FV2017.0093
Kendelse
af 18. juni 2018 i
FV2017.0093
Fagligt Fælles Forbund
(advokat Xxxxxx Xxxxxxxxx)
mod
Danske Mediers Arbejdsgiverforening for
Dansk Avis Omdeling A/S
(advokat Xxx Xxxx Xxxxxxxx)
Tvisten
Der er under denne sag tvist mellem parterne om fastlæggelsen af dækningsområdet for Budover- enskomst mellem Danske Mediers Arbejdsgiverforening DMA og 3F Fagligt Fælles Forbund (bud- overenskomsten for provinsen), som har været gældende siden 1999.
Parternes påstande
3F har nedlagt påstand om, at DMA skal anerkende, at Budoverenskomst mellem DMA og 3F- transportgruppen ikke omfatter distribution af andre end de i bilag L opregnede produkter samt avi- ser, magasiner, breve o.l.
Der er i bilag L opregnet følgende produkter: Distriktsblade, reklamer, telefonbøger, gaveartikler, rugbrød (fra biler), avispakker til forhandlere, materiale fra Dansk Tipstjeneste, reklamemateriale og -artikler af alle arter, bogpakker.
DMA har påstået frifindelse.
Sagens behandling ved faglig voldgift
Sagen blev mundtligt forhandlet mandag den 28. maj 2018 for en faglig voldgiftsret med følgende partsudpegede medlemmer:
Udpeget af klager: Forhandlingssekretær Xxxx Xxxxxxxxxx, 3F Transportgruppen, og forhandlings- sekretær Xxx Xxxx Xxxxx, 3F Transportgruppen.
Udpeget af indklagede: Administrerende direktør Xxxxxx Xxxxxx, DMA, og advokat Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx, DMA.
Som opmænd deltog et udvidet formandskab bestående af højesteretsdommer Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx- xxx, højesteretsdommer Xxxx Xxxx Xxxxxx og fhv. højesteretspræsident Xxxxx Xxxx.
Der blev under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af gruppeformand i 3F Transportgrup- pen A, tidl. forhandlingssekretrær i Transportgruppen B, næstformand i 3F Transportgruppen Aal- borg C, forhandlingssekretær i 3F Transportgruppen D, overenskomstchef i DMA E, administre- rende direktør for Dansk Avis Omdeling A/S F og koncernlogistikdirektør i JP/Politikens Hus A/S G.
Xxxxx blev fra klagers side procederet af advokat Xxxxxx Xxxxxxxxx og fra indklagedes side af ad- vokat Xxx Xxxx Xxxxxxxx.
Efter forhandling og votering kunne der ikke opnås enighed om eller et flertal for en afgørelse blandt de partsudpegede medlemmer af voldgiftsretten. Afgørelsen skal derfor træffes af opmænde- ne.
Sagsfremstilling
1. Overenskomstforholdene på budområdet forud for 1999
Forud for overenskomstens indgåelse i 1999 var bude ansat på de forskellige dagblade som hoved- regel ikke overenskomstdækket. Bladkompagniet A/S, som på det tidspunkt var ejet af Politiken, Berlingske og A-pressen, og som forestod omdeling af ejernes aviser samt andre morgenaviser, havde i provinsen indgået en virksomhedsoverenskomst med Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) og Specialarbejderforbundet (SiD). I København havde Bladkompagniet indgået en virksomheds- overenskomst med KAD og Lager og Handelsarbejdernes Forbund. Begge overenskomster beskrev i § 1 arbejdets art som bestående i omdeling af morgenaviser. På overenskomsternes forsider er de betegnet som henholdsvis ”Abonnementsomdelere – Provinsen” og ”Abonnementsomdelere – Kø- benhavn”.
På en virksomhedskonference på Højstrupgård 25.-27. juni 1997 med deltagelse af Bladkompagni- et, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation (DDFF), KAD, Lager- og Handelsarbej- dernes Forbund og SiD blev parterne enige om en række protokollater, herunder en ”rammeaftale for nye produkter” (protokollat 2), hvori det hedder:
”Der kan medtages andre produkter under hensyntagen til distriktets art og beskaffenhed. Der skal træffes særlige foranstaltninger for at afhjælpe gener på sådanne omdelingsdage.
Alle omdelinger sker efter strips.
Alt vedr. løn m.m. aftales ved lokal forhandling, medmindre det kan lægges ind i tidsbereg- ningssystemet. Såfremt enighed ikke kan opnås ved den lokale forhandling, kan organisatio- nerne inddrages.”
Protokollatet blev efterfølgende indarbejdet i de udkast til fornyelse af Bladkompagniets virksom- hedsoverenskomster, som blev udarbejdet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1998, men det lykkedes ikke parterne under disse forhandlinger at opnå enighed, jf. protokollat af 27. marts 1998 af møde samme dag i Forligsinstitutionens regi, hvorefter parterne blev henført til uenighedsafsnittet i det mæglingsforslag, forligsmanden forventedes at fremsætte.
2. Indgåelsen af 1999-overenskomsten for bude mellem SiD og KAD på den ene side (i dag 3F) og DDFF (i dag DMA) på den anden side.
Forhandlingerne blev påbegyndt i sommeren 1998. Forbundene havde forinden i flere år rejst krav om overenskomstdækning hos en række dagblade, men Arbejdsretten havde kendt konfliktvarslerne ulovlige, da arbejdet primært var blevet udført af børn. Forbundene skulle derfor i første omgang
afstemme med baglandet, om bude under 18 år kunne holdes ude af overenskomsten. Da denne be- kræftelse forelå fra både KAD og SiD, påbegyndtes egentlige realitetsdrøftelser.
I det første udkast til ny overenskomst, som DDFF den 29. september 1998 udleverede til SiD/KAD, var overenskomstens område i § 1 afgrænset således:
”Overenskomsten omfatter bude over 18 år beskæftiget med distribution.”
Det var fra arbejdsgiverside et krav, at der blev opnået en samlet distributionsoverenskomst, som dækkede hele landet med et samtidigt bortfald af såvel Bladkompagniets overenskomst i provinsen som Bladkompagniets overenskomst i hovedstaden. Enighed herom kunne imidlertid ikke opnås, og i den overenskomst, som parterne indgik den 22. marts 1999, og som fortsat er gældende, blev overenskomstens område i § 1 herefter afgrænset således:
”Overenskomstens område
Overenskomsten omfatter bude over 18 år, beskæftiget med distribution i hele landet, bortset fra postnumre under 3000 samt 3460, 3500 og 3520.”
