Gældende pr.
Gældende pr.
4. november 2021
Vilkår for
Nykredit ErhvervsBank
1. Indledning
Erhvervskunder i Nykredit Bank er tilmeldt Nykredit ErhvervsBank
(ErhvervsBanken), når virksomheden er oprettet på et CVR-nr. i Nykredit Bank og har en samlet omsætning op til 500 mio. kr. eller en balance op til 500 mio. kr.
2. Abonnementer
Nykredit ErhvervsBank tilbyder tre dagligbank-abonnementer:
ENKEL
Til virksomheder med én ejer, med få betalinger og et simpelt bankbehov.
PLUS
Til virksomheder, der har flere ejere og/eller har behov for flere konti, kort og netbankbrugere og desuden ønsker adgang til specifikke fordele.
TOTAL
Til virksomheder, der har flere ejere, større og mere komplekse behov og et ønske om adgang til de bedste tilbud.
R20844 Propellant 1121 • Nykredit Bank A/S • CVR-nr. 10 51 96 08 • København
Hvert abonnement indeholder specifikke priser, services og tilbud. PLUS- og TOTAL-abonnement giver desuden adgang til specifikke fordele. En nærmere oversigt over de tre abonnementer, priser og fordele kan findes på xxxxxxxx.xx
Nykredit kan løbende justere indhold og vilkår for de tre abonnementer. For ydelser udover dem, der er indeholdt i de tre abonnementer, betales gebyrer i henhold til Nykredits prisliste.
3. Tilmelding
Som ny erhvervskunde bliver virksom- heden automatisk tilmeldt Nykredit ErhvervsBank og får tilbudt et af de tre abonnementer. Eksisterende erhvervskunder er allerede tilmeldt Nykredit ErhvervsBank.
4. Skift af kundetilbud Virksomheden kan til enhver tid skifte abonnement.
Det er ikke muligt at skifte til ENKEL- abonnementet, hvis virksomheden har flere ejere.
I PLUS-abonnementet opnår virksom- heden rabat på det kvartalsvise gebyr for PLUS-abonnementet, såfremt ejeren/ en af ejerne er privatkunde i Nykredit Bank med kundetilbuddet BoligBank 360, BoligBank 365 eller Private Banking, og såfremt ejeren giver samtykke til, at disse oplysninger indgår i fastsættelsen af gebyret.
Ændringen påvirker både de priser og vilkår, som virksomheden bliver
tilbudt, og de services og fordele, som virksomheden har adgang til. Har virksomheden produkter og fordele, som kun er indeholdt i det tidligere abonnement, bortfalder disse med ændringen – herunder tilbud fra Nykredit Banks samarbejdspartnere
– i overensstemmelse med de gæl- dende vilkår for pågældende produkt eller fordel. Virksomheden får besked skriftligt eller digitalt i netbanken eller e-Boks.
5. Misligholdelse af aftaler Nykredit Bank kan uden varsel ændre eller opsige virksomhedens abonne- ment i ErhvervsBanken, hvis virksom- heden misligholder sine forpligtigelser over for Nykredit Bank, Nykredit Realkredit og/eller andet selskab i Nykredit-koncernen uden nogen form for aftale om dette. Dette kan bl.a. påvirke typen af abonnement, priser, services og fordele.
6. Ændring af vilkår for Nykredit ErhvervsBank
Nykredit Bank kan uden varsel ændre vilkårene for Nykredit ErhvervsBank, når ændringen er en fordel for erhvervskunden. Øvrige ændringer varsles skriftligt eller digitalt med mindst 3 måneder. Det er virksom- hedens ansvar, at Nykredit Bank til enhver tid kan kontakte virksomheden via netbanken, e-Boks, brev eller
mail. Derfor skal virksomheden både sikre, at den har adgang til netbanken (MitNykredit Erhverv), og at Nykredit Bank har korrekte kontaktoplysninger.
7. Øvrige vilkår
Virksomheden kan ikke kombinere Nykredit ErhvervsBank med en Private Banking-aftale eller Private Banking Elite-aftale. Nykredit Banks Almindelige forretningsbetingelser for erhvervskunder gælder som supple- ment til disse vilkår.