Contract
Xxxxxxxxxx.xx ApS Salgs- og leveringsbetingelser for service- og reparationsydelser samt salg af reservedele og andre vare
1. Generelt
Denne aftale er indgået mellem Xxxxxxxxxx.xx ApS (Sælger) og køber (Køber) om salg af varer, herunder reservedele, og udførelse af serviceydelser, herunder reparation.
Medmindre andet er udtrykkeligt skriftligt aftalt, gælder disse Salgs- og Leveringsbetingelser for alle tilbud, prisoverslag, ordrer og leverancer mellem Køber og Xxxxxxxxxx.xx ApS.
Købers indkøbsbetingelser finder ikke anvendelse medmindre Xxxxxxxxxx.xx ApS skriftligt har accepteret disse.
2. Pris og Betaling
Alle priser angives i DKK ekskl. moms som dagspriser ab lager.
Reparationer- og serviceydelser afregnes efter medgået tid. Køber afholder herud over omkostninger til eventuel indlogering samt til transport, servicebil og tidsforbrug, der regnes fra sælgeres adresse til køberes adresse og retur til sælgeres adresse.
Alle priser er eksklusive emballage, fragt, told og/eller andre offentlige afgifter.
Køber er, indtil levering sker, forpligtet til at acceptere ændringer i prisen som følge af forøgede omkostninger for Xxxxxxxxxx.xx ApS, der skyldes ændringer i dagspriser fra leverandører, valutakurser, skatter, afgifter m.v. vedrørende den aftalte leverance, service eller reparation.
2.1. Betaling
Xxxxxxxxxx.xx ApS betalingsbetingelser er løbende md.+ 20 dage fra fakturas dato, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Ved betaling efter forfaldsdato beregnes en rente på 2% pr. påbegyndt måned.
For reservedele og andre vare forbeholder Xxxxxxxxxx.xx ApS sig ejendomsretten til det solgte, indtil købesummen inkl. moms og med tillæg af påløbende omkostninger og renter er betalt til Xxxxxxxxxx.xx ApS.
3. Tilbud og Prisoverslag
Alle tilbud og prisoverslag afgives med forbehold for mellemsalg og uden forbindtlighed medmindre andet er skriftligt anført.
Alle tilbud og prisoverslag afgives ude fra en faglig vurdering som en visuel gennemgang eller ved delvis adskillelse.
Tidsforbrug i forbindelse med en faglig vurdering faktureres særskilt.
Alle prisoverslag afgives indenfor en prisramme af +/-10% medmindre andet er skriftligt aftalt.
Hvis der viser sig, under ordrens udførelse at den anførte overslagspris vil overskride med mere end 10%, vil Xxxxxxxxxx.xx ApS orientere herom Køber inden arbejdet forsættes, evt. efter nyt afgivet skriftligt eller mundtligt prisoverslag, eller andet skriftlig eller mundtlig aftale.
Der tages forbehold for prisændringer med hensyn til visse faktorer, herunder, men ikke begrænset til, øget fejlfindings for konstatering af oversagen til den opstået defekt eller nedbrud end vurderet, fast siddende dele og komponenter der først kan konstateres under selve reparationen, fejl monteret dele eller ikke korrekte isatte dele iht. Maskinproducenten anvisning, defekter eller slidte dele og komponenter der først kan konstateres under selve reparationen, reparationer foretaget af andre end Xxxxxxxxxx.xx ApS, højere pris på dele og komponenter fra leverandør end visuelt vurderet, højere pris på fragt og leveringsomkostninger af dele og komponenter fra leverandør end vurderet.
Ethvert tilbud, prisoverslag eller prisoplysning er maksimalt gældende i 1. måned, medmindre andet er skriftligt anført
4. Levering og risiko
Medmindre andet er aftalt mellem Xxxxxxxxxx.xx ApS og Køber, sker levering ab Købers forretningsadresse, og Køber bærer risikoen for det reparerede/købtes hændelige undergang eller forringelse, når varen ankommer Købers forretningsadresse.
Er det aftalt, at Xxxxxxxxxx.xx ApS skal forsende varen, afholder Køber alle udgifter til fragt, forsendelse og evt. forsikring. Køber bærer risikoen for varernes hændelige undergang eller forringelse, når varen forlader Xxxxxxxxxx.xx ApS forretningsadresse.
5. Reparation og service
Xxxxxxxxxx.xx ApS forpligter sig til at udføre reparation- og service opgaver i overensstemmelse med det mellem parterne aftalte.
Såfremt reparations- eller service opgaver skal udføres på Køber forretningsadresse, skal Køber sikre, at Xxxxxxxxxx.xx ApS tekniker har mulighed for at påbegynde opgaven i overensstemmelse med den aftalte tidsplan og at arbejde indenfor normal arbejdstid.
Køber skal stille den tekniske dokumentation til rådighed, som Køber er i besiddelse af (f.eks. Reservedelstegninger, brugsvejledning samt drift- og vedligeholdelsesjournaler), og som er nødvendig for udførelsen af det aftalte reparations- og eller servicearbejde.
6. Forsinkelse
Medmindre andet er aftalt mellem Xxxxxxxxxx.xx ApS og Køber, er det af Xxxxxxxxxx.xx ApS angivne leveringstidspunkt omtrentlig. Eventuelle forsinkelser berettiger ikke Køber til at hæve aftalen, medmindre forsinkelsen varer længere end 30 dage efter den i ordrebekræftelsen angivne leveringstid.
Gælder forsinkelsen alene en del af en samlet levering /leverance, kan Køber alene hæve købet, for så vidt angår den pågældende del. I de tilfælde, hvor forsinkelsen alene påvirker en del af en samlet levering/leverance, såfremt Xxxxxxxxxx.xx ApS har påbegyndt reparationen eller service, er Køber ikke berettiget til at tilbageholde betaling fra allerede fortegnede leverancer eller ydelser, og Køber skal betale Xxxxxxxxxx.xx ApS for det udførte arbejde forud for ophævelsen jf. pkt.2.
7. Reparation og service, reklamation og mangler
Køber er forpligtet til nøje at kontrollere leverancen umiddelbart efter modtagelse, og iagttage de i Xxxxxxxxxx.xx ApS dokumentationsmateriale, herunder brochurer, vejledninger, eller andre skriftlige eller mundtlige oplysninger fra Xxxxxxxxxx.xx ApS, givne forholdsregler om anvendelse af vedligeholdelse af det reparerede/købte.
Konstaterer Køber, at det reparerede/købte ikke er kontraktmæssigt, skal Køber skriftligt reklamere overfor Xxxxxxxxxx.xx ApS, med en beskrivelse af manglen, senest 8 dage fra fakturadato.
Reklamationer over service, reparation og leverance af reservedele udenfor garanti er Xxxxxxxxxx.xx ApS uvedkommende.
Udgifter i forbindelse med berettiget reklamation afholdes af Xxxxxxxxxx.xx ApS, mens Xxxxxxxxxx.xx ApS kan fakturere Køber for uberettiget reklamation.
Xxxxxxxxxx.xx ApS påtager sig at afhjælpe eventuelle mangler, som skyldes fejl i materiale og/eller fremstilling ved de af Xxxxxxxxxx.xx ApS leverede dele. Afhjælpningen sker enten i form af levering af nye dele, eller efter Xxxxxxxxxx.xx ApS bestemmelse ved reparation.
Hvis ombytning eller reparation vil medføre uforholdsmæssige omkostninger, er Xxxxxxxxxx.xx ApS dog berettiget til at yde forholdsmæssigt afslag i købesummen svarende til værdiforringelsen.
Ved reparation og ombytning skal Køber returnere den defekte leverance. Returnering af fremsendelse på ny til Køber sker for dennes risiko. Køber afholder fragtudgifter for returnerede mangelfulde leverancer.
Udskiftede dele tilhører Xxxxxxxxxx.xx ApS.
8. Garanti og forsikring
På reparationsarbejde og reservedele udført og leveret af Xxxxxxxxxx.xx ApS stilles der en garanti på 6 måneder, dog max 1000 driftstimer, når undtages forkert brug og almindelig slidtage.
Garantien bortfalder ved reparationer, forsøg på reparation eller indgreb, fortaget af andre end Xxxxxxxxxx.xx ApS eller en af Xxxxxxxxxx.xx ApS godkendte part.
Garantien bortfalder hvis Køber selv vælger at levere reservedele, medmindre der er tale om forbrugsmaterialer såsom olie, fedt mm., som Køber bruger i forbindelse med sin maskinpark.
De leveret forbrugsmaterialer skal lever op til maskinproducentens krav.
Xxxxxxxxxx.xx ApS garanti kan ikke overstige reservedelsproducentens garantiperiode eller vilkår.
Alle reparationer fortaget af Xxxxxxxxxx.xx ApS samt dele leveret og isat af Xxxxxxxxxx.xx ApS er omfattet af en produktansvarsforsikring.
Ved opgaver hvor Xxxxxxxxxx.xx ApS foretager baksning / flytning og løft af maskiner og maskindele, har Xxxxxxxxxx.xx ApS tegnet forsikring, der dækker skader med en maksimal nyværdi pr. maskine eller maskindel med kr. 1.500.000,00. Forsikringen er subsidiær i forhold til en selvstændig tegnet maskinkaskoforsikring for objektet.
9. Produktansvar
Det er mellem Køber og Xxxxxxxxxx.xx ApS aftalt, at Xxxxxxxxxx.xx ApS aldrig kan ifalde et videregående ansvar for produktansvar, end hvad der følger af produktansvarsdirektivets regler.
9.1. Reservedele og andre vare i forbindelse med reparations-eller servicearbejde.
Xxxxxxxxxx.xx ApS ansvar for reparationsarbejde og reservedele er begrænset til udvist fejl i Xxxxxxxxxx.xx ApS egne leverancer.
9.2. Reservedele og andre vare leveret af Køber i forbindelse reparations-eller servicearbejde. Xxxxxxxxxx.xx ApS fraskriver sig ansvar for de reservedele eller andre vare bragt eller leveret af Køber, som Maskinplus skal føje ind i eller til i forbindelse med reparations-eller servicearbejde.
Xxxxxxxxxx.xx ApS fraskriver sig ansvar for produkter fremstillet af Køber eller af tredjemand, hvori indgår reservedele og andre vare leveret af Xxxxxxxxxx.xx ApS, medmindre skaden kan henføres til Xxxxxxxxxx.xx ApS egne leverancer.
Xxxxxxxxxx.xx ApS kan stille krav om dokumentation fra Køber på de leverede reservedele eller andre vare som Køber måttet leverer.
9.3. Reservedele og vare der leveres til Køber.
Xxxxxxxxxx.xx ApS er kun ansvarlig for fejl ved Xxxxxxxxxx.xx ApS leverancer, hvis Køber har anvendt disse på forsvarlig og forskriftmæssig måde samt ifølge Xxxxxxxxxx.xx ApS eventuelle anvisninger, jf. pkt. 7.
10. Returvare
Returnering af leveret vare/reservedele skal ske inden 10 dage efter modtagelsen og kun mod skriftlig aftale med Xxxxxxxxxx.xx ApS.
Alle returvare skal returneres ubrugt, i originale emballage med faktura og frit leveret til Xxxxxxxxxx.xx ApS forretningsadresse, medmindre andet er aftalt.
Vare/reservedele der returneres, pålægges et gebyr på kr. 250,00 plus forsendelsesomkostninger og evt. returtillæg fra leverandør/producent.
Forsendelse af returvare til Xxxxxxxxxx.xx ApS sker på Købers regning og risiko. Returomkostningerne fratrækkes når den returnerede del krediteres.
11. Begrænsning af ansvar
Xxxxxxxxxx.xx ApS er i intet tilfælde ansvarlig for direkte eller indirekte tab, herunder produktionstab eller andre følgeskader.
Xxxxxxxxxx.xx ApS ansvar kan i intet tilfælde overstige det beløb svarende til fakturaværdi ekskl. Moms for den reklamationsberettigede vare.
12. Force majeure
Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, såfremt de forhindre aftalens opfyldelse, eller før opfyldelsen urimelig byrdefuld: arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, så som brand, krig, mobilisering eller militærindkaldelse, rekvirering og beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør, uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelser af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
13. Persondata
I forbindelse med denne handel har Xxxxxxxxxx.xx ApS af Køber modtaget persondata fra Køber, som Xxxxxxxxxx.xx ApS har registreret som led i denne aftale. Mht. oplysning om behandling af persondata henvises til persondatapolitikken på Xxxxxxxxxx.xx ApS hjemmeside.
14. Ændring af salgs- og leveringsbetingelser
Xxxxxxxxxx.xx ApS forholder sig retten, til enhver tid, at ajourføre og ændre gældende salgs- og leveringsbetingelser.
Ændringer i betingelserne vil blive offentliggjort på Xxxxxxxxxx.xx ApS hjemmeside eller på forespørgsel via mail.
15. Værneting og lovvalg
Enhver tvist mellem parterne i forbindelse med denne aftale afgøres ved Retten i Glostrup.
Aftalen og enhver tvist som følge heraf skal være underlagt dansk ret. ”Convention on Contracts for the International Sale of Goods” (CISG – konventionen) finder ikke anvendelse.