53648-2023 SSFCR

Rapport om solvens og finansiel situation 2023

Topdanmark A/X Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx

CVR-nr. 78040017

LEI: 549300PP3ULLF0SQRK46

Sammendrag

Topdanmark udarbejder én samlet rapport om solvens og finansiel situation (SSFCR-rapport). Denne indeholder oplysninger om

• Topdanmark-koncernen

• Topdanmark Forsikring A/S

• Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S

Topdanmark indgår som datterselskab i Sampo Plc, Finland. Sampo ejer 48,9 % af aktiekapitalen i Topdanmark A/S pr. 31. december 2023.

Topdanmark Forsikring A/S er Danmarks tredje største skadeforsikringsselskab med en mar- kedsandel på 15,5 % (pr.2022).

Resultat efter skat blev i 2023 1.051 mio. kr. mod

2.179 mio. kr. i 2022. For kommentarer til resulta- tet henvises til Topdanmarks årsrapport for 2023.

Topdanmark Forsikring A/S købte med virkning pr. 1. december 2023 Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S. Finanstilsynet har god- kendt Topdanmarks ansøgning om at inddrage selskabet Dansk Sundhedssikring A/S i denne SSFCR.

Efter købet blev der udarbejdet en ekstraordinær Own Risk and Solvency Assessment (ORSA).

Væsentlige forretningsmæssige ændringer i 2023

I marts 2023 annoncerede Topdanmark, at der var indgået aftale om køb af Oona Health A/S, som er en koncern, der bl.a. har Forsikringssel- skabet Dansk Sundhedssikring A/S som datter- selskab. Købet blev endelig myndighedsgodkendt ultimo 2023, og pr. 1. december 2023 har Dansk Sundhedssikring A/S med tilhørende holdingsel- skaber indgået i Topdanmark-koncernen. Med dette køb udvidede Topdanmark produktpalet- ten til også at omfatte sundhedsløsninger, som kan supplere det offentlige sundhedsvæsen.

Ligeledes var timingen for købet god, da Topdanmark hurtigt, efter salget af Topdanmark Livsforsikring, igen kunne tilbyde kunderne sund- hedsløsninger.

Topdanmark har i årets løb indgået flere nye samarbejdsaftaler, som bl.a. favner Viking på vejhjælp, Dagrofa, Better Health og FitforKids. Herudover er der lanceret en jobskifteforsikring, der har til formål at skabe en økonomisk tryghed til dem der, ønsker at skifte job.

I december lancerede Topdanmark en ny mobil app for at imødekomme kundernes øget brug af mobiltelefonen som det foretrukne redskab. Ap- pen vil løbende blive udviklet, så flere funktioner bliver tilføjet i appen, og flere kunder vil opleve at blive hjulpet godt via denne digitale indgang til

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 22

både forsikringspolicer og -skader.

Truslen fra organiserede cyberangreb stiger fortsat, og derfor har Topdanmark igennem 2023 haft et fortsat stort fokus på initiativer, som sænker risikoen for at blive ramt. Ny EU-lovgiv- ning på området træder i kraft i 2025, og derfor startede Topdanmark i 2023 et projekt op, som skal arbejde henimod at nå i mål med at opfylde EU lovgivningen.

Derudover bød 2023 på fremgang i forbere- delserne på at skabe Topdanmarks nye kerne IT-system, Guidewire, og de endnu flere kunder er kommet over i det nye system.

Topdanmark har i nogle år haft et effektivitets- program med det formål at forbedre lønsom- heden ved at leverer mere automatisering og digitalisering, og ved at have et skarpt fokus på risici og prissætning. I 2023 opnåede Topdanmark en bruttobesparelse på 430 mio. kr. i overensstemmelse med forventningerne.

Solvens- og kapitalforhold

En gennemgang af Topdanmarks risici fremgår dels af Topdanmarks årsrapport og dels af nærværende rapport.

Året 2023 blev endnu et år med geopolitiske spændinger med Ruslands høje aggressioner i

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 3

Ukraine og med en ny konflikt mellem Israel og Hamas. Derudover er stigende inflation blevet efterfulgt af stigende lønvækst, der understøtter højere renter. I slutningen af 2023 faldt renterne dog, hvilket har påvirket aktiemarkeder på globalt plan. Denne makroøkonomiske usikkerhed har også påvirket Topdanmark, hvilket har

ført til beslutningen om at sænke risikoen på investeringsporteføljen.

Markante vejrhændelser påvirker fortsat Topdanmarks kunder, forretningen og forsikrings- risiciene. Året 2023 bød på både kæmpehagl i Italien, tørke i Danmark og blev paradoksalt nok

også det vådeste år nogensinde i Danmark, og dermed det år som for Topdanmark har givet det højeste antal vejrskader i ti år. Topdanmark har derfor fortsat øget sin indsats på forebyggende foranstaltninger med det formål at hjælpe kun- derne og holde skadeudgifterne nede.

Opgørelse af solvenskapitalkrav og solvenskapi- talgrundlag sker ud fra EU’s Solvens II regelsæt og implementering i dansk lovgivning.

Solvens II indeholder en standardmodel, som er fælles for alle forsikringsselskaber i EU, til opgørelse af solvenskapitalkrav. Topdanmark

Forsikrings risikoprofil for skade- og sundheds- forsikring er væsentlig forskellig og lavere end risikoprofilen bag standardmodellen.

Topdanmark har derfor valgt at anvende en egenudviklet partiel intern model til opgørelse af skadeforsikringsrisikoen i Topdanmark Forsikring A/S. Denne model anvendes ved opgørelse af solvenskapitalkravet i koncernen og i Topdanmark Forsikring A/S. I forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S opgøres solvenska- pitalkravet ved brug af standardmodellen for alle risici.

Resultaterne fra den partielle interne model ind- arbejdes i standardmodellen, som anvendes til den samlede opgørelse af solvenskapitalkravet.

Pr. 1. januar 2023 anvender Topdanmark ikke længere den volatilitetsjusterede rentekurve.

Solvensbilledet for Topdanmark-koncernen pr.

31. december 2023 ses i grafen til venstre.

Topdanmarks solvensdækning blev 193.

Indhold

A: Virksomhed og resultater

A.1: Virksomhed ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 6

a) Navn og form

Denne SSFCR-rapport dækker følgende selska- ber:

Topdanmark A/S (forsikringsholdingselskab). Topdanmark Forsikring A/S (skadeforsikringssel- skab).

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S (skadeforsikringsselskab).

b) Tilsynsmyndighed

Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx 00

1401 København

Telefon 00 00 00 00 xxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xx

c) Ekstern Revisor

Topdanmark A/S og Topdanmark Forsikring A/S KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Dampfærgevej 28

2100 København Ø

Telefon 00 00 00 00

Statsautoriseret revisor Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Statsautoriseret revisor Xxx Xxxxxxx

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S

Deloitte Xxxxxxxxxxxxxx 0

2300 København S

Telefon 00 00 00 00

Statsautoriseret revisor Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx Statsautoriseret revisor Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx

d) Aktionærer med væsentlige aktieandele

Topdanmark A/S er børsnoteret og har direkte eller indirekte en ejerandel på 100 % i Topdanmark Forsikring A/S. Topdanmark A/S har direkte eller indirekte en ejerandel på 98 % i

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S. Sampo plc, der er hjemmehørende i Helsingfors, Finland, ejer pr. 31. december 2023 48,9 % af aktiekapitalen i Topdanmark A/S.

e) Koncernstruktur

Væsentlige tilknyttede selskaber fremgår af det forenklede koncerndiagram nedenfor. Alle selska- ber er hjemmehørende i Danmark.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 7

f) Væsentlige brancher og geografi

Topdanmark A/S

Topdanmark A/S er et forsikringsholdingselskab, hvis aktivitet består i at eje aktierne i de under punkt e nævnte selskaber.

Topdanmark Forsikring A/S

Topdanmark Forsikring A/S driver skadeforsikring i Danmark. Selskabet er opdelt i to segmenter, Privat og Erhverv. Forsikringsbrancher fremgår af afsnit A.2. Salget af skadeforsikringer sker gennem

Topdanmark Forsikrings eget salgskorps og gennem samarbejdspartnere. De væsentligste samarbejds- partnere er Nordea Bank, Coop og Norlys.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S

– herefter Dansk Sundhedssikring – driver skades- forsikring i Danmark og Sverige. Selskabet beskæf- tiger sig med sundhedsforsikringer, og tilbyder disse både til erhvervs- og privatsegmenterne. Dansk Sundhedssikring har eget salgskoprs, samt sam- arbejder med en lang række agenter, mæglere og pensionsselskaber, heriblandt, Willis Tower Watson, Xxxxxx og Aon Denmark.

Dansk Sundhedssikring administrerer ligeledes porteføljer af sundhedsforsikringer fra andre pen- sions- og skadesforsikringsselskaber, hvor Dansk Sundhedssikring bistår med administration og ska- desbehandling uden at bære forsikringsrisikoen.

g) Væsentlige begivenheder

Topdanmark A/S købte med virkning pr. 1. decem- ber 2023 Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssik- ring A/S med dettes holdingselskaber.

A.2: Forsikringsresultater ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 8

Xxx.xx	Præmieindtægter		Erstatninger		Driftsomkostninger		Genforsikrings- resultat pr. LoB		Total underwriting resultat
Underwriting performance by XXX XxX	2022	2023	2022	0000	0000	0000	2022	2023	2022	2023
Medical expense insurance	0	93	0	59	0	12	0	-0	0	22
Income protection insurance	1.110	1.000	000	000	193	197	4	4	173	287
Workers’ compensation insurance	903	888	505	513	110	125	2	2	286	248
Motor vehicle liability insurance	446	458	574	554	92	103	3	2	-222	-201
Other motor insurance	1.976	1.949	1.055	1.156	259	280	3	4	660	510
Marine, aviation and transport insurance	65	69	34	28	13	14	0	0	19	26
Fire and other damage to property insurance	4.617	4.764	2.836	3.275	768	809	234	208	780	472
General liability insurance	546	574	391	369	95	104	27	8	34	93
Assistance	235	211	161	134	28	27	0	0	46	49
Total	9.898	10.168	6.295	6.762	1.556	1.671	272	228	1.775	1.507

Topdanmark A/S Skadeforsikring

Topdanmark-koncernens regnskabsresultater præsenteres i henhold til IFRS.

Det forsikringstekniske resultat faldt med 268 mio. kr. til 1.507 mio. kr. for 2023. Faldet blev dre- vet af en høj frekvens af vejrrelaterede begiven- heder, herunder storme, skybrud, kraftig nedbør og en haglhændelse i Norditalien. 2023 blev det

vådeste år i Danmark, og dermed oversteg vejr- relaterede skader budget med en klar margin.

Bruttopræmierne steg med 2,7 % til 10.168 mio. kr. svarende til en organisk vækst på 2,1 %, når man justerer for opkøbet af Dansk Sundhedssik- ring.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 9

Det private segment tegnede sig for en stigning på 3,6 % inklusiv Dansk Sundhedssikring (og 2,2

Xxx.xx	2023	2022
Forsikringsmæssige indtægter	10.168	9.898
Erstatninger	-6.762	-6.296
Udgifter	-1.671	-1.555
Genforsikringsresultat	-228	-272
Forsikrings teknisk resultat	1.507	1.774

Afløbsresultat f.e.r.	204	152

Skadenøgletal
Bruttoerstatningsprocent	66,7	63,7
Resultat af afgiven forretning	2,2	2,8
Erstatningsprocent f.e.r.	68,9	66,5
Bruttoomkostningsprocent	16,7	15,9
Combined ratio	85,6	82,4
Combined ratio ekskl. Afløb	87,6	83,9

% ekskl. Dansk Sundhedssikring), og SMV-seg- mentet tegnede sig for 1,9 % stigning. Væksten var lidt lavere end sidste år, men dette var som forventet og primært forårsaget af lavere indek- sering af arbejdsskadeerstatning, og tabet af en distributionsaftale for kreditkort-baseret rejse- forsikring. Derudover er konkurrencen fortsat på et højt niveau i Danmark.

Bruttoerstatningsprocenten steg til 66,7 fra 63,7 i 2022. Erstatningsprocenten efter genforsikring steg til 68,9 fra 66,5 i 2022.

Afløbsresultatet efter genforsikring blev 204 mio. kr. mod 152 mio. kr. i 2022. Dette er stort set på niveau med, hvad vi har observeret i de senere år.

Vejrrelaterede skader udgjorde 517 mio. kr. mod 276 mio. kr. i 2022, hvilket repræsenterer en 2,3 procentpoint forringelse af erstatningsprocen- ten efter genforsikring. Dette var resultatet af et meget begivenhedsrigt år med flere storme og skybrud, kraftig nedbør hele året og en haglbegi- venhed i Norditalien i sommer.

Storskader (erstatninger over 5 mio. kr. pr. be- givenhed efter tilbagebetaling af genforsikring) udgjorde 179 mio. kr., hvilket er væsentligt højere end niveauet i 2022, hvor det var på 96 mio. kr.

Omkostningsprocenten var 16,7 mod 15,9 i 2022.

Stigningen i omkostningsprocenten var stort set som forventet og forårsaget af manglende synergier i forbindelse med salg af Topdanmark Liv Holding A/S.

Combined ratio var 85,6 mod 82,4 i 2022. Eksklusive afløb var combined ratio 87,6 mod 83,9 i 2022.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 10

Topdanmark Forsikring A/S

Xxx.xx	Præmieindtægter		Erstatninger		Driftsomkostninger		Genforsikrings- resultat pr. LoB		Total underwriting resultat – direct insurance
Underwriting resultat for SII LoB	2022	2023	2022	0000	0000	0000	2022	2023	2022	2023
Medical expense insurance	1.206	1.296	772	749	215	228	4	4	215	315
Worker’s compensation insurance	902	900	496	817	116	133	2	2	289	-52
Motor vehicle liability insurance	445	462	570	553	95	108	3	2	-223	-201
Other motor insurance	1.984	1.982	1.049	1.154	273	298	3	4	659	526
Marine, aviation and transport insurance	66	70	34	28	13	15	0	0	19	27
Fire and other damage to property insurance	4.424	4.658	2.689	3.127	778	829	236	215	721	487
General liability insurance	640	638	428	425	110	120	28	15	74	79
Assistance	000	000	000	134	29	30	0	0	46	50
Total	9.903	10.221	6.198	6.986	1.630	1.000	000	000	1.799	1.231

Topdanmark Forsikrings regnskabsresultater præsenteres i henhold til regnskabs-bekendt- gørelsen for forsikringsselskaber.

Det tekniske resultat faldt til 1.231 mio. kr. Det skyldes primært de vejrskader, vi så i 2023.

Bruttopræmierne steg med 3,2% til 10.221 mio. kr.

Omkostningsprocenten var på 17,2 sammenlig- net med 16,5 i 2022.

Combined Ratio var 88,0 mod 82,1 i 2022.

Øvrige kommentarer: Der henvises til overfor, Topdanmark-koncernen.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 11

Xxx.xx Præmieindtægter Erstatninger Driftsomkostninger Genforsikrings-resultat Total Underwriting pr. LoB resultat
Underwriting resultat for SII LoB	2022	2023	2022	0000	0000	0000	2022	2023	2022	2023
Medical expense Insurance	000	000	000	505	114	114	0	0	127	88
Total	613	707	371	505	114	114	0	0	127	88

Forsikringsselskabet Dansk

Sundhedssikring A/S

Regnskabsresultater præsenteres i henhold til regn- skabsbekendtgørelsen for forsikringsselskaber.

Dansk Sundhedssikring har opdateret sine estimater i modellen for omkostningsallokering, hvorfor omkost- ninger og skader ikke kan sammenholdes med sidste regnskabsperiode.

Det tekniske resultat faldt til 88 mio. kr. Det skyldes det forhøjede antal anmeldte sundhedsskader, vi så i 2023.

Bruttopræmierne steg med 15,3% til 707 mio. kr.

Omkostningsprocenten var på 16,1% sammenlignet med 18,6 i 2022.

Combined ratio var 87,6 mod 79,3 i 2022.

A.3: Investeringsresultater ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 12

4) Investeringsafkast fordelt på aktivklasser

Topdanmark A/S

Mio. kr.	2023	2022
Koncernen	760	-1.076
Elimineringer	-47	-29
Investeringsafkast i alt	713	-1.105

Koncernens samlede investeringsafkast for 2023 udgør 713 mio. kr. mod -1.105 mio. kr. i 2022.

Afkastet fordeler sig således:

Koncernen

Resultatet af investeringsvirksomhed i Topdanmark-koncernen før eliminering af kon- cernintern drift af domicil-ejendomme udgjorde 760 mio. kr. i 2023 mod -1.076 mio. kr. i 2022.

Efter afkast til de forsikringsmæssige hensæt- telser udgjorde investeringsresultat 169 mio. kr. mod -223 mio. kr. i 2022.

Afkastet for 2023 for de væsentligste aktiv- kategorier fremgår af tabellen til højre.

Det er Topdanmarks politik at acceptere et vist niveau af finansiel risiko, hvilket skal ses i sam- menhæng med den stærke likviditetsposition og den stabile, høje indtjening fra forsikringsdriften.

Investeringsresultat var præget af en positiv ud- vikling på aktier. Aktieafkastet er primært drevet af det amerikanske marked og i mindre omfang Europa og Danmark.

Matching porteføljen, der afdækker de forsik- ringsmæssige hensættelser, bidrog positivt til investeringsresultatet.

Den frie portefølje, herunder aktier, har ligeledes bidraget positivt til det samlede investerings- afkast. Aktieporteføljen er eksponeret for forskel- lige markeder, sektorer og specifikke virksom- heder igennem ETF’er.

Ydermere har ejendomsporteføljen, som ude- lukkende består af domicilejendomme, bidraget positivt til det samlede investeringsresultat.

CLO-eksponeringen er i regnskabsåret nedbragt til nul. CLO-porteføljen leverede et positivt resul- tat i 2023.

I forbindelse med opkøbet af Forsikringsselska- bet Dansk Sundhedssikring A/S og dets holding- selskaber blev investeringsporteføljen reduceret med et beløb ca. svarende til købsprisen.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 13

Investeringsafkast

(2022 tilpasset)

Beholdning 31. dec. 2023 2022

m ia. kr.

Danske aktier Udenlandske aktier

Unoterede aktier og hedgef onde Stats- og realkreditobligationer Kreditobligationer Indeksobligationer

CLOs

Tilknyttede virksomheder Omkostninger, pengemarked m.m. Ansvarlig lånekapital

0,1

0,5

0,2

12,7

0,3

0,7

0,0

1,1

2,7

-1,1

0,2

0,6

0,3

12,8

0,2

0,7

0,2

1,1

3,5

-1,1

Investeringsafkast

Forrentning og kursregulering af skadef orsikringshensættelser

17,2

18,5

Investeringsafkast efter forrentning

af skadeforsikringshensættelser

Afkast m io. kr.	2023 %	Afkast m io. kr.	2022 %
15	12,6	-25	-12,2
111	24,7	-168	-19,9
11	5,6	14	3,9
678	4,1	-1.069	-8,9
28	11,2	-1	0,0
20	3,1	14	2,6
16	15,8	-115	-14,1
29	2,6	1.043	40,6
28	0,7	11	0,3
-65	-5,9	-25	-1,7
872	3,9	-320	-1,7
-613		1.095
259		775

Topdanmark Forsikring A/S Investeringsafkastet efter forrentning af skade- forsikringshensættelser udgjorde 259 mio. kr. mod 775 mio. kr. i 2022.

Investeringsafkastet fordelt på aktivkategorier fremgår af tabellen øverst til højre.

Tilknyttede virksomheder omfatter ejendomssel- skabet TDP.0007 ApS, Topdanmark EDB A/S samt Topdanmark EDB IV ApS. I 2022 indgik tillige Topdanmark Liv Holding, der blev afhændet pr. 1. december 2022 med en gevinst på 957 mio. kr.

For yderligere kommentarer henvises til forrige afsnit for Topdanmark-koncernen.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S

Dansk Sundhedssikring har en konservativ investeringsstrategi med 100% af dets inve- steringsaktiver placeret i realkreditobligationer i Danmark med triple A rating fra S & P Global Ratings. En stor del af Dansk Sundhedssikrings

investeringsaktiver var placeret i bankindskud pr.

31. december 2022 og er blevet placeret i real- kreditobligationer igen i efteråret 2023, hvilket forklarer udviklingen i porteføljen.

Investeringsresultatet afspejler det generelle rentemarked.

Investeringsafkast Beholdning 31 december Afkast 2022 Afkast 0000

0000 0000 mio. kr % mio. kr %

Stats- og realkreditobligationer

295

-11

-11,6 %

5,0 %

b) Indregning direkte på egenkapitalen

I henhold til koncernens regnskabspraksis indregnes der ikke gevinster eller tab fra investeringsaktiviteter direkte på egenkapitalen.

c) Investeringer i securitisering

En væsentlig del af koncernens investeringsporte- føljer består af securitiseringer med danske real- kreditobligationer som de balancemæssigt klart do-

minerende. Afkastet af securitiseringspositioner indgår primært i afkasttabellernes linjer for Stats- og realkreditobligationer samt CLO’s.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 14 ‌

A.4: Resultater af andre aktiviteter

Topdanmark-koncernen har ikke andre væsentlige aktiviteter udover skadesforsikring.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 15 ‌

A.5: Andre oplysninger

Topdanmark-koncernen driver ikke anden virksomhed udover forsikringsvirksomhed.

16 ‌

B: Ledelsessystem

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 17 ‌

B.1: Generelle oplysninger om ledelsessystemet

a) Administrations-/ledelses-/ tilsynsorgan

Topdanmark A/S

Bestyrelsen er selskabets øverste ledelse og varetager den overordnede og strategiske ledelse af selskabet, fastlægger herunder selskabets for- mål, mål og strategier, og træffer afgørelser om forhold af stor betydning eller af usædvanlig art.

Som led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse af virksomheden skal besty- relsen:

• træffe beslutning om virksomhedens forret- ningsmodel

• vurdere om virksomhedens risikoprofil og politikker, samt retningslinjerne til direktionen er forsvarlige i forhold til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer samt de markedsforhold, som virksomhedens aktiviteter drives under

• vurdere og tage stilling til virksomhedens budgetter/prognoser, kapital, likviditet, væsentlige dispositioner, særlige risici og egne overordnede forsikringsforhold

• give direktionen retningslinjer og anvisninger for direktionens varetagelse af den daglige ledelse af virksomheden

• overvåge at direktionen varetager sine opgaver og at virksomheden ledes på en betryggende måde i overensstemmelse med lovgivningen, selskabets vedtægter, den fast- lagte risikoprofil, de fastlagte politikker samt

retningslinjerne til direktionen

• sikre at direktionens rapportering og infor- mation til bestyrelsen er fyldestgørende for bestyrelsens arbejde

• overvåge at virksomheden har effektive former for virksomhedsstyring

• når påkrævet, og mindst én gang årligt, træf- fer beslutning om virksomhedens solvens- behov (i praksis tager Topdanmarks bestyrel- se på baggrund af kvartalsrapporten stilling til solvenskrav ved hvert regnskabsmøde, samt når påkrævet).

Endvidere skal bestyrelsen påse, at bogføringen og formueforvaltningen foregår og kontrolleres på en, efter selskabets forhold, tilfredsstillende måde.

Bestyrelsen har, i henhold til revisorlovens § 31, nedsat et revisions- og risikoudvalg. Revisions- og risikoudvalget har tre medlemmer. Alle med- lemmer af revisions- og risikoudvalget besidder, som følge af deres mangeårige virke i ledelsen af børsnoterede og finansielle virksomheder, de nødvendige regnskabsmæssige kvalifikationer til at varetage revisionsudvalgshvervet. Revisions- udvalgets medlemmers uddannelsesmæssige baggrund er Business Administration & Finance, Cand. Polit, MSc Business Psychology hhv. Cand. Merc.

Direktionen forestår den daglige ledelse af virksomheden i overensstemmelse med lovgiv-

ningens bestemmelser, bestyrelsens vedtagne politikker, bestyrelsens retningslinjer og even- tuelle andre mundtlige eller skriftlige anvisninger fra bestyrelsen.

Direktionen forelægger dispositioner, der efter deres art eller rækkevidde er usædvanlige, for bestyrelsen, og drøfter i øvrigt med formanden sager af væsentlig betydning for selskabets virke.

Direktionen:

• skal sikre, at virksomheden er indrettet i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning

• skal sikre, at bestyrelsens politikker og ret- ningslinjer implementeres i virksomhedens daglige drift

• skal sikre, at der foretages kontrol af alle væsentlige risikobehæftede opgaver

• skal sikre, at der løbende sker skriftlig og be- tryggende rapportering på alle ledelsesmæs- sige niveauer om overholdelse og udnyttelse af samtlige grænser for risikotagning

• er forpligtet til at videregive al relevant infor- mation til bestyrelsen

• er forpligtet til at videregive de informationer til de ansvarlige for virksomhedens nøglefunk- tioner, som direktionen vurderer kan være af betydning for disses arbejde

• skal, på hvert bestyrelsesmøde, aflægge beretning om selskabets virksomhed siden sidste bestyrelsesmøde

• har det daglige ledelsesmæssige ansvar for, at

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 18

virksomheden kun træffer dispositioner, som ledelse og medarbejdere i fornødent omfang kan vurdere risiciene ved og konsekvensen af

• skal godkende virksomhedens forretnings- gange, eller udpege én eller flere personer eller organisatoriske enheder med den nød- vendige faglige viden til at gøre dette

• skal skriftligt fastsætte hvilke tiltag, der skal iværksættes i forbindelse med nøglemedar- bejderes fratrædelse

• skal godkende virksomhedens retningslinjer for udvikling og godkendelse af tjeneste- ydelser og nye produkter, der kan medføre væsentlige risici for virksomheden, modparter eller kunder, herunder ændringer i eksisteren- de produkter, hvorved produktets risikoprofil ændres væsentligt.

