Abonnementsvilkår for DANSK KABEL TV’s bredbåndstelefonitjeneste
Abonnementsvilkår for DANSK KABEL TV’s bredbåndstelefonitjeneste
Maj 2018
Indholdsfortegnelse
1. Abonnementsaftalen 1
2. Forudsætning om internetadgang 2
3. Eksisterende telefonstik (interne net) 2
4. Nummeroplysningsdata 2
5. Tillægstjenester, funktioner og faciliteter (tillægsydelser) 3
5.A. Valgfri tillægsydelser 3
5.B. Voksenspærring Udland 4
5.C. Nummervisning (overførsel af kundens nummer) 4
6. Minut- eller sekundtaksering 4
7. Xxxxxxxxxxxxxx 0
For aftaler om abonnement på DANSK KABEL TV’s bredbåndstelefonitjeneste (herefter ”telefonitjene- sten” eller ”tjenesten”), der udbydes af DANSK KABEL TV, gælder følgende tjenestespecifikke abonne- mentsvilkår i supplement til Generelle Vilkår for levering og drift af DANSK KABEL TV’s tjenester (her- efter DANSK KABEL TV’s Generelle Vilkår). Ved modstrid mellem vilkårene går de tjenestespecifikke abonnementsvilkår for DANSK KABEL TV’s bredbåndstelefonitjeneste forud.
Et abonnement på telefonitjenesten omfatter følgende:
Etablering af én eller flere forbindelser til telefonitjenesten.
Mulighed for at bruge tjenesten med de til enhver tid tilknyttede funktioner og faciliteter, herunder at foretage opkald til og modtage opkald fra andre kunder hos DANSK KABEL TV eller kunder hos andre udbydere af telenet eller teletjenester, hvis DANSK KABEL TV har indgået aftale om samtrafik med udbyderne af disse net eller tjenester. Udgående opkald afbrydes dog efter én time.
Adgang til at abonnere på tillægstjenester, funktioner og faciliteter (tillægsydelser), jf. pkt. 9 i DANSK KABEL TV’s Generelle Vilkår og pkt. 7, som udbydes under den tilsluttede central.
Det er en forudsætning for aftalen, at kunden har aftale om internetadgang via bredbåndstjenesten hos DANSK KABEL TV, og er tilsluttet et net via kundens boligforening eller antenneforening (herefter foreningen), som har indgået aftale med DANSK KABEL TV om levering af internetadgang fra DANSK KABEL TV til foreningens net, medmindre andet er særskilt aftalt.
Telefonitjenesten kan betales på følgende måder:
Abonnementsafgiften opkræves forud, mens forbrugsafgifter opkræves bagud. Abonnementsafgiften opkræves forud, mens forbrugsafgifter opkræves bagud. Abonnementsafgiften inkluderer betaling for almindelige opkald til andre fastnettelefoner i Danmark. Opkald til særtjene-
ster, udlandet mv. takseres særskilt og opkræves bagud.
Det kan være en forudsætning for aftalen, at kunden er tilmeldt Kortbetaling og/eller Automatisk Kortbetaling, jf. Generelle Vilkår for levering og drift af DANSK KABEL TV’s tjenester, pkt. 12.C.
Det kan endvidere være en forudsætning for aftalen, at der mellem kunden og DANSK KABEL TV er indgået aftale om elektronisk kommunikation, jf. Generelle Vilkår for levering og drift af DANSK KA- BEL TV’s tjenester, pkt. 1.A.
2. Forudsætning om internetadgang
Det er en forudsætning for abonnementsaftalen, at det er teknisk muligt at levere internetadgang via DANSK KABEL TV’s bredbåndstjeneste til installationsadressen, jf. Generelle Vilkår for levering og drift af DANSK KABEL TV’s tjenester, pkt. 5-6.
Kundens brug af tjenesten forudsætter, at kunden besidder det nødvendige terminaludstyr, herunder pc, eventuel software og lignende.
Det er en forudsætning for abonnementsaftalen, at kunden løbende lader software/firmware i sit terminaludstyr opgradere i overensstemmelse med DANSK KABEL TV’s anvisninger.
Hvis eventuel forudsætning om tilslutning via en forening, jf. pkt. 1, ikke længere opfyldes, ophører abonnementsaftalen med kunden om internetadgang via bredbåndstjenesten samtidig.
3. Eksisterende telefonstik (interne net)
Levering af forbindelse til DANSK KABEL TV’s bredbåndstelefonitjeneste omfatter ikke tilslutning af en eventuel eksisterende intern teleinstallation med telefonstik (interne net) på installationsadressen, jf. pkt. 5.B i DANSK KABEL TV’s Generelle Vilkår. Tilslutning af eksisterende telefonstik kan ske mod betaling.
Hvis kunden vælger, at tjenesten fremføres via kundens interne net, er DANSK KABEL TV uden ansvar for forstyrrelse i driften af tjenesten, som skyldes fejl i kundens interne net.
Hvis interne net, der tilsluttes eller bruges i forbindelse med DANSK KABEL TV’s offentlige net, giver anledning til forstyrrelser i DANSK KABEL TVs net på grund af fejl eller lignende i det interne net, er kunden forpligtet til straks at afbryde tilslutningen. DANSK KABEL TV er berettiget til at afbryde kundens forbindelser til tjenesten eller begrænse kundens mulighed for brug af tjenesten, jf. pkt. 14 i DANSK KABEL TV’s Generelle Vilkår, hvis kunden undlader at efterkomme krav fra DANSK KABEL TV om at afbryde tilslutning af interne net, der giver anledning til forstyrrelser i DANSK KABEL TV’s net.
Hvis kunden anmelder en fejl, jf. pkt. 15.A i DANSK KABEL TVs Generelle Vilkår, og det viser sig, at fejlen ligger i kundens interne net, er kunden forpligtet til at dække DANSK KABEL TV’s udgifter til fejlsøgning.
4. Nummeroplysningsdata
Kunden kan ved henvendelse til DANSK KABEL TV anmode om at få ændret sine nummer-oplysnings- data. DANSK KABEL TV registrerer sådanne ændringer i DANSK KABEL TV’s kundesystem umiddelbart efter kundens henvendelse. Ændringer får også virkning for data, som DANSK KABEL TV leverer til tredjemands databaser mv., hvis tredjemand har indgået aftale med DANSK KABEL TV om opdatering.
Kunden kan kræve hemmeligholdelse af alle eller dele af kundens nummeroplysningsdata, som her- efter ikke kan benyttes ved udbud af nummeroplysningstjenester og lignende. Kunden kan herunder
vælge at være optaget i DANSK KABEL TV’s kundesystem med angivelse af, at telefonnummeret er hemmeligt (hemmeligt nummer) eller vælge, at ingen af kundens nummeroplysningsdata oplyses i forbindelse med udbud af nummeroplysningstjenester eller lignende (udeladt nummer/hemmelige kundedata).
DANSK KABEL TV er forpligtet til at videregive de nummeroplysningsdata, som er registreret i DANSK KABEL TV’s kundesystem til alle, der fremsætter ønske herom, herunder adressebureauer samt ud- bydere af nummeroplysningstjenester og telefonbøger. Nummeroplysningsdataene videregives bl.a. til brug for DANSK KABEL TV’s egen nummeroplysningstjeneste 118. Nummeroplysningsdata, som kunden har krævet hemmeligholdt, videregives ikke af DANSK KABEL TV til tredjemand. Videregivelse af nummeroplysningsdata kan dog altid finde sted til alarmtjenesten 112, til politiet og til andre ud- bydere af telenet eller teletjenester i signaleringsøjemed.
Kunden har i henhold til lov om Det Centrale Personregister (CPR) ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR om, at kunden frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed. En sådan markering giver kunden beskyttelse mod markedsføring fra tred- jemand, som har indhentet nummeroplysningsdata fra DANSK KABEL TV’s kundesystem. Det er den pågældende tredjemands ansvar at kontrollere, om kunden har fået indsat markering i CPR.
For DANSK KABEL TV’s behandling af persondata gælder særskilte privatlivspolitikker, som findes på xxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx.
