Særlige Betingelser – AB Forenklet 27. oktober 2022 Center for Byggeri Akn/cebil
Særlige Betingelser – AB Forenklet | 27. oktober 2022 Center for Byggeri Akn/cebil |
1. Aftalegrundlag
1.1. AB Forenklet er gældende for aftaleforholdet med de særlige betingelser, der fremgår af nærværende dokument.
2. Sociale klausuler
2.1. Arbejdsklausul
ILO-konvention nr. 94 vedrørende arbejdsvilkår er gældende, hvilket forpligter den danske stat til i offentlige kontrakter at sikre, at tjenesteydere og deres eventuelle underleverandører/underentreprenører tilsikrer arbejdere løn, herunder særlige ydelser, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der i henhold til kollektiv overenskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller ad- ministrative forskrifter gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri.
Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse løn- og ansættelsesvilkår, som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere de ansatte om de gældende arbejdsvilkår.
Hvis der er sket arbejde uden ordentlige løn- og ansættelsesforhold, er Entrepre- nøren forpligtet til over for sine medarbejdere straks at foretage afhjælpning, såle- des at de ansatte fuldt ud kompenseres for den mindre gunstige løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og/eller andre arbejdsvilkår.
Hvis der benyttes underleverandører/underentreprenører, påhviler det Entrepre- nøren at påse, at førnævnte krav overholdes (kædeansvar).
Entreprenøren er forpligtet til på anmodning fra Bygningsstyrelsen snarest muligt at dokumentere, at ovenstående krav er overholdt.
Bygningsstyrelsen forbeholder sig ret til at inddrage de statslige kontrolenheder ved vurderingen af, om arbejdere på pladsen har de arbejdsvilkår, de er berettiget til efter arbejdsklausulen.
Bygningsstyrelsen kan foretage tilbagehold i betalingerne til Entreprenøren, indtil Entreprenøren har dokumenteret, at de ansatte er sikret de nævnte ansættelses- vilkår.
xxx.xxxxx.xx · T 4170 1000 · xxxxx@xxxxx.xx · CVR 58182516
Bygningsstyrelsen er en del af Transportministeriet
Der henvises i øvrigt til Bygningsstyrelsens "Vejledning til efterlevelse af de soci- ale klausuler".
2.2. Register om Udenlandske Tjenesteydere (RUT)
Hvis Entreprenøren er en udenlandsk virksomhed
Entreprenøren skal senest 3 arbejdsdage efter påbegyndelse dokumentere over for Bygningsstyrelsen, at Entreprenøren enten har ladet sig registrere i Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) hos Erhvervsstyrelsen eller ikke er forplig- tet til at lade sig registrere, jf. de til enhver tid gældende regler herom. Er Entre- prenøren forpligtet til at lade sig registrere, skal registreringen være foretaget se- nest ved arbejdets påbegyndelse.
Hvis Bygningsstyrelsen ikke modtager dokumentationen inden for fristen, eller hvis dokumentationen viser, at Entreprenøren har angivet urigtige oplysninger, vil Bygningsstyrelsen anmelde forholdet til Arbejdstilsynet.
Hvis Entreprenøren anvender udenlandske underleverandører
Ved anvendelse af udenlandske underleverandører/underentreprenører, er Entre- prenøren forpligtet til at sikre, at den udenlandske underleverandør/underentrepre- nør enten har ladet sig registrere i Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) hos Erhvervsstyrelsen eller ikke er forpligtet til at lade sig registrere, jf. de til en- hver tid gældende regler herom. Er underleverandøren/underentreprenøren for- pligtet til at lade sig registrere, skal registreringen være foretaget senest ved arbej- dets påbegyndelse.
Fælles for Entreprenøren der er en udenlandsk virksomhed / anvender udenland- ske underleverandører
Størrelsen for boden skal fastsættes inden for intervallet på mellem 10.000 og 50.000 kr. Størrelsen fastsættes ud fra den konkrete sag, herunder sa- gens forventede entreprisesum.
