Budget 2016-19 Dragør Kommune


Budget 2016-19 Dragør Kommune




Indholdsfortegnelse

Generelle bemærkninger 3

1. Budgetprocedure 3

2. Økonomiaftalen mellem regeringen og KL 2016 3

3. Befolknings- og elevprognose 5

4. Væksten i serviceudgifter 8

5. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning 10

6. Lån renter og afdrag 12

7. Overordnede nøgletal 14

Oversigter 20

Resultatoversigt 21

Strukturel balance 22

Tværgående artsoversigt 23

Hovedoversigt 24

Sammendrag af budget 25

Takstoversigt 27

Beskrivelse af sektorer 31

Sektor 1 – Renovation 31

Sektor 2 - Teknik og miljø 34

Sektor 3 - Folkeskolen 40

Sektor 4 - Kultur og Fritid 47

Sektor 5 – Dagtilbudsområdet 52

Sektor 6 – Borger og Social 58

Sektor 7 og 8 - Ældre og handicappede, Xxxxxxx 69

Sektor 9 – Forvaltningen 77

Sektor 12 - Anlæg 80

Bevillingsoversigt 82

By, Xxxxxxx og Planudvalget 83

Børne-, Fritids- og Kulturudvalget 88

Social- og Sundhedsudvalget 93

Økonomiudvalget 97

Generelle bemærkninger


1. Budgetprocedure

Budgetproceduren for budgetlægning 2016 blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. januar 2015.


Hovedprincipper

Formålet med budgetlægningen for 2016 er at skabe et budget i balance. Det indebærer, at Dragør Kommune skal have en sund økonomi i årene fremover, hvor den årlige likviditet opfylder politiske fastsatte mål.

Udgangspunkt for budgetlægningen 2016 samt overslagsårene 2017 - 2019 er det af Økonomiudvalget fastlagte overordnede driftsbudget og dets fordeling som budgetramme for de 4 udvalg.

Xxxx foretages der en række tekniske korrektioner, jf. nedenfor. Tekniske korrektioner defineres som:

• Konsekvenser af lov- og cirkulæreændringer, som medtages i DUT-kompensationen.

• Demografireguleringer som følge af befolkningsprognose 2015 samt tildelingsmodellerne inden for de pågældende områder.

• Ændrede forudsætninger, der kan dokumenteres via regnskabsresultatet for 2014 samt 1. budgetopfølgning. Ændrede forudsætninger kan være ændringer i ikke styrbare mængdeændringer og/eller udefra kommende ændringer i priser. Xxxxxxxxx, der har karakter af udvidelse, skal fremsendes som forslag til aktivitetsændringer.

• Berigtigelser som følge af konstaterede budgetfejl.


Det budget for 2016, som fremkommer efter tekniske korrektioner, er det tekniske budget, hvortil der efterfølgende kan foretages politiske ændringer.

I budget 2016-2019 forudsættes det, at kommunes skatteprocenter er uændret i forhold til 2015.


2. Økonomiaftalen mellem regeringen og KL 2016

Regeringen og KL indgik i juli 2015 en aftale om kommunernes økonomi for 2016. I det følgende afsnit listes de væsentligste hovedpunkter emneopdelt med en kort beskrivelse af de væsentligste dele af aftalen med betydning for Dragør Kommune.


Serviceramme og balancetilskud

Følgende gør sig gældende i 2016:


• Kommunernes serviceramme udgør i 2016 237,4 mia. kr. Dette er inklusiv en omlægning af ældremilliarden og reguleringer af DUT m.v.

• Bloktilskuddet udgør i 2016 74,0 mia. kr., heri er der indregnet et ekstraordinært løft på 600 mio. kr. til at imødekomme lokale omstillingsudfordringer, som følge af folkeskolereformen.

I 2016 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af den fastsatte serviceramme i budgetterne for 2016.

Nedenfor er de væsentligste punkter i aftalen med kommunal relevans delt op på indsatsområder.


Anlægsinvesteringer

Regeringen og KL er enige om, at kommunernes investeringer i 2016 udgør 16,6 mia. kr. Der er enighed om, at kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed.


Tilskuds og lånepuljer

Der er i 2016 fastsat et balancetilskud med henblik på at sikre balance mellem de samlede udgifter og indtægter for kommunerne under ét. Der ydes derudover et ekstraordinært tilskud i 2016 på 3½ mia. kr.

Heraf fordeles 1½ mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner og 2 mia. kr. på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår.

Regeringen og KL er enige om at udmønte 125 mio. kr. i 2016 til investeringer i kommunerne i forbindelse med modtagelsen og integration som følge af et ekstraordinært antal flygtninge og familiesammenførte i kommunerne. Der ydes endvidere et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2016 til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge.

Endvidere afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Der fastsættes en særtilskudspulje på 300 mio. kr. i 2016, heraf 50 xxx.xx., jf. den politiske aftale om refusion og udligning.

Der afsættes lånepuljer på i alt 0,8 mia. kr. målrettet små kommuner med behov for større strukturelle investeringer (eksempelvis på borgernære områder) samt til investeringer med et effektiviseringspotentiale. Halvdelen finansieres af staten.


Skat

Der er forudsat en uændret skaffefastsættelse i 2016 for kommunerne under ét. Hvis der for 2016 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen.

Regeringen og KL er enige om, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2016 inden for en ramme på 200 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Med henblik på at understøtte dette etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2016 nedsætter skatten. Tilskudsprocenten kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2016, 50 pct. i 2017 og 2018 og 25 pct. i 2019.

Tilskudsordningen finansieres af staten. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr., nedsættes tilskudsprocenten.


Omprioriteringsbidrag

Regeringen vil tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016 til 2019. Det svarer til ca. 2,4 mia. kr. i 2016. De årlige omprioriteringsbidrag forudsættes hvert år genudmøntet i de årlige økonomiforhandlinger og finanslovforhandlinger.

Folkeskole og undervisning

Der er i 2016 taget højde for det ekstraordinære løft på 600 mio. kr. med henblik på at imødegå lokale udfordringer, der følger af folkeskolereformen. Dermed udgør kommunernes bloktilskud mv. 74,0 mia. kr. i 2016.


Kvalitetsfonden

Der udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2016 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Som led i tilpasningen af anlægsniveauet frisættes kommunerne fra bindinger i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne.


Beskæftigelseslovgivning og planloven

Regeringen og KL vil i september 2015 drøfte konkrete forslag til markante regelforenklinger mv., der giver kommunerne de fornødne styrings- og prioriteringsmuligheder, herunder bl.a. liberalisering af planloven samt forenkling af beskæftigelseslovgivningen mv.


3. Befolknings- og elevprognose

Befolknings- og elevprognosen blev godkendt til brug for årets budgetlægning på Økonomiudvalgets møde den 19. marts 2015. Befolkningsprognosen skaber et overblik over udviklingen i folketal og befolkningssammensætning og danner grundlag for vurderingen af kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, SFO og plejehjem.

Til brug for den fremtidige planlægning har Dragør Kommune udarbejdet en befolkningsprognose for perioden 2015-2030. Prognosen tager udgangspunkt i folke- og boligtal tilskrevet den forventede udvikling i kommunens boligmasse frem til ultimo 2029.

Den forventede udvikling i boligmassen er anslået af Dragør Kommune på baggrund af planlagte udbygninger og kendte muligheder for nybyggeri i kommunens boligområder herunder det kommende byggeri på grunden ved Vierdiget.

Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse af fremtiden. I en prognose fremskrives kendte folketal ud fra en række forudsætninger og en forventet udvikling.

Befolkningen i Dragør Kommune er i løbet af 2014 øget med 52 personer. Den 1. januar 2014 var der 13.976 indbyggere i Dragør Kommune mod 14.028 indbyggere den 1. januar 2015.

Sidste års prognose forventede en stigning i folketallet på 16 personer. Der er således en afvigelse på den faktiske stigning og den forventede stigning på 36 personer. Forklaringen på afvigelsen mellem prognosen fra 2014 og den faktiske udvikling er dels at der igen er sket en lille fortætning og at flyttebalancen er en smule bedre end forventet.

Tabel 1 viser den forventede befolkningsudvikling frem mod 2020.


Tabel 1: Forventet befolkningsudvikling 2015-19


Aldersgruppe

2015

2016

2017

2018

2019

2020

0-2 år

399

396

395

404

413

424

3-5 år

515

502

500

504

503

507

6-16 år

2.082

2.087

2.087

2.095

2.110

2.125

17-24 år

953

950

941

934

928

921

25-34 år

791

799

810

839

857

866

35-49 år

3.075

3.028

2.944

2.915

2.934

2.928

50-64 år

2.935

2.962

3.022

3.064

3.058

3.107

65-74 år

1.956

1.975

1.993

1.962

1.940

1.891

75-84 år

974

1.026

1.053

1.131

1.207

1.275

85+ år

348

354

367

380

389

406

Hovedtotal

14.028

14.079

14.112

14.228

14.339

14.451

*Hovedtotalerne er opgjort pr. 1. januar det pågældende år


3.500


3.000


2.500


2.000


1.500


1.000


500

0-2 år

3-5 år

6-16 år

17-24 år

25-34 år

35-49 år

50-64 år

65-74 år

75-84 år

85+ år

-

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Figur 1: Udviklingen i aldersgrupper i periode 2010-2030

Elevtalsprognose

På baggrund af børnetallene i befolkningsprognosen for 2015-2030 er der udarbejdet en særskilt elevtalsprognose til brug for skolernes planlægning. Børnetallene er kombineret med data udtrukket fra Dragør Kommunes elevadministrationssystem, der indeholder oplysninger om alle skolebørn, som bor i Dragør Kommune, samt de elever, der går i skole i Dragør Kommune, men er bosat udenfor kommunen.

Efter indføringen af digital indskrivning i efteråret 2014 samt lukning af St. Magleby Skole Vierdigets matrikel pr. 1. august 2015 har Dragør to skoledistrikter med to skoler på tre matrikler. Elever svarende til 10 ekstra klasser flyttes til St. Magleby Skole og de øvrige elever flyttes til Dragør Skole Nord, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 26. april 2012.


Udvikling i elevtal

Elevtalsprognosen venter et fald i antallet af elever fra 2.040 elever i skoleåret 2015/16 til 1.944 elever i skoleåret 2029/30. De kommende fem år ventes udviklingen i elever imidlertid relativt stabil. Udviklingen i elevtal for kommunen samlet set er illustreret af nedenstående figur.


Figur 2: Udviklingen i elevtal i Dragør i perioden 2015/16 – 2029/30


2060

2040

2020

2000

1980

1960

1940

1920

1900

1880

15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 28/29 29/30

I figuren nedenfor er udviklingen i elevtal vist for Dragør Kommunes folkeskoler.


Figur 3: Udvikling i elevtal på Dragørs folkeskoler


1200

1150

1100

1050

1000

950

900

850

800

750

700

650

600

Dragørskole (Nord/Syd)

St. Magleby Skole (Kirkevej)



4. Væksten i serviceudgifter

Regeringen har i den økonomiske politik hvert år mål for, hvor meget det offentlige forbrug må stige. Det offentlige forbrug er summen af kommunernes, statens og regionernes forbrug. I økonomiaftalerne mellem Regeringen og KL samt Regeringen og Danske Regioner indgår det, hvor meget serviceudgifterne er opgjort til, og hvor meget det er forudsat, at de må stige.

Udgangspunktet for økonomiaftalen 2016 er budget 2015, således at kommunerne under et kan videreføre det udgiftsniveau, der ligger i indeværende års budget.

En andel af bloktilskuddet på i alt 3 mia. kr. er betinget af, at kommunerne efter finansministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer vedrørende serviceudgifterne. Budgetsanktionen er som udgangspunkt kollektiv i 2015.

Budgetloven giver imidlertid Social- og Indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes, at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd.

Serviceudgifterne defineres som de samlede nettodriftsudgifter(dranst 1 og 2) på hovedkonto 0-6 fratrukket:

• Nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder

• Nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering

• Nettodriftsudgifter til ældreboliger

• Indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkelsager

• Nettodriftsudgifterne til overførsler

• Nettodriftsudgifterne til forsikrede ledige Kommunernes serviceramme i 2016 udgør i alt 237,4 mia. kr.

Dragør Kommunes serviceramme

Kommunernes samlede serviceudgiftsramme for 2016 tager udgangspunkt i den aftalte serviceramme for 2015. Hertil kommer en række tekniske korrektioner samt korrektioner, som følger af de politiske forhandlinger i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi 2016.

I tabellen nedenfor opgøres serviceudgifterne for Dragør Kommune efter den metode, KL anbefaler1 i budgetvejledningen. Derved beregnes det, hvor stor en andel af serviceudgifterne Dragør har i forhold til økonomiaftalens samlede opgørelse på 237,4 mia. kr.


Serviceudgifter i 1.000 DKK

2015

2016

Pl-fremskrivning fra 2014 til 2015 priser (2,0 %)

612.881


Korrektion Udfasning af 60 års reglen

-245


Korrektion Styrkelse af det nære sundhedsvæsen

736


Korrektion befordring

-210


Korrektion vedr. beredskab

-210


Justering af servicerammen for skæv DUT m.v.

-297


Korrektion af lov og cirkulærprogram

95


Teknisk serviceramme 2015

612.749


Serviceudgifter B15


604.470

Fra budget 2015 til aftale 2015


420

Serviceudgifter A15 (15pl)


604.890

Ændret pris- og lønforudsætning i 2015


-4.152

Effektivisering af beredskab


-55

Korrigeret udgangspunkt (15pl)


600.682

PL fra 2015 til 2016 (1,6 pct.)


9.612

Justering af servicerammen


-1.206

Ældremilliard


2.210

Digitaliseringsprojekter


-20

Regulering vedr. samtaleterapi


24

DUT, skæv profil tidligere aktstykker


-214


1 Kilde KL vejl. G.1.12 af 08-07-2015 og bilag til denne.

Serviceudgifter i 1.000 DKK

2015

2016

DUT, aktstykke 2015


387

Serviceudgifter A16 (16pl) Serviceramme


611.475

Dragør Kommunes servicebudget for 2016 er på 609,4 mio. kr. hvilket er indenfor rammen.

5. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning Skatteprocenter

I Budgettet for 2016–2019 er der budgetteret med følgende ændringer i skatteprocenterne:

• Grundskyldspromillen er fastsat til 25,02 promille.

• I budgetforlig for 2015 blev det besluttet at nedsætte dækningsafgift på forretningsejendomme til 9,5 promille i 2016, 9,0 promille i 2017, og herefter med 0,5 promille pr. år.

Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2016 fremgår af nedenstående tabel.


Tabel 2: Skatteprocenter i Dragør Kommune i 2016



2016

Ændring ift. 2015

Udskrivningsprocent for kommunal indkomstskat

24,8

Uændret

Grundskyldspromille

25,02

Uændret


Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme


9,5

Nedsat med 0,5 0/00

Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes grundværdi

12,51

Uændret

Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes forskelsværdi

8,75

Uændret


Indkomstskat

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Dragør Kommune i 2016 tager udgangspunkt i udskrivningsgrundlaget for 2013, der herefter er fremskrevet til 2016-niveau med den fastsatte fremskrivningsprocent (garantiprocent) der er fastsat til 10,1%. Der anvendes samme fremskrivningsprocent for alle kommuner.

Kommunalbestyrelsen har ved budgetvedtagelsen taget stilling til, om kommunen skal vælge statsgaranti eller selvbudgetteret skattegrundlag, tilskud og udligning. Kommunalbestyrelsen har valgt statsgaranti.


Tidligere års valg imellem statsgaranti og selvbudgettering.

Dragør kommune har i de seneste år skullet vælge imellem statsgaranti og selvbudgettering. Valget for de seneste år har set således ud:

Tabel 3: Statsgaranti eller selvbudgettering


Valg af statsgaranti/selvbudgettering Dragør

2012

2013

2014

2015

2016

Statsgaranti

x

x

x

x

X

Selvbudgettering






Den faktiske udvikling har vist, at Dragør Kommune i de seneste år har haft en svagere udvikling end den garantiprocent der lå til grund for statsgarantien. Samtidig er kommunen ramt på tilskuds- og udligningssiden af denne udvikling.


Budget 2016-2019 – indarbejdede poster vedrørende personskatter, generelle tilskud og udligning.

Dragør Kommune er ligesom alle landets kommuner omfattet af landsudligningen. Dertil kommer udligningsordningen for kommunerne i Hovedstadsområdet. Derudover er der særlige udlignings– og tilskudsordninger samt den mellemkommunale udligning af selskabsskat. De indarbejdede beløb fremgår af nedenstående tabel.



2016

2017

2018

2019

1000 kr.

Garanti

Garanti

Garanti

Garanti

Indkomstskatteprovenu

-741.973

-775.807

-794.303

-816.860

Efterregulering vedr. tidligere år

0

0

0

0






Tilskud og udligning (ex. særtilskud, komm. udv.bidrag og udlændinge) i alt

112.749

122.307

130.557

142.165

Heraf:





Kommunal udligning

141.073

165.549

171.731

181.883

Statstilskud

-22.130

-36.158

-33.753

-31.997

Efterregulering

0

0

0

0

Udligning af selskabsskat

-6.194

-7.084

-7.421

-7.721






Udligning vedr. udlændinge

5.960

5.912

5.984

6.009

Kommunal udviklingsbidrag

1.810

1.847

1.882

1.918

Særtilskud

-39.521

-39.650

-35.478

-34.377

Heraf:





Pulje vedr. komm. i hovedstadsområdet med særlige øk. vanskeligheder

1.775

1.848

1.891

1.941

Bidrag til kommuner med høj andel af sociale problemer

1.065

1.109

1.134

1.165

Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud

-1.317

-1.342

-1.367

-1.393

Det særlige ældretilskud (skøn for puljen vedr. et generelt løft)

-2.135

-2.175

-2.217

-2.259

Det særlige ældretilskud (skøn pulje vedr. styrket kvalitet i ældreplejen)

-2.861

-2.918

-2.971

-3.027

Tilskud til omstilling af folkeskolen

0

0

0

0

Tilskud til styrkelse af kommunal likviditet

-3.696

0

0

0

Beskæftigelsestilskud

-23.316

-23.316

-23.316

-23.316

Særlige tilskud

-9.036

-12.856

-8.632

-7.488

I alt

-645.853

-647.087

-657.560

-667.216






Forudsætninger

Folketal pr. 1/1

14.028

14.079

14.112

14.228

Udskrivningsgrundlag i 1.000 kr.

2.991.827

3.128.254

3.202.835

3.293.790

Skatteprocent (til ov.udl.)

24,80

24,80

24,80

24,80

Grundværdier i 1.000 kr.

5.351.424

5.453.100

5.556.710

5.662.287

Herudover er der en lang række øvrige poster indarbejdet på konto 8, heriblandt overførselsindkomster med 100 % finansiering, kirkeskatteudligning, lånoptagelse samt renter og afdrag på lån mv.

6. Lån renter og afdrag Langfristet gæld


Størrelsen af - og udviklingen af kommunens langfristede gæld er et væsentligt mål for at sikre en sund kommunal økonomi. Det er dog ikke i sig selv et mål at være gældfri. En kommune i udvikling kan have brug for at investere, og det kan være relevant at lånefinansiere visse anlægsinvesteringer ud fra en betragtning om, at fremtidige skatteydere skal bidrage til faciliteter, som fremtidige borgere også får glæde af. En stor nettogæld vil imidlertid begrænse kommunens handlefrihed som følge af årlige udgifter til renter og afdrag.

Som det fremgår af figuren nedenfor var Xxxxxxx langfristet gæld 199,8 mio. kr., ved udgangen af 2010, mens den ved udgangen af 2015 var 325,7 mio. kr.

I årene efter har der været en lille stigning i kommunens langfristede gæld. I 2013 optog Dragør Kommune yderligere lån til ældreboliger. I 2015 er låneoptagelsen flyttet fra, at være i starten af året til primo året efter.


2010

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 4: Langfristet gæld


Dragør Kommunes langfristede gæld

400

350

300

250

Mio. kr.

200

150

100

50

0


Langfristet gæld i alt

199,8

247,6

292,9

345,6

338,1

325,7

Gæld vedr. ældreboliglån

23,6

69,1

89,5

133,5

129,6

127,6

Gæld eksklusiv ældreboliger

176,2

178,5

203,4

212,1

208,5

198,1


Langfristet gæld vedrørende ældreboliger er inkluderet i opgørelsen over kommunens langfristede gæld ovenfor. Gælden vedrørende ældreboliger afdrages af beboerne over huslejen og tilskud fra staten. Denne gæld har dermed ikke samme betydning for kommunens handlefrihed, som de øvrige gældsposter.

Den langfristede gæld vedrørende ældreboliger har været svagt faldende fra 2014. Som det fremgår af ovenstående figur er gælden således steget fra 23,6 mio. kr. ved udgangen af 2010 til 127,6 mio. kr. ved udgangen af 2015, som er på grund af udvidelsen og moderniseringen af Enggården.

Udbygningen og moderniseringen af Enggården er delt i 3 etaper. I første etape opføres 36 plejeboliger. I anden etape moderniseres 32 et-rumsboliger og der nyopføres yderligere 20

boliger. Anlægsudgifterne i etape 1 er lånoptaget med et lån på 45,5 xxx.xx. Der er for etape 2 optaget lån for 20,4 xxx.xx.

Projektet finansieres ved realkreditlån (91 %), beboerindskud (2 %) og kommunens grundkapital indskud i Landsbyggefonden (7 %).

Servicearealerne finansieres delvist via et statstilskud. Byggegrunden skal sælges ind i projektet senest ved afslutningen af byggeriet, hvilket forventer at kunne finansiere de resterende udgifter til servicearealer.

Der er i budget 2016 budgetlagt med 15,8 mio. kr. til afdrag på langfristet gæld. Gælden afdrages løbende, nogle lån kvartalvis andre halvårligt. Derudover er der budgetlagt med 3,7 mio. kr. til renteudgifter.

I 2016 har Dragør budgetlagt nye lån for 13,6 mio. kr. Heraf vedrører 1,6 mio. kr. lån til energibesparende investeringer (ESCO). De resterende 12,0 mio. kr. er budgetlagt som lån til indefrosne ejendomsskatter.

ESCO-modellen indebærer, at der optages lån til investering i energibesparende foranstaltninger. Lån og renter afdrages således via de energibesparende foranstaltninger.


Lån i indefrosne ejendomsskatter

Kommunen har mulighed for automatisk låneadgang til finansiering af netto likviditetstabet ved indefrysning af ejendomsskatter.

Som det fremgår af nedenstående figur og tabel har Dragør Kommune ultimo 2015 172,6 mio. kr. til gode hos borgere, der har indefrosset deres ejendomsskatter.


200

180

160

140

120

Mio. kr. 100

80

60

40

20

0

Figur 5: Indefrosne ejendomsskatter












2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Indefrossne ejendomsskatter

106,2

120,4

136,5

149,3

157,3

169,3

175,3

Vækst i mio. kr.

16,8

14,2 16,1 12,8

8

12

6


Stigningen i kommunens udlån til borgere til indefrysning af ejendomsskatter forventes at stige gennemsnitlig 12 mio. kr. årligt de kommende år.

7. Overordnede nøgletal

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor Dragørs nøgletal sammenlignes med landsgennemsnittet, gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden samt udvalgte kommuner; nabokommunen Tårnby samt kommunerne Allerød og Vallensbæk, der er kommuner med samme rammevilkår som Dragør.

Data anvendt til benchmarking er primært hentet fra Danmarks Statistik og Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Sammenligningsgrundlaget er regnskabstal for 2012 til 2014 og budgettal for 2015 med mindre andet er angivet. Analysens generelle konklusioner og tendenser skal læses med forbehold for usikkerhed forbundet med budgettal og generelle forskelle i kommunernes konteringspraksis.


Likviditet

Over årets 12 måneder må den gennemsnitlige daglige saldo på funktion 9.50 Kassekreditter, ikke overstige den gennemsnitlige daglige saldo på funktionerne 9.01-9.11 Likvide aktiver.

Denne regel kaldes kassekreditreglen, jf. Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Nøgletallet er beregnet ved at tage summen af den daglige likviditet divideret med antal dage i året. Herefter er resultatet divideret med antal indbyggere pr. 1. januar i året.


Tabel 4: Udviklingen i likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger


Kr.

2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

7.009

7.178

4.467

4.394

Tårnby Kommune

11.660

13.592

16.108

17.054

Vallensbæk Kommune

3.693

7.481

8.275

8.214

Dragør Kommune

5.892

9.139

9.605

9.982

Hele landet

6.194

6.056

6.045

6.215

Kommuner i Region Hovedstaden

9.531

9.092

8.653

8.770

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Det fremgår af ovenstående tabel, at Dragør siden 2013 har haft en likviditet pr. indbygger, der ligger over gennemsnittet for kommunerne på landsplan og i Region Hovedstaden. Dragørs likviditet har været stigende i perioden fra 2012 til 2015.

Blandt sammenligningskommunerne har Allerød haft den laveste likviditet siden 2013 mens Tårnby har en højere likviditet end Dragør i hele perioden.

Langfristet gæld

Størrelsen og udviklingen af kommunens langfristede gæld er et væsentligt mål for at sikre en sund kommunal økonomi. Til anvendelse for analysen opgøres kommunernes gæld målt pr. indbygger i tabellen nedenfor. Opgørelsen viser kommunernes gæld til banker, realkreditforeninger, forsikringsselskaber m.v. Nøgletallet omfatter desuden gæld til henholdsvis staten, kommuner og regioner som følge af delingsaftalen i forbindelse med kommunalreformen.

