Praktik i udlandet / PIU
Praktik i udlandet / PIU
Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever i udlandet
Praktik i udlandet / PIU
Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever i udlandet
Udgivet af
Styrelsen for International Uddannelse xxx.xx.xx, xx@xx.xx, 3395 7000
Publikationen udleveres gratis, så længe lager haves, ved henvendelse til Styrelsen. Publikationen kan også hentes på vores hjemmeside xxx.xx.xx
Marts 2011
Oplag: 8.000
Grafisk produktion: Trio Design ApS
Indledning
Denne pjece om udstationeringsophold under ordnin- gen om Praktik i udlandet / PIU er udgivet af Styrelsen for International Uddannelse. Pjecen er tænkt som
et enkelt og praktisk redskab i forbindelse med plan- lægning og gennemførelse af udstationeringsophold i udlandet for elever.
Udenlandske praktikophold kan foregå i hele verden, og det er muligt at få tilskud til opholdet. Tilskud til praktik- ophold i udlandet administreres af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER).
Styrelsen for International Uddannelse hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og har til opgave at fremme internationalisering af uddan- nelser og læringsmiljøer i Danmark. Styrelsen informerer blandt andet om mulighederne for praktikophold i udlandet under PIU.
Spørgsmål kan rettes til:
Styrelsen for International Uddannelse Tlf. 0000 0000
Fax 0000 0000
eller til:
PIU-koordinatoren eller vejlederen på elevens erhvervsskole.
3
Indhold
6 Udstationering med PIU-ordningen
6 Hvorfor udstationere eleven til udlandet?
7 Hvem kan udstationere og hvortil?
7 Hvordan foregår udstationering og over hvor lang tid?
8 Hvilke udgifter dækkes?
8 Løn
8 Rejseudgifter
9 Flytteudgifter til/fra udstationeringsstedet
9 Ansøgning om refusion af udgifter
10 Regler ved praktik i udlandet
10 Feriepenge
10 Arbejdstid og -vilkår
10 Skat
10 Arbejds- og opholdstilladelse
12 Social sikring
13 Yderligere informationer
14 Om at være klar til udstationering i udlandet
16 Forberedelse af opholdet
Udstationering
med PIU-ordningen
I 1992 blev det med beslutningen om Praktik i udlan- det / PIU muligt for elever i tekniske uddannelser og handels- og kontoruddannelser at gennemføre praktik- uddannelse i udlandet. Ordningen er siden udvidet til også at omfatte elever i social- og sundhedsuddan- nelserne og landbrugsuddannelserne.
PIU-ordningen bidrager til at internationalisere erhvervs- uddannelserne og til at ruste virksomhederne til den globale konkurrence.
PIU-ordningen består af:
• En mulighed for at få praktikperioder i udlandet anerkendt som en del af en dansk teknisk eller merkantil erhvervsuddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller uddannelsen til landmand
• En tilskudsordning via Arbejdsgiverne Elevrefusion (AER), der kan dække størsteparten af de direkte omkostninger, arbejdsgiveren har ved elevens ud- landsophold
Udstationeringen kan være en del af elevens uddannelses- aftale, eller hele praktiktiden kan foregå i udlandet.
Hvorfor udstationere elever i udlandet?
Fordele ved at udstationere:
• Eleven får internationale kompetencer
• Spændende for eleven
• Eleven tager erfaring med hjem
• Udvikler eleven
• Sæsonbetonet virksomhed, hvor der er mindre arbejde i perioder
• Gør lærepladsen attraktiv
• Xxxxxx gode kontakter til udlandet
Hvem kan udstationere, og hvor kan der udstationeres til?
Alle danske private og offentlige arbejdsgivere kan benytte sig af PIU-ordningen og udstationere elever til udlandet med tilskud fra AER.
• Elevens uddannelse skal være omfattet af lov om erhvervsuddannelser – se xxx.xxx.xx
• Eleven kan udstationeres til hele verden – bortset fra lande, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til.
Se Rejsevejledninger på xxx.xx.xx
Hvordan foregår udstationering og over hvor lang tid?
Som arbejdsgiver skal man indgå en aftale med to par- ter: En ansat elev og en udenlandsk arbejdsgiver.
