Vejledning til brug af standardkontrakt på det specialiserede børneområde Indledning
8
08-10-24
Vejledning til brug af standardkontrakt på det specialiserede børneområde
Indledning
Dette dokument udgør en vejledning til den standardkontrakt på det specialiserede børne- og ungeområde, som Kommunerne og KL i fællesskab har udarbejdet i 2023. Kontrakterne har endvidere været i høring hos Selveje Danmark, LOS og FADD.
Hvem dækker kontrakten
Standardkontrakten er udarbejdet til brug for et kontraktligt forhold mellem kommune og døgntilbud eller opholdssted og aflastning i døgntilbud for udsatte børn og unge.
Kontrakter til brug for plejefamilier og aflastning i plejefamilie findes på KL’s hjemmeside her: xxxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxxx/xxxxxxxxxx/xxx-xxxxxxxxxxxxxx/xxxxx-xx-xxxx/
Formål med en kontrakt
Formålet med standardkontrakten er at skabe et sikkert, genkendeligt og juridisk kontraktligt bindende grundlag for samarbejdet mellem to parter omkring et konkret køb og levering af indsats. I standardkontrakten er de to parter henholdsvis køber (kommune) og leverandør (sælger). Formålet med standardkontrakten er at støtte op omkring et godt og gnidningsfrit samarbejde mellem køber og leverandør/anbringelsessted samt skabe gennemsigtighed i forhold til indsats, pris samt de vilkår, der er gældende for såvel køber som leverandør.
Standardkontrakten tydeliggør de vilkår, der ved konkret køb gælder for såvel køber som leverandør/anbringelsessted, herunder betalingsfrister, opsigelsesvarsler, efterregulering ved lukning af pladser/tilbud mv. Standardkontrakten er frivillig at anvende for parterne, men KL anbefaler, at kontrakten anvendes i forbindelse med alle køb, der dækker standardkontraktens område på det udsatte børne- og ungeområde. Det vil sige både kommuner imellem og mellem kommuner, regioner og private/selvejende aktører.
Parterne er forpligtet på hurtigst muligt at få bragt de kontraktmæssige forhold på plads.
Standardkontrakt, handleplan og behandlingsplan
Med standardkontrakten aftaler kommunen og leverandøren hvilken indsats, der skal stilles til rådighed af leverandøren for barnet eller den unge. Standardkontrakten skal afspejle det rigtige match for barnet eller den unge og den leverandør, der vælges til indsatsen. Udgangspunktet for kontrakten er de mål og ønsker til progression, som kommunen, barn/ung og familie ønsker opnået for barnet eller den unge under anbringelsen.
Indholdet af de konkrete indsatser fastlægges i det løbende samarbejde mellem køberkommunen og leverandøren/anbringelsesstedet og beskrives som udgangspunkt i barnets eller den unges handleplan fra kommunen og efterfølgende i leverandørens behandlingsplan. Det fremgår af barnets handleplan, hvilke mål leverandøren/anbringelsesstedet skal arbejde efter at opnå under leverandørens/anbringelsesstedet indsats. Leverandøren/anbringelsesstedet udarbejder en konkret behandlingsplan, der med udgangspunkt i barnets handleplan og mål deri, beskriver hvordan leverandøren/anbringelsesstedet vil arbejde med indsatsen for at opnå det konkrete mål i barnets handleplan.
Det er således leverandørens/anbringelsesstedets opgave at beskrive, hvordan leverandøren/anbringelsesstedet vil arbejde med barnet eller den unge for at opnå de i handleplanens opstillede mål og progression for anbringelsen.
Familien og barnet eller den unge vil ikke modtage aftalen mellem kommune og anbringelsessted. Forældre og børn/unge har sammen med kommunen udarbejdet en handleplan for de mål, som er ønskelige at opnå under anbringelsen.
Kommunen og leverandøren/anbringelsessted vil ved indgåelse af samarbejdet også have behov for at forhandle og aftale økonomien omkring indsatsen. Standardkontrakten indeholder derfor også afsnit om økonomien for den indsats, som kommunen køber af leverandøren/anbringelsesstedet.
Standardkontrakten og opfølgningen på indsatsen
Som en del af opfølgningen på indsatsen kan køberkommunen justere kontrakten i dialog med leverandøren/anbringelsesstedet. Det er imidlertid ikke alle ændringer i handleplanen, som skal føre til en revidering af kontrakten. Køber og leverandøren skal i fællesskab vurdere, om ændringer i handleplanen har en karakter, som gør det nødvendigt at udarbejde en revideret kontrakt. Ændringer af handleplanen som udelukkende vedrører målene med indsatsen eller fokusområder for de indsatser, der allerede indgår i kontrakten, bør i udgangspunktet ikke føre til at kontrakten revideres. Ændringer i handleplanen, som ændrer intensiteten i indsatsen i opad- eller nedadgående retning (fx på grund af ændringer i barnets eller den unges støttebehov), kan derimod betyde, at kontrakten revideres, da sådanne ændringer kan have konsekvenser for indsatsens pris.
Begreber
Der henvises i kontrakten til hhv. køberkommune og handlekommune. Køberkommunen er den kommune, som køber en ydelse af leverandøren. Køberkommune kan overlade handlekompetencen til den kommune, hvor leverandøren befinder sig. Den kommune vil dermed blive handlekommune. Handlekommunen har kompetence til at handle på vegne af køberkommune.
Udfyldelse af standardkontrakten
1 |
Barnet/den unge |
Her angives navn og xxx.xx. på barnet/den unge, som skal modtage den eller de indsatser, som kontrakten omhandler. |
2 |
Familieforhold |
Har angives oplysninger barnets/den unges familieforhold herunder oplysninger om forældremyndighed. |
3 |
Køber |
Her oplyses handlekommunens relevante kontaktoplysninger som myndighed. Navnet samt kontaktoplysninger på den kommunale forvaltning, der er ansvarlig for købet, angives. Den angivne mailadresse skal være understøttet af sikker mail. Kontaktoplysningerne bør være forvaltningens generelle kontaktoplysninger frem for en specifik kontaktperson. Hvis køber overlader handlekompetencen til leverandørens beliggenhedskommune angives handlekommunen også her |
4 |
Leverandør |
Indledningsvist angives ved afkrydsning, hvorvidt der er tale om en kommunal, eller privat/selvejende driftsherre/ leverandør/anbringelsessted. Derudover oplyses relevante kontaktoplysninger for leverandøren, herunder en mailadresse som understøtter sikkermail. Kontaktoplysningerne bør være leverandørens generelle kontaktoplysninger frem for en specifik kontaktperson.
|
6 |
Leverandørens indsatser og pris |
Her beskrives hvilke indsatser kontrakten omfatter. Det vil sige grundydelse, eventuelt internt skoletilbud, specialtilbud og eventuelle tillægsydelser. Mål for indsatserne er beskrevet i handleplanen. Det er væsentligt, at køber og leverandør/anbringelsessted har et fælles billede af indholdet i de indsatser kontrakten omfatter samt hvilken pris, der er aftalt. Køber og leverandør har en fælles forpligtigelse til at få underskrevet kontrakten, inden indsatsen påbegyndes. Ved køb af pladser indeholder Tilbudsportalen oplysninger om de ydelser, indsatsen er sammensat af.
Indsatsen kan endvidere omfatte en tillægsydelse, dvs. tilkøb ved siden af en takstbelagt plads.
Indsatsen kan endelig være en særforanstaltning (enkeltmandstilbud) helt individuelt tilpasset borgerens individuelle behov.
Kontrakten kan således omfatte én til flere indsatser. Selve anbringelsen angives som indsats nr. 1.
Formålet med de bestilte indsatser fremgår af handleplanen. Leverandørens/anbringelsesstedets indsatser leveres i overensstemmelse med målene i handleplan.
For hver indsats angives følgende
Skoletilbud eller specialskoletilbud Hvis indsatsen omfatter et internt skoletilbud eller specialskoletilbud, skal dette være afklaret forud for kontraktens indgåelse med PPR i køberkommunen. Køberkommunens PPR afklarer med den lokale PPR, hvordan opfølgning, personligt tilsyn, kørsel mv. håndteres. Det skal beskrives, hvad det interne skoletilbud eller specialskoletilbud skal opfylde i forhold til barnets behov. |
7 |
Leverandørens understøttelse af barnets/den unges skolegang |
Leverandøren er forpligtet til at understøtte barnets skolegang under anbringelsen. Det skal derfor fremgå af behandlingsplanen, hvordan leverandøren/anbringelsesstedet vil understøtte barnets skolegang. Der kan være tale om at understøtte barnets skolegang på en almindelig folkeskole, eller specialtilbud udenfor leverandørens/anbringelsesstedets indsatsområde.
