Almindelige forretningsbetingelser
Almindelige forretningsbetingelser
Sparekassen Ballings almindelige forretningsbetingelser - Privatkunder
Gældende fra den 12-08-2019
Forretningsbetingelserne gælder for alle dine forretninger medSparekassen Balling, medmindre andet er aftalt.
Du må kun bruge dine konti, betalingskort og andre produkter til private formål, medmindre du har indgået skriftlig aftale med os på erhvervsvilkår.
For de fleste forretninger med Sparekassen Balling gælder der også specifikke aftaler, f.eks. aftale om værdipapirhandel, aftale om Visa/Dankort og aftaler om betalingskonti.
Almindelige forretningsbetingelser første del fastlægger dine ogSparekassen Ballings rettigheder og pligter. Anden del indeholder Sparekassen Ballings Generelle oplysninger om kundeforholdet.
1. Renter og priser på serviceydelser
Priser betegnes også som gebyrer.
1.1 Oplysning om rentesatser og priser på serviceydelser
Du modtager og/eller betaler renter af indlån samt lån og kreditter.
Sparekassen Balling kan tage betaling for sine serviceydelser til dig og for at besvare henvendelser om dig, når Sparekassen Balling har pligt til at svare.
Sparekassen Ballings almindelige rentesatser og priser for serviceydelser fremgår af Sparekassen Ballings hjemmeside og oplyses på forespørgsel.
Priserne og rentesatserne er tillige frit tilgængelige iSparekassen Ballings afdelinger. Alle rentesatser og priser er variable, medmindre andet fremgår udtrykkeligt.
1.2 Ændring af variable rentesatser og priser uden varsel
Sparekassen Balling kan i løbende aftaleforhold uden varsel , sætte rentesatser ned på indlån og op på lån og kreditter , samt sætte sine priser op og indføre nye priser , på grund af udefrakommende forhold som Sparekassen Balling ikke har indflydelse på og som har betydning for Sparekassen Balling , bl.a. når der sker – ikke udtømmende opremsning :
⚫ inden- eller udenlandske ændringer i penge - eller kreditpolitik , som påvirker det almindelige renteniveau ,
⚫ anden udvikling i det almindelige renteniveau , f.eks. på penge - og obligationsmarkederne , eller
⚫ ændringer i skatter og afgifter .
1.3 Ændring af variable rentesatser og priser med 1 måneds varsel
Sparekassen Balling kan i løbende aftaleforhold med 1 måneds varsel , sætte rentesatser ned på indlån og op på lån og kreditter , samt sætte sine priser op , hvis
⚫ der sker ændringer i de forhold , som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelsen af dine rente - og prisvilkår , eller
⚫ Sparekassen Balling ændrer sin generelle rente - og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde , f.eks. for at øge indtjeningen eller opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Sparekassen Ballings ressourcer eller kapacitet .
For etablerede boliglån kan Sparekassen Balling af samme årsager kun sætte sine priser op med 3 måneders varsel.
Sparekassen Balling kan af samme årsager indføre nye priser i løbende aftaleforhold , med et varsel på 3 måneder. Nye priser er priser for ydelser , som Sparekassen Balling ikke tidligere har taget betaling for .
Ændring eller indførelse af priser til ugunst for dig i løbende aftaleforhold om betalingskonti sker dog altid med 2 måneders varsel.
Løbende aftaleforhold omfatter indgåede aftaleforhold , f.eks. en aftale om en konto eller aftale om netbank . Sparekassen Balling kan uden varsel indføre og sætte priser op for enkeltstående ydelser og generelt for nye aftaler .
Renteændringer , gebyrændringer og indførelse af nye gebyrer for etablerede realkreditlignende lån skal varsles med minimums 6 måneder, medmindre det er begrundet i udefrakommende forhold , som Sparekassen Balling ikke har indflydelse på .
1.4 Ekstraordinær ret til at hæve indlån med opsigelsesvarsel ved rentenedsættelse
Du kan se bort fra et aftalt opsigelsesvarsel og kan uden at betale rentedekort hæve beløbet på en indlånskonto med opsigelsesvarsel, hvis renten nedsættes inden du kunne få beløbet udbetalt.
Beløbet skal dog hæves senest 14 dage efter, at rentenedsættelsen er trådt i kraft.