Tabel 5: Langfristet gæld pr. 1. januar pr. indbygger


Kr.

2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

9.155

11.918

12.908

12.487

Tårnby Kommune

59

46

35

22

Vallensbæk Kommune

31.858

31.216

30.946

29.631

Dragør Kommune

18.086

21.027

24.729

24.357

Hele landet

14.593

14.988

15.240

15.215

Kommuner i Region Hovedstaden


14.018


13.983


13.867


13.521

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.


Det fremgår af opgørelsen, at Dragør Kommune i 2012-2015 havde en højere langfristet gæld pr. indbygger end både gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. Dette skyldes lån til byggeri af ældreboliger.

Blandt sammenligningskommunerne havde Tårnby i perioden 2021 til 2015 en ekstraordinær lav gæld, mens Vallensbæk i samme periode havde en væsentligt højere langfristet gæld end Dragør.

I en vurdering af kommunernes langfristede gæld bør udestående vedrørende ældreboliger fremhæves. Da udestående vedrørende ældreboliger afdrages af beboerne over huslejen, har denne gæld ikke samme betydning for kommunens handlefrihed som øvrige gældsposter.

Ovenstående opgørelse er inkl. langfristet gæld til ældreboliger. Nedenfor opgøres gælden på dette område særskilt samt en opgørelse over langfristet gæld pr. indbygger uden gæld vedr. ældreboliger.


Tabel 6: Langfristet gæld vedr. ældreboliger pr. 1. januar pr. indbygger


Kr.

2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

1.804

1.754

1.692

1.606

Tårnby Kommune

-

-

-

-

Vallensbæk Kommune

5.460

5.227

4.973

4.781

Dragør Kommune

5.047

6.410

9.552

9.490

Hele landet

4.180

4.332

4.542

4.567

Kommuner i Region Hovedstaden


2.644


2.801


2.912


2.982

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Dragørs udbygning og modernisering af Enggården har medført en markant stigende gæld vedrørende ældreboliger i 2012 - 2015.

Skat og serviceniveauet

Serviceniveauet angiver forholdet imellem kommunens udgifter pr. indbygger og de udgifter, som kan henføres til udgiftsbehov som følge af den aldersmæssige og sociale sammensætning i kommunen pr. indbygger. Ved denne beregning fås et udtryk for serviceniveauet i kommunen, idet udgifter over 1 udover udgiftsbehov grundet den befolkningsmæssige sammensætning er udtryk for et serviceniveau over landsgennemsnittet.


Tabel 7: Udviklingen i serviceniveau, (Gns. = 1,0)



2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

1,05

1,03

1,04

1,05

Tårnby Kommune

0,96

0,96

0,95

0,95

Vallensbæk Kommune

0,96

0,98

1,01

0,99

Dragør Kommune

0,99

1,01

1,02

1,04

Hele landet

1,00

1,00

1,00

1,00

Kommuner i Region Hovedstaden

1,01

1,00

1,00

1,00

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.


Definition på serviceniveau

Serviceniveauet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have et serviceniveau over, under eller lig med 1, afhængigt af om nettodriftsudgifterne overstiger udgiftsbehovene eller omvendt. Et serviceniveau med en værdi større end 1 angiver, at kommunen tilbyder en service, der ligger over det landsgennemsnitlige niveau. Et niveau under 1 indikerer, at kommunen har valgt et serviceniveau lavere end landsgennemsnittet.


Fortolkning af data for serviceniveau

I fortolkningen af serviceniveauet skal der dog gøres opmærksom på, at høje udgifter i nøgletallet også kan skyldes, at kommunen har en lavere produktivitet end landsgennemsnittet ved frembringelse af kommunale serviceydelser.

Dragørs serviceniveau lå i 2012 lidt under det gennemsnitlige niveau på landsplan og for regionen, mens det i 2013-2015 ligger lidt over landsgennemsnittet. Gennemsnitligt ligger kommunerne i Region Hovedstaden meget tæt på landsgennemsnittets 1,0 i perioden 2012 – 2015.

Blandt sammenligningskommunerne har Allerød budgetteret med og realiseret et højere serviceniveau end Dragør i perioden 2012 - 2015. Tårnby har som eneste kommune i opgørelsen et serviceniveau under 1 i hele sammenligningsperioden.

Sammenhæng mellem serviceniveau og skat

Når der kigges på serviceniveauet er det interessent også at se på forholdet er mellem serviceniveauet og skat. Da dette forhold kan være med til at forklare om et serviceniveau over eller under landgennemsnittet, hænger sammen med et tilsvarende skatteniveau.


Tabel 8: Beregnet forhold mellem skat og service, (Gns. = 1,0)



2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

0,96

0,93

0,92

0,92

Tårnby Kommune

0,98

0,99

1,00

0,99

Vallensbæk Kommune

1,04

1,02

1,00

1,01

Dragør Kommune

0,98

0,97

0,96

0,95

Hele landet

1,00

1,00

1,00

1,00

Kommuner i Region Hovedstaden


0,98


0,98


0,98


0,98

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Skat/service-forholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges set i forhold til den service, som kommunen tilbyder.

Tallene fra Social- og Indenrigsministeriets nøgletal er et såkaldt beregnet skat/serviceforhold, og er udelukkende er baseret på driftsudgifter. Det almindelige skat/service-forhold er dermed følsomt overfor udsving i anlægsbudgetterne i det enkelte år.

Skat/service-forholdet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have en skat/service-forhold over, under eller lig med 1. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver, at kommunen tilbyder en relativ høj service ift. den beskatning, som borgerne oplever, mens et niveau større end 1 betyder, at borgerne i kommunen betaler en relativ høj skat set ift. den service, som kommunen tilbyder.

Skat/service-forholdet er et udtryk for kommunernes forskellige økonomiske vilkår. Skat/service-forholdets niveau kan således henføres til to faktorer - kommunens beskatningsgrundlag og/eller kommunens udgiftsbehov. Et lavt beskatningsgrundlag i kommunen vil have tendens til at give et højt beskatningsniveau, som medfører et skat/service-forhold større end 1. Det skyldes, at kommuner med lavt beskatningsgrundlag er nødt til at fastsætte højere skatteprocenter for at opnå det tilstrækkelige provenu. Høje udgiftsbehov vil ligeledes trække i retning af et skat/service-forhold større end 1, eftersom større behov med de samme udgifter vil udtrykke et lavere serviceniveau. Et lavt beskatningsgrundlag og høje udgiftsbehov vil således alt andet lige medføre et højt niveau for skat/service-forholdet. Et lavt niveau for skat/service-forholdet skyldes omvendt et højt beskatningsgrundlag og/eller lave udgiftsbehov.

Som det fremgår af tabellen har Dragør et skat/serviceforhold under eller lig landsgennemsnittet i perioden 2012-2015, svarende til forholdet mellem borgernes beskatning, og den service, som kommunen tilbyder. Det betyder at Dragør i årene 2012-2015 har haft et relativt højere serviceniveau sammenholdt med kommunens skatteniveau, end landsgennemsnittet. Kommunerne i Region Hovedstaden har i gennemsnit haft relativt højere serviceniveau sammenholdt med kommunernes skatteniveau. Det samme gør sig gældende for Allerød og Tårnby, mens Vallensbæk i perioden har haft et relativt lavere serviceniveau sammenholdt med kommunens skatteniveau.

Beskatningsgrundlag

Som det fremgår af tabellen nedenfor har Dragørs gennemsnitligt beskatningsgrundlag pr. indbygger været stigende i perioden 2012 til 2015.


Tabel 9: Beskatningsgrundlag pr. indbygger


Kr.

2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

219.418

240.631

249.658

250.110

Tårnby Kommune

176.399

186.125

190.319

190.924

Vallensbæk Kommune

180.587

198.011

214.493

203.312

Dragør Kommune

216.349

234.595

240.836

246.746

Hele landet

162.927

172.266

175.119

177.786

Kommuner i Region Hovedstaden

186.530

199.271

202.033

204.643

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Dragørs beskatningsgrundlag er således noget højere end såvel gennemsnittet blandt kommunerne på landsplan og gennemsnittet blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Blandt kommunerne i sammenligningsgrundlaget er det således kun Allerød, der i perioden 2012 til 2015 har et højere beskatningsgrundlag end Dragør Kommune. Det kan bemærkes at samtidig med at Dragørs beskatningsgrundlag er steget i perioden 2012 – 2015, er serviceniveauet også steget sammenlignet med landsgennemsnittet.

Nedenstående tabel viser, at Dragør i perioden 2012 - 2015 har fastlagt et beskatningsniveau under landsgennemsnittet. I samme periode ligger beskatningsniveauet over det gennemsnitlige beskatningsniveau for kommunerne i Region Hovedstaden.

I perioden 2012 til 2015 har Dragør haft et lavere beskatningsniveau end Vallensbæk. Dragørs beskatningsniveau har imidlertid i samme periode ligget over Tårnby Kommunes.


Tabel 10: Beskatningsniveau (pct.)


Pct.

2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

25,03

23,99

23,99

24,01

Tårnby Kommune

23,61

23,40

23,41

23,24

Vallensbæk Kommune

25,07

24,87

24,88

24,86

Dragør Kommune

24,90

24,75

24,75

24,6

Hele landet

24,91

24,91

24,90

24,91

Kommuner i Region Hovedstaden


24,58


24,38


24,33


24,33

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Beskatningsniveauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat i forhold til kommunens beskatningsgrundlag.

Ved udregningen af det gennemsnitlige beskatningsniveau for flere kommuner er den enkelte kommune vægtet i forhold til kommunens andel af beskatningsgrundlaget.


Kommunens relative udgiftsbehov

Det Socialøkonomiske indeks måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som f.eks. 'Xxxxx 20-59-årige uden beskæftigelse' og 'Xxxxx psykiatriske patienter'. Den præcise definition på Socialøkonomiske indeks (socioøkonomisk indeks) kan findes i Social- og Indenrigsministeriets publikation 'Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2016'.

En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet.


Tabel 11: Socialøkonomisk indeks, (Pct.)


2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

0,47

0,52

0,53

0,53

Tårnby Kommune

0,97

1,04

1,02

1,03

Vallensbæk Kommune

0,66

0,71

0,74

0,74

Dragør Kommune

0,57

0,61

0,58

0,58

Hele landet

1,00

1,00

1,00

1,00

Kommuner i Region Hovedstaden

1,09

1,07

1,06

1,05

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Som det fremgår af opgørelsen har Dragør i perioden 2012 til 2015 et procenttal under 1 og samtidigt et lavere udgiftsbehov end både Tårnby og Vallensbæk. I hele perioden havde Allerød et lavere udgiftsbehov end Dragør.

Dragør havde samtidigt i perioden 2012 til 2015 budgetteret med og realiseret et meget lavere udgiftsbehov end kommunerne på landsplan og i Region Hovedstaden.

Oversigter

Budget

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Resultatoversigt

I hele 1.000 DKK

2016

2017

2018

2019

Det skattefinansierede område

Indtægter: Skatter Generelle tilskud

I alt indtægter:


-882.020

80.998

-801.022


-917.451

90.416

-827.035


-938.270

102.945

-835.325


-963.369

115.715

-847.654


02 Teknisk


32.914


34.072


31.812


31.037

03 Folkeskole

161.931

161.571

160.841

160.713

04 Kultur og Fritid

21.999

21.687

24.360

26.550

05 Børnepasning

81.101

81.103

80.798

80.772

06 Social og Service

172.283

171.741

171.544

171.143

07 Xxxxxxx & Ældre

183.839

183.462

183.424

183.581

09 Forvaltning

115.546

116.766

115.192

115.285

Driftsudgifter i alt

769.613

770.402

767.972

769.081

Driftsudgifter før renter, afdrag, anlæg

-31.410

-56.633

-67.353

-78.572


Renter


-332


216


507


589

Resultat af ordinær driftsvirksomhed

-31.741

-56.418

-66.845

-77.983

Afdrag på lån

15.766

16.109

16.317

16.661

Anlægsudgifter

-70.448

31.097

58.947

25.152

PRIS-/LØN-STIGNINGER 00-06

-

15.389

29.661

44.226

Det skattefinansierede område i alt

-86.424

6.177

38.081

8.055

Det brugerfinansierede område





01 Forsyning

-302

-395

-481

-478

Det skatte- og brugerfinansierede område i alt

-86.726

5.783

37.600

7.577


Finansiering:





Lånoptagelse

-13.935

-16.457

-14.636

-12.341

Finansieringsanvendelse





Øvrige forskydninger

46.022

11.004

11.000

11.000

Ændring i likvide aktiver

-54.639

329

33.963

6.236

+ angiver en udgift, - en indtægt



Strukturel balance ( i løbende priser)

i 1.000 kr.

Budget 2016

Budget

overslagsår 2017

Budget

overslagsår 2018

Budget

overslagsår 2019


A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE





Indtægter





Skatter

-882.020

-917.451

-938.270

-963.369

Generelle tilskud og momsudligning

80.998

90.416

102.945

115.715

INDTÆGTER I ALT

-801.022

-827.035

-835.325

-847.654


Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomheder)





Teknik og anlæg sektor 02

32.914

34.072

31.812

31.037

Folkeskole sektor 03

162.265

161.905

161.175

161.046

Kultur og fritid sektor 04

21.999

21.687

24.360

26.550

Børnepasning sektor 05

81.101

81.103

80.798

80.772

Social service sektor 06

209.408

207.167

207.071

216.170

Ældre, handicappede og sundhed sektor 07+08

183.839

183.462

183.424

183.581

Forvaltning sektor 09

115.546

116.766

115.192

115.285

DRIFTSUDGIFTER I ALT

807.072

806.162

803.832

814.442


RENTER M.V.


-332


216


507


589

Overskud til anlæg og afdrag på lån

5.718

-20.658

-30.985

-32.623

Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhede

-70.147

30.702

58.466

24.673


Afdrag på lån


15.766


16.109


16.317


16.661


Balance*


-48.663


26.153


43.799


8.712


* Balancen angiver + = underskud -= overskud


Anmærkning: Positive tal angiver udgift. Negative tal angiver indtægt.

Tværgående artsoversigt



i hele 1.000 kr.

Budget 2016

Udgift

Indtægt

Samlet resultat


1.160.983

-1.160.983

1

Lønninger

414.283


22

Fødevarer

4.750


23

Brændsel og drivmidl

11.275


27

Anskaffelser

1.307


29

Øvrige varekøb

35.652


40

Tjenesteydelser uden

46.541


45

Entreprenør- og hånd

30.359


46

Betalinger til state

25.999


47

Xxxxxxxxxx til kommu

97.147


48

Betalinger til regio

57.502


49

Øvrige tjenesteydels

55.845


51

Tjenestemandspension

6.596


52

Overførsler til pers

133.612


59

Øvrige tilskud og ov

15.384


6

Finansudgifter

224.732


71

Egne huslejeindtægte


-10.353

72

Salg af produkter og


-41.419

76

Betalinger fra state


-39.150

77

Xxxxxxxxxx fra kommu


-21.664

79

Øvrige indtægter


-120.611

8

Finansindtægter


-895.270

86

Statstilskud


-32.516

91

Overførte xxxxxxxxx

14.761


92

Overførte varekøb

340


97

Interne indtægter

-15.100



Hovedoversigt


i hele 1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

Udgifter

Indtægter inkl. refusion

Udgifter

Indtægter inkl. refusion

Udgifter

Indtægter inkl. refusion

Udgifter

Indtægter inkl. refusion

A. DRIFTSVIRKSOMHED

01 Forsyning

02 Teknisk anlæg

03 Folkeskole Heraf refusion

04 Kultur og Fritid 05 Børnepasning

06 Social og Service Heraf refusion

07 Sundhed & Ældre 09 Forvaltning

Driftsvirksomhed i alt

Heraf refusion

B. ANLÆGSVIRKSOMHED

0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

1. Forsyningsvirksomheder mv.

2. Transport og infrastruktur

3. Undervisning og kultur

4. Sundhedsområdet

5. Sociale opgaver og beskæftigelse

6. Fællesudgifter og administration

Anlægsvirksomhed i alt

PRIS-/LØN-STIGNINGER 00-06

C. RENTER (7.22.05-7.58.78)

D. BALANCEFORSKYDNINGER

Forøgelse i likvide aktiver (8.22.01 - 8.22.11) Øvrige balanceforskydninger (8.25.12 - 8.52.62)

Balanceforskydninger i alt

E. AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING-FORPLIGTELSER (8.55.63-8.55.79)

SUM (A + B + C + D + E) og P/L

F. FINANSIERING

Forbrug af likvide aktiver (8.22.01 - 8.22.11) Optagne lån (8.55.63 – 8.55.79)

Tilskud og udligning (7.62.80 – 7.62.86) Refusion af købsmoms (7.65.87) Skatter (7.68.90 – 7.68.96)

Finansiering i alt

BALANCE


11.981 -12.283


12.135 -12.529


12.048 -12.529


12.050 -12.528

40.262 -7.348

42.451 -8.379

40.194 -8.382

39.432 -8.395

176.871 -14.940

176.512 -14.940

175.781 -14.940

175.653 -14.940

-334

-334

-334

-334

22.798 -799

22.486 -799

25.159 -799

27.348 -799

110.954 -29.852

110.955 -29.852

110.650 -29.852

110.625 -29.852

214.712 -42.429

211.742 -40.001

211.646 -40.101

220.745 -49.602

-37.125

-35.426

-35.526

-45.027

217.665 -33.827

217.310 -33.848

217.257 -33.834

217.414 -33.833

121.957 -6.411

123.178 -6.411

121.603 -6.411

121.696 -6.411

917.199 -147.888

916.766 -146.759

914.338 -146.848

924.963 -156.360

-37.459

-35.760

-35.860

-45.360


4.655 -89.500


12.655 0


47.355 0


15.855 0

0 0

0 0

0 0

0 0

5.084 0

10.390 0

7.604 0

6.309 0

7.234 0

5.615 0

2.100 0

1.100 0

300 0

300 0

0 0

0 0

967 0

1.125 0

876 0

876 0

813 0

1.013 0

1.013 0

1.013 0

19.052 -89.500

31.097 0

58.947 0

25.152 0


17.906 -2.517

34.743 -5.082

52.427 -8.201

3.709 -4.041

4.058 -3.842

4.150 -3.643

4.232 -3.643


54.639 0


0 0


0 0


0 0

0 46.022

0 11.004

0 11.000

0 11.000

54.639 46.022

0 11.004

0 11.000

0 11.000

15.766

16.109

16.317

16.661

1.010.365 -232.866

985.936 -177.874

1.028.496 -180.432

1.023.434 -202.564



0 -329


0 -33.963


0 -6.236

-13.935

0 -16.457

0 -14.636

0 -12.341

150.618 -69.620

175.156 -84.740

181.488 -78.543

191.751 -76.036

0 0

0 0

0 0

0 0

0 -882.020

0 -917.451

0 -938.270

0 -963.369

150.618 -965.576

175.156 -1.018.978

181.488 -1.065.412

191.751 -1.057.982

1.160.983 -1.160.983

1.161.092 -1.161.092

1.209.984 -1.209.984

1.215.185 -1.215.185

Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår


Sammendrag af budget

i hele 1.000 kr.


0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22

25

28

32

38

48

52

55

58

1. Forsyningsvirksomheder m.v.

38

2. Transport og infrastruktur

22

28

32

35

3. Undervisning og kultur

22

30

32

35

38

Heraf refusion

35

4. Sundhedsområdet

62

5. Sociale opgaver og beskæftigelse

22

25

28

32

35

38

46

48

57

58

68

72

Heraf refusion

22

28

38

46

48

57

58

68

Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter


16.810


-2.583


16.673


-2.603


19.224


-2.618


21.322


-2.632

-3

-397

-5

-407

-7

-417

-7

-426

4.955

-1.158

5.114

-1.165

4.955

-1.172

4.959

-1.176

281

-199

281

-201

280

-200

279

-200

6.667

-505

6.632

-505

9.358

-505

11.552

-505

207


206


203


203


104


204


204


104


314

-24

313

-24

310

-24

310

-24

322

-300

322

-300

322

-300

322

-300

3.964

0

3.607

0

3.600

0

3.600

0

11.981

-12.283

12.135

-12.529

12.048

-12.529

12.050

-12.528

11.981

-12.283

12.135

-12.529

12.048

-12.529

12.050

-12.528

29.749

-5.353

32.202

-6.364

29.985

-6.352

29.921

-6.351

13.062


13.097


13.059


13.052


5.154


5.071


4.863


4.813


6.782


9.278


7.320


7.319


4.751

-5.353

4.757

-6.364

4.743

-6.352

4.738

-6.351

195.180

-15.234

194.540

-15.234

193.746

-15.234

193.613

-15.234

168.591

-13.631

168.403

-13.631

167.686

-13.631

167.557

-13.631

3.700


3.522


3.516


3.516


10.525

-213

10.232

-213

10.190

-213

10.183

-213

6.703

-1.381

6.713

-1.381

6.698

-1.381

6.699

-1.381

5.661

-9

5.671

-9

5.657

-9

5.658

-9


-334


-334


-334


-334


-334


-334


-334


-334

67.728

-20

67.008

-20

66.608

-20

66.907

-20

67.728

-20

67.008

-20

66.608

-20

66.907

-20

481.107

-107.790

478.350

-105.383

478.439

-105.469

487.366

-114.970


-3.830


-3.830


-3.830


-3.830

108.960

-29.852

108.967

-29.852

108.677

-29.852

108.651

-29.852

14.586

-1.799

15.005

-1.070

14.944

-1.070

14.944

-1.070

154.973

-33.634

155.345

-33.655

155.692

-33.641

155.549

-33.641

1.030


1.024


1.018


1.018


45.358

-675

45.119

-675

44.865

-675

44.865

-675

20.990

-7.822

20.977

-7.222

20.964

-8.122

20.964

-11.722

19.401

-680

19.684

-680

20.070

-680

18.870

-680

79.496

-14.021

75.914

-14.021

75.902

-14.121

86.197

-16.621

24.841

-11.062

24.841

-9.962

24.841

-9.062

24.841

-12.362

10.830

-4.414

10.831

-4.415

10.825

-4.415

10.825

-4.515

642


642


642


642


0

-37.125

0

-35.426

0

-35.526

0

-45.027


-3.830


-3.830


-3.830


-3.830


-28


-28


-28


-28

0

-675

0

-675

0

-675

0

-675


-4.624


-4.024


-4.924


-8.524


-680


-680


-680


-680

0

-13.770

0

-13.770

0

-13.870

0

-16.370

0

-11.062

0

-9.962

0

-9.062


-12.362

0

-2.456

0

-2.457

0

-2.457

0

-2.557

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter


114.644


-4.626


115.858


-4.627


114.288


-4.626


113.783


-4.626

4.128


4.131


4.114


4.114


94.038

-4.626

94.978

-4.627

93.648

-4.626

93.293

-4.626

633


633


632


632


15.845


16.116


15.894


15.745


917.199

-147.888

916.766

-146.759

914.338

-146.848

924.963

-156.360

4.655

-89.500

12.655


47.355


15.855


625

-89.500

625


625


625


4.030


12.030


46.730


15.230


5.084


10.390


7.604


6.309


2.584


7.573


4.788


3.492


2.500


2.816


2.816


2.816


7.234


5.615


2.100


1.100


7.234


5.615


2.100


1.100


300


300






300


300






967


1.125


876


876


875


1.125


625


625


92




251


251


813


1.013


1.013


1.013


813


1.013


1.013


1.013


19.052

-89.500

31.097


58.947


25.152


0

0

17.906

-2.517

34.743

-5.082

52.427

-8.201

3.709

-4.041

4.058

-3.842

4.150

-3.643

4.232

-3.643

54.639

46.022

0

11.004

0

11.000

0

11.000


15.766



16.109



16.317



16.661


150.618

-965.576

175.156

-1.018.978

181.488

-1.065.412

191.751

-1.057.982

1.160.983

-1.160.983

1.161.092

-1.161.092

1.209.984

-1.209.984

1.215.185

-1.215.185

i hele 1.000 kr.


6. Fællesudgifter og administration

42

45

48

52

Driftsvirksomhed i alt

0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

25

32

2. Transport og infrastruktur

28

35

3. Undervisning og kultur

22

4. Sundhedsområdet

62

5. Sociale opgaver og beskæftigelse

25

32

6. Fællesudgifter og administration

45

Anlægsvirksomhed i alt

PRIS-/LØN-STIGNINGER 00-06

RENTER (7.22.05-7.58.78)

Balanceforskydninger i alt

AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING- FORPLIGTELSER (8.55.63-8.55.79)

Tilskud, udligning og skatter

BALANCE

Takstoversigt 2016

Dragør Kommue - Takstblad

2016


Kr. (aktuelle års pl)


Daginstitutioner


(opkrævning over 11 mdr. – xxxx xxxxxxxxxxxx):


Dagpleje

2.871

Vuggestuer

3.299

Børnehaver

1.798

SFO

1.119

Fritidsklub, pr. måned i 12 måneder

480

Frokostordning, vuggestuer

901



Medlemskontingent:


Ungdomsklub

0



Søbadeanstalten


Voksne, enkelt billet

20

Voksne, sæsonkort

210

Børn, enkelt billet

10

Børn, sæsonkort

80



Renovationsgebyr (årligt): excl. moms


Husholdningsaffald


Posetømninger

1.750

Ekstraposer

651

Hjemmekompostering basis (14 dages)

1.425

Hjemmekompostering ekstra (14 dages + 13 poser)

1.587

Postetømning haveforeninger

1.113

Posetømning sommerhuse

1.188

Container 360 ltr.