I en artikel i Fagbladet nr. 15 fra 1999 (SiD´s fagblad) hedder det om overenskomsten – under over- skriften ”Overenskomst for avisbude” – bl.a.:
”- Overenskomsten gælder kun for bladbude over 18 år og vil på landsplan omfatte omkring
3.000 personer, oplyser B, der er forretningsfører i SiD´s Transportgruppe og hovedforhandler på området.
Den nye overenskomst er indgået som afløser for provinsoverenskomsten for ansatte i Blad- kompagniet, hvor det er sikret, at ingen af Bladkompagniets bude går ned i løn. Men den dækker også en lang række lokale dagblade og andre medlemmer af DDF.”
Overenskomsten blev endvidere den 19. maj 1999 kommenteret i en artikel i KAD’s fagblad, Kvin- dernes Fagblad 5/99, under overskriften ”Avisbude får landsoverenskomst”. Det hedder i artiklen bl.a.:
”Kvindeligt Arbejderforbunds overenskomst med Danske Dagblades Forenings Forhand- lingsudvalg, DDFF, dækker hele landet med undtagelse at Bladkompagniets områder i Kø- benhavn. Bladkompagniet har en selvstændig overenskomst.
Udover at overenskomsten gælder alle aviser under Danske Dagblades Forening, så får den også betydning for andre distributionsvirksomheder, som kan tegne tiltrædelsesoverenskomst.
- Hele distributionsområdet udvikler sig. I takt med at køb over internettet vinder frem, og va- rerne skal bringes ud, kan man jo bl.a. forestille sig, at nogen bestiller morgenbrød og frisk mælk sammen med morgenavisen. Den udvikling er vi nu på forkant med, siger KAD´s chef- forhandler på området, H.”
3. Indgåelsen i 2002 af budoverenskomsten for hovedstadsområdet.
DDFF rettede den 16. maj 2002 henvendelse til Forligsinstitutionen med anmodning om Forligsin- stitutionens bistand. Det hedder i henvendelsen bl.a.:
”Forhandlinger om overenskomstdækning for distributionsarbejde
Der har mellem Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og Lager & Han- delsarbejdernes Forbund/Kvindeligt Arbejderforbund afd. 1 været ført forhandlinger om over- enskomstdækning af distributionsarbejde i Københavnsområdet.
Distribution af morgenaviser til abonnenter i Københavnsområdet har gennem en længere år- række været udført af A/S Bladkompagniet for hvilken virksomhed, der har været indgået en overenskomst med de nævnte forbund.
A/S Bladkompagniet har fra efteråret 2000 udlagt distributionen til en række underentrepre- nører, som er blevet medlemmer af DDFF. Som følge heraf har DDFF forsøgt at indgå en ge- nerel overenskomst for distributionsarbejde og der blev i den anledning holdt adskillige for- handlingsmøder i 2000 og 2001.
Fra forbundenes side blev det hævdet, at de nye distributører var bundet af A/S Bladkompag- niets overenskomst, hvilket blev bestridt fra arbejdsgiverside. Uenigheden resulterede i en af LO anlagt sag for Arbejdsretten. Arbejdsrettens dom af 6. marts 2002 vedlægges.
Som det fremgår af dommen fik arbejdsgiversiden medhold i, at overenskomstdækningen i henhold til overenskomsten for A/S Bladkompagniet ikke var overført til de nye distributører. Det førte til, at forbundene rejste krav om overenskomst med uændret dækningsområde, og at de samtidig afsendte 1. strejkevarsel. …
Siden Arbejdsrettens dom har parterne afholdt 7 forhandlingsmøder uden, at enighed har kun- net opnås. …
Der består uenighed om såvel dækningsområde, som om overenskomstens materielle indhold. Særligt spørgsmålet om en fastsættelse af lønbestemmelsen skiller parterne.
Vi skal i det følgende redegøre kort for vores synspunkter med hensyn til den ønskede over- enskomstdækning.
I foråret 1999 blev der indgået en overenskomst mellem på den ene side DDFF og på den an- den side SiD og KAD for distributionsarbejde i provinsen. Ved den lejlighed blev den davæ- rende provinsoverenskomst for A/S Bladkompagniet ophævet. Siden da har det været For- handlingsorganisationens hensigt at indgå en tilsvarende overenskomst for resten af landet, således at overenskomstarbejdet var ens for distributionsarbejde inden for vores organisati- onsområde i hele landet. Budoverenskomsten for provinsen, der blev fornyet for en 4-årig pe- riode i foråret 2000, er derfor DDFF´s udgangspunkt for overenskomstdækning også i Kø- benhavn. Et eksemplar af overenskomsten vedlægges.
Distributionsarbejde indenfor vores organisationsområde omfatter i dag ud over morgen- og eftermiddagsaviser i abonnement også husstandsomdeling af distriktsblade og reklametryksa- ger. Pga. den igangværende liberalisering af Post Danmark vil også anden tryksagsomdeling, fx tidsskrifter og fagblade samt muligvis på sigt almindelig post være relevante forretnings- områder for de virksomheder, der har opbygget distributionsnet og –ekspertise. Det er bag- grunden for, at vi også i Københavnsområdet ønsker en generel overenskomstdækning.”
I den overenskomst for hovedstadsområdet, som den 27. juni 2002 blev indgået mellem DDFF (i dag DMA) og Lager & Handelsarbejdernes Forbund/Kvindeligt Arbejderforbund (i dag 3F Køben- havn), og som fortsat er gældende, er overenskomstens område i § 1 afgrænset således:
”Overenskomsten omfatter medarbejdere over 18 år, beskæftiget med distribution i hoved- stadsområdet, dvs. postnumre under 3000 samt 3460, 3500 og 3520.
Medarbejdere, der er fyldt 17 år, men ikke 18 år, er omfattet af bestemmelserne i § 4. De af- lønnes med 80% af de i § 4 fastsatte satser.”
Overenskomstens § 3 om løn indledes med for abonnementsomdelere at henvise til § 4, som inde- holder en række særregler for abonnementsomdeling, herunder om fastlæggelse af et rutegrundbe- løb for abonnementsomdeling af aviser og magasiner, om arbejdstakt 100 og om nedsættelse af et paritetisk sammensat beregningsudvalg.
4. DMA´s vedtægter
I DMA´s vedtægter er DMA´s medlemmer afgrænset således:
Ӥ 5. Som medlemmer kan optages dagbladsvirksomheder og andre publicistiske medievirk- somheder.