Alm.forretnbt/20190627 Side 1 af 8 Udskrivningsdato: 23-08-2019
Almindelige forretningsbetingelser
1.5 Overtræksrente og rykkergebyr m .v.
Sparekassen Balling kan kræve overtræksrente/-provision ved overtræk eller forsinket betaling eller ved udnyttelse i strid med det aftalte samt gebyr for at udsende rykkerbreve og udgifter til juridisk bistand ved inkassation m.v.
Overtræksrente omfatter også morarente.
Oplysning om overtræksrente fås i Sparekassen Balling.
For betalingskonti fremgår rentesatser for overtræk af kontoudtog og kontoaftalen.
Størrelsen af rykkergebyrer fremgår af Sparekassen Ballings oversigt over priser for serviceydelser.
1.6 Meddelelse om rente - og prisændringer
Sparekassen Balling annoncerer i dagspressen eller giver skriftlig eller elektronisk besked ved rente- og prisændringer. Væsentlige prisændringer eller indførelse af nye priser varsles ved individuel kommunikation. Det vil fremgå, hvorfor der sker ændringer.
Renteændringer vil også fremgå af det første kontoudskrift – eller opgørelse efter ændringen. Du får under alle omstændigheder skriftlig eller elektronisk besked senest dagen forud om
⚫ enhver ændring af renten på lån og
⚫ forhøjelse af renten eller priser på kreditter.
Ved ændring af renten på lån indeholder den skriftlige eller elektroniske besked også oplysninger om eventuelle ændringer af fremtidige betalingers størrelse, antal eller hyppighed.
Du får også skriftlig eller elektronisk besked om prisændringer på betalingskonti.
Du får også skriftlig eller elektronisk besked om renteændringer på SDO-lån, efter ændringen er trådt i kraft ved refinansiering af lånet.
Ændring af renter baseret på referencesatser, f.eks. Nationalbankens indskudsbevisrente, fremgår alene af kontoudskrifter eller opgørelser fra Sparekassen Balling.
1.7 Rentedato
Rentedatoen er den dag, hvor en indbetaling, udbetaling eller anden kontobevægelse påvirker beregningen af renten på en konto.
Bogføringsdatoen er den dag, hvor Sparekassen Balling registrerer en kontobevægelse. Bogføringsdatoen har ikke betydning for renteberegningen.
Lørdage, søn- og helligdage, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag samt dagen efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx er ikke bankdage.
1.8 Indbetalinger
Ved indbetalinger afhænger rentedatoen af, om kontoen er en betalingskonto eller en anden type konto. En betalingskonto er en konto til betalingstransaktioner, f.eks. en lønkonto, men ikke en børneopsparing.
Ved kontant indbetaling til en betalingskonto er rentedatoen samme bankdag som indbetalingen. Rentedatoen er den første bankdag efter indbetalingen, hvis kontoen ikke er en betalingskonto.
Ved indbetaling til en betalingskonto med kort, f.eks. Dankort eller Visa/Dankort, er rentedatoen den bankdag, beløbet modtages af Sparekassen Balling. Rentedatoen er dog den første bankdag efter modtagelsen, hvis kontoen ikke er en betalingskonto.
Ved overførsel i danske kroner fra andre danske pengeinstitutter er rentedatoen den bankdag, beløbet modtages af Sparekassen Balling. Rentedatoen er dog den første bankdag efter modtagelsen, hvis kontoen ikke er en betalingskonto.
Ved overførsel i danske kroner mellem konti i Sparekassen Balling er rentedatoen den bankdag, beløbet indsættes på modtagerens konto. Rentedagen er dog den første bankdag efter beløbet indsættes på modtagerens konto, hvis kontoen ikke er en betalingskonto.
Ved overførsel mellem egne konti i Sparekassen Balling er rentedatoen den bankdag, overførslen foretages.
Ved overførsel fra udlandet og modtagelse i anden valuta end DKK i Danmark henvises til "Generelle regler for overførsler til og fra udlandet".
1.9 Udbetalinger
Ved udbetaling eller overførsel fra en konto er rentedatoen den bankdag beløbet hæves.
