Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Områdets navn:

Tingbjerg-Utterslevhuse

Aftalens parter:

Samarbejdsaftalen gælder fra - til:

1.september 2020 – 31.august 2024

Underskrifter:

fsb

Dato Navn

SAB/KAB

Dato Navn

Københavns Kommune

Dato Navn

Aftaledokumenter

Som grundlag for aftaledokumenterne henvises til gældende regulativ om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligområder og fondens vejledning herom.

Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til samarbejde, herunder opfølgning på de fastsatte mål.

Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden.

Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske samarbejdsaftale.

Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne til hver en tid understøtter den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Ajourførte delaftaler skal til hver en tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale og uploades på sagen i driftsstøttesystemet (xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx). Dokumenterne udarbejdes i de givne skabeloner på sagen.

- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder

- Et budget

- En beredskabsplan

- En milepælsplan

Der skal tillige uploades et kommissorium for bestyrelsen (ingen skabelon). Endvidere skal der udfyldes et indberetningsskema på sagen i driftsstøttesystemet.

1. Kort om boligområdet

Tingbjerg er et boligområde med omtrent 2.700 boliger, inklusive pleje- og kollegieboliger. Bebyggelsen er planlagt og tegnet af arkitekt Xxxx Xxxxx-Xxxxxxxxx i samarbejde med landskabsarkitekt C. TH. Xxxxxxxx og var ved færdiggørelsen af bebyggelsens første etape i 1958 en mønsterby, der i sin planlægning rummede muligheder for et godt liv for alle befolkningsgrupper i alle livets faser. Utterslevhuse, der har 214 lejemål, er opført i 1996.

Området ligger i den nordlige del af Brønshøj, ca. 8 km fra Københavns Rådhusplads, og er omkranset af store grønne arealer; Vestvolden, Gyngemosen samt Utterslevmose.

Boligområdet Tingbjerg-Utterslevhuse er opført af fsb og SAB og rummer 8 boligafdelinger. Tingbjerg har en mindre hovedgade, Ruten, der fungerer som midtpunkt for området. Her ligger Lille Torv (nu Bygården) og Store Torv, hvor indkøbsmuligheder og kirken er placeret. Ruten er den eneste trafikale indgang til boligområdet for offentlig bustransport og biltrafik og bydelen forekommer derfor isoleret fra de omkringliggende områder.

Den lokale folkeskole, Tingbjerg Skole, har ligeledes adgang fra Ruten. Derudover er der i området 4 integrerede institutioner, en fritidsinstitution og et plejecenter. I 2018 åbnede bydelens nye Kulturhus, der både rummer skole- & kommunebibliotek og fungerer som kultur- og beboerhus. I 2018 blev der ligeledes genetableret en lægepraksis i Tingbjerg.

Tingbjerg-Utterslevhuse bebos af ca. 6.600 mennesker, der samlet set repræsenterer de fleste af verdens forskellige nationaliteter. Mere end 47% af beboerne er under 30

år, andelen af enlige forsørgere er over 12% (godt 6% i KK) og i gennemsnit bor der 2,9 personer i husstandene, mens det sammenlignelige tal for København er 2,0.

Husstandsindkomsterne er generelt lave og der bor mange børn og unge pr. lejlighed, hvorfor det fx kan være vanskeligt at finde rum til lektielæsning eller at have venner på besøg.

Tingbjerg-Utterslevhuse er et af de to boligområder i Københavns Kommune, der pr. 1. december 2019 figurerede på regeringens liste over ”hårde ghettoer”. Området er på listen i kraft af en beboersammensætning domineret af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (73%), en høj andel af beboere kun med grunduddannelse (75,4%), et relativt højt antal dømte (2,04%), samt et indkomstniveau, der er væsentligt lavere end gennemsnittet i regionen (52,8%).

Sammenlignet med de 66 danske boligområder, der er omfattet af en boligsocial helhedsplan, er den oplevede ”livstilfredshed” blandt beboerne i Tingbjerg-Utterslevhuse lidt lavere end gennemsnittet. 70% af beboerne i området er ”meget tilfredse” hvor det gennemsnitlige tal for de 66 helhedsplansområder, der er medtaget i undersøgelsen, er 77%. I befolkningen som helhed er det 83 % (Tryghedsundersøgelse v. VIVE, 2018).

Ifølge samme undersøgelse er beboerne i området generelt trygge ved deres naboer og tilliden til myndigheder, Politi, sagsbehandlere mv. er relativt høj sammenlignet med øvrige helhedsplanområder, men under befolkningsgennemsnittet som helhed

Andelen af beboere, der angiver, at de ønsker at flytte fra området er 62% mens det gennemsnitlige tal for de øvrige boligområder med boligsociale indsatser er 49%.

Fraflytningen fra afdelingerne har de seneste år været på gennemsnitlig 6-7%, hvilket nogenlunde afspejler mønsteret for den almene sektor generelt.

Med henblik på at fremme en mere balanceret beboersammensætning, er der indgået aftale om udlejning efter reglerne om skærpet fleksibel udlejning1. Her er forventningen at Tingbjerg, som konsekvens af udlejningsaftalen, i december 2021 ikke vil være på

Regeringens ghettoliste, hvilket indikerer en markant ændring af områdets beboerprofil.

2. Vision for boligområdet

Den helt overordnede vision er, at Xxxxxxxxx skal blive en grøn, aktiv og åben boligby,

hvor det bedste fra forstaden møder det bedste fra byen. Tingbjerg skal transformeres fra et udsat boligområde til en attraktiv bydel, hvor det er godt at vokse op.

3. Organisering

Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats således, at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune.

Under bestyrelsen bør der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) styre-/ følgegrupper.

Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal der udarbejdes et kommissorium for bestyrelsen, der også beskriver, hvordan

1 Rammeaftale om udlejning (1. juli 2019-1. juli 2023), 2019-0079285

sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Kommissoriet uploades som bilag på sagen i driftsstøttesystemet.

Centralt vil helhedsplanen, som de øvrige københavnske helhedsplaner, indgå i den aftalte samarbejdsstruktur for boligsocialt arbejde i København. Samarbejdsstrukturen, der forventes godkendt august 2020, består af 3 bydelsbestyrelser samt et bydækkende niveau under Samarbejdsforum (SAF).

Bydelsbestyrelse Tingbjerg-Husum er overordnet ansvarlig for gennemførelse af den boligsociale helhedsplan for Tingbjerg-Utterslevhuse, herunder at sikre en effektiv styring og lokal koordinering. I bydelsbestyrelsen indgår repræsentanter for boligorganisationerne og de kommunale forvaltninger på centralt ledelsesniveau. De boligsociale ledere for helhedsplanerne deltager, når det er relevant. Endvidere er boligorganisationerne og de kommunale forvaltninger repræsenteret i SAF (organisationsdiagram, beskrivelse af den boligsociale organisering i København samt kommissorie for bydelsbestyrelsen er uploadet i driftsstøttesystemet).

I bydelen etableres en følgegruppe for professionelle (et fagligt netværks- koordineringsforum), hvor lokale, kommunale ledere (fra BUF, SOF, KFF og evt. BIF), samt lederne af bydelens to boligsociale helhedsplaner mødes, som udgangspunkt 3-4 gange årligt. Formålet er at styrke det lokale boligsociale og tværfaglige samarbejde og netværk, sikre fremdrift og koordinere indsatser, aktiviteter mv., herunder sikre implementering af delaftalerne. Er der væsentlige barrierer løftes de op til bydelsbestyrelsen.

Lokalt for helhedsplanen vil den etablerede politiske følgegruppe fortsætte som hidtil. Deltagerne er repræsentanter fra de tre afdelingsbestyrelser, den lokale drift, boligsocial leder samt centralt fra KAB og fsb. Her søger helhedsplanen at koordinere, hente inspiration til samt aftale rammerne for udførelse af konkrete aktiviteter. Som supplement hertil tilbyder helhedsplanen at deltage på afdelingsbestyrelsernes møder efter behov.

Udover den etablerede samarbejdsstruktur arbejder de to boligsociale helhedsplaner for hhv. Husum Nord og Tingbjerg-Utterslevhuse tæt sammen både ift. planlægning og afholdelse af aktiviteter. Der er løbende en tæt koordinering på både ledelses- og medarbejderniveau ift. udvikling af helhedsplanerne, ligesom helhedsplanerne indgår i netværkssamarbejde i fsb, i Boligsocialnet, og i København i øvrigt, herunder særligt i regi af Tryghedspartnerskabet for Husum og Tingbjerg, hvor både boligorganisationer centralt, de to helhedsplaner samt Københavns Politi, SSP København og de kommunale forvaltninger er repræsenteret.

I tilfælde af uoverensstemmelse og konflikter i relation til samarbejdet mellem helhedsplanen og fx en lokal, kommunal samarbejdspart, følges en model, hvor uoverensstemmelser løses tættest på de involverede som muligt. Det betyder, at uoverensstemmelsen i første omgang forsøges løst via dialog lokalt mellem parterne. Hvis der er behov for yderligere konflikthåndtering, inddrages parternes ledelse (fx boligsocial

chef) og respektive bydelsbestyrelsesmedlemmer. Opstår en uløselig konflikt orienteres bydelsbestyrelsen.

4. Samspil med centrale tiltag og indsatser i boligområdet

fsb og SAB har i samarbejde med Københavns Kommune arbejdet målrettet med udviklingen af Tingbjerg. Boligorganisationerne vedtog i 2018 en visionær og ambitiøs

byudviklingsstrategi, der vil transformere Tingbjerg fra et udsat boligområde til en attraktiv bydel. Da Xxxxxxxxx er udpeget som en ”hård ghetto”, er der udarbejdet en udviklingsplan, der bl.a. beskriver, hvordan andelen af almene familieboliger nedbringes til 40% i 2030. For at opnå en positiv langsigtet udvikling skal den boligsociale helhedsplan kobles tæt til og understøtte transformationen af kvarteret. Ligeledes støtter indsatserne i helhedsplanen op om Københavns Kommunes Politik for Udsatte byområder.

I forlængelse af en bevilling fra Landsbyggefonden, skal der endvidere etableres et ”byudviklingsteam”, som vil operere i spændingsfeltet mellem fysiske forandringer og mobilisering af områdets sociale ressourcer. Der skal, i fællesskab, tilrettelægges en proces, hvor beboerne involveres i de forestående forandringer. Den boligsociale helhedsplan vil indgå i et naturligt tæt samarbejde med byudviklingsteamet om koordinering af kommunikation, samarbejde om relevante aktiviteter, gensidig rekruttering af beboere mv.

Udarbejdelse og gennemførelse af den boligsociale helhedsplan sker i tæt samarbejde med nabohelhedsplanen i Husum Nord (Husum for Alle), både taktisk og på aktivitetsniveau. Hensigten er at så mange aktiviteter som muligt gennemføres i fællesskab og/eller med gensidig sparring og erfaringsudveksling. Det har derfor betydning for både beboere og ansatte, at deltagelse og afvikling af aktiviteter sker på tværs af de to områder, og bidrager til at åbne områderne op.

Den Boligsociale helhedsplan vil naturligvis også i den kommende projektperiode indgå i Tingbjerg-Husum Partnerskab sammen med Københavns Kommune og politiet, hvis aftalen forlænges efter 2020.

Som konsekvens af Parallelsamfundslovgivning, Udlejningsaftale, Udviklingsplan og Byudviklingsstrategi, vil der ske massiv udvikling og ændringer i området, hvilket vil påvirke kommunale indsatser på Børn- og Ungeområdet. Det gælder fx Parallelsamfundslovgivningens konsekvenser på daginstitutionsområdet (30%-reglen) ud over den nuværende dispensation til 2025, nye krav til skoler om sprogscreening samt behovet for øget institutionskapacitet mv.

Herudover har ny lovgivning om ’En sammenhængende kommunal ungeindsats’, resulteret i en ny ungeindsats i Københavns Kommune (’KUI’), igangsat medio 2019, hvor kommunen er forpligtet til bl.a. koordination af ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatser til at formulere uddannelsesplan samt udpege gennemgående kontaktperson. Den boligsociale helhedsplan vil understøtte dette initiativ gennem deltagelse i et lokalt tværgående netværk og vil brobygge til relevante tilbud og aktiviteter, herunder UU og Ny Start.

TMF/Enhed for Xxxxxx Xxxxxxx forpligter sig til løbende at afsøge muligheder for og facilitere, at der udbygges et samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan og de kommunale parter med ansvar for ungdomsuddannelse til de unge, der ikke påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse. TMF vil i dialog med boligorganisationerne løfte denne problemstilling i Samarbejdsforum, når parterne finder det relevant.

Ovennævnte tiltag påvirker den målgruppe som helhedsplanen arbejder med samt de relaterede kommunale parters arbejde. Det kan afstedkomme resultater ved de kommunale budgetforhandlinger over de kommende år samt løbende justeringer af børn- og ungeindsatser over de kommende år, som helhedsplanen løbende skal orienteres om og forholde sig til.

