Almindelige salgs- og leveringbetingelser for:
Almindelige salgs- og leveringbetingelser for:
Holt Auto & Maskinhandel ApS Holtevej 252
9760 Vrå
CVR nr.: 33 88 57 92
1. Aftalens grundlag
Disse almindelige salgs- og leveringbetingelser gælder for alle aftaler, med mindre andet skriftligt er aftalt.
Aftaler er bindende for parterne på de i ordrebekræftelsen/fakturaen indeholdte vilkår.
Er køber uenig i ordrebekræftelsens/fakturaens indhold, skal han fremkomme med indsigelse senest 5 hverdage efter datoen for ordrebekræftelsen, dog altid før levering.
2. Priser og betaling
Alle priser er excl. moms (med mindre ”Vis med moms” er valgt af kunden).
Priser er oplyst i danske kroner (DKK). Omregning fra øvrig valuta sker efter de på dagen gældende valutakurser.
Der kan på xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx betales med Dankort eller via bankoverførsel til vores konto i Sparekassen Vendsyssel på kontonr.: 9070 – 1623115700.
Der kan aftales kontant betaling ved afhentning.
BEMÆRK VENLIGST: Betaling med Dankort kan kun benyttes ved beløb op til 80.000 DKK excl. moms (100.000 DKK incl. moms).
3. Levering og risiko
Varer afsendes først når fuld betaling er modtaget, med mindre andet er skriftligt aftalt. Levering af varer anses for sket, når forbrugeren har fået varen udleveret.
Hvis varen, på kundens opfordring, stilles på købers adresse anses levering for sket når varen er leveret af post/fragtmand på den af køber oplyste adresse, uanset købers tilstedeværelse.
Forsendelse af varer sker med post eller fragtmand efter sælgers valg. Der tilbydes fragtfri levering ved køb for over 7.500 DKK i webshoppen.
Fragtfri levering gælder KUN i Danmark og til brofaste øer (forespørg på priser for anden levering). Risikoen for varer købt på xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx overgår til køber på leveringstidspunktet.
4. Service, reklamation og mangler
Hvis der forefindes produktebeskrivelser og brugervejledninger til varen, medfølger disse ved leverancen. Det kan ikke garanteres at brugervejledninger forefindes på dansk.
Køber er forpligtiget til nøje at iagttage sælgers dokumentationsmateriale, herunder brochurer, vejledninger eller andre skriftlige eller mundtlige oplysninger fra sælger om anvendelse og vedligeholdelse af det købte.
Sælger garanterer at varerne opfylder kravene til CE-mærkning.
Køber bør ved modtagelse, og inden det købte tages i brug, justeres eller bearbejdes, kontrollere om det købte svarer til den aftalte kvalitet og mængde og for eventuelle mangler.
Konstatere køber, at det købte ikke er kontraktmæssigt, skal køber indenfor rimelig tid reklamere overfor sælger, med en beskrivelse af manglen. Det er købers pligt at angive og, på forlangende, vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig.
Køber kan som udgangspunkt kun klage over fejl og mangler der viser sig senest 1 år efter levering af varen.
For varer med begrænset holdbarhed, er købers klagemulighed afgrænset til den holdbarhedsperiode som sælger har stillet dig i udsigt.
Sælger foretager indenfor produktets garantiperiode ombytning af dele, der er defekte på grund af materiale-, monterings-, eller fabrikationsfejl. Ombytning finder ikke sted hvis fejlen skyldes, at køber ikke har fulgt sælgers instruktion, eller der er anvendt andre reservedele end de originale eller de af sælger anviste, eller at reparation er udført af andre end de af sælger godkendte værksteder.
Ombytning finder ikke sted på grund af normalt slid.
Udgifter i forbindelse med berettiget reklamation afholdes af sælger, så længe køber indleverer det købte til reparation på sælgers forretningsadresse. Ønsker køber reparation foretaget på købers egen adresse, afholdes alle sælgers udgifter til kørsel af køber.
Sælger er ikke forpligtiget til at afholde monteringsomkostninger i de tilfælde, hvor montering normalt kan foretages af køber.
Har køber efter levering fået påmonteret ekstraudstyr, afholder køber selv eventuelle ekstraudgifter forårsaget heraf i forbindelse med mangelafhjælpning.
Sælger forbeholder sig ret til at fakturere køber for omkostninger ved uberettiget reklamation.
Såfremt der påvises mangler, der kan gøres gældende over for sælger, er sælger efter eget valg berettiget og forpligtet til inden for rimelig tid enten at foretage omlevering, afhjælpe manglen eller at give køber et forholdsmæssigt afslag i den aftalte købesum.
Driftstab, tidstab, avancetab eller andre indirekte tab i forbindelse med mangelafhjælpningen giver ikke køber ret til at kræve erstatning.
Indleder sælger forhandling med køber med henblik på at finde en mindelig løsning på en reklamation, indebærer det ikke, at sælger har anerkendt reklamationen. Sælger er derfor fortsat berettiget til at gøre de aftalte reklamationsfrister og ansvarsbegrænsninger gældende over for køber.
5. Ejendomsforbehold
Sælger forbeholder sig ejendomsretten over det solgte, indtil fuld, gyldig betaling af købesum, renter, omkostninger m.v. har fundet sted.
6. Fortrydelsesret (OBS! Gælder KUN for privatpersoner, IKKE ved salg til virksomheder)
Køber (privatperson) har 14 dages fortrydelsesret efter levering af varen.
Efter forbrugeraftaleloven mister køber ikke sin fortrydelsesret selvom varen tages i brug. Sælger kan dog fratrække et rimeligt beløb svarende til varens værdiforringelse.
Ønsker du at benytte dig at fortrydelsesretten bedes du udfylde en fortrydelsesformular. Formularen findes på xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx under punktet ”Vilkår”
Ønsker køber at benytte sig af fortrydelsesretten skal køber afholde alle fragtomkostninger (også sælgers omkostninger ved fremsendelse af varen).
7. Tvister
Tvister vedrørende denne aftale afgøres ved civilt søgsmål ved byretten i sælgers retskreds og efter dansk ret.