Contract
LANDINSPEKTØRFIRMAET XXXXXX XXXXXX ApS | Hovedgaden 4, 1. sal Postboks 205 | |
tlf. 00000000 – fax. 00000000 | 2970 Hørsholm | |
xxxx@0xxxxx.xx – xxx.0xxxxx.xx | NORDEA 1329 5499624222 | |
CVR-nr.: 30607023 | ||
UDKAST | 6104-2-udbygningsaftale 20-03-2017 |
BETINGET UDBYGNINGSAFTALE
Mellem parterne
og
Gribskov Kommune Xxxxxxxxx 0
3200 Helsinge
Tisvilde Ø ApS Xxxxxxxxxxxx 00
3460 Birkerød
er indgået følgende
U D B Y G N I N G S A F T A L E
vedrørende Tisvilde Ø ApS’s anlæg af infrastrukturanlæg omhandlende venstresvingsbane m.v. på kommunevejen Tisvildevej til nyt lokalplanområde.
BAGGRUND
Aftalen indgås efter anmodning fra Tisvilde Ø ApS i anledning af den påtænkte vedtagelse af forslag til lokalplan 555.08 for et boligområde Vejby Nordvest.
Ejendommen omfattet af lokalplanforslaget ejes af Tisvilde Ø ApS.
Aftalen er indgået med hjemmel i Planlovens (lbk 1529 af 23-11-2015) bestemmelser i kapitel 5a om udbygningsaftaler om infrastruktur.
Tisvilde Ø ApS forpligter sig til, at etablere de i aftalen beskrevne infrastrukturanlæg.
§ 1
Infrastrukturanlæg
Etablering af tilslutningsanlæg.
Der etableres venstresvingsbane ved kørebane afmærkning i østgående retning på Tisvildevej ind til det nye boligområde. Der skal i forbindelse med godkendelse af vejprojektet tages stilling til om en vejudvidelse er nødvendig, samt udformning af gåendes adgang til eksisterende sti langs Tisvildevej. En eventuel vejudvidelse samt etablering af gåendes adgang til eksisterende sti langs Tisvildevej er omfattet af nærværende aftale, der tillige omfatter
• Arbejdspladsindretning og rømning, midlertidige trafikomlægninger, skilte og afmærkning.
• Ændring og etablering af vejafvanding.
• Ændring og etablering af skiltning og kørebaneafmærkning.
• Projektering og eventuelt udbud samt byggeledelse og fagtilsyn.
• Kvalitetssikring og dokumentation for anlægsarbejdets korrekte udførelse.
Arbejdet skal udføres i god håndværksmæssig kvalitet og må ikke være ringere end sædvanligt anlægsarbejde udført af Gribskov Kommune.
Før projektet igangsættes skal der foreligge godkendelse af projektet hos Gribskov Kommune som vejmyndighed.
Såfremt Gribskov Kommunes vejmyndighed i forbindelse med godkendelse af vejprojektet finder at en vejudvidelse er nødvendig, omfatter aftalen også dette arbejde.
§ 2
Finansiering
Tisvilde Ø ApS udfører og bekoster de i § 1 nævnte anlæg.
Infrastrukturanlægget, som beskrevet i § 1 skal etableres uden udgift for Gribskov Kommune.
Det påhviler således Tisvilde Ø ApS at afholde samtlige de til anlægget og evt. accessoriske anlæg forbundne udgifter til den fulde etablering og færdiggørelse således, at Gribskov Kommune ikke påføres udgifter af nogen art, herunder tinglysningsafgifter mv.
§ 3
Overtagelse af infrastrukturanlægget
Gribskov Kommune overtager det samlede anlæg vederlagsfrit, når dette er fuldt færdiggjort og eventuelle mangeludbedringer er gennemført og godkendt af parterne. Den efterfølgende drift og vedligeholdelse af anlæggene påhviler Gribskov Kommune.
Gribskov Kommune skal deltage i mangelgennemgangen og er påtaleberettiget og skal deltage i den endelige overdragelse af anlægget.
Tisvilde Ø ApS forestår afleveringsforretning og 1 års eftersyn i forhold til entreprenøren og fører tilsyn med at entreprenøren udbedrer fejl og mangler. Gribskov Kommune deltager i gennemgangen af anlægget forud for afleveringsforretning og 1 års eftersyn. Tisvilde Ø ApS har
pligt til at sikre at kommunens konstaterede mangler ved anlægget inkluderes i entreprenørens mangelafhjælpning.