5. Overordnede mål og indikatorer for den boligsociale indsats Landsbyggefonden har med afsæt i lovgivningen fastsat indsatsområder, mål og indikatorer som retningsgivende for de boligsociale indsatser, der får støtte inden for rammerne af 2019-26-midlerne og på grundlag af regulativet af 11. december 2019. Der er formuleret faste overordnede mål, som den boligsociale indsats skal arbejde hen imod, samt opsat faste indikatorer i tilknytning hertil. Disse fremgår nedenfor. Der er i sammenhæng hermed fastlagt de indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for (jævnfør afsnit 6 nedenfor). Formålet med de faste overordnede mål og indikatorer er at sætte retning på den boligsociale indsats og følge udviklingen i det område, som modtager en bevilling. Udviklingen i området holdes op mod udviklingen i beliggenhedskommunen. På dette niveau er der opmærksomhed på den langsigtede udvikling, der også er afhængig af øvrige tiltag og den kernedrift, som den boligsociale indsats understøtter. Bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på de faste overordnede mål for den boligsociale indsats. Til dette formål stiller Landsbyggefonden data for boligområdet til rådighed. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at denne opfølgning sker.
Mål	Indikator	Baseline boligområde	Baseline kommune	Datakilde2
Der skal ske et fagligt løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate, og flere tager en uddannelse.	Karaktergennemsnit i dansk og matematik 9. klasse	2018 4,8	2018 6,7	Boligsociale data, LBF
	Andel af 1-5årige i dagtilbud	2019	2019	BUF, KK
		1-2 årige: 66% (i institution)	1-2 årige: 92% (alle typer pasning)
		3-5 årige 87% (i institution)	3-5 årige 95% (alle typer pasning)
	Andel 18-29-årige, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse.	2019 27%	2019 8%	Beboerdata, LBF
	Andel af 15-29årige i restgruppen – dem	2019	2019	UU data, KK

2 Bemærk: Denne strategiske aftale opdateres med data fra LBF senest juni 2020

Flere bliver	der hverken er i	8%	7%	(15-24årige i
tilknyttet	uddannelse eller			restgruppen)
arbejdsmarkedet	arbejde
	Xxxxx af 18-64årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse	2019 25,7% (på tværs af	Opgørelse for KK haves ikke, men følger m. data f. 2020	Beboerdata, LBF
	(tilsvarende ghettokriterie)	alle 8 afdelinger)	Ministeriets grænseværdi er 40%.
Børn og unge støttes i et liv uden kriminalitet, og områderne opleves trygge	Andel af 15-29årige, som er sigtet mindst én gang	-	-	Ingen lokale data tilgængelig, men tilføjes ligeledes juni 2020
	Andel af beboere,	2018	2018	Data fra
	som føler sig grundlæggende	61%	73%	VIVE3
	trygge i boligområdet		(gns. af 66
			helhedsplaner)
			83 % gns.
			befolkningen
			som helhed
Flere er en del af	Andel af beboere, der	2018	2018	Data om
fællesskabet og deltager aktivt i	deltager i frivilligt arbejde	17%	12%	frivilligt arbejde i
samfundet				boligområdet
			(gns. af 66	VIVE
			helhedsplaner)
	Andel af beboere, der	2018	2018	Data om
	har stemt ved seneste valg	55%	66%	deltagelse i kommunal-
				valg, VIVE
				Suppleres
				med
				registerdata,
				juni 2020

3 Data fra VIVE er fra VIVEs trygheds- og trivselsundersøgelse

6. Indsatsområder

De fastlagte indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for, er Uddannelse og livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitetsforebyggelse og Sammenhængskraft og medborgerskab.

I dette afsnit skal problemkomplekset for hvert af de indsatsområder, der indgår i den boligsociale indsats, beskrives. Problemkomplekset skal forstås som de centrale kerneudfordringer, den boligsociale indsats skal adressere inden for det enkelte indsatsområde. Beskrivelsen skal være konkret og dataunderbygget.

Bemærk, at den specifikke beskrivelse af indsatsområderne med delmål, aktiviteter og den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen, fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal pege hen imod de fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale.

Uddannelse og livschancer

Problemkompleks for indsatsområdet

Mange voksne i Tingbjerg-Utterslevhuse har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, en del taler dårligt dansk og mange har ingen, eller kun svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at mange børn kommer fra hjem uden tradition for uddannelse og uden netværk ift. arbejdsmarkedet.

Personalet i de lokale daginstitutioner oplever, at mange forældre i bydelen føler sig på usikker grund, når det handler om forældreansvar, opdragelse, og skolegang mv. Derfor er mange børn allerede bagud på point, når de starter i skole, hvilket risikerer at følge dem gennem folkeskolen og senere i deres uddannelses- og arbejdsliv.

Ifølge data fra BUF (efterår 2019) bor der i Tingbjerg-Utterslevhuse 665 børn i alderen 1- 5 år. 18% af dem er ikke indmeldt i daginstitution/pasningstilbud, men passes uden om det kommunale system og uden tilskud. For aldersgruppen 1-2 år udgør de ikke- indmeldte 28%.

Selvom der til dato, i hele området, blot er givet 4 påbud som følge af parallelsamfundslovgivningens regler om obligatoriske læringstilbud, kan man antage, at den relativt høje andel af børn der ikke passes i kommunale tilbud, har indflydelse på behovet for særlige sprogindsatser ved børnenes skolestart.

Mange af de børn, der starter på Tingbjerg Skole, har brug for en særlig eller fokuseret indsats fra skolestart (35% mod 14% i København)4

Selvom Tingbjerg Skole gennem de sidste år har oplevet en positiv udvikling på flere parametre, er det fortsat for få af områdets beboere der har skolen som førstevalg til deres børn. Blot 54% af skoledistriktets forældre tilvalgte i 2019 Tingbjerg Skole og selvom der er tale om en markant fremgang, er det stadig en klar målsætning for skolen at tiltrække flere ressourcestærke familier. Flere ”stærke” elever og en positiv

kammeratskabseffekt vil blandt andet kunne afspejle sig i et løft på 9. klasses karaktergennemsnit, der sidste år lå på 5,4, hele 2 karakterer lavere end det kommunale

4 Data fra BUF 2018/19

gennemsnit (BUF data 2018/19). Selvom elevernes samlede fravær ikke er markant højere end det kommunale niveau, er dette også et særligt fokusområde for Tingbjerg Skole.

Generelt kommer Tingbjerg Skoles elever mindre godt gennem deres skolegang end jævnaldrende i kommunen, ligesom færre også gennemfører en ungdomsuddannelse. Andelen af beboere mellem 15 og 64 år, der har grundskolen som højeste afsluttede uddannelse, er næsten tre gange så høj som i Københavns Kommune i øvrigt. 29 % af beboerne i kvarteret har ingen anden uddannelse end grundskolen mod 11 % i hele byen. For unge i aldersgruppen 18-29 år er andelen 26 % mod 8 % i København5.

For de 15-24 årige i Tingbjerg gælder det, at de i markant lavere grad har gennemført en ungdomsuddannelse ift. Københavner-gennemsnittet (32,6% vs. 62,3%). Ligeledes gælder det, at de unge i Tingbjerg påbegynder en ungdomsuddannelse senere end i resten af København; 23, 2% af de unge i 18-24 års gruppen er i gang med en ungdomsuddannelse vs. 10, 6% i København.

Ligeledes er over dobbelt så mange i Tingbjerg i forberedende aktiviteter for en ungdomsuddannelse som i gennemsnittet af København; for de 18-24 årige i Tingbjerg gælder dette 15, 1% vs. 6.2 i København gennemsnitligt. Sammenholdt med ’restgruppen’, dvs. dem i opsøgende vejledning, er der tilsyneladende begrænset forskel mellem Tingbjergs unge vs. Københavnergennemsnittet for de 15-24 årige (7% vs. 8%); men det skyldes ovenstående forhold – at langt flere kommer senere i gang, og især er i forberedende aktiviteter, i 10. klasse samt i midlertidige aktiviteter.

Opsummerende kan man derfor sige, at der er et stort behov i Tingbjerg for at understøtte de unge i at få en ungdomsuddannelse, og at der især er et behov for at understøtte i udskolingen og i overgangen til ungdomsuddannelse samt at understøtte når de unge påbegynder en ungdomsuddannelse.

Der har de seneste år været en tendens til, at unge og deres forældre oplever, at gymnasiet er det sikre og eneste valg. Fra skoleåret 2019/20 indførtes der karakterkrav for at komme i gymnasiet og HF, hvilket formentlig vil betyde, at en del unge, der tidligere ville have valgt en gymnasial uddannelse, ikke kommer til at opfylde adgangskravene. Derfor vil flere af helhedsplanens aktiviteter vedrørende uddannelsesvejledning også fokusere på at øge kendskabet til mulighederne i erhvervsuddannelsessystemet blandt de unge og deres forældre.

Beskæftigelse

Problemkompleks for indsatsområdet

I forhold til Ghettolistens kriterie for beskæftigelse, har Tingbjerg-Utterslevhuse det laveste antal personer udenfor arbejdsmarkedet blandt de ’hårde ghettoområder’ (på 25,7% vs. grænseværdi >40%). Der er altså grund til at fokusere på især uddannelse og opkvalificering, der også vil have en positiv effekt på indkomst, samt på ordinær beskæftigelse blandt den fjerdedel af beboerne, der er udenfor arbejdsmarkedet.

5 Danmarks statistik 2017/18

For indkomst gælder det for nyeste vurdering fra Københavns Kommune, at 55%- grænsen ligger på 19.500 kr. brutto6.

Ungeledigheden er i Tingbjerg på 17,7%, hvilket er ca. dobbelt så højt som for hele København (9,07%)7, men en anelse bedre end gennemsnittet for helhedsplanområder i København (19,70%). Alene for de 18-24 årige, er ungeledigheden endnu voldsommere, 20,95% vs. 7, 51%. Gruppen af de 18-24 årige i Tingbjerg er den største i Københavns helhedsplaner på 611; 280 er mellem 15-17 og 437 er mellem 25-29, samlet set en ungegruppe på 1328. Der er altså særlig grund til at være opmærksom på denne målgruppe i helhedsplanens indsatser vedr. beskæftigelses- og uddannelsesvejledning.

20% af de 18-64 årige, der bor i de boligområder i København, som er på statens ghettoliste, har både har lav tilknytning til arbejdsmarkedet, er ikke-uddannede og har samtidig lav indkomst, dvs. der er en høj andel af beboere med komplekse problemer, hvilket adresseres i den helhedsorienterede boligsociale indsats. Kvinder i boligområderne er mere ledige og har lavere indkomst end mændene; 38% af kvinder i alderen 40-49 år har været ledige i mindst 2 år (vs. Mænd på 25%). Kvinder over 30 år udgør den største andel af personer der har lav indkomst (0-150.000 kr./år) eller er selvforsørgede; for Tingbjerg er denne gruppe kvinder på 34%, hvorfor der vil være særligt fokus på denne målgruppe

Ledigheden stiger markant med alderen hos ikke-vestlige borgere; 57% af ikke vestlige kvinder og 59% af ikke-vestlige mænd i alderen 50-64 år har været ledige mere end halvdelen af tiden de seneste to år (ØKF, 2019). Københavnere med ikke-vestlig baggrund klarer sig ikke væsentlig dårligere målt på ghettokriterierne, når de bor i et boligområde på statens ghettoliste, men er derimod generelt udfordret ved at have lavere indkomst, dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet og lavere uddannelse end københavnere med dansk eller vestlig baggrund. Omvendt har beboere med dansk baggrund i boligområderne flere udfordringer end andre københavnere, i form af lavere uddannelse, lavere indkomst, mere ledighed og oftere sigtet for kriminalitet, hvilket dermed følger det generelle mønster i Danmark som dokumenteret af VIVE i seneste evalueringer.

Sammenlignet med de 6 øvrige udsatte boligområder i København (ØKF, 2019), har Tingbjerg-Utterslevhuse den største andel af beboere, som ikke har været ledige i de seneste 2 år (47%). 22% er ikke-ledige, men har til gengæld ingen uddannelse og tjener mindre end 19.500 kr./md. Boligområdet har den laveste andel af de mest ressourcestærke beboere (6%) og en stor andel (18%) af de mest ressourcesvage beboere (Økonomiforvaltningen 2019). Mere specifikt ift. andel af beskæftigede gælder dette 56,56% mod et Københavnergennemsnit på 73, 61. I Tingbjerg er der således i alt i 2018 1027 offentligt forsørgede. Ca. 74% af disse er ledige og aktiverede samt passive kontanthjælpsmodtager, 3, 67% er på sygedagpenge, og 22% er på førtidspension (LBF Beboerdata, februar 2020).

Opsummerende er der et stort potentiale i at få kvinder i arbejde i Tingbjerg, der er et behov for at få opkvalificeret de mange der arbejder og det til trods har begrænset

indkomst, og der er en betydelig mængde offentligt forsørgede, hvoraf en stor andel er ledige, primært blandt de 30-64 årige, som har brug for et arbejde.

6 ØKF (sep. 2019): Hvad karakteriserer beboerne i de syv udsatte boligområder på statens ghettoliste?

7 BIF/UU-opgørelse for efteråret 2019

Hvad angår de unge, er lommepenge- og fritidsjobindsatsen et vigtigt element i helhedsplanens arbejde med at understøtte målsætningerne om øget beskæftigelse i området. Et fritidsarbejde bidrager ikke blot med lommepenge til tilværelsen som ung, men kan også give den enkelte arbejdsmarkedsforberedende erfaringer som kan være nyttige i forbindelse med skolegang, uddannelse og beskæftigelse i voksenlivet.

Desværre har børn og unge fra Tingbjerg-Utterslevhuse generelt haft vanskeligt ved at finde fritidsjob. Dette forhold skyldes til dels, at mange fritidsjob bliver formidlet gennem personlige netværk, som for eksempel forældre, familie og naboer. Bor man i et område med høj arbejdsløshed og få virksomheder vil de unge typisk have et ringe udgangspunkt for at finde et fritidsjob, ligesom fravær af støtte fra forældre og manglende kendskab til rekrutteringsveje udgør en barriere.

På baggrund af et åbenlyst behov for en indsats på dette område, har den boligsociale helhedsplan i de seneste 4 år arbejdet målrettet på at hjælpe boligområdets unge med at finde lommepenge- og fritidsjob. Der er etableret et lokalt netværk på tværs af indsatser med dette fokus, og de mange gode erfaringer vil danne baggrund for det fortsatte arbejde med at udvikle indsatsområdet.

Lommepenge- og fritidsjob skal også fremadrettet fungere som et supplement til den kriminalpræventive indsats i Tingbjerg-Utterslevhuse. Erfaringsmæssigt kan indsatsen bidrage til at de unge får en stærkere fornemmelse af ejerskab til boligområdet, blandt andet via relationer til medarbejderne, og afledte effekter kan fx være fald i hærværk og

øget tryghed for beboerne i boligområdet.

Kriminalitetsforebyggelse

Problemkompleks for indsatsområdet

Andelen af utrygge beboere falder i Tingbjerg-Utterslevhuse (Tingbjerg-Husum Tryghedspartnerskabsområde) både generelt og i aften og nattetimerne. I 2014 var 22% af beboerne utrygge, mens det tilsvarende tal i 2019 er faldet til 19%. Samme tendens viser sig i nattetimerne, hvor 35% var utrygge i 2014 mod 30% i 2019. I resten af byen er andelen af utrygge betydeligt lavere både i 2014 (7% generelt og 18% nat) og i 2019 (9% generelt 17% nat)8.

Københavns Kommunes tryghedsmåling for Partnerskabsområdet indikerer således, at der over de seneste år er sket en positiv udvikling i forhold til beboernes oplevede tryghed.

VIVEs tryghedsmåling påpeger dog ”signifikante forskelle” i sammenligning af trygheden i Tingbjerg-Utterslevhuse med 66 andre boligområder med boligsociale indsatser. På spørgsmål om hvorvidt beboerne føler sig grundlæggende trygge i deres boligområde

svarer 61% ”Ja” i Tingbjerg-Utterslevhuse, mens det samme svar for alle helhedsplansområder i undersøgelsen udgør 73%. På nationalt niveau er det 83 %.

8 Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse 19, s. 110

Boligområdets beboere har, som nævnt ovenfor, gennemgående en høj grad af tillid til deres naboer og til myndighederne generelt. Fx angiver hele 87,4% at de har tillid til Politiet, og der er således en tendens til, at andelen af borgere, som har tillid til politiet, er højere i Tingbjerg-Husum Nord end i resten af Københavns Kommune (Politiets Tryghedsmåling 2019).

For så vidt angår det generelle kriminalitetsbillede, blev der i Tingbjerg-Husum partnerskabsområdet anmeldt 276 tilfælde af borgervendt kriminalitet i 2018. Dette svarer til 24,7 anmeldelser pr. 1000 indbyggere, hvilket er væsentligt lavere end gennemsnittet for hele København (60,1). For partnerskabsområdet er vold er den hyppigst anmeldte kriminalitet (4 pr. 1000 indbyggere) og i perioden 2009 – 2018 er anmeldelser vedrørende vold og våbenbesiddelse steget, mens anmeldelser af de resterende kriminalitetstyper er faldet (KK, 2019).

I forhold til Ghetto-listen skete der fra 2018 til 2019 en mindre stigning i antallet af dømte efter straffelovens bestemmelser om vold, narko og våben, så området med 2,04% dømte netop ”kvalificerer” sig på dette kriterie. Til gengæld er antallet af SSP- niveausager i Brønshøj/Husum/Tingbjerg faldet ganske markant fra 2017 til 2019. For niveau 1-2 sager er der sket et fald fra 207 til 123. Selvom udsving årene og områderne imellem afhænger af specifikke indsatser eller fokusområder hos enten Politiet eller i Socialforvaltningen, og derfor ikke er direkte sammenlignelige, er der på dette område tale om en meget positiv udvikling.

Hvis den positive udvikling skal fastholdes, er det vigtigt, at de lokale indsatser også fremadrettet både adresserer de udfordringer der knytter sig til den generelle oplevelse af tryghed og understøtter de initiativer der retter sig mod børn & unge i et kriminalpræventivt perspektiv. Den landsdækkende tryghedsundersøgelse fra VIVE (rapport 2019) peger på, at tryghed og trivsel er komplekse fænomener, der ikke kun hænger sammen med kriminalitet, men også den enkeltes livssituation og fortællinger, herunder peger undersøgelsen på, at beboere uden for uddannelse og beskæftigelse generelt er mest utrygge. Der er derfor behov for, at den boligsociale indsats arbejder bredt med at styrke trygheden i sammenhæng med styrkelse af medborgerskab, beskæftigelse og uddannelse samt forebyggelse af kriminalitet.

Det boligsociale arbejde har ikke til opgave at udføre løsningsarbejde i forhold til kriminalitetsproblematikker – til det har kommunen redskaberne og den nødvendige ekspertise – og der eksisterer selvfølgelig også allerede kriminalpræventive indsatser i området. De fleste boligsociale aktiviteterne har underliggende et kriminalpræventivt sigte og skal ses som et supplement, der kan gå hånd i hånd med de kommunale indsatser. Det boligsociale arbejde skal således spille sammen med de initiativer der skal fremme børn & unges deltagelse i foreningslivet, samt medvirke til at skabe tilbud til de mere udsatte eller sårbare grupper som fx Brandkadetforløb eller særligt tilrettelagte lommepengejobs mv.

Sammenhængskraft og medborgerskab

Problemkompleks for indsatsområdet

Økonomisk utryghed er et udbredt fænomen i afdelingerne særligt blandt beboere på overførselsindkomst, og den er ikke blevet mindre i takt med, at kontanthjælpsloftet i løbet af de seneste år er indfaset. Fattigdom og økonomisk utryghed er tæt forbundet til forskellige former for social udsathed herunder ensomhed, misbrug, fysisk og psykisk sygdom og kort middellevetid. En del beboere i Tingbjerg-Utterslevhuse kæmper med sådanne komplekse udfordringer, og for mange er den boligsociale beboerrådgiverordning en vigtig indgang til hjælp. Alene i 2018 gennemførte beboerrådgiveren 150 unikke rådgivninger og 188 beboere er henvist til rådgivning hos andre aktører.

Det er beboerrådgivernes erfaring, at der blandt mange beboere med indvandrer- eller flygtningebaggrund er en form for eksistentiel utryghed, der knytter sig til, at de ikke forstår det danske system og ofte føler sig magtesløse, fordi de ikke ved, hvor de kan søge hjælp til at ændre deres situation.

En betydelig andel af beboerne i Tingbjerg-Utterslevhuse er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 73% af beboerne i kvarteret har anden baggrund end dansk og en rigtig stor del af disse stammer fra ikke-vestlige lande. Til sammenligning er 25% af københavnerne indvandrere og efterkommere. Som nævnt er de fleste af verdens mange nationaliteter repræsenteret i Tingbjerg-Utterslevhuse, men de største grupper kommer fra Somalia, Tyrkiet og de nordafrikanske lande.

Lige som det er tilfældet i andre udsatte boligområder, har der i Tingbjerg-Utterslevhuse været en tendens til, at de forskellige netværk, klubber og foreninger er etableret med afsæt i etnicitet eller kulturel baggrund. De boligsociale aktiviteter har dog i nogen grad medvirket til at bryde dette mønster, og det er tydeligt, at de kommende generationer har et helt anderledes udgangspunkt; det er ikke så meget din etniske baggrund som det du vil, der har betydning for den måde grupperinger opstår.

Andelen af personer der stemte ved kommunalvalget i hhv. 2013 og 2017, er steget fra 44% til 55% (VIVE f. LBF, gennemført 2018), og selvom der stadig er tale om en relativt lav valgdeltagelse, er der noget der tyder på, at flere unge end tidligere har benyttet sig af deres stemmeret.

Det er klart, at særligt unge med anden etnisk baggrund end dansk oplever at det kan være svært at navigere imellem 2 kulturer, ikke mindst i den vanskelige overgang mellem ung og voksen. Lejlighedsvis hører de boligsociale medarbejdere, hvordan unge stiller spørgsmål til hinanden om hvordan man agerer hvis man er ”en god muslim”, men det er det generelle indtryk – også blandt de kommunale samarbejdspartnere, at social kontrol ikke opleves som et nærværende eller påtrængende problem. Konflikter kan primært henføres til familiemæssige forhold eller som noget der opstår imellem markante personligheder.

Inden for de seneste 2 år har det boligsociale team én gang henvendt sig til Københavns Kommunes enhed for antiradikalisering, VINK. Det skete på baggrund af

forældrehenvendelser om bekymring for et forsøg på rekruttering til et yderligtgående religiøst miljø. Der var tale om et overgangsfænomen, der mest af alt viste, at der i boligområdet er opmærksomhed på udfordringer omkring radikalisering, og at man reagerer når man møder det.

På de lokale daginstitutioner er forældrenes deltagelse og engagement et fokusområde. Hvad enten der er tale om forskellige traditioner, kulturelle normer eller manglende personlige ressourcer er der fortsat udfordringer i forhold til forældres involvering i bestyrelsesarbejdet, deltagelse på forældremøder mv. – en udfordring der kræver nye tiltag og løbende dialog.

Den samme udfordring har man arbejdet med på Tingbjerg Skole, hvor man dog har oplevet en positiv effekt af tydelig kommunikation omkring normer og krav samt et vedvarende fokus på gensidig forventningsafstemning.

Som nævnt ovenfor har skolen inden for få år formået at øge optaget af nye elever markant, hvilket skolen selv tilskriver det forhold, at man er lykkedes med at italesætte skolen som en institution, der bygger på danske værdier og traditioner.

Erfaringsmæssigt kan mange beboere med ikke-vestlig baggrund således have vanskeligt ved at navigere i det danske (kommunale) system; de kan have sproglige udfordringer, ligesom de kan være fremmede overfor de normer og krav, der følger med det at have børn i daginstitution eller skole. I samarbejde med helhedsplanen i Husum Nord, kommunale parter og relevante frivilligorganisationer skal den boligsociale indsats derfor tilvejebringe tilbud om

• Vejledning og brobygning til kommunal kernedrift og til danskundervisning

• Netværksskabende og inkluderende aktiviteter og

• Støtte til ungenetværk/rollemodeller der arbejder med sammenhængskraft og medborgerskab

Aktiviteterne skal – på samme måde som det gør sig gældende for de øvrige delaftaler

– virke i samspil med helhedsplanens andre aktiviteter.

7. Lokal evaluering

Helhedsplanen indgår i en samlet evaluering af de boligsociale indsatser under 2019-26- midlerne.

Der gennemføres 1-årseftersyn på opstart og fremdrift i efteråret 2021 og Bydelsbestyrelsen følger udviklingen i helhedsplanen løbende og mindst en gang årligt.

8. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og livschancer

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed.

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Den boligsociale helhedsplan for Tingbjerg-Utterslevhuse 2020-24

Delaftalen gælder fra - til:

1.september 2020 – 31.august 2024

Delaftalens parter:

Sundhedsplejen – BUF

Teamleder Xxxxxxxx Xxxxxxxxx: 26 86 59 01 / xxxxxx@xx.xx

Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx: 51 80 02 03 / xx0x@xx.xx

Socialforvaltningen Borgercenter Voksne (SOF BCV) Områdechef, Xxxxxxx Xxxxxxx Grøn: 26 73 48 99 / XX00@xx.xx

Tingbjerg Skole – BUF

Skoleleder Xxxxx Xxxxxxxx: 22 29 91 22 / x00x@xx.xx

TEC Hvidovre

EUD Direktør Xxxx X. Xxxxxxxxxxx: 25 45 38 09 / xxx@xxx.xx

UU København – BUF

Afdelingsleder, Afdelingen for unge Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx: 21 43 83 24 / xx0x@xx.xx

3. Kontor Integration og Vækst – BIF

Kontorchef Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx: 24 92 65 79 / XX0X@xx.xx

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde.

Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats. Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Evt. anden baseline	Datakilde
Andelen af børn 1-2 år der ikke er indmeldt i kommunalt/støttet dagtilbud falder og nærmer sig niveauet for KK	Deltagelse i daginstitution/kommunalt støttet pasningstilbud 1-2 årige	Tingbjerg- Utterslevhuse: 28% Gennemsnit KK: 8,5%		BUF-data for efteråret 2019 (KK)
Andelen af børn i 0. klasse, der har behov for en fokuseret eller særlig indsats ift. tale- og skriftsprog falder over perioden	Sprogvurderinger i 0.klasse	Førskriftssprogs- kompetencer (andel m. behov): Tingbjerg: 35,3% Talesprog (andel m. behov):		BUF-data for efteråret 2019 (KK)
		Tingbjerg: 23,5%
		KK: 17,1%
Skolefravær for elever i folkeskolens 0. til 9. klasse falder til niveauet for KK	Skolefravær Den gennemsnitlige fraværsprocent for alle elever på alle klassetrin i folkeskolens 0. til 9. klasse	Tingbjerg: 8,5% Øvrige almene afdelinger i KK: 8,3% KK: 7%		BUF-data for efteråret 2019 (skoleåret 2018-19)
Andelen af unge, der	Påbegyndt ungdomsuddannelse Andelen unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet grundskole	Årgang: 2015/16,		BUF-data
er i gang med en		2016/17, 2017/18		for efteråret
ungdomsuddannelse 15 måneder efter		Xxxxxxxxx: 77,6%		2019 (KK)
afsluttet 9. klasse falder over perioden og nærmer sig		Almene afdelinger i KK: 82,1%
niveauet for KK		KK: 86,5%

Andelen af 18-24-	Gennemført ungdomsuddannelse Andel 18-24årige, som har gennemført en ungdomsuddannelse (erhvervs-, gymnasial eller anden ungdomsuddannelse)	Andel i	BIF/UU-
årige, der har		aldersgruppen, der	data for
gennemført en		har gennemført	efteråret
ungdomsuddannelse,		ungdomsuddannelse:	2019 (KK)
stiger over perioden
og nærmer sig		Tingbjerg: 48%
niveauet for KK		KK: 73,9%
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale:
• Fremskudt sundhedspleje • Sammen om Tingbjerg Skole • Familiekurser • Uddannelsesvejledning • StudieCafé
Medarbejderressourcer for indsatsområdet:
Fremskudt sundhedspleje og Sammen om Tingbjerg Skole: Boligsocial medarbejder 100% Familiekurser og Studiecafé: Boligsocial medarbejder 100% Uddannelsesvejledning: Boligsocial medarbejder 100%
Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:
Mange familier i Tingbjerg-Utterslevhuse kan, i større eller mindre grad, betegnes som sårbare eller udsatte. De slås ofte ikke kun med et enkelt problem, men er ”ramt” af sammensatte problemkomplekser som arbejdsløshed, helbredsproblemer og manglende danskkundskaber. Samtidig er det erfaringen, at mange af disse beboere enten mangler viden om de muligheder, der findes for støtte og vejledning i kommunalt regi. Eller de har manglende tillid til, at kommunens tilbud kan bidrage til en positiv forandring for dem. Den boligsociale indsats spiller ofte en vigtig rolle som brobygger mellem beboere og kommunale tilbud. Den boligsociale indsats i Tingbjerg-Utterslevhuse, og det beboernære arbejde i afdelingerne, skal således også i de kommende år understøtte arbejdet med målsætningerne i kommunens politik for udsatte boligområder. En stærk kommunal kernedrift er en afgørende forudsætning for at der kan skabes grobund for en positiv udvikling for områdets beboere, og i den sammenhæng udgøres fundamentet af gode daginstitutioner, en velfungerende folkeskole og de øvrige steder, hvor beboerne møder kommunen i deres hverdag. Det lokale samarbejde vil, jf. de overordnede målsætninger i den strategiske aftale, fokusere særligt på følgende kommunale målsætninger; • Flere børn går i dagtilbud • Færre børn har sproglige vanskeligheder • Højere fagligt niveau blandt folkeskolens elever • Flere unge får en uddannelse At forældre tager ansvar, er helt essentielt i forhold til bestræbelserne på at bryde den negative sociale arv. De seneste års boligsociale arbejde i Tingbjerg-Utterslevhuse har været med til at afdække og synliggøre, at området også rummer en del styrkesider og ressourcer: Positive rollemodeller, forældre med tydelige forældrekompetencer og, ikke mindst, en lang række af stærke mere eller mindre formelle netværk og grupper.

Disse ressourcer skal medtænkes, når der i de kommende år sættes ekstra fokus på samarbejdet mellem de kommunale indsatser og den boligsociale helhedsplan.

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Eventuelle ændringer i delaftalen godkendes af bydelsbestyrelsen, hvorefter boligorganisationens uploader den reviderede aftale i Landsbyggefondens driftsstøtteportal.

Såfremt der er tale om væsentlige ændringer, inddrages Landsbyggefonden. Se i øvrigt kommissorium for bydelsbestyrelsen.

Aktivitetsnavn:

Fremskudt sundhedspleje

Formål:

Den boligsociale helhedsplan samarbejder med den fremskudte sundhedspleje om aktiviteter, der har fokus på at skabe gode rammer for de mindste børns udvikling og trivsel. Via rådgivning og vejledning styrkes forældrenes kompetencer, hvilket på længere sigt vil fremme målsætningen om øget lighed i livschancer.

Målgruppe(r):

Forældre i åbent hus og primært mødre, med babyer i alderen 0-12 måneder i babycafeen. I babycafeen er mødrene er typisk 20-40 år og det er netop et mål med aktiviteten at mødre med forskellige baggrunde deler erfaringer og indgår i et socialt og udviklende fællesskab.

Der er fokus på sprogstimulering og deltagerne er målgruppe for brobygning til daginstitutioner.

Indhold og praksis:

Kommunens sundhedspleje har haft en fremskudt indsats i Tingbjerg-Utterslevhuse siden 2010, og den boligsociale helhedsplan har de seneste år medvirket til at skabe rammen om de tidlige, forebyggende tilbud i området. Det tværsektorielle samarbejde, der skal videreudvikles i de kommende år, vil tage afsæt i et samarbejde om:

Babycaféen

En ugentlig aktivitet, som skaber et trygt og uformelt læringsrum for nybagte mødre og deres babyer. I trygge rammer, sammen med to faste sundhedsplejersker og en boligsocial medarbejder, mødes mødrene til hyggeligt samvær, hvor babyerne også har glæde af at være sammen.

Der er fokus på temaer som motorik, kost, sprogudvikling, søvn m.m. Samtidig er caféen et uformelt mødested, hvor mødrene har mulighed for at mødes og udveksle erfaringer. Caféen får besøg af andre fagfolk, som lokale pædagoger, tandlæge, jordemoder, babyrytmikpædagog, bibliotekar og andre relevante aktører.

Åbent Xxx

I forlængelse af babycaféen holder sundhedsplejerskerne åbent hus, hvor forældre kan komme forbi med deres babyer. Her vejer og måler sundhedsplejerskerne babyer og forældrene kan modtage rådgivning og vejledning omkring søvn, amning, ernæring m.m.

Da mange børn på skolerne er overvægtige og der er en høj prævalens af diabetes i Tingbjerg vil vi som noget nyt tilbyde forældre at komme i Åbent Hus med deres førskolebørn og tale om barnets trivsel og evt. vægt.

Ansvars- og rollefordeling:

Sundhedsplejen (BUF)

Overordnet ansvar for planlægning og gennemførelse af indsatsen, herunder det faglige indhold, samt rekruttering og formidling.

Kontakt til eksterne aktører, gæsteoplægsholdere mv.

Boligsocial helhedsplan

Deltager i aktiviteterne, og faciliterer lokaler mv.

Understøtter indsatsen med socialfaglige og pædagogiske perspektiver på læringstemaerne, medvirker ved rekruttering og brobygger til øvrige (boligsociale) aktiviteter.

Aktivitetsnavn:

Sammen om Xxxxxxxxx Skole (Brobygning ml. skole og forældre, CFBU, s. 46)

Formål:

Aktiviteterne skal fundere skolens arbejde med at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre (ud)dannelse, via et særligt fokus på forebyggende elementer. Samarbejdet sigter på at:

• Øge trivsel og mindske fravær

• Udbygge fællesskaber der fremmer læring

• Styrke dialogen mellem skolens interessenter

Målgruppe(r):

Skolens elever og deres forældre

Indhold og praksis:

Det boligsociale arbejde i Tingbjerg-Utterslevhuse skal understøtte Tingbjerg Skoles funktion som områdets kulturbærende og dannende institution, og via et gensidigt forpligtende samarbejde medvirke til, at skabe de bedst mulige rammer for elevernes læring og trivsel.

Samarbejdet inddeles i 3 målgrupper:

Alle børn

Skolen er rekrutteringskanal til de boligsociale (fritids)aktiviteter i boligområdet, fx lommepengejobs, Brandkadetter og Foreningsguider. Lærernes kendskab til børnene kan medvirke til, at alle skolens børn & deres forældre præsenteres for relevante boligsociale aktiviteter.

De elever, der har gennemført et forløb i den boligsociale Legepatrulje (delelement i lommepengeprojektet), bidrager til skolens arbejde med ”Den gode elevpause”, ved at igangsætte aktiviteter i frikvarterer.

Forældresamarbejde

Brobygning ml. forældre og skole styrkes gennem samarbejde om forældrekurser,

temaarrangementer, UU-vejledning mv. De boligsociale medarbejdere faciliterer forældrenetværk, fx etablering af en forening der skal arbejde for, at Tingbjerg Skole bliver skoledistriktets naturlige førstevalg, ligesom det påbegyndte arbejde med en fælles kommunikationsplatform formaliseres.

De boligsociale medarbejdere deltager på skolens 3 årlige forældredage, hvor der udover elevsamtaler er fokus på aktiviteter, der fremmer fællesskab & trivsel.

Udvalgte børn

Skolen og den boligsociale helhedsplan samarbejder om at indlejre en læsemakkerordning i skolens læsebånd. Et forsøg med at gode læsere fra udskolingen kobles med mindre gode læsere fra indskolingen, for at øve læsning efter skoletid, gøres permanent. Samarbejdet udvides med et koncept, hvor frivillige voksne tilbyder sig i makkerrollen.

Med baggrund i et ønske om at begrænse fravær, særligt i udskolingen, vil skolen og helhedsplanen samarbejde med forældre og elever om at implementere makkerpar, ringe-

følgeordninger, SMS-kæder mv.

Ansvars- og rollefordeling:

Den samlede personalegruppe præsenteres en gang årligt for relevante boligsociale aktiviteter, herunder tilbud om Foreningsguider, lommepenge- og fritidsjobindsatser og Brandkadetforløb.

Læsemakkerforløb planlægges, gennemføres og evalueres af en arbejdsgruppe bestående af lærere, læsevejleder, skolebibliotekar og boligsocial medarbejder. Det er den boligsociale helhedsplan der varetager tovholder/koordinatorfunktionen.

I forbindelse med udarbejdelse af skolens årshjul indkalder skolen relevante boligsociale medarbejdere til planlægning af forældredage og temaarrangementer.

Til arbejdet med reduktion af fravær etableres der en tværgående projektgruppe med deltagelse af SOF/Ny Start. Skolens SSP-medarbejder er tovholder på indsatsen.

Skolelederen og lederen af den boligsociale helhedsplan drøfter samarbejdsprojekterne på kvartalsvise møder, og koordinerer løbende de afledte kommunikationsopgaver.

Aktivitetsnavn:

Familiekurser

Formål:

Den boligsociale helhedsplan samarbejder med Socialforvaltningen og lokale institutioner om aktiviteter, der har fokus på at skabe gode rammer for familiernes udvikling og trivsel.

Familiekurserne skal styrke forældrekompetencer og de interne relationer i familierne samt brobygge til relevante tilbud inden for børne- og familieområdet.

Kurserne skal understøtte målsætningerne om øget lighed i livschancer, og jf. mål &

indikatorer vil der være fokus på temaer som deltagelse i daginstitution, sprogstimulering og skolegang.

Målgruppe(r):

Familiekurserne er målrettet børnefamilier (både førskole- og skolebørn) i sårbare positioner, som oplever udfordringer og konflikter i familielivet. Rekrutteringen til kurserne sker via Styrket Modtagelse, (SOF/BBU) og via de lokale skole- og

institutionssocialrådgivere.

Indhold og praksis:

Familiekurserne tager afsæt i de mangeårige boligsociale erfaringer, opsamlet i arbejdet med områdets forældregrupper.

Kurserne tilrettelægges som dialogbaserede gruppeforløb, og bygger på elementer hentet fra konceptuelle indsatser som Bydelsmødre, BaBa-fædre og MindSpring mv. Det betyder blandt andet, at udgangspunktet er deltagernes problemstillinger og at familierne mødes med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.

Familiekurserne opbygges som et fleksibelt forløb, hvor familierne kan deltage på de møder, hvor tematikkerne er relevante for dem. På baggrund af erfaringerne fra Socialforvaltningens modtageenhed vil følgende temaer indgå i et kursusforløb:

• Børns behov på forskellige alderstrin

• Konflikthåndtering

• Forældrerollen og relationer i familien

• Kommunens generelle forebyggelsestilbud

• Den gode skolegang

Ved planlægningen, tages der højde for, at deltagerne kan medvirke til at udvælge relevante temaer. Derudover er der fokus på brobygning til relevante aktører på børne- og familieområdet fx Sundhedsplejen, dagtilbud, skole, Socialforvaltningen og det lokale politi.