Skolegang anses for en af de vigtigst beskyttelsesfaktorer, der er med til at øge barnets muligheder fremadrettet. Deraf skal skolegang ses på lige for med den sociale indsats i selve anbringelsen.
Leverandøren/anbringelsesstedet skal derfor i sin behandlingsplan beskrive, hvordan leverandøren/anbringelsesstedet vil understøtte og hjælpe barnet under anbringelsen til at forbedre sin skolegang og indgå i fællesskabet på skolen. Det kan fx være med lektiehjælp, sikring af fremmøde på skolen, samt ved opfølgning af barnets udvikling i samspil med den pågældende skole. |
8 |
Afregningsfrister |
Private, kommunale og selvejende tilbud: For private/selvejende tilbud angives den aftalte frist for, at leverandøren fremsender regninger, og for at kommunen betaler regninger. Det anbefales, at afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Det anbefales endvidere, at fristen for betaling fastsættes til 30 dage. |
9 |
Fakturering |
Fakturaer skal sendes elektronisk efter reglerne i bekendtgørelse om elektronisk afregning med offentlige myndigheder, bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011.
Det anføres, hvilke oplysninger fakturaen skal indeholde, f.eks.:
|
10 |
Regulering af takst |
Punktet fastslår vilkårene for regulering af taksten uden forhandling fx i forbindelse med den årlige korrektion for pris- og lønudviklingen. For tilbud der er omfattet af rammeaftalerne, følger vilkårene for regulering i rammeaftalen.
Ved reguleringer, der ligger ud over pris- og lønudvikling, er leverandøren forpligtet til at fremsende dokumentation for takstændringer (dog ikke nødvendigvis revisorpåtegnet).
For kommunale og private/selvejende tilbud anvendes KL’s aktuelle pris- og lønskøn, som det fremgår af KL’s hjemmeside på det tidspunkt, hvor taksten reguleres.
For private/selvejende tilbud beregnes taksten ved godkendelse af tilbuddets budget. Regulering af den samlede takst for pris- og lønfremskrivning sker med virkning per 1. januar
Andre takster i forbindelse med anbringelsen I forbindelse med anbringelsen kan andre takter komme i spil, fx indskrivningstakst. Der kan henvises til KL’s takstabel, der opdateres én gang årligt: xxxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxxxx-xxxxxxx/xxxxx-xx-xxxx/xxxxxxx-xxxxx-xx-xxxx/xxxxxxxxxx/
|
11 |
Opsigelsesvarsler |
Private, kommunale og selvejende tilbud her kan angives et det muligt at angive et opsigelsesvarsel. Det anbefales at anvende et opsigelsesvarsel løbende måned plus 30 dage. For særforanstaltninger og i særlige tilfælde kan anvendes et længere opsigelsesvarsel.
Det er desuden muligt at angive, hvad der sker med køberkommunens betalingsforpligtelse i opsigelsesperioden, hvis pladsen på den opsagte plads genbesættes. Hvis man vælger, at der skal ske ændringer i betalingsforpligtelsen i tilfælde af en genbesættelse, er parterne forpligtet til at gå i dialog om de nærmere detaljer herom. Det er leverandøren/anbringelsesstedet, der afgør om en plads er blevet genbesat.
Med mindre køberkommunen frasiger sig behovet, skal leverandøren/anbringelsesstedet stille de aftalte indsatser til rådighed i opsigelsesperioden. Såfremt dette ikke sker, anses det for kontraktbrud og købers betalingsforpligtelse bortfalder. Leverandøren er desuden forpligtet til at afholde eventuelle omkostninger, som den manglende levering medfører for køber (fx omkostninger til alternativt tilbud).
Køberkommunen forpligter sig til at iværksætte den nødvendige indsats til barnet eller den unge ved opsigelse af kontrakt, som sikrer barnets eller den unges trivsel og udvikling. Køberkommunen er ligeledes forpligtet til at sikre, at barnet eller den unge flytter fra leverandøren/anbringelsesstedet ved kontraktens ophør.
|
12 |
Manglende levering af indsatsen |
Punktet indeholder køberkommunens og leverandørens/anbringelsesstedet forpligtelser i tilfælde af, at de i kontrakten aftalte ydelser ikke bliver leveret. Det kan både være som følge af, at barnet eller den unge ikke ønsker/kan modtage tilbuddet eller som følge af at leverandøren ikke kan/vil levere ydelsen som aftalt.
Køberkommune og leverandør/anbringelsessted er gensidigt forpligtet til at gå i dialog omkring årsagerne til den manglende levering samt, hvordan der kan rettes op på leveringen.
Kontrakten slår fast, at leverandøren/anbringelsesstedet har en oplysningspligt, og dermed skal underrette køberkommunen i tilfælde af, at det ikke kan lade sig gøre at levere ydelsen Det kan fx være fordi barnet ikke profiterer, ønsker at/kan samarbejde eller løber bort fra anbringelsesstedet.
Køberkommunen kan vælge at opsige kontrakten jf. pkt. 8, hvis det ikke synes realistisk at genoprette leveringen. Hvis den manglende levering skyldes, at leverandøren ikke kan eller vil levere ydelsen af årsager, som er køberkommunen uvedkommende, kan køberkommunen opsige kontrakten uden varsel. Leverandøren/anbringelsesstedet vil da være forpligtet til at afholde eventuelle merudgifter, som den manglende levering medfører for køberkommunen i en periode svarende til opsigelsesperioden. Disse forpligtelser følger af kontraktens pkt. 9 omkring manglende levering i opsigelsesperioden. |
13 |
Erstatningspligt |
Punktet indeholder bestemmelser vedr. parternes erstatningspligt. |
14 |
Efterregulering ved lukning af pladser/tilbud |
Xxxxxx beskriver kontraktens aftaler om efterregulering ved eventuel lukning af pladser/tilbud hviler på rammeaftalen.
Feltet udgår, såfremt der indgås kontrakt med privat/selvejende leverandør/anbringelsessted. |
15 |
Forsikringsforhold og ansvar for skader forvoldt af borger |
Børn og unge er erstatningsansvarlige for skadevoldende adfærd efter dansk rets almindelige regler.
For børns og unges uagtsomme skadevoldende adfærd bør der tegnes ansvarsforsikring, med mindre de er dækket af forældrenes ansvarsforsikring. Forældre opfordres til at tegne en almindelig ansvarsforsikring, hvis de ikke allerede har en sådan. Der kan ikke stilles krav om, at forældrene har tegnet specifikke forsikringer.
Når et barn eller en ung er anbragt, er det generelt barnets eller den unges handlekommune, der bærer ansvaret for forholdene under anbringelsen, herunder forsikringsdækningen. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt at tegne en forsikring, er det handlekommunen, der sørger for det i kraft af, at den indgår aftalen med opholdssted eller døgninstitution i forhold til det konkrete barn eller den unge.
Leverandøren er ansvarlig for, at barnet som led i sit ophold er dækket af gældende lovpligtig brandforsikring samt genhusningsforsikring. Det er desuden leverandørens ansvar, at der er tegnet en indboforsikring for stedets fællesarealer samt arbejdsskadeforsikring for de ansatte.
Børn og unge, der er anbragt på opholdssteder efter servicelovens § 142, stk. 7, og på døgninstitutioner efter servicelovens § 67, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Hvis barnet eller den unge bor på et opholdssted eller en døgninstitution, skal institutionen tegne en arbejdsskadeforsikring, der dækker personskader, som de anbragte børn eller unge udsættes for under ophold på institutionen. Arbejdsskadeforsikringen dækker kun personskade, der sker, mens barnet eller den unge deltager i institutionens aktiviteter eller opholder sig på stedet. (jf. vejledning nr. 3 til lov om service) |
16 |
Borgerens sygehusindlæggelse mv. |
Hver af de fem regioner har indgået aftale om hjælp og ledsagelse af barnet/den unge som indlægges. Feltet beskriver, hvilken regions aftale, der gælder i kontrakten.
Feltet beskriver desuden, at der ved længere tids indlæggelse eller fængsling kan der ske en genforhandling af kontrakten (jf. pkt. 18) |
17 |
Aftaler i øvrigt |
Såfremt parterne finder behov for at uddybe, hvad kontrakten omhandler, udover hvad der fremgår af feltet ’Leverandørens indsats og pris’, kan det gøres her. Her kan f.eks. uddybes forhold, som er/ikke er inkluderet i prisen f.eks. ledsagelse til familie- og/eller lægebesøg, ferierejser, aftaler vedr. transport, hjælpemidler, pårørendeindsats og andre relevante oplysninger om indsatsens indhold.
KL’s vejledende takster indeholder takster for en lang række særlige ydelser på børne-/ungeområdet. xxxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxxxx-xxxxxxx/xxxxx-xx-xxxx/xxxxxxx-xxxxx-xx-xxxx/xxxxxxxxxx/ |
18 |
Genforhandling |
Feltet beskriver vilkårene for genforhandling af kontrakten.
Kontrakten fastslår, at parterne er gensidigt forpligtede til at orientere hinanden, hvis de forudsætninger, der ligger til grund for kontrakten, ændres. Ændrede forudsætninger kan eksempelvis være:
I tilfælde af ændrede forudsætninger, fastslår kontrakten, at leverandøren/anbringelsesstedet er forpligtet til at orientere køberkommunen hurtigst muligt eller senest 7 dage efter at de ændrede forudsætninger er konstateret.
Leverandøren er forpligtet til at beskrive og i videst mulige omfang at dokumentere, hvordan forudsætningerne har ændret sig i forhold til de forudsætninger, der lå til grund for kontraktens indgåelse. Leverandøren/anbringelsesstedet skal desuden beskrive, hvilken betydning de ændrede forudsætninger bør have for den aftalte indsats og pris. Beskrivelsen skal omfatte:
Kontrakten ændrer ikke på, at det er kommunens pligt som myndighed at træffe afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.
På baggrund af beskrivelse og dokumentation af de ændrede forudsætninger skal køberkommunen hurtigst muligt og senest inden for 30 dage meddele leverandøren, om anmodningen kan godkendes. Hvis anmodningen kan godkendes, sker det med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor køber har modtaget beskrivelsen af de ændrede forudsætninger. Hvis der opstår behov, som kræver en meget akut ændring af indsatsen, kan kommunen give et foreløbigt tilsagn om, at indsatsen kan ændres.
Ændringer i taksten er først gældende, når der foreligger en skriftlig aftale herom. Hvis leverandøren iværksætter tiltag, som ikke efterfølgende kan godkendes af køber, er det leverandøren, der bærer omkostningerne herfor. |
19 |
GDPR |
Xxxxxx beskriver generelle forpligtelser til at respektere relevante regler om databeskyttelse. Leverandøren skal overholde de gældende regler om databeskyttelse samt påse overholdelse af en eventuelt indgået databehandleraftale.
Det anbefales at inddrage kommunens specialister i GDPR i forbindelse med udfyldes af kontraktens pkt. 19.
|
20 |
Underskrifter |
Her angives med digital underskrift og dato kontraktens ansvarlige parter, dvs. køber og leverandøren. |
Dokumentationskrav til køber
Handleplan
|
Handleplanen Handleplanen, der udarbejdes af køberkommunen forud for en anbringelse (jf. SEL § 52, 76 og 76 a), udgør grundlaget for en aftale og ligger til grund for samarbejdet mellem køberkommune, leverandør/anbringelsessted og barnet, den unge og familien. . Handleplanen skal beskrive formålet med anbringelsen og hvilken/hvilke indsats/er der er nødvendig/e for at opnå formålet med anbringelsen. Handleplanen skal endvidere beskrive konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med anbringelsen.(jf SEL § 46) Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Handleplanen skal endelig angive anbringelsens forventede varighed Anbringelse uden samtykke Ved anbringelse uden samtykke vil en handleplan ikke altid være tilgængelig, hvorfor en kortfattet beskrivelse af formålet med foranstaltningen er tilstrækkelig. Køberkommunen skal efterfølgende senest inden for 4 måneder udarbejde en handleplan, der kan lægges til grund for leverandørens/anbringelsesstedet behandlingsplan. |
Bilag |
Her angives, hvilke bilag der er vedlagt.
|
Dokumentationskrav til leverandør
Leverandørens behandlingsplan |
På baggrund af kontraktens indgåelse og den af kommunen fremsendte handleplan udarbejder leverandøren/anbringelsesstedet en behandlingsplan der indeholder de konkrete indsatser der skal opfylde formålet med anbringelsen. Behandlingsplanen skal med de konkrete indsatser sikre fremdrift og progression for barnet eller den unge i forhold til de konkrete mål, der er opstillet i handleplanen. Behandlingsplan og handleplan kan justeres ved opfølgning på barnets anbringelse med henblik på at justere i den konkrete indsats som leveres af leverandøren/anbringelsesstedet. Fx når barnet eller den unge udvikler sig og trives, kan der være behov for at behandlingsplan tilrettes med nye indsatser til at understøtte den god eudvikling og trivsel
|
Bilag |
Leverandøren/anbringelsesstedet skal forud for opfølgning på anbringelsen udfylde en statusopgørelse på barnets trivsel og udvikling. FX hvordan barnet udvikler sig med leverandørens/anbringelsesstedets indsats |