Ved anvendelse af kort i butik eller automat er rentedatoen den bankdag beløbet hæves på kontoen. Det er som udgangspunkt samme dag, som kortet anvendes. Rentedatoen er den førstkommende bankdag, hvor beløbet hæves på kontoen på en
Alm.forretnbt/20190627 Side 2 af 8 Udskrivningsdato: 23-08-2019
Almindelige forretningsbetingelser
ikke-bankdag.
Ved overførsel til udlandet og modtagelse i anden valuta end DKK i Danmark henvises til"Generelle regler for overførsler til og fra udlandet".
1.10 Særlige kontoformer og bevægelser
For visse særlige bevægelser og kontoformer beregnes der rente efter særlige rentedatometoder, f. eks. ved handel med værdipapirer samt ved ind- og udbetaling i fremmed valuta.
1.11 Beregning og tilskrivning af renter og provision
Rente beregnes som udgangspunkt dagligt. Hvad der gælder for en konkret konto, oplyses i Sparekassen Balling.
Renter tilskrives typisk en gang årligt bagud for indlån. På garantier, lån og kreditter tilskrives rente og provision enten månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt.
Sparekassen Balling kan bestemme, at renter under et vist beløb bortfalder eller videreføres til næste termin.
Sparekassen Balling kan til enhver tid vælge at standse rentetilskrivningen på misligholdte fordringer administrativt og regnskabsmæssigt.
Hvis rentetilskrivningen standser, og det ikke er efter aftale med dig, betyder det ikke at Sparekassen Balling giver afkald på at få forrentet sit krav og at kræve dækning for senere påløbne omkostninger. Dette gælder, selv om der på et kontoudskrift eller lignende står, at rentetilskrivningen er standset.
2. Forbehold ved indbetalinger
Alle indbetalinger på din konto, der ikke sker kontant, sker med forbehold af, at Sparekassen Balling modtager beløbet. Tilsvarende gælder for indbetaling ved checks modtaget fra udlandet. Forbeholdet gælder, selvom det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen.
Indbetaling på din konto sker til angivet kontonummer, uanset andre angivne oplysninger.
Sparekassen Balling kan tilbageføre beløb, der er indsat på din konto ved en åbenlys fejl, f.eks. hvis det samme beløb indsættes to gange.
3. Fuldmagter
Hver ejer kan disponere alene over fælles konti og depoter.
En anden person kan gives fuldmagt til dine konti og depoter. Dette sker skriftligt og normalt på Sparekassen Ballings fuldmagtsblanket.
Ændring eller tilbagekaldelse af fuldmagten skal ligeledes ske skriftligt.
Fuldmagten ophører endvidere, når Sparekassen Balling bliver bekendt med fuldmagtgivers død, og konti og depoter bliver spærret, indtil Skifteretten har taget stilling til boets behandling.
Fælles konti og fælles depoter bliver også spærret, når Sparekassen Balling bliver bekendt med ejers død, og en eventuel fuldmagt vil ophøre.
4. Refusion af udgifter
Sparekassen Balling har ret til at få refunderet følgende:
⚫ beløb, som Sparekassen Balling lægger ud på dine vegne. Det kan f.eks. være skatter og afgifter samt udgifter til kommunikation,
⚫ udgifter, som Sparekassen Balling har, hvis du misligholder dine aftaler. Det kan f.eks. være betaling af forsikringspræmier, udgifter der knytter sig til pantsatte sikkerheder, retsafgifter, juridisk bistand m.v.
5. Forretninger i udlandet
Hvis Sparekassen Balling på dine vegne skal udføre forretninger i udlandet, vælger Sparekassen Balling en forretningsforbindelse, medmindre andet er aftalt. Sparekassen Balling er uden ansvar for fejl, der begås af det benyttede pengeinstitut samt for dettes kreditværdighed.
Hvis du har depot af udenlandske værdipapirer gennem Sparekassen Balling, er Sparekassen Balling ansvarlig for den udenlandske forretningsforbindelses mulige fejl og for dennes kreditværdighed, medmindre du selv har valgt forretningsforbindelsen.
Både du og Sparekassen Balling er underkastet de retsregler, sædvaner og forretningsbetingelser, der gælder for aftalen med det udenlandske pengeinstitut.
