Byens Udvikling - Ressourcer og Affald Njalsgade 13
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
Aftale
mellem
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF)
Byens Udvikling - Ressourcer og Affald Xxxxxxxxx 00
2300 København S
og
Christianshavns Lokaludvalg (CLU) Xxxxxxxxxxxx 00
1466 København K
om at
udvikle og teste flerfunktionelle affaldsløsninger
1. Formål
Formålet med aftalen er, at Teknik- og Miljøforvaltningen med inddragelse af Christians- havns Lokaludvalg får udviklet, etableret og testet en eller flere flerfunktionelle affaldsløsnin- ger, som giver flere christianshavnere mulighed for at sortere og komme af med plast, metal, papir og pap i nærheden af deres bopæl.
Affaldsløsningen er som udgangspunkt for de beboere på Christianshavn, som ikke har af- faldssorteringsløsninger i egen ejendom og hvor forholdene gør det vanskeligt at have af- faldsbeholdere på egen matrikel.
Projektet udspringer af initiativ nr. 17 i kommunens Ressource- og Affaldsplan 2018 og er med til at give husstandene bedre muligheder for at kildesortere deres affald og dermed leve op til Regulativet for Husholdningsaffald.
2. Forudsætninger
• Affaldsløsningen skal have flere funktioner end blot at være en række affaldsbeholdere.
• Affaldsløsningen skal placeres og udformes på en måde, så den i videst muligt omfang ta- ger højde for beboernes ønsker og der skal være bred enighed om den endelige løsning.
• Affaldsløsningen må gerne benyttes af forbipasserende og folk der opholder sig i byrum- met, men er ikke tiltænkt erhverv.
• Dagrenovation og bioaffald må ikke være en del af løsningen.
• Den flerfunktionelle affaldsløsning behøver ikke nødvendigvis at være ét bestemt sted, men kan godt være flere forskellige steder.
• Affaldsløsningen skal godkendes af: Kommunens byrumsforvaltere, relevante myndighe- der (afhængig af placeringen) og renovatøren, som skal hente affaldet.
• Affaldsløsningen skal relativt nemt og uden for store omkostninger kunne fjernes igen efter forsøgsperioden. Nedgravede løsninger indgår ikke i dette projekt.
• Affaldsløsningen er i udgangspunktet midlertidig og skal bruges til at få erfaringer med borgernes brug/oplevelse af løsningen og potentialet for at øge genanvendelsen i området.
• Affaldsløsningen skal stå klar 1. oktober 2018 og blive stående et års tid, hvorefter den evalueres og der træffes beslutning om, hvorvidt den skal blive stående eller fjernes igen.
• Økonomien overholdes – jf. punkt 6.
3. Organisering
Styregruppe
Xxxxxxx X. Xxxxxxxx, CLU Xxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxxx, CLU
Diverse
myndigheder
Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx, TMF
Xxxxxx Xxxxxxx, TMF
Interessenter
Xxxx Xxxxx, formand for CLU Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx, sekretariatet Xxxx Xxxxxxx, Sofiebadet Beboerhuset
Beboerforeninger
Berørte Christianshavnere
Arbejdsgruppe
Konsulent/- arkitekt
Xxxxxxx X. Xxxxxxxx, CLU – tovholder Xxx Xxxxxxxxxx, CLU – næst tovholder Xxxxxxx Xxxxxxxxxx, CLU
Xxxxxx Xxxxxxx, XXX Xxxxx Xxxxxxx, CLU
Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxxx, CLU
Xxxxxxxx Xxxxx, Miljøpunkt Indre By-Christianshavn
Mulighed for flere interesserede …
Projektejer Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxx, Enhedschef i TMF
4. Opgaver og ansvarsfordeling
• Arbejdsgruppe
For at sikre, at den flerfunktionelle affaldsløsning tilgodeser beboernes behov og ønsker nedsættes der en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen rådgiver Teknik- og Miljøforvaltningen om udviklingen og placeringen af den flerfunktionelle affaldsløsning. Arbejdsgruppen ba- serer sin rådgivning på dialog med berørte beboere. Berørte beboere er dels de beboere, som ikke har affaldssorteringsløsninger i dag, dels de beboere, som bliver ”nabo” til den flerfunktionelle affaldsløsning.
Ansvarlig: Nedsættelse af arbejdsgruppe: Miljøgruppen i Christianshavns Lokaludvalg finder de personer, der skal indgå i arbejdsgruppen.
Møder: Arbejdsgruppen mødes jævnligt og sørger for løbende at inddrage og orientere styregruppen. TMF deltager i møderne, når det er relevant og muligt.
• Information
Teknik- og Miljøforvaltningen informerer berørte beboere på Christianshavn om projektet (baggrund, formål mv.). Beboerne skal løbende kunne få information om projektet ved at kontakte forvaltningen, arbejdsgruppen og/eller som online information. I samarbejde med arbejdsgruppen giver forvaltningen en generel information til christianshavnerne om pro- jektet.
Ansvarlig: Arbejdsgruppen vil løbende orientere lokalt om projektet og om beslutninger i udviklingsprocessen.
Information og sorteringsvejledning til berørte beboere: Informationen udar- bejdes af Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med arbejdsgruppen.