Udstationering kan være en del af uddannelsesaftalen, allerede når den indgås mellem elev og arbejdsgiver, eller den kan indgås senere i uddannelsesforløbet.
Mange udstationeringer foregår mellem arbejdsgivere, der allerede i forvejen har etableret et samarbejde.
Det kan dreje sig om datterselskaber, moderselskaber, filialer, forhandlere, kunder, leverandører etc. Hvis en udenlandsk samarbejdspartner ikke selv har mulighed for at tage din elev i praktik, kan denne måske formidle kontakten til en anden arbejdsgiver i branchen.
Der skal indgås en skriftlig aftale mellem den danske arbejdsgiver og den udenlandske arbejdsgiver om peri- oden for udstationering, om hvilke opgaver eleven skal udføre, hvor arbejdsstedet er og evt. andet – såsom løn til eleven under opholdet.
Varigheden skal være mindst en måned.
Arbejdsgiveren i Danmark har det fulde uddannelses- ansvar under udstationeringen og har dermed også ansvaret for, at de samlede krav til uddannelsen op- fyldes jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Ved tvivl kan arbejdsgiveren kontakte det faglige udvalg.
Hvilke udgifter dækkes ved udstationering?
Den danske arbejdsgiver kan få dækket følgende ud- gifter i forbindelse med udstationering:
• Elevens løn
• Elevens rejseudgifter til/fra udstationeringsstedet
• Elevens flytteudgifter til/fra udstationeringsstedet
• Elevens rejseudgifter i forbindelse med skoleophold/ ferie
Løn
Den danske arbejdsgiver kan få refusion for forskellen mellem den danske og den udenlandske løn.
Der gives refusion for optjening af feriepenge under udstationeringsperioden.
Se AER’s hjemmeside xxx.xxx.xx for oplysninger ved- rørende refusion af lønforskel.
Rejseudgifter
Rejseudgifter til/fra udstationeringsstedet.
Skal eleven på obligatoriske skoleophold under udsta- tioneringsperioden, gives der refusion.
Der gives refusion ved ferieophold i Danmark ved længere udstationeringsperioder (påske-, sommer- og juleferie).
Der gives ikke refusion for udgifter til visum, opholds- tilladelse osv. Kun for selve rejsens pris.
Flytteudgifter
Er der i forbindelse med udstationering flytteudgifter, såsom overvægt ved flyrejse eller møbeltransport (ved længere udstationeringer), gives der refusion for ud- gifterne.
Ansøgning om refusion
Alle udgifter afholdes af den danske arbejdsgiver, da AER kun yder refusion til arbejdsgiveren.
Ved refusion skal der anvendes ansøgningsblanketter, som findes på AER’s hjemmeside xxx.xxx.xx.
Når der søges refusion, skal der vedlægges kopi af bilag for alle afholdte udgifter som dokumentation i form af lønsedler fra dansk arbejdsgiver og udenlandsk arbejds- giver, kopi af bilag for rejse- og flytteudgifter samt ind- kaldelse til obligatorisk skoleophold.
Ansøgningsblanketterne skal være udfyldt og underskre- vet af den danske arbejdsgiver og indsendt til AER senest 4 måneder efter, at udgifterne har været afholdt.
Regler ved
praktik i udlandet
I forbindelse med et udstationeringsophold i udlandet gælder der en række regler på områderne feriepenge, arbejdstid og -vilkår, skat, arbejds- og opholdstilladelse, social sikring, herunder sygesikring m.m. Disse regler er forskellige, afhængigt af om eleven er dansk statsborger eller ej, hvilket land der er tale om, og alt efter om eleven bliver fuldt ud lønnet af sin danske arbejdsgiver eller modtager løn fra den udenlandske arbejdsgiver.
Nedenfor finder du en beskrivelse af reglerne i hoved- træk. Vær opmærksom på, at elev og arbejdsgiver har pligt til at undersøge, hvilke regler der gælder. Brug henvisningerne til de relevante instanser på side 13 for yderligere information.
Feriepenge
Den danske arbejdsgiver er forpligtet til at sørge for, at eleven får feriepenge efter de almindelige danske regler.
Arbejdstid og -vilkår
Formelt er den udstationerede elev også under udland- sopholdet omfattet af de danske regler om arbejds-tid og -vilkår i henhold til uddannelsesaftalen. Specielt
med hensyn til arbejdstid kan det dog i nogle tilfælde være praktisk og nødvendigt at udvise en vis smidighed over for den udenlandske praktikvært ved indgåelsen af en aftale om et udstationeringsophold. Den danske arbejdsgiver skal sikre sig, at eleven er indforstået med dette på forhånd.
Skat
Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftaler med en lang række lande for at forhindre, at en arbejdstager kommer til at betale skat to gange af den samme
løn. Disse dobbeltbeskatningsaftaler er imidlertid ikke ens. Der er også særlige fradragsregler ved arbejde i udlandet, så det er vigtigt, at eleven i god tid inden udstationeringen rådfører sig med skatteforvaltningen i sin hjemkommune.
Arbejds- og opholdstilladelse
Inden for Norden er en arbejds- og opholdstilladelse ikke nødvendig. Inden for EU-landene er en tilladelse formelt nødvendig, men den gives uden videre, hvis eleven kan bevise, at han/hun er i stand til at forsørge sig selv under opholdet. Der findes dog overgangs-
ordninger for arbejds- og opholdstilladelse for visse af de nyeste EU-lande.
Der kan være forskellige procedurer for udstedelsen af en opholds- og arbejdstilladelse i de enkelte EU-lande. Få information om procedurerne på det pågældende lands ambassade.
For ophold i lande uden for EU og Norden skal arbejds- og opholdstilladelse samt evt. visum søges inden afrej- sen gennem landets ambassade i Danmark.
Reglerne om arbejds- og opholdstilladelse i USA oplyses på ambassaden, men derudover giver Fulbright Com- mission råd og vejledning om dette på sin hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Generelt henvises til Udenrigsministeriet om de nær- mere regler for visum og arbejds- og opholdstilladelse for danske statsborgere, der rejser til andre lande.
> Regler ved praktik i udlandet
Social Sikring
Det er vigtigt at virksomheden sikrer sig, at eleven som udstationeret medarbejder, er omfattet af social sikring herunder sygesikring, under udlandsopholdet.
Medarbejdere, der arbejder i udlandet, er ikke automa- tisk omfattet af de danske sociale sikringsordninger. Det gælder, uanset om medarbejderen er dansk statsborger, bor og betaler skat i Danmark, og er ansat i en dansk virksomhed.
Den danske virksomhed skal søge Pensionsstyrelsen om et bevis for dansk social sikring, hvis medarbejderen, der arbejder i udlandet, skal bevare sin ret til danske sociale rettigheder, såsom sygesikring, arbejdsløshedsdagpenge og arbejdsskadeforsikring.
Hvilken betydning har det for den danske arbejdsgiver?
Hvis en medarbejder er omfattet af dansk social sikring, betyder det, at hverken virksomheden eller medarbejderen skal betale sociale bidrag til andre lande end Danmark.
Virksomheden har som arbejdsgiver rettigheder og plig- ter efter dansk lovgivning om social sikring.
Arbejdsgiverens rettigheder og pligter efter dansk lov- givning om social sikring kan ses på xxx.xxxxx.xx.
Her kan man læse nærmere om fremgangsmåden og desuden finde en oversigt over de blanketter, der skal anvendes i forbindelse med udstationering af en med- arbejder til udlandet.
Der gælder særlige regler for offentlige arbejdsgivere. Disse fremgår også af Pensionsstyrelsens hjemmeside.