Direktionen skal sørge for:

• at selskabets bogføring sker under iagttagel- se af lovgivningens regler herom

• at formueforvaltningen foregår på betryggen- de måde

• at selskabet råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring.

Topdanmark har etableret fem nøglefunktioner: Intern auditfunktion, Risikostyringsfunktion, Aktuarfunktion, Compliancefunktion og

DPO-funktion. Funktionerne er fælles for Topdanmark A/S og Topdanmark Forsikring A/S. Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring har egen risikostyringsfunktion og aktuarfunk-

tion mens Intern auditfunktionen og Complian- ce-funktionen er fælles med Topdanmark. For yderligere se afsnit B.3 – B.7.

For Topdanmark A/S gælder herudover følgende:

Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og Topdanmark-koncernens medarbejdere.

Bestyrelsen består af ni medlemmer, hvoraf seks er valgt af generalforsamlingen, og tre er valgt

af medarbejderne i henhold til selskabslovens regler herom. Antallet af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal ifølge selskabsloven udgøre mindst halvdelen af antallet af general- forsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder, pligter og ansvar som de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Valgperioden for generalforsamlingsvalgte be- styrelsesmedlemmer er et år, mens valgperioden for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

i henhold til lovgivningen er fire år. Bestyrelsen vælges individuelt.

Bestyrelsen har en lige kønsmæssig sammen- sætning og lever op til bestyrelsens målsætning vedrørende det underrepræsenterede køn om, blandt bestyrelsens generalforsamlingsvalgte medlemmer, minimum at have to personer af hvert køn. Bestyrelsen har fire mandlige og to kvindelige generalforsamlingsvalgte medlemmer.

Bestyrelsen har, i henhold til § 25 i bekendtgø- relse om lønpolitik og aflønning i forsikrings- selskaber og forsikringsholding-virksomheder, nedsat et aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget har tre medlemmer bestående af bestyrelsens formandskab og et medarbejdervalgt besty- relsesmedlem. De to generalforsamlingsvalgte medlemmer af aflønningsudvalget har, som følge af deres mangeårige virke i ledelsen af børsnote- rede og finansielle virksomheder, de nødvendige kvalifikationer til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om aflønning i Topdanmark er i overensstemmelse med den af generalforsamlingen, godkendte aflønningspolitik og den til enhver tid gældende lovgivning.

Bestyrelsen har nedsat et nomineringsudvalg for Topdanmark-koncernen. Nomineringsudvalget forestår det forberedende arbejde for besty- relsens beslutninger vedrørende bestyrelsens struktur og sammensætning. Nominerings- udvalgets to pladser er besat af bestyrelsens formandskab. Som følge af deres mangeårige virke i ledelsen af børsnoterede og finansielle virksomheder, har begge medlemmer af nomine- ringsudvalget de nødvendige kvalifikationer til et foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af, hvilke kvalifikationer der kræves i bestyrelsen og direktionen, bestyrelsens og direktionens struktur, størrelse og sammensætning, bestyrel- sens og direktionens aktuelle kvalifikationer etc.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 19

Direktionen, som består af de to selskabs- registrerede koncerndirektører, ansættes af bestyrelsen:

• en CEO, der udover det overordnede ansvar har koncerndirektionsansvaret for divisio- nerne Privat og Landbrug & Erhverv, Pris & Produkt, Marketing, HR & Kommunikation, Skade, Koncern Indkøb & Customer Excellen- ce, Strategi & Eksekvering og IT.

• en CFO, der har koncerndirektionsansvaret for Investeringsafdelingen, Finansiel Planlæg- ning & Styring, Regnskab, Investor Relations, Statistik og Risikostyring, Genforsikring, Skat & Kredit, Data & Indsigt, Bæredygtighed og Koncernsekretariat og -jura.

Direktionen har etableret følgende ledelsesfora for den øverste ledelse:

• Koncernledelsen (KL) med fokus på strategi, partnerskaber, M&A, finansiel styring og kundeoplevelsen. Medlemmer af Koncern- ledelsen er - foruden CEO og CFO - direktør for Privat og Marketing, direktør for Landbrug & Erhverv og Pris & produkt, direktør for Skade, Customer excellence & Koncern- indkøb, direktør for IT og direktør for HR & Kommunikation.

• Risikoforum for hhv. Privat og Landbrug & Erhverv med fokus på risikoopfølgning på produktniveau og kundeniveau og samlet plan for lønsomhedsudviklingen. Medlemmer af ri- sikoforum for Landbrug & Erhverv er CEO som formand, CFO, direktør for L&E, skadedirektør,

finansiel planlægning & styringsdirektør inkl. økonomipartnere og analytiker, reassurance- direktør, UW-direktør, og statistik- og risiko- styringsdirektør. Medlemmer af risikoforum for Privat er CEO som formand, CFO, direktør for Privat, skadedirektør, finansiel planlægning & styringsdirektør inkl. økonomipartnere og analytiker, IR direktør og statistik- og risiko- styringsdirektør.

• Prisforum for hhv. Privat og Landbrug & Erhverv med fokus på at sikre enighed om retning, ansvar, mandat og kommunikati- on i forhold til den overordnede styring af lønsomhed og balancen med vækst. Dette forum indfører relevante lønsomhedsiniti- ativer, samt sikrer opfølgning på resultater og godkendelse af overordnede strategiske prisbeslutninger. Medlemmer i Privats Pris- forum er direktør for Privat som formand og

yderligere sidder chef for produkt & services, prissætningsdirektør, chef for overvågning og prisstrategi, statistik- og risikodirektør, chef for forretningssupport og projekter i Privat og økonomipartner i Privat. I Landbrug & Er- hvervs Prisforum sidder direktør for Landbrug & Erhverv som formand og yderligere chef for produkt & services, prisdirektør og chef for overvågning & prisstrategi, statistik- & risiko- styringsdirektør, UW-chef, porteføljechef og økonomipartner i L&E.

• Business Process forum med fokus på prio- ritering og implementering af effektiviserings- tiltag, skabe best practise for effektivisering

og automatisering og skabe besparelser via strategiske indkøb. Medlemmer er Skade- direktør som formand, koncernindkøbs- direktør, direktør for strategi & eksekvering, kundedirektør Privat og IT-repræsentant.

• Reserveringsforum med fokus på reserver og bruttoafløb på brancher har til formål at sikre fokus på niveauskift, udsving og brut- toafløb på reserver på forskellige brancher. Medlemmer af Reserveringsforum er CFO som formand, CEO, skadedirektør, statistik- og risikostyringsdirektør, statistiks analytiker, IR-direktør og koncernøkonom.

• Bæredygtighedsforum med fokus på at integrere bæredygtighed i kerneforretningen. Fokus på initiativer som understøtter en bæredygtig udvikling inden for klima, miljø, sociale og governanceforhold i forhold til kun- der, leverandører, samarbejdspartnere, med- arbejdere og samfundsorganisationer. Med- lemmer er bæredygtighedschef som formand, direktørerne for Privat og Landbrug & Erhverv, kommunikationsdirektør, investeringsdirektør, marketingdirektør og skadedirektør.

• Prioriteringsforum, der med fokus på bedre prioritering og hurtigere eksekvering, har til formål at sikre fælles prioritering og koor- dinering af udviklings- og forretningsaktivi- teter og opfølgning på leverancer. Målet for Prioriteringsforum er at opnå størst forret- ningsmæssig effekt af Topdanmarks indsatser og investeringer ved at sætte (taktisk/ope- rationel) retning og skabe eksekveringsram-

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 20

merne, ved at de rigtige deltagere prioriterer hurtigt og effektivt på et oplyst grundlag, ved at give rammer og mandat for effektiv imple- mentering af tværgående løsninger samt den forandring, som dette kræver, samt ved at deltagerne kommunikerer med fælles stem- me og tydelig ledelsesadfærd. Medlemmer af Prioriteringsforum er direktørerne for Privat og Landbrug & Erhverv, Skade, Strategi & Ekse- kvering og IT.

• Strategicockpit (under revidering), hvis fokus er at følge op på realiseringen af langsigtede strategiske mål. Det betyder, at der følges op på, at initiativer giver de forventede reali- serede effekter, og om der er et visionsgap mellem effekten af initiativer og målsætninger. Medlemmer er koncernledelsen og direktør for Strategi & Eksekvering.

• Driftscockpit har fokus på at sikre opfølgning på de kortsigtede KPI’ere for indeværende år og afvikling af driften med potentiel udlig- ning af belastning i koncernen. Medlemmer af driftscockpit er Koncernledelsen.

• Informationsforum har fokus på at sikre ori- entering fra Koncernledelsen og de forskellige fora til alle referencer til Koncernledelsen.

Topdanmark Forsikring A/S

For Topdanmark Forsikring A/S gælder tilsvarende som for koncernen.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Bestyrelsen er selskabets øverste ledelse og vare- tager den overordnede og strategiske ledelse af selskabet, fastlægger herunder selskabets formål, mål og strategier, og træffer afgørelser om forhold af stor betydning eller af usædvanlig art.

Som led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse af skal bestyrelsen:

• træffe beslutning om virksomhedens forret- ningsmodel

• vurdere om virksomhedens risikoprofil og politikker, samt retningslinjerne til direktio- nen er forsvarlige i forhold til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer samt de markedsforhold, som virksomhedens aktiviteter drives under

• vurdere og tage stilling til virksomhedens bud- getter/prognoser, kapital, likviditet, væsentlige dispositioner, særlige risici og egne overord- nede forsikringsforhold

• give direktionen retningslinjer og anvisninger for direktionens varetagelse af den daglige ledelse af virksomheden

• overvåge at direktionen varetager sine opgaver og at virksomheden ledes på en betryggende måde i overensstemmelse med lovgivningen, selskabets vedtægter, den fastlagte risikopro- fil, de fastlagte politikker samt retningslinjerne til direktionen

• sikre at direktionens rapportering og infor- mation til bestyrelsen er fyldestgørende for bestyrelsens arbejde

• overvåge at virksomheden har effektive former for virksomhedsstyring

• når påkrævet, og mindst én gang årligt, træffe beslutning om virksomhedens solvensbehov

Til at lede Dansk Sundhedssikring har bestyrelsen nedsat en direktion bestående af selskabets CEO og CFO.

Ansvaret for den daglige drift er fordelt mellem selskabets CEO, CFO, CTO, CCO, CPO og COO.

• Selskabets CEO er overordnet ansvarlig for at selskabets samlede daglige drift.

• Selskabets CFO er ansvarlig for økonomi afde- lingen samt solvensopgørelser.

• Selskabets CCO er ansvarlig for salgsafdelin- gen, samt at håndtere relationen til selskabets distributionsnetværk.

• Selskabets CTO er ansvarlig for IT-operati- ons, hvilket inkluderer både IT-udvikling samt IT-support.

• Selskabets COO er ansvarlig for Sundheds- teamet samt policeafdelingen.

• Selskabets CPO er ansvarlig for underwriting, analyses samt produktudvikling.

Hver afdeling er ledet af en afdelingschef, som referer til selskabets CFO, CTO, COO, CCO samt CPO.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 21

b) Væsentlige ændringer i rapporteringsperioden

Med virkning pr. 1. december 2023 købte Topdanmark A/S Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S med holdingselskaber.

c) Aflønningspolitik

Topdanmark A/S

(iii) Principper

Bestyrelsen i Topdanmark A/S og Topdanmark Forsikring A/S har vedtaget en aflønningspolitik, der gælder for alle finansielle virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder i

Topdanmark-koncernen (”Topdanmark”).

Aflønningspolitikken skal medvirke til at optimere den langsigtede værdiskabelse på koncernniveau og understøtte Topdanmarks forretningsstrategi. Samtidig skal Aflønningspolitikken styrke tiltræk- ning, fastholdelse og motivation af kvalificerede medlemmer af Topdanmarks ledelse samt sikre sammenfald mellem ledelsens, selskabets og aktionærernes interesser.

Aflønningspolitikken er tilrettelagt under hensyn- tagen til og skal administreres i overensstemmel- se med Topdanmarks forretnings- og risikosty- ringsstrategi, risikoprofil, mål, risikostyringspraksis og langsigtede interesser og resultater, og skal fremme god og effektiv risikostyring. Aflønnings- politikken må ikke tilskynde til risikotagning, som overstiger Topdanmarks risikotolerancegrænser,

Samtidig skal aflønningspolitikken sikre, at inte- ressekonflikter forhindres og må ikke stride imod Topdanmarks forpligtelse til at handle i kunder- nes interesser, eller tilskynde Topdanmark eller Topdanmarks medarbejdere til at anbefale et bestemt forsikringsprodukt til kunden, når Topdanmark udbyder et andet produkt, der dæk- ker kundens behov bedre. Aflønningspolitikken bidrager desuden til Topdanmarks bæredygtig- hed ved at sikre, at de for incitamentsaflønningen fastlagte mål understøtter Topdanmarks forret- ningsudvikling og innovation og ikke tilskynder adfærd i strid med Topdanmarks bæredygtig- hedspolitik.

Aktiekursen afspejler den forventede værdiskab- else på koncernniveau, og bl.a. derfor er det Topdanmarks opfattelse, at aktiebaseret incita- mentsaflønning, herunder særligt revolverende tildeling af aktieoptioner, sikrer, at ledelsen er eksponeret overfor aktiekursens udvikling og dermed tilskynder de enkelte ledere til at træffe beslutninger, der styrker værdiskabelsen mest muligt ud fra en helhedsbetragtning. Valget om at anvende både kort- og langsigtet incitamentsaf- lønning er truffet med henblik på at sikre balance mellem kortsigtede og langsigtede resultater.

Topdanmarks Aflønningspolitik omfatter besty- relse, direktion og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Topdanmarks risiko- profil (”Væsentlige Risikotagere”) samt, i det om- fang det fremgår af bekendtgørelse om lønpolitik

og aflønning i forsikringsselskaber og forsikrings- holdingvirksomheder (”Lønbekendtgørelsen”), ansatte, der er involveret i kontrolfunktioner og revision. Direktionen inkluderer de medlemmer af Topdanmarks direktion, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen.

Honorar til bestyrelsen i Topdanmark A/S er baseret på et fast årligt kontant grundbeløb, som godkendes af generalforsamlingen. Formanden i Topdanmark A/S får tredobbelt og næstforman- den dobbelt honorar. Revisions- og risikoudval- gets formand får et honorar, der svarer til 75% af grundbeløbet, mens revisions- og risikoudvalgets øvrige medlemmer får et honorar, der svarer

til 50% af grundbeløbet. Aflønningsudvalgets medlemmer får et honorar, der svarer til 25% af grundbeløbet. Nomineringsudvalgets medlemmer modtager ikke et særskilt honorar for varetagelse af dette udvalgs opgaver.

Der udbetales ikke særskilt honorar for vareta- gelsen af bestyrelseshverv i Topdanmark-kon- cernen datterselskaber, idet formanden og næstformanden dog modtager et honorar for varetagelsen af formandskabsopgaverne i Topdanmark Forsikring A/S svarende til 50%, henholdsvis 25% af grundbeløbet.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 22

Bestyrelsesmedlemmer kan blive kompenseret for rejseudgifter, påført som led i deres hverv som medlemmer af bestyrelsen og for sociale afgifter og tilsvarende skatter, der pålægges dem af udenlandske myndigheder.

Bestyrelsens medlemmer er omfattet af Topdanmarks til enhver tid værende D&O-forsik- ring. I tillæg hertil og for fortsat at kunne tiltrække og fastholde kvalificerede bestyrelsesmedlem- mer er der med aflønningspolitikken implemen- teret en fri- og skadesløsholdelsesordning, der i visse tilfælde, som supplement til og sekundært

i forhold til den sædvanlige D&O-forsikring, vil kunne friholde Topdanmarks bestyrelsesmed- lemmer for det eventuelle ansvar og/eller de krav, der måtte være eller blive rejst mod dem personligt som følge af deres hverv i Topdanmark forudsat, at et eventuelt ansvar eller krav ikke skyldes bestyrelsesmedlemmets bedrageri, strafbare forhold, grove uagtsomhed eller forsætlige handlinger.

Ingen medlemmer af bestyrelsen modtager optioner, andet variabelt vederlag eller pensions- bidrag fra Topdanmark.

Bestyrelsesmedlemmer i Topdanmark skal være aktionær i Topdanmark.

Aflønningen af direktion, øvrige grade A og B+- ledere samt øvrige Væsentlige Risikotagere skal være konkurrencedygtig med sammenlignelige

selskabers aflønning og kan sammensættes af følgende aflønningskomponenter:

• Fast grundløn, inklusive pension og firmabil

• Yderligere honorarer

• Øvrige løngoder

• Medarbejderaktier

• Optionsbaseret langsigtet incitamentsordning (”LTI-Program”)

• Kontant- og aktiebaseret kortsigtet incita- mentsordning (”STI-Program”)

• Ekstraordinær variabel aflønning.

De faste løndele, herunder yderligere honorarer, pension og monetære og ikke-monetære løn- goder, bør primært afspejle relevant erhvervser- faring og organisatorisk ansvar. De variable løndele bør primært afspejle vedvarende og risikojusterede resultater samt resultater udover, hvad der kan forventes i forhold til modtagerens relevante erhvervserfaring og organisatoriske ansvar.

Formålet med de faste løndele er primært at give medarbejderen en forudsigelig minimums- aflønning for derigennem at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere med de ønskede kompetencer.

Formålet med LTI-Programmet og den aktiebase- rede del af STI-Programmet er primært at styrke sammenhængen mellem ledelsens aflønning og aktiekursens udvikling og dermed øge interesse- sammenfaldet mellem ledelsen og Topdanmarks

aktionærer.

Formålet med STI-Programmet er, for så vidt an- går den kontante del, primært at sikre ledelsens fokus på centrale resultatkriterier i Topdanmarks strategi og belønne tilfredsstillende resultater i forhold til disse resultatkriterier.

Ingen medarbejder er berettiget til at benytte personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsrelaterede forsikringer til at undergrave de risikotilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønningsvilkår.

Den faste grundløn til direktion, øvrige grade A og B+-ledere samt øvrige Væsentlige Risikotagere

er som udgangspunkt fastsat som en bruttoløn, inden for hvilken medarbejderen afholder om- kostninger til pension og, hvis relevant, firmabil, og sker ud fra en konkret vurdering af den enkelte medarbejder. Ved denne vurdering bedømmer Topdanmark bl.a. følgende faktorer:

1. Position

2. Person

3. Performance

Den faste grundløn til direktion og øvrige grade A og B+-ledere vurderes hvert år og fastsættes ved individuelle forhandlinger med den enkelte på baggrund af rammer fastsat af bestyrelsen.

Direktion, øvrige grade A og B+-ledere samt

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 23

øvrige Væsentlige Risikotagere kan modtage et yderligere honorar for yderligere arbejde for Topdanmark såsom deltagelse i administrative

og/eller ledelses eller tilsynsorganer i eller uden for Topdanmark-koncernen, som ligger uden for deres umiddelbare funktions- eller stillingsbe- skrivelse.

Direktionsmedlemmer ansat før august 2021 er ikke omfattet af krav om obligatorisk pensions- ordning. Der er i bruttoaflønningen taget højde herfor. Topdanmark har som følge heraf ikke nogen pensionsforpligtelser overfor direktions- medlemmet, ligesom der ikke forekommer nogen form for pensionsgodtgørelse ved pensionering.

Direktionsmedlemmer ansat efter august 2021 er omfattet af et krav om obligatorisk pensions- ordning, hvortil der skal indbetales et obligatorisk pensionsbidrag på minimum 5 % af den kontante bruttoløn. Beløbet indbetales til pensionsleve- randør, og alle pensionstilsagn er dermed fuldt afdækket via pensionsleverandøren.

Øvrige grade A og B+-ledere samt øvrige Væsentlige Risikotagere, der ikke er omfattet af kollektive overenskomster, er omfattet af et krav om obligatorisk pensionsordning, hvortil der skal indbetales et obligatorisk pensionsbidrag på minimum 5 % af den kontante bruttoløn.

Beløbet indbetales til pensionsleverandør, og alle pensionstilsagn er dermed fuldt afdækket via pensionsleverandøren.

Væsentlige Risikotagere, der er omfattet af kollektive overenskomster, er omfattet af pensi- onsbestemmelserne i den til en hver tid gælden- de overenskomst for den pågældende, og alle pensionstilsagn er dermed fuldt afdækket via pensionsleverandøren.

Direktionen, øvrige grade A og B+-ledere samt øvrige Væsentlige Risikotagere kan efter nærme- re aftale være berettigede til øvrige markedskon- forme løngoder som f.eks. kørselsgodtgørelse, forsikring, telefon, pc, internet, avis, alarm og helbredsundersøgelse.

Direktionen, øvrige grade A og B+-ledere samt øvrige Væsentlige Risikotagere er, afhængig af den enkeltes konkrete hverv, omfattet af Topdanmarks til enhver tid værende D&O-forsik- ring. I tillæg hertil og for fortsat at kunne tiltrække og fastholde kvalificerede ledelsesmedlemmer

er der med aflønningspolitikken implementeret en fri- og skadesløsholdelsesordning, der i visse tilfælde, som supplement til og sekundært i for- hold til den sædvanlige D&O-forsikring, vil kunne friholde Topdanmarks ledelse for det eventuelle ansvar og/eller de krav, der måtte være eller blive rejst mod dem personligt som følge af deres hverv i Topdanmark forudsat, at et eventuelt an- svar eller krav ikke skyldes ledelsesmedlemmets bedrageri, strafbare forhold, grove uagtsomhed eller forsætlige handlinger.

Direktionen, øvrige grade A og B+-ledere samt

øvrige Væsentlige Risikotagere har efter nærme- re aftale mulighed for at deltage i Topdanmarks eventuelle generelle aktiekøbsordninger.

Variabel løn til direktion, øvrige grade A og B+- ledere samt øvrige Væsentlige Risikotagere kan ske i form af

• Topdanmarks langsigtede optionsbaserede LTI-Program, der omfatter alle medlemmer af direktionen, øvrige grade A og B+-ledere, vis- se ledere uden for grade A og B+-ledere efter bestyrelsens nærmere beslutning, samt efter CEO’s nærmere beslutning, visse øvrige Væsentlige Risikotagere og andre medar- bejdere, der har ydet en særlig indsats eller på anden måde bidraget ekstraordinært til værdiskabelsen i Topdanmark,

• Topdanmarks kortsigtede kontant- og aktiebaserede STI-Program, der omfatter direktionen, øvrige grade A-ledere samt efter direktionens nærmere beslutning udvalgte ledere med væsentlig indflydelse på resultat- dannelsen, og

• ekstraordinær variabel løn.

Formålet med Topdanmarks LTI- og STI- Programmer er at

• sikre overensstemmelse mellem aktionærer- nes og ledelsens interesser,

• skabe sammenhæng mellem aflønning og resultater, og

• styrke tiltrækning, fastholdelse og motivation af kvalificerede medarbejdere.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 24

Den variable løn til en direktør kan maksimalt ud- gøre 50 % af direktørens faste grundløn inklusive pension. Den variable løn til øvrige Væsentlige Ri- sikotagere, herunder øvrige grade A og B+-ledere, kan maksimalt udgøre 100 % af medarbejderens faste grundløn inklusive pension. For direktører må aktieoptioner og lignende instrumenter højst udgøre 12,5 % af den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for beregning heraf.

Topdanmarks LTI-Program til direktion og øvrige grade A og B+-ledere er et revolverende options- baseret program, der indebærer, at en fast andel af medarbejderens vederlag svarende til 10 % af (den kontante løn + pension + værdi af firmabil), udbetales i form af aktieoptioner. Herudover kan bestyrelsen træffe beslutning om at lade visse ledere uden for grade A og B+-ledere være om- fattet af den revolverende del af LTI-Programmet, således at en fast andel af disse medarbejderes vederlag svarende til op til 10 % af (den kontan- te løn + pension + værdi af firmabil), udbetales i form af aktieoptioner.

Udover optioner, der i henhold til det revolve- rende optionsprogram udbetales til direktionen, øvrige grade A og B+-ledere og visse øvrige ledere, kan CEO tildele op til i alt 200.000 opti- oner til medarbejdere, herunder øvrige Væsent- lige Risikotagere, der har ydet en særlig indsats eller på anden måde bidraget ekstraordinært til værdiskabelsen i Topdanmark. Ved tildeling af incitamentsaflønning udover optioner iht. Det

revolverende optionsprogram lægges der vægt på, om medarbejderen efter grade A-ledernes skøn har bidraget mere til den samlede værdi- skabelse, end det med rimelighed kunne forven- tes givet medarbejderens stilling og lønniveau.

Grade A-ledernes skøn tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af medarbejderens udfyl- delse af stillingsbeskrivelsens succeskriterier, herunder den værdiskabelse medarbejderen har skabt i forhold til kunder, medarbejdere og aktionærer. Øvrige kriterier er medarbejderens selvstændighed, omstillingsparathed, initiativ og samarbejdsevne og et ekstraordinært ønske om

at fastholde medarbejderen. Indstilling om tilde- ling af incitamentsaflønning kalibreres af grade A-ledere. CEO træffer den endelige afgørelse på baggrund af de konkrete indstillinger.

Optionerne udstedes primo et regnskabsår og giver optionsejeren ret til at købe eller tegne aktier i Topdanmark A/S til en strikekurs svaren- de til markedskursen på sidste handelsdag i det foregående regnskabsår med et tillæg på 10 %. Optionerne kan tidligst udnyttes efter offentlig- gørelsen af det første perioderegnskab, der aflægges efter forløbet af tre år, regnet fra er- hvervelsen af optionerne. Optionerne kan, bort- set fra tilfælde hvor en optionsejer som følge af insiderreglerne er forhindret i at udnytte sine op- tioner ved afslutningen af udnyttelsesperioden, i hvilket tilfælde udnyttelsen kan udskydes til det førstkommende udnyttelsesvindue, hvor opti- onsejeren ikke længere er forhindret i at udnytte

sine optioner som følge af insiderreglerne, ikke udnyttes senere end tre bankdage efter offent- liggørelsen af det årsregnskab, der aflægges for det foregående år i det femte år efter erhverv- elsen af optionerne. I den mellemliggende peri- ode kan optionerne udnyttes indtil tre bankdage efter Topdanmark A/S’ offentliggørelse af hel- og halvårsregnskaber samt kvartalsmeddelelser.

Værdien af optionerne opgøres ved hjælp af Black & Scholes-modellen og optionerne af- dækkes, som hovedregel via Topdanmark A/S’ beholdning af egne aktier.

For direktion, øvrige grade A og B+-ledere samt øvrige Væsentlige Risikotagere gælder, at

• overdragelse af 40 % (ved større beløb

– som udgangspunkt over 750.000 kr. –

60 %) skal ske over en periode på mindst tre år (for direktionens vedkommende fire år), idet udskydelsesperioden fra 1. januar 2024 i henhold til Xxx om forsikringsvirksomhed (”LFV”) er mindst fire år henholdsvis fem år for direktører, med påbegyndelse et år efter beregningstidspunktet med en ligelig forde- ling over årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden, og

• optionerne må ikke afhændes eller udnyttes før seks måneder efter overdragelsen.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 25

Topdanmarks STI-Program er en kontant- og aktiebaseret incitamentsordning, der er knyttet til opnåelsen af en række forud definerede mål for hver enkelt deltager i ordningen.

Mål fastsættes af bestyrelsen på baggrund af indstilling fra aflønningsudvalget. Målene fast- sættes med udgangspunkt i Topdanmarks overordnede strategiske og forretningsmæssige mål og må ikke fastlægges således, at de tilskyn- der til adfærd i strid med Topdanmarks politik for bæredygtighed. Det medvirker til at sikre, at STI-Programmet og resultatkriterierne bidrager til Topdanmarks forretningsstrategi, langsigtede interesser og bæredygtighed.

Der indgås individuelle deltageraftaler med hver enkelt STI-deltager.

STI-Programmet består af:

• Et eller flere finansielle og ikke-finansielle, målbare områdemål for STI-deltagerens divi- sion/serviceområde som f.eks. forsikringstek- nisk resultat, vækst, effektivitet, omkostninger, digitalisering/automatisering, ESG, kunde- tilfredshed, kundebevaring og etablering af partnerskaber.

• Et eller flere personlige mål som f.eks. medar- bejdertrivsel, samarbejde på tværs, lederskab af udviklingsprojekter, forankring af strategi og innovation,

• Et selskabsmål udmøntet som en faktor, hvis størrelse afhænger af fælles finansielle mål for

Topdanmark som f.eks. Combined Ratio, Cost Ratio, vækst i Topdanmark Forsikring A/S eller resultat før/efter skat i Topdanmark Forsikring A/S.

Områdemål og personlige mål vægtes, så den samlede sum af målene giver 100 %. Indhold og vægtning af mål fastsættes for ét år ad gangen.

Vurdering af målopfyldelse, beregning af STI- Bonus samt tildeling sker én gang om året og godkendes af aflønningsudvalget.

Vurdering af målopfyldelse sker på baggrund af Topdanmark A/S’ årsregnskabsmeddelelse.

For ikke-finansielle resultatkriterier vil vurdering af målopfyldelse være baseret på f.eks. kunde- målinger, tilfredshedsmålinger og kvalitative interviews.

STI-Bonus kan maksimalt udgøre et beløb svarende til 40 % af medarbejderens faste grundløn inklusive pension.

Udbetaling af STI-Bonus sker med 50 % som kontantudbetaling på tildelingstidspunktet og med 50 % som aktier i Topdanmark A/S. Udgør STI-Bonus et større beløb (som udgangspunkt mere end 750.000 kr.) udbetales 40 % som kontantbeløb på tildelingstidspunktet og 60 % som aktier i Topdanmark A/S. Antallet af aktier beregnes på baggrund af gennemsnitskursen af alle handler fire bankdage efter offentliggørelsen

af Topdanmark A/S’ årsregnskabsmeddelelse. Overdragelse af aktierne udskydes i tre år (for direktionens vedkommende fire år), idet ud- skydelsesperioden fra 1. januar 2024 i henhold til LFV er mindst fire år henholdsvis fem år for

direktører, fra tildelingstidspunktet. Efter udløb af udskydelsesperioden, modtager STI-deltageren vederlagsfrie aktier i Topdanmark A/S svarende til antallet af tildelte aktier på tildelingstids- punktet, medmindre antallet er nedjusteret eller bortfaldet som følge af backtesting, jf. afsnittet herom nedenfor. De overdragne aktier må tidligst afhændes af STI-deltageren seks måneder efter overdragelsestidspunktet.

De tildelte aktier afdækkes som hovedregel via Topdanmarks beholdning af egne aktier.

Der kan i særlige tilfælde, på diskretionært grundlag, ud fra en vurdering af medarbejderens bidrag til værdiskabelsen i Topdanmark og under iagttagelse af det samlede loft for variabel løn på 50 hhv. 100 % af medarbejderens faste grundløn inklusive pension, tildeles en engangsbonus eller anden ekstraordinær incitamentsaflønning, f.eks. nyansættelsesgodtgørelse, bonus for en konkret ekstraordinær indsats, fastholdelsesbonus eller anden incitamentsaflønning til direktion, øvrige grade A og B+-ledere eller øvrige Væsentlige Risikotagere.

Tildeling kan, for direktørers vedkommende under iagttagelse af loftet for aktieoptioner på

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 26

12,5 %, ske som kontant vederlag, aktier i Topdanmark A/S, optioner på at tegne eller købe aktier i Topdanmark A/S, matching shares,

ansvarligt lån, hybrid kapital, anden virksomheds- gæld eller en kombination heraf.

Tildeling af ekstraordinær variabel aflønning til direktion, øvrige grade A og B+-ledere samt øvrige Væsentlige Risikotagere skal ske under

iagttagelse af de til enhver tid gældende regler om udskydelse, tilbageholdelse og instrument- krav, der indebærer, at

• overdragelse af 40 % (ved større beløb – som udgangspunkt over 750.000 kr. – 60

%) skal ske over en periode på mindst tre år (for direktionens vedkommende fire år) idet udskydelsesperioden fra 1. januar 2024 i henhold til LFV er mindst fire år henholdsvis fem år for direktører, med påbegyndelse et år efter beregningstidspunktet med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden,

• aktier, optioner og andre aktiebaserede in- strumenter ikke må afhændes eller udnyttes før seks måneder efter overdragelsen, og

• mindst 50 % af den ekstraordinære variable løndel på tidspunktet for beregning heraf skal bestå af en balance af aktier, aktiebaserede instrumenter, efterstillet gæld i Topdanmark eller andre instrumenter, som i en passende grad afspejler Topdanmarks kreditværdighed.

Aftaler om nyansættelsesgodtgørelse, som, jf. Lønbekendtgørelsens § 22, er indgået i for- bindelse med besættelse af stillingen og er be-

grænset til det første ansættelsesår, medregnes ikke ved opgørelsen af loftet for variabel løn og er ikke omfattet af LFV’s udskydelses-, tilbage- holdelses- og instrumentkrav, forudsat at Topdanmark har et sundt og solidt kapitalgrund- lag på tidspunktet for tildelingen.

Der kan, med bestyrelsens godkendelse, fastsæt- tes specifikke vilkår vedrørende:

• udløb af incitamentsordning, herunder udløb i tilfælde af, at en deltager fratræder,

• accelereret modning eller udnyttelse, eller tilpasning af incitamentsaflønning i tilfælde af en hel eller delvis overtagelse, væsentlige frasalg, spaltning, fusion mv, eller

• tilpasning af præstationsmål mv. i tilfælde af ændringer i kapitalstrukturen, udbytteudlod- ninger eller andre væsentlige begivenheder, som ellers ville kunne få en negativ indflydelse på værdien eller virkningen af incitamentsaf- lønningen.

Bestyrelsen eller direktionen kan under iagttagel- se af de til enhver tid gældende lovkrav beslutte konkret eller generelt, at der ved variabel løn, der udgør maksimalt 100.000 kr. om året, kan ses bort fra LFV’s udskydelses-, tilbageholdelses- og instrumentkrav.

I det omfang direktører, øvrige grade A og B+- ledere eller øvrige Væsentlige Risikotagere mod- tager vederlag i form af variabel løn, vil vederlaget blive behandlet i overensstemmelse med de for variabel løn til enhver tid gældende regler, hvilket

udover udskydelses, tilbageholdelses- og instru- mentkrav, indebærer, at

• Topdanmark helt eller delvist kan undlade at udbetale eller overdrage udskudt variabel

løn, såfremt Topdanmark, på tidspunktet hvor overdragelse/udbetaling skulle have været sket, ikke overholder gældende kapital- eller solvenskrav, eller Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor,

• medarbejderens krav på udbetaling/overdra- gelse bortfalder, såfremt Finanstilsynet iht. Gældende regler kræver en genoprettelses- plan udarbejdet,

• udbetaling/overdragelse er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for bereg- ningen af den variable løn, fortsat er opfyldt på udbetalings-/overdragelsestidspunktet,

• udbetaling/overdragelse er betinget af, at medarbejderen ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for Topdanmark, eller ikke har efterlevet passende krav til hæderlighed,

• udbetaling/overdragelse er betinget af, at Topdanmarks økonomiske situation ikke er væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for beregning af den variable løn,

• medarbejderen er forpligtet til helt eller delvist at tilbagebetale/tilbagelevere den variable løn, hvis den er udbetalt/overdraget på grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og hvorom medarbejderen er i ond tro.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 27

(ii) Kriterier for tildeling af aktieoptioner og varia- ble lønelementer

Se (i) ovenfor.

(iii) Ordninger for tidlig pensionering eller tillægs- pensionsordninger

Der foreligger ikke sådanne ordninger.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Dansk Sundhedssikrings aflønningspolitik og praksis i forbindelse med aflønning er beskrevet

i aflønningspolitikken og har til formål at sikre og fremme sund og effektiv risikostyring og tilskyn- der ikke til for stor risikotagning, der overstiger virksomhedens risikotolerancegrænser.

Følgende lovgivning er taget i betragtning:

• Bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingselska- ber og firmapensionskasser (Bekendtgørelse nr. 16, 04/01/2019),

• Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 om optagelse og udøvelse af forsik- rings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)

Vederlagspolitikken gælder for Dansk Sund- hedssikring som helhed og indeholder specifikke ordninger for bestyrelsen, direktionen og øvrige medarbejdere i Dansk Sundhedssikring, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Dansk Sundhedssikrings risikoprofil.

Dansk Sundhedssikring sikrer, at aflønning sker i henhold til bekendtgørelse nr. 16 af 04/01/2019, og for at undgå og kontrollere aflønning til væsentlige risikotagere opstiller og udarbejder bestyrelsen en oversigt over væsentlige risiko- tagere i Dansk Sundhedssikring. Denne oversigt gennemgås mindst én gang årligt.

Bestyrelsens honorar fastlægges af general- forsamlingen. For nuværende modtager ingen bestyrelsesmedlemmer kompensation.

d) Væsentlige transaktioner mellem selskab og aktionærer eller medlemmer af ledelsen

Der henvises til Topdanmarks årsrapport note 23 ”Related Parties” og til Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikrings årsrapport note 17 “Transactions with related parties”.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 28 ‌

B.2: Egnetheds- og hæderlighedskrav

a) Færdigheder, viden og ekspertise Personkredsen, der behandles i det følgende, omfatter Topdanmarks direktion, koncernledelse (KL) samt lederne for de fem nøglefunktioner Intern audit, Aktuar, Compliance, DPO og Risiko- styring.

For at bestride funktionerne i Topdanmarks direktion eller KL er der ikke noget formelt krav om en akademisk uddannelse, men opgaverne er af en sådan kompleksitet, at en akademisk uddannelse eller hermed ligestillet erfaring er nødvendig.

I Topdanmarks politik for intern audit fremgår det, at ansættelse af koncernens revisionschef foretages af bestyrelsen. Politikken fastlægger desuden omfanget af revisionschefens arbejds- opgaver og forpligtelser. Revisionschefen skal have en teoretisk uddannelse svarende til, hvad der kræves for at blive godkendt revisor.

I funktionsbeskrivelserne for de øvrige funktioner, Aktuar, Compliance, DPO og Risikostyring, stilles der krav om en længerevarende eller ligestillet uddannelse f.eks. som aktuar/statistiker, økonom eller jurist.

b) Proces for vurdering af egnethed og hæderlighed

Forud for besættelse af stillinger i Topdanmarks direktion eller KL vil der blive foretaget en grundig personlighedsvurdering af personen.

Topdanmarks direktion og medlemmer af KL har indberettet fit & proper-skemaer til Finans- tilsynet. Herudover erklærer direktionen til bestyrelsesprotokollen mindst én gang årligt,

at de fortsat opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. KL erklærer årligt til direktionen, at de fortsat opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.

Lederne af de fem funktioner har indberettet fit & proper-skemaer til Finanstilsynet i det omfang, de er tiltrådt efter ikrafttrædelsen af reglerne herom.

I politikken for intern audit er der fastlagt detal- jerede krav til revisionschefens tavshedspligt og habilitet. Politikken revurderes mindst én gang årligt og godkendes af bestyrelsen.

Af funktionsbeskrivelserne for lederne for de fire øvrige funktioner fremgår det, at vedkommen- de i forbindelse med den årlige evaluering til direktionen skal erklære fortsat at efterleve fit & proper-kravene.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Dansk Sundhedssikring egnethed og hæderlig- hedskrav sikrer, at alle personer, der effektivt driver dele af virksomheden eller har andre nøglefunktioner, opfylder kravene i Lov om forsikringsvirksomhed. For at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed er Dansk Sundheds- sikrings bestyrelse og personer med ansvar for Dansk Sundhedssikrings nøglefunktioner forplig- tet til at:

• have tilstrækkelige faglige kompetencer og ressourcer til at udføre deres arbejde til- fredsstillende,

• løbende udvikle deres faglige kompetencer og ressourcer gennem uddannelse og erfaring for at opretholde et tilfredsstillende kompe- tenceniveau inden for deres respektive felt,

• have et tilstrækkeligt godt omdømme,

• vise ærlighed og integritet.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 29

Specifikke krav til den ansvarlige for hver enkel nøglefunktion er beskrevet i funktionsbeskriv- elsen til hver enkel funktion. Medlemmerne af Dansk Sundhedssikrings bestyrelse har yder- ligere egnetheds- og hæderlighedskrav. Med- lemmer af Dansk Sundhedssikring bestyrelse skal senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen gennemføre et grundkursus i de kompetencer, der er nødvendige for at varetage de pligter

og funktioner, som bestyrelsesmedlemskab i et skadeforsikringsselskab kræver. Kurset skal

gennemføres af en udbyder godkendt af Finans- tilsynet. Dansk Sundhedssikring skal sikre, at der afsættes tilstrækkelige bemanding og økonomi- ske ressourcer til introduktions- og efteruddan- nelse og uddannelsesforløb, der er nødvendige for bestyrelsen. Dette omfatter også sager, hvor bestyrelsen konstaterer, at der mangler viden og kompetencer på specifikke områder.

Dansk Sundhedssikrings bestyrelse skal mindst én gang årligt vurdere bestyrelsens samlede kompetencer for at sikre, at bestyrelsen besidder de nødvendige kompetencer til at drive Dansk Sundhedssikring på en forsvarlig og effektiv måde. Såfremt bestyrelsen konstaterer, at der

mangler kompetencer på visse områder, skal bestyrelsen finde en løsning på dette. Det kan eksempelvis være at antage et nyt bestyrelses- medlem eller yde efteruddannelse af eksisteren- de bestyrelsesmedlemmer, hvor denne uddan- nelse ifølge Finanstilsynet er tilstrækkelig. Som led i selvevalueringen skal bestyrelsen:

• identificere de nødvendige bestyrelseskom- petencer for hele bestyrelsen på baggrund af Dansk Sundhedssikrings forretningsmodel og risikoprofil,

• vurdere de enkelte bestyrelsesmedlemmers viden, faglige kompetencer og erfaring i for- hold til Dansk Sundhedsikrings overordnede kompetencekrav,

• •evaluere bestyrelsesarbejdets form, arbejds- miljø, ledelse, kvalitet og bestyrelsens evalue- ring af ledelsen.

B.3: Risikostyringssystem ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 30

a) Strategier, processer og rapporteringsprocedurer Topdanmarks risikostyring er forankret i risi- kostyringsafdelingen (Risikostyring), risikosty-

ringsfunktionen og Risikokomitéen. Risikostyring koordinerer arbejdet mellem alle involverede og er sekretariatsfunktion for Risikokomitéen.

Topdanmarks overordnede virksomhedsstyring dækker over gennemførsel af to sideløbende og integrerede processer. Den ene proces omfatter aktiviteter tilknyttet forretningen og sikring af lønsomheden, og den anden proces omfatter den løbende risiko- og kapitalstyring. De to styrings- processer sikrer:

• en god og stabil lønsomhed, som er en grundpille i risikostyringen, da risikoen for tab reduceres væsentligt gennem en sikker lønsomhedsstyring

• en sikker risikostyring som grundlag for, at der kan opnås et stabilt resultat og samtidig med, at den øgede forretningsforståelse, som op- nås via en velfunderet risikostyring, bidrager til værdiskabelsen.

Baggrunden for Topdanmarks virksomhedssty- ring er at sikre et effektivt risikostyringssystem, hvor der er fokus på sikring af lønsomhed. Dette risikostyringssystem understøttes af den tilhø- rende organisation samt systemer og proces- ser, der er nødvendige for at kunne identificere, kvantificere, overvåge, styre og rapportere om risici – enkeltrisici såvel som aggregerede risici –

som Topdanmark er eller kan blive udsat for.

I figuren nedenfor er den dobbelte styrings- proces illustreret

Accept af risiko sker via salg og fornyelser af forsikringer i Topdanmark. Dette sker gennem forskellige forretningsmæssige processer for at opnår en god forsikringsdrift, for at overholde forpligtigelser over for kunderne og skabe fortsat lønsomhed og langsigtet værdi for Topdanmarks aktionærer. Sideløbende hermed påtager Topdanmark sig en markedsrisiko, idet løbende præmieindbetalinger og Topdanmarks egenka- pital placeres i forskellige investeringsaktiver.

Endeligt udsættes Topdanmark for en modparts- risiko gennem de risikobegrænsende tiltag, der foretages ved køb af genforsikring og afdæknin- gen via finansielle instrumenter.

De to sideløbende styringsprocesser indbefatter:

• Styring af forretningen og lønsomheden: Styring sker, udover aktiviteterne i den dagli- ge drift i divisionerne, gennem Topdanmarks planlægnings- og prognoseproces. Denne proces omfatter alle divisioner, der påtager sig risici samt serviceområder, der understøt- ter forretningen. Processen har til formål at:

• give bemyndigelsesramme for divisio- nerne

• danne grundlag for opfølgning

• synliggøre behov for tiltag

• sikre grundlaget for troværdig kommuni- kation

• sikre anvendelse af resultater fra den interne model

• bidrage med input til risikoopgørelser.

• Risiko- og kapitalstyring: Løbende risiko- styring, herunder identificering, kvalitativ og kvantitativ vurdering, styring, overvågning og rapportering af risici. I den forbindelse sikres tilstrækkeligheden af kapitalgrundlaget i forhold til de fastsatte lovmæssige kapitalkrav ligeledes.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 31

Bestyrelsen har udfærdiget en politik for risiko- styring, hvor målsætningen er:

• en klart defineret risikostyringsstrategi

• at fastlægge strategier, processer og rappor- teringsprocedurer, som sikrer, at Topdanmark identificerer, kvantificerer, overvåger, styrer og rapporterer om risici – enkeltrisici såvel som aggregerede risici – som Topdanmark er

eller kan blive udsat for

• at der til enhver tid findes et velfunderet forretningsmæssigt beslutningsgrundlag til anvendelse i både den daglige og den strate- giske ledelse af Topdanmark

• at risikostyringsprocessen er integreret i virk- somhedsstyringen

• at der er en klar risikostyringsorganisation.

Topdanmark har en række politikker inden for hhv. styring af forretning og lønsomhed og inden for risiko og kapitalstyring illustreret i tabellen herunder:

Forretning og lønsomhed

Risiko og kapital

• Politik og retningslinjer for Forsikringsrisici • Funktionsbeskrivelser for risikostyringsfunktionen og aktuarfunktionen

• Store risici og kumulrisici • Forsikringsrisiko - hensættelser og forventninger til betalingsstrømme

• Genforsikring og anden risikobegrænsning (ALM, • Politikker for den interne model – dvs. ændring, drift og validering samt derivater m.m.) metodedokumenter for brancheanalyser (UW) og hensættelser

• Skadebehandlingsprocesser • Politik og retningslinjer for operationel risiko

• Investeringspolitik • Politik og retningslinjer for outsourcing

• Investeringsrisici • Politik og retningslinjer for compliance

• Likviditetsrisici • Politik og retningslinjer for intern kontrol

• Opsparingsrisici • Politik og retningslinjer for persondata

• Modpartsrisiko • Informationssikkerhedspolitik inkl. informationssikkerhedsområder

• Politik og retningslinjer for Data • Politik og retningslinjer for vurdering af egen risiko og solvens (ORSA)

• Politik og retningslinjer for egnethed og hæderlighed • Politik for intern overvågning

• Politik for aflønning • Politik og retningslinjer for rapportering

• Politik for udskudte skatters tabsabsorberende evne

• Politik for bæredygtighed

• Politik for udlån

• Politik for værdiansættelse af aktiver

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 32

I Topdanmark fastsætter bestyrelserne de over- ordnede risikopolitikker, -tolerance og -rammer. Ud fra disse rammer koordineres risikostyringen af Risikostyringsfunktionen. De decentrale risiko- styringsenheder har reference til Risikokomitéen. Afdelingen Risikostyring koordinerer arbejdet mellem de involverede.

Risikostyringsfunktionen sikrer, at der i Topdanmark er kendskab til og bevidsthed om Topdanmarks risici for at lide væsentlige tab, der vil kunne påvirke Topdanmarks værdiskabelse og solvens negativt. Risikostyringsfunktionen er organiseret uafhængig af divisioner, som accep- terer risici.

Den overordnede organiseringen af Topdanmark er fastsat under hensyn til krav om intern kontrol og uafhængighed mellem de forskellige organisa- toriske kontrolfunktioner. I tilfælde af, at det ikke er muligt at opnå fuld organisatorisk uafhæn- gighed, er der opsat krav om kompenserende kontroller.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 33

Topdanmark sikrer procedurer og processer, der identificerer, kvantificerer, overvåger, styrer og rapporterer om risici korrekt – enkeltrisici såvel som aggregerede risici – som Topdanmark er eller kan blive udsat for. Arbejdet i risikostyrings- processen er centreret i afdelingen Risikostyring og risikostyringsfunktionen og omfatter bl.a.:

• regelmæssig gennemgang af væsentlige risikoområder

• dybdegående indsatser i områder, der vurde- res af særlig betydning eller risikofyldt

• identificering, registrering og vurdering af nye risici eller væsentlig udvikling i eksisterende risici

• opdatering af register over alle væsentlige risici

• vurdering af om risici på passende vis og i tilstrækkelig grad kvantificeres

• processen for vurdering af egen risiko og solvens (ORSA)

• overholdelse af lovmæssige krav vedr. risikostyring og solvens samt orientering om retningslinjer på området

• samling af opgørelser for: kapital, kapitalkrav, kapitalplaner og følsomhedsanalyser

• vedrørende den interne model: organisering af arbejdet, gennemgang af resultater, valide- ring samt sikring af udviklingen, anvendelsen og overholdelse af lovgivning

• overvågning af og rapportering om risici

• overvågning af rammeoverholdelse

• overvågning af kontrolsystemet

• opfølgning på eventuelle problemstillinger

• opdatering af underliggende risikopolitikker, som Risikostyringsfunktionen har ansvaret for

• behandling af information fra andre funktioner

• møder efter fast mødekalender med nøgle- personen for risikostyring i Dansk Sundheds- sikring.

Risikostyringsfunktionen har ansvaret for en partiel intern model, som anvendes for skade- og sundhedsforsikring. Modellen drives i Topdanmark Forsikring. Et modeludvalg er ansvarlig for drift og udvikling af modellen. Et dataudvalg er ansvarligt for data til modellen. Modeludvalget rapporterer til Risikokomitéen, som rapporterer til direktionen. Større mode- lændringer skal godkendes af Finanstilsynet. Alle væsentlige elementer i modellen valideres af personer, der er uafhængige af drift og udvikling af modellen og som har relevante kompetencer.

Indhold i og resultater af valideringen rapporteres til bestyrelsen.

Modellens vigtigste anvendelsesområder er som beregningsværktøj i forbindelse med udførelse af konsekvensanalyser af alternative genforsikrings- programmer, samspil med prognoseprocessen, kapitalomkostninger samt solvensopgørelser.

b) Integration og anvendelse Risikostyringssystemet tager udgangspunkt i viden om forsikringsprodukter og de risici, disse produkter indebærer af markedsmæssig og aktuarmæssig karakter. Produkter baserer sig på forsikringsmæssige behov, der er i markedet,

mens tarifferne primært baserer sig på risiko- mæssige erfaringer, men også forholder sig til konkurrencesituationen på markedet.

Risikokomitéen forholder sig løbende til kon- cernens og de enkelte selskabers risici. Risi- kostyringsfunktionen udarbejder mindst hvert kvartal nye solvensopgørelser for koncernen og Topdanmark Forsikring. Desuden opgøres ligele- des solvenskapitalgrundlaget og kapitalplan for koncernen og for Topdanmark Forsikring. Disse opgørelser behandles løbende i Risikokomitéen samt i selskabernes bestyrelser.

Nye risici eller væsentlige ændringer i eksiste- rende risici behandles løbende i Risikokomitéen. Herunder orienteres Risikostyringsfunktionen om nye produkter, inden disse implementeres, og forelægges om nødvendigt for Risikokomitéen inden implementering.

Risikoen i forsikringsprodukterne følges løbende af aktuarfunktionen, der desuden er ansvarlig for, at de forsikringsmæssige hensættelser er betryggende opgjort i henhold til de faktiske forpligtelser og de gældende regnskabsregler.

En afgørende risikostyring ligger i prognosepro- cessen, hvor koncernledelsen, divisionschefer, aktuar og økonomiansvarlige sikrer et realistisk bud på bestandsudvikling og resultatdannelsen minimum et år frem som et afgørende element i kapitalplanerne.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 34

For risikostyringen er genforsikringsprogrammet for skadeforsikring samt afdækning via finan- sielle instrumenter de afgørende elementer, der begrænser risikoen og er en forudsætning for niveauerne i solvensopgørelse, solvenskapital og sikkerheden i kapitalplanen.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Dansk Sundhedssikrings ledelse udpeger en af bestyrelsen godkendt nøgleperson til risikosty- ringsfunktionen, som aktivt deltager i udviklingen af risikostyringsstrategien. Nøglepersonen sikrer, at risikostyringsfunktionsplanerne udfører og rapporterer om funktionens arbejde i overens- stemmelse med politik og funktionsbeskrivelse for risikostyring. Risikostyringens nøgleperson skal høres om alle beslutninger, som bestyrelsen skønner væsentlige. Følgende typer beslutninger kræver konsultation med risikostyringsnøgleper- sonen:

• beslutninger, der fører til ændringer i politik- ker, risikogrænser eller forretningsmodel

• investeringer, der kræver bestyrelsens god- kendelse

• beslutninger, der har væsentlig indflydelse på solvensmarginen.

Dansk Sundhedssikrings risikostyringsfunktion har følgende ansvarsområder:

• at bevare et samlet opdateret overblik over virksomhedens risici

• at sikre, at bestyrelse og direktion har et tilstrækkeligt og betryggende beslutnings- grundlag

• løbende at vurdere om risikostyrings- og risikostyringssystemet i selskabet er hen- sigtsmæssigt

• at sikre, at alle Dansk Sundhedssikring risici er korrekt identificeret, målt, styret og rappor- teret

• at sikre, at Dansk Sundhedssikrings investe- ringer forvaltes i overensstemmelse med Prudent Person Principle (PPP) defineret i solvens II artikel 132

• at rådgive direktionen og bestyrelsen om risikostyringsspørgsmål, herunder strategiske forhold såsom forretningsstrategi, fusioner og opkøb samt større projekter og investeringer

• at rapportere til og deltage i faste møder med Topdanmarks risikostyringsfunktion

• at kontrollere og sikre kvaliteten af kapitalkrav beregnet af økonomiafdelingen og kontrolleret af aktuarfunktionen

• at sikre korrekt opgørelse af kapitalkrav, jf. pkt. EIOPA solvens II standardmodellen.

Ledelsen af Dansk Sundhedssikring fastlægger konkrete retningslinjer for arbejdet i risikosty- ringsfunktionen. Endvidere skal risikostyrings- funktionen være organisatorisk og funktionelt adskilt fra de enheder, der tegner og behandler forsikringer. Risikostyringsfunktionen er derfor i stand til at arbejde selvstændigt og uden inte- ressekonflikter.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 35 ‌

B.4: Vurdering af egen risiko og solvens

Eksterne forhold

Ekstraordinær ORSA

Kvartalsopdatering

Løbende- vurdering

Udvikling i forretningen

Planlagt ORSA

ORSA

Processen

Kvartalsopdatering

Nye risici

Løbende- vurdering

Strategiske- overvejelser

Kvartalsopdatering

Udvikling af risici

a) ORSA-proces

Vurdering af egen risiko og solvens (ORSA) er en løbende proces og er integreret i Topdanmarks risikostyringssystem, som understøtter, at Top- danmark løbende identificerer, måler, styrer, overvåger og rapportere risici, som Topdanmark er eller kan blive udsat for. ORSA er formaliseret i

risikostyringsfunktionen og resultaterne behandles i Risikokomitéen, direktioner og bestyrelser.

Den overordnede ORSA-proces fremgår af figuren til højre. Den centralplacerede cirkel angiver den planlagte proces og årshjulet for ORSA. De om- kringliggende ellipser indgår heri, i det omfang de er relevante.

Note: Mørkeblå bokse angiver bestyrelsens ORSA. Lyseblå bokse angiver eksempler på input i den løbende vurdering af ORSA.

b) ORSA-rapport

Bestyrelserne foretager ORSA for koncernen, for Topdanmark Forsikring A/S og for Forsikrings- selskabet Dansk Sundhedssikring A/S på samme tid. Der udarbejdes én koncern ORSA-rapport. Koncern ORSA-rapporten omfatter risici for hele koncernen. ORSA-rapporten skal sikre, at besty- relserne har et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at foretage ORSA for Topdanmark A/S, Topdan- mark Forsikring A/S og Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S. Topdanmarks bestyrelser har i ORSA-politikken indskrevet krav til indholdet af ORSA-rapporten og de metoder der anvendes.

ORSA-rapporten udarbejdes i risikostyrings-funktionen og behandles i Risikokomitéen og Koncernledelsen. Be- styrelserne foretager ORSA på baggrund af ORSA-rap- porten. Efterfølgende formidles ORSA til relevante med- arbejdere og ORSA-rapporten indsendelse derudover til Finanstilsynet.

c) ORSA-opgørelse

ORSA foretages med afsæt i Topdanmarks forretnings- model, forretningsstrategi, risikoprofil og risikotoleran- cegrænser og der tages ligeledes stilling til risikomi- tigerende tiltag. Topdanmark vurderer bl.a. om risici i tilstrækkelig grad er kvantificeret i opgørelsen af SCR. Til opgørelsen af SCR anvender Topdanmark Solvens

II standardmodel, med undtagelse af skade- og sund- hedsforsikring i Topdanmark Forsikring, hvor risikoen opgøres via en partiel intern model. Dette skyldes,

at Topdanmark Forsikrings risikoprofil for skade- og sundhedsforsikring er væsentlig forskellig og lavere end risikoprofilen bag standardmodellen.

I forbindelse med ORSA vurderer Topdanmark risici på både kort sigt og over den strategiske planlægnings- periode. Der udarbejdes et risikoregister over alle væ- sentlige risici, et Risk Heat Map og følsomhedsanalyser. I Topdanmarks Risk Heat Map indplaceres risici efter sandsynlighed og bundlinjekonsekvens.

B.5: Internt kontrolsystem ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 36

a) Beskrivelse af selskabets interne kontrolsystem

Topdanmark har de nødvendige interne kontroller og forretningsgange til sikring af, at love, poli- tikker og administrative regler efterleves og til sikring af en effektiv drift og kvalitet. De interne kontroller udmønter sig i en lang række forhold så som skriftlige forretningsgange, beskrivelser, organisatorisk funktionsadskillelse mellem udfø- rende og kontrollerende afdelinger og begræns- ninger i bemyndigelser, kontroller i salgs- og administrative systemer samt stikprøvekontroller. De enkelte forretnings- og stabsområder har an- svar for gennemførelse og opfølgning på interne kontroller i selskabet.

Intern kontrol i Topdanmark sker i alle processer og er fokuseret omkring:

• info og data

• produktudvikling

• markedsføring

• salg og indtegningskvalitet

• skadebehandling

• IT

• rapportering og opfølgning.

Kontrolintensiteten er tilrettelagt til de enkel- te områder under hensyntagen til den enkelte risikos karakter og væsentlighed. Herudover overvåger compliancefunktionen kontrollernes udførelse.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Kontrolsystemet i Dansk Sundhedssikring er designet med adskillelse mellem rapporterings- funktionerne og organisationen, der påtager sig risiko på vegne af Dansk Sundhedssikring. Ledel- sen skal sikre, at rammerne omkring kontroller er tilstrækkelige og hensigtsmæssige til at hånd- tere risici og potentielle påvirkninger på Dansk Sundhedssikring, men samtidig også tage hensyn til omkostningerne ved den pågældende kontrol. Dansk Sundhedssikring arbejder med kontrol- rammer, og som følge heraf er der arrangeret et møde med alle nøglefunktioner, således at der er overensstemmelse med bestyrelsens årsplan og nøglefunktionernes arbejde.

I forhold til systemet omkring ’Line of defence’ kan styresystemet i Dansk Sundhedssikring be- skrives ved følgende:

• 1. linje: Den ’daglige’ forretning defineret af dokumenterede processer og funktioner, som organisationsmæssigt refererer til CEO Xxxx Xxxxxx.

• 2. linje: Nøglefunktionerne risikostyring, compliance og aktuar refererer til CEO, Xxxx Xxxxxx. Nøglepersonen for risikofunktionen er CRO, Xxxxx Xxxx. Aktuarfunktionen er placeret hos Xxxxx Xxxxxx. Compliancefunktionen er placeret hos chefen for Topdanmark-koncer- nens compliancefunktion. De to sidstnævnte er også nøglepersoner for henholdsvis aktu- ar- og compliancefunktionerne.

• 3. linje: Den interne revisionsfunktion vil udføre revisionsprocedurer for at evaluere ef- fektiviteten af 2. linje – risiko, aktuar og com- pliance. Organisatorisk er den interne revision placeret i bestyrelsen, og nøglepersonen er revisionschefen for Topdanmark.

b) Beskrivelse af, hvordan compliancefunktionen fungerer Topdanmark indretter virksomheden, så eksi- sterende lovgivning overholdes, og afgørelser træffes i overensstemmelse med retspraksis og interne regler. Selskabet foretager løbende iden- tificering, vurdering, overvågning og rapportering af risici relateret til compliance, og selskabet agerer rettidigt til sikring af, at organisationen er klar til eventuelle ændringer.

Compliancefunktionen har udarbejdet en com- pliancepolitik, som er godkendt af bestyrelsen og udarbejder årligt en complianceplan. Compli- ancepolitikken fastlægger ansvarsområder, kompetencer og rapporteringsforpligtelser for compliancefunktionen. Complianceplanen er baseret på en 5-årig plan, som løbende re- videres. Complianceaktiviteter prioriteres på baggrund af en samlet vurdering af koncernens compliancerisici.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 37

Compliancefunktionen sikrer overholdelse af eksisterende lovgivning, retspraksis og inter- ne regler. Det sker bl.a. ved at opstille krav til forretningsgange og egenkontrol. Compliance-

funktionen kontrollerer og rådgiver de respektive koncernområder gennem 26 decentrale compli- anceenheder.

Compliancefunktionen afholder årlige status- møder med complianceenheder og foretager lø- bende compliancegennemgange af de forskellige koncernområder med henblik på at sikre korrekt udarbejdelse og overholdelse af eksterne og interne regler. Compliancefunktionen rapporterer til direktionerne og bestyrelserne i de enkelte selskaber i Topdanmark-koncernen om væsentlig udvikling og hændelser, som kan få eller allere- de har fået betydning for selskabets indtjening, udgifter eller omdømme. Herudover rapporte- rer compliancefunktionen til audit committee i Sampo plc.

B.6: Intern auditfunktion ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 38

a) Beskrivelse af Intern Auditfunktion Topdanmark har etableret en Intern Auditfunktion samt en Intern Revision (samlet benævnt Intern Revision). Den Interne Revisionschef er af besty- relsen udpeget som ansvarlig for nøglefunktionen Intern Audit.

Den Interne Revisionsfunktion er ansvarlig for alle selskaber i Topdanmark-koncernen, herunder selskaberne i Forsikringsselskabet Dansk Sund- hedssikring og dets holdingselskaber.

Intern Revision varetager sine arbejdsopgaver på baggrund af den af bestyrelsen godkendte Politik for Intern revision og intern audit. Derudover er der indgået en revisionsaftale med Ekstern Revi- sion, hvori er beskrevet arbejdsdelingen mellem Intern og Ekstern Revision.

Intern Revision skal;

• vurdere, om det interne kontrolsystem og andre dele af ledelsessystemet er hensigts- mæssigt, effektivt og betryggende

• være objektiv og uafhængig af selskabets operationelle funktioner

• omfatte alle væsentlige aktivitetsområder og være risikobaseret.

Intern Revision fremlægger årligt en revisionsplan for bestyrelsen og revisionsudvalget. Revisions- planen er baseret på en risikovurdering og sikrer, at den af Intern Revision udførte revision omfat-

ter alle væsentlige og risikofyldte aktivitetsom- råder.

Intern Revision rapporterer direkte til revisi- ons- og risikoudvalget fire gange årligt om bl.a.

virksomhedens risikostyring, compliancefunktion, forretningsgange og interne kontroller på alle væ- sentlige og risikofyldte områder er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis. Rapporteringen til revisionsudvalget omfatter delkonklusioner på de i årets løb udførte revisionsprojekter samt even- tuelle observationer afgivet overfor forretningen. Intern Revision rapporterer derudover til besty- relsen via afgivelse af mindst to revisionsproto- kollater i løbet af året med konklusion på den i årets løb udførte revision, samt et årsprotokollat

i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet og opsummering af eventuelle bemærkninger/ henstillinger afgivet overfor forretningen. Ende- ligt rapporterer Intern Revision til Group Internal Audit hos Sampo, som via en samlet rapporte- ring for de respektive interne revisionsfunktioner rapporterer til Sampos revisionsudvalg.

b) Uafhængighed og objektiv

Intern Revisions uafhængighed og objektivitet er beskyttet af, at Intern Revision ikke er ansvarlig for eller har beføjelser til at udføre operationel- le kontroller eller andre dele af kontrolmiljøet.

Desuden må Revisionschefen og medarbejdere i Intern Revision ikke deltage i opgaver, som kan

xxxxxxx, at revisionschefen kommer i en situation,

hvor vedkommende erklærer sig eller oplyser om forhold eller dokumenter, som revisionschefen eller medarbejderne har udarbejdet grundlaget for.

Planlægningen af revisionen skal tilstræbe, at der, dog under behørig hensyntagen til kompetencer og effektivitet, indenfor en 3-5-årig periode sker en rotation af revisionsopgaver mellem de enkel- te medarbejdere i Intern Revision.

Ansættelse og afskedigelse af revisionschefen kan alene foretages af bestyrelsen. Endvidere behandles det årlige budget og ressourcebehov for Intern Revision i revisionsudvalget og god- kendes af bestyrelsen. Intern Revision fungerer dermed uafhængigt af den daglige ledelse. Den Interne Revisionschef er ikke omfattet af nogen former for variabel aflønning.

Den Interne Revisionschef bliver årligt evalueret af revisionsudvalget og den eksterne revision. Derudover sker der periodisk en ekstern kvali- tetsgennemgang, hvor Intern Revisions processer og metoder vurderes op mod IIA’s International Professional Practices Framework.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 39

Revisionsudvalget foretager årligt en vurdering af;

• den Interne Revisionschefs uafhængighed, objektivitet og kompetence

• samarbejdet mellem Intern Revision og Ekstern Revision samt

• Intern Revisions rapportering.

Den eksterne revision foretager tilsvarende årligt en vurdering af om de ifølge revisionsaftalen aftalte opgaver er udført, samt om den Interne Revision fungerer tilfredsstillende, herunder hvor- vidt den Eksterne Revision er blevet bekendt med forhold, der enkeltvis eller tilsammen afkræfter, at den Interne Revision fungerer uafhængigt af den daglige ledelse.

B.7: Aktuarfunktion ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 40

Topdanmark A/S

Se Topdanmark Forsikring A/S.

Topdanmark Forsikring A/S

Statistik (aktuarfunktionen) er en stabsfunktion, hvor lederen af Statistik, der er udpeget som nøgleperson for aktuarfunktionen, refererer til CFO’en i Topdanmark Forsikring A/S. Funktionens væsentligste ansvarsområder er følgende:

• beregning af hensættelser, lønsomhedsrap- portering og implementering af nye regn- skabsstandarder

• prissætningsanalyser

• specialistfunktion Arbejdsskade, herunder kundelønsomhedsmodeller på Arbejdsskade

• analyse af genforsikringsbehov og prisstruktur på genforsikringskontrakter

• kapitalmodellering (intern model)

• Machine Learning.

Statistik er aktiv deltager i budget- og prognose- arbejdet og deltager i styregrupper, beslutnings- grupper og projekt-/analysegrupper på projekter, hvor aktuarmæssige kompetencer er relevante.

I sin egenskab af leder af Statistik skal nøgleper- sonen for aktuarfunktionen sikre, at aktuarfunk- tionen udfører opgaverne på betryggende vis og fungerer effektivt. Herunder skal nøglepersonen for aktuarfunktionen sikre, at når medarbejdere fra Statistik udfører opgaver for aktuarfunktionen, kontrollerer/vurderer de ikke opgaver eller funkti-

oner, de selv har udført.

I Solvens II-regi er nøgleperson for aktuarfunk- tionen medlem af Risikokomitéen og formand for modeludvalget. Leder af Statistik udpeger

desuden en medarbejder fra aktuarfunktionen til formandsstolen i dataudvalget.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Aktuarfunktionen er ansvarlig for at verificere beregningen af forsikringshensættelserne, herun- der at sikre kvaliteten af dataene. Derudover har aktuarfunktionen fået tildelt flere andre opgaver blandt andet udarbejdelse af aktuarrapporten.

Aktuarfunktionen skal sikre en korrekt og fyldest- gørende opgørelse af forsikringshensættelserne. Funktionens opgaver ved beregning af forsik- ringshensættelserne omfatter følgende:

• koordinerer opgørelsen af forsikringshensæt- telserne og sikre, at beregningerne overholder lovgivningens krav

• vurdering af usikkerheder forbundet med de skøn, der indgår i opgørelsen af hensættel- serne

• sikre, at metoder, underliggende modeller og forudsætninger, der anvendes ved beregning af hensættelser, er tilstrækkelige

• vurdering af tilstrækkeligheden og kvalite- ten af de data, der anvendes til beregningen, herunder eventuelle begrænsninger for de anvendte data

• sikre, at de mest relevante approksimationer anvendes til at beregne de bedste estimater,

hvor Dansk Sundhedssikring i visse tilfælde ikke har tilfredsstillende kvalitetsdata

• sammenligning af bedste estimater med er- faring og vurdering af usikkerheder i estima- terne

• sikre, at homogene risikogrupper identificeres ud fra forsikrings- og genforsikringsforplig- telser for at kunne vurdere de underliggende risici korrekt

• at tage hensyn til relevant information fra de finansielle markeder samt alment tilgængelig information om forsikringsrisici og sikre, at den indgår i vurderingen af hensættelser

• • sikre, at der foretages en ordentlig vurde- ring af optioner og garantier i forsikrings- og genforsikringsaftaler

• sammenligne og begrunde eventuelle væ- sentlige forskelle i beregningerne fra år til år

• overvåge beregningen af forsikringshensæt- telserne.

I forhold til opgørelsen af forsikringshen-sættel- serne skal aktuarfunktionen redegøre for en- hver væsentlig konsekvens af ændringer i data, metoder eller forudsætninger mellem tidspunktet for værdiansættelsen af forsikringshensættel- serne. For så vidt angår Dansk Sundhedssikrings IT-systemer skal aktuarfunktionen vurdere, om

IT-systemerne understøtter de aktuarmæssige og statistiske procedurer, der er anvendt til be- regningen. Aktuarfunktionen skal sikre en stærk og tæt dialog med de dele af Dansk Sundheds- sikring, der modtager og anvender beregningerne

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 41

vedrørende de forsikringsmæssige hensættelser, herunder skader, risikostyring og kontrolaktivite- ter.

Aktuarfunktionen skal udtale sig om Dansk Sundhedsikrings politik for forsikringsrisici samt give en udtalelse om, hvorvidt eventuelle genfor- sikringsprogrammer er tilfredsstillende. Aktu- arfunktionen skal endvidere informere direkti- onen og bestyrelsen om, hvorvidt opgørelsen

af forsikringshensættelserne er troværdig og fyldestgørende. Aktuarfunktionen skal end- videre bidrage til en effektiv implementering af risikostyringssystemet, særligt med hensyn til de risikomodeller, der anvendes ved opgørelsen af Dansk Sundhedsikrings kapitalkrav og Dansk Sundhedsikrings egen risiko- og solvensvur- dering. Nøglepersonen for aktuarfunktionen skal sikre, at der udarbejdes forretningsgange og jobbeskrivelser for alle relevante opgaver i

aktuarfunktionen. Ved årets udgang skal aktuar-

funktionen udarbejde en skriftlig aktuarrapport til ledelsen, der opsummerer de af aktuarfunktionen gennemførte aktiviteter samt de afledte resulta- ter, anbefalinger og forslag.

B.8: Outsourcing ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 42

Ifølge selskabernes politikker for outsourcing skal outsourcing af alle væsentlige aktivitetsområder besluttes af bestyrelserne. Ifølge politikkerne skal direktionerne tilsikre, at outsourcing til enhver tid lever op til gældende lovgivningsmæssige krav.

Koncernen har outsourcet følgende kritiske eller vigtige operationelle funktioner, der er overladt til selskaber uden for koncernen;

1. Aftale om cloudløsning til håndtering af mails, dokumenter og lagring af data og platforme til brug for styring af processer og kommu- nikation. Opgaverne håndteres fra Irland, Holland, Frankrig, Sverige, Østrig og Finland.

2. Aftale om håndtering af kundebetjening, skadebehandling og administrative opgaver. Opgaverne håndteres fra Litauen.

3. Aftale om drift af SaaS platform til håndtering af forsikringsindtegning og skadebehandling af visse forsikringsporteføljer. Opgaverne håndteres fra Danmark, England, Rumænien, og Spanien.

4. Aftale om cloudløsning til lagring af data og drift af webapplikationer. Opgaverne håndte- res fra Irland og Tyskland.

5. Aftale om cloudbaseret IT-platform til hånd- tering af kunder. Opgaverne håndteres fra Frankrig og Tyskland

6. Aftale om backup af decentrale data. Opga- verne håndteres fra Danmark.

7. Aftale om håndtering af stormflodssager. Opgaverne håndteres i Danmark.

8. Aftale om drift af SaaS platform til data warehouseløsning. Opgaverne håndteres fra Irland.

9. Aftale om drift af SaaS platform til analy- seformål. Opgaverne håndteres i Israel og Irland.

10. Aftale om cloudbaseret IT-platform til sta- tistisk modellering. Opgaverne håndteres i England.

11. Aftale om håndtering af skader i forbindelse med rejser. Opgaverne håndteres i Danmark.

12. Aftale om skadebehandling af et forsikrings- produkt. Opgaverne håndteres i Danmark.

13. Aftale om back-up af cloudløsning til hånd- tering af mails, dokumenter og lagring af data. Opgaverne håndteres i Danmark.

14. Aftale om drift af operativt center til over- vågning af cybersikkerhed. Opgaverne hånd- teres i Finland og Danmark.

15. Aftale om infrastruktur service løsning til håndtering af regnskab, økonomi, løn. Opga- verne håndteres fra Danmark

16. Aftale om døgnservice håndtering og visite- ring af telefoniske henvendelser fra kunder. Opgaverne håndteres fra Danmark.

17. Aftale om forvaltning af investeringer Opgaverne håndteres fra Danmark.

18. Aftale om drift af fysisk data center. Opgaven håndteres i Danmark.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Dansk Sundhedssikring A/S havde i 2023 egne outsourcing aftaler. Selskabets liste over kritisk outsourcede områder tæller ved rapporterings- tid følgende:

• Aftale med Sentia Denmark A/S om drift og vedligeholdelse af servere, firewall, Micro- soft-licenser, Microsoft Defender, cloud, Azure AD samt håndtering af backup. Opga- verne håndteres fra Danmark.

• Aftale med Nordisk Aktuaservice ApS om varetagelse af den lovpligtige nøglefunktions- rolle Akutuarfunktionen. Opgaverne håndteres fra Danmark.

