BETINGET KØBSAFTALE
BETINGET KØBSAFTALE
Undertegnede (sælger):
Vejle Kommune cvr. nr. 29189900
Xxxxxxxxx 0
7100 Vejle
sælger og overdrager herved til medundertegnede (køber):
Navn
(xxx.xx.)
Adresse Postnummer
den sælger ifølge tinglyst adkomst tilhørende ejendom beliggende Xxxxxxxxxxxx 00 a, 7100 Vej- le, del af xxxx.xx. 281 a, Engene, Vejle Jorder. Ejendommen fremgår af vedlagte kortbilag.
Ejendommen har været i offentligt udbud i henhold til reglerne i bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.
Nærværende købsaftale er indgået på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i det udleve- rede udbudsmateriale samt de heri anførte bilag.
Overdragelsen finder sted på følgende vilkår:
§ 1
Det overdragne
1.1. Ejendommen
Ejendommen, der er et bebygget areal beliggende i byzone, overtages af køber som den er og forefindes uden ansvar for sælger, bortset fra vanhjemmelsansvar.
Ejendommen med de på denne værende bygninger overtages i den stand, hvori de er og forefin- des, som besigtiget og godtaget af køber, med grund-, mur- og nagelfast tilbehør og inventar, herunder varmeanlæg, alle salgs ledninger og installationer samt de på grunden værende hegn, træer, beplantninger og alt ejendommens rette tilliggende og tilhørende. Der medfølger intet løsøre.
Ejendommen er en del af matr. nr. 281 a, Engene, Vejle Jorder, forudsættes udstykket herfra til selvstændig ejendom som vist på vedlagte bilag. Grundet afstanden mellem de på ejendommen værende bygninger og Spinderihallerne på matr. nr. 281 a, Engene, Vejle Jorder, vil det være et vilkår i udstykningssagen, at der etableres brandsikring mellem de to bygninger. Køber forplig- ter sig til at bekoste og etablere den for udstykningen nødvendige brandsikring på ejendommens bygning. Eventuelle udgifter i denne anledning er sælger uvedkommende.
1.2. Jordforurening
Ejendommen er i henhold til Jordforureningsattest fra Region Syddanmark kortlagt på vidensni- veau 2 jf. vedlagte jordforureningsattest samt Region Syddanmarks brev til Vejle Kommune af
7. april 2010.
Køber er bekendt med og accepterer indholdet af nævnte kortlægning samt orientering fra Regi- on Syddanmark. Køber bærer den fulde risiko for den påviste forurening samt for forurening, som måtte påvises i øvrigt.
1.3. Ansvarsfraskrivelse
Ejendommen overtages i den stand, hvori den er og forefindes og som beset af køber, idet køber er opfordret til at gennemgå Ejendommen med egen byggesagkyndig forinden afgivelse af til- bud.
Vejle Kommunes Kommunale Ejendommens byggetekniske rapport af januar 2018 er en del aftale, og køber påtager sig ansvaret for samtlige forhold beskrevet i rapporten.
Sælger fraskriver sig derfor ethvert ansvar med hensyn til Ejendommens tilstand, herunder mangler på grund af jordbundens beskaffenhed, mangler for så vidt angår arealafvigelser og mangler ved bygningerne, synlige som usynlige, idet det bemærkes, at sælger ikke er bekendt med Ejendommens tilstand ud over det i udbudsmaterialet, herunder nærværende købsaftale nævnte. Sælger fraskriver sig ligeledes ansvaret for retlige mangler, bortset fra vanhjemmel.
Køber erklærer sig ved sin underskrift på nærværende købsaftale bekendt med ovenstående for- hold. Handelsvilkårene, herunder Ejendommens pris, er fastsat under hensyntagen hertil.
1.3. Lokalplan og bunden anvendelse
De nuværender lokalplan nr. 1152 og 1000 udlægger Ejendommen til erhvervsformål og offent- lige formål, som erhverv, liberale erhverv, værksteder og showrooms, restauranter, spillested, museum og andre kulturelle funktioner, udstillingslokaler, uddannelse og mindre butikker, der kan understøtte området kulturelle profil.
Køber skal acceptere, at der på Ejendommen er tinglyst en deklaration, der stedse sikrer, at byg- geri på arealet bidrager til at fastholde områdets karakter som center for designdrevet innovation med kreative virksomheder og hertil relaterede formål.
1.4 Parkering og brugsret til arealer omkring Spinderihallerne
Det til brug for Ejendommens benyttelse til erhverv nødvendige antal parkeringspladser anvises Køber af Sælger efter en samlet parkeringsplan for området.