6. Erstatningsansvar
Sparekassen Balling er erstatningsansvarligt, hvis det på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
Alm.forretnbt/20190627 Side 3 af 8 Udskrivningsdato: 23-08-2019
Almindelige forretningsbetingelser
Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er Sparekassen Balling ikke ansvarligt for tab, som skyldes
⚫ nedbrud i/manglende adgang til it-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er Sparekassen Balling selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne
⚫ svigt i Sparekassen Ballings strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og hacking)
⚫ strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Sparekassen Balling selv eller dens organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af Sparekassen Balling
⚫ andre omstændigheder, som er uden for Sparekassen Ballings kontrol.
Sparekassen Ballings ansvarsfrihed gælder ikke, hvis
⚫ Sparekassen Balling burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået, eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet
⚫ lovgivningen under alle omstændigheder gør Sparekassen Balling ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
7. Modregning
Sparekassen Balling kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos Sparekassen Balling. Det gælder dog ikke den del af din løn eller offentlige ydelser m.v., som er nødvendig til at dække almindelige leveomkostninger. Visse indlån er efter lovgivningen sikret mod kreditorforfølgning og dermed modregning.
Sparekassen Balling giver besked ved modregning.
8. Kundeforholdets ophør
Sparekassen Balling og dig kan til enhver tid opsige kundeforholdet uden varsel, medmindre der er aftalt andet. Ved Sparekassen Ballings opsigelse har du krav på en saglig begrundelse på papir eller elektronisk.
Når kundeforholdet ophører, kan Sparekassen Balling opsige garanti- og kautionsforpligtelser, herunder forpligtelser i fremmed valuta samt frigøre sig fra andre forpligtelser, der måtte være indgået for dig. Du er forpligtet til at frigøre Sparekassen Balling fra alle forpligtelser indgået på dine vegne samt om nødvendigt at stille sikkerhed herfor.
Sparekassen Balling kan opsige et kundeforhold uden varsel, hvis du ikke giver Sparekassen Balling de oplysninger, som Sparekassen Balling vurderer er nødvendige at indhente fra dig i henhold til lovgivningen, f.eks. hvidvaskloven eller skattekontrolloven.
9. Sprog og kommunikation
Sprog
Sparekassen Balling indgår aftaler og kommunikerer på dansk, medmindre andet fremgår af den konkrete aftale.
Elektronisk kommunikation
Du modtager som udgangspunkt alle udskrifter, meddelelser, aftaler og vilkår m.v. fra Sparekassen Balling elektronisk i NetBank eller e-boks, uanset om der i aftaler og vilkår m.v. anvendes udtryk som skriftligt, brev m.v.
Du kan indgå aftale med Sparekassen Balling om, at meddelelser og aftaler m.v. tilsendes på papir, men det kan være forbundet med gebyr.
Sparekassen Balling kan altid beslutte at sende meddelelser, aftaler, vilkår m.v. på papir. Du betaler ikke gebyr, hvis Sparekassen Balling på eget initiativ fremsender meddelelser eller aftaler m.v. på papir.
Elektroniske breve og dokumenter har samme retsvirkning, som var de modtaget med almindelig post.
10. Lovvalg og værneting
Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.
11. Ændring af de almindelige forretningsbetingelser
Sparekassen Balling kan ændre de Almindelige forretningsbetingelser uden varsel, når det er til fordel for dig. Ellers vil ændringer ske med 2 måneders varsel..
Oplysning om ændring af de Almindelige forretningsbetingelser sker skriftligt, elektronisk eller ved annonce i dagspressen, med henvisning til, hvor på Sparekassen Ballings hjemmeside ændringerne kan ses.
Alm.forretnbt/20190627 Side 4 af 8 Udskrivningsdato: 23-08-2019
Almindelige forretningsbetingelser
Generelle oplysninger
Generelle oplysninger om kundeforholdet, herunder information som Sparekassen Balling har pligt til at informere om.
1. Behandling af dine personoplysninger
Indsamling og behandling af dine personoplysninger
For at Sparekassen Balling kan betjene dig, har Sparekassen Balling brug for dit navn, adresse og CPR-nr. Du skal derudover oplyse om dine skattemæssige forhold. Du skal dokumentere oplysningerne og vise pas eller anden dokumentation med billede og CPR-nr.
Desuden skal du oplyse om formålet med og det forventede omfang af dit kundeforhold i Sparekassen Balling.