• Aftale med NetDesign om drift og vedlige- holdelse af telefonsystem. Opgaverne hånd- teres fra Danmark.

• Aftale med Further Underwriting om skade- behandling på alvorlig sygdom og Cancer- Care. Opgaverne håndteres fra Spanien.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 43 ‌

B.9: Ledelsessystemets risikomæssige tilstrækkelighed

Via bestyrelsens arbejdsplan sikres, at bestyrel- sen, revisionsudvalget og direktionen mindst en gang årligt foretager en overordnet vurdering af Topdanmark-koncernen organisation og de der- med forbundne risici. I den forbindelse vurderer bestyrelsen konkret Topdanmark-koncernen organisation for så vidt angår:

• Opdeling i organisatoriske enheder og pas- sende medarbejderressourcer

• Funktionsadskillelse eller kompenserende foranstaltninger

• Procedurer med henblik på håndtering og forebyggelse af interessekonflikter

• Forretningsgange/arbejdsbeskrivelser/bered- skabsplaner/systemer/øvrige redskaber

• Nye tjenesteydelser og produkter

• Regnskabsorganisation

• Finansiel planlægning og styring

• Risikomåling og risikostyring

• Intern kontrol

• Compliance og GDPR

• Aktuarfunktion

• Intern Audit-funktion

• Videregivelse af beføjelser herunder outsour- cing og prokura

• Rapportering

• IT-organisation og informationssikkerhed

• Kommunikation på tværs af virksomheden

• Mangfoldighed

Topdanmarks risikostyring er forankret i afdelin- gen Risikostyring og i risikostyringsfunktionen. Risikostyring er sekretariat for Risikokomitéen og koordinerer arbejdet mellem alle involverede, herunder med nøglepersonerne i Dansk Sundhedssikring. Risikokomitéen foretager væ- sentlige beslutninger og vurderinger i relation til

Topdanmarks risikostyring og inden for de besty- relsesbesluttede politikker og retningslinjer. Risi- kostyringsfunktionen suppleres af Topdanmarks prognoseproces.

Risikostyringsfunktionen identificerer, vurderer og kvantificerer risici, og har ansvaret for risi- kopolitikker, risikorammer, solvensopgørelser, kapitalplaner, Topdanmarks egen risiko- og sol- vensvurdering (ORSA) og Topdanmarks partielle interne model for skadeforsikringsrisici. Risikoko- mitéen består af koncernens CFO, direktøren for Statistik og Risikostyring, ansvarlig leder for Risi- kostyring, chefen for Compliancefunktionen, DPO, IT-sikkerhedschefen samt den ansvarlige for risikostyring i Investering. Risikokomitéen rappor- terer og indstiller via direktionen til bestyrelsen.

I prognoseprocessen indgår direktionen og næ- ste ledelseslag m.fl. Prognoseprocessens formål er at sikre en lønsom-hedsmæssig sund forret- ning, som er et afgørende element for risikosty- ringen og kapitalplaner.

På dette grundlag er det vurderingen, at koncer- nens ledelsessystem er fyldestgørende i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med koncernens virksomhed.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 44 ‌

B.10: Xxxxx væsentlige oplysninger

Der er ikke yderligere væsentlige oplysninger at tilføje.

45 ‌

C: Risikoprofil

C.1: Forsikringsrisici ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 46

C.1.1. Risikoeksponering

a) Vurdering af forsikringsrisici

Topdanmark A/S

Se Topdanmark Forsikring A/S.

Topdanmark Forsikring A/S

For at sikre overskud på både produkt- og kundeniveau følger Topdanmark systematisk op på udviklingen på produkterne og i de enkelte kundebestande.

Hensættelserne beregnes på månedsbasis, og udviklingstendenser i skadeniveauer vurderes nøje, når lønsomhedsrapporterne opdateres i direkte forlængelse af de månedlige hensættel- sesberegninger. Der følges op med prisjusterin- ger om nødvendigt.

På privatmarkedet anvendes kundescoring. Kun- derne opdeles i grupper alt efter forventet løn- somhedsniveau. Kundescoren skal hjælpe med at sikre balancen mellem den enkelte kundes pris og risiko. Herved tilstræbes, at der ikke findes kunder, der skal betale for meget for at dække tab fra kunder, der betaler for lidt.

For individuelt indtegnede kunder på landbrugs- og erhvervsmarkedet sker opfølgningen via. en kombination af systemer der vurderer kunder- nes historiske lønsomhed og kundescoring

De administrative systemer udbygges løbende for at opnå en mere fintmasket dataindsam- ling. Dette sker med henblik på kontinuerligt at forbedre prissætningen og få en endnu bedre indsigt i, hvordan de forskellige typer skader er sammensat.

Der er ikke sket væsentlige forskydninger i por- teføljen og kundebestande i løbet af rapporte- ringsperioden.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Dansk Sundhedssikring tager som forsikrings- selskab en række risici, heriblandt forsikrings- risikoen knyttet til kernen af deres forretning

– som er at løse kundernes helbredsrelaterede problemer. Oveni dette tager Dansk Sundheds- sikring finansielle risici vedrørende likviditets- og investeringsaktiviteter samt en række operatio- nelle risici, som Dansk Sundhedssikring er udsat for. Håndtering af risici ved at drive et forsik- ringsselskab er et primært ledelsesfokusområde, da ukontrollerede risici kan forårsage negative økonomiske bevægelser. Risikostyringsspørgs- mål diskuteres derfor løbende, og værktøjer er på plads til kvalitativt og kvantitativt at måle og håndtere identificerede risici.

Hensættelser samt solvens udregnes på må- nedsbasis, således Dansk Sundhedssikring løbende kender selskabets finansielle situation, og der udarbejdes på månedsbasis rapportering om lønsomhed på kundesegmenter, kundetil-

fredshed, status på hver enkel afdeling mm. for at tilsikre en sund forretning.

Endvidere vurderer bestyrelsen de største risici som led i egen risiko- og solvensvurdering

(ORSA) én gang årligt. Dataene brugt i vurderin- gerne er allerede veletablerede, da Dansk Sund- hedssikring har haft fokus på at have solide data og muliggøre data i mange år – også før tiden som forsikringsselskab, hvor Dansk Sundhedssik- ring opererede som Mass Genome Annotation.

b) Væsentlige forsikringsrisici

Topdanmark A/S

Se Topdanmark Forsikring A/S og Forsikringssel- skabet Dansk Sundhedssikring A/S.

Topdanmark Forsikring A/S

De væsentligste risici i Topdanmark Forsikring A/S er katastroferisici samt udviklingen i er- statningshensættelser for personerstatninger, specielt arbejdsskade.

For katastroferisiciene er de væsentligste risici storm, skybrud, brand og terror, sidstnævnte ikke i sandsynlighed men i konsekvens, hvis begiven- heden indtræffer. Topdanmark har et omfattende genforsikringsprogram, der sikrer den ønskede risikoreduktion ved katastrofer.

For erstatningshensættelserne er de væsentlig- ste risici retsafgørelser eller ændret tilkendelses- praksis hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 47

der kan ændre erstatningspraksis tilbage i tid og dermed forøge erstatningerne fra tidligere perioder.

Risikokoncentrationer i forhold til storm, skybrud og brande er på samme niveau i 2023 som i 2022.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S De væsentligste risici for Dansk Sundhedssik- ring er præmierisiko, skadehensættelsesrisiko, katastroferisiko, risici for ændring af medicinsk vurdering og diagnostisk praksis samt skadein- flation.

Præmierisiko defineres som risikoen for, at udgifter til skader og omkostninger overstiger præmieindtægten. Risikoen måles ved løbende at vurdere forsikredes risici og de opståede skader. I det omfang det skønnes nødvendigt, skal risiko- en reduceres ved hjælp af genforsikring.

Skadehensættelsesrisiko måles ved at sam- menligne observerede og forventede resultater og overvågningsindikatorer for behandlingsvalg. Aktuarfunktionen er ansvarlig for at opgøre risici forbundet med hensættelser. Aktuaren skal mindst hvert kvartal rapportere løbende og rapportere til direktionen og bestyrelsen om udviklingen i erstatningsrisikoen.

Katastroferisiko defineres af Dansk Sundheds- sikring som risikoen for ekstreme hændelser, her- under primære helbredshændelser, naturkata- strofer, terrorbegivenheder og risikoen for større

skader. I det omfang det skønnes nødvendigt, vil genforsikring blive brugt som værktøj til at mini- merer risici knyttet hertil.

Risici i forhold til ændret praksis omkring læ- gefaglige vurderinger og diagnostisk praksis i forbindelse med behandling, udgør en risiko i og med, at det kan rykke ved hvad en gennemsnitlig skade kommer til at koste. Derudover kan det også rykke ved, hvad der forventes dækket af en sundhedsforsikring. Dansk Sundhedssikring føl- ger løbende med i udvikling, og tilpasser løbende produkt samt drift i forhold til at være best in class omkring rådgivning indenfor helbredsmæs- sige problemstillinger. Selskabet har en række eksperter til at understøtte dette.

For at afbøde forsikringsrisikoen skal ledelsen af Dansk Sundhedssikring hvert kvartal rapportere relevante nøgletal til bestyrelsen.

Ved brug af nøgletallene skal bestyrelsen mindst én gang årligt foretage en grundig vurdering af, om identifikationen af selskabets forsikringsrisici er korrekt.

De produkter, Dansk Sundhedssikring sælger, er karakteriseret ved høj skadefrekvens og lav gen- nemsnitskadeomkostning pr. skade. Selskabet har ikke historisk haft nogen større skader, hvilket medfører, at enkelteksponeringer ikke er relevan- te. Dansk Sundhedssikring har genforsikring på produkter omkring kræftbehandling. Selskabet har maksimal nettoeksponering på 3.0 mio. kr. pr.

forsikret årligt, og dækning på tre måneders afløb på skader.

c) Investeringer efter prudent personprincippet

Der henvises til afsnit C.2.1.c.

C.1.2. Risikokoncentration

Topdanmark A/S

Se Topdanmark Forsikring A/S og Forsikringssel- skabet Dansk Sundhedssikring A/S.

Topdanmark Forsikring A/S

Der er et reelt sammenfald mellem risikokon- centrationer og katastroferisici. Risikokoncentra- tioner håndteres risikomæssigt via genforsikring

- se afsnittet om risikoreduktion.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Selskabet risiko koncentration er lav, da forsikre- de arbejder i forskellige brancher, er godt spredt på alder og er geografisk fordelt over hele landet.

C.1.3. Risikoreduktion

Topdanmark A/S

Se Topdanmark Forsikring A/S og Forsikringssel- skabet Dansk Sundhedssikring A/S.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 48

Topdanmark Forsikring A/S

Risikoreduktionen sker på forskellige niveauer:

• Opsamling af data om risikoforhold og histo- riske skader

• Anvendelse af opsamlede og bearbejdede data i lønsomhedsrapportering, risikoanalyser og i den interne model

• Løbende opfølgning på udviklingen i risikoen samt kvartalsvise prognoser for den fremad- rettede risikoudvikling

• Korrekt prissætning ved hjælp af statistisk mo- delværktøj herunder kundescoringsværktøjer

• Genforsikringsafdækning der nedbringer risi- koen specielt på katastrofeskader

• Løbende opfølgning på risikobilledet og gen- forsikringsafdækningen i Risikokomitéen.

Topdanmark anvender en godkendt intern model til bestemmelse af kapitalkravet for den aktuelle forsikringsrisiko (skadeforsikring).

Den interne model beskriver bl.a. præmierisikoen, hensættelsesrisikoen og effekten og tilstræk- keligheden af alle væsentlige genforsikringsaf- dækninger, herunder middelrisikoen svarende

til prognosen og 200-års risikoen som definerer kapitalkravet.

Risikoreduktion af katastroferisici via genforsikring

Topdanmark begrænser den forsikringsmæssige risiko ved væsentlige skadebegivenheder med et omfattende genforsikringsprogram.

Storm og skybrud

På stormområdet dækkes stormskader op til 5,1 mia. kr., hvoraf selvbehold udgør 150 mio. kr. Snetryk, tøbrud og skybrud er også omfattet.

Genindtrædelse for den del af dækningen, der er forbrugt, aktiveres ved betaling af gen-ikraft- trædelsespræmie. Ved endnu en storm inden for samme år dækkes yderligere 5,1 mia. kr., hvoraf selvbehold udgør 150 mio. kr. Ved en tredje og fjerde storm dækkes op til 670 mio. kr., hvoraf selvbeholdet udgør 20 mio. kr., hvis begivenhe- derne sker inden for samme kalenderår. Hertil kommer den dækning, der ikke allerede er ramt to gange ved de første to storme. Dækningen på tredje og fjerde storm er betinget af, at storm- programmet ikke tidligere er ramt af to enkelte

storme, der hver overstiger 2,9 mia. kr. Stormpro- grammet fornys 1. juli.

En specifik dækning for skybrud på 100 mio. kr. træder i kraft, såfremt de akkumulerede årlige skybrudsskader overstiger 50 mio. kr. Akkumu- lering af de enkelte skybrud forudsætter, at den enkelte begivenhed overstiger 10 mio. kr. Maksi- malt selvbehold ved et ekstremt skybrud er 125 mio. kr. med tillæg af genikrafttrædelsespræmier.

Brand

Topdanmark har et proportionalt program for brand med et maksimalt selvbehold pr. afgiven risiko på 30 mio. kr.

Terror

Med visse begrænsninger er terror dækket af genforsikringskontrakterne. Den 1. juli 2019 trådte en ny terrorforsikringsordning i kraft

som erstatning for den tidligere terrorforsik- ringspool. Den nye terrorforsikringsordning er en stormflodslignende erstatningsordning, der ligesom den tidligere ordning omfatter såkald- te NBCR-terrorskader på fast ejendom, løsøre, motorkøretøjer, jernbanekøretøjer og skibe.

NBCR-terror er terror, hvor der er anvendt nukleare, biologiske, kemiske eller radiologiske våben. Erstatninger under loven betales frem- over af staten efter fælles vilkår, som fastsættes i en bekendtgørelse, der udstedes af erhvervs- ministeren. For at få erstatning skal de skadede genstande være forsikret mod brand.

Loven administreres af et terrorforsikringsråd i samarbejde med Finanstilsynet.

Arbejdsskade

På arbejdsskadeforsikring dækkes op til 1 mia. kr. med et selvbehold på 50 mio. kr.

Kumulrisiko

Ved kendt kumulrisiko er det på forhånd erkendt, at flere forsikringstagere kan blive ramt af samme begivenhed. Selvbehold på privatområdet udgør 15 mio. kr. ved første skade og 5 mio. kr. ved anden skade. Ved tredje skade og fremefter er selvbeholdet 15 mio. kr. På erhvervsområdet er det maksimale selvbehold 25 mio. kr. Ved ukendt kumulrisiko kan flere forsikringstagere blive ramt af samme begivenhed (konflagrationsskader), uden at der forlods tages højde for den fælles risiko. Selvbeholdet udgør i sådanne tilfælde maksimalt 50 mio. kr.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 49

Overvågningen, af hvorvidt risikoreduktionsme- toderne fortsat er effektive, sker bl.a. via løbende opfølgning på risikobilledet og genforsikringsaf- dækningen i Risikokomiteen.

Et centralt værktøj til opfølgning er Topdanmark Forsikrings interne model for forsikringsrisiko, der parallelt med prognoserne følger op på lønsom- heden på alle brancher herunder usikkerheden på det forventede resultat. Intern model vurderer tillige effekten af genforsikringsprogrammet ved de kvartalsvise opdateringer af intern model med senest kendte eksponering.

Inden fornyelse af de væsentligste genfor- sikringsafdækninger vurderes strukturen i de gældende beskyttelser, og der opstilles og vur- deres alternativer til det ikraftværende program for at sikre, at Topdanmark har den ønskede og optimale genforsikringsbeskyttelse i forhold til risikoappetitten.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Risikohåndtering foregår på flere niveauer: Selskabet følger løbende op på indtegnede risici, og har månedsvis gennemgang af risiko forhold i forretningen, både på kundeniveau, og forskellige segmenterede niveauer.

Selskabet opgør dets kapitalkrav ud fra stan- dardmodellen månedligt, og hensættelser samt afløb udregnes på månedsbasis.

På produkter, hvor selskabet vurderer der er væ- sentlige risici, tegnes der genforsikring.

Selskabet er ikke udsat for risici i forbindelse med pandemi eller terror, da selskabet ikke dæk- ker begivenheder relateret hertil.

Kumulrisiko er begrænset, da forsikringstagere er vidt spredt både demografisk og geografisk.

C.1.4. Likviditetsrisici

Der henvises til afsnit C.4.

C.1.5. Risikofølsomhed

Topdanmark A/S

Der udføres tilsvarende tests på koncernniveau, som nævnt under Topdanmark Forsikring A/S og Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S. Solvenskapitalkravet for koncernen er fortsat opfyldt ved disse tests.

Topdanmark Forsikring A/S

Følgende væsentlige stresstests/følsomheds- analyser vedrørende forsikringsrisici er udført på solvenskapitalkravet og/eller på kapitalgrundla- get:

For udvalgte forsikringsbrancher er der for de stokastiske parametre udført følsomhedsanaly- ser ved at ændre de bagvedliggende standard- afvigelser med 5 %, mens de for stresstestene er ændret med 50 % i opadgående retning.

For de deterministiske parametre er der udført følsomhedsanalyser ved at øge antallet af policer med 5 % og stresstest ved at øge antallet af policer med 10 %.

Følsomheden på en kombination af rentefor- skydning samt aktiefald opgøres på solvenskapi- talkravet og kapitalgrundlaget.

Solvenskapitalkravet er fortsat opfyldt ved disse tests.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Dansk Sundhedssikring stresstester løbende, og minimum en gang årligt, dets portefølje for:

1. forhøjet skadesprocent

2. fald i investeringsaktiviteter

3. forøget mængde præmie risici.

Selskabet udfører også kombinerede stresstest på baggrund af ændringer i både skadesprocent, investeringsaktiver samt præmievolumen kom- bineret, for at tilsikre at forretningen er robust og kan håndtere hændelser, hvor alle tre parametre ændrer sig.

C.1.6. Andre væsentlige oplysninger

Der er ikke yderligere væsentlige oplysninger.

C.2: Markedsrisici ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 50

C.2.1. Risikoeksponering

a) Vurdering af markedsrisici

I udarbejdelsen af standardmodellen til beskri- velse af markedsrisiko i en 200 års begivenhed, har der, i EIOPA og siden i Finanstilsynet, været arbejdet med fastlæggelsen af en model, der via modeldefinitioner og parametriseringer har haft til formål netop at kunne kvantificere denne hændelse. Idet vi i Topdanmark følger standard- modellen i relation til markedsrisikomodulet, har

vi accepteret, at de gældende parametriseringer er et fornuftigt udgangspunkt at basere risikoop- gørelsen ud fra.

I forretningsdriften vedrørende investeringsak- tiviteten i Topdanmark arbejdes der ud fra en række grundlæggende mekanismer, der sikrer en korrekt håndtering af finansiel risiko.

Først og fremmest er det en præmis for enhver risikotagning, at der til den specifikke markeds- risiko er defineret en ramme for accept af denne type risiko.

Der foretages løbende overvågning af, hvorvidt disse rammer overholdes.

En række af investeringsrammerne læner sig op ad standardmodellens kategorisering af mar- kedsrisiko. Dette drejer sig om følgende risikoele- menter:

• renterisiko

• aktierisiko

• valutarisiko

• kreditrisiko.

Risikoaccept via Topdanmarks øvrige risikoram- mer bliver i relation til solvensopgørelserne på logisk vis allokeret til den risikotype, hvori de pr. definition vil indgå i henhold til standardmo- dellens forskrifter, som der i grove træk bliver redegjort for på de følgende sider.

Den økonomiske monetære union

Den økonomiske monetære unions udfordringer med at skabe vækst og stabilitet kan på sigt in- debære en reduktion i euroområdets geografiske udbredelse.

I perioden op til, under og i en periode efter en given reduktion af euroområdets geografiske udbredelse, må de finansielle markeder forventes at være præget af store spændinger og uforud- sigelig udvikling på delmarkeder. Den regnskabs- mæssige konsekvens af sådanne spændinger kan være massiv. For forretningen kan implikationer- ne spænde fra en årrække med markant lavere vækst og generelt forøget usikkerhed til betydelig systemisk risiko og nøgleaktører, der mister deres selvstændighed.

Topdanmark søger at begrænse potentielle følgevirkninger på forretningen ved at den del af investeringsporteføljen, der er placeret i euro-

zonen, i altovervejende grad holdes i områdets kerne. Med områdets kerne menes den gruppe af lande i eurozonen, der med Tyskland i spidsen er kendetegnet ved en restriktiv tilgang til offentlig gældsætning. Herudover er der fastlagt meget snævre rammer for investering i statsobligationer udstedt af de deltagende stater på nær Tyskland, Holland, Finland og Frankrig.

Der anvendes ikke overførsel af risici til Special Purpose Vehicles på markedsrisikoområdet.

b) Væsentlige markedsrisici

Renterisiko

Renterisiko opgøres for aktiver, passiver og afled- te instrumenter, hvis regnskabsmæssige værdi er afhængig af renteniveauet.

Markedsværdien af de rentefølsomme bestand- dele af balancen svarer til tilbagediskontering af det fremtidige cashflow med den gældende ren- tekurve. Forskydning af rentekurven i opad- og nedadgående retning fører til ændrede markeds- værdier.

I vejledningen fra den europæiske tilsynsmyn- dighed EIOPAs delegerede fordordning forskydes den gældende rentekurve i opad- og nedadgå- ende retning med procentandele af det gælden- de renteniveau, som defineret i Solvens II forord- ningens art. 166 og 167.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 51

Ændringerne er relative ændringer på det enkelte forfaldstidspunkt (maturity) med udgangspunkt i renteniveauet i det enkelte punkt. De korte renter udsættes for de største ændringer. Er stødet i

op-scenariet mindre end 1 %, sættes stødet til minimum +1 %. Et tilsvarende minimumsstød i ned-scenariet findes ikke. Hvor den ikke-stres- sede rente i et vilkårligt punkt er mindre end 0 %, stresses dette punkt ikke i ned-scenariet.

Topdanmark benytter den af EIOPA offentliggjor- te risikofri rentekurve til opgørelsen af hensæt- telsernes værdi.

Til eksempel illustreres herunder rentekurven, der anvendes på aktiverne og forskydningen i opad- og nedadgående retning.

Aktierisiko

Aktierisiko omfatter positioner, hvis afkast er afhængig af udviklingen på aktiemarkederne. Dette er i udgangspunktet noterede og unotere- de aktier samt aktierelaterede finansielle instru- menter. Herudover kan enkelte særegne aktiver, som ikke naturligt kan henføres til andre moduler, også placeres i modulet for aktierisiko.

Aktierisiko opdeles i tre grupper med forskellig risikovægtning:

i) Noterede aktier i OECD og EEA-lande indpla- ceres i gruppen ”Type 1” (Global)

ii) Aktier der er noteret i lande der ikke er medlemmer af OECD eller EEA og unoterede aktier indplaceres i gruppen ”Type 2” (Other)

iii) Aktier der har en strategisk betydning for selskabet, og samtidigt opfylder en række kriterier indplaceres som strategiske aktier.

Markedsværdien af aktieinvesteringerne opdelt i ovenstående grupper udsættes for de scenarier for værditab, der fremgår af nedenstående tabel.

Global

(OECD+EEA)

Other

Strategiske aktier

Equity shock (i)

39 % + SJ

49 %+SJ

22 %

- hvor SJ er den symmetriske justering.

Den såkaldte symmetriske justering antager værdier i intervallet [-10 %;10 %] og er afhængig af udviklingen på de globale aktiemarkeder i peri- oden op til den relevante opgørelsesdato.

Aktiestødet bliver større jo større værdi den symmetriske justering antager. SJ opgøres ud fra forholdet mellem det aktuelle niveau på EIOPAs aktieindeks i forhold til det gennemsnitlige niveau af samme over de sidste tre år. Jo højere aktu-

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 52

elt niveau i forhold til det gennemsnitlige – des højere SJ indenfor det angivne interval [-10 %;10

%] og dermed aktiestød.

Ejendomsrisiko

Alle aktiver på balancen, hvis risiko hæfter sig direkte mod volatilitet i ejendomspriser, indgår i ejendomsrisiko. For ejendomsporteføljen opgø- res den samlede markedsværdi. Scenariet er et værditab på 25 %.

Valutarisiko

Valutarisiko omfatter alle positioner i udenlandsk valuta. Der tages udgangspunkt i nettoekspone- ringen i de enkelte valutaer. Nettoeksponeringen udsættes for hhv. et apprecierings- og depre- cieringsscenarie af basisvalutaen på 25 %, hvor worst case scenariet inddrages i beregningen af den samlede markedsrisiko. Der er dedikeret et særligt scenarie for EUR på 0,39 % i lyset af ERM2 aftalen, der fastsætter fastkurspolitikken.

Spændrisiko

Spændrisiko, eller kreditrisiko som den ofte benævnes, relaterer sig til risiko på de positioner, hvis afkast afhænger af kreditspændet over den risikofrie rente.

Udover en vægtning afhængig af SII-varighed på det enkelte papir, er risikoscenarierne af de enkelte investeringer afhængig af kreditvurde- ringen. Spændrisikoen vokser proportionalt med SII-varigheden, men dæmpes af modpartens

kreditværdighed, som er udtrykt igennem kredit- vurderingen.

Koncentrationsrisiko

Koncentrationsrisiko er den risiko, der stiger i takt med, at engagementer samles i klumper hos enkelte udstedere, hvorved afhængigheden af denne udsteders betalingsdygtighed øges.

Ved opgørelse af koncentrationsrisiko fokuseres på engagementer pr. enkeltudsteder.

Afhængig af udsteders kreditværdighed inddra- ges engagementer over et nærmere defineret loft (angivet i procent af totalengagementet). Denne overeksponering vægtes med et scenarie, der er afhængigt af kreditværdigheden.

I Topdanmark foretages styring af kreditrisiko via interne lines på enkeltmodparter. Dette sikrer,

at eksponeringer i den enkelte modpart holdes indenfor acceptable niveauer.

Modpartsrisiko

Inden for markedsrisiko er modpartsrisiko udtryk for risikoen for fallit hos modparten i indgåede afledte finansielle kontrakter. Risikoen afhænger af koncentrationen af modparter, modparternes kreditkvalitet og dermed sandsynlighed for at gå fallit samt engagementernes med den enkelte modparts størrelse og sikkerhedsstillelse.

Inflationsrisiko

Den fremtidige inflation indgår implicit i en række af de modeller, Topdanmark Forsikring A/S an- vender til opgørelse af hensættelserne. Hensæt- telserne til arbejdsskade er direkte bundet op

på forventningerne til den fremtidige udvikling i løntallet, der over tid er stærkt korreleret med inflationen.

Med henblik på at reducere inflationsrisikoen på arbejdsskade har Topdanmark indgået inflations- swaps og købt indeksobligationer, der afdækker en stor del af den langsigtede inflationsrisiko på de forventede cash flows.

Der er i Topdanmark udarbejdet en model, der beregner størrelsen af denne type risiko efter Topdanmarks vurdering. Modellen beregner resultateffekten af det inflationsfølsomme netto cash flow ved en parallelforskydning af inflations- kurven i opadgående retning.

Kreditrisiko – risikofri antagelse Standardmodellens håndtering af kreditrisiko indebærer, at udstedelser fra stater hjemhørende i OECD og EEA forudsættes at være risikofrie.

Hvis kreditrisiko på statspapirer skulle opgøres analogt til erhvervsobligationer med rating AAA, ville kreditrisiko på statspapirer pr. seneste op- gørelse af kreditrisiko i selskabet stige forholds- vis begrænset, da andelen af statsobligationer i porteføljen er lav.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 53

c) Investering efter prudent personprincippet

Investeringspolitikken fastlægger selskabets mål- sætning, strategier, organisation og rapportering på investeringsområdet.

Hensigten med politikken er at sikre, at selska- bet har et effektivt system med en organisation, systemer og processer, der er nødvendige for at identificere, måle, overvåge, styre og rapportere om investeringsrisici, som selskabet er ekspo- neret mod. Det er en præmis for enhver risiko- tagning, at disse centrale elementer af prudent personprincippet kan efterleves i organisationen.

Det er Topdanmarks målsætning med accept af markedsrisici, at

• udnytte koncernens stærke likviditetsposition og indtjening fra forsikringsdriften til, ved ac- cept af markedsrisiko, at supplere koncernens resultat af den ordinære forretning

• den langsigtede værdiskabelse i Topdanmark-aktien i højere grad skal ske gennem accept af forsikringsrisiko end ved accept af investeringsrisiko

• omfanget af markedsrisiko skal begrænses således, at det med meget stor sandsynlig- hed sikres, at selskabet, selv i tilfælde af en meget ugunstig udvikling, samlet set opnår et overskud

• begrænse risikoen for unødvendige tab ved at afdække store eller højt korrelerede risici i investeringsporteføljen og styre markedsrisici

samlet, uanset om de stammer fra forsik- rings- eller investerings-porteføljen, således at selskabet kan opretholde en normal drift og gennemføre planlagte tiltag selv i tilfælde af en meget ugunstig udvikling.

Investeringsstrategien fastlægges i form af ram- mer for markedsrisici og specifikke krav til visse typer af positioner og delporteføljer (Risikoappe- tit). Investeringsstrategien fastlægges af besty- relsen og revideres minimum én gang årligt.

I opgørelsen og styringen af markedsrisici skal alle eksponeringer inddrages, uanset om de hidrører fra aktiv porteføljepleje på investerings- siden. Selskabet skal have en kapitalplan og en kapitalnødplan, hvis der sker pludselige ændrin- ger i aktiv- eller passivsiden.

Der skal anvendes egnede finansielle risikoredu- cerende teknikker til risikotilpasning.

C.2.2. Risikokoncentration

Se C.2.1.b. ’Koncentrationsrisiko’.

Herudover kan der opstå koncentrationsrisi- ci gennem investeringer i adskilte udstedelser, der som gruppe er eksponeret mod de samme underliggende risici. Selskabet har en risiko-

koncentration på realkreditobligationer udstedt med sikkerhed i danske ejendomme. Der er tale om AAA ratede obligationer med underliggende sikkerhed i en meget veldiversificeret pulje af

ejendomme. For at koncentrationsrisikoen skal materialisere sig, skal det danske ejendomsmar- ked generelt set blive ramt af et historisk stort tilbageslag, samtidig med at låntagerne bliver ramt på deres evne til at betale ydelserne på lånene. Koncentrationsrisikoen bliver belyst ved at udarbejde en solvensopgørelse, hvor realkre- ditobligationerne stresses på linje med andre obligationer, der har tilsvarende kreditvurdering.

C.2.3. Risikoreduktion

De anvendte metoder til risikoreduktion fordrer, at der løbende er en robust markedsdannelse på de finansielle markeder. Hvis markedsdannelsen skulle svigte helt eller ramme væsentlige dele af markedet i forhold til selskabets positioner, er der tale om unormale markedsforhold.

Under unormale markedsforhold skal der udvises særlig agtpågivenhed ved investeringer. Direktio- nen skal sikre sig bestyrelsens stillingtagen til, om selskabet skal fastholde de valgte risikoniveauer under følgende omstændigheder:

a) Ved uro på de finansielle markeder, der indebærer, at mere end 10 % af selskabets balance fra en kvartalsrapport til den næste skønnes at ville ændre optagegrundlag i ned- adgående retning fra noteret pris til baseret på observerbart input og fra baseret på ob- serverbart input til baseret på ikke observer- bart input (modelpris)

b) Krig, naturkatastrofer.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 54

Opstår en sådan situation, skal bestyrelsen påse, at der hurtigst muligt indkaldes til ekstraordinært bestyrelsesmøde med henblik på bestyrelsens drøftelse og stillingtagen samt eventuel vedtag- else af nye rammer baseret på de aktuelle markedsforhold.

Se desuden C.2.1.b.

C.2.4. Likviditetsrisici

Der henvises til afsnit C.4.

C.2.5. Risikofølsomhed

Topdanmark A/S

Der udføres tilsvarende tests på koncernniveau, som nævnt under Topdanmark Forsikring A/S. Solvenskapitalkravet for koncernen er fortsat opfyldt ved disse tests.

Topdanmark Forsikring A/S

Følgende væsentlige stresstests/følsomheds- analyser vedrørende markedsrisici er udført på solvenskapitalkravet og/eller på kapitalgrundla- get:

• Aktiekursfald 20 % og rentefald 50 bp

• Rentefald 25 bp og aktiekursfald 30 %

• Rentestigning 100 bp

• Rentefald 100 bp

• Generelt løft i markedsrisikoparametre 30 %

• Aktierisiko med dampener 10 %

Der laves omvendte stresstests, hvor solvens- kapitalkrav og kapitalgrundlag genberegnes ved fald i markedsværdien af aktier og ejendomme. Det testes, hvor store fald der skal til før solvens- dækningen falder til 150 %.

Solvenskapitalkravet er fortsat opfyldt ved disse stresstests og følsomhedsanalyser.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Dansk Sundhedssikring har udelukkende inve- steringer i obligationer med A rating eller højere. Selskabet er dermed eksponeret mod renterisici. Som følge af selskabets forretning i Sverige er der en eksponering mod valuta risici.

For at mindske markedsrisikoen følger Dansk Sundhedssikring en klar investeringsstrategi, der er dokumenteret i politikken for investerings- risiko. Det er Dansk Sundhedssikrings investe- ringspolitik, at selskabets kapital skal investeres for at opnå stabile afkast og lav risiko, der kan svare til selskabets forsikringsmæssige forplig- telser. Dansk Sundhedssikring investerer i meget likvide instrumenter og ønsker således ikke store markedsrisici.

For at afbøde valutarisikoen har Dansk Sund- hedssikring en grænse for, hvor stor en del af virksomhedens samlede investeringsaktiver (eks- klusive bundne likvide midler, der kan investeres) og likvider, der kan investeres i visse valutaer.

Grænsen for andelen af de samlede investe-

ringsaktiver i forskellige valutaer er vist i tabellen nedenfor.

Valutagrænse

DKK Ingen grænse

EUR 25 %

USD 0 %

GBP 0 %

CHF 0 %

SEK 10 %

NOK 0 %

andre 0 %

For hver investering defineres et benchmark, der afspejler investeringens karakteristika med hensyn til risiko og afkast. Følgende tabel viser det benchmark, der er brugt ved vurdering af afkastet af Dansk Sundhedssikrings’ investe- ringsaktiviteter.

Aktivklasse

Benchmarkvægt %)

Realkredit- og Nordea Konstant Løbetid 2Y Mort. (50 %)

statsobligationer Nordea Konstant Løbetid 5Y Mort. (50 %)

Dansk Sundhedssikring vægter sin varighedsrisi- ko som et vægtet gennemsnit mellem kontanter og obligationer. Pr. 31. december er den vægtede varighed 1,40 og i det interval, der er angivet i selskabets investeringsforvaltningspolitik.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 55

Da Dansk Sundhedssikring udelukkende inve- sterer i et udvalg af danske stats- og realkredi- tobligationer, er den samlede markedsrisiko for selskabet lav. Den største markedsrisiko er den iboende renterisiko, der følger med en portefølje, der kun består af renteinvesteringer. For at af- bøde renterisikoen er ledelsen af Dansk Sund- hedssikring forpligtet til løbende at vurdere og kvantificere den markedsrisiko, som forretnings- modellen giver anledning til.

C.2.6. Andre væsentlige oplysninger

Der er ikke yderligere væsentlige oplysninger.

C.3: Kreditrisici ‌

C.3.1. Risikoeksponering

a) Vurdering af kreditrisici

Topdanmarks kreditrisiko opgøres ud fra SCR standardmodellen. De væsentligste modparter er banker, realkreditinstitutioner og genforsikrings- selskaber. Opgørelsen forudsætter et betydeligt økonomisk tilbageslag svarende til en 200-års begivenhed. I beregningen medtages relevante aktiver herunder genforsikringstilgodehavender. Modparternes kreditværdighed inkorporeres, men kun kreditvurderinger fra godkendte kredit- vurderingsbureauer (ECAI) benyttes. For gen- forsikringsselskaber, hvor der ikke foreligger en rating, fastsættes denne via solvensdækningen, som foreskrevet i solvens II forordningen.

Det vurderes for hver placering, om der foreligger informationer ud over ratingen, som skal tages i betragtning for den enkelte modpart.

b) Væsentlige kreditrisici

De væsentligste kreditrisici er store tilgodeha- vender hos enkeltstående pengeinstitutter via indestående eller finansielle instrumenter, samt løbende tilgodehavende hos genforsikringssel- skaber med tillæg af potentielle tilgodehavender, som vil opstå ved katastrofeskader i en 200-års begivenhed.

c) Investering efter prudent personprincippet

Der henvises til afsnit C.2.1.c.

C.3.2. Risikokoncentration Investeringspolitikken fastlægger, at porteføljen skal være veldiversificeret, også på modparter, og at porteføljen ikke må være særlig eksponeret mod enkeltmodparter.

For genforsikringsmodparter godkender besty- relsen security guidelines for, hvor store andele af en genforsikringskontrakt der kan placeres pr. reassurandør. Andel pr. reassurandør er afhængig af reassurandørens rating samt en egen vurde- ring af reassurandøren.

De største risikokoncentrationer vil kunne opstå ved katastrofeskader, herunder storm og sky- brud, via en eller flere en-keltstående store katastrofebegivenheder.

Ved investeringsrisici styrer Topdanmark selv, hvilken risiko koncernen påtager sig, da dette sker via aktive investerings-handlinger, mens det ikke kan forudses hvilke kombinationer af kata- strofeskader, der indtræffer inden for en genfor- sikringskontrakts dækningsperiode.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 56

C.3.3. Risikoreduktion

Risikoreduktion for modpartsrisiciene består dels i udvælgelsen af modparter, dels i begrænsning i eksponeringen mod hver enkelt modpart afhæn- gig af en bedømmelse af den enkelte modpart, hvor den enkelte modparts rating er af væsentlig betydning. I valget af engagementsstørrelse med den enkelte modpart har markedsforhold som specielt udbud og priser en betydning.

Finansielle instrumenter samt sikkerhedsstillelse anvendes desuden til nedbringelse af risici.

C.3.4. Likviditetsrisici

Der henvises til afsnit C.4.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 57

C.3.5. Risikofølsomhed

Topdanmarks risikofølsomhed ligger i de risiko- rammer, som bestyrelserne fastlægger. Mellem- værender med banker følges løbende, for at sikre at risikorammerne overholdes. Væsentlige tilgo- dehavender hos genforsikringsselskaber opstår, når der sker katastrofeskader. Risikofølsomheden på tilgodehavender hos genforsikringsselskaber er derfor en funktion af det mix af katastrofeska- der, der indtræffer i perioden. Topdanmark kan derfor ikke løbende styre de faktiske tilgodeha- vender hos genforsikringsselskaberne, men kan kun styre rammerne for genforsikringsmellem- værenderne. Risikofølsomheden vurderes derfor i forbindelse med udarbejdelsen af engagements- rammer pr. genforsikringsselskab, som efterføl- gende godkendes i bestyrelserne.

C.3.6. Andre væsentlige oplysninger

Der er ikke yderligere væsentlige oplysninger.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Kreditrisikoen ved Dansk Sundhedssikring dækker over misligholdelsesrisiko som følge af

at have en låne-/obligationsportefølje og mod- partsrisiko forbundet med at have en depotbank, bank mv. Den primære trigger er en konkurs hos en modpart eller i låneporteføljen. En ændring i ratingen af en af Dansk Sundhedssikrings ejede obligationer eller modparter betragtes ligeledes som en trigger af bestyrelsen. Bestyrelsen afbø- der kreditrisici gennem specifikke retningslinjer for acceptable kreditvurderinger og beløbs- grænser for indlån i banker. Selskabet placerer maksimalt 10 % af investeringsaktiverne i et aktiv, der er afhængig af samme virksomhed/debitor.

Endvidere har selskabet fastsat minimumsra- tings/geografiske grænser for modparter inden for, obligationer, aktier og finansielle institutioner.

Kreditrisikoen omfatter også risikoen for, at Dansk Sundhedssikring ikke modtager præmie- betaling fra forsikringstagerne. Risikoen afbødes ved at kræve forudbetaling af præmier. I tilfælde af at forsikringstageren ikke betaler efter at have modtaget rykkere, skal forsikringsaftalen herefter opsiges af Dansk

C.4: Likviditetsrisici ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 58

C.4.1. Risikoeksponering

a) Vurdering af likviditetsrisici Topdanmark-koncernen har en stærk likvidi- tetsposition, hvor pengemarkedsplaceringer er suppleret med en stor og umiddelbart tilgænge- lig beholdning af let omsættelige børsnoterede danske stats- og realkreditobligationer, som også efter behov vil kunne belånes. Samtidig er for- retningssammensætningen af en karakter, hvor ekstraordinære likviditetschok ikke forekommer. Der anvendes løbende sikkerhedsstillelse overfor modparterne, og selv markante renteændringer og deraf afledte ændringer i sikkerhedsstillelse

vil ikke give anledning til likviditetsproblemer. Erfaringen fra de senere års ganske betydelige og pludselige bevægelser i de lange renter bekræf- ter også, at disse ikke har påvirket likviditetssitu- ationen væsentligt.

b) Væsentlige likviditetsrisici Forsikringsforretningen er på produktsiden sammensat uden positioner, der kan generere likviditetschok. Der tegnes f.eks. ikke finansielle garantier i et omfang, der kan føre til pludselige væsentlige likviditetstræk. Generelt tager skade- afhjælpning overfor kunderne tid, og der er derfor god tid til at planlægge og sikre udbetalingen.

c) Investeringer efter prudent personprincippet

Ved overgangen til Xxxxxxx XX blev der defineret minimumsandele for danske stats- og realkre- ditobligationers andel af porteføljernes balance. Minimumsrammerne bidrager til at sikre andelen af let omsættelige børsnoterede papirer, der også efter behov vil kunne belånes.

C.4.2. Risikokoncentration

Der anses ikke at være likviditetsrisikokoncentra- tioner. Det valgte likviditetsberedskab er baseret på et positivt cash-flow understøttet af rigelig supplerende kapacitet fra nøgle-markeder i det samme økonomiske område, som forretningen er baseret i.

C.4.3. Risikoreduktion

Risikoreduktion kan primært foretages ved at styrke likviditetspositionen og overvåge likvidi- tetsudviklingen.

C.4.4. Forventet overskud i fremtidige præmier

Forventet overskud i fremtidige præmier er op- gjort til følgende beløb:

Forventet overskud på fremtidige præmier (EPIFP) For egen regning efter skat Mio. kr.	2023	2022
Topdanmark koncern	853	684
Topdanmark Forsikring A/S	839	684
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S	15	-

Fremtidige præmier er præmier, som selskabet er forpligtet af på balancedagen, og som endnu ikke er forfaldne til betaling.

C.4.5. Risikofølsomhed

I lyset af den meget begrænsede likviditetsrisiko i koncernen udarbejdes der ikke risikoopgørelser for likviditetsrisiko med fast frekvens. Anvendel- sen af afledte instrumenter med løbende sikker- hedsstillelse holdes på et lavt niveau, hvor selv større udsving på de finansielle markeder ikke udfordrer likviditetsberedskabet. Skulle dette forhold ændre sig, vil behovet for risikofølsomhe- der blive revurderet.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 59

C.4.6. Andre væsentlige oplysninger

Der er ikke yderligere væsentlige oplysninger.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Likviditetsrisici defineres som risikoen for, at Dansk Sundhedssikring ikke vil være i stand til at opfylde sine finansielle forpligtelser på kort sigt. Dansk Sundhedssikrings bestyrelse har identifi- ceret følgende kilder til likviditetsrisiko:

• likviditet er bundet i aktiver, der er illikvide, f.eks. anlægsaktiver eller unoterede aktier

• at have for mange anmeldte skader på sam- me tid på grund af for høj koncentration og/ eller kumulativ risiko

• store forudbetalinger

• store tilgodehavender

• der er et store værditab mellem købs- og salgstransaktioner ved afvikling af værdipa- pirhandler.

Overordnet søger bestyrelsen, at likviditetsri- sikoen holdes på et lavt niveau. Selskabet skal derfor altid have en forsvarlig likviditetsreserve og en sund finansieringsstruktur. Ansvaret for at investere virksomhedens midler ligger hos Dansk

Sundhedssikrings CFO. Hvis der sker en væsent- lig udvikling i kundeporteføljen, skal budgettet opdateres. Dansk Sundhedssikring har således fastsat en minimumsramme på en måneds normale driftsadministrationsomkostninger og forsikringsydelser i policen for likviditetsrisiko- styring. Rammen beregnes på månedsbasis og godkendes af nøglepersonen for risikostyrings- funktionen. For at undgå overtrædelse af mini- mumskravet til likviditet skal direktionen efterleve en målsætning om at have likviditet i to måne- ders normal drift. Selskabets forretningsmodel giver endvidere kun anledning til begrænsede likviditetsrisici under hensyntagen til følgende observationer:

• stabil tilgang af likviditet

• præmiebetalingerne i Dansk Sundhedssikring er forudsigelige og stabile

• Dansk Sundhedssikrings kunder overholder betalingsfrister

• Dansk Sundhedssikring har vækst i præmier, der er forudbetalt, hvorfor der konstant kom- mer likviditet ind

• forudsigelig udstrømning uden større udsving

• størstedelen af Dansk Sundhedsikrings be-

talinger for skader og behandling af skader er kendetegnet ved en høj frekvens og lave beløb

• udstrømningen er derfor stabil og forudsigelig

• Dansk Sundhedssikring har udarbejdet sty- ringsdokumenter til styring af likviditetsrisi- koen

• Dansk Sundhedssikring har et kontrol-setup til den løbende kontrol af likviditetsrisiko.

Ovenstående observationer, kombineret med den aktuelle likviditetsbalance, indebærer, at Dansk Sundhedssikrings likviditetsrisici er lave.

C.5: Operationelle risici ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 60

C.5.1. Risikoeksponering

Topdanmark Forsikring A/S

a) Vurdering af operationelle risici Bestyrelsen har fastlagt de overordnede princip- per og rammer for, hvordan interne kontrolaktivi- teter organiseres, og hvordan man sikrer uaf- hængighed mellem de forskellige organisatoriske funktioner.

Disse organisatoriske funktioner inkluderer forretningsområder og andre funktioner, der har løbende ansvar for styring og begrænsning af operationelle risici og dermed for at minimere risikoen for fejl eller lovovertrædelser, som har økonomiske og omdømmemæssige konsekven- ser for virksomheden.

Med veldokumenterede forretningsprocedurer samt et effektivt kontrolmiljø minimerer Topdanmark risikoen for fejl i interne processer og for forsikringssvig. Der er beredskabsplaner for de vigtigste områder. Derudover gennemgås forretningspraksis og procedurer på alle kritiske områder løbende af Koncern Compliance og Topdanmarks Interne Revision. Intern Revision vurderer risici og kan give anbefalinger til be- grænsning af individuelle risici.

Topdanmark udvikler løbende sine itsystemer. Ansvaret for risikostyring i denne forbindelse ligger hos de ansvarlige forretningsenheder.

Projekter skal altid udarbejde en risikovurdering, der indeholder en beskrivelse af risici, mulige konsekvenser og foranstaltninger til begrænsning af disse risici.

Topdanmark overvåger og rapporterer regel- mæssigt om operationelle risici. Til dette formål har virksomheden en proces til registrering af hændelser med operationel risiko. Hændelserne samles centralt i et register og kommunikeres videre i ledelsessystemet. På denne måde lærer organisationen af sine fejl.

Med henblik på at styre de operationelle risici har Topdanmark udfærdiget dokumenter, hvor in- struktioner vedrørende operationelle risici gives, bl.a. politikker og retningslinjer for operationelle risici, overholdelse og intern kontrol, informati- onssikkerhedspolitik, it-beredskabsstrategi og

it-beredskabsplan. Group Security rapporterer kvartalsvist til bestyrelsen og direktionen i Topdanmark A/S om status på informationssik- kerheden i Topdanmark, herunder på risici.

Operationelle risici indgår som en del af Topdanmarks ORSA og rapporteres af Risikosty- ringsfunktionen til Risikokomitéen i Topdanmarks Risikoregister. Endvidere rapporteres relevante operationelle risici i den risikorapport, som Risi- kostyringsfunktionen hvert kvartal udarbejder til Topdanmarks direktion og bestyrelse.

I SCR-opgørelsen indregnes operationelle risici efter standardmodellen.

b) Væsentlige operationelle risici

It-systemerne udgør væsentlige operationel- le risici. Både i form af utilsigtede tekniske fejl og utilsigtede menneskelige fejl. Dertil kommer tilsigtet it-kriminalitet i forskelle former.

Herudover kan som eksempler på væsentlige operationelle risici nævnes:

• sygdomsepidemier/pandemier

• mangelfuld overholdelse af regelsæt for outsourcing/uhensigtsmæssigt udformede leverandøraftaler

• forsikringssvig (urigtige oplysninger, falsk anmeldelse o.l.)

• fejlagtige risikobedømmelser

• manglende underskrift af vigtige aftaler (så- som genforsikringsaftaler).

c) Investering efter prudent personprincippet

Der henvises til afsnit C.2.1.c.

C.5.2. Risikokoncentration

It-nedbrud som følge af utilsigtede svigt eller it-kriminalitet udgør en væsentlig koncentreret risiko. Topdanmark har en risikokoncentration

især på hovedsædet i Ballerup. En eventuel effekt af en udbrudt sygdomsepidemi/pandemi kan her blive betydelig.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 61

C.5.3. Risikoreduktion

I tilfælde af udbrud af sygdomsepidemier/pande- mier har Topdanmark en klart defineret strategi for, hvordan en sådan skal behandles i relation til medarbejderstaben og kunderne. Der er således defineret beredskabsledelse, arbejdsgruppe samt beredskabsplan.

Funktionsadskillelse, forretningsgange og kontroller er med til at reducere risici, hvor menneskelige fejl eller kriminalitet er årsagen.

Topdanmarks it-organisation har en række doku- menterede kontroller til minimering af de operati- onelle risici, som it-anvendelsen udgør for Topdanmark. Det vurderes, at it-afdelingens kon- troller er tilstrækkelige til minimering af de opera- tionelle it-risici for Topdanmark. Chief Information Security Officer (CISO) rapporterer til direktionen og bestyrelsen.

Cybercrime-risiko

Truslen fra cybercrime er fortsat stigende i Dan- mark og den finansielle sektor, og Topdanmark oplever som alle andre virksomheder varierende forsøg på cybercrime.