Køber har ikke herudover i øvrigt nogen brugsret til matr. nr. 281 a, Engene, Vejle Jorder eller til Spinderihallernes lokaliteter.
§ 2
Sælgers erklæringer og oplysninger
2.1. Sælger oplyser:
at bygningsarealerne og oplysningerne i øvrigt ifølge BBR-meddelelsen og tingbogs- attesten kan afvige fra de faktiske forhold, og køber er indforstået med selv at til- rette eventuelle unøjagtigheder,
at der ikke sælger bekendt består uopfyldte krav fra det offentlige eller private vedrø- rende ejendommen ud over de i § 8 anførte, eller verserer sager eller er udstedt på- bud, der vedrører Ejendommen, herunder om dennes miljøforhold,
at der sælger bekendt ikke påhviler Ejendommen utinglyste rettigheder eller byrder,
at Ejendommen er gældfri og fri for hæftelser af nogen art,
I tilfælde af ombygning, ændret anvendelse eller lignende må køber påregne, at der kan blive stillet yderligere myndighedskrav for, at Ejendommen lever op til gældende krav. Ejendommen sælges endvidere uden ansvar for opfyldelse af myndighedskrav i relation til kommende bebyggelse og anvendelse.
§ 3
Overtagelse
3.1. Overtagelsesdagen fastsættes til den .
3.2. Ejendommen henligger fra overtagelsesdagen for købers regning og risiko i enhver hen- seende. I tilfælde af skader, for hvilke der er tegnet forsikring, er risikoen dog overgået til køber allerede fra tidspunktet for aftalens indgåelse med ret til at modtage forsikringssummen til an- ordningsmæssig anvendelse mod forinden at opfylde nærværende købsaftales bestemmelser.
Bygningerne er forsikret hos Protector Forsikring til fuld og nyværdi under police nr. 708262-
1.1 . Køber sørger selv for eventuel nytegning af bygningsbrandforsikring. Køber bærer selv ansvaret for, at de af køber ønskede forsikringer kan tegnes i forbindelse med overtagelsen.
Ejendommen overtages i den stand, hvori den er og forefindes på overtagelsesdagen og som beset af køber. Bygningerne overtages ikke egentlig ryddeliggjort eller rengjort, og sælger for- beholder sig ret til at efterlade eksisterende inventar, herunder gamle hårde hvidevarer m.v.
§ 4
Købesummen og dens betaling
4.1. Den kontante købesum fastsættes til kr.
Købesummen forfalder til kontant betaling pr. overtagelsesdagen, idet sælger indestår for, at køber modtager endeligt og anmærkningsfrit skøde på gældfri ejendom.
4.2. Parterne erklærer, at værdien af den overdragne Ejendom efter parternes bedste skøn ikke overstiger den ovenfor anførte købesum.
4.3. Sælger forbeholder sig ret til at hæve handlen, såfremt købesummen ikke betales til for- faldstid eller bankgarantien ikke fremsendes rettidigt. I tilfælde af misligholdelse fra købers side har sælger ret til under en umiddelbar fogedforretning at tilbagetage ejendommen og på grund- lag heraf begære betinget skøde udslettet af tingbogen.
I tilfælde af forsinket betaling, forrentes købesummen med en årlig rente, der svarer til den fast- satte referencesats (Nationalbankens udlånsrente) med et tillæg, jf. Rentelovens § 5 (pr.
13.05.2014 8 %), fra overtagelsesdagen og indtil betaling sker, eller – efter sælgers valg – enten til handlen eventuelt ophæves af sælger eller til den overtagelsesdag, som efter en ophævelse af handlen måtte blive fastsat i forbindelse med sælgers salg af ejendommen til anden side.
I tilfælde af misligholdelse er køber under alle omstændigheder forpligtet til at holde sælger skadesløs for samtlige udgifter i forbindelse med handlens indgåelse og ophævelse, herunder bl.a. udgifter til advokat m.v.
§ 5
Refusion
5.1. Med overtagelsesdagen som skæringsdag udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse over Ejendommens indtægter og udgifter. Saldoen berigtiges kontant på anfordring. Eventuelle for- faldne ydelser før eller på skæringsdagen betales af sælger.
Sælger sørger for aflæsning af forbrugsmålere for el, vand og varme pr. overtagelsesdagen. Sæl- ger giver forsyningsselskaberne besked herom samtidig med meddelelse om ejerskifte. Sælger søger for eventuel afmelding af PBS.
Køber drager omsorg for rettidig betaling af alle forbrugsafgifter og ejendomsskatter, der forfal- der efter overtagelsesdagen. Dette gælder uanset om opkrævninger måtte lyde på sælgers navn.
§ 6
Xxxxxxxxxxx, andre byrder og forpligtelser
6.1. Ejendommen overtages i øvrigt med de samme rettigheder, byrder og forpligtelser, hvor- med den har tilhørt sælger. Køber er bekendt med og respekterer de på matr. nr. 281 a, Engene, Vejle Jorder tinglyste servitutter i det omfang de overføres på Ejendommen som led i udstyk- ningen. Der henvises til servituterklæring af den 27.03.2019
Herunder henledes opmærksomheden på, at Køber skal acceptere, at der som led i udstykning af Ejendommen på denne tinglyses en deklaration, der stedse sikrer, at byggeri på arealet bidrager til at fastholde områdets karakter som center for designdrevet innovation med kreative virksom- heder og hertil relaterede formål jf. deklaration tinglyst på matr. nr. 281 a, Engene, Vejle Jorder, den 19.03.2013,
6.2. Køber respekterer, at der på Ejendommen med prioritet forud for al pantegæld skal tingly- ses ny servitut om forkøbsret for Sælger i tilfælde af Købers ønske og salg eller konkurs.
§ 7
Ejendomsvurdering og ejendomsskat
7.1. Ejendommen er på tidspunktet for parternes underskrift af nærværende købsaftale ikke sær- skilt udmatrikuleret og dermed ikke særskilt vurderet. Køber må forvente, at Ejendommen fremover bliver selvstændigt skatteansat, og at der derfor skal betales ejendomsskatter mv. med hensyn til denne.
§ 8
Forsyning
8.1. Køber indtræder i sælgers rettigheder og forpligtelser overfor forsyningsselskaberne.
Ejendommen afledes via kloakledning, som vist på vedlagte bilag. Kloakledningens tilstedevæ- relse på matr. nr. 281 a, Engene, Vejle Jorder, sikres ved tinglysning i forbindelse med Ejen- dommens udstykning. Byggeriet Spinderihallerne på matr. nr. 281 a, Engene, Vejle Jorder, afle- der spildevand via samme kloakledning frem til den offentlige ledning i Ågade. Køber forpligter sig derfor at indgå i et privat spildevandslaug med Spinderihallerne om den fælles spildevands- ledning.
§ 9
Udstykning
10.1. I umiddelbar forlængelse af underskrivelse af nærværende aftale påbegyndes sag om ud- stykning af Ejendommen fra matr. nr. 281 a, Engene, Vejle Jorder til selvstændig ejendom.
Køber respekterer de servitutter, som ifølge tingbogen og landinspektørens servituterklæring måtte blive pålagt arealet, samt de servitutter, der måtte blive pålagt af det offentlige i forbindel- se med godkendelsen af udstykningen.
§ 10
Betingelser
11.1. Handlen er fra sælgers side betinget af betaling af købesum samt refusionssaldo i sælgers favør.
Så snart betingelserne er opfyldt, er sælger forpligtet til at give og køber forpligtet til at tage endeligt skøde.
§ 11
Omkostninger og berigtigelse
Sælger afholder udgifter med Ejendommens udstykning. Køber eller dennes rådgiver varetager handlens berigtigelse.
Omkostninger i forbindelse med tinglysning af skøde og servitut betales af parterne med halvde- len hver. Parterne afholder hver især egne udgifter til rådgiver.
Der har ikke medvirket ejendomsmægler i nærværende handel.
Køber er forpligtiget til at få tinglyst endeligt skøde senest 3 måneder efter overtagelsesdagen. Umiddelbart efter tinglysning af skøde og servitut, påhviler det køber at give Vejle Kommune skriftlig besked herom.
Er endeligt skøde ikke anmeldt til tinglysning inden for den anførte frist, er Vejle Kommune efter påkrav berettiget til at kræve, at en af kommunen antaget advokat færdiggør berigtigelsen af handlen for købers regning.
Følgende materiale og oplysninger har været tilgængelige for køber som en del af udbudsmate- rialet og indgår i handlen:
- Kortbilag over Ejendommen
- Forureningsattest fra Region Syddanmark
- Region Syddanmarks brev til Vejle Kommune af 7. april 2010.
- Vejle Kommunes Kommunale Ejendommens byggetekniske rapport af januar 2018
- Servituterklæring af 27. marts 2019 med rids
- Deklaration af 19.03.2013
- Kortbilag kloakledning fra Ejendommen
Køber erklærer sig bekendt med samt accepterer indholdet af ovenstående materiale.
Som sælger:
For Vejle Kommune Vejle, den /
Som køber:
den /