Online information: Arbejdsgruppen opretter og opdaterer en relevant infor- mationsside (fx Facebook) om projektet. Forvaltningen kvalitetssikrer informa- tionen.
Generel information til christianshavnerne i lokalavisen, i nyhedsbreve og på sociale medier: Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med arbejdsgrup- pen.
Interessenter: Styregruppen skal løbende orientere denne gruppe (jf. pkt. 3).
• Udvikling
Den flerfunktionelle affaldsløsning skal leve op til forudsætninger i punkt 2 og den skal udvikles i tæt samarbejde med de berørte beboere, så det sikres at løsningen tilpasses om- rådet og imødekommer de behov, der måtte være.
Ansvarlig: Udpegning af relevante parter: Arbejdsgruppen
Inddragelse af relevante parter – bl.a. i form af forskellige aktiviteter eller workshops: Arbejdsgruppen i samarbejde med konsulenten
Sikre fremdrift i projektet og at forudsætningerne overholdes: Styregruppen
• Godkendelse
Den flerfunktionelle affaldsløsning skal godkendes af flere instanser (vej- og trafikforhold, tømningsforhold mv.) og det skal sikres, at projektet kan gennemføres inden for de øko- nomiske rammer.
Ansvarlig: Myndighedsgodkendelser: TMF Budget og økonomi: TMF
• Etablering
Der hyres et arkitekt/- konsulentfirma, som er i stand til at omsætte ønskerne og idéerne til virkelighed og forestå selve etableringen af den flerfunktionelle affaldsløsning.
Ansvarlig: Udbud af anlægsopgave: TMF
Udvælgelse af- og kontraktindgåelse med konsulent: TMF Bestilling af affaldsbeholdere og tømninger: TMF Eventuel indvielse: CLU og TMF i fællesskab
• Vedligeholdelse og drift
Reparationer og vedligeholdelse af den flerfunktionelle affaldsløsning.
Ansvarlig: I forsøgsperioden (1 år): TMF.
Efter forsøgsperioden: Skal afklares i løbet af forsøgsperioden. Såfremt en for- nuftig løsning på overtagelse ikke kan findes, vil TMF hjemtage den flerfunkti- onelle affaldsløsning jf. de i pkt. 2 angivne forudsætninger, herunder forsøgets midlertidige art.
• Fjernelse af affaldsløsningen
Ved forsøgsperiodens afslutning evaluerer Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med arbejdsgruppen den flerfunktionelle affaldsløsning. På baggrund af denne kan Teknik- og Miljøforvaltningen vælge at skille sig af med affaldsløsningen igen. Såfremt der etable- res flere affaldsløsninger evalueres de hver for sig og der tages stilling til dem enkeltvis.
Ansvarlig: Evalueringen: Tilrettelægges af styregruppen, TMF afholder eventuelle udgif- ter hertil (fx hvis der benyttes en konsulent til opgaven).
Beslutning om hvorvidt affaldsløsningen skal fjernes igen: TMF med inddra- gelse af CLU.
Fjernelse af den flerfunktionelle affaldsløsning: TMF.
5. Rettigheder
De forslag og affaldsløsninger, der bliver udviklet i forbindelse med dette projekt vil efterføl- gende være frit tilgængelige for alle.
6. Økonomi
Der er sat midler af til projektet i kommunens Affalds- og Ressourceplan 2018. Midlerne vil dels blive brugt på en konsulent/arkitekt og dels på den fysiske flerfunktionelle affaldsløsning, herunder vedligeholdelsesudgifter i forsøgsperioden.
Budgettets rammer for den fysiske løsning er på 200.000 kr. (ex. moms).
7. Tidsplan
Måned | Aktivitet |
Maj | Aftale mellem TMF og CLU indgås |
Projektet organiseres og der nedsættes en arbejdsgruppe | |
Juni | Information til beboerne om projektet/processen |
Forslag til placeringer udpeges og undersøges nærmere (myndighedskrav) | |
Konsulentopgaven (anlægsopgaven) udbydes og der indgås kontrakt | |
Inddragelsesprocessen fastlægges | |
Juli - august | Inddragelsesproces med idéudvikling af de flerfunktionelle affaldsløsninger |
Udvælgelse af endelig placering(er) og flerfunktionelle affaldsløsning(er) | |
Bestilling af affaldsbeholdere | |
Oprettelse af indsamlingsordningerne i systemet | |
September | Etablering af flerfunktionel affaldsløsning |
Information til borgerne | |
Oktober | Affaldsløsningen står klar 1. oktober – evt. indvielse |
Oktober 2019 | Evaluering af den flerfunktionelle affaldsløsning |
8. Ikrafttrædelse og ophør af aftale
Aftalen træder i kraft, når alle parter har underskrevet aftalen.
Aftalen ophører uden varsel når forsøgsperioden slutter 1 år efter indvielsen.
Såfremt der opstår komplikationer i forsøgsperioden, som ikke kan løses indenfor projektets rammer, vil kommunen kunne opsige samarbejdet med 3 måneders varsel, hvorefter løsningen vil blive fjernet.
9. Underskrift
Nærværende aftale er underskrevet i to eksemplarer, hvoraf parterne får ét eksemplar hver.
Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Christianshavns Lokaludvalg Dato Enhedschef i Ressourcer og Xxxxxx Xxxx Xxxxx, formand
Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxx