøgelser og civile registreringer130 vurderes at kunne forekomme regelmæssigt på strækningen ved Lønstrup, er listet i Tabel 15-1. Det skal fremhæves, at der overvejende er tale om ikke-ynglende fugle, oftest i mindre flokke, og hvor de fleste generelt opholder sig på vanddybder > 10 meter.

Art

Beskyttelsesstatus

Alk

(Alca torda)

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2.

Rødlistet som NT (næsten truet art) i Danmark

Dværgmåge

(Hydrocoloeus minutus)

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.

123 Vesterhav Nord Havmøllepark. VVM-redegørelse og miljørapport Del 2.Det marine miljø Xxxxxxxxx.xx, NIRAS 2015.

124 Xxxxxxxx, X (2017). Baggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i Danmark. Notat fra DCE til MST.

125 xxx.xxxxxxxxxxxx.xx

126 Miljøministeriet, Forvaltningsplan for spættet sæl og gråsæl. xxxxx://xxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx- kiv/2008/dec/forvaltningsplan-for-spaettet-sael-og-graasael/

127 Aarhus Universitet 2019, Institut for Bioscience, Rødlistesystemet, xxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxxx/xxxxxxxxxxxx

128 Bonn-konventionen Konvention om beskyttelse af migrerende dyr

129 Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer)

130 xxx.xxxxxxxx.xx og xxx.xxxxxxxxxxxx.xx

Art

Beskyttelsesstatus

Rødlistet som RE (forsvundet) i Danmark, hvilket vurderes ud fra den status som ynglefugl.

Ederfugl

(Somateria mollissima)

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2.

Ikke truet i Danmark

Fløjlsand

(Melanitta fusca)

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2.

Ikke truet i Danmark

Hættemåge

(Chroicocephalus ridibundus)

Ikke truet i Danmark, men bestanden er faldende.

Lomvie

(Uria aalge)

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2.

Rødlistet som NT (næsten truet art) i Danmark

Mallemuk

(Fulmarus glacialis)

Ikke truet i Danmark

Ride

(Rissa tridactyla)

Rødlistet som NT (næsten truet art) i Danmark

Rødstrubet lom (Gavia stellata)

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.

Ikke truet i Danmark

Sortstrubet lom (Gavia arctica)

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.

Ikke truet i Danmark

Sildemåge

(Larus fuscus)

Ikke truet i Danmark

Sortand (Melanitta nigra)

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2. Ikke truet i Danmark

Stormmåge

(Larus canus)

Ikke truet i Danmark

Sule

(Morus bassanus)

Ikke truet i Danmark

Svartbag

(Xxxxx xxxxxxx)

Ikke truet i Danmark

Sølvmåge

(Larus argentatus)

Ikke truet i Danmark

Tabel 15-1. Havfugle langs strækningen ved Lønstrup, som forekommer i større antal og som benytter stræk- ningen i længere perioder.

I forbindelse med udarbejdelse af VVM for havmølleparker ved Vesterhav Nord131 er der foretaget omfattende kortlægning af forekomster af havfugle indenfor VVM-redegørelsernes undersøgelses- område ved kysten ud for Thyborøn-Ferring. Særligt rød- og sortstrubet lom og sortand nævnes i den sammenhæng, hvilket understøttes af data fra studiet langs Vestkysten og Årgab i år 2000132. I VVM-redegørelsen for Vesterhav Nord beskrives sortand og lommer som de vigtigste havfuglearter i undersøgelsesområdet.

Fordeling af lommer (både rød- og sortstrubet) langs Vestkysten er kortlagt i forbindelse med en undersøgelse foretaget for Vattenfall i 2011 baseret på flytællinger fra 2008 og 2009 133 Koncen- trationen af lommer er størst i området fra Thyborøn ned mod Vadehavet, og mere sporadisk om- kring strækningen ved Lønstrup. Hertil blev langt størstedelen af lommer observeret langt fra ky- sten og dermed udenfor de kystnære områder, hvor sandfodringen vil foregå.

I forbindelse med NOVANA overvågningen er der foretaget overvågning af forekomsten af sortand under de landsdækkende optællinger. Optællinger, hvor tætheden langs Vestkysten indgår, er se- nest foretaget i 2012-13 134. Koncentrationen af sortand langs Vestkysten er størst i området fra

131 NIRAS, 2015, Vesterhav Nord Havmøllepark. VVM-redegørelse og miljørapport Del 2. Det marine miljø Xxxxxxxxx.xx

132 Ornis Consult 2000. Fuglebestande ud for vestkysten og ved Årgab

133 Xxxxxxxx, I.K. & Xxxxxxx, R.D. 2011. Abundance and distribution of selected waterbird species in Danish marine ar- eas. Report commissioned by Vattenfall A/S. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark. 62 pp.

134 Xxxx et al. 2015. Fugle 2012-2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 170 s. - Videnskabelig rapport nr. 125 xxxx://xxx0.xx.xx/xxx/XX000.xxx

Ringkøbing Fjord ned mod Vadehavet, men der ses også mange sortænder omkring strækningen ved Lønstrup. Sortænder opholder sig på åbent hav og søger typisk føde på større vanddybde.

15.2.3 Beskyttede marine områder og bilag-IV arter

Langs strækningen ved Lønstrup findes flere marine beskyttede områder, der behandles i det føl- gende.

Natura 2000-områder

Ud for og nord for strækningen ved Lønstrup findes to marine Natura 2000-områder:

• N202 Lønstrup Rødgrund

• N203 Knudegrund

N202 Lønstrup Rødgrund ligger ca. 1,5 km ud for kysten ved Lønstrup, hvor der foretages sand- fodring. N202 består af habitatområdet H202 af samme navn. N202 er udelukkende udpeget for den marine naturtype rev. N203 Knudegrund ligger i en afstand af ca. 11 km nord for stræknin- gen ved Lønstrup. N203 er udelukkende udpeget for den marine naturtype rev.

Langs strækningen ved Lønstrup forekommer der ikke fuglebeskyttelsesområder i tilknytning til Natura 2000-områderne. De nærmeste fuglebeskyttelsesområder ligger i Limfjorden ca. 30 km syd for strækningen og på østkystsiden af Jylland ved Frederikshavn.

15.2.4 Bilag IV-arter

Bilag IV-arter er dyre- og plantearter, som optræder på EU’s habitatdirektivs135 bilag IV. Langs strækningen ved Lønstrup kan der i det marine miljø optræde bilag IV-arten marsvin, som er be- skrevet i afsnit 15.2.1.

15.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Sammenfattende vurderes, at kystbeskyttelse i form af sandfodring ikke vil føre til væsentlige på- virkninger af havpattedyr eller havfugle langs strækningen ved Lønstrup.

Ved kystnær fodring ved klapning eller rainbowing eller ved strandfodring vil der ske en fysisk forstyrrelse af havbunden, hvor kystnær fodring påvirker en større del af den vanddækkede del af havbunden i forhold til strandfodring. Den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med sandfodring forventes ikke at påvirke marsvin eller sæler, da arterne er meget mobile og vil svømme væk fra området i den korte periode, hvor klapning eller rainbowing foregår. Da de indi- rekte effekter via fødegrundlaget vurderes som begrænsede, vil dyrene derfor ikke blive forstyr- ret eller få indskrænket deres fødegrundlag i betydelig grad. Konsekvensen af fysisk forstyrrelse af havbunden vurderes derfor samlet set at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på marsvin og sæler.

I forbindelse med sandfodringen vil der i en midlertidig periode være forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment. Udbredelsen af sedimentfanerne kan strække sig op til 20 km mod nord svarende til området øst for Hirtshals. Den direkte effekt af øget forekomst af suspenderet sedi- ment i vandsøjlen ved sandfodring vurderes ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af marsvin og sæler. Det skyldes, at marsvin jager ved brug af ekkolokalisering og sæler kan jage og navigere uden brug af synet. Samtidig er marsvin og sæler meget mobile med stor rækkevidde i sin fødes-

135 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter xxxxx://xxx-xxx.xx- xxxx.xx/XxxXxxXxxx/XxxXxxXxxx.xx?xxxxXXXXX:00000X0000:XX:XXXX

øgning, og de indirekte effekter via fødegrundlaget er vurderet som begrænsede, da populations- niveauet for fisk ikke påvirkes. Konsekvensen fra suspenderet sediment på marsvin og sæler vur- deres dermed samlet set at være ubetydelig.

Marsvin og sæler vurderes ikke at være følsomme overfor sedimentation af suspenderet stof på havbunden, hvoraf konsekvensen for marsvin og sæler ved sedimentation på havbunden i forbin- delse med sandfodring vurderes at være ubetydelig.

Langs strækningen ved Lønstrup er der dog ikke kendte yngleområder for marsvin, og stræknin- gen indgår ikke i de såkaldte hotspots for marsvin i Danmark136. Langs strækningen ved Lønstrup er de nærmeste hvilepladser for spættet sæl og gråsæl hhv. i Limfjorden, på indersiden af Agger Tange, samt ved Læsø, og dermed ikke langs med selve kysten af strækningen. Forstyrrelse fra skibe og maskiner og mandskab på land i forbindelse med kystbeskyttelsen vurderes dermed ikke at påvirke sæler på land eller marsvin. Konsekvensen for havpattedyr i forbindelse med visuel forstyrrelse og luftbåren støj vurderes ubetydelig.

For marsvin og sæler i vand vurderes den væsentligste kilde til forstyrrelser fra skibstrafik at være undervandsstøj137. Det er imidlertid usandsynligt, at sæler og marsvin bliver ved sandfod- ringsskibet, når sandfodringen foregår, og når skibene sejler mellem indvindingsområderne og fodringslokaliteten. Når dyrene flygter, vil lydstyrken aftage med afstanden, og dermed vil dyrene nå udenfor en afstand, hvor de risikerer at pådrage sig temporære eller permanente høreskader. Konsekvensen for marsvin og sæler af undervandsstøj i forbindelse med sandfodring vurderes derfor at være begrænset for enkeltindivider og ubetydelige på populationsniveau, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på sæler og marsvin.

Den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med sandfodring forventes ikke at på- virke havfugle, da de vurderes at svømme eller flyve væk fra området i den korte periode, hvor kystnær fodring foregår. Nogle havfugle, som f.eks. måger, kan dog ligefrem opsøge strækninger som strandfodres, hvor de spiser de bunddyr, som følger med sandet fra indvindingsområdet.

Sortand og lom (både rød- og sortstrubet) beskrives som de arter, der forekommer i størst antal langs strækningen ved Lønstrup. Arterne opholder sig typisk på åbent vand og søger føde på større dybder, end hvor der forekommer sandfodring, hvormed konsekvensen for havfugle som følge af fysisk forstyrrelse vurderes at være ubetydelig.

Den forringede sigtbarhed i vandsøjlen på grund af suspenderet sediment som følge af sandfod- ring kan påvirke fødesøgningen for de havfugle, der jager fisk i vandsøjlen ved hjælp af synet. Havfuglene vurderes at være tilpasset de dynamiske forhold på strækningen, hvor der findes en naturlig høj baggrundskoncentration af suspenderet sediment. Det vurderes desuden, at fuglene i perioder med forhøjede sedimentkoncentrationer har gode muligheder for at fortrække til alterna- tive raste- og fødesøgningsområder langs med kysten. De indirekte effekter via fødegrundlaget vurderes som begrænsede, idet populationsniveauet for bundfauna og fisk ikke påvirkes. Konse- kvensen for havfugle af suspenderet sediment i forbindelse med sandfodring vurderes derfor samlet set at være ubetydelig.

136 Aarhus University, Department of Bioscience. Surveillance of Harbour porpoises. xxxx://xxxx.xx.xx/xx/xxxxx-xxxxxx- ence/organisation/marine-mammal-research/populations-and-monitoring/surveillance-porpoises/

137 Xxxxxxx et al. 2016. Sejlads med vandscooter, jetski og lignende fartøjer. Konsekvenser for fugle og havpattedyr

ved en udvidelse af mulighederne for sejlads i Natura 2000-områder og vildtreservater. Aarhus Universitet, Teknisk rap- port fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 88

Sedimentation på havbunden, som følge af spild, vil potentielt kunne påvirke de arter af havfugle, herunder sortand, som søger føde på bunden i form af bundfauna. Sortand udgør den domine- rende del af de arter af havfugle, der lever af bundfauna på strækningen ved Lønstrup. Da sor- tand primært opholder sig på åbent hav og jager på vanddybder over fem meters dybde, forven- tes arten ikke at blive påvirket af sedimentation på havbunden. Den indirekte påvirkning af føde- grundlaget fra sedimentation vurderes at være begrænset, da populationsniveauet af bundfauna eller fisk ikke påvirkes. Konsekvensen for havfugle af sedimentation vurderes dermed at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på havfugle.

Forstyrrelse fra skibets fysiske tilstedeværelse og luftbåren støj vurderes at påvirke havfugle i området forskelligt. Havfuglene opholder sig typisk på åbent hav og søger føde på større vand- dybder. Dermed vil påvirkningsgraden af visuel forstyrrelse og luftbåren støj i forbindelse med sandfodring være lille. Konsekvensen for havfugle i forbindelse med sandfodring vurderes at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning fra visuel forstyrrelse og luftbåren støj på havfugle.

Påvirkninger fra sandfodring i form af bl.a. spredning af sediment i vandsøjlen, sedimentation på havbunden og tilstedeværelsen af fartøjer kan potentielt påvirke marine naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne N202 'Lønstrup Rødgrund' og N203 ’Knudegrund’. Der er derfor foretaget en væsentlighedsvurdering for områderne, hvoraf det frem- går, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af de marine naturtyper på udpegningsgrundla- get for Natura 2000-område N202 og N203 i forbindelse med sandfodringen.

Langs strækningen ved Lønstrup er den eneste marint forekommende bilag IV-art marsvin. Der er som beskrevet i det ovenstående er der ikke væsentlige påvirkninger af bilag IV-arten mar- svin. Dermed er der ikke væsentlige påvirkninger af populationen af marsvin i forbindelse med strandfodring, og muligheden for opretholdelse af den økologiske funktionalitet for arten påvirkes ikke.

16. NATUR PÅ LAND

Kapitlet beskriver påvirkningen af terrestrisk natur i forbindelse med fællesaftalen for kystbeskyt- telse ved Lønstrup. De vurderede naturforhold omfatter beskyttede naturtyper, naturområder og arter samt biodiversitet i bred forstand.

16.1 Metode

De eksisterende naturforhold for strækningen ved Lønstrup er beskrevet på baggrund af skrive- bordskortlægning og feltbesigtigelse inden for en korridor på 250 meter fra kystlinjen. Kortlæg- ningen har haft til formål at danne grundlag for en vurdering af den planlagte kystbeskyttelses påvirkning af naturen på land og omfatter:

• Habitatnaturtyper; arts-, struktur- og naturtilstand, antal karakteristiske arter, kystbeskyttel- sesforhold, invasive arter138 139

• Bilag IV-arter; forekomst139 140

• Beskyttet natur jf. naturbeskyttelseslovens § 3; antal karakteristiske arter, kystbeskyttelses- forhold, invasive arter 139

• Beskyttet natur jf. naturbeskyttelseslovens § 3-vandløb; økologisk tilstand jf. vandområde- plan139141

• Fredede områder; fredningens formål

• Særligt sjældne og karakteristiske arter for området (bl.a. fugle, fredede og rødlistede ar- ter)142

• Biodiversitet; en bred vurdering af påvirkning af natur langs kysten generelt baseret på em- nerne ovenfor.

Metoderne anvendt er skrivebordskortlægning og feltbesigtigelse. Det vurderes, at data- og vi- densgrundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af terrestrisk natur er tilstrækkeligt.

16.2 Eksisterende forhold

I det følgende beskrives naturen langs strækningen ved Lønstrup, herunder Natura 2000-områ- der, § 3-beskyttet natur og fredede områder.

Kystnaturen er karakteriseret ved at være meget dynamisk og formet af de stærke, forstyrrende kræfter fra havet og vinden, som aftager med afstand til havet. I lige linje fra kysten og ind imod land findes mange steder en naturlig rækkefølge af naturtyper i forskellige successionsstadier.

Kysterne er Danmarks mest betydningsfulde bidrag til biodiversiteten i et internationalt perspek- tiv. Her findes klitter, strandenge og kystdynamik, som der ikke findes mage til mange steder i Europa. Samtidig hører kysterne til den mest uberørte natur i Danmark, fordi store strækninger er undsluppet kultivering og bebyggelse143. Hele kyststrækningen ud for Lønstrup er beskyttet af

138 MiljøGIS for Natura 2000 planer 2016, 2018. xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?&&xxxxxxxxxxxxxx0000xxxxxx0- 2016

139 Naturdata 2018. xxxx://xxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxXxxxXxxxxx?xxxxxxXxxxxx%X0%X0xxxxxxx%00x%X0%X0xxxxx

140 MiljøGIS for Natura 2000 planer 2016, 2018. xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?&&xxxxxxxxxxxxxx0000xxxxxx0- 2016

141 MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021. Juni 2016, 2018. xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxx- xxxxxxxx0-2016

142 DOFbasen, 2018. Dansk ornitologisk Forening (DOF) database over observationer af fugle. xxxxx://xxxxxxxx.xx/

143 Xxxxxx, X., Xxxxxx-Xxxxxx, P., Xxxx, T.E., Xxxxxxxx, X., Xxxxxxxxxx, X., Xxxxxxx, B., Xxxxxxxx, L.W., Xxxxxxx, X., Xxxxxxxxx, X., Xxxxxx, M.D.D., Xxxxxxxxxxx, M., Xxxxxx, A.S., Xxxxxxxxx, S., Xxxxxxxx-Xxxxxxxx, X., Xxxxxxxxxx, X., Xxxxx, P.H., Xxxxxxxx, X., Xxxxxx, B. & Xxxxx, X. 2011: Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Dan- marks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815.

klitfredning jf. naturbeskyttelsesloven § 8, og en stor del af arealet inden for 250 meter fra ky- sten er udpeget som beskyttet natur jf. naturbeskyttelseslovens § 3. Desuden er kysten yngle- og levested for flere dyrearter, som er beskyttet af dansk og international lovgivning.

Ved Lønstrup findes en særlig geologi bestående af næsten lodret stående lerlag, der er overlejret af et lag flyvesand. Kysten er under kraftig erosion fra havet, og de yngste klittyper er derfor ikke til stede. Yderst mod kysten findes klitvegetation på flyvesandsaflejringerne, og på toppen af klin- ten i Lønstrup findes bebyggelse. Nord og syd for byen findes områder med overdrev på toppen af den sandede kystskrænt. Skrænterne er pletvist bevoksede med en blanding af klitvegetation og ruderat vegetation karakteristisk for næringsrig og forstyrret lerjord.

16.2.1 Natura 2000-områder

På strækningen ved Lønstrup ligger to Natura 2000-områder på land. Natura 2000-område N7 ’Rubjerg Knude og Lønstrup Klint’ grænser mod syd op til strækningen ved Lønstrup. Mod nord ligger Natura 2000-område N6 ’Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å’, i en afstand af mini- mum 5 km målt i luftlinje.

Natura 2000-områderne er primært udpeget for at beskytte kystnaturen med klitnaturtyperne, de bagvedliggende fjorde og de tilknyttede fugle og andre dyrearter. I forbindelse med kystbeskyt- telse er det relevant at vurdere påvirkningen af naturforholdene tættest på kysten, hvor kystbe- skyttelsen vil kunne få en potentiel påvirkning på Natura 2000-udpegningsgrundlaget. De mest sårbare naturtyper er klitnaturtyperne, og de mest sårbare arter er dem der har klitlandskabet som leve- og ynglested.

16.2.2 § 3-områder og fredede områder

Kyststrækningen med undtagelse af stranden og områder med bebyggelse er på begge sider af Lønstrup udpeget som § 3-beskyttet overdrev. Yderst mod kysten findes en kystskrænt domine- ret af hjælme, og herefter findes kalkoverdrev på grund af en geologisk forekomst af moræneler omkring Lønstrup. Kalkoverdrevet er generelt i en moderat tilstand, og her findes en blanding af karakteristiske arter for overdrev som engelskgræs, knold-ranunkel og sandstar, men også mere ruderate arter, der indikeret forstyrrelse bl.a. fra bebyggelse, som f.eks. ager-padderok og skval- derkål144.

Stranden er kraftigt påvirket af hård kystbeskyttelse, og generelt er naturen langs strækningen i en ringe til dårlig tilstand på grund af fysisk kystbeskyttelse, manglende naturlig dynamik og for- styrrelse fra bebyggelse og færdsel.

Arealfredninger har bl.a. til formål at beskytte landskaber, naturen, dyr og planter og deres leve- steder. Ved Lønstrup findes det fredede område Lønstrup Bæksti, der blev fredet i 1939. Området blev fredet for at bevare det smukke og landskabeligt værdifulde parti i dets naturlige tilstand og bl.a. henkastning af jord, nyanlæg og beplantning forbydes145.

Projektområdet grænser mod syd op til det fredede område Mårup Kirke og Rubjerg Knude. Om- rådet blev fredet i 1948 for at bevare arealerne i deres naturlige tilstand, og bebyggelse og be- plantning forbydes, mens almenheden sikres adgang146.

16.2.3 Arter på habitatdirektivets Bilag IV og fredede arter.

Langs strækningen ved Lønstrup er der ikke registreret bilag IV-arter i umiddelbar nærhed af ky- sten. Der er registreret bilag IV-padder i tilknytning til ferske områder inde i landet ved bl.a.

144 Naturdata 2018. xxxx://xxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxXxxxXxxxxx?xxxxxxXxxxxx%X0%X0xxxxxxx%00x%X0%X0xxxxx

145 Xxxxxxxx Xxxxxxxx Bæksti. xxxxx://xxx0.xxxx.xx/xxx/00000.00.xxx

146 Fredning Mårup Kirke. xxxxx://xxx0.xxxx.xx/xxx/00000.00.xxx

Skallerup Klit, og der er registreret markfirben ved Rubjerg Knude samt mod nord ved bl.x. Xxxxxxxx strand. Odder er ligeledes registreret inde i landet ved Skallerup Kirke.

Markfirben vurderes dermed at være den eneste bilag IV-art, som kan forekomme på land langs strækningen ved Lønstrup.

I forbindelse med stærk vestenvind observeres en del havfugle, som ses langs hele Jammerbug- ten, men som ikke er knyttet til selve stranden. Skrivebordskortlægningen omfatter fuglearter, der er registreret til at opholde sig på stranden eller i vandkanten. Ifølge DOF-basen (stræknin- gen ved Lønstrup Strand, Harrerenden) raster et mindre antal vadefugle i strandkanten i trækti- den, eksempelvis sandløber, alm. ryle, islandsk ryle og stor præstekrave. På høfderne og bølge- bryderne raster om vinteren sortgrå ryle, der er en fåtallig vintergæst i Danmark. I selve klinten er der ifølge DOF-basen rapporteret om ynglende digesvale i 2014147.

16.2.4 Biodiversitet

Biodiversitet er betegnelsen for mangfoldigheden af alt levende, hvilket vil sige antallet af arter, den genetiske diversitet inden for arter, diversiteten af levesteder og økosystemer samt den funktionelle diversitet (herunder processer) i økosystemet. Status for biodiversitet langs de dan- ske kyster er, at den for 64 % af de evaluerede elementer er i tilbagegang, for 18 % af elemen- terne er der fremgang, og for de resterende 18 % er udviklingen ukendt. Ud af ni evaluerede artsgrupper er syv i tilbagegang. Værst ser det ud for ynglefugle, løbebiller, padder og rensdyrla- ver. Fælles for mange af arterne i tilbagegang er, at de kræver naturlig dynamik ved kysten, både hvad angår havets og vindens slid på kysten og vandets fri bevægelighed.

Som de største trusler mod biodiversiteten i kystens økosystem nævnes bl.a. afvanding, nærings- belastning og kystbeskyttelse (hård og blød). Hertil kommer direkte habitattab og fragmentering på grund af bebyggelse og anden arealanvendelse samt spredning af invasive arter.148

Strækningen ved Lønstrup ligger i Hjørring Kommune. Kommunen har en formuleret naturpolitik, der indeholder en række målsætninger og handlinger, der sigter mod at styrke naturen samt dens værdi for borgerne. Målsætningerne har primært fokus på at sikre den lokalt karakteristiske natur og de særlige arter, der er knyttet hertil.

16.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Natura 2000-område N7 ’Rubjerg Knude og Lønstrup Klint’ der kan blive påvirket direkte af den planlagte kystbeskyttelse ved indbygning af sand, fysisk og visuel forstyrrelse fra færdsel med maskiner. Samtidig kan ændret kystmorfologi og dynamik på kystskrænten som følge af sandfod- ring generelt medføre en påvirkning. Der er derfor udarbejdet en væsentlighedsvurdering. Natura 2000-området N6 ’Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å’, ligger i en afstand af minimum fem kilometer målt i luftlinje fra strækningen ved Lønstrup. På grund af afstanden vurderes der ikke at ske påvirkninger af udpegede naturtyper eller arter. Sedimentfaner fra sandfodringsaktiviteter vil kunne forekomme i havet ud for Natura 2000-området, men det vurderes, at der ikke vil være påvirkninger ind i selve Natura 2000-område af udpegede naturtyper, som vil kunne føre til væ- sentlige ændringer af deres naturtilstand.

147 DOFbasen, 2018. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) database over observationer af fugle. xxxxx://xxxxxxxx.xx/. 148 Xxxxxx, X., Xxxxxx-Xxxxxx, P., Xxxx, T.E., Xxxxxxxx, X., Xxxxxxxxxx, B., Xxxxxxx, B., Xxxxxxxx, L.W., Xxxxxxx, X., Xxxxxxxxx, X., Xxxxxx, M.D.D., Xxxxxxxxxxx, M., Xxxxxx, A.S., Xxxxxxxxx, X., Xxxxxxxx-Xxxxxxxx, X., Xxxxxxxxxx, X.,

Xxxxx, P.H., Xxxxxxxx, V., Xxxxxx, B. & Xxxxx, X. 2011: Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Dan- marks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815.

For de terrestriske naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N7 vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning ved den planlagte kystbeskyttelse på naturtypernes tilstand eller bevaringsmålsætninger.

Strømretningen og sandbevægelsen ved Lønstrup er overvejende nordgående, og det vurderes, at sandfodring langs strækningen ikke vil medføre en sandaflejring i Natura 2000-område N7, som ligger umiddelbart syd for. Den planlagte kystbeskyttelse vurderes på den baggrund ikke at medføre hverken en direkte eller indirekte påvirkning ved ændret kystdynamik med betydning for naturtyperne kystklint/klippe eller kalkoverdrev, som ligger i den nordlige del af Natura 2000-om- rådet.

Generelt betyder en stabilisering af kysten ved strandfodring, at erosion af strand og skrænt mindskes, og at brud i beplantningen forekommer i mindre omfang end under naturlige forhold. Resultatet er, at den naturlige strand- og klitdynamik langs kysten påvirkes negativt.

Overdrevene på toppen af skrænten vurderes ikke at blive påvirket direkte af tilførsel af sand ved strandfodring, da de ligger højt over stranden. Indirekte vurderes det, at kystskrænten vil blive påvirket ved en stabilisering af kysten, hvilket vil mindske risikoen for erosion af kystskrænten. En reducering af den naturlige erosion vil betyde, at de naturlige successionsmønstre vil blive på- virket, og at der vil ske en forskydning af vegetationen imod mere stabile vegetationstyper. Det vil medføre en mere lukket vegetation med f.eks. færre pionerarter og enårige arter, som kræver forstyrrelse og bar jord.

Omvendt vil en stabilisering af kystdynamikken medføre mindre risiko for, at den yderste del af de beskyttede overdrev på toppen af skrænten skylles bort. Under naturlige forhold ville naturty- perne tilpasse sig kystdynamikken, men da der ikke er plads til, at arterne kan sprede sig ind i landet på grund af arealanvendelse til bl.a. bebyggelse, fungerer kystbeskyttelsen i praksis også som en sikring af de beskyttede naturtyper langs kysten. På den baggrund vurderes konsekven- sen at være moderat og positiv for naturtilstanden af de beskyttede overdrev.

Den fysiske forstyrrelse ved brug af maskiner og aktiviteter vurderes ikke at have konsekvenser for de beskyttede naturtyper, da der ikke finder færdsel sted uden for eksisterende veje og spor eller færdsel ovenfor kystskrænten.

Det tilførte sand til stranden kan potentielt indeholde organisk stof, som kan påvirke naturtyperne med næringsstoffer, når sand og fine partikler blæses med vinden ind i landet. En øget tilgænge- lighed af næringsstoffer kan forrykke balancen mellem forskellige vegetations- og naturtyper, så mere næringsrige typer favoriseres. Det indvundne sand indeholder en meget lille andel af orga- nisk materiale og silt, og dermed også næringsstoffer. Samlet set vurderes konsekvensen at være ubetydelig.

Brug af skibe og maskiner ved strandfodring og evt. lastbiler ved tilkørsel af sand medfører emis- sion af udstødningsgasser i form af bl.a. kvælstofoxider (NOX), der kan medføre deposition af kvælstof, da gasserne spredes med vinden og afsættes på overflader i omgivelserne. Udfældning af NOX-gasser kan derfor bidrage til kvælstofforurening eller næringsberigelse af beskyttede na- turtyper.

Naturtyperne langs kysten er allerede i nogen grad med baggrundsbelastningen påvirket af næ- ringsstoffer, og kystbeskyttelsens merbelastning med kvælstof vil kun medføre små biologiske

xxxxxxxxx, der ifølge Danmarks Miljøundersøgelse ikke kan påvises. Konsekvensen for de beskyt- tede naturtyper i forbindelse med deposition af kvælstof fra de anvendte maskiner på stranden og havet vurderes derfor at være begrænset.

Klitterne er levested for bilag IV-arten markfirben, der lever, yngler og raster på kystskrænten og de bagvedliggende arealer, hvor der ikke sker færdsel i forbindelse med kystbeskyttelsen. Færd- sel sker på stranden og ad eksisterende veje og stier, hvor der i forvejen er en del forstyrrelse, som gør områderne uegnet til ophold for markfirben. Dermed vurderes en eventuel påvirkning af bilag IV-arten ikke at være væsentlig, og der vurderes ikke at ske en forringelse af bestandens økologiske funktionalitet.

Ved strandfodring vil strand og strandkant blive påvirket af forstyrrelse og indbygning af sand, der kan forringe fredede fugles mulighed for fødesøgning. Omvendt kan det indpumpede sand in- deholde smådyr som tilfører en ny kortvarig fødekilde til strandfugle. Da påvirkningen er lokal og midlertidig, vurderes det, at de rastende vadefugle og småfugle i en vis udstrækning stadig vil kunne fouragere i området eller alternativt kan opsøge nærtliggende, uforstyrrede områder, uden at det vil påvirke dem væsentligt. Der er ikke konstateret ynglefugle på selve stranden men dige- svaler udgraver redehuller i stejle erosionsskrænter, hvor kystbeskyttelsen reducerer den natur- lige kystdynamik, og der vil være færre erosionsskrænter. Kystskrænterne vil dog formentlig sta- dig stedvis være egnede som redesteder for digesvale, idet der vil være lokale erosionsskrænter. Konsekvensen vurderes at være begrænset for rastende vade- og småfugle langs strækningen ved Lønstrup.

Fredningen omkring Mårup Kirke omfatter ikke stranden, hvor der sker kystbeskyttelse, hvorfor selve arbejdet med kystbeskyttelsen ikke vurderes at påvirke fredningen. Fredningen Lønstrup Bæksti strækker sig ud over kysten, hvor der sker strandfodring. Kystbeskyttelsen bidrager til at bevare Bækstiens og de omkringliggende skrænters udstrækning. På den baggrund vurderes det, at den planlagte kystbeskyttelse er i overensstemmelse med fredningernes formål, og dermed medfører kystbeskyttelsen ikke nogen konsekvenserne for fredningerne på strækningen.

Den planlagte kystbeskyttelse vil medføre en begrænset påvirkning af biodiversiteten, som følge af ændringerne i de naturlige processer i form af bl.a. næringsstofforurening og ændring af kyst- dynamik samt øget fysisk forstyrrelse. Til gengæld vil kystbeskyttelses sikre, at klitnaturen langs kysten bevares som naturtype i dens nuværende udstrækning. På den baggrund vurderes konse- kvensen af fællesaftalen at være begrænset.

17. KULTURARV OG HISTORISKE INTERESSER

Kapitlet beskriver påvirkninger af kulturhistoriske interesser i forbindelse med fællesaftalen for kystbeskyttelse af strækningen ved Lønstrup.

17.1 Metode

De eksisterende kulturhistoriske forhold er kortlagt, beskrevet og vurderet på baggrund af føl- gende kilder:

• Slots- og Kulturstyrelsens databaser om ”Fund og fortidsminder” og ”Fredede og bevarings- værdige bygninger”

• Arkivalsk kontrol fra de ansvarlige arkæologiske museer: Vendsyssel Historiske Museum og Nordjyllands Kystmuseum

• Hjørring Kommuneplan 2017-29

• Data fra relevante hjemmesider og kilder fra bl.a. Hjørring Kommune, Naturstyrelsen, Trap Danmark og Historisk Atlas.

De kulturhistoriske interesser er generelt kortlagt inden for et undersøgelsesområde langs kysten, der svarer til kystlinjen og 200 meter ind i landet samt 500 meter ud i vandet. I særlige tilfælde medtages markante kulturminder i længere afstand fra kysten, hvis det vurderes, at de påvirkes af aktiviteter i forbindelse med kystbeskyttelsen.

Der findes ingen beskyttede sten- og jorddiger eller fredede og bevaringsværdige bygninger in- den for eller i nærheden af undersøgelsesområdet.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere projektets påvirkninger af kulturhistoriske interesser på strækningen er tilstrækkeligt, da der findes relevante data af god kvalitet.

17.2 Eksisterende forhold

I det følgende beskrives strækningens kulturhistoriske interesser, herunder:

• Kulturhistorisk udvikling

• Fund og fortidsminder

• Hjørring Kommunes kulturhistoriske udpegninger

17.2.1 Kulturhistorisk udvikling

Ved Lønstrup Klint, syd for Lønstrup, dukker der løbende spor op efter tidligere tiders beboere i området, fra de ældste stenalderjægere omkring 12.000 år gamle flintredskaber til tilsandede gårde fra 1500-tallet. Livet på kystskrænten har til alle tider været præget af det barske vejr, som har gjort fiskeri farefuldt, og den store sandflugt har begrænset betingelserne for græsning og dyrkning af afgrøder.149

Lønstrup opstod som ladeplads for skudehandelen omkring 1765150. Hovederhvervet i Lønstrup var kystfiskeri og skudehandel hovedsageligt med Norge og England, indtil jernbanen Aalborg- Hjørring-Frederikshavn blev anlagt i 1871, hvor byen mistede sin betydning for handel og fi- skeri.151

149 Naturstyrelsen, Ruberg Knude området, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxx/

150 Historisk Atlas, Lønstrup fiskerleje, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxxx_xxxxxxxxxx_(00000)

151 Hjørring Kommune, Hjørring Kommunes kulturmiljøer, xxxx://xxxxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxxx/000000/Xxxxxxx- tur-75-dpi.pdf

I august 1877 fik et skybrud Lønstrup Bæk til at løbe over sine bredder på grund af de store vandmængder både fra regnen, men også afstrømning fra de højereliggende områder. Vand- mængderne medførte, at jorden på begge sider af vandløbet skred ned og blev revet med ud på havet sammen med seks huse. Ødelæggelserne delte byen i to og var et alvorligt slag for de fat- tige borgere i Lønstrup.152 Aviser skrev om hændelsen og ødelæggelserne, hvilket fik mange nys- gerrige rejsende til at besøge byen. Hændelsen blev derfor startskuddet til Lønstrups udvikling fra fiskerleje til badeby. I begyndelsen af 1900-tallet var Lønstrup det største badested i Nordjyl- land.153

I 1921 blev den første kystbeskyttelse ved Lønstrup etableret, og i 1980 var et større kystbeskyt- telsesprojekt på tegnebrættet. Den sidste etape af den hårde kystbeskyttelse blev udført i 1983, hvor der blev etableret 11 bølgebrydere på kyststrækningen ud for Lønstrup lavet af granitblokke fra de norske fjelde. Desuden blev der etableret høfder og skråningsbeskyttelse samtidig med, at der jævnligt blev sandfodret på strækningen.154 Senest er der sket ombygning af området ved landingspladsen omkring 2015.

Kystbeskyttelse i form af sandfodring har bidraget til at ændre de kulturhistoriske elementers vi- suelle fremtræden, da sandet helt eller delvist har tildækket nogle af strandbreddens kulturhisto- riske elementer. Sandfodringen og den hårde kystbeskyttelse har dog også bidraget til at forhin- dre, at nogle de kulturhistoriske elementer er endt i havet, som følge af kysttilbagetrækning.

Sandfodringen og hård kystbeskyttelse har beskyttet klitterne mod nedbrydning, hvormed nogle af bunkeranlæggene blev sikret mod at ende på strandbredden og senere i havet.

17.2.2 Fund og fortidsminder

Inden for undersøgelsesområdet findes ingen fredede fortidsminder. Til gengæld findes tre ikke- fredede fortidsminder på land, som består af et enkelt fund, vragdel og et militærvæsen. Enkelt- fund er fundet af borgere og efterfølgende indleveret til museet. Enkeltfundene findes derfor ikke på den registrerede placering længere, da de er i museets varetægt. Et registreret fund kan dog i nogle tilfælde antyde, at der kan findes flere fortidsminder i området.

På havbunden er der registreret to bosættelser og ét vrag, som er over 100 år gammelt 155 . Som følge af vragets alder er det beskyttet af museumslovens §29g stk. 2. Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af vraget. Bosættelserne er fjernet fra deres place- ring, hvorfor der ikke kræves yderligere beskyttelse af dem. Vraget formodes delvist blotlagt på bunden og formodes placeret på mellem tre og syv meters dybde. Vraget er registreret ca. 500 meter fra kysten, men formodes at befinde sig 100 meter fra kysten. Vraget er et populært mål for dykkere.156 Forholdene på bunden er dynamiske, hvorfor skibet kan være blotlagt i forskellig grad over året.

17.2.3 Kommunernes kulturhistoriske udpegninger

Inden for undersøgelsesområdet har Hjørring Kommune udpeget et værdifuldt kulturmiljø med tilhørende retningslinjer i Hjørring Kommuneplan 2016. Det værdifulde kulturmiljø ligger centralt på strækningen (st. 500-650) og omfatter den ældste del af Lønstrup by og sommerhusene på Møllebakken.

152 Danmarks Naturfredningsforening og Xxxx X. Xxxxxxx Xxxx, Lønstrup Bæksti, xxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxx/xx- enstrup-baeksti/

153 Hjørring Kommune, Hjørring Kommunes kulturmiljøer, xxxx://xxxxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxxx/000000/Xxxxxxx- tur-75-dpi.pdf

154 Hjørring Kommunearkiv, Kystsikringen af Lønstrup, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxxxxxxxx_xx_Xxxxxxxx_(00000)

155 Slots- og kulturstyrelsen, Fund og fortidsminder, Lokalitetsnummer 190703-23, xxxx://xxx.xxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx- tidsminder/Lokalitet/189136/

156 Gibraltar S/S, Vragguiden, xxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxx.xxx?xxx0000

Hjørring Kommuneplan 2016 fastlægger følgende med retningslinje 15.1 for beskyttelse af værdi- fulde kulturmiljøer: ”Der skal ved byggeri, anlægsarbejde og andre ændringer indenfor de værdi- fulde kulturmiljøer, jf. kortet, tages hensyn til de kulturhistoriske værdier.”157

17.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

De ikke-fredede fortidsminder, der er fundet på stranden og på klinten på strækningen, består især af enkeltfund, som efterfølgende er fjernet fra findestedet, og som derfor ikke kan påvirkes af kystbeskyttelsen. Befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig, der er placeret forskellige steder i klit- terne bag ved klinten vurderes ikke at blive påvirket af kystbeskyttelsen, da entreprenørmaski- nerne anvender de eksisterende veje, ligesom de kan styre udenom anlæggene. En eventuel på- virkning af et fortidsminde vil være vedvarende, da fortidsmindet ikke kan genskabes. Efter strandfodring kan sandet helt eller delvist dække de synlige jordfaste fortidsminder, som samtidig beskyttes mod at ende i havet, hvor de i højere grad kan blive nedbrudt. Konsekvensen af til- dækningen vurderes at være begrænset, da fortidsmindernes funktion som kulturhistorisk ele- ment ikke ødelægges. Der vil dermed ikke være en væsentlig indvirkning på fortidsminder på land.

Strandfodring kan gøre stranden bredere i op til 100 meter målt fra klitfoden, så både registre- rede og endnu ukendte fortidsminder på havbunden inden for 100 meter fra klintfoden kan blive tildækket af sand. Sandet vurderes ikke at ødelægge eller ændre tilstanden af fortidsminderne, hvormed konsekvensen ved tildækningen vurderes at være begrænset. Der vil dermed ikke være en væsentlig indvirkning på fortidsminder inden for de 100 meter fra klitfoden.

Ved anvendelse af flyderørledning anvendes bundankre til fastgørelse af rørledningen. Det vurde- res, at ankrene kan beskadige fortidsminder, når ankrene sænkes ned på havbunden. Da fortids- minder over 100 år er beskyttet af museumsloven, vurderes en skadelig påvirkning at være væ- sentlig, hvis der ikke indføres afværgetiltag. Der skal derfor holdes en afstand på 500 meter til vraget, som er ældre en 100 år. Afstanden kan reduceres, hvis der udføres en forudgående ma- rinarkæologisk undersøgelse. Efter gennemførelse af afværgetiltaget vurderes der ikke at ske skade på de beskyttede fortidsminder.

I forbindelse med strandfodring kan rørledningen også lægges på havbunden, men da rørlednin- gen sænkes langsomt og ligger stille på havbunden, vurderes den ikke at kunne beskadige for- tidsminder på havbunden. På den baggrund vurderes brugen af bundliggende rørledning ikke at have konsekvenser for fortidsminder på havbunden.

Ved kystnær fodring tilføres havbunden store mængder sand. Det vurderes, at tilførslen af sandet ikke vil ødelægge fortidsminder, men blot tildække eventuelle synlige fortidsminder med sand, som kan beskytte dem mod naturlig nedbrydning. Konsekvensen vurderes at være begrænset og positiv, hvormed der ikke er en væsentlig indvirkning på fortidsminder på havbunden i forhold til kystnær fodring.

157 Hjørring Kommune, Kommuneplan 2016, xxxx://xxxxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxx/0#/0000

18. MATERIELLE GODER

Kapitlet beskriver påvirkningen af materielle goder ved gennemførelse af den planlagte kystbe- skyttelse ved Lønstrup.

18.1 Metode

• Skrivebordsundersøgelse af eksisterende viden fra tidligere analyser, undersøgelser, rappor- ter, samt Hjørring Kommunes hjemmeside.

• Interviews med Hjørring Kommune og Lønstrup Turistbureau. Hertil er der foretaget en felt- tur, hvor der blev indgået dialog med lokalbefolkningen langs strækningen.

• Indsamling af ejendomsdata på den relevante strækning fra hhv. Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) og OIS.

• Indsamling af data for landbrugsarealer fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

• Indsamling af data for vejinfrastruktur vha. GIS.

• Indsamling af data for vindmøller fra Energistyrelsen.

• Indsamling af data for tekniske anlæg fra Energistyrelsen, FOT og Hjørring Kommune.