Topdanmarks Group Security håndterer i det dag- lige risikoen gennem en løbende vurdering af det overordnede trusselsbillede, konkrete trusler og de nødvendige forebyggende tiltag, der skal sikre, at det ønskede sikkerhedsniveau opretholdes.

Arbejdet med at reducere risikoen for cybercri- me varetages i samarbejde med flere betroede

eksterne samarbejdspartnere, og der sker løbende rapportering til risikostyringsfunktion, risikokomité, direktion og bestyrelse. Bestyrelsen godkender årligt Topdanmarks IT-sikkerhedspolitik samt IT- beredskabsplan med afsæt i en IT-risikovurdering.

Den tekniske it-sikkerhed bygger på flere lag af beskyttelse, som Topdanmarks IT-driftsafdeling er ansvarlig for at implementere og vedligehol- de i samarbejde med sikkerhedsafdelingen. Som led heri, gennemføres overvågning og analyse af netværkstrafik 24/7 i samarbejde med eksternt bemandet SOC (Security Operations Centre).

På en række områder varetages opgaver i sam- arbejde med outsourcing-partnere. Som led i leverandørsamarbejdet evaluerer Topdanmark løbende informationssikkerheden hos nye sam- arbejds- og servicepartnere samt følger løbende op på informationssikkerheden hos de eksisteren- de. Denne opfølgning samt løbende tilsyn har til formål at forebygge risikoen for cybercrime samt sikre Topdanmarks overholdelse af compliance- og lovkrav.

Topdanmark har desuden fokus på forebyggende tiltag i form af uddannelse af medarbejdere og konsulenter, som inden for den første måneds ansættelse skal gennemføre e-læringskurser i bl.a. informationssikkerhed og GDPR. Kurserne bliver fulgt op med årlig e-learning i informationssikker- hed, mens der hvert andet år skal gennemføres et kursus i GDPR.

Som følge af den øgede risiko for cyberangreb har Topdanmark også indført awareness-træning af medarbejdere og konsulenter. Formålet er at løfte kompetencerne hos den enkelte, så der opstår et naturligt fokus på at opdage ondsindede e-mails. Samtidig giver løsningen alle medarbejdere og konsulenter mulighed for at indberette muligt skadelige e-mails, så trusler hurtigere kan neutra- liseres.

C.5.4. Likviditetsrisici

Der henvises til afsnit C.4.

C.5.5. Risikofølsomhed

I relation til udbrud af epidemier/pandemier så som COVID-19 er det vurderet, at i tilfælde af at koncernens medarbejdere skal hjemsendes i karantæne grundet smittefare, kan mange uden

problemer arbejde hjemmefra. Koncernen vurde- rer derfor i så fald at kunne opretholde en næsten normal drift.

Risikofølsomhed er også specielt relevant for

it-området. Group Security står for at kategorisere potentielle, negative hændelser, efter hvor alvor- lige de er. It-sikkerheden fastlægges ud fra denne kategorisering.

C.5.6. Andre væsentlige oplysninger

Der er ikke yderligere væsentlige oplysninger.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 62

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Ledelsen definerer følgende typer af operatio- nelle hændelser:

• mindre hændelser: tab (eller potentielt tab) under 25.000-100.000 kr.

• mellemstore hændelser: tab (eller potentielt tab) mellem 100.000 – 500.000 kr.

• større hændelser: tab (eller potentielt tab) over 500.000 kr.

Bestyrelsen søger, at Dansk Sundhedssikrings administration begrænser de identificerede ope- rationelle risici gennem kontroller og procedurer.

Et lavt niveau af de identificerede risici tillades af bestyrelsen, da det skønnes nødvendigt for at implementere den ønskede forretningsmodel. Alle større operationelle hændelser skal resulte- re i en plan for kompenserende foranstaltninger for at undgå efterfølgende lignende hændelser. Det er bestyrelsens mål, at tab eller potentielle tab som følge af nødvendige operationelle risici i gennemsnit er under 1 mio. kr. og maksimalt 20 mio. kr. for alle operationelle risici om året.

Område	Kilde til operational risiko	Risiko vurdering
Interne forhold	Menneskelige og systemmæssige fejl i behandlingen af skadesager.	Middel
Interne forhold	Menneskelige og systemiske fejl ved udbud af nye policer.	Middel
Interne forhold	System nedbrud.	Lav
Eksterne forhold	Fejl begået i outsourcede funktioner indenfor administration og IT.	Lav
Eksterne forhold	Dansk Sundhedssikring er afhængig af underleverandører, hvilket indebærer naturlige operationelle risici.	Lav
Organisations risici	Risikoen for tab som følge af nøglemedarbejderes fratræden.	Lav
Organisations risici	Risikoen for tab i mangel af adskillelse af funktioner og tilstrækkelige interne kontroller.	Lav
Juridiske risici	Fejl ved fortolkning af den juridiske praksis for en type skade.	Lav
Juridiske risici	Risikoen for tab som følge af handlinger, der er i strid med dansk ansættelsesret.	Lav
Juridiske risici	Overtrædelse af den finansielle lovgivning, der medfører omkostninger for Dansk Sundhedssikring.	Lav
Juridiske risici	GDPR brud	Lav
Fysisk sikkerhed	Risikoen for tab på grund af utilstrækkelige sikkerhedsprocedurer.	Lav
Katastrofe risici	Risikoen for tab som følge af ulykker og naturkatastrofer.	Lav
Bedrageri	Risikoen for tab som følge af bevidste handlinger fra en intern eller ekstern part med den hensigt at svindel, tyveri, omgåelse af lovgivning mv. medfører skade på Dansk Sundhedssikring og/eller tredjemand.	Lav

Bestyrelsen har identificeret kilderne til operationelle risici anført i nedenstående tabel.

C.6: Xxxxx xxxxxxxxxx risici ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 63

Compliance risiko

Compliance i Topdanmark omfatter efterlevelse af alle krav, der stilles fra lovgiver og fra ledelsen i forbindelse med Topdanmarks virksomhedssty- ring.

Compliancerisiko er risikoen for, at Topdanmark ikke har tilstrækkelig viden om gældende eller kommende regler. Compliancerisiko er herudover risiko for overtrædelse af regler samt de tab, dette måtte medføre for Topdanmark og Topdanmarks kunder. Sådanne tab kan være direkte økonomiske tab eller indirekte tab i form af sanktioner eller dårlig omtale, der følger af ikke at handle i overensstemmelse med regler.

Regler omfatter alle regler, såvel interne regler i Topdanmarks politikker med tilhørende ret- ningslinjer og forretningsgange som al relevant

lovgivning med tilhørende underregler. Endvidere omfatter regler fastlagte branchekutymer for udførelse af aktivitet i Topdanmark.

Compliance omfatter således efterlevelse af det regelsæt, der er nødvendigt og krævet for at sikre, at Topdanmarks virksomhed gennemføres på en hensigtsmæssig og forretningsmæssigt forsvarlig måde. Dokumentation af efterlevelsen

over for Topdanmarks interessegrupper er en del af compliance.

Følgende compliancerisici er der specifikt fokus på i Topdanmark:

• den finansielle lovgivning

• konkurrencelovgivningen

• børslovgivningen

• persondatalovgivningen

• lovgivning om selskabsret.

Særligt vedr. persondatalovgivningen Topdanmark har forretningsgange og retnings- linjer på persondataområdet. Både Topdanmarks medarbejdere og udvalgte samarbejdspartnere behandler persondata, og i kommunikationen med kunder, ved opsætning og udvikling af nye systemer, hænder det, at der uforvarende sker databrud. I tilfælde af at databruddet er af en sådan karakter, at det udgør en risiko for den berørte, er Topdanmark forpligtet til at anmel- de databrud til Datatilsynet og underrette de berørte. Topdanmark iværksætter og opdaterer løbende sikkerhedsforanstaltninger, der har til hensigt at nedbringe risikoen for databrud, men på trods af disse foranstaltninger, vil der altid være en iboende risiko for databrud som følge af menneskelige fejl. Alle hændelser indberettes og registreres centralt, og hvis databrud udgør en risiko for den berørte, anmeldes det til Datatilsy- net. Ved alle brud vurderer Topdanmark, om der består en risiko, som skal undgås eller mindskes fremadrettet gennem tekniske eller organisatori- ske sikkerhedsforanstaltninger.

Selskabet har ansat en Data Protection Officer (DPO), som rådgiver organisationen samt identificerer og vurderer risici på området.

Topdanmark har derudover etableret en central, styrende funktion ’Center of GDPR’, der blandt andet skal understøtte vigtige GDPR-opgaver placeret i organisationen og sørge for at forbe- rede, opdatere og vedligeholde f.eks. politikker, retningslinjer og procedurer for beskyttelse af persondata.

Klima risiko

Risici som følge af klimaforandringer omfatter såvel forsikrings- som investeringsrisici. For- sikringsrisici i Topdanmark Forsikring relateret til klima er især storm og skybrud. Selskabet inddrager disse risici i underwriting og afdækker den påtagne risiko i genforsikringsprogram- met. Stresstest viser, at en stormbegivenhed på selskabets nuværende forsikringsbestand kun

i én ud af 900 stormbegivenheder vil overstige genforsikringsdækningen på 5,1 xxx.xx. Stress på skybrudsbegivenheder giver væsentligt mindre skader bl.a. som følge af kommunernes indsats mod oversvømmelser. Samlet har selskabet afdækket de klimamæssige risici ved skadesfor- sikring betryggende.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 64

Investeringspolitikkerne omfatter en eksklusi- onsliste som bl.a. omfatter virksomheder med aktiviteter indenfor produktion af fossile brænd- sler (herunder olie og gas), rygetobak samt kontroversielle våben. I selskabets aktive inve- steringsforvaltning er der fokus på erhvervelse af attraktive investeringsmuligheder i ”grønne

virksomheder” og frasalg af beholdninger, som på sigt vurderes at blive ikke attraktive som følge af deres klimaaftryk mv.

Topdanmark investerer de forsikringsmæssi- ge reserver, indtil midlerne udbetales i form af

erstatninger til kunderne. Topdanmark ønsker at opnå det størst mulige afkast af investeringerne i forhold til den risiko, vi tager, men vi ønsker sam- tidig at sikre, at værdiskabelsen er ansvarlig og at den sker under hensyntagen til Paris-aftalen.

Samlet har selskaberne den fornødne fokus på klimaforhold i relation til investeringsvirksomhe- den.

65 ‌

D: Værdiansættelse til solvensformål

D.1: Aktiver ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 66

a) Værdiansættelse

Topdanmark A/S

Aktiver værdiansættes i henhold til Xxxxxxx XX- direktivets artikel 75 til markedsværdi.

Værdiansættelsen foretages som udgangspunkt på grundlag af de internationale regnskabsstan- darder, IFRS, forudsat at denne værdiansættelse er en markedsværdiansættelse i overensstem- melse med direktivets artikel 75.

Hvis IFRS ikke foreskriver en markedsværdian- sættelse, anvendes en anden værdiansættel- sesmetode, som er i over-ensstemmelse med direktivets krav om markedsværdi.

Værdiansættelsesprincipperne iht. IFRS er be- skrevet i Topdanmark-koncernens årsrapport for 2023 noten ”Accounting policies”.

Enkelte aktiver er opgjort/indregnet efter andre principper i solvenskapitalgrundlaget. Disse prin- cipper fremgår nedenfor af afsnit b).

b) Forskelle mellem solvens II- balancen og regnskab

Topdanmark A/S

Xxxxxxxx og andre immaterielle aktiver Goodwill og andre immaterielle aktiver måles til nul i Solvens II-balancen.

Egne aktier

Egne aktier måles i Solvens II-balancen til dags- værdi ud fra senest noterede børskurs.

Værdien af egne aktier indgår således i oversky- dende aktiver i forhold til passiver, men fradrages ved opgørelse af kapi-talgrundlaget.

Topdanmark Forsikring A/S Kapitalandele i og udlån til tilknyttede og

associerede virksomheder (Participations) Kapitalandele i tilknyttede og associerede virk- somheder måles i Solvens II-balancen i henhold til den justerede indre værdis metode.

Regnskabsmæssigt måles kapitalandele i til- knyttede og associerede virksomheder til den regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter koncernens praksis.

Forskellen mellem de to metoder vedrører pri- mært immaterielle aktiver.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Goodwill og andre immaterielle aktiver måles til nul i Solvens II-balancen.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 67 ‌

D.2: Forsikringsmæssige hensættelser

a) Værdiansættelse

Forsikringsmæssige hensættelser opgøres i hen- hold til Solvens II-direktivet i henhold til følgende grundlæggende principper:

• Bedste skøn over nutidsværdien af forvente- de fremtidige betalingsstrømme vedrørende forsikringer, som virksomheden har indgået

• En risikomargen svarende til det beløb en erhverver af en bestand af forsikringer vil forventes at kræve som betaling for at påtage sig risikoen for afvigelser mellem bedste skøn og den endelige afvikling af de fremtidige betalingsstrømme

• En rentekurve fastlagt til Solvens II. Topdanmark-koncernen anvender fra 2023 Solvens II-rentekurven uden volatilitetsjuste- ring.

Koncernens forsikringsmæssige hensættelser udgøres af hensættelserne i Topdanmark Forsik- ring A/S og Forsikringsselskabet Dansk Sund- hedssikring A/S. Hensættelserne for Topdanmark Forsikring og Dansk Sundhedssikring fremgår af de kvantitative rapporteringsskemaer for selska- berne, som er bilag til SSFCR-rapporten.

b) Væsentlige skøn og usikkerheder Ved udarbejdelsen af koncernens regnskab og solvenskapitalgrundlag er anvendt skøn og vur- deringer, som påvirker størrelsen af de forsik- ringsmæssige hensættelser og dermed resultatet i indeværende og kommende år. Disse skøn og usikkerheder er beskrevet i Topdanmark- koncernens årsrapport i noten ”Risk factors” samt i noten ”Accounting policies”.

c) Forskelle mellem solvens og regnskab

Forsikringsmæssige hensættelser opgøres grundlæggende efter samme principper i regn- skabet og i solvensbalancen.

Eneste principielle forskel er, at fortjenstmargen brutto og genforsikringsandel indgår i regnskabet men ikke i solvensbalancen. I solvens indregnes fortjenstmargenen i kapitalgrundlaget.

Herudover er der mindre forskelle i opgørelsen af risikomargen, som i solvensbalancen opgøres i

henhold til Cost of Capital-metoden. Regnskabs- mæssigt anvendes i Topdanmark Forsikring A/S en konfidenslevelmetode baseret på CoC som beregningsmotor for det valgte konfidensniveau på 75.

d) Matchtilpasning

Koncernen anvender ikke matchtilpasning.

f) Overgangsbestemmelse – rentekurve

Topdanmark-koncernen og selskaberne har ikke benyttet overgangsbestemmelse.

g) Overgangsbestemmelse – hensættelse

Topdanmark-koncernen og selskaberne har ikke benyttet overgangsbestemmelse.

h) (i) Genforsikringstilgodehavender Genforsikringsandele fremgår af de kvantitative rapporteringsskemaer for Topdanmark Forsikring, som er bilag til SSFCR-rapporten.

h) (ii) Væsentlige ændringer i antagelser

Der er ikke foretaget væsentlige ændringer i de relevante antagelser, der anvendes ved selska- bernes beregning af de forsikringsmæssige hen- sættelser i forhold til den forudgående rapporte- ringsperiode

D.3: Xxxxx forpligtelser ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 68

a) Beskrivelse af andre forpligtelser

Andre hensættelser end forsikringsmæssige (Provisions other than technical provisions) Andre hensættelser udgøres af beløb til dæk- ning af forpligtelser ifm. salget af Topdanmark Liv Holding A/S (169 mio. kr.) samt Topdanmark Forsikrings andel vedr. Gefion Insurance A/S under konkurs, 00xxx.xx. Værdiansættelsen er

baseret på nutidsværdien af forventede fremtidi- ge udbetalinger.

Udskudt skat (Deferred tax liabilities) Udskudt skat hensættes efter den balanceori- enterede gældsmetode af midlertidige forskelle mellem solvens- og skatte-mæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes ikke ud- skudt skat af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, hvor koncernen tidsmæssigt kontrollerer tilbageførslen af den midlertidige forskel, og det er sandsynligt, at den

midlertidige forskel ikke vil blive tilbageført inden for en overskuelig fremtid. Udskudt skat opgøres med udgangspunkt i den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv og afvikling af den enkelte forpligtelse med de skattesatser, der forventes at gælde, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat baseret på de på balancedagen gældende skattesatser og -regler.

Afledte finansielle instrumenter (Derivatives) Afledte finansielle instrumenter måles til dags- værdi. Dagsværdien af afledte finansielle in- strumenter opgøres efter samme praksis, som gælder for finansielle aktiver.

Gæld til kreditinstitutter (Debt owed to credit institutions)

Gæld til kreditinstitutter måles til dagsværdi. Dagsværdien af gæld til kreditinstitutter svarer sædvanligvis til nominel værdi.

Gæld i forbindelse med direkte forsikring (Insurance & intermediaries payables)

Gæld i forbindelse med direkte forsikring måles til dagsværdi svarende til nominel værdi.

Ansvarlig lånekapital (Subordinated liabilities) Ansvarlig lånekapital måles til dagsværdi efter samme praksis, som gælder for finansielle aktiver. Den ansvarlige lånekapital indregnes i kapital- grundlaget i henhold til de gældende maksime- ringsregler jf. afsnit om kapitalgrundlag.

Andre forpligtelser (Any other liabilities, not elsewhere shown)

Andre forpligtelser omfatter anden gæld og periodeafgrænsningsposter opgjort til dagsværdi svarende til nominel værdi.

b) Forskel mellem værdiansættelse i solvensopgørelse og regnskab Forskellene i udskudt skat fra regnskabet til sol- vensbalancen fremgår af følgende tabel:

Udskudt skat Mio. kr.	2023
Udskudt skat jf. koncernregnskabet	492
Korrektioner til Solvens II:
Fortjenstmargen overføres til kapitalgrundlaget	415
Immaterielle aktiver optages til nul	-424
Investeringsomkostninger m.m. ikke afsat i IFRS regnskabet	-13
Risikomargen omregnes til Cost of Capital	62
Udskudt skat sikkerhedsfonds afsættes med nul	-362
Udskudt skat solvens II	169

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 69 ‌

D.4: Alternative værdiansættelsesmetoder

For værdiansættelse af fast ejendom, se Topdanmark-koncer- nens årsrapport 2023, noten ”Accounting policies”. Der hen- vises endvidere til Topdanmark-koncernens årsrapport 2023, noten ”Tangible assets”.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 70 ‌

D.5: Andre oplysninger

Der er ikke yderligere oplysninger at tilføje.

71 ‌

E: Kapitalgrundlag og solvens

E.1: Kapitalgrundlag ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 72

a) Formål, politikker og processer Formålet med kapitalplanen er - med baggrund i Topdanmarks strategi og risikoappetit - at opgøre fremtidigt kapitalgrundlag og solven- skapitalkrav ved selskabernes fortsatte drift i overensstemmelse med forventningerne. Det

fremtidige kapitalgrundlag kan eventuelt dækkes af fremtidig indtjening, kapitaludvidelse, ansvar- lig lånekapital eller ved risikooverførsel, f.eks. genforsikring. Kapitalgrundlaget opdateres med seneste prognose for de kommende 1-5 år.

Egenkapital

- Foreslået udbytte

+ Udskudt skat af sikkerhedsfonde

+ Fortjenstmargen

- Immaterielle aktiver

+ Korrektion for skat

+ Anvendelig del ansvarligt lån tier 1 (højst 20 % af tier 1 kapital)

= Kapitalgrundlag

På selskabs- og koncernniveau opgøres kapital- grundlaget med udgangspunkt i egenkapitalen med korrektioner, hvoraf de væsentligste er:

Ved opgørelse af kapitalgrundlaget til dækning af minimumskapitalkravet (MCR) følges samme model, dog er den anvendelige del af ansvarlige lån nedsat til max. 20 % af MCR.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Kapitalgrundlaget for Dansk Sundhedssikring opgøres med udgangspunkt i selskabets egenka- pital med korrektioner på følgende vis:

- Foreslået udbytte

- Immaterielle aktiver

+ Fortjenstmargen

+ Korrektion for skat

Egenkapital

Ved opgørelse af kapitalgrundlaget til dækning af MCR bruges samme model.

b) Størrelse og kvalitet pr tier

Se nedenfor pkt. c)

			Rapport om solvens og finansiel situation 2023	73
c) Kapitalgrundlag der dækker SCR
31. december 2023 Mio. kr.	Topdanmark Koncern	Topdanmark Forsikring
Aktiekapital	90	101
Afstemningsreserve	1.638	2.967
Ansvarlig lånekapital	400	400
Tier 1	2.128	3.468
Ansvarlig lånekapital	700	699
Tier 2	700	699
Kapitalgrundlag SCR	2.828	4.167
31. december 2022

Aktiekapital Afstemningsreserve Ansvarlig lånekapital	90 1.826 400	101 2.951 400
Tier 1	2.316	3.453
Ansvarlig lånekapital	700	700
Tier 2	700	700
Kapitalgrundlag SCR	3.016	4.153

Udvikling i kapitalgrundlag Som sammensættes således:	-188	14
Tier 1 Årets resultat og egenkapitalposter	1.163	1.142
Udbytte	990	-1.000
Indfrielse af lån	0	0
Optagelse af nyt lån	0	0
Immaterielle aktiver (efter skat)	-2.555	-286
Fortjenstmargen (efter skat)	207	138
Andre ændringer	6	21
Udvikling Tier 1	-188	16
Tier 2 Ansvarlige lån Indfrielse	0	0
Ændring i maksimering	0	-1
Udvikling Tier 2	0	-1
Udvikling i kapitalgrundlag	-188	14

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 74

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S

Mio. kr.	2023	2022
Aktiekapital	0,7	0,7
Overført overskud	285,2	248,4
Immaterielle aktiver	-64,8	-49,4
Foreslået udbytte	-45	-40
Fortjeneste margin	69,1	66,1
Kapitalgrundlag	245,2	225,8

c) Kapitalgrundlag der dækker MCR

Til dækning af minimumskapitalkravet reduceres ansvarlig lånekapital, tier 2, til max. 20 % af MCR.

31. december 2023 Mio. kr.	Topdanmark Koncern	Topdanmark Forsikring
Tier 1 Aktiekapital	90	101
Afstemningsreserve	1.638	2.967
Ansvarlig lånekapital	400	400
Tier 1	2.128	3.468
Tier 2 Ansvarlig lånekapital	137	126
Tier 2	137	126
Kapitalgrundlag MCR	2.265	3.594

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 75

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S

DKKm	2023	2022
Aktiekapital	0,7	0,7
Overført overskud	285,2	248,4
Immaterielle aktiver	-64,8	-49,4
Foreslået udbytte	-45	-40
Fortjeneste margin	69,1	66,1
Kapitalgrundlag	245,2	225,8

e) Forskelle mellem egenkapital og solvenskapital
31. december 2023	Topdanmark	Topdanmark
Mio. kr.	Koncern	Forsikring
Egenkapital	4.722	4.165
Reguleringer Egne aktier	403	0
Udskudt skat af sikkerhedsfonde	362	0
Investering ikke hensat i IFRS-regnskabet	-29	0
DAC ejerskifte og byggeskade, tbf i solvens	-3	0
Fortjenstmargen skadeforsikring	1.594	1.501
Risikomargen skade - forskel	240	240
Immaterielle aktiver	-4.078	-1.657
Skatteeffekter	-44	-180
Overskydende aktiver i forhold til passiver	3.166	4.068
Egne aktier	-403	0
Ordinært udbytte	-1.035	-1.000
Ansvarlig lånekapital til dækning af SCR	1.100	1.099
Kapitalgrundlag til dækning af SCR	2.828	4.167

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 76

Reguleringer til egenkapitalen

Egne aktier indregnes ikke til en værdi i regnska- bet. I solvens II-balancen indgår egne aktier til seneste noterede børskurs.

Udskudt skat på sikkerhedsfonde omfatter udskudt skat på ubeskattede henlæggelser til sikkerhedsfonde under egenkapitalen. Sikker- hedsfonde vil blive beskattet i andele af 10 % for hver gang, de forsikringsmæssige hensættelser for egen regning falder 10 pp i forhold til niveauet ultimo 1994. Et fald til 10 % under 1994- niveauet anses ikke for muligt i en situation,

hvor Topdanmark Forsikring A/S, i hvilket selskab henlæggelserne er foretaget, fortsætter sin drift, og beskatning vil således kun kunne ske, hvis forsikringsbestanden overdrages, eller selskabet ophører med at drive forsikringsvirksomhed.

Udskudt skat af sikkerhedsfonde optages i IFRS koncernregnskabet til nominel værdi.

I solvens II-balancen optages udskudt skat af sikkerhedsfonde til nul, idet skatten ikke forven- tes at skulle betales og derfor ikke har nogen økonomisk substans.

I Topdanmark Forsikring A/S’ regnskab, som aflægges i henhold til Finanstilsynets regn- skabsbekendtgørelse, optages udskudt skat af sikkerhedsfonde ligeledes til nul, idet skatten ikke forventes at skulle betales og derfor ikke har nogen økonomisk substans.

Fortjenstmargen skadeforsikring udgøres af den forventede fortjeneste for kommende risikoperi- oder på indgåede forsikringer.