Yderligere informationer
Pensionsstyrelsen
Landemærket 11
1119 København K
Telefon 0000 0000
Telefax 3391 5654 xxx.xxxxx.xx
Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 0000 0000
Sygesikring
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Xxxxxxxxxxxxxx 00-00
1216 København K
Telefon 0000 0000
Skat
Find kontaktinformation på xxx.xxxx.xx
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
1060 København K
Telefon 0000 0000
Arbejdsskadestyrelsen Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000
2100 København Ø
Telefon 0000 0000
Om at være klar til
udstationering i udlandet
Ikke alle elever har mod på et længerevarende udlands- ophold, og det er heller ikke alle, der egner sig til det. Som regel er danske elever godt rustede, både fagligt og sprogligt, sammenlignet med elever fra andre lande, men det udgør kun en del af udfordringen ved et ud- landsophold. Lige så vigtigt er det
• at eleven er i stand til at “overleve” den periode med ensomhed og hjemvé, der erfaringsmæssigt rammer alle et stykke tid inde i opholdet
• at eleven har evnen til at danne nye netværk om- kring sig til at erstatte familie, venner og kolleger fra arbejdspladsen i Danmark
• at eleven har styrken til at udvise det initiativ, der skal til for at skabe sig en spændende tid på arbejdspladsen i udlandet
• at eleven i udlandet kan arbejde sammen med menne- sker med en anden baggrund og en anden arbejdskultur
Det er alt sammen færdigheder, der bliver væsentligt styrket under et udlandsophold – men grundlaget skal være lagt i forvejen. Et udadvendt, socialt aktivt ungt menneske med mange fritidsinteresser har gode chan- cer for også at klare sig godt i udlandet.
Nogle unge skal have et “skub” for at komme af sted og klarer sig efterfølgende glimrende i udlandet. Det er dog vigtigt, at eleven klart har fornemmelsen af selv at være den, der træffer beslutningen.
Et mislykket eller afbrudt udlandsophold opfattes som et nederlag og har den stik modsatte effekt af, hvad man tilstræbte med opholdet.
Megen usikkerhed og tvivl i forbindelse med et ud- stationeringsophold kan dog elimineres med en god forberedelse.
Forberedelse af opholdet
Et vellykket praktikophold i udlandet kræver en god forberedelse. Det handler om at ruste eleven, således at han eller hun er sprogligt, fagligt og kulturelt klædt på til oplevelsen. Men det handler også om mentalt at træne eleven til opholdet og eliminere en eventuel usikkerhed eller frygt. En udstationering bør derfor planlægges i så god tid, at eleven har mulighed for eventuelt at tage ekstra sprogkurser og indhente infor- mation om forholdene i værtslandet.
Det er især en god idé at fremskaffe så præcise in- formationer om lokalområdet og arbejdspladsen som muligt - herunder også oplysninger om boligforhold og mulighederne for at dyrke eventuelle fritidsinteresser. Jo mere præcise billeder, eleven er i stand til at danne sig af hverdagen i udlandet, desto mere tryg føler eleven sig ved situationen, og desto større er overskuddet til at tackle andre udfordringer.
Det er af samme grund også vigtigt, at formelle forhold ved udstationeringen er afklaret i god tid før afrejsen - bolig, skat, forsikring, rejserute mm. Det kan være en god ide at lade eleven selv være med til at afklare disse ting, så eleven forberedes til at stå på egne ben.
Et andet betydningsfuldt aspekt af forberedelsen ved- rører praktikværten i udlandet. Denne bør informeres grundigt om, hvem det er der kommer, og hvad eleven kan.
Styrelsen for International Uddannelse har forskelligt materiale på fremmedsprog om danske erhvervsuddan- nelser, som kan bruges til at informere udenlandske arbejdsgivere.
Det er altid nyttigt at udpege en kontaktperson eller mentor på arbejdspladsen, som eleven skal henvende sig til ved ankomsten og evt. kan tale med før afrejsen. En mulighed for at nå disse mål er at tage eleven med på et forberedende besøg til den udenlandske praktikvært et stykke tid før udstationeringen - eventuelt i forbindelse med det opsøgende arbejde, som AER yder tilskud til.
I mange tilfælde sker tilrettelæggelsen af et praktik- ophold i udlandet i samarbejde med den erhvervsskole, som eleven går på. Det kan være, at skolen hjælper med at finde en udenlandsk praktikvirksomhed, med at forberede eleven eller med at evaluere udbyttet af opholdet. Skolen kan eventuelt også hjælpe med andre praktiske forhold i forbindelse med udlandsopholdet.
Styrelsen har udarbejdet en vejledning, som giver en over- sigt over de opgaver, der typisk er knyttet til at udstationere elever i udlandet.
Vejledningen kan ses på xxx.xx.xx/xxx
Styrelsen for International Uddannelse har til opgave at fremme internationaliseringen af de danske uddannelser på alle niveauer.