3.597

Container 660 ltr.

6.407



Erhvervsaffald


Administrationsgebyr pr. enhed

475

Dagrenovation, posetømning, uge

651

Dagrenovation ekstraposer

651

Container 360 ltr.

1.874

Container 660 ltr.

3.436



Genbrugsplads, erhverv


Personbil

160

Kassevogn

220

Ladvogn

370

Personbil, Årsbonnement, ubegrænset antal besøg

5.800

Kassevogn, Årsbonnement, ubegrænset antal besøg

10.500

Ladvogn, Årsbonnement, ubegrænset antal besøg

15.700

Farligt affald 0 - 10 kg

80

Farligt affald 10 – 25 kg

170



HAVNEN


Fartøjer under 10 m. længde, pr. døgn

145

Fartøjer på 10 – 15 m. længde

170

Fartøjer på over 15 m.

305

Rabatkort gældende for 10 døgn for fartøjer Under 10 m. længde.

1.160

Rabatkort gældende for 10 døgn for fartøjer ml. 10 og 15 meter

1.360

Rabatkort gældende for 10 døgn for fartøjer over 15 meter

2.440

Afgift ved opkrævning på broer

50

chipkort til strøm og badefaciliteter

50

Landingsafgift af fisk. Af lastens pris

2,85 pct.

Løs pladsleje pr. m2 pr. påbegyndt uge

25



Erhvervsfartøjer under 25 m. længde – pr. døgn

550

Erhvervsfartøjer over 25 m. længde – pr.m2/døgn

4

Erhvervsfartøjer pr. m² båd

150



Lystfartøjer pr. m² plads


Takstklasse A

230

Takstklasse B

175

Takstklasse S (Stor) både > 13,5 m l.o.a.

325



Lystfartøjer pr. plads


Dragør Kommue - Takstblad

2016


Kr. (aktuelle års pl)


Takstklasse C

2.300

Takstklasse D

800



Pramplads, pr. plads

200

Sejljoller på land, pr. plads

1.200

Vinterliggere, pr. m² båd

160

Areal til fiskeskure og lignende, pr. m²

70

Areal til havebrug, pr. m²

60

Areal til særligt pladskrævende erhverv, pr. m²

70

Areal til øvrige erhverv, pr. m²

140



Vinteropbevaring af mast.

u/b



Administrationsgebyr ved optagelse på venteliste

315

Årligt ventegebyr

200

Opkrævningsgebyr

255

Arbejdsafgift. pr. påbegyndt time

450



Indskud takstklasse A

6.700

Indskud takstklasse B

3.600

Indskud takstklasse C og D

2.100

Indskud takstklasse S

15.500



Brug af slæbested pr. bomåbning

40



Betaling af el

købspris

+ 25 %



Salg af diesel

Dagspris

Beddingsafgift pr. ton de første 5 tons

1.335

Beddingsafgift pr. ton udover de første 5 tons

140



BIBLIOTEKET


Gebyr ved for sen aflevering af lånte materialer:


De første 2 uger:


Voksne

20

Xxxx

0

Når afleveringsfristen er overskredet med 2 uger, og der sendes hjemkaldelse:


Voksne

50

Børn

15

Når afleveringsfristen er overskredet med 4 uger, og der sendes hjemkaldelse:


Voksne

75

Børn

20

Når afleveringsdatoen er overskredet med 6 uger, betragtes materialet som bortkommet og

regning sendes.


Materialerne erstattes efter bibliotekets standardpriser.




Regning:


Voksne

125

Xxxx

00

Rykker for regning, voksne…

200

Rykker for regning, børn

50

Afhentning

240



Benyttelse af kopimaskine:


A4, pr. kopi

2

A4, pr. farvekopi

5

A3, pr. kopi

4

A3, pr. farvekopi

10



Benyttelse af telefax:


Pr. ark. incl. moms:

10

Modtagelse af telefax på biblioteket, pr. ark

5



Filmklub:


3-7 årige – sæson med 6 film

150

8 årige – sæson med 6 film

150





Musik, billede og dramaskole


Dragør Kommue - Takstblad

2016


Kr. (aktuelle års pl)


Musikskole, 2 måneder af 5 gange

403

Billedskole og Dramaskole, 2 måneder af 3 gange.

265



Dragør Lokalarkiv


Foredrag, rundvisning pr. time

800

Tillæg for arrangementer lørdag/søndag 50%.

980

Prisen gælder arrangementer, hvortil der ikke er offentlig adgang. Arrangementer for kommunens skoler og institutioner indenfor normal arbejdstid er gratis, hvis de finder sted som led i undervisning o.lign.


Rekvirerede ydelser og særlige undersøgelser i arkivets samlinger, pr. time

375

Levering af fotos mm fra arkivets samlinger til kommercielle formål, pr.stk

535

Der henvises til Lokalarkivets hjemmeside mht. øvrige takster og uddybning af takstberegning.




Madservice:


Morgenmad

29

Hovedret

51

Biret

29

Hovedret og biret

70

Aftensmad

41



Daghjemsophold (pr. dag):


Halvdag- plejehjemsbeboere

22

Halvdag-, klienter udefra (ekskl. mad)…

34

Heldag

99

Aflastningsophold (incl. linnedservice)

170

Rehabiliteringsophold (indl. Linnedservice)

170



Servicepriser for beboere på Enggården:


Døgnkost

3.455

Servicepakken (døgnkost + nedenstående)

4.416

Toiletartikler og rengøringsmidler


Rengøringsmidler pr. måned

54

Toiletartikler pr. måned

60

Linnedleje/vask pr. måned

573

Vask af personligt tøj pr. måned

274



Diverse gebyrer:


Vielser udlændinge

500

Nyt sundhedskort

195

Legitimationskort til unge over 16 år

150

Knallertkørekort

120

Folkeregisterattester og adresseoplysninger

52

Rykningsgebyr for betaling af restancer, pr. skrivelse

250

Ejendomsoplysningsskema

400

BBR-udskrift

70



Leje af lokaler til møder, fester og arrangementer:


1/1 dags arrangementer

550

Aftenarrangementer

380

(herudover kan udlejer opkræve betaling for dækning for institutionens ekstraudgifter til medhjælp,

rengøring m.v.)




Stadeleje på offentligt vej- og parkareal:


Fast stadeplads (kr./m2/måned)

276

Kortvarig stadeplads f.eks. ved arrangementer (kr./stade/dag)

138

Juletræstader (kr./sæson)

1.380



Byggetilladelse efter fast time pris:

650

Enfamiliehuse


Sommerhuse


Erhvervs- og etagebyggeri


Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet


Tilbygninger til ovenstående


Andre faste konstruktioner


Dispensationer ved byggesager der i henhold til BR-10 ikke kræver byggetilladelse eller byggemeddelelse




Byggetilladelse/anmeldelse efter fast gebyr:

1.225

Carporte, garager, udhuse, drivhuse, overdækninger mm. uanset størrelse.


Tilbygninger til ovenstående


Dragør Kommue - Takstblad

2016


Kr. (aktuelle års pl)




Rottebekæmpelse


Rottebekæmpelsesgebyr beregnes med en promille af ejendomsværdien

0,019 0/00

af ejendomsv

ærdien



Gebyr for skorstensfejerarbejde:




For første skorsten indtil 10 meters højde

100

For efterfølgende skorstene af højde indtil 10 meter på samme ejendom

79

For skorstene over 10 meter for hver påbegyndt meter over 10 meget yderligere

4



For rensning af: centralkedler

229

For rensning af: brændeovne

115



For skorstene og ildsteder af størrelse fra 35 - 116 kW forhøjes foranstående gebyrer med 50 %, fra 116 -

232 kW forhøjes med 100 % og fra 232 kW forhøjes med 150 %




For rør og kanaler med indtil 35 x 35 cm. indvendigt mål for første meter

53

For efterfølgende påbegyndt meter

26



For rør og kanaler med indvendigt mål på over 35 x 35 cm. betales for første meter

106

For efterfølgende påbegyndt meter

53



For brændpræventivt syn, herunder syn i forbindelse med afmelding af skorsten, betales, uanset antallet

af skorstene på en ejendom.

100



For udfræsningen af skorstene og tilkaldelse til skorstensild betales efter tidsforbrug den, til enhver tid, gældende svendetimeløn samt befodringsgodtgørelse efter samme takst som statens tjenestemænd.




For tilmelding af nye skorstene/ildsteder, også hvis kun én af delene udskiftes

377



Påtegning af prøvningsattest (Brændeovnsbekendtgørelsen).

103



De anførte skorstensfejergebyrer er eksklusiv moms.


Beskrivelse af sektorer

Her følger en beskrivelse af de enkelte sektorers status, udvikling og aktivitetsudvikling i forbindelse med budget 2016. I Dragør Kommune er aktiviteterne inddelt i følgende sektorer:

• Sektor 1- Renovation

• Sektor 2- Teknik og Miljø

• Sektor 3 – Folkeskolen

• Sektor 4 – Kultur og Fritid

• Sektor 5 – Dagtilbudsområdet

• Sektor 6 – Borger og Social

• Sektor 7 og 8 – Ældre, handicappede og Xxxxxxx

• Sektor 9 – Forvaltningen

• Sektor 12 - Anlæg


Sektor 1 – Renovation 1 Status

1.1 Opgaver

I Dragør Kommune bliver der årligt bortskaffet ca. 31.000 ton affald. Halvdelen kommer fra husholdninger. Den anden halvdel kommer fra erhverv.

5.000 ton indsamles ved husstandene, 11.000 ton indsamles via genbrugspladsen og resten bortskaffes via private vognmænd til godkendte modtageranlæg.

1.2 Forskellige affaldstyper: Hvor meget bliver genanvendt?

Der er stor forskel på, hvor meget der genanvendes af de forskellige affaldstyper. Genanvendelsen er næsten 100 % for bygningsaffald og haveaffald, 40 % for erhvervsaffald og 20 % for husholdningsaffald. Det er typisk flasker, papir, pap og grønt affald der genanvendes fra husholdningerne.

Indsamlingen af dagrenovation, storskrald, papir, glas og haveaffald varetages af xxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx. Indsamlingen udbydes i samarbejde med Tårnby Kommune hvert 4. år.

Kommunen er medejer af ARC Amager Ressource Center (tidligere Amagerforbrænding), AV Miljø (kontrolleret losseplads på Avedøre). Erhvervsaffald bliver anvist til godkendte modtageranlæg.


1.3 Aktuelle problemstillinger og forhold der præger budgetperioden

Der er følgende aktuelle problemstillinger på området:

Evt. opførsel af nyt sorteringsanlæg

• Der skal træffes beslutning i ARC (tidligere Amagerforbrænding) regi om eventuel opførsel af et sorteringsanlæg i forbindelse med at der bygges et nyt forbrændingsanlæg.


Forpligtet til at reducere affaldsmængden

• Ejerkommunerne har forpligtiget sig til at arbejde for at reducere affaldsmængden til forbrænding med 10 %.

Disse beslutninger skal træffes i samarbejde med de øvrige ejerkommuner - København, Frederiksberg, Hvidovre og Tårnby.

• Der er godkendt ny affaldsplan for Dragør Kommune. Et centralt mål er at øge genanvendelse af husholdningsaffald til 50 % inden 2022

• Byttemarked på Dragør genbrugspladsbliver videreført i kommunalt regi

2 Udviklingsperspektiver

2.1 Liberalisering af affaldsområdet

Liberalisering af affaldsområdet har været diskuteret gennem flere år. Mulighederne for at andre virksomheder end de kommunale forbrændingsanlæg kan brænde affald diskuteres til stadighed. Muligheden for øget import og eksport af affald til forbrænding er også et aktuelt emne, som har stor betydning for strukturen på forbrændingsområdet.

Nye initiativer som sikrer genanvendelse af de enkelte ressourcer i affaldet kan få væsentlig betydning på de kommunale indsamlingsordninger og bortskaffelse af affald.


3 Budget og aktivitetsforudsætninger

3.1 Teknisk budget

I det følgende vises først Budget for 2016 og budgetoverslagsårene 2017-2019. Tallene er opgjort som nettodriftsudgifter i faste priser (2016-niveau).

Tabel 1: Teknisk budget 2016-19, opdelt på funktioner



Faste priser 2016 pl. (kr.)


Budget

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Budget overslagsår


2016

2017

2018

2019


Administration

U

1.105.029

1.043.358

954.009

953.381

I

-1.395.983

-1.424.802

-1.423.865

-1.422.916


Dagrenovation – restaffald

U

4.866.175

4.963.087

4.963.471

4.963.858

I

-4.870.965

-4.969.087

-4.968.436

-4.967.779


Storskrald og haveaffald

U

678.675

692.735

692.295

91.851

I

-679.339

-693.533

-692.939

-692.339


Glas, papir og pap

U

1.165.077

1.187.200

1.188.330

1.189.468

I

-1.166.225

-1.188.689

-1.189.592

-1.190.503


Farligt affald

U

70.311

71.668

71.654

71.643

I

-70.380

-71.839

-71.812

-71.786


Genbrugsstationer

U

4.095.967

4.176.606

4.177.975

4.179.362

I

-4.100.000

-4.181.509

-4.182.035

-4.182.563

I alt

-301.658

-394.805

-480.945

-478.323


Budgettet er opstillet på baggrund af antal tilmeldte husstande i dagrenovationssystemet, antal virksomheder, som er omfattet af de nye gebyrregler, udgiften til indsamling og behandling af de enkelte affaldsordninger og en prognose for affaldsmængder.

Hver ordning skal ”hvile-i sig-selv” hvilket vil sige, at udgiften for kommunen skal være 0. Derfor opkræves et gebyr for erhverv og et for husstande. Løbende budgetanalyser indgår i affaldsplanlægningen.


3.2 Aktivitetsforudsætninger

Det er kommunernes ansvar at sikre, at bortskaffelse af affald sker miljømæssigt forsvarligt. Det lokale affaldssystem bygger på:

• National lovgivning (regeringens affaldsredegørelse).

• EU lovgivning (flere og flere initiativer kommer herfra).

• Lokalpolitiske valg.

Affaldsplan hvert 4. år

Kommunen skal hvert 4. år udarbejde en affaldsplan, som beskriver, hvordan kommunen vil leve op til forpligtigelserne på området, og hvordan kommunen vil sikre en miljømæssig forsvarlig affaldsbortskaffelse.

Stor frihedsgrad

Der er store frihedsgrader til at tage lokale initiativer på affaldsområdet. Området er brugerfinansieret og taksten fastsættes af kommunalbestyrelsen ud fra princippet om at ”hvile i sig selv”. Dvs. at taksten dækker de udgifter, som kommunen har til planlægning, behandling, bortskaffelse og genanvendelse af affald.

Indsamlingen af affald til forbrænding og genanvendelse er udliciteret til privat vognmand.

Forbrændingsegnet affald og affald til deponering behandles på kommunaltejet anlæg. Resten afsættes til private virksomheder for genanvendelse, oparbejdning eller specielbehandling.

Sektor 2 - Teknik og miljø 1 Status

Opgaver

Sektor 2 omfatter drift og vedligehold af kommunens bygninger, grønne områder, miljø, veje, trafik, kollektiv trafik og havn.

Særlige forhold der præger budgetperioden

Der er to temaer, som i særlig grad vil præge budgetperioden. Det er klimaspørgsmålet og prioritering af vedligeholdelsesindsatsen i forhold til nyanlæg.


Klima

Dragør Kommunes lokale klimastrategi omhandler forebyggelse af klimaændringer gennem udledning af mindre CO2 og tilpasning af kommunen til de konsekvenser, som forventes at ske lokalt over de næste 50-100 år. Lokalt forventes følgende klimaændringer jf. regeringens og FN-klimapanel:

• Havvandsspejlet stiger med ca. 0,5 – 1,0 meter frem til år 2100.

• Hyppigere ekstrem højvande med øget risiko for oversvømmelser.

• Flere og kraftigere storme og regnhændelser.

• Tørre somre og vådere vintre.

• Temperaturstigning på 2-3 grader.

I perioden vil kommunen have fokus på at begrænse CO2 udledning og på at tilpasse kommunen til klimaændringerne. Tilpasning handler om bl.a.:

• Plan for supplerende diger.

• Beredskab ved stormflod.

• Renovering af regnvandskloak, stik og brønde.

• Renovering af regnvandsudløb med tilbageløbsstop

• Renovering af kloakker.

• Kampagner og andre tiltag, som opfordrer borgerne til at forebygge og tilpasse egne forhold til klimaændringerne.

Forebyggelse handler om at reducere udledningen af CO2. Kommunen har i 2010 forpligtet sig til at reducere udledningen med 3 % om året de næste 10 år. Det svarer til 27 % mindre udledning i 2020. Aftalen omfatter i første omgang udledningen som følger af energiforbruget i de kommunale virksomheder – såsom skoler, institutioner, kontorer, vejbelysning, transport. Aftalen er indgået med Danmarks Naturfredningsforening og målene følges med årlige opgørelser som offentliggøres.

Reduktionerne opnås gennem energiforbedringer i de kommunale virksomheder. Kommunalbestyrelsen har igangsat de første projekter, hvor kommunen optager lån til investering og hvor energibesparelsen betaler lånet. Projektet startede i 2010 og den første plan dækker perioden 2010-2014, hvor der investeres i alt 23 mio. kr. Den simple tilbagebetalingstid er ca. 9 år.

Opgaverne består primært i renovering af varme-, ventilations- og belysningsanlæg, efterisolering og udskiftning af vinduer. Indsatsen dokumenteres i kommunens grønne regnskab.

Det er endvidere ideen i strategien, at forebyggelse og tilpasning skal indarbejdes i kommunens eksisterende arbejdsområder, strategien revideres løbende i takt med ny viden om klimakonsekvenser.

Vedligehold i forhold til nyanlæg

Dragør Kommune er på grund af sin beliggenhed mellem vand, skov, land og lufthavn en næsten fuldt udbygget kommune. Kommunen har en stor fysisk kapital i form af bygninger, veje og andre anlæg. Da kommunen er så udbygget, som den er, har vedligehold naturligvis et ganske særligt fokus. Man kan kort opridse målet for vedligeholdelsesarbejdet som; at bevare værdien og funktionen af kapitalen, både dag til dag og over tid. På den måde sikres den daglige brug af bygværkerne samtidig med, at det sikres, at de ikke forgår over årene. Dette fokus giver en daglig funktionalitet, samtidig med, at det er den mest økonomiske måde at sikre den opbyggede fysiske kapital. Eksempelvis koster det 2-3 gange mere at genoprette en vej i forhold til at holde den ved lige.

Der vil derfor fortsat være fokus på, hvordan den fysiske kapital sikres bedst muligt indenfor de give rammer. Det betyder, at nyanlæg og andre helt nye initiativer, først prioriteres efter at de eksisterende rammer er sikrede.

Forvaltningen anlægger 3 perspektiver på udgifterne i forbindelse med anlæg:

1. Vedligehold, renovering og modernisering, dvs. bibeholdelse og genetablering af Dragør Kommunes fysiske kapital i forhold til funktionalitet og værdi.

2. Investering, der ses på om en given udgift kan ”betale sig” over en årrække.

3. Anlæg, nye anlæg som bidrager til eksempelvist sikkerhed, æstetik, serviceforbedringer.

Aktuelle problemstillinger

Udover de overstående temaer er der følgende større projekter som vil præge budgetperioden:


• Hollænderhallen renoveres over de næste 3 år. Projektet omfatter facader, vinduer og overflader. Der sker samtidigt en energirenovering af hallen så forbrug af varme reduceres.

• Udbygning af Dragør Skole Nord fra 2,5 spor til 3 spor. Der bygges en nye bygning som skal rumme 6 klasseværelser, grupperum og fællesarealer. Byggeriet er i gang.

• Ny LED vejbelysning på alle veje. Udskiftningen sker i perioden 2015 – 2018. Projektet udføres som et ESCO-projekt, hvor energibesparelser finansierer udskiftningen.

• Oprensning af grøfter. Grøfterne i Dragør Kommune indgår som en vigtig del af det samlede afvandingssystem i kommunen. HOFOR renovere kloakker, Dragør Kommune renovere regnvandsbrønde og stik og de næste 2 år gennemføres der øget oprensning af grøfter så kommunen bliver mere forberedt på at kunne håndtere øget regnvand.

• Nyt fælles beredskab. Brand og redning varetages fra årsskiftet 2016 af Hovedstadens Beredskab. 8 Kommuner er gået sammen om et nyt fælles beredskab. Det er kommunerne: Dragør, København, Frederiksberg, Albertslund, Glostrup, Brøndby Rødovre, og Hvidovre. De to brandstationer i Dragør fortsætter.

• Ny svømmehal ved Hollænderhallen. Det er planen at den nye svømmehal i Dragør åbner i sommeren 2019. Her vil det være muligt at svømme i et nyt 25 m bassin, i varmtvandsbassin eller at træne og lege i et øvebassin. Det vil også være muligt at hoppe i fra 1- eller 3 m vippen og slutte af i saunaen. Svømmehallen forventes blive lidt større end den gamle svømmehal.

2 Udviklingsperspektiver

Der er fokus på følgende to emner i budgetperioden:

• Muligheden for at optimere brugen af de kommunale institutioner vil blive undersøgt i 2016.

• Der vil blive arbejdet videre med fokus på mindre forbrug af el, vand og varme i de kommunale institutioner for at sikre et fortsat mindre CO2 udledning

3 Budget og aktivitetsforudsætninger

I det følgende vises først budget for 2016 og budgetoverslagsårene 2017-2019. Dernæst vises aktivitetsforudsætninger, der ligger til grund for budgettet fordelt på funktioner. Tallene er opgjort som nettodriftsudgifter i faste priser (2016-niveau).


3.1 Teknisk budget


Tabel 1: Teknisk budget 2016-19



Faste priser 2016 pl. (kr.)


Budget

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Budget overslagsår


2016

2017

2018

2019

Beboelse

-95.825

-95.825

-95.825

-95.825

Erhvervsejendomme og andre faste ejendomme

-597.631

-604.770

-612.156

-616.033

Grønne områder og naturpladser

81.389

79.280

79.351

79.218

Stadion og idrætsanlæg og andre fritidsfaciliteter

752.556

752.006

749.488

749.437

Naturforvaltningsprojekter

207.104

205.819

203.394

203.369

Vedligeholdelse af vandløb

103.872

203.872

203.872

103.872

Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v.

230.993

231.761

231.211

231.176

Skadedyrsbekæmpelse

21.708

21.765

21.723

21.720

Redningsberedskab

3.963.551

3.606.990

3.599.960

3.599.513

Driftsbygninger og -pladser

941.011

935.980

930.859

925.647

Vejvedligeholdelse m.v.

4.182.191

4.099.341

3.891.090

3.841.053

Belægninger m.v.

407.366

407.366

407.366

407.366

Vintertjeneste

564.169

564.169

564.169

564.169

Busdrift

6.566.860

9.062.207

7.104.169

7.103.286

Lystbådehavne m.v.

-722.099

-1.728.094

-1.728.905

-1.733.642

Kystbeskyttelse

120.247

120.146

120.146

120.146


Faste priser 2016 pl. (kr.)


Budget

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Budget overslagsår


2016

2017

2018

2019

Folkeskoler

916.371

915.223

909.701

909.588

Faste ejendomme

3.032.575

3.014.425

2.982.471

2.374.753

Skolefritidsordninger

234.840

234.418

232.868

232.840

Folkebiblioteker

53.350

53.248

52.890

52.883

Museer

32.150

31.531

30.077

30.056

Fælles formål

12.845.014

12.872.348

12.824.782

12.812.822

Integrerede institutioner

116.519

116.319

115.562

115.547

Daginstitutioner

293.725

293.315

291.507

291.472

Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud

143.733

143.480

142.536

142.519

Xxxxxxxxx og beskyttede boliger

313.225

312.730

310.735

310.697

Administrationsbygninger

1.237.352

1.237.339

1.231.500

634.248

I alt

32.913.741

34.071.964

31.812.070

31.037.144


3.2 Aktivitetsforudsætninger

Driftsbudgettet på Teknik og miljøområdet bliver hovedsageligt anvendt til drifts- og vedligeholdelsesopgaver samt finansiering af lovpligtige arbejder. Kommunalbestyrelsen kan selvfølgeligt altid vælge at hæve eller sænke vedligeholdelsesstandarden samt serviceniveauet.


De fleste dele af området er decentraliseret. Det betyder, at overskud eller underskud overføres mellem budgetårene. Det giver gode muligheder for at prioritere indsatsen efter behov og ikke efter aktuelle budgetter.


Det grundlæggende styringsprincip er prioritering af opgaverne indenfor den årlige økonomiske ramme. Dvs. at planerne løbende tilpasses budgetterne. I styringen afsættes en ramme til akutindsats såsom snerydning, udrykning til fx brand, akutte skader på ejendomme mm. Alt afhængig af driftsbudgetterne afsættes der mellem 10 – 50 % af driftsbudgettet til akutarbejder. Det betyder også, at der løbende overføres penge mellem budgetårene.


Nyt økonomistyringssystem

Der er udviklet et nyt økonomistyringssystem i Plan og Teknik. Systemet er sat i drift i sommeren 2011 på Plan og Tekniks område. Systemet giver mulighed for at de enkelte

budgetholdere kan følge eget forbrug og sektorens samlede forbrug måned for måned. Der er tale om et enkelt og overskueligt system som alle budgetholdere skal benytte.