Bygningsstyrelsen er berettiget til at opkræve en bod på kr. [10.000-50.000], så- fremt Entreprenøren overskrider en af Bygningsstyrelsen oplyst frist for fremlæg- gelse af dokumentation for, at der er sket korrekt registrering af sig selv eller af underleverandører/underentreprenører i RUT. Udenlandske tjenesteydere, der ikke er anmeldt til RUT, kan blive bortvist fra pladsen.
Der henvises i øvrigt til Bygningsstyrelsens "Vejledning til efterlevelse af de soci- ale klausuler".
2.3. Udbudsretlige sanktioner
Entreprenørens manglende overholdelse af sine forpligtelser vedr. hhv. arbejds- klausuler, jf. pkt. 2.1 og RUT, jf. pkt. 2.2, er at betragte som en forsømmelse i for- bindelse med udøvelsen af Entreprenørens erhverv.
Om en konstateret forsømmelse kan anses for en ”alvorlig forsømmelse” i udbuds- lovens forstand, vil bero på den adfærd, som Entreprenøren har udvist, herunder om misligholdelse beror på hensigt eller uagtsomhed af en vis alvor hos Entrepre- nøren.
Konstateringen af, om Entreprenøren har begået en alvorlig forsømmelse ved manglende overholdelse af sine kontraktmæssige forpligtelser i henhold til nær- værende aftale, vil ske ved en konkret og individuel vurdering af den af Entrepre- nøren udviste adfærd. Konstateringen heraf forudsætter ikke, at der foreligger en retskraftig dom eller lignede grundlag.
Såfremt Bygningsstyrelsen konstaterer, at Entreprenøren ved misligholdelse af sine kontraktmæssige forpligtelser har begået en alvorlig forsømmelse, kan Byg- ningsstyrelsen udelukke Entreprenøren fra at deltage i fremtidige udbudsforretnin- ger, som Bygningsstyrelsen afholder. Bygningsstyrelsen forbeholder sig herudover ret til, at informere andre ordregivende myndigheder om den af Entreprenøren be- gåede "alvorlige forsømmelse".
2.4. Tavshedspligt
Entreprenøren skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrø- rende Bygningsstyrelsens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbin- delse med opfyldelsen af denne kontrakt.
Entreprenøren skal pålægge alle underleverandører, der bistår med kontraktens opfyldelse, tilsvarende forpligtelse.
Entreprenøren må benytte Bygningsstyrelsen som reference, men må ikke uden Bygningsstyrelsens forudgående, skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentliggøre noget om kontraktens indhold.
3. Forsikring
3.1. Erhvervs- og produktansvarsforsikring, jf. AB Forenklet, § 10, stk. 3 skal i hele en- trepriseperioden holdes i kraft med dækningssummer på min. kr. 10.000.000 for personskade og kr. 5.000.000 for tingskade.
3.2. Bygningsstyrelsen har etableret brand- og stormskadeforsikring i anerkendt forsik- ringsselskab.
Entreprenøren skal opfylde følgende krav i forbindelse med udførelse af ”varmt ar- bejde”:
• udfyldelse af en særskilt aftaleblanket inden udførelse af det varme ar- bejde.
• at kunne dokumentere, at håndværkere, der udfører varmt arbejde har certifikat på at have gennemført kursus om varmt arbejde. Kurset skal
være eller svare til certifikatuddannelse i Varmt Arbejde, gennemført af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.
• overholde Brandteknisk Vejledning nr. 10.
4. Generelle bestemmelser
4.1. Entreprenøren er forpligtet til at sikre, at entreprenøren selv og dennes underen- treprenører håndterer persondata modtaget i forbindelse med opgaveløsningen i overensstemmelse med persondatalovgivningen.
4.2. Entreprenøren og underentreprenører skal endvidere håndtere data modtaget i forbindelse med opgaveløsningen på en betryggende måde, så de ikke kommer til uvedkommendes kendskab eller forvanskes.