5. Tillægstjenester, funktioner og faciliteter (tillægsydelser)
DANSK KABEL TV tilbyder bl.a. de tillægstjenester, funktioner og faciliteter (tillægs-ydelser), som fremgår af pkt. 7.A. - 7.D.
5.A. Valgfri tillægsydelser
Prisoplysning
Takstopdelt forbrug - forbrug opdelt i takseringskategorier Specificeret forbrug - forbrug specificeret på alle opkald Saldooplysning (Regningsstatus)
Saldokontrol - automatisk spærring for forbrug, når der er registreret en saldo på kr. 0,00 på kundens konto, jf. pkt. 9.
Spærring for udgående opkald
Oplysninger til brug for saldooplysning, jf. pkt. 7.A.-D., opdateres som minimum med et interval på 24 timer. I visse tilfælde, f.eks. ved opkald til særtjenester, kan oplysningerne dog fremkomme med yderligere forsinkelse.
Kunden kan på DANSK KABEL TV’s hjemmeside eller ved henvendelse til DANSK KABEL TV få oplys- ning om eventuel betaling for de valgfri tillægsydelser.
5.B. Voksenspærring Udland
Kunden kan ikke automatisk foretage opkald til en række nærmere udvalgte lande og destinationer med høje forbrugstakster, eller hvis nummerserier bl.a. benyttes til udbud af tjenester af f.eks. erotisk
karakter (herefter Voksenspærring Udland).
DANSK KABEL TV kan tilføje og fjerne et land eller en destination fra Voksenspærring Udland efter en nærmere vurdering af den aktuelle brug af landets eller destinationens nummerserier. Oplysning om, hvilke lande og destinationer der er omfattet af Voksenspærring Udland, kan fås ved henvendelse til DANSK KABEL TV.
Ændringer i listen over lande og destinationer, der er omfattet af Voksenspærring Udland, varsles ikke. DANSK KABEL TV er ikke ansvarlig for eventuel manglende eller forsinket opdatering af Vok- senspærring Udland.
5.C. Nummervisning (overførsel af kundens nummer)
Nummervisning er inkluderet i abonnement på telefonitjenesten. Nummervisning giver kunden mu- lighed for på et display at få præsenteret telefonnummeret, hvorfra der kaldes op, hvis dette er teknisk muligt, og hvis den kaldende kunde ikke har blokeret for nummervisning. Der kræves særligt terminaludstyr til brug for nummervisning.
Kunden kan permanent eller pr. kald vælge at blokere for nummervisning, så kundens telefonnum- mer ikke overføres med henblik på visning hos modtageren af kaldet. Kunder, der har valgt perma- nent blokering for nummervisning, kan pr. kald vælge at overføre nummeret.
Hvis kunden har hemmeligt nummer eller hemmelige kundedata (udeladt nummer), jf. pkt. 6, etable- rer DANSK KABEL TV permanent blokering for nummervisning, medmindre andet aftales med kunden.
Opkald til alarmtjenesten 112 kan aldrig blokeres for nummervisning.
DANSK KABEL TV etablerer i øvrigt efter kundens ønske uden beregning permanent blokering for nummervisning. For kunder med hemmeligt nummer eller hemmelige kundedata (udeladt nummer) åbner DANSK KABEL TV efter kundens ønske uden beregning for nummervisning. Ved efterfølgende genåbning/blokering er DANSK KABEL TV berettiget til at opkræve et gebyr herfor.
Nummervisning af indkommende kald til kunden er inkluderet i abonnement på telefonitjenesten, hvis dette er teknisk muligt, og hvis den kaldende kunde ikke har blokeret for nummervisning. Der kræves særligt terminaludstyr til brug for nummervisning.
6. Minut- eller sekundtaksering
Kundens forbrug af samtaler beregnes og takseres pr. påbegyndt minut (minuttaksering) eller pr. på- begyndt sekund (sekundtaksering). Opkald til 113, 118, til numre, der begynder med 90, samt opkald til internettet med en modemopkobling, beregnes og takseres dog pr. påbegyndt sekund.
Takseringsformen fremgår af kundens ordrebekræftelse samt prislisten for abonnementsformen.
7. Ikrafttrædelse
4
Disse vilkår træder i kraft 25. maj 2018.
4