Det samlede Familiekursus faciliteres af boligsociale medarbejdere, der til alle kursusgange har allieret sig med fagprofessionelle gæster med specifik viden inden for de respektive tematikker.

Familiekurserne afholdes i boligsociale lokaler. Der tilbydes børnepasning (Lommepengeprojektet) og deltagerne kan være fælles om at tilberede bespisningen (køkkenfaciliter i forbindelse med Byhaver).

Ansvars- og rollefordeling:

SOF/BBU

På baggrund af en konkret vurdering, henviser Enheden for Styrket modtagelse, familier til helhedsplanen, for at afklare, om Familiekurset kan være relevant for dem at deltage i.

Samme enhed udpeger medarbejder(e) til deltagelse på kursusgange der omhandler socialfaglige tematikker og information om forebyggende indsatser mv.

Socialrådgiverne tilknyttet de lokale daginstitutioner og Tingbjerg Skole kan i lighed med Styrket modtagelse henvise familier og kan evt. deltage i en overleveringssamtale med forældrene.

BUF

Tingbjerg Skole deltager, efter nærmere aftale, med medarbejder(e) på de kursusgange der omhandler skoleparathed, forældresamarbejde, fravær osv.

Den fremskudte sundhedspleje deltager, efter nærmere aftale, med medarbejder(e) på de kursusgange hvor tematikkerne er stimulering, leg, sundhed & trivsel mv.

Den boligsociale helhedsplan

Varetager tovholderfunktionen; udarbejder kursusplan, koordinerer med samarbejdspartnere og oplægsholdere/gæster og har ansvar for den løbende evaluering og justering af kursusforløbene.

Formidler program/kursusplan til ovennævnte samarbejdspartnere og har ansvar for den praktiske gennemførelse, herunder lokation, børnepasning og bespisning

Aktivitetsnavn:

Uddannelsesvejledning

Formål:

Der etableres et lokalt netværksbaseret tværfagligt og helhedsorienteret samarbejde (jf. CFBUs aktivitets- og inspirationskatalog s. 158), der skal medvirke til at:

• øge antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse

• øge andelen af unge med erhvervskompetencegivende uddannelse

• ungeledigheden falder

• lokale unge opbygger forudsætninger for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet og blive aktive medborgere

Målgruppe(r):

Unge i alderen 13 – 29 år. Målgruppen spænder fra unge, der alene har brug for viden om de forskellige uddannelsesmuligheder, til unge med personlige, faglige eller sociale udfordringer

Indhold og praksis:

Den boligsociale uddannelsesvejledning er et tilgængeligt og nærværende tilbud om hjælp, sparring eller guidning i forhold til alle spørgsmål der vedrører uddannelse.

Udover en åben rådgivning, der varetages af de boligsociale medarbejdere udfoldes aktiviteterne i tæt samarbejde med Tingbjerg skole, UU København, erhvervsskoler og lokale fagprofessionelle. De konkrete delelementer i vejledningsindsatsen omhandler:

Boligsocial uddannelsesvejledning

Helhedsplanens medarbejdere møder også unge, der er udenfor uddannelses- og arbejdsmarkedet, har problemer på deres uddannelse, er i tvivl om uddannelsesvalg, mangler en praktikplads eller andre uddannelsesrelaterede udfordringer.

Gennem vejledning, brobygning til øvrige boligsociale og kommunale tilbud som fx hands-on- aktiviteter, erhvervsbesøg og lommepenge- og fritidsjobs, skabes den nødvendige støtte til at unge uden job og uddannelse kan påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Særlige brobygningstiltag

For flere unge i restgruppen gælder, at manglende uddannelse ikke er den eneste udfordring for dem. Sideløbende med støtte til, at den unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, er der derfor brug for at brobygge dem til relevante tilbud som fx misbrugsbehandling, socialforvaltningen, gældsrådgivning, psykiatrien eller den sociale retshjælp. Der er ofte tale om udsatte unge, hvorfor brobygningen vil være meget håndholdt.

Da det er UU København, der har både myndighed og den faglige ekspertise, vil det i mange tilfælde være væsentligt at brobygge til UU København.

Det boligsociale team samarbejder og brobygger med JKU’s praktikpladsenhed såfremt, der

er unge der mangler en læreplads.

Virksomhedsbesøg

Virksomhedsbesøgene planlægges i samarbejde med de tre lokale folkeskoler (Tingbjerg, Husum og Korsager skoler) og koordineres i tæt samarbejde med lærerne i udskolingsklasserne. Målet med aktiviteten er at udbrede de unges kendskab til uddannelsesmulighederne og at inspirere udskolingselever til at vælge en erhvervsrettet uddannelse.

Værkstedet

I værkstedet kommer unge i lommepengejobs og får hands on erfaring med en række forskellige håndværk. Dette sker gennem bygningen af materiel til events, bestillingsopgaver mv. Foruden den boligsociale medarbejder benyttes værkstedet af en række lokale beboere, som de unge ligeledes stifter bekendtskab med. Målet er at tilbyde praktisk vejledning og afklaring af muligt valg af erhvervsuddannelse

Erhvervsdage

Erhvervsdage er et heldagsarrangement, hvor TEC rykker ud med elever og undervisere for at lave projekter i Tingbjerg og Husum. Der afholdes erhvervsdage to gange årlig og indsatsen koordineres i tæt samarbejde med de involverede erhvervsskoler. Målet er dels at få flere beboere til at blive opmærksomme på erhvervsuddannelserne og deres muligheder, og dels at styrke båndet til erhvervsuddannelse og understøtte deres elevrekruttering i området.

Know How (Mini Skills)

Know How er en årlig uddannelsesmesse på Tingbjerg skole. Henover en uge er udskolingselever i brobygning på en række forskellige erhvervsskoler. Sammen med faglærerne, er de med til at planlægge præsentationen af erhvervsuddannelsen på uddannelsesmæssig sidst på ugen. Målet er at give de unge en praktisk og hands on præsentation af de forskellige erhvervsuddannelser og samtidig styrke samarbejdet mellem

helhedsplanen, folkeskolen og erhvervsskolerne.

Ansvars- og rollefordeling:

Der etableres en netværksgruppe bestående af lokale aktører med relation til målgruppen og arbejdet omkring uddannelsesvejledning. Den boligsociale helhedsplan varetager koordineringen af netværksgruppen i samarbejde med den boligsociale helhedsplan i Husum. Helhedsplanerne dækker tilsammen over de lokaler skoler og arbejder med vejledningsaktiviteterne som en koordineret indsats. Koordineringen indeholder blandt andet udvikling af årshjul, afholdelse af aktiviteterne og evaluering.

Øvrige aktører:

Xxxxxxxxx, Husum og Korsager skole: Koordinering i forhold til virksomhedsbesøg og Know How.

Erhvervsskolerne (TEC, NEXT, SOSU H og Hotel & Restaurantskolen): Planlægning og deltagelse på erhvervsdage og Know How. Herudover varetager de det pædagogiske ansvar under brobygningsforløbene under Know How.

UU vil sammen med BIF og SOF 2 gange årligt afholde informationsmøde for alle boligsociale helhedsplaner i København. Formålet er at klæde helhedsplanerne på til at kunne guide og hjælpe beboerne inden for beskæftigelses- og uddannelsesområdet og dermed understøtte brobygningen til kommunale tilbud. På møderne præsenteres emner som organisering og kontaktmuligheder i UU, BIF, og SOF, nyeste opdatering af lovgivning og reformer samt status på beskæftigelses- og uddannelsesprojekter i udsatte boligområder. Ligeledes orienteres om erfaringerne, på baggrund af det tværforvaltningsmæssige samarbejde KUI

(Københavns UngeIndsats). TMF/Almene boligers boligsociale team tager initiativ til og inviterer til møderne, og aftaler tid og sted med UU og BIF og SOF. TMF faciliterer en dialog

mellem kommunale forvaltninger og boligsociale helhedsplaner mhp. at afsøge, hvordan helhedsplanerne kan understøtte kommunal kernedrift rettet mod ungdomsuddannelse, fx brobygning, udvikling af nye metoder og indsatser samt nye samarbejdsformer.

Aktivitetsnavn:

Studiecafé

Formål:

Studiecaféen skal understøtte målsætningen om at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, samt medvirke til, at brugernes muligheder for på længere sigt at opnå og fastholde beskæftigelse øges

Målgruppe(r):

Studerende på ungdomsuddannelser, mellemlange- og videregående uddannelser samt elever fra folkeskolens udskolingsklasser

Indhold og praksis:

Med folkeskolereformen får skoleelever tilbudt lektiehjælp, og den boligsociale helhedsplan skal derfor primært tilbyde lektiehjælp til unge på ungdomsuddannelser og til beboere, der er i gang med en voksenuddannelse. Disse målgrupper har erfaringsmæssigt haft betydeligt udbytte af aktiviteten, hvorfor det er oplagt at videreføre tilbuddet.

Studiecaféen har base i Tingbjergs Bibliotek- & Kulturhus og drives i samarbejde af lønnede studentermedhjælpere og frivillige med komplementære fagligheder.

Caféen er åben min. 2 gange om ugen i eftermiddags- og aftentimerne og tilbyder udover hjælp til lektier også assistance i forhold til kommunikation med myndigheder eller IT- relaterede problemer.

Som et led i formidlingen af aktiviteten vil helhedsplanen informere om øvrige lokale lektiehjælpstilbud.

Ansvars- og rollefordeling:

Helhedsplanen er ansvarlig for den overordnede koordinering, herunder ansættelser, rekruttering af frivillige, samt formidling og evaluering.

De aflønnede studentermedhjælpere planlægger bemandingen i samarbejde med de frivillige og fører logbog over fremmøde.

Lektiehjælperne brobygger til øvrige, relevante boligsociale tilbud Bibliotek- & Kulturhuset stiller lokaler til rådighed

Delaftale for indsatsområdet Beskæftigelse

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Den boligsociale helhedsplan for Tingbjerg-Utterslevhuse 2020-24

Delaftalen gælder fra - til:

1.september 2020 – 31.august 2024

Delaftalens parter:

Fritidsjobindsatsen - Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Afdelingschef Xxxxx Xxxxxx: telefon 00000000 / x00x@xx.xx

SOF BBU, Ny Start/Job & Familie

Xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx: 51 80 02 03 / xx0x@xx.xx

BUF, Daginstitutionerne, Klynge A

Xxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx: 30 45 35 75 / xx00@xx.xx

BIF, JKI Job & Indsats - Jobcenter København

Afdelingsleder Xxxxx Xxxxxxxxxx: 24 45 06 60 / x000@xx.xx

BIF, Perspektiv - CBSI Jobcenter Integration Projektkoordinator Xxxxxxx Xxxxxxx: 27 36 70 20 / xx00@xx.xx

BIF, VINK - Team forebyggelse af Social kontrol Xxxxxxxxxx, Xxxxx-Xxxx Xxxxxx, XX0X@xx.xx

Partnerskabet Hjem v. fsb,

Bygge- og Udviklingschef Xxxx X. Xxxxxxx: 33 76 83 83 / xxxxx@xxx.xx

Partnerskabet &OS v. KAB

Specialkonsulent Xxxx Xxxxxxxxxx: 33 63 10 61 / xxx@xxx-xxxxx.xx

TMF – Bemandede Legepladser

Enhedschef Xxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx: tlf. 00 00 00 00 / xx0x@xx.xx

TMF – Green Teams

Xxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx: tlf. 00 00 00 00 / x00x@xx.xx

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse. Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats. Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Evt. anden baseline	Datakilde
Flere unge ml 13-17 i uddannelse og beskæftigelse	Mindst 20 unge ansættes i lommepengejobs i afdelingen	2019 37 unge i lommepengejob		Egen logbog/ Ny Start
	Mindst 15 unge får et fritidsjob i – eller uden for boligområdet	15 unge i ordinært fritidsjob
	l udsatte unge tilknyttes lommepengeindsatsen i Byhaverne v. Ny Start/SOF	Årligt mindst 15 særligt udsatte unge i lommepengejob
Lokal udvikling for	Livsmestring	Baseline følger i		VIVEs
målgruppen af unge ml.	Andelen af unge der	2021		livsmestringssurvey
13-209	føler at de klarer sig
	godt i forhold til skole,
	fritid og medborgerskab
	øges
Antallet af 18-64 årige på kontanthjælp falder	Fald 18-64 årige på passiv kontanthjælp	T-U 2018: 405		Beboerdata, LBF
Reduktion i behov for	Forsørgelsesgrad	T-U 2018: 411		Beboerdata, LBF
offentlige ydelser	Andelen af beboere med
	en forsørgelsesgrad ml.
	0,81-1falder