Når Sparekassen Balling beder om oplysninger, er det frivilligt, om du vil afgive dem. Hvis du ikke ønsker at afgive oplysningerne til Sparekassen Balling, kan det dog betyde, at Sparekassen Balling ikke kan rådgive eller i øvrigt betjene dig yderligere
Sparekassen Balling behandler oplysninger om dig til brug for udbud af finansielle tjenesteydelser af enhver art, herunder:
⚫ betalinger
⚫ kunderådgivning
⚫ kundepleje
⚫ kundeadministration
⚫ kreditvurdering
⚫ markedsføring og
⚫ opfyldelse af forpligtelser i henhold til lovgivningen.
Bruger du kredit- eller betalingskort, netbank, eller anden betalingsformidling m.v., henter Sparekassen Balling oplysninger fra forretninger, pengeinstitutter og andre. Det gør Sparekassen Balling for, at Sparekassen Balling kan gennemføre betalinger, udarbejde kontoudskrifter, betalingsoversigter og lignende.
Sparekassen Balling indhenter oplysninger fra Det Centrale Personregister og andre offentligt tilgængelige kilder og registre. Ved kreditvurdering undersøger Sparekassen Balling, om der er oplysninger registreret om dig i kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre. Sparekassen Balling opdaterer oplysningerne løbende.
I forbindelse med ind- og udbetalinger af enhver art indhenter Sparekassen Balling oplysninger fra indbetalere, forretninger, pengeinstitutter og andre med henblik på at gennemføre betalingen korrekt og for at overholde lovgivningen samt udarbejde kontoudskrifter, betalingsoversigter m.v.
I overensstemmelse med hvidvasklovgivningen indhenter Sparekassen Balling løbende oplysninger om formålet med og det tilsigtede omfang af kundeforholdet med Sparekassen Balling. Der indhentes desuden løbende oplysning om, hvor dine midler stammer fra og om usædvanlige transaktioner og transaktionsmønstre. I øvrigt indhenter Sparekassen Balling oplysninger, som Sparekassen Balling efter en risikovurdering, finder nødvendige for at sikre opfyldelse af loven.
Sparekassen Balling modtager oplysninger om dig og fra samarbejdspartnere herunder korrespondentbanker og andre pengeinstitutter, i de tilfælde hvor du har givet samtykke, eller lovgivningen giver mulighed herfor.
For at sikre at du kan handle værdipapirer gennem Sparekassen Balling, indhenter Sparekassen Balling oplysninger om statsborgerskab, skatteydernummer og/eller andre oplysninger krævet af myndighederne, når det er relevant til brug for indrapportering af dine- handler med værdipapirer til myndighederne.
Telefonoptagelser og tv -overvågning
For at sikre dokumentation for aftaler og korrekt betjening kan Sparekassen Balling optage og gemme telefonsamtaler med dig. Sparekassen Balling optager blandt andet telefonsamtaler, der kan føre eller fører til transaktioner om værdipapirer m.v.
Af hensyn til sikkerheden sker der tv-overvågning m.v. af for eksempel kundeekspeditioner, indgange, facader, adgangs- og flugtveje samt pengeautomater.
Opbevaring af person - og kundeoplysninger
Sparekassen Balling opbevarer kun dine oplysninger, så længe der er et formål med opbevaringen, herunder så længe oplysningerne er relevante og nødvendige.
Efter hvidvasklovgivningen opbevares oplysninger, dokumenter og registreringer i mindst 5 år efter kundeforholdets ophør.
Sparekassen Balling gemmer oplysninger, som du har givet Sparekassen Balling med henblik på at opnå et kundeforhold, i op til to år – selvom kundeforholdet ender med ikke at blive etableret. Det gør Sparekassen Balling for at sikre sig mod svig.
Grundlag for behandling af dine personoplysninger
For at være kunde hos Sparekassen Balling er du forpligtet til at give Sparekassen Balling en række oplysninger som følge af lovgivningen.
Lovgrundlaget for Sparekassen Ballings behandling er den finansielle regulering samt anden lovgivning, herunder
⚫ Betalingsloven
Alm.forretnbt/20190627 Side 5 af 8 Udskrivningsdato: 23-08-2019
Almindelige forretningsbetingelser
⚫ Bogføringsloven
⚫ Hvidvaskloven
⚫ Kreditaftaleloven
⚫ Skattekontrolloven
⚫ TV-overvågningsloven
⚫ Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Derudover kan der ske behandling af dine oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig som følge af en aftale, du har indgået eller overvejer at indgå med Sparekassen Balling, eller hvis du har givet dit samtykke.