Analysen er gennemført ved at undersøge, hvilke materielle goder, der ligger inden for et under- søgelsesområde fra kystlinjen og 200 meter ind i landet ved Lønstrup.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af materielle goder er til- strækkeligt, og der er ikke identificeret væsentlige mangler i data i forbindelse med arbejdet.

18.2 Eksisterende forhold

De eksisterende forhold er beskrevet i fire underafsnit, som sætter fokus på private ejendomme, landbrugsarealer, erhvervsejendomme, infrastruktur og tekniske anlæg.

I de følgende underafsnit beskrives de eksisterende materielle goder på strækningen ved Løn- strup, som relaterer sig til de nævnte emner.

18.2.1 Private ejendomme

På strækningen ved Lønstrup ligger der en række bygninger inden for undersøgelsesområdet. I alt 115 private ejendomme ligger inden for undersøgelsesområdet, hvor 75 er sommerhuse, og 40 er beboelsesejendomme. For at kombinere de identificerede bygninger med relevant informa- tion vedrørende ejendomsværdier er der foretaget en screening af, hvilke bygninger, der kan genfindes i BBR- og ESR-registret. Heraf konkluderes det, at der ligger 107 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på 173 mio. kr. inden for undersøgelsesområdet. Der er tale om 75 som- merhuse og 35 beboelsesejendomme. Der fremgår ikke ejendomsværdier for de resterende otte bygninger, hvilket kan skyldes, at de har en meget lav vurderingsværdi.158

18.2.2 Landbrugsarealer

Der er ingen landbrugsarealer inden for undersøgelsesområdet, da strækningen er udlagt til be- boelse og sommerhusområder.

18.2.3 Erhvervsejendomme

Der er identificeret fire erhvervsejendomme samt fire bygning under kategorien ”andet” inden for undersøgelsesområdet. For at kombinere de identificerede bygninger med relevant information vedrørende ejendomsværdier er der foretaget en screening af, hvilke bygninger, der kan genfin- des i BBR- og ESR-registret. Den samlede ejendomsværdi for de fire erhvervsbygninger er 6,5

158 Det skal bemærkes, at ikke alle matriklens oplysninger er med i ESR. Matrikelnumre kan have mere end én lod, som ovenikøbet kan ligge geografisk adskilt fra hinanden. ESR har ikke oplysninger herom.

mio. kr. I ESR-registret er én ud af de fire bygninger under kategorien ”andet” fundet. Ejendoms- værdien for bygningen ligger på 1,8 mio. kr. Der fremgår ikke ejendomsværdier for de resterende tre bygninger, hvilket kan skyldes, at de har en meget lav vurderingsværdi.

18.2.4 Infrastruktur og tekniske anlæg

Vejene er inddelt i hhv. befæstede og ubefæstede veje. De primære veje til og fra Lønstrup er Strandvejen og Møllebakkevej. Strandvejen fører gennem Lønstrup by og ned til kysten. Søndre Strandvej og Nordre Strandvej fører ned til Lønstrup Strand. Der ligger sammenlagt 0,8 km be- fæstet vejnet og 6,4 km ubefæstet vejnet i undersøgelsesområdet. Der findes ingen større tekni- ske anlæg inden for undersøgelsesområdet.

18.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Den planlagte kystbeskyttelse vurderes på sigt at medføre en styrket beskyttelse af de private ejendomme og de tilknyttede interesser på strækningen ved Lønstrup. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område på strækningen, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering i områ- det, som kommer lokalsamfundet til gode. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse er der- for samlet set moderat og positiv for de private ejendomme langs strækningen.

Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt til at begrænse sandflugt, da klinten i højere grad bevarer dens plantedække, når erosionen af kystlinjen begrænses. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klinten. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag.

Projektet medfører, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningen.

Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i en afstand, hvor den ikke befinder sig i risikozonen inden for perioden. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps af den sydlige del (st. 600-1.130), som følge af en 100 års stormhændelse. Kon- sekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes samlet set som begrænset og positiv.

19. TURISME OG REKREATION

Kapitlet beskriver påvirkningen af turisme og rekreation i forbindelse med den planlagte kystbe- skyttelse af kyststrækningen ved Lønstrup.

19.1 Metode

De eksisterende forhold og projektets miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af en omfat- tende indsamling af viden i form af:

• Skrivebordsundersøgelse af eksisterende viden fra tidligere analyser, undersøgelser, rappor- ter samt Hjørring Kommunes hjemmeside.

• Interviews med Hjørring Kommune og Lønstrup Turistbureau. Hertil er der foretaget en felt- tur, hvor der blev indgået dialog med lokalbefolkningen langs strækningen.

• Statistik fra VisitDenmark og Danmarks Statistik.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere kystbeskyttelsens påvirkninger af turismen på Vestky- sten er tilstrækkeligt.

19.2 Eksisterende forhold

I det følgende beskrives de eksisterende forhold for turisme og rekreative muligheder for stræk- ningen ved Lønstrup med fokus på kystens og kystbeskyttelsens betydning.

19.2.1 Kystturisme

Indsatsen for at beskytte kysten har igennem årtier været med til at forme det fascinerende og varierede kystlandskab på Vestkysten, som i stigende omfang tiltrækker besøgende fra nær og fjern, og som i dag gør Vestkysten til et af de vigtigste områder for kystturisme i Danmark.

Kyst- og naturturismen er det største forretningsområde målt på omsætning og antal overnatnin- ger i dansk turisme.159 I alt 86 % af Vestkystens turister angiver strand, kyst og hav som et vig- tigt motiv for at tage til Vestkysten, imens 80 % fremhæver naturoplevelser som et af de vigtig- ste beslutningspunkter. Badeforhold, børnevenlighed, mulighed for at vandre, lokalt liv og kultur er også afgørende for mange af turisterne.

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at ca. 40 % af turisterne på Vestkysten rejser med børn160, og at i alt 47 % af kyst- og naturturisterne i Nordjylland og 62 % i Sydjylland er udlæn- dige, hvilket er markant flere end i resten af landet.161

En undersøgelse fra VisitDenmark viser, at 40 % af udenlandske kyst- og naturturister dyrker sport og motion under deres ophold i Danmark. De mest populære aktiviteter omfatter vandre- ture, længere cykelture og lystfiskeri. 162

159 Danmarks Statistik og VisitDenmark, 2016.

160 Partnerskab for Vestkyst Turisme, 2018, Vestkysten i dag og i fremtiden – Afsæt for udviklingsplan for Vestkysten.

161 VisitDenmark, 2016, Kyst- og naturturister i Danmark.

162 VisitDenmark, 2016, Kyst- og naturturister i Danmark.

Turisme og forbrug

Feriebyen Lønstrup tiltrækker naturligt flest danskere, men også nordmænd, tyskere og andre europæiske turister. Ses der bort fra Skallerup Seaside Resort bærer Lønstrups overnatningsste- der præg af gæster fra turistsegmentet ’Det Gode Liv’, som typisk er par, venner og veninder på over 40 år, som nyder livet, maden og naturen i og omkring Lønstrup.163

Turismefaciliteter, attraktioner og oplevelser

Lønstrup er kendt som ’Kunstens by ved Vesterhavet’, idet Lønstrup er et populært feriested for både kunstnere, kunsthåndværkere, skuespillere og komponister. Lønstrup har derfor mange kunst- og kulturtilbud. Strandvejen i Lønstrup er tæt belagt med glaspustere, keramikere, smyk- kekunstnere, billedkunstnere og gallerier.164

Mårup Kirke blev opført i starten af 1200-tallet og lå dengang cirka to kilometer fra kysten syd for Lønstrup. Kysten rykkede hele tiden nærmere, og i 2008 blev toppen af kirken nedtaget, så kun væggene stod tilbage. I 2015 blev de sidste rester af kirken nedtaget. Kirkegården og gravene står urørt og vil følge naturens gang og på et tidspunkt styrte i Vesterhavet.165

Rubjerg Knude er det højeste punkt i Jammerbugten. Den største attraktion nær Lønstrup er Ru- bjerg Knude Fyr, som ligger langs vandet lidt syd for Lønstrup. Da Rubjerg Knude Fyr blev bygget i 1899, blev det placeret på det højeste sted 200 meter inde i landet. Men gradvist har vinden og havet nedbrudt klinten, og fyret var derfor i risiko for at styrte i havet. I oktober 2019 blev Xx- xxxxx Xxxxx Xxx derfor flyttet 70 meter længere ind i landet, og kan ifølge beregninger stå i sik- kerhed for havet i de næste 20-40 år166.

19.2.2 Rekreative muligheder

Lønstrup er omgivet af natur bestående af hvide sandstrande og den imponerende vandreklit, Ru- bjerg Knude som samtidig er en del af Lønstrup Klint. Lønstrup er anlagt i slugten langs Lønstrup bæk. Bækslugten blev dannet under et voldsomt skybrud i 1877 og ligger i dag midt i den xxxxxx xxxxxx.000

Lønstrup Strand er kendetegnet ved de mange bølgebrydere, der er anlagt for at hindre kystero- sion. Der er i øjeblikket ti bølgebrydere ved Lønstrup stand, som giver stranden gode badefor- hold, da der mellem høfderne skabes rolige laguner med lavt vand. Hertil er stranden et resultat af gentagne sandfodringer. Sandstranden bliver brugt til både strandfodbold, volley, tennis, dra- geflyvning, vandring og løb, idet stranden er bilfri. Som nævnt ligger Lønstrup Klint også ved Lønstrup. Den 15 km lange klint strækker sig fra Lønstrup i nord til Løkken i syd. Klinten består af sand og lerlag, der er aflejret under den sidste istid for 10.000 - 50.000 år siden.168 På Lønstrup strand er der muligheder for strandfiskeri på den etablerede fiskebro.

Der findes flere cykel- og mountainbikeruter, som både løber langs stranden, i klitterne og i sko- ven. Lønstrup er en del af North Sea Trail (Nordsøstien), den internationale vandrerute, hvor der er etableret vandreruter på gamle historiske spor rundt om hele Nordsøen.

163 Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxxx & Co. Hvidbog, Oplevelsesbaseret Kystturisme. xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xx- dia/1133/cktplushvidbogplusinteractiveplus72plusspread.pdf

164 Visit Nordjylland. Lønstrup. xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx

165 Lønstrup Turistforening. Lønstrup, 2018, Danmark. xxxxx://xxx.xxxxx.xxx/xx/xxxxxxxx/xxxxxxxxxx/00000000/xxx- bosampco-kopi

166 Flytning af Rubjerg Fyr xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx/0000/xxxxxxxx/xx-xxxxxx-xxxxxxx-xxxxx-xxx-xxxxxxxxx/

167 Toppen af Danmark, Lysets Land. Naturkatastrofen i Lønstrup. xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxx- mark/se-oplev/baekslugten-naturkatastrofen-i-lonstrup-gdk595207

168 Toppen af Danmark, Lysets Land. Xxxxxxxx Xxxxx. xxxxx://xxx.xxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx-xxxxx-xxx000000

19.2.3 Udvikling af turisme

Turismen er et historisk erhverv i Lønstrup, hvor der er blevet bygget badehoteller og luksuriøse sommerhuse op gennem hele 1900-tallet. Udviklingen andre steder langs Vestkysten skræmte lokalsamfundet i Lønstrup, hvorfor der i 1970’erne blev udarbejdet en bevaringsplan, hvor der blev udpeget bevaringsværdige byhuse. Bevaringsplanen blev i 2004 indarbejdet i en lokalplan, hvor der bl.a. indføres bopælspligt i dele af det historiske Lønstrup. Det er sket for at modarbejde tendensen, at flere og flere huse omdannes til sommerhuse og butikker. Mens turismen andre steder langs Vestkysten udvikler sig mere frit, styres udviklingen i Lønstrup relativt stramt.