9 Denne måling udvikles/kvalificeres i samarbejde med VIVE inden udgangen af 2020

Andelen af unge med tilknytning til BIF falder henover perioden, så det nærmer sig niveauet for KK	Unge m. tilknytning til BIF Andelen af 15-29årige, der har et kontaktforløb hos Jobcenteret (BIF)	Status 2019: Husum: 17,21% T-U: 17,7% Gns.HPer i KK: 19,7% KK: 9,07%	BIF
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale:
• Lommepenge- og Fritidsjobindsats • Understøttelse af beskæftigelsestiltag • Beskæftigelse i byggeriet
Medarbejderressourcer for indsatsområdet:
Lommepenge- & Fritidsjobindsats: Boligsocial medarbejder 100% Understøttelse af beskæftigelse og Beskæftigelse i byggeriet: Boligsocial medarbejder 100%
Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:
Mange af de sociale udfordringer i Tingbjerg hænger grundlæggende sammen med beboernes relativt svage arbejdsmarkedstilknytning og lave uddannelsesniveau samt manglende dansksproglige kompetencer. Mange unge i boligområdet kan således mangle rollemodeller og netværk i deres nære omgangskreds, der kan hjælpe dem til at etablere en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Helhedsplanens aktiviteter vil derfor bakke op om og supplere de kommunale tilbud, der på forskellig vis understøtter målsætningerne om, at flere beboere i de udsatte områder kommer i beskæftigelse. Det boligsociale team vil være en aktiv medspiller for de kommunale medarbejdere, der skal udmønte kommunens politikker på området. Der kan aftales deltagelse i tværfaglige netværk, løbende vidensdeling og erfaringsudveksling og der kan – såfremt det er relevant, etableres kontorfællesskab med fremskudte kommunale tilbud. På samme måde vil Det boligsociale team i forbindelse med vejledningsaktiviteter knytte an til det kommunale Jobcenters forskellige beskæftigelsesfremmende aktiviteter, herunder medvirke til at formidle rettigheder og pligter sådan som de fremgår af Aktivloven.
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):
Eventuelle ændringer i delaftalen godkendes af bydelsbestyrelsen, hvorefter boligorganisationens uploader den reviderede aftale i Landsbyggefondens driftsstøtteportal. Såfremt der er tale om væsentlige ændringer, inddrages Landsbyggefonden. Se i øvrigt kommissorium for bydelsbestyrelsen.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet

Aktivitetsnavn:

Lommepenge- & Fritidsjobindsats

Formål:

Indsatsen, der også har et kriminalpræventivt sigte, er et tilbud til områdets unge om

• Tidlig introduktion til arbejdsmarkedet via et lommepengejob

• Støtte og vejledning i forhold til at finde og fastholde et (fritids)job

De samlede aktiviteter sigter på at kompetenceopbygge og selvstændiggøre unge til at kunne begå sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet

Målgruppe(r):

Målgruppen for lommepenge- og fritidsjobindsatsen; unge i aldersgruppen 13-17 år Målgruppen for vejledningsindsatsen; unge i aldersgruppen 13-25 år

Indhold og praksis:

Indsatsen består af 3 sammenhængende delelementer:

Lommepengeprojektet

De unge introduceres via en række forskellige jobtyper/funktioner i en arbejdsmarkedslignende kontekst til normer, krav og forventninger de senere vil møde på en almindelig arbejdsplads. Forældreinddragelse er en forudsætning for deltagelse i lommepengeprojektet, der fungerer som rekrutteringsplatform for fritidsjobdelen.

Fritidsjobvejledning

De unge introduceres gennem individuel eller kollektiv vejledning til relevante uddannelses- og beskæftigelsesforhold. De lærer at skrive en jobansøgning, at udarbejde et CV og at gennemføre en jobsamtale. De unge gøres fortrolige med forskellige procedurer der knytter sig til det at have et arbejde, fx oprettelse af NemKonto, NemID, skattekort mv.

Samarbejdet med den kommunale fritidsjobindsats i regi af Jobcenteret/JKU om formidling, rekruttering og fastholdelse er en prioriteret del af vejledningen.

Jobcaféen

Er en uformel ramme for vejledning og jobrelaterede workshops og aktiviteter. Caféen tager afsæt i de unges input og interesser, og tilbyder en mulighed for at udvikle de sociale relationer der kan opstå i en job- og uddannelsesorienteret indsats. Der tilbydes både individuelle og kollektive vejledningssessioner, som kan understøtte de unges vej i uddannelses- og beskæftigelsessystemet. De individuelle samtaler har til formål at skabe en positiv en-til-en kontakt, mens de kollektive sessioner skaber rum for ung til ung sparring omkring fælles problemstillinger og tematikker.

Arbejdet med lommepenge- og fritidsjob knytter an til de fleste af helhedsplanens øvrige aktiviteter der fungerer som rekrutteringskanal til indsatsen. Omvendt kan de unge i lommepengejob ofte varetage opgaver i forbindelse med andre aktiviteter fx oprydning,

indkøb, børnepasning og omdeling.

Ansvars- og rollefordeling:

Helhedsplanen

Den boligsociale helhedsplan planlægger, gennemfører og evaluerer aktiviteterne og har ansvaret for at de koordineres med andre (lokale) aktører, der arbejder med lignende indsatser.

Helhedsplanen er tovholder på et netværk, der skal sikre samarbejde og koordination samt understøtte arbejdet med lokal videns- og erfaringsdeling.

Helhedsplanens medarbejdere sørger for at arbejdet tilrettelægges så der er tydelighed omkring ansvar og roller, og sikrer herunder at der er forældreinddragelse i alle forløb der vedrører ansættelse i lommepengejob.

SOF - Borgercenter Børn & Unge

Fritidsjob Med Mentor: De boligsociale medarbejdere kan indstille unge med særlige udfordringer til ”Fritidsjob Med Mentor”. Fritidsjob Med Mentor indsender indstillingen til Salling Group, hvor der besluttes om der kan etableres mentorforløb

Ny Start: Varetager opgaver der relaterer sig til den gruppe af unge der har behov for en mere specialpædagogisk/håndholdt indsats i forhold til at finde og fastholde fritidsjob

Deltager i netværksaktiviteter

BUF

De lokale institutioner tilbyder mindst 4 løbende fritidsjobstillinger årligt af 5 mdr. varighed

Institutionerne afvikler selv ansættelsessamtaler med unge, der kan være henvist af helhedsplanen, så rette match sikres

Tingbjerg Skole og Ungdomsklubben Terrasserne kan rekruttere unge til helhedsplanens vejledningstilbud/Jobcaféen

BIF

JKU: Orienterer løbende helhedsplanen om kommunale/private stillingsopslag, samt medvirker ved oprettelse af lokale virksomhedsaftaler

Følger op på igangsatte forløb/ansættelser f.s.v.a. fritidsjob i kommunalt regi og deltager i netværksaktiviteter

TMF – Green Team

Tilbyder årligt 4 fritidsjobstillinger á 12 måneders varighed på Københavns bemandede legepladser til unge i Husum og Tingbjerg

Aktivitetsnavn: Understøttelse af beskæftigelsesindsatser

Formål:

Aktiviteterne skal medvirke til at flere (udsatte) ledige finder fodfæste på arbejdsmarkedet, og understøtter samtidig helhedsplanens overordnede målsætninger om øget social mobilitet og styrket sammenhængskraft

Målgruppe(r):

• Kontanthjælpsmodtagere over 30 år, med problemer ud over ledighed

• Ægtefælle- og selvforsørgede (ledige)

• Øvrige jobsøgende (i mindre omfang)

Indhold og praksis:

Den boligsociale helhedsplan samarbejder med de kommunale fremskudte enheder om at tilvejebringe en koordineret, tilgængelig og fokuseret jobindsats.

Beskæftigelsesmedarbejderne samarbejder om følgende 4 forskellige kommunale tilbud:

Job & familie (SOF, BIF, SUF)

Et tværgående SOF, BIF og SUF-projekt der er baseret på en helhedsorienteret familieindsats, hvor forældrenes arbejdsmarkedstilknytning er et delelement. Projektet, der er lokaliseret på Tingbjerg Skole, har fokus på at finde virksomhedspraktikker, fleks- og småjobs, der i

sammenhæng med øvrige relevante tiltag, fx fritidstilbud eller lommepengejob til børn &

unge, skal bidrage til trivsel og udvikling i den samlede familie. BIF er ikke en del af indsatsen efter 2020

Flere skal med 2 (særligt fokus på udsatte10) og Fremskudt beskæftigelsesindsats (BIF)

Med FSM2 er der allokeret tre særligt fremskudte jobrådgivere i Tingbjerg, som 2-3 dage om ugen er i Tingbjerg.

I den fremskudte beskæftigelsesindsats oprettes et begrænset antal særlige forløb i Tingbjerg med det formål, at borgerne kommer i virksomhedspraktik eller løntilskud og på længere sigt kommer i ordinær beskæftigelse, uddannelse, deltidsbeskæftigelse eller fleksjob.

Perspektiv (BIF) Et frivilligt tilbud til ægtefælle- og selvforsørgede ledige. Perspektiv anvender opsøgende medarbejdere til at finde borgere til indsatsen. De tilbyder undervisning i jobsøgning og arbejdsmarkedsforhold (CV, jobsøgning, virksomhedsbesøg mm.), workshops og individuel vejledning. Etablering af virksomhedspraktikker og løntilskud er en del af værktøjskassen, og hvis der afdækkes problemer ud over ledighed, brobygges der til relevante tilbud.

VINK (BIF)Københavns Kommunes enhed for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. VINK arbejder med tre overordnede indsatsområder: målrettet forebyggende indsats i civilsamfundet, foregribende indsats i relation til risikomiljøer og radikaliseringstruede borger og indgribende indsats over for individer i ekstremistiske miljøer11. Helhedsplanen understøtter VINK, tilpasset sit virke og sine målsætninger om at øge beskæftigelsen, sammenhængskraften og medborgerskabet blandt beboerne via en ressourcebaseret og relationel tilgang. Helhedsplanen oplyses og indgår i dialog om at deltage i forvaltningens oplysnings- og opkvalificeringstilbud målrettet børn/unge, forældre og fagpersoner ved bl.a.:

• Kurser og oplæg for fagpersoner tilknyttet de boligsociale indsatser, så de er i stand til at identificere og handle på tegn på ekstremisme og social kontrol blandt børn, unge og voksne

• Oplæg og oplysning om forvaltningens aktiviteter rettet mod mænd og store drenge, om kvinders rettigheder og muligheder ift. at komme ud på arbejdsmarkedet. Forvaltningens aktiviteter bidrager til en forståelse blandt deltagerne af barrierer for kvinderne og giver deltagerne konkrete handlemuligheder, hvis de oplever at mænd eller kvinders omgangskreds bidrager til at opretholde sådanne barrierer. Helhedsplan og forvaltning kan have dialog om, hvordan der kan brobygges til forvaltningsaktiviteter, herunder hvordan helhedsplanen kan understøtte oplag fra VINK for relevante målgrupper

• Dialogaktiviteter målrettet unge eller forældre om forebyggelse af fx modborgerskab og rekruttering til ekstremistiske miljøer

Den boligsociale helhedsplan samarbejder med indsatserne om (tovejs)rekruttering, formidling og brobygning.

Ansvars- og rollefordeling:

De kommunale beskæftigelseskonsulenter varetager de myndighedsopgaver der er forbundet med indsatserne og kan, hvis de finder det relevant, henvise deres borgere til helhedsplanens aktiviteter; beboerrådgivning, Café, Byhaver mv.

Den boligsociale helhedsplan udfylder en bindeledsfunktion mellem beboere og de beskæftigelsesrettede tilbud og medvirker (i muligt omfang) i forhold til etablering af

10 Henviser til XXX’x initiativ: ’BI39-Supplement til Flere skal med 2: Særligt fokus på udsatte i kontanthjælpssystemet bosat i områder på statens ghettoliste’

11 XXXX.xx.xx

praktikker mv. i lokalområdet. De boligsociale medarbejdere kan endvidere understøtte en helhedsorienteret indsats i familierne fx via formidling af fritidsjob og kontakt til fritidsaktiviteter.

Der er etableret en netværksgruppe bestående af medarbejdere fra Job & familieog de boligsociale uddannelsesvejledere. Netværket medvirker til at sikre

• Løbende koordinering af indsatserne

• Formidling af tilbud til målgrupperne

• Brobygning og rekruttering til relevante tilbud

Aktivitetsnavn:

Beskæftigelse i byggeriet

Formål:

Indsatsen skal udnytte de potentialer der følger af byudviklingen og de kommende års renoveringer af boligmassen i Tingbjerg gennem aftaler om

• Opkvalificering af ledige

• Fritidsjob, praktikker & uddannelsespladser til unge samt

• Virksomhedsbesøg, skolepraktikker og introduktion til byggefag mv Indsatsen skal understøtte de overordnede målsætninger om at give beboerne gode forudsætninger for at få fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Målgruppe(r):

• Unge fra folkeskolens udskolingsklasser

• Unge uddannelsesparate under 30 år

• Voksne, job- og aktivitetsparate over 30 år

Indhold og praksis:

Den boligsociale helhedsplan og de byggestrategiske partnerskaber i hhv. fsb og KAB, har indgået en samarbejdsaftale der skal sikre, at uddannelses- og beskæftigelsespotentialet i forbindelse bygge- og renoveringssager udnyttes i videst muligt omfang. Der skal blandt andet samarbejdes om

Etablering af en jobskole

Ledige unge kan gennemgå et forløb tilrettelagt af hovedentreprenøren/NCC i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og Københavns Kommune. Under forløbet på Jobskolen tilegner de unge sig branchespecifikke færdigheder, lærer om sikkerhed, om brug af værktøj, at begå sig på en arbejdsplads, at samarbejde, sociale færdigheder og – eventuelt, at mestre basalt branche- og funktionsdansk.

Virksomhedsbesøg

De lokale folkeskoler i tilknytning fsb’s renoverings- og byggeprojekter har mulighed for at komme på virksomhedsbesøg/virksomhedsdage arrangeret af NCC.

NCC fremviser og introducerer til forskellige fag, arbejdsopgaver og processer på konkrete byggepladser, tager imod elever og lærere i deres HR-afdeling. NCC’s uddannelseskoordinator følger op på dagen og fortæller bl.a. om uddannelsesmuligheder i branchen.

Jobstigen

En trinvis indføring af de forskellige målgrupper (unge, aktivitetsparate, eller jobparate) til jobtyperne i byggebranchen. Indføringsforløbet kan starte med praktik og via løntilskud slutte med ordinær beskæftigelse. Brug af muligheder for mentorstøtte, kurser, tilskud til arbejdsredskaber mv. understøtter forløbene.

Uddannelsesaftaler

Unge, der har gennemført et forløb på Jobskolen, eller har været tilknyttet byggeriet via ansættelse i fritidsjob eller arbejdsdreng, kvalificerer sig til at søge lærepladser hos entreprenørerne.

Ansvars- og rollefordeling:

Den boligsociale helhedsplan i Tingbjerg-Utterslevhuse skal udnytte lokale netværk til at understøtte, at unge og voksne kan indgå i byggerelaterede arbejder via ovennævnte elementer. Dette vil kræve en mere eller mindre løbende og håndholdt indsats for at sikre modning af arbejdskraft samt at sikre, at den lokale arbejdskraft, der leveres til byggeriet, er stabil og driftssikker.

SOF BBU skal via den helhedsorienterede indsats, Job og Familie, i samarbejde med ovennævnte parter, og i koordination med den boligsociale helhedsplan, understøtte at udsatte, voksne familiemedlemmer kommer tættere på arbejdsmarkedet via småjobs i byggeriet.

Byggeriets hovedentreprenører (hhv. NCC, Enemærke & Xxxxxxxx) medvirker aktivt til etablering af jobskabelse, blandt andet gennem screening af renoverings- og nybyggerisager for beskæftigelse og uddannelsespotentiale.

Hovedentreprenørerne faciliterer virksomhedsbesøg/introduktion for skoleklasser, og har ansvar for en god velkomst-kultur på byggepladserne.

Samarbejder med helhedsplanen og SOF BBU i forhold til at gøre sagsbehandlingsdelen så smidig for byggeriets parter som muligt.

BIF kan, i det omfang det falder indenfor BIF’s ordinære kernedrift, indgå som myndighed ift. rekruttering og visitation. Ligeledes vil BIF bidrage med oplysning om de lovgivningsbestemte muligheder for mentorstøtte, for praktikpladser, for tilskud til arbejdstøj, for relevante AMU-kurser samt VITAS-ansøgninger.

Parterne deltager i en koordinationsgruppe der skal monitorere samarbejdet med henblik på at sikre, at aftalens intentioner i videst muligt omfang omsættes til virkelighed.

Delaftale for indsatsområdet Kriminalitetsforebyggelse

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Den boligsociale helhedsplan for Tingbjerg-Utterslevhuse 2020-24

Delaftalen gælder fra - til:

1.september 2020 – 31. august 2024

Delaftalens parter:

Hovedstadens Beredskab – Ungdomsbrandkorpset Projektkoordinator Xxxx X. Xxxxxxx: 21 54 48 67 / xxxxxx@xxx.xx

Tingbjerg Skole – BUF

Skoleleder Xxxxx Xxxxxxxx: 22 29 91 22 / x00x@xx.xx

FritidsGuiderne KBH- KFF

Souschef, Idrætsudvikling HNG Xxxxx Xxxxxxxx: 26 34 46 11 / xxxxxx@xx.xx

Energicenter Voldparken – Frivilligcenter

Leder Xxxx Xxxxx: 31 21 50 14 / xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Folkesundhed i København – SUF

Afdelingsleder, Center for Sundhed og Forebyggelse, Xxxxxxxxx Xxxxxxxx: 51 24 43 24 / XX0X@xx.xx

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats.

Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Evt. anden baseline	Datakilde
Antallet af	SSP-enkeltsager	Status i 2019:		SSP
niveau 1 og	Niveau 1 og 2 sager (hhv.	123 sager i alt;
2 sager	bekymrende adfærd og	48 niveau 1 og
falder til	førstegangskriminalitet)	75 niveau 2
max. 100	Tallene opgøres for hele
sager om	Brønshøj-Husum-
året	Tingbjerg.
Lokal	Livsmestring Andelen af unge, der føler at de klarer sig godt i forhold til skole, fritid og medborgerskab øges		Baseline	VIVEs
udvikling for			følger i	livsmestringssurvey
målgruppen			2021
af unge ml.
13-20
Andelen af	Andelen af 10-13årige i	Status efteråret 2019 Husum Nord: 49,3% Tingbjerg: 61,7% Almene afd. i KK: 60,4% KK: 60,1%		BUF
10-13årige,	fritidstilbud
der er	Andelen af 10-13årige, der
indmeldt i fritidstilbud fortsætter med at være	er indmeldt i et kommunalt fritidstilbud (fritidshjem, KKFO, klub og integreret institution)
højere end
niveauet for
KK
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale:
• Brandkadetter • Brobygning til foreningslivet
Medarbejderressourcer for indsatsområdet:
Boligsocial medarbejder 100% Studentermedhjælp 12 t/u
Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

Det boligsociale arbejde har som en af sine fornemmeste opgaver at synliggøre og udbrede vejene til medborgerskab og inklusion i samfundet som helhed. I boligsocialt regi skal dette gøres i form af forebyggende projekter, der kan få de unge ind i en positiv udvikling og videre ud i konstruktive forløb i – og uden for boligområdet.

Metodisk vil det kriminalpræventive arbejde tage udgangspunkt i løbende at identificere unge, der kan karakteriseres som særligt kriminalitetstruede, og at gøre en særlig indsats for at motivere netop disse unge til at benytte sig af tilbud, der kan føre dem væk fra en kriminel løbebane. Indsatserne tager afsæt i det gode, lokale samarbejde der allerede er etableret, og løbende koordineres/monitoreres i regi af Tryghedspartnerskabet og SSP-netværket.

For så vidt angår det kriminalpræventive arbejde med børn & unge på et generelt niveau, er understøttelse af deres foreningsdeltagelse et centralt tema, og den boligsociale helhedsplan skal spille ind i den kommunale indsats omkring tidlig foreningsstart og øget deltagelse i fritidslivet. Der etableres samarbejde omkring Aktive Børn I Forening og individuel guidning til

blandt andet Partnerskabsforeninger, hvor fx kontingentstøtte er et integreret element.

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Eventuelle ændringer i delaftalen godkendes af bydelsbestyrelsen, hvorefter boligorganisationen uploader den reviderede aftale i Landsbyggefondens driftsstøtteportal.

Såfremt der er tale om væsentlige ændringer, skal Landsbyggefonden orienteres herom. Se i øvrigt kommissorium for bydelsbestyrelsen.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Brandkadetter

Formål:

Aktiviteten har et kriminalpræventivt, uddannelsesorienteret og fællesskabsdannende sigte.

De deltagende unge tilegner sig færdigheder og kompetencer der styrker deres muligheder

for at navigere i uddannelsessystemet, ligesom de efterfølgende kan medvirke til at fremme den oplevede tryghed i boligområdet.

Målgruppe(r):

Unge, både drenge og piger, fra 6 - 8. klasse der enten udviser tegn på skoletræthed, mangler en fritidsaktivitet, eller blot har lyst til at være en del af en dynamisk gruppe unge, på tværs af forskellige baggrunde.

Indhold og praksis:

Et Brandkadetforløb, der afholdes på brandstationen, strækker sig over 14 dage. De unge tilknyttes en team af brandmænd, der underviser i bl.a. livredende førstehjælp og

brandslukning. Deltagerne oplæres i et fag hvor centrale nøglebegreber er sammenhold & ansvar, og de lærer at forstå og udføre præcise ordrer samt at have en positiv adfærd.

Efter grundforløbet, der afsluttes med diplomoverrækkelse, kan de unge deltage i Ungdomsbrandkorpset, der mødes til øvelser og ture mv., og medvirker ved opvisninger og uddannelse af nye Brandkadetter. Som Brandkadet kan man i øvrigt søge om praktikforløb på en af stationerne under Hovedstadens Beredskab.

Ansvars- og rollefordeling:

Helhedsplanens medarbejdere udvælger sammen med skolerne i Husum, Tingbjerg og Korsager de unge der skal deltage i forløbet. Derudover står helhedsplanen for opfølgning og sparring med de unge, fx i forhold til formidling af lommepengejobs eller fritidsjobvejledning.

Hovedstadens beredskab varetager undervisningen.

Helhedsplanens medarbejdere og Hovedstadens Beredskab, samarbejder efter grundforløbet om events hvor de unge brandkadetter kan deltage, og vise deres kunnen.

Aktivitetsnavn:

Brobygning til foreningslivet

Formål:

Deltagelse i forpligtende fællesskaber kan spille en væsentlig rolle i børn og unges udvikling og dannelse, og flere børn og unge skal derfor deltage i fritids- og foreningslivet.

Aktiviteten har et kriminalpræventivt sigte, men understøtter samtidig målsætningen om aktivt medborgerskab.

Målgruppe(r):

Alle børn og unge, med særligt fokus på foreningsløse børn og deres forældre.

Indhold og praksis:

Den boligsociale helhedsplan samarbejder med klubber, foreninger og fagprofessionelle om at skabe en lokal platform for brobygning til et aktivt fritidsliv, via

Guidning

Kan udføres af boligsocial medarbejder eller kommunal fritidsguidning (KFF), og omhandler; Afdækning af interesser og ønsker, motiverende samtaler med forældre samt kontakt til de respektive foreninger.

Der kan være behov for at etablere følgeordning og/eller at tilknytte kontingentstøtte, og for at sikre fastholdelse indgås der aftaler om opfølgning.

Præsentation

Foreninger, trænere, instruktører inviteres til at præsenterer deres tilbud i forbindelse med større, enkeltstående events i boligområdet, fx Tingbjerg Challenge, Sommerfester e.l.

Helhedsplanen understøtter de kommunale FerieCamps med opsamlingssteder, følgeordninger og brobygning til guideforløb for interesserede børn og forældre.

Muligheden for guidning og kontingentstøtte mv. formidles til børn og forældre i forbindelse med Xxxxxxxxx Skoles 3 årlige læringsdage.

Aktive børn i forening

En tværgående kommunal indsats om tidlig foreningsstart, som primært er forankret i et samarbejde mellem dagtilbud og foreninger. Den boligsociale helhedsplan understøtter indsatsen med afsæt i det etablerede kendskab til beboere/forældre og kan medvirke i forhold til formidling, rekruttering, deltagelse i prøvetræning, samt etablering i følgeordninger mv.

Det er oplagt at mødet med børn og familier, der er en del af indsatsen omkring tidlig foreningsstart, vil udgøre et rekrutteringsgrundlag for Guidning, ligesom Aktive børn i forening selvfølgeligt præsenteres i forbindelse med events og på skolens læringsdage.

Sideløbende med ovenstående brobygger helhedsplanen til Frivilligcenteret på Energicenter Voldparken, hvor man kan finde tilbud om støtte til foreningsdannelse, hjælp til lokalebookning mv.

Ansvars- og rollefordeling:

Der etableres et netværk af aktører inden for arbejdet med foreningsdeltagelse, fritidsliv og frivillighed. Netværket er omdrejningspunkt for videns- og erfaringsdeling, overordnet koordination af indsatser & aktiviteter, samt tiltag der vedrører formidling og rekruttering.

Den boligsociale helhedsplan

• Er tovholder på netværket

• Gennemfører de forskellige led i Guidning, eller henviser til Fritidsguiderne KBH

• Har ansvar for planlægning og gennemførelse af Tingbjerg Challenge

• Xxxxxx for præsentation af tilbud på skolens læringsdage, samt

• Understøtter Aktive børn i forening jf. Forløbsbeskrivelse, samt brobygger beboere til Energicenter Voldparken

FritidsGuiderne KBH (KFF)

• Deltager, når det er relevant, i det månedlige netværksmøder på tværs af Husum og Tingbjerg for at udvikle og forbedre fritidstilbud og foreningsliv i lokalområdet Gennemfører Guidning

• Koordinerer samarbejdet med Partnerskabsklubberne (Foreninger der modtager særlig støtte fra KFF til at modtage børn & unge fra udsatte boligområder)

Aktive børn i forening v. SUF/BUF/KFF

• Planlægger, gennemfører og evaluerer forløb i samarbejde med dagtilbud og foreninger

• Tovholder på koordinationsmøder med deltagelse af dagtilbud, foreninger og helhedsplanen

Delaftale for indsatsområdet Sammenhængskraft og medborgerskab

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Den boligsociale helhedsplan for Tingbjerg-Utterslevhuse 2020-24

Delaftalen gælder fra - til:

1.september 2020 – 31. august 2024

Delaftalens parter:

Job & familie og Ny Start

Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx: 51 80 02 03 / xx0x@xx.xx

Socialforvaltningen Voksen (SOF Voksen)

Xxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxx: 26 73 48 99/ XX00@xxx.xx.xx

Steno Diabetes Center Copenhagen

Research Manager Xxxx Xxxxx: 30 91 29 20 / xxxx.xxxxx@xxxxxxx.xx

Mellemfolkeligt Samvirke

Projektkoordinator Xxxxxx Xxxxxxxx: 77 31 00 44 / xxx@xx.xx

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde.

Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for

indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Evt. anden baseline	Datakilde
Andelen af borgere i bydelen, der har tillid til myndighederne, ligger fortsat over niveauet for KK	Tillid til hjælp fra myndighederne Andel borgere, der har svaret ”meget enig” eller ”enig” til udsagnet: Hvis jeg oplever gentagne problemer med utryghed i mit nabolag, har jeg tillid til, at myndighederne vil tage hånd om problemet	Status 2019 Brønshøj-Husum: 58%	KK: 52%	KKs Tryghedsundersøgelse 2019
Lokal udvikling for	Livsmestring	Baseline følger i 2021		VIVEs
målgruppen af unge	Andelen af unge,			livsmestringssurvey
ml. 13-2012	der føler at de
	klarer sig godt i
	forhold til skole,
	fritid og
	medborgerskab
	øges
Andelen af beboere 18- 64 år, der giver udtryk for ”livstilfredshed” øges gennem perioden og nærmer sig niveau for øvrige helhedsplansområder	Livskvalitet Andel beboere, der svarer meget tilfreds/tilfreds til: Når alt tages i betragtning, hvor tilfreds er du så med dit liv?	Status 2018: Tingbjerg: 70% Øvrige 66 helhedsplansområder: 77%		VIVE/LBF
Andel beboere, der oplever at de er del af et fællesskab, vedbliver at være	Deltagelse i fritids- og foreningslivet	Status 2018 Tingbjerg: 56% Øvrige 66 HPer: 49%		VIVE/LBF
højere end gns. for
øvrige HP-områder

12 Denne måling udvikles/kvalificeres i samarbejde med VIVE inden udgangen af 2020

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale:

• Beboerrådgivning

• Byhaven

• Tingbjerg Ungefællesskab - Rollemodelsprojekt

Medarbejderressourcer for indsatsområdet:

Beboerrådgivning og Tingbjerg Ungefællesskab: Boligsocial medarbejder 36,5 t/u -100% Beboerrådgivning: Boligsocial medarbejder (2) 30 t/u - 100%

Byhaver: Boligsocial medarbejder (3) 30 t/u - 100%

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

Der vil i det fremadrettede samarbejde, fortsat være et stærkt fokus på samspillet med den kommunale kernedrift. Aktiviteter under helhedsplanens indsatsområder skal, også når det gælder sammenhængskraft og medborgerskab, defineres, planlægges og monitoreres i tæt samspil med kommunale samarbejdspartnere og aktører.

Kommunen besidder ikke blot det formelle ansvar for myndighedsudfoldelsen, men råder også over en lang række af handlemuligheder og tilbud i forhold til beboere i udsatte eller sårbare positioner.

Det boligsociale team kan medvirke til at skabe kontakt og dialog mellem parterne, ligesom beboernes sociale netværk og deltagelse i aktiviteter der rækker ud over lokalområdet kan understøttes af helhedsplanens medarbejdere.

Det boligsociale team faciliterer en lokal følgegruppe (se afsnittet om ”organisering” i strategisk aftale) og medvirker til etableringen af tværfaglige og tværsektorielle netværk, der også vil omfatte civilsamfundsaktører mv.

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Eventuelle ændringer i delaftalen godkendes af bydelsbestyrelsen hvorefter boligorganisationen uploader den reviderede aftale i Landsbyggefondens driftsstøtteportal.

Såfremt der er tale om væsentlige ændringer, skal Landsbyggefonden orienteres herom. Se i øvrigt kommissorium for bydelsbestyrelsen.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Beboerrådgivning

Formål:

Den centrale opgave for beboerrådgivningen er at hjælpe udsatte beboere med at få den hjælp, de har behov for og ret til, men som de har svært ved selv at opsøge. Formålet med aktiviteten er at:

• Beboerne, der har behov, oplever at modtage støtte og hjælp til hverdagsudfordringer i relation til bolig, økonomi, børn mv.

• Udsatte beboere får støtte og hjælp i forbindelse med renoveringerne og andre store sociale og økonomiske udfordringer. Indsatsen koordineres med Byudviklingsteamet.

Målgruppe(r):

Alle voksne beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse.

Aktiviteterne vil inddrage de foreninger og netværk der er etableret i lokalområdet; BaBa- fædre, Madklubben, Igne&Oya, Bydelsmøder mv.

Indhold og praksis:

Beboerrådgivning

Beboerrådgivningen fungerer overordnet i to spor, som tager afsæt i det individuelle møde mellem beboerrådgiveren og den enkelte beboer:

Indsats med fokus på individuel vejledning og brobygning

Hjælp til beboere til at løse hverdagsudfordringer som fx forstå henvendelser fra Jobcenteret eller børnenes skole osv. I tilfælde hvor beboeren har større komplekse sociale og økonomiske udfordringer, kan der være behov for længere forløb med boligsocial understøttelse. Udgangspunktet er dog altid hjælp til selvhjælp og beboerrådgiveren har fokus på at sikre brobygning til rette kommunale forvaltninger, eller specialiseret økonomisk rådgivning mv.

Opsøgende indsats

Hjælp i forbindelse med situationer, hvor andres adgang til lejemål afdækker problemstillinger, som fx ensomhed, social armod, misbrug og manglende trivsel hos børn. På baggrund af henvendelse fra håndværkere, ejendomskontoret eller andre samarbejdspartnere, kan beboerrådgiveren kontakte pågældende beboer, og ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hjælpe beboeren videre i sit liv i samarbejde med relevante kommunale aktører.

Beboercafé

Beboercaféen, der er rammen om et uforpligtigende socialt mødested, er en aktivitet der skaber muligheden for at beboerne, i trygge rammer, kan få beboerrådgivning og hjælp til at løse udfordringer i hverdagen. Xxxxxx har åbent én gange ugentlig og beboerne er selv med til lave maden og sætte rammerne for aktiviteten. Der er altid en beboerrådgiver til stede i åbningstiden så de beboere der har behov for det, har mulighed for at få beboerrådgivning. Beboercaféen er:

• et trygt rum hvor der både er plads til socialt samvær og håndtering beboerens problemstillinger.

• et socialt mødested i boligområdet, der både er tryghedsskabende for den enkelte beboere og bidrager til den generelle trivsel i området.

Ansvars- og rollefordeling:

Den Boligsociale Helhedsplan driver og faciliterer Beboercaféen. Beboerrådgiverne står for arbejdet omkring beboerrådgivning og brobygning.

SOF/BCV Stiller boligrådgivere og andre relevante medarbejdere til rådighed i forbindelse med brobygning af udsatte beboere.

SOF/BBU Stiller medarbejdere til rådighed til indsatsen. Medarbejderne har løbende faglig sparring med helhedsplanens medarbejdere omkring de borgere, der har brug for støtte og hjælp fra kommunen eller hvor der er andre udfordringer.

Frivillige/Netværk inddrages Ad Hoc i forhold til rekruttering, formidling, planlægning & gennemførelse af såvel enkeltstående events som løbende aktiviteter. Der koordineres på tværs af de eksisterede netværk og aktiviteter forankres i disse når det er relevant.

Aktivitetsnavn:

Byhaven

Formål:

Byhaven er en platform for aktiviteter der kan skabe relationer og styrke fællesskabet på tværs af forskellige beboergrupper i området og endvidere afdække ledige beboeres ressourcer i afklarings- og progressionsforløb

Aktiviteterne skal således både understøtte de overordnede målsætninger om øget tryghed og flere i beskæftigelse

Målgruppe(r):

1. Alle beboere, herunder unge i lommepengeprojekter

2. Ledige beboere i praktik- eller afklaringsforløb

Indhold og praksis:

Samlet set er Byhaven et dynamisk og foranderligt sted, som i høj grad formes af beboernes ønsker og idéer til nye aktiviteter.

Hovedaktiviteten foregår omkring 60 små havelodder, som tildeles efter et ventelistesystem. Byhaven består også af et drivhus med plads til plantekasser, et forspiringsbord samt et bordbænkesæt til ophold og møder. Haven rummer ligeledes en hønsegård, en pizzaovn samt et bålsted, der bliver brugt til diverse arrangementer.

Havelodderne ligger i forlængelse af en tidligere institution, der rummer andre praktiske aktiviteter for beboerne; syværksted, cykelværksted samt et træværksted. Værkstederne benyttes både af frivillige og praktikanter, men også af unge der enten er en del af det boligsociale lommepengeprojekt eller som led i en erhvervspraktik.

Byhaven og de forskelligartede aktiviteter, er løbende ramme for et mindre antal virksomhedspraktikker og afklaringsforløb, med og uden mentorstøtte, etableret i samarbejde med Job & Familie (se Fremskudt beskæftigelse).

Endelig er Byhaven også arbejdsplads for et arbejdshold af unge, tilknyttet Socialforvaltningens projekt Ny Start. Der er tale om unge med særlige behov, som udfører forskellige praktiske opgaver i samarbejde med Xxxxxxxx øvrige brugere.

Ansvars- og rollefordeling:

Helhedsplanen koordinerer/faciliterer, sammen med Steno CCD alle aktiviteter i Byhaven; herunder daglig drift af lokaler, projektledelse af lommepengeprojektet, tildeling af havelodder, opstart af nye aktiviteter mv.

Job & Familie har ansvaret for de forløb, der iværksættes ifm. beskæftigelsesfremme. Ny Start er ansvarlig for det arbejde der vedrører særligt udsatte unge i arbejdshold, med det forbehold, at det er usikkert hvorvidt Job & Familie fortsætter efter udgangen af 2020, hvorved Job & Families ansvar bortfalder.

Aktivitetsnavn:

Tingbjerg Ungefællesskab (Rollemodelsprojekt)

Formål:

Formålet med indsatsen er helt overordnet at give målgruppen redskaber til at blive endnu mere aktive medborgere, søge indflydelse og skabe aktiviteter til gavn for både medlemmer og andre unge i området.

Desuden arbejder ungefællesskabet ud fra et ønske om at bidrage til at forbedre Tingbjergs image. Arbejdet med Tingbjerg Ungefællesskab understøtter de overordnede målsætninger

om aktiv deltagelse og medborgerskab.

Målgruppe(r):

Ungefællesskabet har selv vagt, at fællesskabet er for unge mellem 15-25 år. Pt. er der 15 medlemmer, som alle bor i Tingbjerg.

Alle unge i lokalområdet, som har lyst til at deltage i de aktiviteter, som Tingbjerg Ungefællesskab arrangerer. Det kan fx være filmaften eller byfest.

Indhold og praksis:

Tingbjerg Ungefællesskab startede i 2018, i et samarbejde ml. den boligsociale helhedsplan Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og en gruppe unge kvinder fra Tingbjerg. De nuværende medlemmer er meget åbne over for at få endnu flere medlemmer, gerne fra Husum også.

Indsatsen engagerer de unge i lokalsamfundet og styrker dem i at søge indflydelse og medbestemmelse. De unge har gennem workshops og kursusforløb fået redskaber til at engagere sig i lokalområdet ved både at afholde aktiviteter og engagere sig i aktuelle problemstillinger og debatter til gavn for andre unge i området.

Rammerne for indsatsen er primært ungefællesskabets månedlige møder, workshops organiseret af MS og lokale arrangementer. Eksempler på lokale arrangementer er filmaften, Tingbjerg Spiser Sammen og afholdelse af Tingbjerg Festival.

Ansvars- og rollefordeling:

En boligsocial medarbejder deltager i Ungefællesskabets møder, understøtter aktiviteter og medvirker til rekruttering. Medarbejderen sparrer løbende med Mellemfolkeligt Samvirke – også ved nye fondsansøgninger og afrapportering til disse.

Mellemfolkeligt Samvirke gennemfører opkvalificerende uddannelsesforløb for de unge og for at introducere dem for demokratiske handlerum og fora – både på lokalt plan og nationalt plan, fx borgermøder, dialog-møder med politikere, ungdomspartier eller bevægelser.

Mellemfolkeligt Samvirke rekrutterer desuden frivillige, der hjælper til ved månedsmøder, aktiviteter og arrangementer.

Document Metadata

Table of Contents

Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Document Metadata