Sparekassen Balling foretager endvidere behandling af dine oplysninger, når det er nødvendigt for at forfølge en legitim interesse for Sparekassen Balling. Det kan f.eks. være til forebyggelse af misbrug og tab, til brug for styrkelse af IT- og betalingssikkerheden samt til direkte markedsføring.
Videregivelse af oplysninger om dig Sparekassen Ballings ansatte har tavshedspligt.
Oplysninger om dig videregives kun med dit samtykke, eller når Sparekassen Balling er forpligtet eller berettiget til at videregive oplysningerne i henhold til lovgivningen.
Oplysninger om kundeforhold kan f.eks. videregives uden samtykke til samarbejdspartnere til brug for varetagelse af administrative opgaver.
Oplysninger om dig kan f.eks. også videregives uden samtykke til:
⚫ SKAT, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), herunder Hvidvasksekretariatet, Nationalbanken og andre offentlige myndigheder, når Sparekassen Balling er forpligtet til videregivelsen
⚫ Andre pengeinstitutter m.v. til brug for korrekt registrering ved overførsel af penge
⚫ Kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre ved kreditvurdering og din misligholdelse af aftaler
I forbindelse med IT-udvikling, hosting og support kan der overføres personoplysninger til databehandlere.
Sparekassen Balling bruger en række juridiske mekanismer, herunder standardkontrakter godkendt af EU-Kommissionen eller Datatilsynet, til at sikre, at dine rettigheder og beskyttelsesniveauet følger med dine data.
Indsigt i dine personoplysninger
Du kan få indsigt i, hvilke oplysninger Sparekassen Balling behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad Sparekassen Balling anvender dem til. Du kan få oplyst, hvor længe Sparekassen Balling opbevarer dine data og eventuelle modtagere af dine data, i det omfang de måtte være blevet videregivet.
Adgangen kan dog være begrænset af lovgivningen, hensynet til andre personers privatlivsbeskyttelse og hensynet til Sparekassen Ballings forretningsgrundlag og forretningspraksis, ligesom Sparekassen Ballings know-how, forretningshemmeligheder samt interne vurderinger og materiale kan være undtaget fra indsigtsretten.
Berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger
Hvis de oplysninger, Sparekassen Balling behandler om dig, er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante, har du ret til at få oplysningerne rettet eller slettet med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Med mindre oplysningerne er nødvendige for at gøre et retskrav gældende har du ret til, at Sparekassen Ballings behandling alene er begrænset til opbevaring, indtil oplysningernes korrekthed kan fastslås, eller det kan kontrolleres, om Sparekassen Ballings legitime interesser går forud for dine interesser.
Begrænsning af behandling
Hvis du bestrider korrektheden af de oplysninger, som Sparekassen Balling har registreret om dig, eller har du gjort indsigelse mod den behandling, som oplysningerne er genstand for, kan du kræve, at Sparekassen Balling begrænser behandlingen af disse oplysninger til opbevaring. Behandlingen er alene begrænset til opbevaring, indtil oplysningernes korrekthed kan fastslås, eller det kan kontrolleres, om Sparekassen Ballings legitime interesser går forud for dine interesser.
Hvis du har krav på sletning af de oplysninger, som Sparekassen Balling har registreret om dig, kan du i stedet anmode Sparekassen Balling om at begrænse behandlingen af disse oplysninger til opbevaring.
Hvis behandling af de oplysninger, Sparekassen Balling har registreret om dig, alene er nødvendig for at gøre et retskrav gældende, kan du ligeledes kræve, at øvrig behandling af disse oplysninger begrænses til opbevaring. Sparekassen Balling har mulighed for at foretage anden behandling, hvis det er nødvendigt for at gøre et retskrav gældende eller du har givet dit samtykke hertil.
Indsigelse mod behandling
Hvis Sparekassen Balling behandler oplysninger om dig under henvisning til en legitim interesse fraSparekassen Ballings side, har du mulighed for at gøre indsigelse mod behandlingen, medmindre der er vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser.