Systemet er indført, fordi sektoren som helhed skal balancere indenfor den samlede økonomiske ramme jf. økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne.


Tabel 2: Aktivitetsforudsætninger


Aktivitet



Bygningsvedligehold

- Bygninger


57.000 m2


Grønne områder


Uændret m2

Redningsberedskab

- Antal udrykninger

- Responstid by

- Responstid land


60 Stk.

10 min

15 min

Veje og trafik

- Sneberedskab

- Vej


18 mand + entreprenør til saltning og fortove


Kollektiv trafik


Tilbud udregnet af Movia


Havn

- Gæstesejlere

- Faste pladser


5.500

Uændret


Miljø


Aktivitetsopgørelse


4. Budgetanalyse

Det fremgår af tabel 3, at Dragør Kommunes udgifter til teknisk service ligger under gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstanden i perioden 2012 til 2015.


Tårnby og Vallensbæk har højere udgifter til teknisk service pr. indbygger i perioden 2013 - 2014. I 2015 har kun Tårnby højere udgifter.

Tabel 3: Bruttodriftsudgifter til teknisk service pr. indbygger

Kr.

2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

3.167

3.237

2.922

2.950

Tårnby Kommune

3.402

3.848

3.405

3.920

Vallensbæk Kommune

3.349

3.593

3.444

3.603

Dragør Kommune

3.644

3.310

3.351

3.689

Hele landet

3.499

3.619

3.592

3.565

Kommuner i Region Hovedstaden

4.032

4.100

3.978

3.930

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.


Det kan oplyses, at nøgletallet dækker over udgifter til jordforsyning, faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, naturfredning, vandløbsvæsen, øvrige miljøforanstaltninger, naturbeskyttelse m.v., redningsberedskab, kollektiv trafik, havne samt vejvæsen.

Sektor 3 - Folkeskolen

1. Status Opgaver

Sektor 3 omfatter kommunens to folkeskoler inklusiv SFO’ er, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), specialundervisning, specialskoler, efterskoler, Musik- og Kulturskole, ungdomsskole, produktionsskoler og befordring af elever.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og specialundervisning er omfattet af det forpligtende samarbejde med Tårnby Kommune, og det styres gennem delaftale 2-1 og 2-2.


1.1 Særlige forhold, der præger budgetperioden

På skoleområdet vil budgetperioden fortsat være præget af den politiske aftale om en landsdækkende skolereform, der er trådt i kraft pr. 1. august 2014.


Ny ledelsesstruktur

I juni 2015 har det politiske niveau truffet beslutning om at tilføre 2,6 mio. pr. år til mere skoleledelse. Det er hensigten, at ledelse i skolen skal tæt på daglig praksis og sikre at både børn og medarbejdere bringes i læring.


Leasingaftale af IT hardware til lærere og pædagoger i folkeskolen

Der er besluttet og bevilget en 4 årig periode med leasing af it hardwareudstyr til de pædagogiske medarbejdere i folkeskolen. Der er bevilget 600.000 kr. hvert år i årene 2015 - 2019


Lokale skolestrukturændringer

Implementeringen af den nye folkeskolestruktur, der blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i januar 2011 vil fortsætte i budgetperioden. Det vedtagne byggeri på Dragør Skole Nord forventes færdiggjort i juli 2016.


Udearealer

Der er i den kommende budgetperiode samlet afsat 7 xxx.xx. til renovering og etablering af skolernes udearealer. Der er et stort behov for at udvikle også på udeområderne, så disse også lægger op til læringsmiljøer. Xxxx skal med reformen have tilbudt en sammenhængende og varieret skoledag, derfor er det vigtigt at udnytte alle de fysiske rum vi har til rådighed, så det lægger op til en varieret dag.


Økonomiske konsekvenser af skolereformen

I aftalen om kommunernes økonomi fra den 13. juni 2013 er det aftalt mellem regeringen og KL, at realiseringen af det øgede timekrav skal ske gennem:

1. Frigjorte ressourcer i SFO (fritidshjem) og klubtilbud

2. Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid

3. Afbureaukratisering

4. DUT-kompensationer

2 Udviklingsperspektiver

I forbindelse med folkeskolereformen er der vedtaget en række indsatsområder i de kommende år. Der vil være fokus på opfølgning og evaluering af de igangsatte indsatser på både skole og SFO området.

Særligt vil det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger få opmærksomhed. Det kræver kompetenceløft i form af praksisnær kursus/uddannelse for begge parter.

De nye ledelsesteam skal etablere sig, finde deres positioner, opgaver og ikke mindst lægge en tydelig retning for de kommende års indsatser.


3 Budget og aktivitetsforudsætninger

I de følgende tabeller vises først budget for 2016 og budgetoverslagsårene 2017-2019. Dernæst illustreres de aktivitetsforudsætninger, der ligger til grund for budgettet fordelt på funktioner. Tallene er opgjort som nettodriftsudgifter i faste priser (2016-niveau).


Tabel 1a: Teknisk budget 2016-19 funktionsopdelt



Faste priser 2016 pl. (kr.)


Budget

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Budget overslagsår


2016

2017

2018

2019

Folkeskoler

96.545.486

96.689.757

96.435.356

96.434.408

Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen

8.686.430

8.570.650

8.412.194

8.319.254

Syge og hjemmeundervisning

342.085

341.348

339.109

339.105

Pædagogisk psykologisk rådgivning

1.587.212

1.562.679

1.536.655

1.536.657

Skolefritidsordninger

29.072.784

29.067.059

28.937.711

28.903.223

Befordring af elever i grundskolen

1.376.448

1.262.108

1.247.373

1.247.359

Specialundervisning - Regionale tilbud

334.966

333.973

331.498

331.495

Kommunale specialskoler

9.882.693

9.834.875

9.760.866

9.760.812

Bidrag til statslige og private skoler

1.651.946

1.645.698

1.632.074

1.632.058

Efterskoler og ungdomskostskoler

1.831.257

1.826.930

1.814.550

1.814.532

Ungdommens Uddannelsesvejledning

2.079.174

2.069.944

2.051.364

2.051.344



Faste priser 2016 pl. (kr.)


Budget

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Budget overslagsår


2016

2017

2018

2019

Specialpædagogisk bistand til voksne

368.491

366.896

363.642

363.640

Produktionsskoler

168.437

165.582

147.475

147.475

Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold

572.381

387.580

405.561

405.561

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

2.958.872

2.968.588

2.962.769

2.962.733

Musikarrangementer

1.841.351

1.843.684

1.836.821

1.836.799

Ungdomsskolevirksomhed

2.631.022

2.634.121

2.626.107

2.626.082

I alt

161.931.035

161.571.472

160.841.125

160.712.537

Tabel 1b: Skolefritidsordninger. Budget 2016-19



Faste priser 2016 pl. (kr.)


Budget

Budget


overslagsår


Budget overslagsår


Budget overslagsår


2016

2017

2018

2019

Skolefritidsordninger





Fællesudgifter og -indtægter

25.697.675

25.698.891

25.591.283

25.556.826

SFO Dragør Nord/Xxx, i alt

1.809.767

1.806.845

1.796.035

1.796.018

Nordstrandens SFO

382.593

381.777

379.292

379.286

Blushøj SFO

265.638

265.156

263.510

263.508

Jægervejens SFO

251.974

251.485

249.891

249.890

Xxxxxxxx SFO

484.974

484.996

482.943

482.939

Strandengens SFO

424.588

423.431

420.399

420.395

SFO St. Xxxxxxx, i alt

1.565.342

1.561.323

1.550.393

1.550.379

Kirkevejens SFO

504.964

504.085

500.995

500.990

Tulipanen SFO

223.538

222.969

221.418

221.418

Sølyst SFO

250.842

250.349

248.753

248.752

Hovedgaden SFO

585.998

583.920

579.227

579.219

I alt

29.072.784

29.067.059

28.937.711

28.903.223



Aktivitet


2013/

2014


2014/

2015


2015/

2016


2016/

2017


2017/

2018


2018/

2019


2019/

2020


Elevtal


2017


2003


1914


1952


1950


1926


1904

3.2 Aktivitetsforudsætninger Tabel 2: Aktivitetsforudsætninger


Kilde: Dragør Kommunes Elevtalsprognose 2015

Budgetanalyse

I det følgende foretages en budgetanalyse, hvor Dragør Kommunes udgifts- og aktivitetsudvikling for perioden 2012-2015 sammenholdes med den gennemsnitlige udvikling i hele landet, kommunerne i Region Hovedstaden, nabokommunen Tårnby samt to kommuner med samme rammevilkår som Dragør. Det gælder Allerød og Vallensbæk Kommuner.

Data anvendt til benchmarking er hentet fra Danmarks Statistik samt Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Sammenligningsgrundlaget er regnskabstal for 2012 - 2014 samt budgettal for 2015, medmindre andet er angivet. Analysens generelle konklusioner og tendenser skal læses med forbehold for den usikkerhed, der er forbundet med budgettal og generelle forskelle i kommunernes konteringspraksis.

De overordnede udgifter til folkeskolen pr. elev er gengivet i tabellen nedenfor:


Tabel 3: Udgifter til folkeskolen (brutto) pr. elev


Kr.

2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

67.920

62.851

65.663

66.873

Tårnby Kommune

59.933

61.146

65.490

64.408

Vallensbæk Kommune

55.436

56.747

58.864

60.815

Dragør Kommune

49.051

46.685

52.003

48.517

Hele landet

60.782

59.932

64.713

64.922

Kommuner i Region Hovedstaden


62.927


62.413


67.133


66.829

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.


Tabellen viser, at udgifterne til folkeskolen pr. elev var lavere i Dragør i hele perioden sammenlignet med både landsgennemsnittet og gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden, såvel som de tre sammenligningskommuner.

Forklaringen på Dragør Kommunes folkeskolers lave udgiftsniveau kan være flere, men i hvert fald medfører lærernes undervisningsandel ud af den samlede arbejdstid, at udgiftsniveauet holdes nede.

Med til vurderingen af kommunernes udgiftsniveau hører også en vurdering af kommunernes skolestruktur. Nedenfor ses udviklingen i skolestørrelser og klassekvotienter sammenholdt med sammenligningskommunerne.

Tabel 4: Antal skoler og gennemsnitligt antal elever pr. skole


Xxxxx elever

Antal skoler 2015

2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

6

566

595

594

577

Tårnby Kommune

8

000

000

000

583

Vallensbæk Kommune

3

639

649

658

666

Dragør Kommune

2

000

000

000

937

Hele landet

1.197

424

442

445

454

Region Hovedstaden

258

580

605

608

616

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

*Siden d. 1. august 2011 har der været 2 skoler i Dragør Skolevæsen.


Som det fremgår af ovenstående tabel, har Dragør Kommune store skoler sammenlignet med landsgennemsnittet.

Ved gennemførelsen af den nye skolestruktur pr. 1. august 2011 fik Dragør Kommune to skoler med et elevtal, der placerer dem i gruppen af større folkeskoler. Etableringen af større skoleenheder ved sammenlægning af to eller flere folkeskoler er en tendens, der genfindes i mange af landets kommuner.

Det fremgår imidlertid af nedenstående tabel, at Dragør har forholdsvis gennemsnitlige klassekvotienter.


Tabel 5: Gennemsnitlig klassekvotient


Elever

2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

20,5

21,4

23,0

24,5

Tårnby Kommune

21,8

21,9

20,6

19,3

Vallensbæk Kommune

23,2

23,0

23,0

23,4

Dragør Kommune

21,8

22,0

22,6

22,9

Hele landet

21,3

21,5

21,6

21,7

Kommuner i Region

22,2

22,3

22,3

22,4

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.


Blandt sammenligningskommunerne har Vallensbæk højere klassekvotienter end Dragør i hele perioden, og Allerød har en højere klassekvotient end Dragør fra 2014. I de kommende år vil den gennemsnitlige klassekvotient på landsplan givetvis stige som følge af skole- og sporsammenlægninger.

Kommunalbestyrelsen traf i april 2012 en beslutning om at reducere sporantallet i Dragør Kommune fra 8 til 7 spor på de årgange, hvor det er muligt, hvilket fortsat vil øge den gennemsnitlige klassekvotient.

Afslutningsvis medtages i nedenstående tabel kommunens andel af privatskoleelever. Der er aktuelt ingen privatskoler i Dragør Kommune. Det kan være en forklaring på den meget lave andel af privatskoleelever i hele perioden sammenlignet med både sammenligningskommunerne, kommunerne i hele landet og i Region Hovedstaden.


Tabel 6: Privatskoleelever pr. 100 elever


Elever

2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

5,2

4,9

5,1

5,1

Tårnby Kommune

8,5

8,4

8,8

9,0

Vallensbæk Kommune

6,1

6,7

6,6

6,6

Dragør Kommune

3,1

3,1

3,3

3,3

Hele landet

15,8

16,2

16,7

17,0

Region Hovedstaden

18,5

18,8

19,4

19,6

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Sektor 4 - Kultur og Fritid


1 Status

1.1 Opgaver

Sektor 4´s opgaver er drift af Hollænderhallen, øvrige idrætsanlæg, Kongelundshallen, Søbadet og Kongelundsfortet.

Desuden rummer området drift af bibliotekerne, lokalarkivet og kulturelle aktiviteter herunder tilskud til museum, biograf og andre kulturelle opgaver samt folkeoplysningsområdet.


1.1 Særlige forhold, der præger budgetperioden Bibliotekerne

Dragør Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig væsentligt, og der vil derfor være øget behov for kompetenceudvikling af personalet.

Borgerne efterspørger i stigende grad de digitale tilbud, e-bøger, netlydbøger, filmstriben m.v.

Da brugen af disse afregnes pr. download/streaming er det nødvendigt at sætte ”kvoter” på benyttelsen for at kunne styre økonomien på dette område.

Bibliotekets rolle som lokalt mødested – for både formelle og mere uformelle møder - vil være i fokus, og der satses derfor på et øget samarbejde med andre – f.eks. oplysningsforbund, Folkeuniversitetet, frivillige – for at skabe et differentieret tilbud af kulturelle arrangementer.

Biblioteket skal fortsat medvirke til at styrke borgernes IT-kompetencer/digitale dannelse, det gælder både børn, unge, voksne og ældre. Der vil fortsat være tilbud om rådgivning i IT-cafe herunder nogle med særlige temaer samt holdundervisning og mulighed for at ”booke en bibliotekar”. På baggrund af folkeskolereformen vil biblioteket udvikle samarbejdet med folkeskolen med tilbud om undervisningsforløb for udvalgte klassetrin både med besøg i klasserne eller skolebiblioteket og som hidtil med biblioteksorientering på folkebiblioteket.

I 2016 er det planlagt, at både folke- og skolebiblioteker i lighed med de fleste af landets kommuner overgår til Nyt Fælles Bibliotekssystem. På folkebiblioteket er der afsat 300.000 kr. i budget 2016 til konvertering til nyt system, som indføres i efteråret 2016.


Folkeoplysningsområdet

I 2012 blev Dragør Kommunes lovpligtige Folkeoplysningspolitik vedtaget. Kommunalbestyrelsen besluttede at nedsætte et nyt Folkeoplysningsudvalg og uddelegere en række beføjelser til udvalget:

Anvisning af lokaler – Regler for anvisning af lokaler – Regler om lokaletilskud til den folkeoplysende voksenundervisning – Regler om lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde – Regler om aktivitetstilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde og den folkeoplysende voksenundervisning.

Folkeoplysningsoplysningsudvalget blev i 2013 bedt om at foretage en revision af de gældende lokale- og banefordelingsregler kaldet ”Banefordelingskriterier for Hollænder-

/Kongelundshallen og skolens gymnastiksale”. Et kommissorium for arbejdet blev politisk vedtaget i august 2013. Arbejdet fortsætter i 2016.

Der blev med budget 2015 afsat midler til etablering af en multibane ved Hollænderhallen. Vi har i det forgangne år fået udarbejdet en helhedsplan for alle udearealer omkring kommunens skoler. Dette har givet anledning til at der i budget 2016 er afsat yderligere 3. mio. kr.

Processen omkring dette sættes i værk i begyndelsen af 2016.

Der er i budget 2016 – 19 afsat 65 mio. kr. til etablering af en ny svømmehal ved Hollænderhallen. Dette arbejde sættes i værk i primo 2016 og svømmehallen forventes færdiggjort i 2019. Der er tale om en anlægsudgift.

Der er også i budget 2016 -19 afsat 13,3 mio. kr. til renovering af Hollænderhallen både indvendige og udvendige flader. Dette arbejde sættes også i værk primo 2016.


2 Udviklingsperspektiver

Udadvendte aktiviteter og indsatsområder

Der vil i de kommende år fortsat blive arbejdet på at udvikle aktiviteterne ved og omkring Kongelundsfortet med bl.a. følgende projekter:

• Forhindringsbane for børn ved Artillerihøjen

• Klatrevæg på bagsiden af Kongelundshallen

• Shelterlandsby

• Yderligere renovering af bygningsmassen på Kongelundsfortet

• Få skabt klarhed over fredningens omfang og hvilke muligheder fortet rummer.

Udgifterne søges hovedsageligt dækket via fonde mv. Da en del fondsmidler forudsætter, at kommunen selv dækker en del af de samlede udgifter, kan en realisering af nogle af projekterne være afhængig af, at kommunen finder midler til egenfinansieringsdelen.

Derudover vil der i den kommende årrække blive arbejdet med afdækning af, hvilke muligheder der er for:

• Etablering af en satellitfunktion til Vestamager Naturcenter.

• Etablering af samarbejde med foreninger mv. i kommunen

• Anvendelse af Kongelundsfortet til udeskole for kommunens skoler

Der er fra politisk side stillet ønske om, at der udarbejdes en inddragelsesproces med borgerne i Dragør om de fremtidige faciliteter og anvendelsen af disse i en moderne kommune. Dette arbejde påbegyndes primo 2016.


3 Budget og aktivitetsforudsætninger

I de følgende tabeller vises først budgettet for 2016 og budgetoverslagsårene 2017-2019, og dernæst aktivitetsforudsætninger, der ligger til grund for budgettet fordelt på funktioner.

Tallene er opgjort som nettodriftsudgifter i faste priser (2016-niveau).

3.1 Teknisk budget

Tabel 1: Teknisk budget 2016-19 funktionsopdelt


Faste priser 2016 pl. (kr.)


Budget

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Budget overslagsår

2015-18 i 2015 P/L

2016

2017

2018

2019

Andre fritidsfaciliteter

540.226

539.567

536.466

536.652

Andre kulturelle opgaver


266.414


265.618


263.596


263.686

Biografer

90.006

90.269

90.144

90.175

Folkebiblioteker

10.258.443

9.965.667

9.923.378

9.916.557

Folkeoplysende voksenundervisning


569.378


569.379


569.379


569.379

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde


1.302.138


1.307.877


1.305.146


1.305.823

Fælles formål

345.381

346.130

342.846

343.160

Lokaletilskud

665.714

665.714

665.714

665.714

Museer

3.092.005

3.101.022

3.096.731

3.097.795

Stadion og idrætsanlæg

4.869.285

4.835.585

7.566.748

9.760.808

I alt

21.998.990

21.686.828

24.360.148

26.549.749


Folkebibliotekerne

Biblioteksloven er en rammelov, så det er en lokal opgave at definere bibliotekets profil, målsætninger og struktur inden for lovens rammer.


Biblioteksloven forpligter alle kommuner til at drive et folkebibliotek. Loven fastslår, at kommunen er forpligtet til at oprette filialer eller andre betjeningstilbud, hvor dette findes hensigtsmæssigt. Det er ifølge loven folkebibliotekets opgave at give adgang til kultur- og vidensprodukter i bred forstand, hvilket i praksis vil sige bogligt og trykt materiale samt digitale materialer i form af musikbærende materialer, multimedier, informationsdatabaser og internet. Bibliotekets almene service skal være gratis for brugerne, men der kan opkræves afgifter for overskridelse af lånetiden, erstatning for bortkomne materialer, entré ved kulturelle arrangementer m.v.

Museer

Museum Amager er en selvejende institution, og museets formål og ansvarsområde er bestemt af museumsloven samt museets vedtægter. Som en betingelse for at bevare sin status som statsanerkendt museum og dermed oppebære et statstilskud, må museet opfylde en række krav inden for følgende hovedområder:

1) Indsamling 2) Registrering 3) Bevaring 4) Forskning og 5) Formidling.

Stadion og Idrætsanlæg

Udviklingen i udgifter for Stadion og Idrætsanlæg indeholder også drift af svømmehal. området stiger derfor fra 4,8 mio. kr. i 2017 til 7,6 mio. kr. i 2018 og 9,8 mio. kr. i 2019. Denne stigning skyldes den nye svømmehal.


4 Budgetanalyse

Som det fremgår af nedenstående tabel, har Dragør Kommune forholdsvis høje udgifter til biblioteksvæsenet. Dragørs udgifter pr. indbygger er således i perioden 2012 til 2015 højere end gennemsnittet for hele landet og for kommunerne i Region Hovedstaden.


Tabel 2: Biblioteksudgifter pr. indbygger


Kr.

2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

578

631

654

601

Tårnby Kommune

750

751

774

746

Vallensbæk Kommune

504

515

479

460

Dragør Kommune

742

742

707

726

Hele landet

452

451

451

447

Region Hovedstaden

543

536

534

522

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Dragørs biblioteksudgifter pr. indbygger var i perioden 2011 til 2014 højere end i Allerød og Vallensbæk, men lavere end i Tårnby.


Tabel 3: Udgifter til kultur pr. indbygger


Kr.

2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

648

672

638

704

Tårnby Kommune

507

514

510

508

Vallensbæk Kommune

284

299

372

334

Dragør Kommune

415

407

427

464

Hele landet

674

689

697

611

Region Hovedstaden

564

585

578

536

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Dragørs udgifter til kultur ligger i perioden 2012 til 2015 under gennemsnittet for såvel kommunerne i hele landet som for kommunerne i Region Hovedstanden. Dragørs udgifter var desuden lavere end udgifterne i Allerød og Tårnby. Vallensbæk Kommune har alle år haft et udgiftsniveau, der ligger under Dragørs udgiftsniveau.

Dragør kommune har desuden relativt lave udgifter til sports- og fritidsaktiviteter pr. indbygger. Dragør har således perioden 2012 til 2015 haft et udgiftsniveau under såvel lands-

og regionsgennemsnittet som under de øvrige kommuners udgiftsniveau i sammenligningsgrundlaget.

Tabel 4: Udgifter til sport og fritid pr. indbygger


Kr.

2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

1.226

1.216

1.270

1.201

Tårnby Kommune

1.665

1.695

1.725

1.736

Vallensbæk Kommune

1.971

1.924

1.960

2.202

Dragør Kommune

787

762

1.029

943

Hele landet

1.433

1.435

1.429

1.378

Region Hovedstaden

1.616

1.601

1.580

1.519

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Sektor 5 – Dagtilbudsområdet

1.1 status Opgaver

Dagtilbud er samlebetegnelsen for de forskellige typer af tilbud, der findes til børn indtil skolealderen. Dagtilbud dækker over vuggestue, dagpleje, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. Tilbud til børn i skolealderen hører under betegnelsen fritidshjem eller SFO (sektor 3). Til større børn og unge er der socialpædagogiske fritidstilbud i form af fritids- og ungdomsklub.

Reglerne om dagtilbud og fritidshjem samt reglerne om klubtilbud findes i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (”Dagtilbudsloven”). Formålet med denne lov er bl.a. at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Af dagtilbudsloven fremgår, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Dagtilbudsloven stiller også krav om udarbejdelse af pædagogiske læreplaner for alle typer institutioner på 0-6 års området. De pædagogiske læreplaner skal give rum for børns leg, læring og udvikling, de skal beskrive eksempler på relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der kan understøtte målene, og det skal fremgå hvordan læreplanen bliver evalueret. Dagtilbuddene skal desuden udarbejde børnemiljøvurderinger og de skal sprogvurdere børnene, det er institutionerne med de 3-6 årige børn, der laver sprogvurderinger.


1.1 Særlige forhold, der præger budgetperioden

Kravene til kvaliteten i de pædagogiske kerneydelser vokser. De kommunale dagtilbud er ikke længere kun et tilbud om dagpasning, men handler også om børns læring og udvikling. Det udmønter sig bl.a. i lovgivning med krav om pædagogiske læreplaner, sammenhængende børne- og ungepolitik, børnemiljøvurderinger, sprogvurderinger og fokus på udsatte børn og deres læring og ikke mindst inklusion.

Institutionsområdet opleves som presset på normeringerne. Både store og små institutioner har reduceret tiden til pædagogiske aktiviteter med børnene og pædagogisk udvikling.

Der er fra regeringens side med Økonomiaftalen for 2015 afsat midler henover de næste tre år til ansættelse af flere pædagoger på 0-6 års området. Dagtilbuddene i Dragør Kommune får tildelt pædagoger fordelt forholdsmæssigt til området.

Hele institutionsområdet gennemgår pt. et meget stort uddannelsesprogram både i inklusion og i sprogvurderinger (gennem vores forskningsprojekt om indikatorer for ordblindhed), hvor samtlige personaler uddannes i længere efteruddannelsesforløb. Dette er meget tidskrævende for området og vil betyde, at de næste to-tre år vil der være færre hænder i institutionerne, mens det øvrige personale er på efteruddannelse.

0-3 årsområdet har søgt og fået midler til et projekt udformet som et udviklingsforløb i dagtilbuddene med overskriften ”Tidlig opmærksomhed og pædagogisk praksis i forhold til sprogudvikling”, TOPS.

Arbejdet i dagtilbud med at understøtte de 0 – 3 årige børns sproglige og relationelle udvikling er underbelyst i forskningen og i den pædagogiske litteratur. Interessen for børns sprogtilegnelse har ofte taget udgangspunkt i børnenes kompetencer til at læse og skrive (fx i PISA undersøgelserne) og hvordan aktiviteterne i børnehaven kan føre frem til at støtte børnenes læsefærdigheder i skolen. Der har været mindre interesse for sprogtilegnelsen hos de helt små børn og for betydningen af det, der sker i mødet mellem barnet og dagtilbuddet tidligt i barnets liv.

I TOPS vender vi det hele om ved at undersøge og udvikle det pædagogiske arbejde med de helt små børns sprog og relationer. Ved at udvikle og beskrive dette arbejde kan vi så medvirke til, at børnehaverne – og senere skolerne - bygger oven på barnets tidlige erfaringer på en måde, så disse fortsat udvikles og udvides.

Børnehaverne, de integrerede institutioner og indskolingen har søgt midler til et projekt ”Den røde tråd”, der har fokus på overgangen fra børnehave til skole. ”Den røde tråd” handler om at udvikle resiliensfremmende læringsmiljøer og sætter fokus på udvikling af en fælles grundfaglighed for pædagoger og lærere. Hensigten er at udvikle et bæredygtigt fundament for praksisudvikling på tværs af organisationer og professioner. Med en fælles grundfaglighed får pædagoger og lærere et fælles fagligt fundament, som kan fremme børnenes udvikling af robusthed (resiliens). Opgaven er derfor at udvikle en fælles faglighed ”den røde tråd” i det praktiske, pædagogiske og tværprofessionelle arbejde med børn, imens de bevæger sig fra børnehave til fritidstilbud og til skole. Alle parter omkring børnene inddrages, herunder også børn og forældre.


Implementering af inklusion

Der er ansat inklusionsvejledere og der er etableret ressourcetemas på både skole- og dagtilbudsområdet.

Der er fortsat et uddannelsesbehov, det forløber i 2016 enten som projektforløb målrettet et konkret dagtilbud, som led i de almindelige kursusmuligheder, som sidemandsoplæring og læring i praksis.

Praksis er fortsat genstand for undersøgelse, så pædagogikken afspejler den aktuelle børnegruppe, og reglerne er differentierede, og pædagogerne tør sætte spørgsmålstegn ved det, de oplever og det, de tidligere har gjort i erkendelse af, at det måske ikke er det rette lige nu og her, jævnfør aktionslæringsforløbet på 0-6 års området. Der skal stadig arbejdes med hele forståelsen af inklusion som gældende for hele børnegruppen og ikke det enkelte barn.

Udfordringen er at fastholde en faglig selvsikkerhed, at fastholde normer for adfærd, at turde sige stop, at se at barnets hele liv skal involveres. Det er ikke kun pædagogik, der er på spil. Vi skal udvikle institutioner, der inkluderer, fordi det giver mening for det enkelte barn og for gruppen. Børn bliver dygtigere, og det styrker deres sociale udvikling, når de indgår i inkluderende fællesskaber.

Udover at pædagoger og lærere skal arbejde med deres egen pædagogiske praksis, skal de samtidig arbejde med alle børns forældres forståelse af vigtigheden af inklusion. Dette er en formidlingsproces, som også er krævende i den daglige praksis i forældresamarbejdet.


1.2 Aktuelle problemstillinger Effektiviseringspotentialer

Generelt set har Dragør Kommune et forholdsvis lavt udgiftsniveau til dagtilbud sammenholdt med gennemsnittet for de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Det kan derfor ikke anbefales at sænke normeringen. Dette vil på lang sigt få forholdsmæssigt store konsekvenser, også for udgiftsniveauet til specialtilbud.

Det er derfor nødvendigt, at området organiseres og struktureres således, at ressourcerne udnyttes bedst muligt, og at omkostningerne minimeres, således at tiden kan bruges bedst muligt sammen med børnene. Social, Børn og Kulturudvalget besluttede derfor i 2009/10 at udarbejde en langsigtet strategi for tilpasning og udvikling af daginstitutionsstrukturen som på daværende tidspunkt førte til flere institutionssammenlægninger. Når skole- og SFO- ombygningen er implementeret, bør det igen vurderes hvorvidt eventuelle ledige SFO-lokaler kan effektivisere og optimere daginstitutionsstrukturen.

Et muligt effektiviseringspotentiale er også øget digitalisering. Pladsanvisningen har gennem de seneste år gennemgået en høj grad af digitalisering i forhold til indskrivning af børn i institutioner. Med indførelse af BørneIntra i august 2014 kan institutionerne også kommunikere digitalt med forældrene, og såvel som daglige beskeder, ind- og udkrydsning, sygdoms- og feriemelding kan ske uden af pædagogen bliver forstyrret i nærværet med børnene. Hjernen og Hjertet skal endvidere fungere som digital platform der også kan understøtte tilsynet med dagtilbuddene samtidig med det kan fungere som et dokumentations- og udviklingsredskab for det enkelte dagtilbud.


2 Udviklingsperspektiver

2.1 Udadvendte aktiviteter og indsatsområder

Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse – mere aktivitet

Daginstitutionerne har til stadighed fokus på sundhedsfremme og –forebyggelse gennem tilrettelæggelse af aktiviteter og dialog med forældrene. Men antallet af fede børn i Dragør er ikke blevet nedbragt væsentligt, og der er mere end 30 børn, der udvælges til motorisk træning i 0. klasse i 2014, hvilket er flere end holdet kan rumme. Den motoriske opmærksomhed i dagtilbud bør således øges, og institutionerne skal i langt højere grad vægte fysiske aktiviteter og motion for de små. Desuden bør dialogen med forældre omkring sund kost og bevægelse intensiveres, så det forebygges at børn i Dragør bliver for fede.


Strategi for IT og læring

Mange børn starter deres digitale færd inden de fylder to år. Det er derfor vigtigt, at der allerede i daginstitutionerne er fokus på den digitale dannelse. I daginstitutioner handler digital dannelse om på en legende og udforskende måde at give børnene endnu et middel i forhold til at kunne opleve eller udtrykke sig. It er dermed ikke et mål i sig selv, men endnu et middel i det pædagogiske arbejde. Det overordnede formål med pædagogisk it er i henhold til Dagtilbudsloven at skabe optimale læringsforhold for alle børn således, at børnene lærer nye sider af it som en naturlig del af lege- og læringskulturen på samme måde, som andre redskaber inddrages. Arbejdet med it i daginstitutioner skal bidrage til, at børnene, trods deres forskellige vilkår får mulighed for en mere lige adgang til forskellige former for it, og har dermed også et inkluderende perspektiv. Brugen af it-ressourcer kræver, at det pædagogiske personale tager et aktivt til- og fravalg af medie og metode. Ved skabelsen af en digital bevidsthed i institutionerne vil vi være med til at kvalificere brugen af IT og lære børnene at bruge de digitale medier på en lærerig og kritisk måde, da netop de nye medier er en stor del af børnenes fremtidige hverdag. Det er således vigtigt, at de forskellige medier bliver en integreret del af pædagogikken og bliver betragtet som en ressource, der er med til at understøtte og fremme børns udviklings- og læringsmiljøer.

Dragør Kommune har pt. ingen strategi for hvorledes IT integreres i det pædagogiske arbejde i henhold til lovens krav, og institutionerne gør sig deres spæde erfaringer med digitale medier. De fleste børnehaver har børnecomputere, men pt. arbejder vi ikke bevidst med hvordan vi f.eks. ønsker at IT skal indgå i de pædagogiske læreplaner. Dette arbejde vil pågå i den nærmeste fremtid, ligesom kommunen vil udbyde kurser i ”digitale medier som en integreret del af pædagogikken” gennem kursuskataloget.

Til brug for implementering af en IT-strategi får institutionsområdet over en årrække brug for opkvalificering af hardware. Til en start vurderes behovet til at indkøb af en Ipad til hver stue samt en touchscreen el. lign. til hver institution til ind- og udkrydsning samt billeddokumentation. Hertil kommer udvidelse af kommunens trådløse netværk, således at man kan gå på nettet overalt på kommunernes institutioner. Pt. er det typisk kun i fællesrummet/kontoret, at der er trådløs adgang.

2.2 Indadrettede aktiviteter og indsatsområder Administrationsgrundlag

Daginstitutionerne har gennem en årrække styret efter ”Pengene følger Barnet”- princippet. Området administreres således, at hvis der passes færre børn end forudsat, tilbageføres ressourcer fra det decentraliserede området til kommunekassen. Det forholder sig tilsvarende omvendt, hvis der passes flere børn end forudsat. Eventuelle ændringer indarbejdes i forbindelse med budgetrevisioner eller regnskabsaflæggelsen.

Alle institutioner følger måned for måned med i forbrug af personalenormering i forhold til det forventede og antallet af indskrevne børn. ”Pengene følger barnet-princippet” gør, at institutionerne nødvendigvis må styre tæt på antallet af børn set over snit på året, og at man løbende må tilpasse medarbejderstaben. Dette synes lettere for de større og integrerede institutioner end for de små institutioner. Når et eventuelt overskud på ”pengene følger barnet” først udmeldes i starten af de nye år, og da f.eks. refusioner for langtidssyge kan være længe undervejs, kan institutionerne have et behov for at overføre midler fra år til år. De små institutioner har desuden behov for at opspare midler til det år, hvor de får studerende.

3 Budget og aktivitetsforudsætninger

I de følgende tabeller vises først budget for 2016 og budgetoverslagsårene 2017-2019, og dernæst aktivitetsforudsætninger, der ligger til grund for budgettet fordelt på funktioner. Tallene er opgjort som nettodriftsudgifter i faste priser (2016-niveau).


3.1 Teknisk budget


Tabel 1: Teknisk budget 2016-19, opdelt på funktioner



faste priser 2016 pl. (kr.)


Budget

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Budget overslagsår


2016

2017

2018

2019

Fælles formål


10.798.659


10.786.936


10.742.025


10.767.260

Dagpleje


5.348.675


5.351.907


5.333.533


5.330.152

Integrerede institutioner


34.847.868


34.885.392


34.782.561


34.771.352

Daginstitutioner(institutioner kun for børn indtil skolestart)


5.658.434


5.613.347


5.544.109


5.509.264

Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud


12.600.216


12.602.460


12.566.071


12.564.616

Særlige dagtilbud og særlige klubber


2.966.791


2.953.427


2.939.371


2.939.371

Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fr


8.894.655


8.915.936


8.901.873


8.901.796

Særlige dagtilbud og særlige klubber (børn med særlige behov)


-13.966


-6.870


-11.462


-11.488


Samlet resultat


81.101.332


81.102.535


80.798.081


80.772.323

3.2 Aktivitetsforudsætninger

Daginstitutionsområdet styres som nævnt efter ”pengene følger barnet-princippet”. Området normeres således fra år til ud fra det antal børn, som befolkningsprognosen forudsiger for de forskellige aldersgrupper.


Tabel 2: Udviklingen i børnetallet (jf. befolkningsprognosen 2013)


Aktivitet

2015

2016

2017

2018

2019

Antal børn 0-2 år

396

388

398

400

405

Antal børn 3 - 5 år

502

482

500

494

492

Antal børn 6-9 år

781

742

762

749

732

Antal børn 10 -18 år

1.673

1.655

1678

1.691

1.707

Antal børn i alt 0-18 år

3.353

3.267

3.337

3.334

3.336


Tabel 3: Samlede pasningsudgifter (brutto) pr. 0-10-årig


Kr.

2013

2014

2015

Allerød Kommune

62.829

61.265

58.116

Tårnby Kommune

67.246

66.846

65.152

Vallensbæk Kommune

64.127

63.413

61.878

Dragør Kommune

66.719

68.051

71.427

Hele landet

60.215

59.387

59.275

Kommuner i Region Hovedstaden

70.130

69.322

69.701

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Tabel 4: Månedlig takst 2015



0-2 årige Dagpleje

0-2 årige (Daginstituti on)

3-5 årige (Daginstituti on)

6-9 årige SFO

Allerød Kommune

2.953

3.152

1.599

1.375

Tårnby Kommune

2.674

3.033

1.564

1.004

Vallensbæk Kommune

2.631

2.704

1.560

1.520

Dragør Kommune

2.454

2.961

1.697

1.100

Hele landet

2523A

2782B

1624

1375

Kommuner i Region Hovedstaden

2.821

2.846

1.716

1.357C

Sektor 6 – Borger og Social


1.1 Opgaver

Sektor 6 inkluderer arbejdsmarkedsområdet, herunder kontanthjælp, aktivering, forsikrede ledige, ledighedsydelse, pension og sygedagpenge samt integration af flygtninge. Derudover er der hele det specialiserede område vedrørende støtte til voksne, samt børn og unge med særlige behov.

Borger og Social er et område med mange lovbundne ydelser, hvor forbruget er meget præget af den aktuelle samfundsmæssige udvikling. På andre områder, f.eks. børn, unge samt voksne med særlige behov, er der tale om skønsmæssige foranstaltninger, hvor man politisk kan beslutte kommunens serviceniveau. Mange af myndighedsopgaverne inden for sektor 6 varetages af Tårnby Kommune som led i det forpligtende samarbejde. Det gælder hele beskæftigelsesområdet, støtte til voksne med særlige behov, mérudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til familier med syge eller handicappede børn.


1.2 Særlige forhold, der præger budgetperioden på beskæftigelsesområdet

Udbetaling Danmark er en markant medspiller på ydelsesdelen, hvilket betyder at det er dem der udbetaler folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelse (underholdsbidrag, børnetilskud, børne- og ungeydelse).

Beskæftigelsesområdet er et af de områder, der påvirkes mest af den samfundsmæssige udvikling og samfundets finansielle balance i form af udbetaling af overførselsindkomst.

Mængden af borgere som modtager offentlige ydelser har direkte konsekvenser for Dragør Kommunes økonomi. Det er vanskeligt at forudsige, hvordan antallet af borgere på overførselsindkomster vil udvikle sig i årene frem.

Det er jobcentret i Tårnby Kommune, der varetager samtlige opgaver for Dragør Kommune inden for beskæftigelsesområdet. Samarbejdet med Jobcenter Tårnby er siden 2013 forbedret og der er iværksat initiativer og investeringer der har til formål at bedre kvaliteten af de tilbud borgerne får.

Der er indgået i 2012 indgået OPP samarbejde med Falck i forhold til at forbedre indsatsen på sygedagpengeområdet. Formålet er at få borgerne hurtigt afklarede, så der gøres ekstra indsats for dem der har mulighed for hurtigt at vende tilbage. Samarbejdet ophørte september 2015 med en mindreudgift på 10 xxx.xx. over de 3 år kontrakten løb på.

Jobcenteret har efterfølgende arbejdet intensivt på at implementere de værktøjer der er blevet anvendt på sygedagpengeområdet ud i øvrige afdelinger. Derudover er der fokus på samarbejdet med virksomhederne. For at understøtte personer i at opnå eller fastholde et job eller et beskæftigelsesrettet forløb.

En ny refusionsreform træder i kraft januar 2016 med tilbagevirkende kraft fra juli 2014. Dette betyder at samarbejdet med Tårnby intensiveres, da reformens indvirkning vil blive fulgt tæt.

Refusionsreformen vil betyde en mindre indtægt de kommende år, indtil forebyggelse og tidlig indsats slår ordentlig igennem.

1.3 Særlige forhold, der præger budgetperioden på børneområdet

På Børne- og Ungeområdet er budgetlægningen særligt påvirket af, at der fokus på forebyggelse og der har været et mindre forbrug på anbringelser og et større fokus på råd og vejledning.

Dette betyder endvidere at familievejleder opgaven fremover ikke tilbydes som et lokalt tilbud i Dragør kommune, men fremadrette tilbydes gennem eksterne udbydere. Dermed kan vi sikre at foranstaltningen tilpasses den enkelte familie.


1.4 Særlige forhold, der præger budgetperioden på flygtningeområdet

Dragør Kommune har de seneste 5 år oplevet en stigning af flygtninge kvoten. Der er tale om en markant stigning i forhold til tidligere år, hvilket betyder forøgede udgifter til ydelser, da denne gruppe borgere har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Dragør Kommune er endvidere forpligtet til at finde permanente boliger til disse flygtninge. På baggrund af dette har Dragør Kommune valgt at opnormere med en flygtningekonsulent og en tilsynsførende til de ejendomme kommunen anviser til flygtninge.


2 Udviklingsperspektiver

2.1 Udadvendte aktiviteter og indsatsområder

Der er i Beskæftigelsesplanen for 2016 planlagt at arbejde med følgende områder:

1. Flere unge skal have en uddannelse.

2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension.

3. Jobcentret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.

4. Jobcentret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen.

5. Jobcenter Tårnby vil fortsat søge at begrænse tilgangen af sygedagpengeforløb af over 26 ugers varighed.

6. Jobcenter Tårnby vil fortsat arbejde for at udbrede anvendelsen af jobrotationsredskabet.


2.2 Indadvendte aktiviteter og indsatsområder

Borger og Social oplever, at Udbetaling Danmark, Tilsynsenheden og Børnehuset sætter krav til nye samarbejdsformer. Det betyder, at der skal bruges flere ressourcer på samarbejder med instanser, som er beliggende væk fra Rådhuset. Borgere oplever, at deres sager behandles flere steder, så Borger og Social har fokus på at sagsbehandlingen koordineres bedst muligt samt egne kerneopgaver.


Disse mange regeringsbesluttede tiltag stiller krav om tilpasning af organisationen Borger og Social, hvilket tilpasses løbende.


Endvidere er der fokuseret på relationsarbejdet, i de respektive Tårnby afdelinger hvori der er delaftaler. Dette betyder konkret, at alle delaftaler er i gang med en evaluering og justerings periode. Der er fokus på nye elementer i delaftalen som går begge veje.


3 Kommunale frihedsgrader og handlemuligheder

Mange af områderne i Borger og Social handler om lovbestemte ydelser. Jobcenteret er fokuseret på at tilrettelægge den beskæftigelsesrettede indsats, så borgeren får den rette hjælp, samt at det er tilrettelagt, så Dragør Kommune får mest muligt refusion for indsatsen. Samarbejdet med Falck er et godt eksempel på det.

Forvaltningen af området om børn og voksne med særlige behov sker på baggrund af konkrete skønsmæssige vurderinger af den enkelte borgers/families behov. Her har kommunalbestyrelsen og fagudvalget de seneste år fastsat serviceniveauer og kvalitetsstandarder på en række områder.


3.1 Styring af området for Borger og Social

Borger og Social følger forbruget tæt, og der tages løbende dialog med de medarbejdere, der varetager myndighedsområdet, hvad enten de er ansat i Tårnby eller i Dragør Kommune.

I dialogen med jobcentret udfærdiges en beskæftigelsesplan med initiativer, der skal understøtte udviklingen.

Der har i de seneste år været arbejdet intenst med at sikre en tidlig indgriben i forhold til familier, der har behov for særlig indsats. Der har været megen fokus på et bedre samarbejde mellem børneteam, skoler og daginstitutioner. Arbejdet har tilført gode resultater, og udgifterne til børn med særlige behov har i de seneste år været stabile i Dragør Kommune, hvilket er sket i en periode, hvor mange andre kommuner har oplevet store stigninger.

Der arbejdes intensivt med inklusion i Dragør Kommunes daginstitutioner og skoler. Der er tale om at medarbejdernes kompetencer skal udvikles, så vores almenområde bliver bedre til at rumme børn med særlige behov.


4 Budget og aktivitetsforudsætninger

I de følgende tabeller vises først budget for 2016 og budgetoverslagsårene 2017-2019, og dernæst aktivitetsforudsætninger, der ligger til grund for budgettet fordelt på funktioner. Tallene er opgjort som nettodriftsudgifter i faste priser (2016-niveau).

4.1 Teknisk budget

Tabel 1: Budget 2016-19, funktionsopdelt



faste priser 2016 pl. (kr.)

Budget

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Budget overslagsår

2016-19 i 2016 P/L

2016

2017

2018

2019

Faste ejendomme

3.647.753

3.806.038

3.647.871

3.652.058

Sundhedsudgifter m.v.

349.830

349.830

349.830

349.830

Central refusionsordning

-2.003.800

-2.003.800

-2.003.801

-2.003.801

Tilbud til børn og unge med særlige behov

9.833.903

10.988.618

10.946.007

10.946.008

Tilbud til ældre og handicappede

4.367.892

4.366.304

4.364.635

4.364.637

Central refusionsordning

-1.826.293

-1.826.293

-1.826.293

-1.826.293

Tilbud til voksne med særlige behov

43.679.778

43.439.527

43.186.914

43.186.914

Tilbud til udlændinge

13.167.481

13.754.923

12.841.715

9.241.717

Førtidspensioner og personlige tillæg

18.720.763

19.004.279

19.389.678

18.189.680

Kontante ydelser

65.474.848

61.892.341

61.780.656

69.575.993

Revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger

13.779.174

14.879.172

15.779.173

12.479.171

Arbejdsmarkedsforanstaltninger

3.091.337

3.089.595

3.087.880

2.987.585


172.282.666

171.740.534

171.544.265

171.143.499

4.2 Aktivitetsforudsætninger Tabel 2: Aktivitetsforudsætninger

Aktivitet

2012

2013

2014

2015

2016

Sygedagpenge m.ref./ u. ref.- helårspersoner

95/27

72/22

91/8

85/10

83/5

Kontanthjælp (30 pct. refusion)/helårsperso ner

130

135

107

125

125

Kontanthjælp (50 pct. refusion)/ helårspersoner

31

32

13

14

14

Botilbud § 107 og 108

Faktiske indskrevet i løbet af året

16/27

19/24

20/24

26/24

26/24

Ledighedsydelse /- efter 18 mdr. u. refusion

15/16

17/22

6/10

9/8

9/10

Førtidspensionister helårspersoner

210

204

-

214

214

Anbragte børn og unge.

(Hvor vi er betalingskommune)

19

22

16

13

14

Antal børn i heldagsskoletilbud

6

6

7

6

6

5 Budgetanalyse

Opgørelsen nedenfor omfatter overførsler vedrørende tilbud til udlændinge, førtidspensioner og personlige tillæg, kontante ydelser som kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension, revalidering samt beskæftigelsesordninger2.


Tabel 3: Bruttodriftsudgifter til overførsler pr. indbygger


Kr.

2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

9.732

8.846

8.564

8.691

Tårnby Kommune

14.528

13.007

12.701

13.009

Vallensbæk Kommune

11.045

9.966

9.576

8.681

Dragør Kommune

9.783

8.505

8.377

8.843

Hele landet

18.949

16.569

15.678

15.762

Region Hovedstaden

16.767

14.679

13.731

13.706

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Som det fremgår af ovenstående tabel, har Dragør relativt lave udgifter til overførsler. Gennemsnittet af kommuner på landsplan, i Region Hovedstaden samt Tårnby og Vallensbæk Kommuner har således alle højere udgifter pr. indbygger end Dragør i perioden 2012 til 2015.

Da kommunernes statsrefusioner til kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge afhænger af, hvorvidt modtagerne er aktiverede eller passive, foretages i figur 4 en benchmarkanalyse på aktiveringsgrader.

Tabel 4: Aktiveringsgrader for dagpengemodtagere



2012

2013

2014

2015*

Allerød Kommune

20,1

12,3

13,7

8,8

Tårnby Kommune

17,1

8,3

10,3

7,8

Vallensbæk Kommune

22,8

17,1

18,4

13,8

Dragør Kommune

15,1

7,2

7,2

4,7

Hele landet

24,1

19,1

16,7

12,7

Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland


23,25


17,57


16,58


12,2

*Opgjort for jan-okt 2015 Kilde: Xxxxxxxxxx.xx.


2 Funktionerne er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Aktiveringsgraden måler den andel af perioden på ydelsen, hvor personerne er i aktivering. Gennemsnittet på landsplan og for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland samt tallene for sammenligningskommunerne er alle højere end for Dragør.


Tabel 5: Aktiveringsgrader for kontanthjælpsmodtagere



2012

2013

2014

2015*

Allerød Kommune

22,9

30,9

33,3

38,5

Tårnby Kommune

16,0

15,4

14,2

16,5

Vallensbæk Kommune

25,1

19,2

18,8

17,8

Dragør Kommune

17,3

12,3

19,3

23,7

Hele landet

24,4

24,8

21,1

22,6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland

23,0

22,7

18,7


19,7

*Opgjort for jan-okt 2015 Kilde: Xxxxxxxxxx.xx.

Som det fremgår af ovenstående tabel, har Jobcenter Tårnby på kontanthjælpsområdet haft en aktiveringsgrad for både Dragør- og Tårnby-borgere, der ligger under gennemsnittet på landsplan og gennemsnittet for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Samme billede tegner sig, når sammenligningen gælder Tårnby og de øvrige kommuner. Det er dog lykkedes Jobcenter Tårnby at få væsentlig flere Dragør-borgere aktiveret i 2015. Dragør ligger nu både over Tårnby og landsgennemsnittet.

Opgørelsen over udgifter til anden social service nedenfor inkluderer en lang række af de øvrige opgaver under sektor 6 Borger og Social. De øvrige opgaver omfatter udgifter til plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge, diverse hjælpemidler til ældre og handicappede, vederlag og hjælp til pasning af døende i eget hjem, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, revalidering, jobcentre og løntilskud til fleksjob, servicejob, seniorjob og andre løntilskudsstillinger samt støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål.

Tabel 6: Bruttoudgifter til anden social service pr. indbygger


Kr.

2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

8.635

8.812

9.298

9.931

Tårnby Kommune

8.653

8.751

9.017

9.922

Vallensbæk Kommune

7.724

7.527

8.173

7.916

Dragør Kommune

7.470

6.881

6.702

7.194

Hele landet

12.195

12.050

12.249

12.528

Region Hovedstaden

11.567

11.435

11.593

11.785

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Det fremgår, at Dragørs udgifter til anden social service pr. indbygger i perioden 2012 til 2015 ligger under landsgennemsnittet for kommunerne og gennemsnittet for kommunerne i region hovedstaden. Blandt sammenligningskommunerne har alle budgetteret med større udgifter end Dragør i hele perioden.

Nedenfor er beregnet udgiften pr. indbygger på udvalgte funktioner på social service til børn og unge.


Tabel 7: Udgifter vedr. anbringelse mv. af børn og unge pr. 0-17-årig



2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

6.596

6.182

6.819

7.397

Tårnby Kommune

7.438

6.915

6.613

6.809

Vallensbæk Kommune

4.147

4.815

6.137

5.284

Dragør Kommune

5.525

5.582

4.356

5.452

Hele landet

13.087

13.293

13.602

13.219


Region Hovedstaden

12.964

12.850

13.076

12.672

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Udgifter til børn og unge pr. indbygger er beregnet ved driftsudgifterne på funktionerne

5.28.20 til 5.28.24 i.h.t. Social- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan for kommunerne.

Det fremgår af tabellen, at alle fire kommuner havde lavere udgifter pr. indbygger end både Region Hovedstaden og landsgennemsnittet i sammenligningsperioden.

Det samlede antal anbragte børn i Danmark i 2012 var i alt 12.025 børn. Af nedenstående tabel fremgår antallet af anbragte børn i Dragør og sammenligningskommunerne fra 2010 til 2012.

Tabel 8: Xxxxx anbragte børn i alderen 0-17 år



2011

2012

2013

Allerød Kommune

37

34

36

Tårnby Kommune

59

54

48

Vallensbæk Kommune

12

14

10

Dragør Kommune

17

* 10

13

Hele landet

12.379

12.025

11.614

Kilde: Ankestyrelsen. Tal er endnu ikke tilgængelige for 2014 og 2015. * Tallet i denne statistik er uden borgere på Center Kongelunden.


Tabel 9: Anbragte børn i alderen 0-17 år i forhold til indbyggertallet



2011

2012

2013

Allerød Kommune

0,15 %

0,14 %

0,15 %

Tårnby Kommune

0,12 %

0,13 %

0,12 %

Vallensbæk Kommune

0,08 %

0,10 %

0,07 %

Dragør Kommune

0,12 %

0,07 %

0,09 %

Hele landet

0,22 %

0,22 %

0,21 %

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal, Ankestyrelsen og egne beregninger. Tal er endnu ikke tilgængelige for 2014 og 2015.

Sammenholdes antallet af anbragte børn i forhold til det samlede indbyggertal fås der et forholdstal på landsplan på 0,22 % for 2011. Sammenligningskommunerne er alle under landgennemsnittet i alle analyse årene.

Tabel 10: Udgifter til voksne med særlige behov pr. indbygger



2011

2012

2013

2014

Allerød Kommune

3.484

3.695

3.726

3.575

Tårnby Kommune

3.372

3.357

3.472

3.388

Vallensbæk Kommune

2.657

2.766

2.371

2.576

Dragør Kommune

3.225

3.197

2.858

3.244

Hele landet

3.186

3.294

3.220

2.901

Region Hovedstaden

3.771

3.838

3.887

3.345

Anm: 2011-2013 er regnskabstal. 2014 er budgettal.

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og egne beregninger. Tallene er i årets priser.

Dragørs udgifter til voksne med særlige behov pr. indbygger har i alle sammenligningsårene ligget under gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden. Blandt sammenligningskommunerne har Vallensbæk i sammenligningsårene haft lavere udgifter pr. indbygger end Dragør.

Af figuren herunder fremgår, at Dragørs udgifter til rådgivning pr. indbygger i perioden 2010 til 2013 har ligget under gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden.


Tabel 11: Udgifter til rådgivning pr. indbygger, kr.



2011

2012

2013

2014

Allerød Kommune

87

100

143

182

Tårnby Kommune

41

46

64

32

Vallensbæk Kommune

278

259

364

195

Dragør Kommune

54

59

163

66

Hele landet

141

144

150

148

Region Hovedstaden

169

167

188

174

Anm: 2011-2013 er regnskabstal. 2014 er budgettal.

Kilde: Danmarks Statistik s Statikbank, Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og egne beregninger. Tallene er i årets priser.

Blandt sammenligningskommunerne har Tårnby i hele perioden anvendt færre udgifter til rådgivning pr. indbygger end Dragør, mens Vallensbæk har afholdt væsentligt flere udgifter til rådgivning end Dragør.

Det skal afslutningsvist påpeges, at Dragør Kommune har et lavere antal borgere på arbejdsløshedsdagpenge i procent af befolkningen end Tårnby og Vallensbæk samt i forhold til landsgennemsnittet.

Tabel 12: A-dagpenge til fuldtidspersoner i procent af befolkningenA

Kr.

2012

2013

2014

2015B

Allerød Kommune

2,1

1,7

1,5

1,4

Tårnby Kommune

3,1

2,7

2,5

2,3

Vallensbæk Kommune

3,4

3,1

2,6

2,2

Dragør Kommune

2,1

1,8

1,7

1,7

Hele landet

3,5

3,0

2,5

2,4

Anm: Tal for 2015 foreligger p.t. ikke Kilde: Xxxxxxxxxx.xx.

A: Befolkningen er opgjort som befolkningen i den arbejdsduelige alder

B: Opgjort for jan-okt 2015

Sektor 7 og 8 - Ældre og handicappede, Xxxxxxx


1.1 Opgaver

Sektor 7 og 8 omfatter visitation, sygepleje, madservice, omsorgstandpleje, handicapkørsel, ledsageordning, støtte- og kontaktpersonsordning, ældreboliger, handicapboliger, plejeboliger, aflastning, venteophold, personlig og praktisk hjælp, forebyggende besøg, daghjemsophold, rehabilitering, hospiceophold, hjælpemidler, borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse, borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse for bestemte grupper f.eks. kronisk syge, den kommunale sundhedspleje, børnetandplejen, genoptræning samt medfinansiering af sundhedsudgifter.

Desuden har vi uddannelsesforpligtelse overfor sosu-hjælperelever, sosu-assistentelever, sygeplejestuderende og sundhedsplejerskestuderende.

Genoptræning og hjælpemiddelområdet er omfattet af det forpligtende samarbejde med Tårnby.


1.2 Særlige forhold, der præger budgetperioden

Det Nære Sundhedsvæsen indebærer i store træk, at kommunerne skal løfte en større del af sundhedsvæsenets opgaver, og hver enkelt kommune er forpligtet til at indrette sig, så den kan magte sin del af opgaven. Tænkningen passer fint til ønsket i Dragør om at arbejde mest muligt efter nærhedsprincippet, men kræver en massiv indsats for at opkvalificere og finde plads, hænder og ressourcer til opgaven.

I 2015 kommer der en ny sundhedsaftale, som gælder til 2018. Den nye sundhedsaftale indgås mellem alle kommuner og Region Hovedstaden, hvilket betyder, at alle kommuner er forpligtede af de samme mål. Der er i 2014 desuden kommet et rammepapir fra KKR Hovedstaden, som forpligter alle kommuner til fælles mål på det psykiatriske område, svarende til et rammepapir for det somatiske område fra 2013. Samlet set er der således nogle visioner og mål på sundhedsområdet, som kommunen er forpligtet til at arbejde hen imod.

De fire politiske visioner i Sundhedsaftale 2015 – 2018 er:

• At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen

• At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer

• At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed

• At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen

Målene og indsatsområderne fra Sundhedsaftale 2011 – 2014 og rammepapiret for KKR Hovedstaden på det somatiske område fortsætter og kan overordnet beskrives i nedenstående mål:

1. At kommunen styrker forebyggelsesindsatsen med udgangspunkt i sundhedsprofilerne og de nationale forebyggelsespakker.

2. At kommunen styrker indsatsen for aktivt at forebygge at borgerne (gen-)indlægges.

3. At kommunen styrker indsatsen overfor borgere med kronisk sygdom.

4. At kommunen styrker dokumentationen og digitaliseringen i forhold til de kommunale indsatser og den forventede effekt.


Ad. 1 Der skal udarbejdes en sundhedspolitik for Dragør Kommune i løbet af indeværende valgperiode. Sundhedspolitikken ligger i forlængelse af planstrategien og politik for det aktive medborgerskab. I sundhedspolitikken indarbejdes mål for kommunen med afsæt i bl.a. sundhedsprofilen for Dragør Kommune. Handleplanerne baseres på den aktuelle viden om sundhedstilstanden i Dragør, de nationale retningslinjer for forebyggelse samt viden om hvad der skaber et godt liv for borgerne i Dragør Kommune.

Ad. 2 Forebyggelse af indlæggelser handler primært om målgruppen ’ældre medicinske patienter’, dvs. skrøbelige ældre, som ofte har flere sygdomme og generelt er svækkede. Her er de (syge)plejefaglige ydelser både på Enggården og i hjemmeplejen vigtige. Begge steder arbejdes der med samarbejde med borgeren og dennes nærmeste, at kvalificere (syge)plejen, planlægning af tværfagligt samarbejde i hjemmeplejen og med samarbejdsparter i kommunerne og regionen.

Ad. 3 Indsatsen overfor borgere med kronisk sygdom beskrives i forløbsprogrammer og konkretiseres i tilbud om rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, type 2 diabetes, hjerte-kar sygdomme, lænde-ryg lidelser og kræft. Fra 2014 har Dragør Kommune indført tilbud til borgere med alle ovennævnte sygdomme. I den kommende sundhedsaftale kommer der nye mål om implementering af forløbsprogrammer for demente, palliation, erhvervet hjerneskade for børn og voksne samt psykiske lidelser.

Ad. 4 Dokumentation skal være rettidig og relevant for at borgeren og alle aktører omkring borgeren kan arbejde professionelt. Øget digitalisering er nødvendig for at kunne kommunikere sikkert og effektivt med hospital og praktiserende læge om de borgere, som følges af både almen praksis, hjemmepleje og hospital. Der er udarbejdet en national digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet 2013 – 2017, der også omfatter kommunerne som en del af det nære sundhedsvæsen. Kravene heri specificerer forventningerne til kommunerne om sikker elektronisk kommunikation, telemedicin og datadeling. Konkret vil kommunen i 2016 arbejde med at effektivisere medarbejdernes planlægning og adgang til information om opgaver og applikationer (Apps) til enklere og hurtigere løsninger herunder dokumentation, ligesom telemedicin fortsat benyttes i forhold til sår.


1.3 Aktuelle problemstillinger

Befolkningsprognosen viser fortsat et stigende antal af ældre borgere i Dragør Kommune i modsætning til flere omkringliggende kommuner. Mens de ”unge ældre” i Dragør Kommune er mere raske end landsgennemsnittet, og derfor ikke kræver så megen hjælp, så stiger antallet af ”gamle ældre” på grund af en stigende levealder og befolkningens demografiske sammensætning, og denne gruppe har tiltagende brug for pleje- og omsorgsydelser. Vi ser også, at behovet for hjælp stiger, således, at den enkelte ældre har brug for mere hjælp.

Stigningen i ”gamle ældre” giver således en række udfordringer på ældreområdet.

Tendensen viser desuden, at et stigende antal ældre borgere bliver længere i eget hjem, og derfor også får behov for mere omfattende hjælp i hjemmet, ofte af flere hjælpere ad gangen.

Den demografiske udvikling i Dragør betyder således, at kommunen forsat må forvente at stå overfor et betydeligt udgiftspres, eftersom andelen af ældre stiger.


2 Udviklingsperspektiver

2.1 Indadrettede aktiviteter og indsatsområder

Social- og opgavestyring

Xxxxxxx og Omsorg har et mål om, at alle decentrale ledere har kompetencer til god økonomistyring. Når det nye økonomistyringssystem er implementeret, arbejdes der videre med denne målsætning.


Sygefravær

Der arbejdes målrettet med sygefravær og arbejdsmiljø.

Faglig og organisatorisk udvikling

Helt overordnet er målet på Sundheds- og Omsorgsområdet, at Dragør Kommune skal kunne honorere de krav, som det nære sundhedsvæsen stiller kommunerne samt kunne levere den hjemmepleje, som Hjemmehjælpskommissionen beskriver i sit udspil fra 2013. Det gælder både på det organisatoriske niveau og i forhold til de kompetencer, som den enkelte medarbejder skal besidde.

For at kunne leve op til omverdenens mål og forventninger på sundheds- og omsorgsområdet er der igangsat forskellige udviklingsinitiativer både på Enggården og i hjemmeplejen.

Initiativerne skal bl.a. bidrage til øget faglighed, kulturændringer og hensigtsmæssig organisering. Initiativerne bliver indtil videre primært finansieret af Puljen til løft af ældreområdet.

Der arbejdes løbende med udvikling af de øvrige områder i Sundhed og Omsorg (tandpleje, sundhedspleje, visitation og støtte- og kontaktpersonordning). Der er tale om små organisatoriske enheder, hvor udviklingen foregår løbende og på en anden måde end i de to store organisatoriske enheder.


2.2 Udadvendte aktiviteter og indsatsområder

I økonomiaftalen 2013 fik kommunerne et varigt økonomisk løft over bloktilskuddet til udvikling af Det Nære Sundhedsvæsen. Dragør Kommune har besluttet at det varige økonomiske løft på 1.980.000 kr. over bloktilskuddet afsættes i 2014-17. Det betyder, at Dragør Kommune i 2014 kan udvikle området yderligere med følgende tiltag:

• Ansættelse af yderligere en sundhedskonsulent med fokus på rehabiliteringsforløb for kronisk syge borgere.

• Der er ansat en demenskoordinator, der både skal arbejde på omsorgscentret og i private hjem.

• Ernæringsområdet er ligesom de andre KRAM faktorer et indsatsområde som der arbejdes videre med. Der indføres blandt andet ernæringsscreening.

• Telemedicinsk sårbehandling er fuldt implementeret. I de kommende år vil området udvikle sig yderoligere, og der vil komme flere telemedicinske opgaver, jf. den nationale digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet.

• Der arbejdes med dokumentation, udvikling og forbedring af omsorgsjournalen med Fælles Sprog III, som er furbundet med en stor ændringsproces, med løfte om forbedret systematisering af dokumentationen. Det betyder, at dokumentationen bliver mere anvendelig for medarbejdere og de tværgående samarbejdspartnere og dermed kan understøtte et mere fokuseret plejeforløb for borgerne. Effekten for borgeren er en kontinuitet i plejen og behandlingen på et veldokumenteret grundlag. Dokumentationen er en del af lovgivningskravet. Men det betyder også at ledelse og medarbejdere får mulighed for at opnå viden om, hvornår nogle indsatser lykkes bedre end andre.

• Der arbejdes med at skabe rammer og muligheder for fællesskaber, hvor borgere sammen kan fastholde fokus på det liv, de ønsker at leve. Her skal bl.a. viden om hvilke forhold der fremmer og hæmmer det gode liv bringes i spil af borgerne og fællesskabet. Det kan være viden om hvad fællesskaber betyder, for at den enkeltes beslutninger fremmer det gode liv (nudging) fx beslutninger og adfærd, der vedrører ensomhed, alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, overvægt, rygning, stoffer.


Som følge af lovændring i 2015 skal alle borgere inden visitation til praktisk hjælp og personlig pleje vurderes og gennemgå et forløb, så et potentiale og mulighed for at blive så uafhængig af andres hjælp som muligt udtømmes.

I 2014 er der åbnet en rehabiliteringsafdeling på Enggården som led i oprustningen inden for det nære sundhedsvæsen. Formålet med rehabiliteringspladserne er at hjælpe borgerne til at klare flest mulige daglige funktioner selv, det vil sige at blive så selvhjulpne som muligt.

Borgere med et rehabiliteringspotentiale efter et sygdomsforløb tilbydes en plads her. Det kan

både være borgere fra eget hjem, og borgere som udskrives fra hospital. Dragør Kommune kan således imødekomme forventningen om at kunne tilbyde rehabilitering.


3 Kommunale frihedsgrader og handlemuligheder

Opgaverne på sundheds- og omsorgsområdet har deres udgangspunkt i Serviceloven og Sundhedsloven.

Med afsæt i Serviceloven varetager kommunen personlig og praktisk hjælp for borgere i eget hjem samt tilbyder pleje på plejecenter (Omsorgscenter Enggården). Desuden tilbyder kommunen en støtte– og kontaktperson til personer med sindslidelser, med et stof- eller alkoholmisbrug eller med særlige sociale problemer, herunder også socialpædagogisk bistand.

Med afsæt i Sundhedsloven varetager kommunen sygepleje til borgere i eget hjem og på plejecenter, sundhedspleje, tandpleje til børn samt omsorgstandpleje. Desuden skal kommunen tilbyde rehabiliterende forløb til borgere med kroniske sygdomme samt generel forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til hele befolkningen.

Det forpligtende samarbejde med Tårnby Kommune betyder, at visitation til hjælpemidler i henhold til Serviceloven og genoptræning efter indlæggelse i henhold til Sundhedsloven varetages af Tårnby Kommune.

Serviceloven med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger er relativ specifik sammenlignet med Sundhedsloven. Samme detaljeringsgrad eksisterer ikke i Sundhedslovens beskrivelse af kommunernes opgaver. Sundhedsloven udmøntes derfor i konkrete opgaver gennem sundhedsaftalerne, som indgås mellem regionen og kommunerne i regionen.

De opgaver, som kommunerne forpligtes til gennem sundhedsaftalerne, bliver typisk underbygget af faglige vejledninger og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Anbefalingerne beskriver, hvordan opgaverne skal udføres for at leve op til den ønskede sundhedsfaglige kvalitet. Det kan eksempelvis være forløbsprogrammer for kronisk sygdom, hvor kommunerne skal tilbyde forløb med livsstilsvejledning og træning til kronisk syge, eller det kan være forebyggelsespakkerne, som beskriver, hvilke indsatser der giver bedst effekt i den brede forebyggelse og sundhedsfremme i befolkningen


4 Budget og aktivitetsforudsætninger

I de følgende tabeller vises først budget for 2016 og budgetoverslagsårene 2017-2019. Der vises de aktivitetsforudsætninger, der ligger til grund for budgettet fordelt på funktioner.

Tallene er opgjort som nettodriftsudgifter i faste priser (2016-niveau).


4.1 Budget

Tabel 1: Budget 2016-19, funktionsopdelt, ældre



Faste priser 2016 pl. (kr.)


Budget

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Budget overslagsår

2016-19 i 2016 P/L

2016

2017

2018

2019

Sundhedsfremme og forebyggelse

2.439.483

2.437.907

2.435.338

2.435.337

Ældreboliger

-4.096.109

-4.096.109

-4.096.109

-4.096.109



Faste priser 2016 pl. (kr.)


Budget

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Budget overslagsår

2016-19 i 2016 P/L

2016

2017

2018

2019

Xxxxx og omsorg m.v. af ældre og handicappede

82.350.261

82.717.734

83.215.459

83.042.542

Forebyggende indsats for ældre og handicappede

15.262.167

15.305.090

15.304.724

15.346.529

Plejehjem og beskyttede boliger

10.609.545

10.548.580

10.452.620

10.441.330

Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. ved pasning

351.716

352.332

351.923

351.921

Kontaktperson- og ledsageordninger

(pgf. 45, 97-99)

1.003.593

1.004.655

1.002.750

1.002.745

I alt

107.920.656

108.270.189

108.666.705

108.524.295


Tabel 2: Budget 2016-19, funktionsopdelt, sundhed



Faste priser 2016 pl. (kr.)


Budget

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Budget overslagsår

2016-19 i 2015 P/L

2016

2017

2018

2019

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet


49.763.111


49.067.227


48.729.776


48.770.486

Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning


5.980.367


5.955.429


5.912.747


5.912.721

Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut


2.636.401


2.636.401


2.636.402


2.636.402

Kommunal tandpleje

3.809.150

3.812.080

3.803.688

3.803.670

Kommunal sundhedstjeneste

2.200.466

2.202.523

2.198.059

2.456.863

Andre sundhedsudgifter

529.836

526.909

522.241

522.239


Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring

9.876.593


9.875.388


9.844.401


9.844.354


Faste priser 2016 pl. (kr.)


Budget

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Budget overslagsår

2016-19 i 2015 P/L

2016

2017

2018

2019

Rådgivning og rådgivningsinstitutioner


1.030.130


1.023.999


1.017.532


1.017.532

Øvrige sociale formål

91.985

91.985

91.985

91.985

I alt

75.918.039

75.191.941

74.756.831

75.056.252


Aktivitet

2015

2016

2017

2018

2019


Befolkningsprognose 0 - 64 årige

10.750

10.725

10.700

10.682

10.657


Befolkningsprognose 65 – 74 årige

1.956

1.975

1.993

1.959

1.933


Befolkningsprognose 75 – 84 årige

974

1.026

1.053

1.130

1.204


Befolkningsprognose 85 + årige

348

354

367

380

389

4.2 Aktivitetsforudsætninger Tabel 3: Aktivitetsforudsætninger


Kilde: Danmarks Statistik

I tabel 3 ovenfor er vist prognosen for udviklingen i kommunens befolkningstal fordelt på fire aldersgrupper. Desuden er der i tabellen vist resultatet af beregninger på det forventede antal modtagere af praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje for de fire aldersgrupper i perioden 2013- 2017.


5 Budgetanalyse

I det følgende foretages en benchmarkinganalyse, hvor Dragør Kommunes udgifts- og aktivitetsudvikling for perioden 2011-2014 sammenholdes med den gennemsnitlige udvikling i hele landet, kommunerne i Region Hovedstaden, nabokommunen Tårnby samt to kommuner med samme rammevilkår som Dragør. Det gælder Allerød og Vallensbæk Kommuner.

Data anvendt til benchmarking er hentet fra Danmarks Statistik og Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Sammenligningsgrundlaget er regnskabstal for 2011 - 2013 samt budgettal for 2014, medmindre andet er angivet. Analysens generelle konklusioner og tendenser skal læses med forbehold for usikkerhed forbundet med budgettal og generelle forskelle i kommunernes konteringspraksis.

Sektor 7 Ældre og handicappede

Nedenstående opgørelse over udgifter på ældreområdet vedrører ældreboliger, pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende hjemmebesøg, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler m.v. til ældre samt kontaktperson- og ledsageordning3.


Tabel 4: Bruttodriftsudgifter til ældreområdet pr. indbygger på 65+ årige



2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

37.574

40.511

40.473

40.364

Tårnby Kommune

51.421

50.543

49.276

49.256

Vallensbæk Kommune

41.700

41.897

41.950

39.401

Dragør Kommune

41.717

43.344

43.485

45.266

Hele landet

53.568

51.566

51.473

49.691

Region Hovedstaden

59.945

57.319

56.780

56.161

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Som det fremgår af tabellen, har Dragør relativt lave udgifter på ældreområdet. I perioden 2011 – 2014 har Dragør således et noget lavere udgiftsniveau end gennemsnittet for hele landet og for kommunerne i Region Hovedstaden. Stigningen fra 2012 til 2013 skyldes væsentligst udvidelsen af omsorgscentret og dermed opfyldelsen af plejeboliggarantien.


3 Funktionerne er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Sektor 8 - Sundhed

Bruttodriftsudgifterne opgjort i tabellen nedenfor vedrører i hovedtræk udgifter til kommunens medfinansiering af sundhedsvæsenet, genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Sundhedsloven og Lov om social service, vederlagsfri fysioterapi, kommunal tandpleje, der omfatter børne- og ungdomstandpleje, omsorgstandpleje og specialtandplejen. Endvidere er der tale om udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse samt udgifter til den voksende kommunale sundhedstjeneste ”Det nære Sundhedsvæsen”.


Tabel 5: Bruttodriftsudgifter til sundhedsydelser pr. indbygger



2012

2013

2014

2015

Allerød Kommune

4.377

4.604

4.789

5.015

Tårnby Kommune

5.030

5.197

5.424

5.265

Vallensbæk Kommune

4.672

5.253

5.452

5.062

Dragør Kommune

4.449

4.783

4.977

4.927

Hele landet

4.669

4.825

4.933

4.888

Region Hovedstaden

4.912

5.083

5.201

5.082

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Som det fremgår af ovenstående tabel, har Dragør relativt lave udgifter til sundhedsydelser pr. indbygger, set i relation til både landsgennemsnittet, kommunerne i Region Hovedstaden og de udvalgte sammenligningskommuner. På grund af det lave udgangspunkt, er det vanskeligt at undgå en stigning, idet der stilles større og større krav til kommunerne om løsning af opgaver i Det nære Sundhedsvæsen, ligesom der er en markant stigning i antallet af borgere, der udskrives med en genoptræningsplan.