Regnskabsmæssigt indgår fortjenstmargen i de forsikringsmæssige hensættelser, mens den i solvensbalancen tillægges kapitalgrundlaget.

Regnskabsmæssigt anvendes i Topdanmark Forsikring A/S en konfidenslevelmetode base- ret på CoC som beregningsmotor for det valgte konfidensniveau på 75.

I solvensbalancen opgøres risikomargen i hen- hold til Cost of Capital-metoden.

Forskellene fra den regnskabsmæssige værdi til solvens II-værdien indregnes i kapitalgrundlaget.

Immaterielle aktiver inklusive goodwill indgår i regnskabet til en afskrevet værdi med udgangs- punkt i kostprisen jf. afsnit D1.

I solvens II-balancen optages immaterielle aktiver til nul.

Reguleringer til overskydende aktiver i forhold til passiver:

Egne aktier indregnes til markedsværdi i oversky- dende aktiver i forhold til passiver, men fratræk- kes i opgørelsen af kapitalgrundlaget.

Ansvarlig lånekapital, som kan indregnes, tillæg- ges kapitalgrundlaget.

f) Overgangsbestemmelser efter direktivets artikel 308.b

Ingen kapitalelementer omfattes af overgangsbe- stemmelserne.

g) Ikke indbetalte (supplerende) egenkapitalelementer

Koncernen eller selskaber i koncernen har ikke supplerende kapitalelementer.

h) Eventuelle begrænsninger

Ingen elementer fratrækkes kapitalgrundlaget.

i) Udskudte skatteaktiver

Topdanmark har ingen udskudte skatteaktiver i solvens II-balancen.

E.2: Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav ‌

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 77

a) Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav

Topdanmark A/S

Mio. kr.	2022	2023
Solvenskaptalkrav	1.518	1.468
Minimumskapitalkrav	693	687

Solvenskapitalkravet udgør 1.468 mio. kr. og er faldet med 50 mio. kr. i 2023. Faldet skyldes ho- vedsagelig fald i kredit- og operationelrisiko.

Minimumskapitalkravet falder med 5 mio. kr. som konsekvens af det faldende solvenskapitalkrav.

Topdanmark Forsikring A/S

Mio. kr.	2022	2023
Solvenskaptalkrav	1.541	1.397
Minimumskapitalkrav	693	629

Solvenskapitalkravet udgør 1.397 mio. kr. og er faldet med 144 mio. kr. i 2023. Faldet skyldes hovedsagelig fald i kredit- og operationel risiko.

Minimumskapitalkravet falder med 64 mio. kr. som konsekvens af det faldende solvenskapital- krav.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S

Mio. kr.	2022	2023
Solvenskaptalkrav	127,8	130,3
Minimumskapitalkrav	57,5	58,6

Solvenskapitalkravet udgør 130,3 mio. kr. Og er steget med 2,5 mio. kr. Stigningen skyldes ho- vedsageligt stigning i selskabets præmieindtægt.

Minimumskapitalkravet er steget med 1,1 mio. kr. Som konsekvens af det stigende solvenskapital- krav.

b) Solvenskapitalkrav opdelt efter risikomoduler/risikokategorier

Topdanmark A/S

Topdanmark-koncernen anvender en partiel intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet. Nedenstående tabel specificerer pr. 31. decem- ber 2023 solvenskapitalkravet.

Topdanmark gruppen Mio. kr.	SCR inkl intern model
Markedsrisici	810
Modpartsrisici	156
Sundhedsrisici	822
Skadesforsikringsrisici	400
Risici i alt	2.188
Diversifikationseffekter	-705
Primært solvenskapitalkrav	1.484
Operationel risiko	328
Tabsabsorbering skat	-374
SCR associates	31
Solvenskapitalkrav	1.468

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 78

Topdanmark Forsikring A/S

Mio. kr.	2023	2022
Sundhedsforsikringsrisici	146,7	140,9
Markedsrisici	9,6	12,4
Modpartsrisici	17	15,4
Diversifikationseffekter	-18,6	-19,4
Primært solvenskapitalkrav	154,7	149,3
Operationelle risici	21,4	21,6
Tabsabsorbering skat	-45,8	-43,1
Solvenskapitalkrav	130,3	127,8

Mio. kr.	SCR inkl intern model
Markedsrisici	907
Modpartsrisici	139
Livsforsikringsrisici	-
Sundhedsforsikringsrisici	676
Skadesforsikringsrisici	400
Risici i alt	2.123
Diversifikationseffekter	-669
Primært solvenskapitalkrav	1.454
Operationel risiko	307
Tabsabsorbering skat	-363
Solvenskapitalkrav	1.397

Topdanmark Forsikring A/S anvender en partiel intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet. Nedenstående tabel specificerer pr. 31. decem- ber 2023 solvenskapitalkravet.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Dansk Sundhedssikring opgør dets kapitalkrav ud fra standardmodellen. Nedenfor vises solvenska- pitalkravet opdelt i de forskellige moduler

c) Oplysning om forenklede beregninger

Selskaberne anvender ikke simplifikationer.

a) Oplysning om evt. selskabsspecifikke parametre Selskaberne anvender ikke selskabsspecifikke parametre.

e) Brug af artikel 51 stk. 2, tredje afsnit i direktiv 2009/138/EF Selskaberne har ikke gjort brug af denne mulig- hed.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 79

f) Konsekvens af selskabsspecifikke parametre

Selskaberne anvender ikke selskabsspecifikke parametre.

g) Input til beregning af minimumskapitalkravet

Topdanmark A/S

Minimumskapitalkravet i Topdanmark-koncernen opgøres som summen minimumskapitalkravet i Topdanmark Forsikring A/S og minimumskapital- kravet i Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssik- ring A/S.

Topdanmark Forsikring A/S

Det lineære minimumskapitalkrav - i henhold til Europa-Kommissionens regler for gruppe 1- forsikringsselskaber - overstiger 45 % af selska- bets solvenskapitalkrav, hvorfor minimumskapi- talkravet er fastsat til 45 % af selskabets solvens- kapitalkrav.

h) Væsentlige ændringer i solvenskapitalkravet og

minimumskapitalkravet i løbet af rapporteringsperioden

Ændringer i SCR og MCR samt væsentlige afvi- gelsesforklaringer fremgår af afsnit E.2.a.

i) Udskudte skatters tabsabsorberende evne

(i) Justering for udskudte skatters tabsabsorbe- rende evne mm.

Topdanmark A/S

Topdanmarks solvenskapitalkrav er justeret for den udskudte skats tabsabsorberende evne med et beløb på 374 mio. kr. Der opereres med to modeller; overskudsmodellen og stødmodellen. Overskudsmodellen baserer sig på skattereg- len i selskabsskattelovens §12, stk. 2 om, at vi skattemæssigt maksimalt kan fremføre gammelt underskud svarende til 60 % af indeværende regnskabsårs skattepligtige indkomst/resultat og den gældende selskabsskattesats. Der anvendes forsigtigt maksimalt de næste 5-års indkomst jf. prognosen, som tilbagediskonteres. Derved be- regnes det maksimale anvendelige overskud.

Stødmodellen betyder, at der maksimalt kan reg- nes udskudt skat af stødet i solvensopgørelsen opgjort som den diskonterede skat af summen af basiskapitalkravet BSCR og Operationel risiko.

Det maksimale beløb for udskudte skatters tabsabsorberende evne er da det mindste beløb af det maksimale anvendelige overskud (overskudsmodellen) og udskudt skat af stødet (stødmodellen).

Topdanmark har i en årrække med rimelig sikker- hed prognosticeret resultaterne 5 kvartaler frem og med udgangspunkt i denne bygget 5 år på

til kapitalplanen. Derfor anvendes der en 5-årig tidshorisont i opgørelsen af fremtidigt overskud. De forventede fremtidige resultater for de kom- mende 5 år vil altid fremgå af kapitalplanen.

Topdanmark Forsikring A/S

Topdanmark Forsikrings solvenskapitalkrav er ju- steret for den udskudte skats tabsabsorberende evne med et beløb på 363 mio. kr.

For detaljer vedrørende modellen se ovenfor under Topdanmark A/S.

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S Dansk Sundhedssikrings solvenskapitalkrav er ju- steret for den udskudte tabsabsorberende evne med et beløb på 45,8 mio. kr.

Selskabet har i en årrække med rimelig sikkerhed prognosticeret dets resultater, og med ud- gangspunkt heri udarbejdes der løbende hvert år et 5-års budget som guindance for at bruge tabsabsorberende skat i dets kapitalkrav.

Såfremt selskabets budget ikke fremvise positive resultater, kan selskabets ikke bruge tabsabsor- berende skat i dets kapitallkravsopgørelse.

(ii) Underliggende antagelser for udskudte skat- teaktiver

Selskaberne har ingen udskudte skatteaktiver i solvens II-balancen.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 80 ‌

E.3: Anvendelse af delmodulet for

løbetidsbaserede aktierisici til beregning af solvenskapitalkravet

a) Løbetidsbaserede aktierisici

Anvendes ikke i Topdanmarks selskaber.

b) Størrelsen på et eventuelt kapitalkrav

Ikke relevant.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 81 ‌

E.4: Forskelle mellem standardformlen og en intern model

a) Anvendelser af intern model

Topdanmark A/S

Topdanmark Forsikring A/S anvender en partiel intern model for risici i standardmodellens risiko- moduler for skade og sundhedsforsikring. Denne interne model anvendes ligeledes i Topdanmarks koncern SCR-opgørelse og dækker samme risici, som den dækker i Topdanmark Forsikring A/S. Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring

A/S anvender standardmodellen til opgørelse af selskabets kapitalkrav, afsnittet er derfor ikke relevant for selskabet. I kapitlet vil der derfor ikke blive kommenteret på Forsikringsselskabets Dansk Sundhedssikring A/S.

Topdanmark Forsikring A/S

Den interne model har følgende anvendelser:

• Årlig kvantificering af de risiko- og solvens- mæssige konsekvenser af alternative genfor- sikringsprogrammer i forbindelse med større kontraktfornyelser

• Synliggørelse af kapitalomkostningen pr. skadeforsikringsbranche, dvs. prisen for den kapital som de enkelte brancher belaster selskabet med

• Afstemning af divisionernes resultatforvent- ninger mod modellens resultatforventninger

• Forsikringsteknisk overvågning

• Opgørelse af solvenskapitalkrav

• Kvantitativ risikobeskrivelse i risikoregistret

• Risikobillede til Bestyrelsen og Risikokomitéen

• Input til tabstest IFRS17

• Køb og salg af forsikringsporteføljer.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 82

b) Risici der indgår i intern model

Topdanmark Forsikring A/S

Den interne model omfatter hovedparten af standard- modellens risikomoduler Skade (Non-Life) og Sund- hed (Health).

Grundlæggende er modellen opbygget med samme metodik som standardmodellen med præmie- hhv. hensættelsesrisiko samt katastroferisici modelleret hver for sig - se figuren herunder.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 83

Derudover er selskabets skadeforsikringsprodukter branche- inddelt i homogene risikogrupper, hvilket fremgår af tabellen herunder i en sammenligning med standardmodellens bran- cher.

c) Indregning af intern model i standardmodellen

Topdanmark Forsikring A/S

Standardmodellen		Intern Model
Health	(01) Medical Expense Insurance	N/A
	(02) Income Protection Insurance	(PIM 01) Ulykke
	(03) Workers’ Compensation Insurance	(PIM 02) Arbejdsskade
	(25) Non-Proportional Health Reinsurance	N/A
Non- Life	(04) Motor Vehicle Liability Insurance	(PIM 03) Motoransvar
	(05) Other Motor Insurance	(PIM 04) Motorkasko
	(06) Marine, Aviation and Transport Insurance	(PIM 05) Sø/Varer
	(07) Fire and Other Damage to Property Insurance	(PIM 06) Bygning (Erhverv og Landbrug) (PIM 07) Løsøre (Erhverv og Landbrug) (PIM 08) Tekniske (PIM 09) Indbo (PIM 10) Hus (PIM 11) Sommerhus (inkl. indbo) (PIM 18) Øvrige (Dyr, Båd og Tophjælp)
	(08) General Liability Insurance	(PIM 12) Byggeskade (PIM 14) Ejerskifte (PIM 15) Erhvervsansvar (PIM 16) Landbrugsansvar
	(09) Credit and Suretyship Insurance	N/A
	(10) Legal Expenses Insurance	Ikke som selvstændig branche
	(11) Assistance	(PIM 17) Rejseforsikring
	(12) Miscellaneous Financial Loss	(PIM 19) Arbejdsløshedsforsikring
	(26) - (28) Non-Proportional Non-Life Reinsurance	N/A

Den interne models design er konsistent med standardmodellen, og output fra den interne mo- del indregnes 1-1 i standardmodellens moduler.

Estimering af Topdanmarks præmie- og hensæt- telsesrisiko samt katastroferisici tager ikke direk- te hensyn til standardmodellens opsplitning på sundheds- og skadeforsikringsrisici. Alle bran- cher håndteres som en stor gruppe af skadefor- sikringsrisici i beregningskernen og diversificeres i den interne model ved hjælp af selskabsspeci- fikke korrelationer. Det er dog muligt - ved hjælp af brancheinddelingen i modellen - entydigt

at splitte resultaterne op i standardmodellens risikomoduler.

Efter indregning af solvenskapitalkravene fra den interne model i standardmodellen anvendes korrelationerne angivet i standardmodellen til efterfølgende beregninger i overensstemmel-

se med gældende SII-lovgivning. Der foretages ingen ændringer af formler eller korrelationer i standardmodellen, og der er ingen risikomodu- ler eller underliggende risikomoduler, hvor der i samme modul indregnes tal fra både den interne model og standardmodellen.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 84

d) Metoder i intern model

Topdanmark Forsikring A/S

I standardmodellen opgøres præmie-, hensæt- telses- og katastroferisiko efter formler, der alene har til formål at beregne en negativ 200-års begivenhed. Den interne model beskriver såvel positive som negative begivenheder ved både at estimere såvel resultatet på skadeforsikringsfor- retningen som usikkerheden på dette.

Resultatet dannes i modellens beregningskerne. Erstatningsudgifter og afløb på hensættelser parametriseres med kendte sandsynlighedsfor- delinger i analyser, der går forud for dannelse af resultatet i beregningskernen. Resultatet findes både brutto og netto, dvs. før og efter genforsik- ring.

e) Forskelle i metoder og antagelser i forhold til Standardmodel

Topdanmark Forsikring A/S

De væsentligste forskelle mellem den interne model og standardmodellen (SM) fremgår her- under:

• SM udtrykker risikoen ved et enkelt tal, hvor- imod den interne model finder en fordeling for selskabets resultat. I forbindelse hermed indregner den interne model Topdanmark Forsikring A/S’ forventede overskud, hvilket ikke sker i SM. SM forudsætter et forventet resultat på nul svarende til Combined Ratio (CR) på 100. Den interne model har et forven-

tet resultat svarende til en CR, som forventes for den kommende periode

• Den interne model anvender en mere detalje- ret brancheinddeling end SM

• SM opererer med en opdeling af forsikrings- risiko i et sundhedsforsikringsmodul samt et skadeforsikringsmodul. Den interne model behandler brancherne for de to forsikringsty- per under et

• SM opgør naturkatastroferisici ved hjælp af 11 Cresta-zoner, der dækker Danmark. Den interne model beregner naturkatastroferisici på storm samt skybrud og fordeler skadeud- gifterne på de berørte brancher

• For korrelationer er beregningen af de faktiske værdier forskellig. I SM er korrelationerne givet i den gældende SII-lovgivning, hvorimod korrelationerne i den interne model bygger på vurderinger fra Topdanmarks egne eksperter.

I den interne model er der en brancheafhæn- gig korrelation mellem præmie- og hensæt- telsesrisici, der tit er 0, mens der anvendes en fast korrelation på 0,5 mellem præmie- og hensættelsesrisici i SM

• Der korreleres ikke på samme måde. SM finder 200-års begivenheder i kasser og ag- gregerer herefter disse til et samlet solvens- kapitalkrav ved hjælp af korrelationsmatricer. Den interne model simulerer et stort antal årsresultater ved at variere bruttoskadeudgif- terne og bruttohensættelserne for de enkelte brancher, ved hjælp af fordelinger fundet i forskellige analyser. Herefter anvendes

Topdanmarks genforsikringsprogram for at finde nettoresultatet. For hver simulation i be- regningskernen aggregeres brancheresultatet

- både brutto og netto - til selskabsniveau ved en simpel addition af resultaterne. Den interne models korrelationsstruktur sørger for branchernes indbyrdes afhængigheder

• Den interne model beregner først et brutto- resultat og bruger herefter Topdanmark Forsikring A/S’ genforsikringsprogram til at beregne et nettoresultat. SM bruger kun gen- forsikringsprogrammet ved naturkatastrofer for at komme fra en brutto- til nettobetragt- ning

• De nominelle effekter af korrelationerne (diversifikationseffekterne) er væsentlig større i den interne model sammenlignet med SM, og i den interne model er diversifikati- onseffekten relativt, i forhold til det samlede solvenskapitalkrav, væsentligt større

• På brancheniveau er der meget stor forskel i opgørelsen af solvenskapitalkravet. SM

overvurderer risikoen for flere brancher, men undervurderer også nogle risici.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 85

Den primære årsag til forskellene mellem den interne model og SM er, at den interne model er udviklet på baggrund af data og indgående viden om selskabets forretning, hvorimod SM er

en europæisk fællesnævner, der er forsigtigt sat pga. forskelligartede forhold i EU.

f) Risikomål og tidshorisont

Topdanmark Forsikring A/S

Risikomål og tidshorisont er i fuld overensstem- melse med solvens II. Udgangspunktet er, at sel- skabet fungerer som ”Going Concern”. Opgørel- sen dækker de kommende 12 måneder og svarer til 0,5 % fraktilen i opgørelsen af Topdanmark Forsikring A/S’ forventede forsikringstekniske re- sultat i perioden svarende til Value-at-Risk med et konfidensinterval på 99,5 %.

g) Data anvendt i intern model

Topdanmark Forsikring A/S

Grunddata i form af police og skadedata leveres hovedsageligt fra Topdanmarks egne police- og skadesystemer. Disse systemer er omfattet af Topdanmark Forsikring A/S’ datapolitik, der sikrer en klassifikation af data og en kontrol med disse, herunder eventuelle kontrol- og transaktions- spor. Eksterne data som rentekurve og lønindeks afstemmes i forhold til den eksterne kilde og kvalitetskontrolleres i forhold til den foretagne dataklassifikation.

I den interne model anvendes data til:

• Brancheanalyser (UW)

• Analyse af hensættelsesusikkerhed

• Beregningskernen

• Eventuelle supplerende data til validering af Intern Model.

Data til brug for brancheanalyser (UW) tager udgangspunkt i de samme (skade) grunddata, som anvendes til den generelle risikostyring i selskabet, ligesom hensættelsesdata (afløbstre- kanter), der anvendes til beregning af hensættel- sesusikkerheden i den interne model, svarer til de hensættelser, der indgår i Topdanmark Forsikring A/S’ regnskab.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 86 ‌

E.5: Manglende overholdelse af MCR og SCR a) - d)

Alle selskaber har overholdt MCR- og SCR-krave- ne i hele perioden.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 87 ‌

E.6: Xxxxx væsentlige oplysninger

Væsentlige oplysninger er indeholdt i ovenstående punk- ter E.1 til E.5.

88 ‌

F: Supplerende SSFCR koncernrapportering

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 89 ‌

F.1: Koncernens solvens og finansielle situation

a) Virksomhed og resultater

(i) Juridisk og organisatorisk struktur

Den juridiske struktur pr. 31. december 2023 fremgår af afsnit A.1, e).

Topdanmarks beslutnings- og kontrolstruktur fremgår af nedenstående diagram.

Den forretningsmæssige struktur pr. 31. decem- ber 2023 fremgår af nedenstående diagram:

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 90

Den organisatoriske struktur pr. 31. december 2023 fremgår af nedenstående organisationsdiagram:

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 91

(ii) Koncernens aktiviteter Fremgår af afsnit A.1.

b) Ledelsessystem

(i) Risikostyringen og de interne kontrolsystemer Koncernens risikostyring er beskrevet i afsnit B.3, a)

Koncernens interne kontrolsystemer fremgår af afsnit B.5.

Koncernen har fastsat fælles regler, så ORSA gennemføres ensartet. ORSA-rapporter i koncer- nen er beskrevet i afsnit B.4.

(ii) Fælles ORSA-rapport jf. direktivets art. 246, stk. 4

Topdanmark udarbejder en fælles ORSA-rapport.

(iii) Koncerninterne outsourcingaftaler

Der er ingen væsentlige interne outsouringaf- taler. Øvrig outsourcing er beskrevet i afsnit B.8 Outsourcing.

c) Væsentlige risikokoncentrationer Markedsmæssige risikokoncentrationer er be- skrevet under afsnit C.2.2, som også er dækken- de for koncernen.

Forsikringsmæssige risikokoncentrationer er be- skrevet under afsnit C.1.2, som også er dækken- de for koncernen.

d) Forskelle i værdiansættelser mellem koncern og enkeltselskaber Koncernen og koncernselskaberne benytter samme grundlag, metoder og primære antagelser til værdiansættelse til solvensformål.

e) Solvenskapitalkrav og solvenskapitalgrundlag

(i) Metode til beregning af koncernsolvens

Til opgørelse af solvenskapitalkravet anvendes metode 1 i henhold til SII direktivets artikel 230, det vil sige baseret på det konsoliderede koncer- nregnskab.

(ii) Begrænsninger i anvendelsen af koncernens solvenskapitalgrundlag i enkeltselskaber Kapitalen i et forsikringsdatterselskab kan ikke via udbytte eller kapitalnedsættelse nedbringes til under solvenskapitalkravet.

Der er i Topdanmark Forsikring A/S og For- sikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S tilstrækkelig fri egenkapital til, at kapitalen kan nedsættes til niveauet for solvenskapitalkra- vet. Ud fra dette foreligger der ikke i selskabet begrænsninger udover overholdelse af solvens- kapitalkravet.

Bestyrelsens vedtagne politikker kræver i praksis, at der skal være en væsentlig overdækning, også efter en kapitalnedsættelse.

(iii) Koncernens solvenskapitalkrav efter konsoli- deringsmetoden

Koncernens solvenskapitalkrav i henhold til afsnit E.2, a) er opgjort efter konsolideringsmetoden.

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 92

(iv) Diversifikationseffekter

Standardmodellens korrelationsmatrice mellem hovedrisi- komodulerne har følgende værdier:

(vi) Selskaber som er omfattet af en intern model Topdanmark Forsikring A/S er det eneste selskab i Topdanmark-koncernen, der er omfattet af en (partiel) intern model.

	Marked	Modpart	Sundheds- forsikring	Skade- forsikring
Marked	100 %	25 %	25 %	25 %
Modpart	25 %	100 %	25 %	50 %
Sundhedsforsikring	25 %	25 %	100 %	0 %
Skadeforsikring	25 %	50 %	0 %	100 %

(vii) Forskel på intern model i et enkeltselskab og i en koncern Der anvendes den samme interne model ved beregning af koncernens solvenskapitalkrav, som der anvendes ved bereg- ning af solvenskapitalkravet i Topdanmark A/S’ skadeforsik- ringsforretning.

Inden for hvert hovedmodul er der undermoduler med fastsatte korrelationer mellem disse risici.

De største risici er markedsrisiciene, og korrelationerne mod markedsrisiciene er de væsentligste diversifikations- effekter. Solvenskapitalkravet på hovedmoduler og diversi- fikation heraf fremgår af afsnit E.2, b).

(v) Minimumskapitalkrav (mio. kr.)

Minimumskapitalkrav

2023

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S 58,6 Topdanmark Forsikring A/S 628,8

Topdanmark gruppen 687,4

93 ‌

Bilag

Rapport om solvens og finansiel situation 2023 94

Følgende rapporteringsskemaer indgår som bilag til rapporten. Skemaerne er fordelt i 3 excelfiler, som hver udgør en rapporterings- enhed. Filerne kan findes på xxx.xxxxxxxxxx.xxx, samme sted som denne rapport.

Skemaer til rapporten	Topdanmark A/S	Topdanmark Forsikring A/S	Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S
Balance sheet	S.02.01.02	S.02.01.02	S.02.01.01
Activity by country - location of risk		S.04.05.21
Premiums, claims and expenses by line of business	S.05.01.02	S.05.01.02	S.05.01.01
Premiums, claims and expenses by country	S.05.02.04
Life and Health SLT Technical Provisions		S.12.01.02
Non-life Technical Provisions		S.17.01.02	S.17.01.01
Projection of future cash flows			S.18.01.01
Non-life insurance claims			S.19.01.01
Non-life Technical Provisions		S.19.01.21	S.19.01.21
Own funds	S.23.01.22	S.23.01.01	S.23.01.01
Solvency Capital Requirement - for undertakings on Standard Formula			S.25.01.01
Solvency Capital Requirement - for undertakings using an internal model (partial or full)		S.25.05.21
Solvency Capital Requirement - for groups using the standard formula and partial internal model	S.25.05.22
Minimum Capital Requirement - Only life or only non-life insurance or reinsurance activity		S.28.01.01	S.28.01.01
Undertakings in the scope of the group	S.32.01.22

Topdanmark A/X Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx xxx.xxxxxxxxxx.xxx

CVR-nr. 78040017

Document Metadata

Table of Contents

53648-2023 SSFCR

Document Metadata