Du kan derudover til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig behandles til direkte markedsføring. Dataportabilitet
Alm.forretnbt/20190627 Side 6 af 8 Udskrivningsdato: 23-08-2019
Almindelige forretningsbetingelser
Hvis Sparekassen Balling behandler oplysningerne om dig på baggrund af dit samtykke eller som følge af en aftale, og behandlingen foretages automatisk, har du ret til at få de oplysninger, du selv har leveret til Sparekassen Balling, udleveret i et elektronisk format.
Tilbagekaldelse af samtykke
Hvis du har givet samtykke til behandling af oplysninger, kan du til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Din tilbagekaldelse vil ikke berøre lovligheden af behandling, der er foretaget inden tilbagetrækning af samtykke.
2. God skik for finansielle virksomheder
Efter bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder skal Sparekassen Balling oplyse om modtagelse af provisioner eller andet vederlag ved formidling af produkter og ydelser.
Oplysninger om samarbejdspartnere og modtagelse af provisioner fås på Sparekassen Ballings hjemmeside eller i Sparekassen Balling.
3. Klager
Hvis du ønsker at klage over Sparekassen Balling, skal du i første omgang kontakte:
Sparekassen Balling Xxxxxxxxxx 00X, Xxxxxxx 0000 Xxxxxxxx
E-mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Hvis du herefter fortsat er uenig i Sparekassen Ballings behandling af din henvendelse eller resultatet heraf, kan du kontakte den klageansvarlige i Sparekassen Balling. Oplysninger om den klageansvarlige fås i Sparekassen Balling eller på Sparekassen Ballings hjemmeside.
Fører henvendelsen ikke til en tilfredsstillende løsning, kan du vælge at indbringe din klage for Det Finansielle Ankenævn, Xxxxx Xxxxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx X, xxx. 00 00 00 00, xxx.xxxxx.xx.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af klage over en ydelse købt online. Klage indgives på xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx. Ved indgivelse af en klage skal Sparekassen Ballings e-mail adresse xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx angives.
Klager vedrørende Sparekassen Ballings overholdelse af den finansielle lovgivning kan indbringes for Finanstilsynet.
Klager over Sparekassen Ballings behandling af personoplysninger kan indbringes for Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx K, tlf. 00 00 00 00, xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
4. Tilsyn
Sparekassen Balling har tilladelse som pengeinstitut FT-nr. 9312.
Sparekassen Balling er undergivet tilsyn af Finanstilsynet, Xxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxxx X, tlf. nr. 00 00 00 00, xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
5. Garantiformuens dækning af indskydere og investorer
Som kunde i Sparekassen Balling er man i vidt omfang dækket af tab i tilfælde af Sparekassen Ballings konkurs gennem Garantiformuens dækning af indskydere og investorer.
Garantiformuen dækker bl.a. navnenoterede indskud med op til et beløb svarende til 100.000 euro pr. indskyder. Visse indskud dækkes i en begrænset periode med højere beløb. Pensionskonti dækkes uden beløbsgrænse. Indskud foretaget før 1. juni 2015 og som før denne dato var dækket uden beløbsgrænse, vil fortsat være dækket fuldt ud frem til tidspunktet for mulig udbetaling til berettigede eller formålets ophør.
Garantiformuen dækker også op til et beløb svarende til 20.000 euro, hvis du som investor lider tab, fordi et pengeinstitut ikke kan tilbagelevere dine værdipapirer, som opbevares, administreres eller forvaltes af Sparekassen Balling.
Yderligere information findes på Garantiformuens hjemmeside xxx.xxx.xx og Sparekassen Ballings egen hjemmeside.
6. Kontaktoplysning Sparekassen Balling kan kontaktes på Sparekassen Balling
Xxxxxxxxxx 00X, Xxxxxxx
7860 Spøttrup
E-mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Sparekassen Ballings CVR-nr.: 10757711
Alm.forretnbt/20190627 Side 7 af 8 Udskrivningsdato: 23-08-2019
Almindelige forretningsbetingelser
7. Ændring af Generelle oplysninger
Sparekassen Balling kan ændre Generelle oplysninger uden varsel.
Oplysning om ændring af de Generelle oplysninger sker skriftligt, elektronisk eller ved annonce i dagspressen, med henvisning til, hvor på Sparekassen Ballings hjemmeside ændringerne kan ses.
Alm.forretnbt/20190627 Side 8 af 8 Udskrivningsdato: 23-08-2019