Sektor 9 – Forvaltningen


1 Status

1.1 Opgaver

Sektor 9 omfatter primært kommunens politiske og administrative organisation. Den politiske organisation inkluderer - udover kommunalbestyrelsen - kommunens skole- og forældrebestyrelser samt lovpligtige råd og nævn. Den administrative organisation inkluderer den centrale forvaltning, der er placeret på rådhuset, og dennes arbejde med drift og udvikling af den kommunale service. Den centrale forvaltning løser opgaver vedrørende miljø, plan, teknik, socialområdet, børnepasning, skole, sundhed, ældre og kultur samt stabene, der udgøres af Økonomiafdelingen og Borgmestersekretariatet, HR & Udvikling, samt IT- afdelingen. Størstedelen af udgifterne til det forpligtende samarbejde med Tårnby Kommune ligger ligeledes under den administrative organisation. Det drejer sig om udgifterne på natur- og miljøområdet, børne- og voksenområdet, beskæftigelsesindsatsen og udgifter til hjælpemidler.


1.2 Særlige forhold, der præger budgetperioden

Der er fortsat fokus på styrkelse af økonomistyringen i kommunen.

Udbud af kommunens forsikringer samt gevinster på kommunal rengøring og kommunale befordringsordninger er blandt de midler, der skal skabe større råderum i kommunens økonomi. Forsat fokus på nedbringelse af sygefravær er også en vej til effektivisering.

Forvaltningen såvel som kommunens driftsledere arbejder derfor målrettet med nedbringelse af sygefravær.


2 Udviklingsperspektiver

Forvaltningen indgår aftaler om kommunale indkøb af varer og tjenesteydelser til hele kommunen. Målet er til stadighed at opnå de bedst mulige og økonomisk mest fordelagtige indkøbsaftaler for Dragør Kommune. Derfor er Dragør Kommune medlem af Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI). SKI er en central indkøbsorganisation, der gennemfører EU-udbud på vegne af den offentlige og halvoffentlige sektor og etablerer såkaldte rammeaftaler på en række vare- og tjenesteydelsesområder. Rammeaftalerne er med til at sikre mængderabatter på de mest almindelige varer og ydelser til den offentlige sektor.

Dragør Kommune indgår desuden frivillige samhandelsaftaler med private virksomheder. Samhandelsaftalerne kan indgås på områder, hvor forbruget er under tærskelværdierne for udbud, men hvor der stadig er et vist forbrug. For at indgå en samhandelsaftale skal virksomheden udfylde standardskabelon med en række oplysninger, så kommunen kan vurdere behovet og priserne.


3. Budget

I den følgende tabel vises budgettet for 2016 og budgetoverslagsårene 2017-2019. Tallene er opgjort som nettodriftsudgifter i faste priser (2016-niveau).

3.1 Teknisk budget

Tabel 1: Budget 2016-19 funktionsopdelt


Faste priser 2016 pl. (kr.)


Budget

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Budget overslagsår

2016-19 i 2016 P/L

2016

2017

2018

2019

Driftssikring af boligbyggeri


131.765


131.765


131.765


131.765

Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen


50.560


50.560


50.560


50.560

Fælles formål

405.193

405.193

405.193

405.193

Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede


2.130.696


2.134.941


2.129.548


2.129.539

Løn til forsikrede ledige og per- soner under den særlige ud


-253.788


-250.988


-255.927


-255.934

Seniorjob til personer over 55 år


3.577.662


3.577.662


3.577.662


3.577.662

Øvrige sociale formål

550.450

550.450

550.450

550.451

Fælles formål

57.588

57.373

57.147

57.147

Kommunalbestyrelses

-medlemmer


3.591.548


3.595.957


3.583.994


3.583.977

Kommissioner, råd og nævn


140.982


140.882


139.757


139.400

Valg m.v.

337.944

336.456

333.335

333.334

Administrationsbygnin ger


3.413.522


2.654.678


2.840.897


3.049.238

Sekretariat og forvaltninger


63.539.453


65.265.994


63.868.152


63.902.192

Fælles IT og telefoni

14.917.902

14.892.083

14.795.969

14.795.910

Miljøbeskyttelse

1.463.057

1.454.521

1.445.541

1.445.541

Byggesagsbehandling

-248.677

-249.324

-248.854

-248.853

Voksen-, ældre- og handicapområdet


3.183.336


3.189.939


3.182.151


3.182.138

Faste priser 2016 pl. (kr.)


Budget

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Budget overslagsår

2016-19 i 2016 P/L

2016

2017

2018

2019

Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark


2.079.150


2.079.151


2.079.149


2.079.149

Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love


65.328


65.328


65.328


65.328

Turisme

323.533

323.399

322.294

322.293

Erhvervsservice og iværksætteri


243.758


244.393


243.932


243.931

Løn- og barselspuljer

5.652.594

5.923.302

5.701.874

5.552.822

Tjenestemandspensio n


10.192.558


10.192.560


10.192.556


10.192.560

I alt

115.546.114

116.766.275

115.192.473

115.285.343

Sektor 12 - Anlæg


Nye anlægsbevillinger

Dragør Kommune er på grund af sin beliggenhed mellem vand, skov, land og lufthavn en næsten fuldt udbygget kommune. Den har en stor fysisk kapital i form af bygninger, veje og andre anlæg. Da kommunen er så udbygget, som den er, har vedligehold naturligvis et ganske særligt fokus. Man kan kort opridse målet for vedligeholdelsesarbejdet som er; at bevare værdien og funktionen af kapitalen, både fra dag til dag og over tid. På den måde sikres den daglige brug af bygværkerne samtidig med, at det sikres, at de ikke forgår over årene. Dette fokus giver en daglig funktionalitet, samtidig med, at det er den mest økonomiske måde at sikre den opbyggede fysiske kapital. Eksempelvis koster det 2-3 gange mere at genoprette en vej i forhold til at holde den løbende ved lige.

Der er i det vedtagne budget fokus på, hvordan den fysiske kapital sikres bedst muligt indenfor de give rammer. Det betyder, at vedligeholdelse og genopretning af eksisterende anlæg prioriteres før nyanlæg.

Anlægsbudgettet kan således opdeles i 3 kategorier:

1) Vedligehold, renovering og modernisering, hvor den fysiske kapital, og værdi sikres

2) Investering, hvor udgift kan ”betale sig” over en årrække

3) Anlæg, nye anlæg som bidrager til eksempelvist sikkerhed, æstetik, serviceforbedringer.


Vedligehold, renovering og modernisering

I tråd med den overordnede tilgang til anlægsbudgettet videreføres en række af de eksisterende genopretnings puljer for skoler, daginstitutioner, veje, og havnebygværker. Der er endvidere afsat en pulje til forskellige lovpligtige tiltag (millionpuljen), og penge af til genopretning af legepladser i børneinstitutioner.

Hollænderhallen renoveres over de næste 3 år. Projektet omfatter facader, vinduer og overflader. Der sker samtidigt en energirenovering af hallen så forbrug af varme reduceres.

I budgetperioden videreføres, puljen til renovering af vejbrønde. Renoveringen udføres i samarbejde med HOFOR således at det samlede regnvandssystem renoveres og gradvis tilpasses forventningen om mere og kraftigere regn fremover som følge af klimaændringer.


Investering

I budgetperioden udskiftes vejbelysningen med nye LED-lamper. Projektet finansieres efter det såkaldte ”ESCO princip”, hvor investeringen lånefinansieres, men afdrag og renter tilbagebetales med energibesparelserne. De første lamper blev opsat i 2015.

De kommunale ejendomme er blevet energirenoveret i perioden 2010-2015, og energiforbruget er reduceret med 25 %.


Nye anlæg

I perioden 2016-2019 opføres en ny kommunal svømmehal ved Hollænderhallen. Den nye svømmehal forventes at åbne i sommeren 2019. Her vil det være muligt at svømme i et nyt 25 m bassin, i varmtvandsbassin eller at træne og lege i et øvebassin. Det vil også være muligt at hoppe i fra 1- eller 3 m vippen og slutte af i saunaen. Svømmehallen forventes at blive lidt større end den gamle svømmehal.

I 2016 etableres et fortov langs Hartkornsvej, fra Føtex til Dragør Skole Nord. Målet er at øge trafiksikkerheden ved at adskille gående fra kørende og ved at få farten på bilerne ned.

I budgetperioden investeres der i skolernes udearealer, hvor der skal etableres lærings- og aktivitetsrum i det fri. Projektet er en del af den nye skolereform.

På Dragør Skole Nord bygges en ny bygning med 6 klasseværelser, grupperum og fællesarealer. Byggeriet er i gang og forventes taget i brug i 2016.

2 Budget

I den følgende tabel vises budget 2016 og budgetoverslagsårene 2016-2018. Tallene er opgjort som nettodriftsudgifter i faste priser (2016-niveau). I budget 2016 indgår der en indtægt fra salg af grunden ved Vierdiget på 89,5 mio. kr. Beløbet indgår i ”andre faste ejendomme”, hvilket er årsagen til, at der er en nettoindtægt.


Tabel 1: Teknisk korrigeret budget 2016-19, funktionsopdelt



Faste priser 2016 pl. (kr.)


Budget

Budget overslagsår

Budget overslagsår

Budget overslagsår

2016-19 i 2016 P/L

2016

2017

2018

2019

Andre faste ejendomme

-88.875.400

624.601

624.600

624.600

Stadion og idrætsanlæg

4.030.000

12.030.000

46.730.000

15.230.000

Vejanlæg

2.583.625

7.573.300

4.787.926

3.301.300

Standardforbedringer af færdselsarealer


0


0


0


191.000


Lystbådehavne m.v.

2.500.500

2.816.400

2.816.399

2.816.400


Folkeskoler

7.234.000

5.614.700

2.099.999

1.100.000


Kommunal tandpleje

300.001

300.000




Integrerede institutioner

624.600

624.600

624.600

624.600

Daginstitutioner kun for børn indtil skolestart


250.000


500.000



Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede


91.937



251.000


251.000

Sekretariat og forvaltninger

812.800

1.012.900

1.012.900

1.012.900

I alt

-70.448.437

31.096.501

58.947.424

25.151.800

Bevillingsoversigt


Udvalgs- og sektoropdelt budget


Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

52.810.555

-19.631.181

55.153.367

-20.908.416

52.808.150

-20.910.799

52.048.066

-20.923.021

11.981.234

-12.282.892

12.134.654

-12.529.459

12.047.734

-12.528.679

12.049.563

-12.527.886

40.262.030

-7.348.289

42.450.921

-8.378.957

40.194.190

-8.382.120

39.432.279

-8.395.135

567.291


567.792


566.226


566.224


By, Xxxxxxx og Planudvalget


Renovation (sektor 1) Teknik og Miljø (sektor 2) Forvaltning (sektor 9)

Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

11.981.234

-12.282.892

12.134.654

-12.529.459

12.047.734

-12.528.679

12.049.563

-12.527.886

1.105.029

-1.395.983

1.043.358

-1.424.802

954.009

-1.423.865

953.381

-1.422.916

1.105.029

-1.395.983

1.043.358

-1.424.802

954.009

-1.423.865

953.381

-1.422.916

4.866.175

-4.870.965

4.963.087

-4.969.087

4.963.471

-4.968.436

4.963.858

-4.967.779

4.866.175

-4.870.965

4.963.087

-4.969.087

4.963.471

-4.968.436

4.963.858

-4.967.779

678.675

-679.339

692.735

-693.533

692.295

-692.939

691.851

-692.339

678.675

-679.339

692.735

-693.533

692.295

-692.939

691.851

-692.339

1.165.077

-1.166.225

1.187.200

-1.188.689

1.188.330

-1.189.592

1.189.468

-1.190.503

1.165.077

-1.166.225

1.187.200

-1.188.689

1.188.330

-1.189.592

1.189.468

-1.190.503

70.311

-70.380

71.668

-71.839

71.654

-71.812

71.643

-71.786

70.311

-70.380

71.668

-71.839

71.654

-71.812

71.643

-71.786

4.095.967

-4.100.000

4.176.606

-4.181.509

4.177.975

-4.182.035

4.179.362

-4.182.563

4.095.967

-4.100.000

4.176.606

-4.181.509

4.177.975

-4.182.035

4.179.362

-4.182.563

Sektor 1 Forsyning


I alt sektor 1

013860 Generel administration

Renovation

013861 Ordninger for dagrenovation -

restaffald

Renovation

013862 Ordninger for storskrald og haveaffald

Renovation

013863 Ordninger for glas, papir og

pap

Renovation

013864 Ordninger for farligt affald

Renovation

013865 Genbrugsstationer

Renovation

Sektor 2 Teknik og Miljø


Samlet resultat

002205 Ubestemte formål

Udlejning

002510 Fælles formål

Teknik og Miljø fæll

002511 Beboelse

Udlejning

002512 Erhvervsejendomme

Havnen

002513 Xxxxx faste ejendomme

Udlejning

Krudthuset matr. 92A Vandtårn Nyby 6 Sekskanten

002820 Grønne områder og

naturpladser Udlejning Grønne områder

Fælles funktioner V

003231 Stadion og idrætsanlæg

Hollænderhallen Kongelundshallen Kraftvarmeanlæg Fælles funktioner V

003235 Andre fritidsfaciliteter

Fælles funktioner V

003850 Naturforvaltningsprojekter

Naturpulje

004871 Vedligeholdelse af vandløb


Fælles funktioner V

005280 Fælles formål

Miljøbeskyttelse

005285 Bærbare batterier

Miljøbeskyttelse

005289 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. Miljøbeskyttelse

005591 Skadedyrsbekæmpelse

Skadedyrsbekæmpelse

005895 Redningsberedskab

Forebyggelse redning Afhjælpende indstats

022201 Fælles formål

Fælles funktioner V

022205 Driftsbygninger og -pladser

Fælles funktioner V

022811 Vejvedligeholdelse m.v.

Fælles funktioner V Vejvedligeholdelse

022812 Belægninger m.v.

Fælles funktioner V

022814 Vintertjeneste

Fælles funktioner V

023230 Fælles formål

Fælles funktioner V

023231 Busdrift

Kollektiv trafik

023541 Lystbådehavne m.v.

Havnen Havnen drift

Havnen Indtægter

023542 Kystbeskyttelse

Fælles funktioner V

032201 Folkeskoler Dragør Skole Nord Dragør Skole Syd

St. Magleby Skole v.

St. Magleby Skole v.

032205 Skolefritidsordninger

Nordstrandens SFO Blushøj SFO Jægervejens SFO Kirkevejens SFO Rødtjørnens SFO Strandengens SFO Sølyst SFO

033250 Folkebiblioteker

Biblioteket

033560 Museer

Kultur og foren. hav

033870 Fælles formål

Kultur og foren. hav

Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

40.262.030

-7.348.289

42.450.921

-8.378.957

40.194.190

-8.382.120

39.432.279

-8.395.135

-3.398

-396.726

-5.176

-407.082

-7.045

-416.643

-7.045

-426.464

-3.398

-396.726

-5.176

-407.082

-7.045

-416.643

-7.045

-426.464

710.971

0

712.145

0

711.203


711.133


710.971

0

712.145

0

711.203


711.133


352.722

-448.547

352.722

-448.547

352.722

-448.547

352.722

-448.547

352.722

-448.547

352.722

-448.547

352.722

-448.547

352.722

-448.547

-833

-603.337

-835

-610.146

-834

-617.061

-833

-620.701

-833

-603.337

-835

-610.146

-834

-617.061

-833

-620.701

29.539

-23.000

29.441

-23.230

29.201

-23.462

29.197

-23.696


-23.000


-23.230


-23.462


-23.696

21.594


21.530


21.360


21.357


2.316


2.310


2.293


2.293


5.629


5.601


5.548


5.547


280.693

-199.304

280.679

-201.399

279.511

-200.160

279.481

-200.263


-199.304


-201.399


-200.160


-200.263

245.631


245.617


244.449


244.419


35.062


35.062


35.062


35.062


717.932


717.382


714.864


714.813


242.240


241.898


240.398


240.368


65.952


65.863


65.459


65.451


103.982


103.863


103.249


103.236


305.758


305.758


305.758


305.758


34.624


34.624


34.624


34.624


34.624


34.624


34.624


34.624


207.104


205.819


203.394


203.369


207.104


205.819


203.394


203.369


103.872


203.872


203.872


103.872


103.872


203.872


203.872


103.872


59.321


57.123


54.817


54.817


59.321


57.123


54.817


54.817


5.300


5.300


5.300


5.300


5.300


5.300


5.300


5.300


249.788

-24.095

250.556

-24.095

250.006

-24.095

249.971

-24.095

249.788

-24.095

250.556

-24.095

250.006

-24.095

249.971

-24.095

321.708

-300.000

321.765

-300.000

321.724

-300.001

321.721

-300.001

321.708

-300.000

321.765

-300.000

321.724

-300.001

321.721

-300.001

3.963.551

0

3.606.990

0

3.599.960

0

3.599.513

0

3.963.551


3.606.991


3.599.960


3.599.513


0

0

-1

0

0

0

0

0

12.120.858


12.161.350


12.128.462


12.126.393


12.120.858


12.161.350


12.128.462


12.126.393


941.011


935.980


930.859


925.647


941.011


935.980


930.859


925.647


4.182.191


4.099.341


3.891.090


3.841.053


1.251.082


1.652.400


1.652.401


1.652.401


2.931.109


2.446.941


2.238.689


2.188.652


407.366


407.366


407.366


407.366


407.366


407.366


407.366


407.366


564.169


564.169


564.169


564.169


564.169


564.169


564.169


564.169


215.483


215.483


215.483


215.483


215.483


215.483


215.483


215.483


6.566.860


9.062.207


7.104.169


7.103.286


6.566.860


9.062.207


7.104.169


7.103.286


4.631.181

-5.353.280

4.636.364

-6.364.458

4.623.246

-6.352.151

4.617.726

-6.351.368

4.062.172

0

4.066.408

0

4.054.748

0

4.049.296

0

569.009

-50.000

569.956

-50.000

568.498

-50.000

568.430

-50.000


-5.303.280


-6.314.458


-6.302.151


-6.301.368

120.247


120.146


120.146


120.146


120.247


120.146


120.146


120.146


916.371


915.223


909.701


909.588


342.047


341.849


340.032


339.989


269.022


268.642


266.975


266.942


305.302


304.732


302.695


302.658


0


0


-1


-1


234.840


234.418


232.868


232.840


39.844


39.775


39.514


39.509


26.667


26.619


26.444


26.441


29.770


29.718


29.524


29.521


57.981


57.894


57.532


57.525


-7.331


-7.350


-7.335


-7.334


65.756


65.646


65.220


65.212


22.153


22.116


21.969


21.966


53.350


53.248


52.890


52.883


53.350


53.248


52.890


52.883


32.150


31.531


30.077


30.056


32.150


31.531


30.077


30.056


138.505


138.505


138.505


138.505


138.505


138.505


138.505


138.505


Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

   2019  

116.519


116.319


115.562


115.547



55.563



55.479



55.128



55.121


31.127


31.059


30.841


30.837


29.829


29.781


29.593


29.589


293.725


293.315


291.507


291.472



30.879



30.834



30.644



30.640


79.715


79.611


79.128


79.119


60.268


60.175


59.793


59.786


43.589


43.526


43.254


43.249


79.274


79.169


78.688


78.678


143.733


143.480


142.536


142.519



46.462



46.378



46.072



46.066


32.704


32.648


32.435


32.432


41.795


41.718


41.441


41.436


22.772


22.736


22.588


22.585


313.225


312.730


310.735


310.697


313.225


312.730


310.735


310.697


1.237.352


1.237.339


1.231.500


634.248


1.237.352


1.237.339


1.231.500


634.248


Sektor 2 Teknik og Miljø

052513 Integrerede institutioner

(institu- tioner som omfatter mind

Vierdigets Børnehave Børnehavnen Sølyst Kornblomsten

052514 Daginstitutioner(institutioner

kun for børn indtil skolestar


Nordstrandens vugges Køjevænget Harevænget Hollænderhuset Høgevænget

052516 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Elisenborg Krudthuset

St. Magleby fritidsk Sølyst klub

053234 Plejehjem og beskyttede

boliger

Enggården

064550 Administrationsbygninger

Rådhuset

Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

567.291

567.792

566.226

566.224

323.533

323.399

322.294

322.293

210.264

210.130

209.025

209.024

113.269

113.269

113.269

113.269

243.758

244.393

243.932

243.931

243.758

244.393

243.932

243.931

Sektor 9 Forvaltningen


Samlet resultat

064862 Turisme

Turisme Borgmestersekretaria

064867 Erhvervsservice og iværksætteri Erhverv


Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

322.255.209

-49.216.242

322.010.728

-48.487.568

323.606.636

-48.487.569

325.641.892

-48.487.569

176.871.144

-14.940.109

176.511.581

-14.940.109

175.781.234

-14.940.109

175.652.646

-14.940.109

110.953.651

-29.852.319

110.954.854

-29.852.319

110.650.400

-29.852.320

110.624.642

-29.852.320

11.632.741

-3.625.131

12.058.782

-2.896.457

12.016.171

-2.896.457

12.016.172

-2.896.457

22.797.673

-798.683

22.485.511

-798.683

25.158.831

-798.683

27.348.432

-798.683

Børne-, Fritids- og Kulturudvalget


Skoler (sektor 3)

Institutions området ( sektor 5) Børneteam (sektor 6)

Kultur (sektor 4)

Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

176.871.144

-14.940.109

176.511.581

-14.940.109

175.781.234

-14.940.109

175.652.646

-14.940.109

96.545.486


96.689.757


96.435.356


96.434.408


1.782.973


1.782.972


1.782.973


1.782.973


259.164


259.325


258.383


258.381


34.354.919


34.410.540


34.321.786


34.321.438


24.000.016


24.037.874


23.974.817


23.974.578


36.148.414


36.199.046


36.097.397


36.097.038


12.673.549

-3.987.119

12.557.769

-3.987.119

12.399.313

-3.987.119

12.306.373

-3.987.119


12.673.549


-3.987.119


12.557.769


-3.987.119


12.399.313


-3.987.119


12.306.373


-3.987.119

342.085


341.348


339.109


339.105


342.085


341.348


339.109


339.105


1.587.212


1.562.679


1.536.655


1.536.657


1.587.212


1.562.679


1.536.655


1.536.657


38.716.212

-9.643.428

38.710.487

-9.643.428

38.581.139

-9.643.428

38.546.651

-9.643.428

8.379.246

-9.643.428

8.327.892

-9.643.428

8.280.589

-9.643.428

8.246.402

-9.643.428

15.681.655


15.711.481


15.675.617


15.675.461


382.593


381.777


379.292


379.286


484.974


484.996


482.943


482.939


251.974


251.485


249.891


249.890


265.638


265.156


263.510


263.508


11.280.202


11.302.946


11.278.505


11.278.391


504.964


504.085


500.995


500.990


424.588


423.431


420.399


420.395


250.842


250.349


248.753


248.752


223.538


222.969


221.418


221.418


585.998


583.920


579.227


579.219


1.376.448


1.262.108


1.247.373


1.247.359


1.376.448


1.262.108


1.247.373


1.247.359


334.966


333.973


331.498


331.495


334.966


333.973


331.498


331.495


9.882.693


9.834.875


9.760.866


9.760.812



9.882.693



9.834.875



9.760.866



9.760.812


1.651.946


1.645.698


1.632.074


1.632.058


1.651.946


1.645.698


1.632.074


1.632.058


1.831.257


1.826.930


1.814.550


1.814.532


1.831.257


1.826.930


1.814.550


1.814.532


2.079.174


2.069.944


2.051.364


2.051.344


2.079.174


2.069.944


2.051.364


2.051.344


-856


-1.093


-1.338


-1.337


-856


-1.093


-1.338


-1.337


369.347


367.989


364.980


364.977


369.347


367.989


364.980


364.977


168.437


165.582


147.475


147.475


168.437


165.582


147.475


147.475


572.381


387.580


405.561


405.561


572.381


387.580


405.561


405.561


2.958.872


2.968.588


2.962.769


2.962.733


2.958.872


2.968.588


2.962.769


2.962.733


3.150.913

-1.309.562

3.153.246

-1.309.562

3.146.383

-1.309.562

3.146.361

-1.309.562

3.150.913

-1.309.562

3.153.246

-1.309.562

3.146.383

-1.309.562

3.146.361

-1.309.562

2.631.022


2.634.121


2.626.107


2.626.082


2.631.022


2.634.121


2.626.107


2.626.082


Sektor 3, Skoler


Samlet resultat

032201 Folkeskoler Fællesudgifter skole Skolebiblioteker Dragør skole Nord Dragør skole Syd

St. Magleby skole

032202 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Fællesudgifter skole

032203 Syge- og hjemmeundervisning


Syge og hjemmeunderv

032204 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v.

Pædagogisk psykologi

032205 Skolefritidsordninger

Fælles SFO

SFO Nord - Fælles Nordstrandens SFO Hartkorn SFO Jægervejens SFO Blushøj SFO

SFO St. Magleby - Fæ Kirkevejens SFO Strandengens SFO Sølyst SFO Rødtjørnen SFO Hovedgaden SFO

032206 Befordring af elever i grundskolen Befordring af elever

032207 Specialundervisning i regionale tilbud Specialundervisning

032208 Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingsti Kommunale specialsko

032210 Bidrag til statslige og private

skoler

Bidrag til private o

032212 Efterskoler og ungdomskostskoler Efterskoler og ungdo

032214 Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddanelse

032216 Specialpædagogisk bistand til

børn i førskolealderen

Specialpæd.bistand t

032217 Specialpædagogisk bistand til

voksne

Specialpæd.bistand t

033044 Produktionsskoler

Ungdomsuddannelser

033045 Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Ungdomsuddannelser

033046 Ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov

Ungdomsuddannelser

033563 Musikarrangementer

Musikskolen

033876 Ungdomsskolevirksomhed

Ungdomsskolen

Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

22.797.673

-798.683

22.485.511

-798.683

25.158.831

-798.683

27.348.432

-798.683

5.139.311

-270.026

5.105.611

-270.026

7.836.774

-270.026

10.030.834

-270.026

397.117


398.116


397.400


397.536


4.248.855

-147.164

4.250.345

-147.164

4.233.663

-147.164

4.235.068

-147.164

340.145

-36.557

339.595

-36.557

337.672

-36.557

337.777

-36.557

129.079

-86.305

128.511

-86.305

127.725

-86.305

127.739

-86.305

24.115


-10.956


2.740.314


4.932.714


775.226

-235.000

774.567

-235.000

771.466

-235.000

771.652

-235.000

552.534

-235.000

552.314

-235.000

550.668

-235.000

550.778

-235.000

222.692

0

222.253

0

220.798

0

220.874

0

10.471.765

-213.322

10.178.989

-213.322

10.136.700

-213.322

10.129.879

-213.322

9.637.743

-208.856

9.346.210

-208.856

9.308.836

-208.856

9.304.032

-208.856

834.022

-4.466

832.779

-4.466

827.864

-4.466

825.847

-4.466

3.092.005


3.101.022


3.096.731


3.097.795


3.092.005


3.101.022


3.096.731


3.097.795


90.006


90.269


90.144


90.175


90.006


90.269


90.144


90.175


337.452

-71.038

336.656

-71.038

334.634

-71.038

334.724

-71.038

188.661

-71.038

188.466

-71.038

187.737

-71.038

187.777

-71.038

148.791


148.190


146.897


146.947


345.381


346.130


342.846


343.160


345.381


346.130


342.846


343.160


578.675

-9.297

578.676

-9.297

578.676

-9.297

578.676

-9.297

578.675

-9.297

578.676

-9.297

578.676

-9.297

578.676

-9.297

1.302.138


1.307.877


1.305.146


1.305.823


1.302.138


1.307.877


1.305.146


1.305.823


665.714


665.714


665.714


665.714


665.714


665.714


665.714


665.714


Sektor 4 Kultur


Samlet resultat

003231 Stadion og idrætsanlæg Idrætsanlæg Hollænderhallen Kongelundshallen Cafeterie i Hollænde OPP projekt Svømmeha

003235 Andre fritidsfaciliteter Søbadeanstalten Kongelundsfortet

033250 Folkebiblioteker Folkebiblioteker Lokalarkivet

033560 Museer

Museum

033561 Biografer

Biograf

033564 Andre kulturelle opgaver Andre Kulturelle opg Kedelhuset

033870 Fælles formål

Fælles formål - Folk

033872 Folkeoplysende voksenundervisning Fælles formål - Folk

033873 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Selvejende/privat Fo

033874 Lokaletilskud

Selvejende/privat Fo



Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

110.953.651

-29.852.319

110.954.854

-29.852.319

110.650.400

-29.852.320

110.624.642

-29.852.320

18.625.231

-7.826.572

18.613.508

-7.826.572

18.568.596

-7.826.571

18.593.831

-7.826.571

13.426.400

-7.826.572

13.405.790

-7.826.572

13.372.817

-7.826.571

13.398.097

-7.826.571

5.198.831

0

5.207.718

0

5.195.779


5.195.734


7.087.139

-1.738.464

7.090.371

-1.738.464

7.071.997

-1.738.464

7.068.616

-1.738.464

6.589.643

-1.738.464

6.592.077

-1.738.464

6.574.890

-1.738.464

6.571.513

-1.738.464

497.496

0

498.294

0

497.107


497.103


35.988.124

-1.140.256

36.025.648

-1.140.256

35.922.817

-1.140.256

35.911.608

-1.140.256


2.619.721


0


2.612.179


0


2.593.906


0


2.582.980


12.301.425

-485.848

12.318.207

-485.848

12.287.488

-485.848

12.287.386

-485.848

7.998.163

-337.119

8.008.626

-337.119

7.988.260

-337.119

7.988.192

-337.119

4.958.584

0

4.965.958

0

4.953.410

0

4.953.369


8.110.231

-317.289

8.120.678

-317.289

8.099.753

-317.289

8.099.681

-317.289

22.165.461

-16.507.027

22.120.374

-16.507.027

22.051.138

-16.507.029

22.016.293

-16.507.029


737.974


-6.653.274


719.039


-6.653.274


723.524


-6.653.274


719.301


-6.653.274

6.405.444

-456.103

6.413.377

-456.103

6.397.377

-456.105

6.397.323

-456.105

1.792.208

-9.397.650

1.743.465

-9.397.650

1.724.453

-9.397.650

1.694.000

-9.397.650

3.945.030

0

3.950.308

0

3.939.719

0

3.939.684


2.883.161

0

2.887.286

0

2.879.823

0

2.879.798


3.041.668

0

3.045.849

0

3.037.796

0

3.037.770


3.359.976

0

3.361.050

0

3.348.446

0

3.348.417


0

0

0

0

-1

0

-1

0

0

0

-1

0

-1

0

-1

0

0

0

1

0

0

0

0


15.240.216

-2.640.000

15.242.460

-2.640.000

15.206.071

-2.640.000

15.204.616

-2.640.000


1.375.847


-2.640.000


1.370.540


-2.640.000


1.370.175


-2.640.000


1.368.841


-2.640.000

13.864.369

0

13.871.920

0

13.835.896

0

13.835.775


8.894.655


8.915.936


8.901.873


8.901.796



8.894.655



8.915.936



8.901.873



8.901.796


2.952.825


2.946.557


2.927.909


2.927.883


2.952.825


2.946.557


2.927.909


2.927.883


Sektor 5

Institutioms området


Samlet resultat

052510 Fælles formål

Fælles formål Dagins Støttekorps

052511 Dagpleje Dagplejen Tilsynsførende

052513 Integrerede institutioner (institu- tioner som omfatter mind


Integrede institutio Køjevænget Harevænget Hollænderhuset Høgevænget

052514 Daginstitutioner(institution er kun for børn indtil skolestar

Vuggestue - fælles Nordstrandens Vugges Børnehave - Fælles Børnehave Xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxx Børneh Menigheds Børnehaven

052515 Fritidshjem Fritidshjem - Fælles Ikke xxxxxxxxXxx.xx.

052516 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Klubber - Fælles Klub Dragør

052519 Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fr


Tilskud til privatin

052825 Særlige dagtilbud og særlige klubber Særlige dagtilbud/kl

Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

11.632.741

-3.625.131

12.058.782

-2.896.457

12.016.171

-2.896.457

12.016.172

-2.896.457


-1.826.293


-1.826.293


-1.826.293


-1.826.293



-1.826.293



-1.826.293



-1.826.293



-1.826.293

-142.674

-96.590

922.919

-96.590

909.677

-96.590

909.677

-96.590

-1.276.503

-68.587

-881.427

-68.587

-881.430

-68.587

-881.430

-68.587

1.133.829

-28.003

1.804.346

-28.003

1.791.107

-28.003

1.791.107

-28.003

4.129.493


4.582.026


4.568.659


4.568.658



4.129.493



4.582.026



4.568.659



4.568.658


5.134.070

-1.702.248

4.057.202

-973.574

4.057.205

-973.574

4.057.206

-973.574

5.134.070

-1.702.248

4.057.202

-973.574

4.057.205

-973.574

4.057.206

-973.574

2.146.325


2.131.107


2.115.102


2.115.103


2.146.325


2.131.107


2.115.102


2.115.103


365.527


365.528


365.528


365.528



365.527



365.528



365.528



365.528


Sektor 6, Børneteam


Samlet resultat

052207 Indtægter fra den centrale refusionsordning


Den centrale refusio

052820 Opholdssteder mv. for børn

Plejefamilier og oph Privat lev af ikke m

052821 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge

Forebyggende foranst

052822 Plejefamilier

Plejefamilier og oph

052823 Døgninstitutioner for børn og unge

Døgninstitution for

052824 Sikrede døgninstitutioner

m.v for børn og unge


Døgninstitution for



Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

292.982.412

-37.236.182

292.667.385

-37.257.242

292.744.656

-37.243.259

291.701.613

-37.243.200

217.665.251

-33.826.556

217.309.647

-33.847.517

217.257.070

-33.833.534

217.414.023

-33.833.476

75.317.161

-3.409.626

75.357.738

-3.409.725

75.487.586

-3.409.725

74.287.590

-3.409.724

Social- og Sundhedsudvalget


Sundhed og Ældre (sektor 7 og 8)

Spec. Voksenområde & Pension (sektor 6)



Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

75.317.161

-3.409.626

75.357.738

-3.409.725

75.487.586

-3.409.725

74.287.590

-3.409.724

349.830


349.830


349.830


349.830


349.830


349.830


349.830


349.830


0

-2.003.800

0

-2.003.800

0

-2.003.801


-2.003.801


0


-2.003.800


0


-2.003.800


0


-2.003.801



-2.003.801

4.095.960


4.095.960


4.095.959


4.095.961


4.095.960


4.095.960


4.095.959


4.095.961


271.932


270.344


268.676


268.676



271.932



270.344



268.676



268.676


1.127.668

-674.945

1.123.486

-675.044

1.119.091

-675.043

1.119.090

-675.042


1.127.668


-674.945


1.123.486


-675.044


1.119.091


-675.043


1.119.090


-675.042

700.886


698.135


695.258


695.258



700.886



698.135



695.258



695.258


1.231.463


1.227.102


1.222.509


1.222.509



1.231.463



1.227.102



1.222.509



1.222.509


18.295.426


18.187.493


18.073.952


18.073.950



18.295.426



18.187.493



18.073.952



18.073.950


13.667.345


13.595.468


13.519.860


13.519.862


7.754.991


7.736.216


7.716.467


7.716.468


5.912.354


5.859.252


5.803.393


5.803.394


956.751


956.568


956.372


956.372



956.751



956.568



956.372



956.372


1.810.060


1.799.499


1.788.390


1.788.390


1.810.060


1.799.499


1.788.390


1.788.390


6.565.124


6.526.820


6.486.525


6.486.525



6.565.124



6.526.820



6.486.525



6.486.525


14.950.252


15.240.548


15.630.341


14.430.342


14.950.252


15.240.548


15.630.341


14.430.342


1.668.281

-680.000

1.668.282

-680.000

1.668.281

-680.000

1.668.281

-680.000

1.668.281

-680.000

1.668.282

-680.000

1.668.281

-680.000

1.668.281

-680.000

2.782.230

0

2.775.449

0

2.771.056

0

2.771.057


2.782.230

0

2.775.449

0

2.771.056

0

2.771.057


4.541.725

-50.881

4.540.524

-50.881

4.539.257

-50.881

4.539.258

-50.881


4.541.725


-50.881


4.540.524


-50.881


4.539.257


-50.881


4.539.258


-50.881

2.302.228

0

2.302.230

0

2.302.229

0

2.302.229


2.302.228

0

2.302.230

0

2.302.229

0

2.302.229


Sektor 6,

Spec. Voksenområde & Pension


Samlet resultat

046290 Andre sundhedsudgifter

Sundhedsudgifter

052207 Indtægter fra den centrale refusionsordning


Pension, revaliderin

053232 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Tilbud til ældre og

053233 Forebyggende indsats for ældre og handicappede


Forebyg. indsats for

053842 Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf. 10

Botilbud for xxxx.xx

053844 Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund Alkoholbeh. og behan

053845 Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh

Behandling af stofmi

053850 Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108)

Tilbud t/voksne særl

053852 Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Botilbud til midlert Privat lev.-moms tj.

053853 Kontaktperson- og

ledsageordninger (pgf. 45,

97-99)

Kontaktpers og ledsa

053858 Beskyttet beskæftigelse

(pgf. 103)

Beskyttet beskæftige

053859 Aktivitets- og

samværstilbud (pgf. 104)


Aktivitets- og samvæ

054866 Førtidspension tilkendt

efter 1. juli 2014

Førtidspensioner/+pe

054867 Personlige tillæg m.v.

Personlige tillæg §

054868 Førtidspension tilkendt før

1. juli 2014

Førtidspensioner/+pe

055776 Boligydelse til pensionister - kommunal medfinansiering


Kontante boligydelse

055777 Boligsikring - kommunal medfinansiering Boligsikring

Sektor 7 og 8


Samlet resultat

046281 Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet Aktivitetsbest medfi

046282 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning


Kommunal genoptrænin


046284 Vederlagsfri behandling hos fysio- terapeut


Kommunal genoptrænin


046285 Kommunal tandpleje

Tandplejen

046288 Sundhedsfremme og forebyggelse

Adm. Sund/Oms.

Sundhedsfremme og fo

046289 Kommunal sundhedstjeneste Kommunal sundhedsple


046290 Andre sundhedsudgifter


Andre sundhedsudgift

053230 Ældreboliger Boligkont. DK afd. 1 Boligkont. DK afd. 2 Boligkont. DK afd. 3 Boligkont. DK afd. 4 Boligkont. DK afd. 5

053232 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Privat leverandør hj Mellemkommunal betal


Mellemkom. Ejerf. 3 Personlig hjælper Adm. Sund/Oms.

Elevad sosu assist Xxxxxx sosu hjælpere Vikarudgifter, hjemm Team Nord

Team Syd Team Midt Sygeplejen

Døgnplejen aften/nat Adm. Sundhedscenter Afløsere, Enggården Afløsere, madservice Madservice

Adm. Enggården Omsorgsafdeling A Omsorgsafdeling B Omsorgsafdeling C Omsorgsafdeling D

053233 Forebyggende indsats for ældre og handicappede


Adm. Sund/Oms. Løft af ældreomr. Aktivitetshuset Caféen

Adm. Sundhedscenter Rehabelitering Daghjem Forebyggende indsats

053234 Plejehjem og beskyttede boliger

Drift Enggården Sundhedscent Ejendom Mellemkom. Ejerf. 3

053235 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Hjælpemidler/forbrug Hjælpemidler

Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

217.665.251

-33.826.556

217.309.647

-33.847.517

217.257.070

-33.833.534

217.414.023

-33.833.476

49.763.111


49.067.227


48.729.776


48.770.486



49.763.111



49.067.227



48.729.776



48.770.486


5.980.367


5.955.429


5.912.747


5.912.721



5.980.367



5.955.429



5.912.747



5.912.721


2.636.401


2.636.401


2.636.402


2.636.402



2.636.401



2.636.401



2.636.402



2.636.402


3.828.778

-19.628

3.831.708

-19.628

3.823.316

-19.628

3.823.298

-19.628

3.828.778

-19.628

3.831.708

-19.628

3.823.316

-19.628

3.823.298

-19.628

2.439.483


2.437.907


2.435.338


2.435.337


2.135.400


2.135.400


2.135.400


2.135.400


304.083


302.507


299.938


299.937


2.200.466


2.202.523


2.198.059


2.456.863


2.200.466


2.202.523


2.198.059


2.456.863


529.836


526.909


522.241


522.239


529.836


526.909


522.241


522.239


5.582.870

-9.678.979

5.582.870

-9.678.979

5.582.870

-9.678.979

5.582.870

-9.678.979

1.053.774

-2.374.143

1.053.774

-2.374.143

1.053.774

-2.374.143

1.053.774

-2.374.143

1.558.472

-2.901.482

1.558.472

-2.901.482

1.558.472

-2.901.482

1.558.472

-2.901.482

819.120

-1.763.669

819.120

-1.763.669

819.120

-1.763.669

819.120

-1.763.669

1.133.760

-2.639.685

1.133.760

-2.639.685

1.133.760

-2.639.685

1.133.760

-2.639.685

1.017.744


1.017.744


1.017.744


1.017.744


104.378.960

-22.028.699

104.767.394

-22.049.660

105.251.137

-22.035.678

105.078.162

-22.035.620

2.893.313


2.872.796


2.842.553


2.842.538



-11.958.410


-11.979.372


-11.965.388


-11.965.330

147.800


133.575


118.609


118.610


229.650

0

230.000

0

229.675

0

229.674

0

4.122.002

-15.941

4.153.707

-15.941

4.192.901

-15.941

4.241.500

-15.941

2.076.570

-751.700

2.078.891

-751.700

2.077.342

-751.700

2.077.337

-751.700

3.930.366

-1.142.220

3.932.950

-1.142.220

3.927.277

-1.142.220

3.927.262

-1.142.220

1.091.383


1.092.619


1.090.632


1.090.627


9.061.000


9.071.257


9.054.756


9.054.711


8.032.044


8.041.133


8.026.509


8.026.470


7.399.101


7.407.478


7.394.001


7.393.964


3.087.136


3.090.631


3.085.007


3.084.992


7.467.858


7.476.310


7.462.707


7.462.670


5.286.350

-34.500

5.616.023

-34.500

6.287.408

-34.500

6.066.249

-34.500

0


1


0




0


-1


0




9.732.533

-7.007.773

9.711.479

-7.007.772

9.681.176

-7.007.774

9.681.163

-7.007.774

3.976.134

-1.118.155

3.972.248

-1.118.155

3.959.576

-1.118.155

3.959.562

-1.118.155

7.738.115


7.746.877


7.732.783


7.732.745


8.544.618


8.554.292


8.538.729


8.538.687


8.458.442


8.468.017


8.452.611


8.452.570


11.104.545


11.117.111


11.096.885


11.096.831


16.616.385

-1.354.218

16.659.308

-1.354.218

16.658.942

-1.354.218

16.700.747

-1.354.218


60.680



60.680



60.680



60.680


2.127.600

0

2.171.261

0

2.210.605

0

2.252.473

0

3.018.628

0

3.011.983

0

2.995.925

0

2.995.911


1.289.634

-571.209

1.287.721

-571.209

1.283.549

-571.209

1.283.546

-571.209

132.889


132.889


132.889


132.889


5.940.456


5.947.177


5.936.361


5.936.332


3.989.684

-783.009

3.990.717

-783.009

3.982.155

-783.009

3.982.139

-783.009

56.814


56.880


56.778


56.777


10.609.545

0

10.548.580

0

10.452.620


10.441.330


6.906.951

0

6.863.626

0

6.797.364


6.797.330


1.899.379


1.878.295


1.850.819


1.839.572


1.803.215


1.806.659


1.804.437


1.804.428


10.621.625

-572.040

10.620.420

-572.040

10.589.432

-572.039

10.589.385

-572.039


10.601.645


-572.040


10.600.440


-572.040


10.569.452


-572.039


10.569.405


-572.039

19.980


19.980


19.980


19.980



2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

351.716


352.332


351.923


351.921



351.716



352.332



351.923



351.921


1.030.130


1.023.999


1.017.532


1.017.532



1.030.130



1.023.999



1.017.532



1.017.532


1.003.593


1.004.655


1.002.750


1.002.745



1.003.593



1.004.655



1.002.750



1.002.745


91.985


91.985


91.985


91.985


91.985


91.985


91.985


91.985



-172.992


-172.992


-172.992


-172.992


-172.992


-172.992


-172.992


-172.992

053237 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning Plejevederlag/sygear

053540 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner


Rådgivning- rådgivni

053853 Kontaktperson- og

ledsageordninger (pgf. 45,

97-99)

Støtte-kontaktperson

057299 Øvrige sociale formål

Rådgivning- rådgivni

064551 Sekretariat og forvaltninger Hjælpemidler

Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

492.934.744

-1.054.899.315

473.025.029

-1.051.592.449

472.118.316

-1.064.297.351

487.131.181

-1.094.094.746

103.041.021

-27.488.734

99.458.651

-26.389.416

99.446.811

-25.589.707

109.742.141

-31.489.999

24.720.697

-7.905.463

24.866.424

-7.305.463

24.695.049

-8.205.463

24.699.240

-11.805.464

121.389.488

-6.410.665

122.609.795

-6.411.312

121.037.089

-6.410.842

121.129.960

-6.410.841

3.708.669

-4.040.500

4.057.671

-3.842.000

4.149.958

-3.642.500

4.231.531

-3.642.500

221.023.306

-919.553.953

190.935.987

-1.007.644.258

163.841.985

-1.020.448.839

202.176.509

-1.040.745.942

19.051.563

-89.500.000

31.096.501


58.947.424


25.151.800


Økonomiudvalget


Beskæftigelsesområde (sektor 6)

Integration (sektor 6)

Forvaltning (sektor 9) Renter mv. (sektor 10) Finans (Sektor 11)

Anlæg (sektor 12)


Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

103.041.021

-27.488.734

99.458.651

-26.389.416

99.446.811

-25.589.707

109.742.141

-31.489.999

24.456.212

-6.100.000

21.076.182

-6.099.999

21.066.789

-6.100.000

32.762.124

-7.000.000

24.456.212

-6.100.000

21.076.182

-6.099.999

21.066.789

-6.100.000

32.762.124

-7.000.000

5.770.959

-2.918.486

5.770.961

-2.918.486

5.770.960

-2.918.486

5.770.957

-2.918.486

5.770.959

-2.918.486

5.770.961

-2.918.486

5.770.960

-2.918.486

5.770.957

-2.918.486

17.786.459

-3.941.200

17.786.456

-4.041.200

17.786.459

-4.141.200

17.786.460

-5.341.200

17.786.459

-3.941.200

17.786.456

-4.041.200

17.786.459

-4.141.200

17.786.460

-5.341.200

3.364.426

-1.010.501

3.363.443

-910.800

3.362.419

-910.800

3.362.422

-1.310.800


3.364.426


-1.010.501


3.363.443


-910.800


3.362.419


-910.800


3.362.422


-1.310.800

21.273.908


21.073.910


21.073.910


19.673.909


21.273.908


21.073.910


21.073.910


19.673.909


884.778

-203.600

884.776

-203.600

884.777

-203.601

884.776

-503.600

884.778

-203.600

884.776

-203.600

884.777

-203.601

884.776

-503.600

16.069.853

-9.547.000

16.069.851

-8.547.000

16.069.853

-7.647.000

16.069.853

-10.447.000


16.069.853


-9.547.000


16.069.851


-8.547.000


16.069.853


-7.647.000


16.069.853


-10.447.000

4.247.330

-789.000

4.247.332

-689.000

4.247.331

-689.000

4.247.330

-889.000

4.247.330

-789.000

4.247.332

-689.000

4.247.331

-689.000

4.247.330

-889.000

3.639.263

-522.450

3.639.263

-522.450

3.639.263

-522.450

3.639.262

-522.450

3.639.263

-522.450

3.639.263

-522.450

3.639.263

-522.450

3.639.262

-522.450

3.882.590

-1.675.500

3.882.583

-1.675.500

3.882.587

-1.675.500

3.882.586

-1.675.500


3.882.590


-1.675.500


3.882.583


-1.675.500


3.882.587


-1.675.500


3.882.586


-1.675.500

1.039.664

-486.989

1.038.446

-487.374

1.037.160

-487.662

1.037.161

-587.955

1.039.664

-486.989

1.038.446

-487.374

1.037.160

-487.662

1.037.161

-587.955

625.580

-294.008

625.447

-294.008

625.303

-294.008

625.301

-294.008

625.580

-294.008

625.447

-294.008

625.303

-294.008

625.301

-294.008

Sektor 6, Beskæftigelses

området


Samlet resultat

055771 Sygedagpenge

Sygedagpenge

055772 Sociale formål

Sociale formål

055773 Kontant- og uddannelseshjælp


Kontanthjælp

055775 Afløb og tilbagebetaling mv. vedr. aktiverede kontant- og ud

Aktiverede kontanthj

055778 Dagpenge til forsikrede ledige


Dagpenge til forsikr

055880 Revalidering

Revalidering

055881 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntil


Løntilskud Fleksjob

055882 Ressourceforløb og jobafklarings- forløb Ressourceforløb

055883 Ledighedsydelse

Ledighedsydelse

056890 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Driftsudg.komm. besk

056891 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Beskæftigelsesindsat

056898 Beskæftigelsesordninger

Beskæftigelsesordnin

Budget Budget overslagsår Budget overslagsår Budget overslagsår

2016

2016

2017

2017

2018

2018

2019

2019

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

Udgift

Indtægt

24.720.697

-7.905.463

24.866.424

-7.305.463

24.695.049

-8.205.463

24.699.240

-11.805.464

3.666.301

-83.085

3.825.032

-83.085

3.667.334

-83.085

3.671.521

-83.085

3.666.301

-83.085

3.825.032

-83.085

3.667.334

-83.085

3.671.521

-83.085

64.537


64.091


63.622


63.622


64.537


64.091


63.622


63.622


6.304.343

-4.372.378

6.291.784

-4.372.378

6.278.575

-4.372.379

6.278.580

-4.372.379

6.304.343

-4.372.378

6.291.784

-4.372.378

6.278.575

-4.372.379

6.278.580

-4.372.379

14.685.516

-3.450.000

14.685.517

-2.850.000

14.685.518

-3.749.999

14.685.516

-7.350.000


14.685.516


-3.450.000


14.685.517


-2.850.000


14.685.518


-3.749.999


14.685.516


-7.350.000

Sektor 6, Integration


Samlet resultat

002511 Beboelse

Integration

002518 Driftssikring af boligbyggeri


Boligsikring, boligy

054660 Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. Integrationsprogram,

054661 Kontanthjælp til udlændinge omfattetaf integrationsprogramme Kontanthjælp til udl

Document Metadata

Filed: December 22nd, 2015