T I D S B E G R Æ N S E T K O N T R A K T O M L E J E AF GRUND
T I D S B E G R Æ N S E T K O N T R A K T O M L E J E AF GRUND
(Ikke-erhvervsbeskyttet kontrakt)
Parterne
Denne tidsbestemte lejekontrakt indgås herved mellem
Udlejer Furesø Kommune
Xxx.xx. 29 18 83 27
Stiager 2
3500 Værløse (Kontaktpersoner: Xx Xxxxxxx)
og
Lejer MMMMMMMMMM
Xxx.xx/XXX. 100
mmmmvej 20
3520 Farum
(Kontaktperson: mmm nnnn)
på nedenstående vilkår:
§ 1
Det lejede
Det lejede er beliggende Regimentsvej 16, 3520 Farum på den af Udlejer ejede ejendom, xxxx.xx. 98 an Farum By, Farum. Det lejede fremgår af Bilag 1.
Den lejede udgør et areal på 8.030 kvm, heraf vej 0 kvm.
Ejendommen er ikke byggemodnet, hvorved lejer således selv må forestå dette, og afholde alle udgifter i den forbindelse. Lejer må således selv kontakte de relevante forsyningsvirksomheder.
Lejer har inden overtagelsen af lejemålet iværksat geotekniske og miljømæssige undersøgelser af ejendommen. Lejer kan således ikke efter lejemålets ikrafttræden gøre Udlejer ansvarlig for forhold eller mangler på ejendommen.
§ 2
Anvendelse
Det lejede kan og skal af Lejer udelukkende anvendes til placering af skolebygninger med tilhørende faciliteter. Der må ikke etableres bygninger til beboelse på matriklen.
Ejendommen er omhandlet af Lokalplan nr. 127, som bl.a. angiver byggefeltet, som ikke må overskrides. Lejer kan maksimalt opføre et etageareal på 1.600 etagemeter.
Etablering og indretning af en eventuel legeplads, skal aftales med Furesø Kommunes byggesagsbehandlere.
Lejer skal således overholde alle bestemmelser angivet i lokalplanen.
§ 3
Ikrafttræden/overtagelse
Nærværende lejekontrakt, der ikke giver Xxxxx erhvervsbeskyttelse, træder i kraft den 1. marts 2021.
Det lejede overtages af Lejer på ikrafttrædelsestidspunktet således, som det er og forefindes, og som af Lejer beset, bekendt og anvendt. Udlejer kan ikke gøres ansvarlig for forhold eller mangler som måtte forsinke eller umuliggøre Lejers anvendelse af ejendommen.
Lejer må kun foretage ændringer af det lejede efter forudgående skriftlig aftale med Udlejer.
§ 4
Opsigelse/ophør/forlængelse
Lejeaftalen er tidbegrænset til fem år og ophøre uden yderligere varsel d. 1. marts 2026. Lejemålet kan af Xxxxx opsiges med 24 måneders varsel til den 1. i en måned.
I den ovenfor aftalte tidsbegrænsede lejeperiode på fem år, er aftalen uopsigelig fra Udlejers side. Udlejer har dog i de tilfælde, hvor der sker ændringer i plangrundlaget, lovgivning eller politiske ændringer vedrørende det lejede ret til at opsige med 24 måneders varsel.
Xxxxx har mulighed for at ansøge om en forlængelse af lejemålet i en yderligere periode på 5 år. Forhandling om forlængelse af lejemålet skal ske senest 12 måneder inden udløb af aftalen.
Ved kontraktens ophør er Xxxxx forpligtet til at fjerne et hvert spor fra Lejers aktiviteter på det lejede. Lejer skal således, men ikke begrænset til, fjerne de opstillede pavilloner eller bygninger med tilhørende installationer.
Lejer skal sikre lovmæssigt korrekt afmontering af forsyningsledninger mm.
Udlejer vil ved Lejers fraflytning overtage tilslutninger til det offentlige forsyningsnet: el, vand, varme og afløb, samt vejforbindelsen til Regimentsvej. Udlejer betaler Xxxxx den bogført værdi af aktiverne på grundlag af de dokumenterede afholdte omkostninger.
Afviklingen skal være foretaget inden kl. 12 på den dag hvor Xxxxx og Udlejer har aftalt tilbagelevering af det lejede.
Udlejer har dog mulighed for eventuelt at erhverve/overtage bygningerne til en pris som nærmere aftales ved afslutningen af lejemålet.
§ 5
Fremleje og afståelse
Xxxxx har ikke ret til at fremleje eller på anden måde helt eller delvist overlade brugen af det lejede til tredjemand.
Lejer har endvidere ikke afståelses- og genindtrædelsesret.
§ 6
Årlig ydelse og depositum
Den årlige leje af det lejede andrager kr. 240.900, som betales månedsvis forud med kr. 20.075 hver den 1. i en måned. Første lejebetaling skal dog betales ved underskrift på lejekontrakten, dog senest den 1. marts 2021.
Ved underskrift på lejeaftalen indbetales sammen med første måneds leje et depositum på 3 måneders leje, svarende til kr. 60.225.
Depositummet forrentes ikke.
Alle krav, som udspringer af nærværende lejekontrakt, er pligtige pengeydelser i lejeforholdet.
§ 7
Betaling for el, varme og vand
Lejer afholder udover den ovenfor i § 6 aftalte årlige lejebetaling samtlige omkostninger til betaling for det lejedes forsyning med og forbrug af el, vand og varme. Lejer indgår selv aftale med leverandørerne og betales til leverandør, og er Udlejer uvedkommende.
§ 8
Aftalt regulering af lejen
Hvert år den 1. april reguleres uden særskilt varsel den årlige leje med den procentvise ændring i nettoprisindekset fra januar måned det foregående år til januar måned forud for reguleringstidspunktet – dog med minimum 1,5 % af foregående års husleje.
Lejen reguleres første gang den 1. april 2022.
De årlige lejereguleringer beregnes efter følgende formel: gældende leje x nyt indeks = årslejen (ny)
gl. indeks
Lejen kan dog maksimalt stige med 3% p.a.
Såfremt nettoindekset skulle ophøre med at blive beregnet, er parterne enige om i stedet at anvende et andet eller bestående indeks, der mest muligt svarer til nettoprisindekset.
Nærværende lejemål er ikke omfattet af Erhvervslejeloven.
§ 9
Vedligeholdelse m.v.
Bygninger opført af Xxxxx skal passes, vedligeholdes og renholdes, således at det til en hver tid fremtræder i god og sømmelig stand og indpasses i omgivelserne. Lejer skal herved efterkomme eventuelle retningslinjer eller påbud fra udlejer og dennes personale.
Xxxxx drager selv omsorg for at fjerne affald og emballage, og afholder udgifter herved.
Der gøres opmærksom på, at der på ejendommen forefindes en bevaringsværdig beplantning, som er angivet i Lokalplanens § 9.
Lejer er i øvrigt pligtig at vedligeholde al beplantning på det lejede areal i lejeperioden.
Lejer er ansvarlig for eventuel forurening af ejendommen, som skyldes lejers brug af ejendommen. Lejer er forpligtet til at bekæmpe invasive arter som måtte være på matriklen.
Der foreligger en Rapport af 18. december 2015 udført af Amphi Consult vedr. padder mm., som er Lejer bekendt. I øvrigt henvises til Lokalplan nr. 127. Det skal pointeres, at byggeri i sagens natur ikke må overskride det angivne byggefelt, som er angivet i lokalplanens bilag 2, jf. lokalplanens § 7.3.
§ 10
Misligholdelse
I tilfælde af, at Xxxxx misligholder nærværende lejekontrakt væsentligt, er Udlejer berettiget til straks at ophæve lejemålet. Omkostninger forbundet med fjernelse af Udlejers ejendom og løsøre i denne forbindelse afholdes ene og alene af Xxxxx. Lejer skal således sikre lov- og håndværksmæssigt korrekt fjernelse og bortskaffelse af pavilloner og bygninger, samt løsøre.
Som væsentlig misligholdelse betragtes bl.a.
at lejebetalingen udebliver mere end 5 dage efter påkrav fra udlejer, forudsat at påkravet indeholder udtrykkelige oplysninger om, at lejeforholdet kan ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens udløb, og/eller
at lejer i øvrigt væsentligt tilsidesætter sine pligter i henhold til påbud fra udlejer.
§ 11
Tvister
Enhver tvist, der måtte opstå i anledning af nærværende lejekontrakt, skal forsøges afklaret i mindelighed. Såfremt enighed ikke kan opnås, indbringes for danske domstole.
§ 12
Omkostninger
Hver part afholder egne omkostninger i forbindelse med oprettelsen af nærværende lejekontrakt, herunder honorarer til egne rådgivere, advokat m.v.
Lejer er ikke berettiget til at lade nærværende lejekontrakt tinglyse som byrde på Udlejers ejendom.
Furesø Kommune, den 2021
Som udlejer: Furesø Kommune
Xxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxx
Borgmester Kommunaldirektør
Farum, den 2021
Som lejer:
Bilag 1: Oversigt over det lejede