Når fejl og mangler er udbedret og udbedringen er godkendt af Gribskov Kommune nedskrives garantien over for entreprenørens garantistiller.
Tisvilde Ø ApS er forpligtet til at sikre, at entreprenører og rådgivere stiller garanti svarende til Gribskov Kommunes praksis ved gennemførelse af egne anlægsopgaver, samt at Gribskov Kommune kan indtræde i garantierne efter afholdelse af 1 års eftersyn, når fejl og mangler er udbedret og udbedringen er godkendt af Gribskov Kommune.
Tisvilde Ø ApS er forpligtet til at sikre at de entreprenører, der etablerer anlægget er forpligtet til at deltage i aflevering samt 1 og 5 års eftersyn og foretager udbedringer af de fejl og mangler, entreprenøren kan gøres ansvarlig for.
I perioden fra Gribskov Kommunes overtagelse af anlægget og indtil 1 års eftersynet og eventuelle mangler er udbedret, og udbedringer er godkendt af Gribskov Kommune hæfter Tisvilde Ø ApS stadig overfor Gribskov Kommune for eventuelle fejl og mangler ved anlægget.
Når fejl og mangler i forbindelse med 1 års eftersynet er udbedret og udbedringen er godkendt af Gribskov Kommune overdrager Tisvilde Ø ApS sine rettigheder ifølge entrepriseaftalerne og rådgiveraftalerne til Gribskov Kommune, herunder garantistillelse og Tisvilde Ø ApS er herefter endeligt frigjort overfor Gribskov Kommune. Gribskov Kommune skal således være berettiget til at gøre ethvert mangelkrav gældende direkte mod entreprenøren og rådgiveren.
§ 4
Tids- og rækkefølgeplan – Etableringsfrist
Anlæggene som beskrevet i § 1 skal være udført og godkendt af Gribskov Kommune senest når boliger inden for lokalplanområdet tages i brug.
For at sikre en hensigtsmæssig udførelse og færdiggørelse af alle arbejder, aftaler parterne en tids- og rækkefølgeplan.
§ 5
Misligholdelse
Dansk rets almindelige bestemmelser finder anvendelse.
Det anses for misligholdelse af nærværende aftale såfremt Tisvilde Ø ApS ikke udfører de i denne udbygningsaftale beskrevne vejanlæg, herunder ikke udfører anlægget i henhold til den aftalte tidsplan eller ikke afholder de udgifter, som i henhold til aftalen påhviler Tisvilde Ø ApS.
§ 6
Betingelser
Aftalen er fra begge parter betinget af:
- At lokalplan 555.08 for et boligområde Vejby Nordvest vedtages endeligt af Gribskov Byråd.
- At udbygningsaftalen vedtages i uændret form af Gribskov Byråd samtidig med at lokalplan med at lokalplan 555.08 for et boligområde Vejby Nordvest vedtages endeligt.
§ 7
Klage/søgsmål/ophævelse
Påklages lokalplanen og, og afgør klageinstansen/domstolene, at lokalplanen skal ophæves, ophæves denne aftale mellem parterne.
Beslutter klageinstansen/domstolene, at der skal ske en delvis ophævelse af lokalplanen, ophæves denne aftale mellem parterne.
Nærværende aftale ophæves såfremt Tisvilde Ø ApS. vælger ikke at opføre boliger indenfor lokalplanområdet.
Ophæves aftalen i medfør af denne bestemmelse kan ingen af parterne rejse noget krav imod hinanden.
§ 8
Offentliggørelse
Aftalen offentliggøres i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser i forbindelse med lokalplanforslaget.
§ 9
Forrang
Såfremt der konstateres uoverensstemmelse mellem udbygningsaftalen og den lokalplan, der er vedtaget i forbindelse med udbygningsaftalen, går lokalplanens bestemmelser forud for bestemmelserne i udbygningsaftalen. I øvrigt har alle myndighedskrav forrang for udbygningsaftalen.
§ 10
Overdragelse
Ingen af parterne kan overdrage sine forpligtigelser efter nærværende aftale uden den anden parts samtykke.
Dato :
Tisvilde Ø ApS
Dato :
Gribskov Kommune