Lokalplanen for Lønstrup, at den bl.a. har til formål at bevare Lønstrup bys identitet som en kystby med en enkel byggestil og samtidig støtte Lønstrup som center for turistmæssige service- funktioner.169

19.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Den planlagte kystbeskyttelse vil medføre, at kysterosionen nedbringes, og at de attraktive kyst- forhold for turister og andre brugere af strandene bevares eller forbedres. Bevaring af kystforhol- dene vil sikre, at der stadigvæk er mulighed for at besøge og anvende kyst og strand samtidig med, at kystens attraktioner og rekreative muligheder opretholdes.

Den planlagte kystbeskyttelse vil medføre midlertidige påvirkninger af turisme og rekreation langs kysten, mens der udføres sandfodring og andet arbejde. Forstyrrelserne herfra kan for- styrre oplevelsen af kystlandskabet, ligesom turister og besøgene kan blive forstyrret af især støj, men også luftforurening fra skibe og maskiner. Det kan specielt være tilfældet for f.eks. turister, der opholder sig længere tid ved kyststrækningen, hvor arbejdet finder sted. Det vurderes samlet set, at den midlertidige negative konsekvens af den planlagte kystbeskyttelse for kystens attrak- tionsværdi for turister og brugere er moderat.

Kystens visuelle udtryk kan ændre midlertidigt karakter efter strandfodring. Kystbeskyttelsesind- satsens midlertidighed forventes derfor ikke at kunne påvirke kysten visuelt i et omfang, som vil have negativ indflydelse på turismen. Derimod kan velholdte strande giver de besøgende et ind- tryk af trygge rammer, der bidrager til at fastholde stranden som et besøgsmål, som turister vil vende tilbage til. Den hårde kystbeskyttelse er en del af det kendte strandbillede, hvorfor det også har betydning, at anlæggene fremstår velbevarede og tilgængelige. Hertil kan selve kystbe- skyttelsesindsatsen tiltrække turister, som er nysgerrige på, hvordan indsatsen finder sted. Ved gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse bibeholdes stranden og kystnaturen som attrak- tive besøgsmål. Det vurderes derfor, at konsekvensen af kystbeskyttelsen vil være moderat og positiv.

Kystbeskyttelsesarbejdet kan påvirke muligheden for rekreativ anvendelse af stranden, hvor især strandfodring kan fylde meget på stranden, når der udlægges rørledninger langs med kystlinjen med en samlet længde på op til én kilometer. Under strandfodringen er det fortsat muligt at gå langs stranden, men det er ikke muligt at passere rørene på grund af deres størrelse. Det kan derfor være besværligt at bevæge sig ned til havet de steder, hvor der udføres strandfodring. Li- geledes kan strandfodring ved tilkørsel med lastbiler, påvirke anvendelsesmuligehden af stran- den, mens dette står på. Der kan desuden have en forstyrrende effekt, at der kan transporteres sand med lastbiler gennem byen. Det skyldes øget trafik og de gener, som tunge køretøjer med- fører, herunder støj og luftforurening.

169 Hjørring Kommune, Teknisk forvaltning. Lokalplan nr. 430.7, Lønstrup, Vedtaget, 4. udkast maj 2004. xxxxx://xxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxx_xxxxxx/xxxxxxxxx/xxxxxx_xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx/xx_000_0_Xxxxxxxxx.xxx

Kystbeskyttelsen kan samtidig begrænse lysten til at udøve rekreative aktiviteter, så længe ar- bejdet står på, da strandgæster har en forventning om, at der er begrænsede forstyrrelser fra maskiner på stranden. Påvirkningen af turisme og rekreation begrænses dog af, at kystbeskyt- telse i højsæsonen i perioden midt juni til midt august undgås. Det vurderes derfor samlet set, at den negative konsekvens af den planlagte kystbeskyttelse for rekreative muligheder er begræn- set og midlertidig.

Kystbeskyttelsen vurderes samtidigt til at medføre en langvarig og høj grad af påvirkning af kyst- strækningen, hvor stranden og kystnaturen vil blive bibeholdt som attraktive besøgsmål. Desu- den vurderes det, at kystbeskyttelsen vil have en moderat og positiv konsekvens for de rekrea- tive faciliteter og muligheder langs kysten, da kysten kan anvendes på samme måde som i dag så længe kysten kystbeskyttes.

Endelig vil den planlagte kystbeskyttelse medføre en lokal og langvarig påvirkning af turismeud- viklingen, som vurderes at medføre moderate og positive konsekvenser. Det skyldes, at fællesaf- talen i høj grad er med til at understøtte den nuværende turismeaktivitet og samtidig danne gro- bund for fremtidig udvikling på området.

20. BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED

Kapitlet beskriver fællesaftalens påvirkning af befolkning og menneskers sundhed langs stræknin- gen ved Lønstrup.

20.1 Metode

De eksisterende forhold og fællesaftalens miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af:

• Skrivebordsundersøgelser af eksisterende viden fra tidligere analyser, undersøgelser, rappor- ter samt Hjørring Kommune.

• “Opfattelse af risiko for oversvømmelse”, Kystdirektoratet og Fødevareøkonomisk Institut

(2005, 2010)

• Interviews med Hjørring Kommune og Lønstrup Turistbureau. Hertil er der foretaget en felt- tur, hvor der blev indgået dialog med lokalbefolkningen langs strækningen.

• Beskrivelser og vurderinger af karakteristika ved projektet og beskrivelse og vurdering af øv- rige miljøfaktorer i miljøkonsekvensvurderingen, herunder støj og vibrationer, luftforurening, landskab, kulturarv, natur, turisme og materielle goder.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af befolkningen og menne- skers sundhed er tilstrækkeligt.

20.2 Eksisterende forhold

Kystbeskyttelsens betydning for befolkningen og menneskers sundhed afhænger af de relevante boligområders afstand til kysten, samt af hvor ofte og over hvor lang tid kystbeskyttelsesarbejdet udføres.

20.2.1 Sundhed

I forhold til menneskers sundhed er det især støj og luftforurening fra aktiviteterne i forbindelse med kystbeskyttelsen, der potentielt kan have negativ betydning. Befolkningens tilgængelighed til og mulighed for at benytte kyststrækningen til friluftsliv og rekreative aktiviteter har til gen- gæld stor positiv betydning for menneskers sundhed.

Der sker generelt meget sjældent personulykker i forbindelse med arbejdet med kystbeskyttelse, og emnet behandles derfor ikke nærmere.

Støj

Aktiviteterne i forbindelse med kystbeskyttelsen i form af sejlads med sandfodringsskibe nær stranden og kørsel med tunge køretøjer og maskiner på stranden medfører en øget støjbelast- ning, hvor aktiviteterne finder sted. Intensiteten af kystbeskyttelsen forventes større i den nuvæ- rende aftale, da fællesaftalen udvides væsentligt fremover sammenlignet med forrige aftale.

Støj fra kystbeskyttelsesarbejdet kommer primært fra entreprenørmaskiner, som arbejder på stranden og evt. lastbiler, der kører med sand til stranden. Sandfodringen foregår i døgndrift, hvorfor der også vil forekomme støj i natperioden i tidsrummet fra kl. 22.00 til 7.00. Tilkørsel med lastbiler vil dog kun foregå i hverdage kl. 07 – 18. Arbejdet er en glidende proces, hvor ar- bejdsstedet flytter sig langs kysten i takt med kystbeskyttelsesarbejdet skrider frem.

Støjen fra aktiviteterne kan skabe gener for fastboende, turister i sommerhuse og de erhvervsdri- vende, såsom campingpladser, der er afhængige af turistindtægter. Ifølge interviews med Hjør- ring Kommune er der dog ikke kendskab til henvendelser fra borgere eller erhvervsdrivende, som har oplevet gener i forbindelse med kystbeskyttelsen.

Luftforurening

Målinger fra Nationalt Center for Miljø og Energi viser, at Vestkysten generelt er kendetegnet ved relativt lave gennemsnitlige koncentrationer af luftforurening.170 Skibe og maskiner, der anvendes ved den eksisterende kystbeskyttelse, udleder emissioner med udstødningen, som potentielt kan have betydning for menneskers helbred. Det drejer sig især om emissioner fra skibe og fra ma- skiner på land, der giver anledning til forhøjede immissioner af NO2 (kvælstofdioxid), partikler mindre end 2,5 μm og partikler mindre end 10 μm.

Rekreation og sundhed

Natur og de unikke landskaber omkring Lønstrup er et varemærke for Hjørring Kommune. Kom- munen har fokus på at beskytte naturen og landskabet, da det skaber gode forhold for bl.a. tu- risme, friluftsliv og folkesundheden. Hjørring Kommune har sikret offentlig adgang og god tilgæn- gelighed til Lønstrup Strand og det bagvedliggende kystlandskab i form af vandre-, cykel- og ri- deruter.171

Hjørring Kommune understøtter et bredt udbud af forskellige friluftsaktiviteter, som har stor be- tydning for livskvalitet, sundhed og oplevelser. Det drejer sig både om ridning, vandring, moun- tainbike, surfing, paraglidning, kanosejlads, havkajak, badning, meditation, lystfiskeri, fugleople- velser, primitiv overnatning, familieskovtur og meget mere. 171

I øvrigt finder flere motionsløb og sportsarrangementer sted ved kysten, som inddrager dele af kyststrækningen og stranden. Her kan bl.a. nævnes ”Rubjerg Knude-løbet”.

Befolkningens tilgængelighed til og mulighed for at benytte strækningen ved Lønstrup til frilufts- liv, rekreative aktiviteter og lokale arrangementer har også stor betydning for menneskers sund- hed. De rekreative forhold beskrives nærmere i kapitel 19 om Turisme og rekreation.

20.2.2 Badesikkerhed

Lønstrup Strand byder på gode badeforhold, da der mellem de ti bølgebrydere skabes rolige lagu- ner med lavt vand. Der kan dog være stærk strøm omkring selve bølgebryderne, hvilket kan på- virke badesikkerheden.172 Kystbeskyttelsen på strækningens målsætning har været at standse til- bagerykningen af kysten, hvor risikoen for smalle strande og dybt vand tæt ved kysten er blevet mindre.

Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed forekom de fleste drukneulykker i Danmark i peri- oden 2001-14 ved strand, kyst eller åbent hav (65 %). Der er i perioden 2001-14 sket en enkelt druknedødsulykke på strækningen mellem Lønstrup og Hirtshals. 173

20.2.3 Trafikal sikkerhed

Lønstrup er kendetegnet ved et vejnet med snævre vejforløb, som gør det uhensigtsmæssigt med massiv tung trafik. Dele af vejnettet, især tæt ved kysten, har et meget smalt vejprofil omgivet af bygninger og støttemure uden faciliteter til lette trafikanter eller mulighed for vigemanøvrer.

170 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Digitalt Danmarkskort over luftforureningen, xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxx-xxxxxxxxxxxx-xxxx-xxxxxxxxxxxxxxxx/

171 Hjørring Kommune, Kommuneplan 2016, xxxxx://xxxxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxx/0#/

172 Thisted Kommune, Badevandsprofiler, xxxx://xxx.xxxxxxx.xx/Xxxxxx/XxxxxXxxxxx/XxxxXxx/Xxxxxxxxxxxxxxxxx.xxxx

173 Druknedødsfald i Danmark 2001-2014, Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (2016)

Vejens udformning gør det muligt for to personbiler at passere hinanden på Strandvejen med for- sigtighed, men kørsel med lastbil kræver, at bilisterne enten skal vige for de store køretøjer, eller at passage sker ved meget lav hastighed.

Det har i forbindelse med tidligere strandfodringer vist sig at være muligt for lastbiler at passere igennem byen. Der er dog stadig forskellige steder langs strækningen i Lønstrup, hvor der kan opstå konflikter pga. pladsbegrænsninger.

I trafiktællingen fra 2014 på Strandvejen er der målt en gennemsnitshastighed på 24,4 km/t, hvilket er en del under den tilladte hastighed på 50 km/t. Naturlig lav hastighed er med til at re- ducere risikoen for konflikter og ulykker, og det giver de forskellige trafikantgrupper gode mulig- heder for at tilpasse sig den øvrige trafik.

Der er ikke kendskab til ulykker i forbindelse med trafik relateret til kystbeskyttelsen ved Løn- strup i perioden 1984-2018. Derudover er det oplyst af Hjørring Kommune primo maj 2019, at der ikke er nogen borgere i Lønstrup, som har klaget over den tunge trafik, eller dens hastighed, i forbindelse med tidligere strandfodringer.

20.2.4 Tryghed

Havet har gennem tiderne gjort store indhug i Vestkysten og har gjort beboerne langs kysten utrygge. I dag er kystbeskyttelsen derfor stadig et fast punkt på dagsordenen i mange grundejer- foreninger, som er bekymrede for deres ejendomme og lokalområde jf. kapitel 18 Materielle go- der. Specielt i vinterhalvåret, hvor stormene truer, og havets kræfter kan gøre skade på bygnin- ger, infrastruktur og i værste fald koste menneskeliv, giver havets hærgen anledning til bekym- ring.

Jo tættere på kysten en bolig ligger, jo større er værdien af sandfodringen for den pågældende boligejer. Forholdet afspejler sig også i det faktum, at det primært er borgere, der bor i yderste række, som henvender sig til Hjørring Kommune for at udtrykke deres bekymring omkring risi- koen for erosion af kysten ud for deres hus eller sommerhus. Det er både enkelte borgere, som henvender sig, men også borgerforeninger, grundejerforeninger samt politikere i området. Folk forventer og regner med, at kystbeskyttelse fortsat prioriteres fra politisk side.

Trygheden, der er forbundet med fortsat kystbeskyttelse, indgår også i købsbeslutningen, når nye borgere flytter til kystområderne. For folk, der overvejer at investere i området, er kystbeskyttel- sen vigtig, når de f.eks. skal investere i et sommerhus. Borgere, som står overfor en langsigtet investering, vil forsikres om, at området ikke oversvømmes eller eroderes en gang i fremtiden.

20.2.5 Beskæftigelse

Kystbeskyttelsen har både direkte og indirekte betydning for beskæftigelsen. Dels i form af den direkte beskæftigelse i forbindelse med kystbeskyttelsesarbejdet, og dels i form af ansatte inden- for turisme og havnerelaterede aktiviteter.

Ifølge nuværende entreprenør har der i fællesaftaleperioden fra 2014-2018 været ansat ca. 100- 120 mand pr. sæson til at varetage sandfodringen på fællesaftalestrækningen, Lodbjerg - Nymin- degab, og de tre mindre hovedstrækninger ved Skagen, Lodbjerg og Blåvand. Det har ikke været muligt at dele antallet af beskæftigede op på de forskellige fællesaftalestrækninger.

En væsentlig andel af befolkningen i Lønstrup og omegn er beskæftiget inden for turismeerhver- vet, og turismen bidrager til en stor del af omsætningen i Lønstrup. Turismen skaber arbejdsplad- ser i hele Hjørring Kommune, hvor turismeskabt beskæftigelse i kommunen svarer til 7,3 % af

den samlede beskæftigelse i kommunen.174 Det svarer til 2.066 turismeskabte årsværk, bl.a. in- den for serviceerhvervene såsom overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kul- tur og forlystelser.175 Turisterne skaber grundlag for flere butikker, end Lønstrup ellers ville have. Det skaber arbejdspladser i detailhandlen og har afledte effekter i mange andre brancher.176 Løn- strup har mange kunsthåndværkere og gallerier i byens midte. Der er bl.a. glaspustere, kerami- kere, smykkekunstnere, ravslibere, kunstmalere og billedhuggere. Byen har også en række ca- feer og restauranter.

Ifølge Hjørring Kommunes turistchef er Lønstrup sammen med Løkken to stærke feriebyer med hver deres særlige identitet, hvorfor en stor del af de 2.066 turismeskabte arbejdspladser kan henføres til lokalområderne ved Lønstrup og Løkken.

20.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Skibe nær stranden og entreprenørmaskiner på stranden vil være kilder til støj, som potentielt kan påvirke sundheden hos besøgende og beboere langs kysten. Støjen vil dog forekomme lokalt og midlertidigt. Op til 908 støjfølsomme ejendomme kan potentielt blive påvirket af støj mellem 40-70 dB(A). Støjniveauer over 40 dB(A) er fastsat som en væsentlig støjbelastning om natten, og støjniveauer over 70 dB(A) er fastsat som en væsentlig støjbelastning om dagen. Når støjbe- lastningen er væsentlig, vil den også ofte opleves som generende. Der er ingen støjfølsomme bygninger, som påvirkes af støj over 70 dB(A). Overskridelser af 40 dB(A) vil opleves mest gene- rende om natten, da støjen kan forstyrre folks nattesøvn. Da fodringen ikke finder sted i skoler- nes sommerferie fra midt juni til midt august, vil der dog ikke forekomme støjgener fra strand- fodring i den periode, hvor flest mennesker besøger området.

Baggrundsstøjen vil ofte være højere end de 40 dB (grænsen om natten og i weekenderne), da det ofte er blæsende. Vinden skaber støj i buske og træer, og derudover udsendes støj fra bøl- gerne. Støjen fra maskinerne vil derfor opleves som en del af den samlede støj på strækningen. Det skal understreges, at støjen ikke finder sted på hele strækningen hele tiden, og at der er store variationer i omfanget af støjudbredelsen, og derfor er det ikke alle støjfølsomme boliger, der er støjpåvirkede i den samlede periode.

For at beboerne kan forberede sig på, at der kommer til at ske strandfodringsarbejder, vil Kystdi- rektoratet, Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg, ud over at anmelde arbejderne til Hjørring kom- mune, også varsle de omkringliggende husstande inden arbejdet startes. Med afværgetiltaget kan beboere og sommerhusejere bedre tilrettelægge deres hverdag og ophold, så en eventuel påvirk- ning fra støj kan nedbringes eller helt undgås. Indvirkningen på befolkning og menneskers gene- relle sundhed vurderes dermed at være moderat.

Kystbeskyttelsesaktiviteterne vil midlertidigt medføre forøget luftforurening tæt på selve sandfod- ringsaktiviteterne. Grænseværdierne for CO- og partikelimmissioner overholdes, mens EU’s grænseværdier for NO2-immissioner kan overskrides i en afstand af op til 200 meter fra kystbe- skyttelsesaktiviteten i få dage om året. Arbejdstilsynets grænseværdier for NO2 er derimod over- holdt. Den samlede konsekvens for menneskers sundhed som følge af påvirkningen af luftkvalite- ten vurderes at være begrænset.

174 Partnerskab for Vestkyst Turisme, Vestkysten i dag og i fremtiden – afsæt for udviklingsplan for Vestkysten, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/0000/xxxxxxxxxx-x-xxx-xx-x-xxxxxxxxx.xxx

175 VisitDenmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2016, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxx/xx- les/VDK_Website_images/Pdf_other_files/Analyser/2018/turismens_oekonomiske_betydning_i_danmark_2016.pdf

176 VisitDenmark, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxx-xxxxxx-xxxxx-xxxxx-xxx-xxxxxxxxxxx

Kysten benyttes i høj grad i forbindelse med rekreative aktiviteter, hvilket har indflydelse på menneskers sundhed. Kystbeskyttelsen kan medføre midlertidige ændrede rekreative muligheder langs stranden. Konsekvensen for menneskers sundhed vurderes dog at være begrænset, da der er rige muligheder for fortsat at være fysisk aktiv på stranden eller i nærheden her af, samt når kystbeskyttelsesn er udført.

Kystnær fodring kan medføre ændrede bølgeforhold, revlehuller og forøget strøm langs kysten. Det kan derfor ikke udelukkes, at kystnær fodring kan føre til øgede uventede forhold på kysten, som lokalt kan være til fare for badende. Dog kan ændrede kystforhold også opstå naturligt, og der er generelt stor kystdynamik på strækningen. Den store kystdynamik betyder også, at de ændrede forhold udjævnes relativt hurtigt. Samlet set vurderes konsekvensen for badesikkerhe- den og heraf menneskers sundhed at være begrænset, da kystbeskyttelsen ikke skaber forhold, som er ukendte på kysten ved Lønstrup.

Påvirkning af befolkningens sundhed via trafikal sikkerhed relaterer sig til personpåkørsler som kan medføre personskade eller i værste fald dødsfald. Den planlagte kystbeskyttelse ved Lønstrup medfører, at der skal køres sand fra Hirtshals til Lønstrup med lastbiler. I miljøkonekvensrappor- ten for kystbeskyttelse ved Lønstrup er det vurderet for lastbiltrafik og risiko for ulykker, at det primært er de 300 meter ned mod stranden i Lønstrup, at der er øget risiko for ulykker. Selve ri- sikoen vurderes som lille.177 Vedr. trafikbelastningen og afvikling af trafikken generelt bliver pro- jektet gennemført i samarbejde med Hjørring Kommune, som er vejmyndighed for de omtalte veje. De stiller om nødvendigt krav til regulering af trafikken ud fra vejlovens rammer. Herved vurderes det, at risikoen for personpåkørsler minimeres.

Kystdirektoratets målsætning for kystens fastholdelse forventes at være betydeligt mere ambitiøs i den kommende fællesaftale end tidligere, og aftalen sigter generelt efter, at strækningen ved Lønstrup så vidt muligt bevares i sin nuværende tilstand. Overholdelse af målsætningen beskytter mod kysttilbagerykning samt risiko for tab af ejendomme. Fællesaftalen kan derfor påvirke men- neskers tryghed, da indsatsen har betydning for risikoen for erosion af kysten, kollaps af skrå- ningsbeskyttelsen og heraf tab af ejendomme. Samlet set vurderes den planlagte kystbeskyttelse derfor at have en moderat og positiv konsekvens for befolkningens tryghed.

Kystbeskyttelsen forventes generelt at være positiv for beskæftigelsen i form af at understøtte turismeerhvervet og investeringslysten nær kysten. Hertil bidrager kystbeskyttelsesindsatsen i sig selv til arbejdspladser. Kystbeskyttelsen vurderes at have en moderat og positiv konsekvens for beskæftigelsen. Kystbeskyttelsesindsatsen kan være medvirkende til at påvirke lysten til at inve- stering i lokalområdet ved kysten i en positiv retning gennem fastholdelse af ejendomsværdierne og de gode beskæftigelsesvilkår. Det skyldes, at risikoen for erosion af kysten minimeres både nu og på længere sigt. Den øgede investeringslyst har en positiv effekt på lysten til f.eks. at bygge et nyt sommerhus eller købe bolig og bosætte sig langs kysten. Investeringslysten har indflydelse på beskæftigelsen inden for en række erhverv, herunder håndværkserhverv og ejendomsmæg- lere.

177 Miljøkonsekvensrapport for kystbeskyttelse ved Lønstrup, 2020.

21. KUMULATIVE EFFEKTER

Hvis flere planer og projekter realiseres i samme område på samme tid, er det relevant at vur- dere deres samlede effekt på miljøet, hvilket også kaldes den kumulative effekt. Det er vigtigt at forholde sig til den kumulative effekt, da den samlede effekt af flere planer og projekters påvirk- ninger kan være væsentlig, selvom påvirkningen fra det enkelte projekt isoleret set ikke er det. Eksempler på kumulative effekter kunne være landskabspåvirkninger, støj, barriereeffekter, tab af habitat mv.

For at kunne vurdere, om der er miljøpåvirkninger fra andre planer eller projekter, som i samspil med ”fællesaftalen” kan forstærke miljøpåvirkningen, kortlægges andre planer og projekter, som er vedtaget eller igangsæt inden for eller omkring fællesaftalens virkeområde. Idet den kumula- tive effekt er tæt knyttet til vurderingen af miljøpåvirkningernes konsekvens, er de kumulative effekter både tids- og udbredelsesmæssigt vurderet i sammenhæng med vurderingen af konse- kvenser i forhold til de enkelte miljøemner. De kumulative effekter, der findes i form af indre sammenhænge eller forstærkede effekter som følge af fællesaftalens elementer, er ligeledes vur- deret, og der er ikke fundet kumulative effekter.

Der vurderes ikke at være andre planer eller programmer end de herunder vurderede, som i samspil med fællesaftalen vil medføre øget påvirkning på miljøet.

Ved Lønstrup er der fundet følgende planer og projekter, som vurderes at kunne medføre kumu- lative effekter:

• Vedligeholdelse af hård kystbeskyttelse

• Sandfodringsprojekt i Hjørring Kommune

• Udledninger fra øvrig skibstrafik og trafik på land

• De nationale CO2 udledninger

• Planer og projekter inden for turisme og rekreation

• Oprensning af Hirtshals Havn

Vedligeholdelsen af den eksisterende hårde kystbeskyttelse kan medføre yderligere fysisk og vi- suel uro på stranden og ved den midlertidige arbejdsplads. Aktiviteterne falder ikke nødvendigvis sammen med, at der gennemføres kystbeskyttelse, hvilket kan betyde, at strækningen udsættes for forstyrrelse flere gange. Hvis aktiviteterne sker samtidigt, vil forstyrrelsen være mere inten- siv. Det vurderes dog, at vedligeholdelsesarbejdet ikke vil medføre en væsentlig merpåvirkning i forhold til den landskabelige påvirkning eller for natur på land.

Hjørring Kommune har ansøgt om tilladelse til sandfodring langs en anden del af kysten over en tiårig periode (2019-28) ved Lønstrup, Løkken og Nr. Lyngby. Spredning af suspenderet sediment i forbindelse med kystnær fodring og evt. strandfodring i Hjørring Kommunes kystbeskyttelses- projekt ved Lønstrup vil potentielt kunne strække sig ind i de områder, hvor der sandfordres i nærværende projekt, og dermed give anledning til kumulative effekter, hvis aktiviteterne foregår på samme tid.

Hjørring Kommunes kystbeskyttelsesprojekt indeholder ikke nærmere undersøgelser af den miljø- mæssige påvirkning. Som følge af manglende viden om projektets indvirkninger på miljøet er det ikke muligt at vurdere de kumulative effekter nærmere, men det kan ikke afvises, at der vil opstå kumulative effekter, som kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger, herunder på Natura 2000 området. Kystdirektoratet, Drift og Anlæg vil derfor planlægge kystbeskyttelsen i samarbejde

med Hjørring Kommune med henblik på at sikre, at der ikke kan opstå væsentlige kumulative ef- fekter, som beskrevet under afværgetiltag.

Der forventes at forekomme en mindre kumulativ effekt på luft og klima i forhold til den øvrige skibstrafik, trafikken på land samt øvrige kystbeskyttelsesprojekter i nærheden af kyststræknin- gen, men den vurderes ikke at være væsentlig. Kystbeskyttelsens klimaeffekter vil hertil bidrage til den samlede nationale klimapåvirkning, der har alvorlige følger for klimaet.

Der findes en lang række planer og projekter på turismeområdet, der sammen med kystbeskyt- telsen vil betyde en yderligere forstrækning af de positive effekter fra kystbeskyttelsen på f.eks. turismeudviklingen og rekreative muligheder ved kysten.

Hirtshals Havn gennemfører oprensning af Hirtshals Havn, og der vil derfor kunne forekomme en kumulativ effekt i forhold til koncentrationen af suspenderet sediment, der kan blive øget, hvis oprensningen og den kystnære fodring ved Lønstrup gennemføres samtidigt, eller indenfor en pe- riode på 24 timer. Den kumulative effekt vurderes dog at være marginal og helt lokal og vil ikke give anledning til en væsentlig forhøjelse af koncentrationen af suspenderet sediment. Sammen- fald af sedimentfaner vil kun forekomme i tilfælde af, at sandfodringen ved Lønstrup gennemføres via rainbowing kombineret med stærk nordgående strøm. Desuden er koncentrationen af suspen- deret sediment i vandsøjlen fra sandfodring ved Lønstrup lav, når sedimentfanen når Hirtshals.

Det vurderes derfor, at der ikke vil forekomme væsentlige kumulative effekter i samspil med de miljøpåvirkninger, der allerede er vurderet.

22. AFVÆRGETILTAG

Der er identificeret tre afværgetiltag på grundlag af gennemgangen af miljøpåvirkningerne for de enkelte miljøparametre. De afværgetiltag, der kan hindre, minimere eller kompensere for påvirk- ningen af miljøet, er oplistet i det nedenstående.

Kulturarv og kulturhistoriske interesser

• I forbindelse med anbringelse af bundankre fra skibe og ved fastholdelse af flyderørledningen skal der opretholdes en sikkerhedsafstand på 500 meter til de fortidsminder på havbunden, der er beskyttet af museumslovens § 29g, stk. 2. Zonen kan mindskes ved marinarkæologisk gennemgang af potentielt geofysisk materiale, hvor det kan påvises, at der ikke findes be- skyttede fortidsminder i det planlagte tracé for udlægning af rørledningen.

Befolkning og menneskers sundhed

• På strækningen, hvor der skal udføres strandfodring, varsler Kystdirektoratet, Kystbeskyt- telse – Drift og Anlæg på forhånd arbejdet til lokalbefolkningen via lokalavisen, så befolknin- gen kan forberede sig på de midlertidig støjende aktiviteter. Arbejdet anmeldes derudover også til Hjørring Kommune.

I forbindelse med vurdering af kumulative effekter for størstedelen af de vurderede miljøemner, skal Kystdirektoratet, Drift og Anlæg i samarbejde med Hjørring Kommune udarbejde en handle- plan med henblik på at sikre, at der ikke kan opstå væsentlige kumulative effekter i relation til kommunens sandfodringsprojekt. Kystdirektoratet, Drift og Anlæg har indgået en aftale med Hjørring Kommune om udarbejdelse af en handleplan, som indsendes til Miljøstyrelsen og Kystdi- rektoratet, Kystzoneforvaltningen, inden fordringen finder sted.

23. SAMMENFATTENDE VURDERING

å grundlag af miljøvurderingen vurderes det, at fællesaftalen for kystbeskyttelse på strækningen ved Lønstrup vil medføre en række påvirkninger af miljøet, hvor der kan forekomme både væ- sentlige og moderate påvirkninger, som påkalder sig særlig opmærksomhed.

Der er ingen miljøemner, der vurderes at medføre en meget væsentlig påvirkning som følge af fællesaftalen. Der er desuden ikke nogen negative væsentlige påvirkninger efter anvendelse af afværgetiltag, men til gengæld vurderes det for to miljøemner, at påvirkningerne af miljøet vil være væsentlige og positive:

• Kystprofilet

• Klitfredede arealer

Desuden vurderes der for 12 miljøemner, at påvirkningerne af miljøet vil være moderate:

• Landskab, påvirkning fra arbejde på land og efter strandfodring

• Fastholdelse af lettere forurening fra det områdeklassificerede område ved Lønstrup (positiv)

• Beskyttet § 3 natur, påvirkning fra strandfodring (positiv)

• Fredede arter

• Påvirkning af fortidsminder på land ved færdsel med maskiner

• Private ejendomme (positiv)

• Kystens attraktionsværdi (positiv)

• Rekreative muligheder (positiv)

• Turismeudvikling (positiv)

• Sundhed, støj

• Tryghed (positiv)

• Beskæftigelse (positiv)

For de øvrige vurderede miljøpåvirkninger, vurderes det, at påvirkningerne af miljøet er uvæsent- lige eller ikke til stede.

24. OVERVÅGNING

Ifølge miljøvurderingsloven skal der udarbejdes en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere identificerede væ- sentlige skadelige virkninger på miljøet og, om relevant, af eventuelle foreslåede overvågnings- ordninger.

Derudover er der ikke fundet grundlag for på det nuværende programniveau at opstille særskilte overvågningstiltag i forbindelse med miljøpåvirkningerne fra fællesaftalen udover den overvåg- ning, der vil ske i forbindelse med en eventuel revision af fællesaftalen. I forbindelse med miljø- vurdering af det konkrete projekt vil behovet og muligheden for overvågning blive vurderet, når udformningen, placeringen og de konkrete afværgetiltag er fastlagt.

Document Metadata

Table of Contents

FÆLLESAFTALE OM KYSTBESKYT- TELSE PÅ STRÆKNINGEN LØN-

Document Metadata