Stk. 2. Som medlemmer kan endvidere optages virksomheder, der er ejet helt eller delvist af medlemsvirksomheder nævnt i stk. 1, virksomheder, som hovedsageligt udfører opgaver for medlemsvirksomheder, f.eks. distributionsvirksomheder, samt andre virksomheder med til- knytning til mediebranchen.”
5. Bogpakkesagerne
Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund (LPSF) anlagde i 2011 en faglig voldgiftssag mod DMA for et medlem af DMA med påstand om, at indklagede skulle anerkende, at ansatte, hvis ansættelse er omfattet af § 4 i Budoverenskomst for hovedstadsområdet, ikke kan pålægges at omdele bogpak- ker (FV2011.0121). Sagen blev hovedforhandlet den 1. november 2012 med fhv. højesteretsdom- mer Xxxx Xxxxxxxx som opmand. Der var efter votering enighed om at afslutte sagen i overens- stemmelse med opmandens tilkendegivelse, hvorefter klagers påstand ville blive taget til følge. Den skriftlige tilkendegivelse er dateret 6. november 2012 og er begrundet således:
”Budoverenskomst for hovedstadsområdet, der er indgået mellem DMA og LPSF, omfatter ifølge § 1 medarbejdere, der er beskæftiget med distribution i hovedstadsområdet.
Bestemmelsen må efter sin formulering anses at omfatte enhver distribution forestået af med- lemmer af DMA og må således også omfatte distribution af bogpakker.
Overenskomstens § 4 angår ifølge dennes stk. 1 ”abonnementsomdeling af aviser og magasi- ner” og findes hverken efter sin formulering eller efter, hvad der under sagen er oplyst om baggrunden for bestemmelsen, at kunne udstrækkes til at omfatte abonnementsomdeling af bogpakker. Omdeling af bogpakker kan heller ikke, som tilfældet fx er mht. arbejde udført af medhjælpere, jf. § 4, stk. 6, eller mht. afprøvning af nøgler o.lign., anses som accessorisk til abonnementsomdelingen af aviser og magasiner, og omdeling af bogpakker kan derfor heller ikke på dette grundlag omfattes af § 4.
Betalingen for omdeling af bogpakker må derfor – ligesom andet overenskomstmæssigt di- stributionsarbejde end abonnementsomdeling af aviser og magasiner – anses for omfattet af overenskomstens § 3.
For så vidt angår ”abonnementsomdelere [her fremhævet]” henviser overenskomstens § 3 ind- ledningsvist til § 4. Abonnementsomdelere af aviser og magasiner findes herefter ifølge over- enskomstens ordlyd at måtte anses for en særlig medarbejdergruppe med egen lønfastsættelse, og der er ikke under sagen oplyst forhold vedrørende tilblivelse af overenskomsten, der giver fornødent grundlag for en anden forståelse af overenskomsten.
Efter det således anførte findes abonnementsomdelerne af aviser og magasiner ikke at kunne pålægges at omdele bogpakker, og klagers påstand må herefter tages til følge.
Som nævnt angår klagers påstand alene, om abonnementsomdelerne af aviser og magasiner kan pålægges at omdele bogpakker. Klager har i tilslutning hertil under sagen erklæret, at klager uanset ordlyden af overenskomstens § 4 anerkender, at der lokalt med den enkelte abonnementsomdeler kan indgås aftale om omdeling af bogpakker og/eller andet overens- komstdækket distributionsarbejde, ligesom klager heller ikke har haft indsigelse imod, at det i givet fald lokalt aftales, at betalingen sker efter denne bestemmelse bl.a. med den følge, at Be- regningsudvalget i henhold til § 4, stk. 2, kan kontrollere det af virksomheden fastsatte tids- forbrug ved omdelingen.”
På tidspunktet for sagens afslutning verserede en anden faglig voldgiftssag om omdeling af bog- pakker (FV2012.0101). Denne sag var anlagt den 11. juli 2012 af 3F mod DMA, og 3F havde under denne sag nedlagt påstand om, at DMA skulle anerkende, at omdeling af bogpakker ikke er omfattet af Budoverenskomsten for provinsen. I klageskriftet henvistes til støtte for påstanden til bl.a., at der under overenskomstforhandlingerne i 1999 ingen drøftelser var om at ændre overenskomstens fag- lige dækningsområde i forhold til den virksomhedsoverenskomst med Bladkompagniet, som den skulle afløse, og at protokollater vedtaget i 2010 om arbejdstakt 100 og om anfægtelsesproceduren ved indsigelser mod opmålt tidsforbrug ikke ville kunne praktiseres, hvis budene skal distribuere andet end produkter med ens beskaffenhed og flow, hvilket efter klagers opfattelse støttede, at overenskomstens dækningsområde alene var distribution af aviser og magasiner.
Indklagede gjorde i svarskriftet gældende bl.a., at der under forhandlingerne i 1999 netop blev lagt vægt på det brede dækningsområde, som gav mulighed for at omdele alle slags produkter, med hen- blik på at sikre fuldtidsbeskæftigelse til budene, hvilket forbundene selv var interesserede i efter udviklingen fra eftermiddagsdistribution til morgendistribution og efter udviklingen fra børneomde- lere til voksenomdelere. Indklagede henviste endvidere til, at der i overenskomstens 13 år lange historie var blevet omdelt store mængder reklamer, telefonbøger, morgenbrød, bogpakker og lig- nende, uden at dette nogensinde havde givet anledning til tvist. Efter af klager at være blevet opfor- dret til nærmere at redegøre for disse oplysninger fremlagde indklagede med duplikken en oversigt med eksempler på produkter omdelt gennem tiden med angivelse af navnene på 10 distributionssel- skaber (herunder Dansk Avisomdeling A/S). Det fremhævedes samtidig i duplikken, at listen ikke var udtømmende hverken med hensyn til produkter eller distributionsselskaber. Listen er fremlagt som bilag L i den foreliggende sag og indgår i klagers påstand.
I forbindelse med en mailkorrespondance vedrørende berammelse af FV2012.0101 gjorde DMA´s advokat i en mail af 12. november 2012 3F og 3F´s advokat opmærksom på Xxxx Xxxxxxxxx tilken- degivelse, idet det i mailen anføres bl.a. følgende:
”Som I kan se, udtaler han sig jo faktisk ret klart om § 1: ”Bestemmelsen må efter sin formu- lering anses at omfatte enhver distribution forestået af medlemmer af DMA og må således og- så omfatte distribution af bogpakker.” Derfor vil jeg høre, om I fortsat mener, at der er grund- lag for en faglig voldgift vedrørende dækningsområdet for budoverenskomsten i provinsen?”
3F meddelte herefter ved brev af 16. november 2012 DMA bl.a. følgende:
”TK Distribution, … - Omdeling af bogpakker
I henhold til ovenstående virksomhed trækkes FV.2012.101.
Baggrunden for dette er, opmand Xxxx Xxxxxxxxx tilkendegivelse i FV2011.0121.
…
Forbundet betragter sagen som afsluttet.”
6. Den aktuelle konflikt
Dansk Avis Omdeling A/S udsendte den 13. juli 2015 en pressemeddelelse under overskriften ”Er- faren spiller udfordrer pakkemarkedet med nyt koncept” og følgende underoverskrift: ”DAO 365 er et nyt landsdækkende pakkeleveringskoncept, der udfordrer de store spillere på markedet ved at tilbyde levering alle dage hele året rundt. Dermed kan forbrugerne handle på nettet når som helst og få pakken leveret dagen efter – hvilket kan skabe et reelt mersalg for webshopejerne på mindst 10 %”. Det hedder i pressemeddelelsen i øvrigt bl.a.:
”Det er DAO distribution der står bag DAO 365. De er nok mest kendt for at være dem, der sørger for, at avisen ligger klar til morgenkaffen. DAO der ejes halvt af Syddanske Medier A/S og halvt af JP/Politikens Hus A/S, er i dag det største distributionsselskab på morgendi- stributionen med hovedsæde i Jylland. Og det er netop på grund af et meget velfungerende lo-
gistisk setup og egne høje krav til rettidig avis og effektiv omdeling, at DAO nu kan tage kampen op mod nogle af branchens tunge drenge på levering af pakker.
- Vi leverer allerede i dag i hele landet 365 dage om året – også i weekenden eller når resten af Danmark holder ferie, og det er det koncept vi gerne vil brede ud siger F.
…
DAO har i dag tre produktkoncepter:
DAO Direkte
DAOs mere end 3.500 bude sørger for, at webkunderne får den hurtigst mulige levering nem- lig morgenen efter de har bestilt. DAO leverer hver eneste nat 365 dage om året, også i week- enden eller når resten af Danmark holder fri. Og der er levering til hele landet.
DAO Pakkeshop
Som supplement til DAO Direkte, har kunden også mulighed for at hente sin pakke i en Pak- keshop lige i nærheden. DAO har et landsdækkende netværk af Pakkeshops i forbindelse med dagligvarebutikker, kiosker osv. med lange åbningstider.
DAO Nat x-press
Med DAO Nat x-press kan montører bestille deres reservedele og være sikre på at få dem le- veret på bopælen morgenen efter, inden de skal ud og servicere kunderne.”
I en artikel fra Xxxxxx.xx bragt den 21. august 2015 er bl.a. anført følgende under overskriften ”Jysk distributør spår kæmpevækst på levering af internetpakker”:
”Oprindelig har distributionsselskabet fra Vejle ellers en basisforretning, der bygger på leve- ring af abonnementsaviser til private samt løssalgsaviser til de forhandlere, hvor der bl.a. kø- bes aviser og blade.
”Men man skal jo forny sig, så oveni vores distributionsforretning er der bygget andre pro- dukter på,” forklarer F, adm. direktør hos Dansk Avis Omdeling.
”Først kom der magasiner oveni, så kom der breve oveni, og nu er turen kommet til internet- pakker, som er et af de helt store vækstområder,” uddyber han.”
Dansk Avis Omdelings pressemeddelelse gav anledning til, at 3F den 25. august 2015 sendte et brev til virksomheden med bl.a. følgende indhold:
”Vi har ved pressemeddelelse, udsendt af virksomheden den 13. juli 2015, konstateret, at I har igangsat et nyt pakkeleveringskoncept, som ikke er overenskomstdækket.
Vi skal derfor bede om et møde hurtigst muligt, med henblik på indgåelse af overenskomst.” Brevet blev besvaret af DMA den 4. september 2015, hvori er anført bl.a. følgende:
”Vi formoder, at der er tale om en misforståelse, da arbejdet med omdeling af pakker allerede er overenskomstdækket og således klart falder ind under dækningsområdet i vor fælles over- enskomst ”Budoverenskomst mellem Danske Mediers Arbejdsgiverforening og 3F Fagligt Fælles Forbund”.
Forbundet har senest ved brev af 16. november 2012 i en identisk sag … trukket en faglig voldgift FV2012.101 med direkte henvisning til fhv. højesteretsdommer Xxxx Xxxxxxxxx til- kendegivelse i FV.2011.0121, hvor Xxxx Xxxxxxxx udtalte sig om dækningsområdet i budove- renskomsten i hovedstadsområdet. …
Vi skal venligst bede Forbundet bekræfte, at der foreligger en misforståelse, i modsat fald ag- ter vi at anmode DA om at indkalde til fællesmøde.”
3F afviste ved brev af 14. september 2015 til DMA, at der var tale om en misforståelse, og fast- holdt, at det nye pakkeleveringskoncept, som DAO havde igangsat, ikke er dækket af overens- komst.
Fællesmøde blev afholdt den 30. september 2015, uden at enighed kunne opnås.
3F afgav den 2. december 2015 1. konfliktvarsel, og spørgsmålet om dette varsels lovlighed verse- rer pt. for Arbejdsretten. Sagen (AR 2016.0023) er sat i bero på afgørelsen af parternes tvist om overenskomstens faglige dækningsområde.
7. Forklaringer
Gruppeformand i 3F Transportgruppen A har forklaret bl.a., at 3F har ca. 55.000 medlemmer inden for transportområdet, hvoraf ca. 30.000 er beskæftiget med chaufførarbejde, herunder med godskør- sel og pakkedistribution. Området er domineret af ATL-overenskomsten indgået med DI og DTL- overenskomsten indgået under DEA. Begge overenskomster er normallønsoverenskomster. Chauf- førarbejde bør ikke udføres i akkord, da det vil være i strid med færdselssikkerheden, og 3F har derfor på transportområdet modsat sig indførelse af akkordarbejde, når det er blevet foreslået, hvil- ket ofte er sket. Den eneste undtagelse har været budoverenskomsten, som er en fyraftensoverens- komst, hvor budene kan gå hjem, når arbejdet er udført. Arbejdet er baseret på, at det skal udføres i arbejdstakt 100, og at det er udmålt, således at der er sikret budene en rimelig timeløn. Det faglige område for budoverenskomsten har traditionelt været abonnementsomdeling af aviser og lignende produkter, som er lette at transportere på en cykel, og som kan udbringes via et rutenet, som kan tidsopmåles. 3F har aldrig accepteret, at budoverenskomsten omfatter pakkeudbringning af enhver art, da dette vil være en bombe under systemet og betyde, at 24 års arbejde er spildt.
Tidligere forhandlingssekretær i Transportgruppen B har forklaret bl.a., at han deltog i overens- komstforhandlingerne i 1998 og 1999. Det lå klart, at det, man forhandlede om, var en overens- komst for avisbude, og han hæftede sig derfor ikke så meget ved, at det ikke fremgik udtrykkeligt af
§ 1. Meningen var, at overenskomsten skulle afløse Bladkompagniets overenskomst for provinsen
og have samme faglige anvendelsesområde. Han har aldrig accepteret, at overenskomsten også kunne omfatte distribution af pakker, for det vidste han, at han aldrig ville kunne få godkendt i sit bagland. Budene har omdelt reklamer og lignende, også mens Bladkompagniets overenskomst var i kraft. Det var man blevet enige om på Højstrupgård-konferencen i 1997. Distributionen foregik imidlertid alene fra bladhusene, som ejede Bladkompagniet. Der skulle arbejdes videre med, hvad der kunne omdeles, således at Bladkompagniet kunne tjene flere penge, men det drejede sig, så vidt han husker, alene om tidsskrifter, telefonbøger og lignende. Det blev ikke aftalt, at der kunne blive tale om større ting som bogpakker eller andre pakker. Endvidere var protokollatet om nye produkter indgået i tilknytning til en virksomhedsoverenskomst, og det var forudsat, at virksomheden og til- lidsmændene skulle arbejde videre med problemstillingen. Forudsætningerne var derfor nogle helt andre i 1999, hvor det drejede sig om at indgå en landsdækkende overenskomst. Havde der ved overenskomstindgåelsen i 1999 været enighed om, at overenskomsten skulle have et bredere fagligt anvendelsesområde end Bladkompagniets overenskomst, skulle det have været skrevet ind i over- enskomsten.
Næstformand i 3F Aalborgs Transportgruppe C har forklaret bl.a., at han deltog i overenskomstfor- handlingerne i 2012 sammen med D. Han har ikke under disse forhandlinger udtalt sig om, at pak- keudbringning var omfattet af overenskomsten.
Forhandlingssekretær i 3F D har forklaret bl.a., at når hun under overenskomstforhandlingerne i 2012 udtalte, at udgangspunktet var, at overenskomsten kun dækkede aviser, så var det, hun mente, at det skulle være avislignende produkter. Det kunne også godt være telefonbøger, men ikke pakker. Det var hende, som i november 2012 trak den verserende voldgiftssag om bogpakker efter, at 3F var blevet gjort bekendt med Xxxx Xxxxxxxxx tilkendegivelse i den parallelle bogpakkesag omhand- lende fortolkning af budoverenskomsten for hovedstadsområdet. Hun trak sagen, fordi provinsover- enskomsten efter hendes opfattelse alene omfatter abonnementsomdelere og dermed har et anven- delsesområde, som er parallelt med anvendelsesområdet for § 4 i budoverenskomsten for hoveds- tandsområdet. Xxxx Xxxxxxxx havde givet 3F medhold i, at abonnementsomdelere ikke kunne på- lægges at omdele bogpakker uden indgåelse af en tillægsaftale, og der var derfor ingen grund for 3F til at føre yderligere en sag herom. Det koncept, som Dansk Avis Omdeling markedsførte med sin pressemeddelelse af 13. juli 2015, er et helt nyt pakkeleveringskoncept, som helt åbenbart falder uden for budoverenskomstens faglige dækningsområde, da det svarer til den pakkeudbringning, som foretages af f.eks. DHL eller UPS under ATL- og DTL-overenskomsterne. Der er tale om pro- dukter, som ikke er ens hverken med hensyn til vægt, antal eller størrelse, og arbejdet kan derfor ikke tidsopmåles efter det beregningssystem, som er forudsat i overenskomsten.
Overenskomstchef i DMA E har forklaret bl.a., at der op gennem 1990’erne opstod behov for at udvide det faglige anvendelsesområde for Bladkompagniets overenskomster, da antallet af aviser, som skulle omdeles, var faldende. Forhandlingerne på virksomhedskonferencen på Højstrupgård i 1997 var et led i bestræbelserne på at løsne op for overenskomsternes snævre anvendelsesområde.
Den mulighed for udvidelse af produktområdet, som blev aftalt på konferencen, forudsatte, at der blev forhandlet og indgået aftaler med tillidsmændene, hvilket ikke var en hensigtsmæssig ordning for et område under pres. Forhandlingerne om en landsdækkende overenskomst startede i 1998, hvor DMA efter nogle møder udleverede et første udkast til overenskomsttekst. Det var vigtigt for DMA, at det ikke blev en produktoverenskomst, også fordi der var udsigt til, at Post Danmarks mangeårige monopol på postområdet ville blive afskaffet. DMA havde også et ønske om at få en overenskomst omfattende hele landet inklusiv hovedstadsområdet, men var klar over, at det ikke var realistisk at komme igennem hermed, da Bladkompagniets overenskomst stod stærkt i hovedstads- området. Der var under forhandlingerne konsensus om, at overenskomsten skulle dække al distribu- tion, som kunne komme på tale for DMA´s medlemsvirksomheder, men drøftelserne herom domi- nerede ikke forhandlingerne. Det gjorde derimod lønreguleringssystemerne, og hvad det konkrete lønniveau skulle være på området, da der var tale om et område, som ikke hidtil havde været dæk- ket af en generel overenskomst, og som var domineret af lave lønninger. DMA gik efter at få en fremtidssikret overenskomst. Det blev drøftet, at det faglige område også omfattede bogpakker og postordrepakker, hvorimod internethandel ikke blev særskilt drøftet, da der på det tidspunkt ikke var noget særligt marked herfor. Da der blev færre og færre aviser at udbringe, var begge parter interesserede i, at der kom ”noget mere i taskerne”, så budene kunne få et samlet job med lang nok arbejdstid. Det gjaldt om at fremtidssikre avisomdelingen ved at fylde på.
Under de senere forhandlinger om at opnå en generel overenskomstdækning for hovedstadsområdet var det 3F´s udgangspunkt, at Bladkompagniets overenskomst skulle kopieres. Kompromiset blev, at der for hovedstadsområdet blev lavet en særskilt § 4, som dækkede Bladkompagnioverenskom- stens hidtidige område. Afgrænsningen af overenskomstens faglige dækningsområde er fastlagt i § 1, som er kopieret fra § 1 i budoverenskomsten for provinsen. Også lønbestemmelserne i provins- overenskomstens § 3 blev kopieret med henblik på at dække arbejde, som ikke omfattes af § 4. 3F København har ikke interesseret sig for at forbedre vilkårene for arbejde omfattet af § 3 i budover- enskomsten for hovedstadsområdet. Under overenskomstforhandlingerne i 2010 enedes overens- komstparterne om at forbedre vilkårene efter § 3 i provinsoverenskomsten, idet der bl.a. blev indført bestemmelser om arbejdstakt 100 og om anfægtelsesproceduren ved indsigelser mod tidsopmålin- ger, men dette ændrer ikke, at overenskomstens faglige dækningsområde er som angivet i § 1.
Under overenskomstforhandlingerne i 2012 var B blevet afløst af D, som under forhandlingerne kom med udtalelser om overenskomstens forståelse, som DMA måtte tage afstand fra.
Administrerende direktør i Dansk Avis Omdeling F har forklaret bl.a., at Dansk Avis Omdeling blev stiftet i 2002 som en fusion mellem JP Distribution og Dansk Avisdistribution. Selskabet ejes i dag af Jysk Fynske Medier A/S og JP/Politikens Hus A/S. Selskabet har ca. 1000 ansatte og be- skæftiger derudover ca. 2500 personer, som er ansat i mindre virksomheder, som alle har tiltrådt overenskomsten. Der er i alt ca. 1000 bude. Budene omdeler – ud over aviser, som der fortsat bliver færre af – magasiner, ugeblade, fagblade, telefonbøger, reklamer, reklameartikler, gaveartikler, bre-
ve samt pakker bestilt ved fjernsalg – inklusiv bestilling via internettet – herunder bogpakker. Sådan har det været i efterhånden en række år. I det centrale Aarhus er der et mindre antal bude, der fore- tager omdelingen på cykel (7). I øvrigt gøres brug af bil (ca. 500) eller scooter (ca. 500), som stilles til rådighed af arbejdsgiveren. Budene sørger for ved arbejdets begyndelse at hente de produkter, som skal bringes ud, og pakker derefter deres cykel, scooter eller bil. Omdelingen sker via på for- hånd fastlagte ruter, indtil alt er afleveret. Budene kan herefter aflevere deres transportmiddel, nøg- ler og ikke-afleverede produkter, hvorefter budene har fri. Der kan være en stor variation i antallet af de produkter, som skal omdeles. Det gælder især, hvor magasiner, ugeblade eller fagblade ud- kommer en bestemt dag i ugen eller om måneden. Dette tages der imidlertid højde for ved fastsæt- telsen af budets løn for at køre ruten den pågældende dag. Antallet af pakker er normalt nogenlunde konstant. Selskabet gør også brug af vognmænd ved større leverancer f.eks. ved udbringning af større avispakker til de ca. 6.000 udsalgssteder, hvorfra der sker løssalg af aviser. I tyndt befolkede områder foretages disse udbringninger dog af bude under budoverenskomsten, hvilket har været tilfældet i mange år.
Selskabet har relativt mange kunder, som spreder sig på mange forskellige produkter. Budene brin- ger f.eks. bogpakker ud bestilt via internetboghandler eller bogklubber som xxxx.xxx, xxxxxxx.xx, xxxxxxxxx.xx og Gyldendals bogklubber. Der kan også være tale om levering af andre pakker bestilt via fjernsalg, herunder via nettet, indeholdende f.eks. helsekostprodukter, similismykker, kosmetik og elektronik. De er endvidere faste udbringere af breve fra f.eks. Trafikstyrelsen, PFA, Synoptik og Folketinget. Det landsdækkende pakkeudbringningskoncept, som selskabet lancerede med pres- semeddelelsen i 2015, var for en stor dels vedkommende i realiteten ikke nyt, for selskabet har om- delt internetpakker siden 2011. Det er ”gammel vin på nye flasker”. Der var således primært tale om et reklamefremstød, idet det ”sælger” at lancere noget som værende nyt. For budene, som ikke kan se, hvad der er i en pakke, vil en øget udbringning af pakker, herunder internetpakker, alene betyde ekstra stop på ruten. Det gør ingen forskel, om der er en bog eller creme i pakken. Selskabet har endvidere siden 2013 medbragt pakker til aflevering i ca. 1000 af de ca. 2000 supermarkeder og løssalgsbutikker, som får udkørt pakker med løssalgsaviser. Dette har været nyt i forhold til marke- det, men for budene er der blot tale om lidt mere af det samme arbejde. Det annoncerede DAO NAT X-PRESS med tilbud til montører om at få udbragt reservedele ”overnight” indebærer heller ikke nyt arbejde for budene, men målgruppen er en anden end den sædvanlige.
Der tages ved aflønningen af budene højde for aktiviteternes omfang og herunder for pakkernes størrelse, vægt mv. Hvis et bud anfægter selskabets lønfastsættelse, foretages der en prøveopmåling på en dag, som vurderes at være sammenlignelig med forholdene på anfægtelsesdagen. Det sker, at 3F overvåger en sådan prøveopmåling, hvilket ikke har givet anledning til problemer.
Om selskabet lader en pakke udbringe af en vognmand eller af et bud, afhænger dels af volumen, dels af geografi. Målt på volumen udbringes 95 % af vognmænd, målt på geografi står budene for 50 % af udbringningen. Hvis 3F får medhold i sin påstand, vil det på den lange bane være et
spørgsmål, om selskabet kan overleve, og dermed, om der vil være råd til at få omdelt aviser. Dette vil i hvert fald ikke blive tilfældet i de tyndt befolkede områder.
Koncernlogistikdirektør i JP/Politikens Xxx X har forklaret bl.a., at han har været formand for DMA´s distributionsudvalg i mange år. Det er ham, som har lavet den liste, som er fremlagt som bilag L under den foreliggende sag, men som er udarbejdet til brug for den sag om omdeling af bogpakker under budoverenskomsten for provinsen, som 3F hævede i november 2012 (FV2012.0101). Han ringede til nogle udvalgte distributører, herunder Dansk Avis Omdeling, for at få belyst deres udbringningspraksis. Listen er imidlertid ikke udtømmende, hverken hvad angår distributører eller produkter. Forholdene for distributører omfattet af DMA´s overenskomster har ændret sig væsentligt siden 1999. Dengang var der kun få bude, som kørte i bil, mens budene i dag ofte får bil stillet til rådighed af deres arbejdsgiver. Antallet af aviser, som skal omdeles, er faldet væsentligt, men til gengæld er der sket en væsentlig stigning i mængden af breve, som skal omde- les, ligesom der i dag i stort omfang omdeles produkter fra forskellige shops. I bymæssige områder gøres i dag brug af såvel vognmænd som af bude. I det åbne land har det derimod være hensigts- mæssigt at slå funktionerne sammen.
Han deltog i overenskomstforhandlingerne i 2010, hvor der blev aftalt visse ændringer i provins- overenskomsten inspireret af bestemmelserne i § 4 i budoverenskomsten for hovedstadsområdet. Der blev imidlertid ikke aftalt nogen ændringer i overenskomstens anvendelsesområde, og der var heller ingen drøftelser herom. Der er ikke i provinsoverenskomsten – som i overenskomsten for hovedstadsområdet – nedsat et centralt beregningsudvalg. Det er derfor den enkelte arbejdsgiver, som selv forestår opmålingen, og han spørges ofte til råds herom på grund af hans medlemskab af det beregningsudvalg, som er nedsat i henhold til hovedstadsoverenskomstens § 4. Omdeling af varierende produkter kan gøre det vanskeligere at beregne tidsforbrug, men det kan sagtens lade sig gøre. Det er især ved udbringning af magasiner, at der er fluktuationer, som kan give problemer ved beregningen af tidsforbruget. Kommer der anfægtelser over for arbejdets opmåling, hvad der ofte gør, findes der normalt en løsning efter forhandling med 3F. Der er således kun et enkelt eksempel på, at en anfægtelse har resulteret i en fagretlig sag.
Parternes argumentation
Der er under sagsfremstillingens punkt 5 redegjort for nogle af de argumenter, som parterne gjorde gældende under FV2012.0101, der blev hævet af 3F i november 2012. Parterne har under den fore- liggende sag gentaget disse anbringender, idet klager dog anerkender, at også omdeling af de pro- dukter, som er nævnt i bilag L, er omfattet af overenskomstens anvendelsesområde.
Klager har yderligere anført navnlig, at overenskomstens kerneområde er omdeling af aviser og magasiner, og at forudsætningen for, at andre produkter kan falde ind under overenskomsten, er, at de er avislignende og kan omdeles i et flow som en avis og sammen med aviser, hvad pakker ikke kan. DMA har ikke tidligere hverken praktiseret eller hævdet, at overenskomsten dækker andet og
mere end distribution af magasiner og aviser, adresseløse forsendelser, reklamer og bogpakker. Virksomheder, der beskæftiger sig med udbringning af pakkepost af enhver art, ligger helt uden for DMA´s forudsatte medlemskreds, jf. DMA´s vedtægter, hvorefter medlemmerne udgøres af dag- bladsvirksomheder og andre publicistiske virksomheder samt af virksomheder ejet af sådanne for- udsat, at de hovedsagelig udfører opgaver for medlemsvirksomheder som f.eks. distributionsvirk- somheder samt andre virksomheder med tilknytning til mediebranchen. Det forhold, at 3F har ac- cepteret, at budoverenskomstens faglige anvendelsesområde er lidt bredere, end hvad 3F tidligere har forudsat, er ikke ensbetydende med, at 3F skal acceptere, at anvendelsesområdet er så bredt, at det omfatter enhver form for distribution. Der er tale om en overenskomst for ”bude”, og ved et bud forstås enten en person, som er ansat til at udbringe en forretnings egne varer eller dokumenter, eller et avisbud, der er ansat til at omdele aviser. Der er derfor ingen støtte i ordlyden for, at over- enskomsten omfatter distribution for tredjemand af produkter af enhver slags. At anvendelsesområ- det skulle være så bredt, kan heller ikke udledes af Xxxx Xxxxxxxxx tilkendegivelse i sag FV2011.0121, som alene angik bogpakker og dermed et produkt, som har tilknytning til medievirk- somhed. Anfægtelsessystemet har endvidere ikke forudset eller taget højde for, at der kunne blive tale om distribution af et meget varieret varesortiment, da det vil føre til stor variation i henseende til såvel antal, størrelse som afleveringssteder.
Den udbringning af pakker, som Dansk Avis Omdeling har annonceret iværksat med sit nye lands- dækkende pakkeleveringskoncept, er derfor nyt arbejde, der falder uden for, hvad overenskomstpar- terne forudsatte eller måtte påregne ved overenskomstindgåelsen og senere overenskomstforhand- linger, og 3F er derfor berettiget til at rejse krav om særlig overenskomstforhandling herom. Det vil i modsat fald betyde en høj grad af konkurrenceforvridning i forhold til de gængse overenskomster, som omfatter udbringning af pakker på DA/LO-området, og det har også af den grund formodnin- gen imod sig, at 3F-Transportgruppen skulle have accepteret et så bredt anvendelsesområde af bud- overenskomsten, som DMA hævder skulle være aftalt.
Indklagede har yderligere anført navnlig, at klager ved i 2012 at trække sagen FV2012.0101 fra faglig voldgift med henvisning til Xxxx Xxxxxxxxx tilkendegivelse i sag FV2011.0121 har accepteret Xxxx Xxxxxxxxx præmis om, at ”Bestemmelsen [§ 1] må efter sin formulering anses at omfatte en- hver distribution forestået af medlemmer af DMA og må således også omfatte bogpakker”. § 1 i budoverenskomsten for hovedstaden er kopieret fra § 1 i budoverenskomsten for provinsen, og kla- ger må derfor ved sin handlemåde anses for at have accepteret, at også budoverenskomsten for pro- vinsen omfatter enhver distribution foretaget af medlemmer af DMA. At overenskomsten har dette anvendelsesområde, var da også klart forudsat af overenskomstparterne i 1999, jf. chefforhandler H’s udtalelser til KAD’s fagblad 19. maj 1999, som klager ikke har taget afstand fra, ligesom klager ikke har taget afstand fra indklagedes brev af 16. maj 2002 til Forligsinstitutionen, hvori er beskre- vet, at parterne også havde andre forretningsområder for øje end avisomdeling. De ændringer i overenskomsten, som blev aftalt i 2010, har ikke ændret overenskomstens anvendelsesområde, og der er intet belæg for, at ændringerne, herunder anfægtelsessystemet, ikke skulle være anvendelige
ved omdeling af f.eks. internetpakker. Der er ingen reel forskel på at omdele bogpakker, som klager anerkender er omfattet af overenskomsten, og at omdele andre pakker med andre produkter af til- svarende vægt og størrelse. Heller ikke DMA´s vedtægter er til hinder for den efter indklagedes opfattelse fælles forståelse, der siden overenskomstens vedtagelse har været af overenskomstens dækningsområde, og som klart følger af overenskomstens ordlyd. Budoverenskomsten for provin- sen har ikke – som overenskomsten for hovedstadsområdet – en sondring mellem abonnementsom- delere af aviser og magasiner samt andre omdelere, men dette forhold er uden betydning for fast- læggelsen af overenskomsternes faglige gyldighedsområde. Indklagede har endelig påberåbt sig, at klagers påstand er afgrænset på en måde, som er uden saglig begrundelse, og at den efterlader en betydelig tvivl med hensyn til, hvilke produkter der efter klagers opfattelse kan/ikke kan omdeles i henhold til overenskomsten.
Opmændenes begrundelse og resultat
Sagen angår det faglige dækningsområde for budoverenskomsten mellem Danske Mediers Arbejds- giverforening og Fagligt Fælles Forbund (budoverenskomsten for provinsen).
Efter overenskomstens § 1 omfatter overenskomsten ”bude over 18 år, beskæftiget med distribution i hele landet, bortset fra postnumre under 3000 samt 3460, 3500 og 3520”.
Fagligt Fælles Forbund har nedlagt påstand om, at Danske Mediers Arbejdsgiverforening skal aner- kende, at budoverenskomsten for provinsen ikke omfatter distribution af andre end de i bilag L op- regnede produkter samt aviser, magasiner, breve og lignende.
I bilag L er bl.a. nævnt bogpakker, og med påstanden anerkender Fagligt Fælles Forbund således, at distribution af bogpakker er omfattet af overenskomsten. Hovedspørgsmålet i sagen er, om distribu- tion af pakker med andre produkter end bøger, f.eks. tøj, kosmetik, helsekostprodukter, smykker mv. købt over internettet, er omfattet af overenskomsten.
Budoverenskomsten for provinsen stammer fra 1999. Overenskomsten afløste den tidligere virk- somhedsoverenskomst for A/S Bladkompagniet gældende for abonnementsomdelere i provinsen. Denne virksomhedsoverenskomst omfattede i det væsentlige kun abonnementsomdeling af morgen- aviser.
Det må lægges til grund, at parterne med formuleringen af budoverenskomstens § 1 (”bude over 18 år beskæftiget med distribution”) i 1999 tilsigtede, at overenskomsten skulle have et bredere dæk- ningsområde end den tidligere virksomhedsoverenskomst for A/S Bladkompagniet. Tvisten angår alene, hvor meget bredere.
I modsætning til den tidligere virksomhedsoverenskomst er budoverenskomstens dækningsområde ikke afgrænset ved angivelse af bestemte produkttyper, og opmændene finder, at overenskomstens
§ 1 efter sin ordlyd og forhistorie må forstås således, at den som udgangspunkt omfatter enhver di- stribution forestået af medlemmer af Danske Mediers Arbejdsgivere, og at den således gælder, uan- set hvilke produkter der distribueres.
Dette udgangspunkt må dog fraviges, hvis der er tale om distribution af produkter, som falder helt uden for, hvad parterne må antages at have forudsat med det udvidede dækningsområde i 1999.
Fagligt Fælles Forbund har i den forbindelse gjort gældende, at det lå uden for overenskomstens forudsætninger, at medlemmer af Danske Mediers Arbejdsgivere skulle inddrage distribution af varer købt over internettet, der ikke er en naturlig del af deres forretningsområde.
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at parterne allerede i 1999 var klar over, at det både af hen- syn til distributionsvirksomheden og af hensyn til budenes beskæftigelse og indtjening var nødven- digt at udvide kredsen af produkter, som skulle distribueres under overenskomsten, og at overens- komsten skulle fremtidssikres, således at der også vil være mulighed for at inddrage nye distributi- onsopgaver, der kan være med til at sikre, at virksomheden har det økonomiske grundlag for fortsat at kunne distribuere de mere traditionelle medieprodukter som aviser, magasiner, tidsskrifter og lignende.
Der henvises herved til, at chefforhandler og medunderskriver på overenskomsten for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, H, i forbindelse med overenskomstindgåelsen i maj 1999 udtalte:
”Hele distributionsområdet udvikler sig. I takt med at køb over internettet vinder frem, og va- rerne skal bringes ud, kan man jo bl.a. forestille sig, at nogle bestiller morgenbrød og frisk mælk sammen med morgenavisen. Den udvikling er vi nu på forkant med”.
Det kan således lægges til grund, at distribution af varer købt over internettet var forudset i 1999, og at det var forudsat, at et sådant distributionsarbejde var dækket af overenskomsten.
Der er ikke grundlag for en forståelse, hvorefter det kun er distribution af pakker med bøger købt over internettet, der var forudset og forudsat dækket af overenskomsten. Opmændene finder såle- des, at distribution af pakker med andre produkter, der har en størrelse, vægt og format, der gør ud- bringning ved bude mulig, er omfattet af overenskomsten, når distributionen forestås af medlemmer af Danske Mediers Arbejdsgiverforening, der også distribuerer aviser, magasiner og andre medie- produkter.
Overenskomstens bestemmelser om lønberegning og anfægtelse kan ikke føre til, at dækningsom- rådet fastlægges på en anden og snævrere måde. Det bemærkes herved, at det efter bevisførelsen, herunder G’s forklaring, må lægges til grund, at den større variation i de enheder, som omdeles,
ikke er til hinder for, at overenskomstens bestemmelser om lønberegning mv. kan anvendes i prak- sis – såvel ved distribution af de mere traditionelle medieprodukter som ved distribution af bogpak- ker og af pakker med andre produkter.
Som følge af det anførte tages indklagedes påstand om frifindelse til følge.
Thi bestemmes:
Danske Mediers Arbejdsgiverforening for Dansk Avis Omdeling A/S frifindes.
Hver part skal bære egne sagsomkostninger og skal betale halvdelen af opmændenes honorar. København, den 18. juni 2018
Xxxx Xxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxx Xxxx
På opmændenes vegne
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx