DEMOKRATI, FÆLLESSKAB OG UDVIKLING 2017-2021
DEMOKRATI, FÆLLESSKAB OG UDVIKLING 2017-2021
Koalitionsaftale mellem Siumut / Inuit Ataqatigiit / Partii Naleraq i Qeqqata Kommunia.
Forord:
Siumut - Inuit Ataqatigiit – Partii Naleraq i Qeqqata Kommunia har indgået en koalitionsaftale. Et ny kapitel er startet i Qeqqata Kommunia.
Parterne er blevet enige om, at udvikling af samtlige byer og bygder skal ske gennem et åbent samarbejde med alle parter, og at der skal ydes en god service af henvendelserne.
Parterne finder det væsentligt, at rationalisere administrationsopgaverne ved at sprede ansvarsområderne. Således ville en mere fleksibel, hurtigere, og bedre borgerservice kunne opnås.
Samarbejde:
Samarbejdet skal være baseret på gensidigt respekt, pålidelighed samt tillid.
Parterne finder det væsentligt, at ansvarsområderne behandles ansvarsfuldt og målrettet, ligesom projekter og mål skal informeres åbent overfor borgerne. Dette opnås ved at fordele ansvarsområderne ud til flere folkevalgte og fagudvalg.
Borgerservice
Parterne skal arbejde for at fortsætte formidling af projekter og målsætninger gennem pressemeddelelser og borgermøder.
Det offentlige skal arbejde for at oplyse om borgernes rettigheder.
Den administrative forvaltning:
Parterne finder det væsentligt, at Qeqqata Kommunia skal være en attraktiv og betryggende arbejdsplads, der vægter at bane vej for at personalet skal føle sig inddraget og hørt.
Kommunen skal desuden vægte bæredygtighed, demokrati, ansvar (for enkelte personer, familier og borger) samt samarbejde. Kommunalbestyrelsen skal arbejde for, at Qeqqata Kommunia skal være en kommune, der vægter folks rettigheder og forpligtelser på lige fod.
Parterne mener, at det er vigtigt at løbende opgradere personalekompetencen i kommunen.
Parterne finder det væsentligt, at der ansættes en direktør, der alene skal fokusere på folkeskolen, hvis folkeskolen skal styrkes og karaktererne forbedres. På denne baggrund er parterne enige om, at der udover to direktører ansættes en yderligere direktør, så der i kommunen i alt bliver tre direktører.
Parterne vil desuden undersøge muligheden for at aflaste direktørerne for deres arbejdsopgaver ved at tilpasse ansvarsområderne, så opgaveløsningen af projekter kan rationaliseres og gøres hurtigere.
Ansættelser:
Ansættelser skal ske i henhold til personalepolitikken i Qeqqata Kommunia, men parterne finder det væsentligt og opfordrer til, at kompetente Grønlandsksprogede prioriteres ved ansættelser, hvor parterne i den forbindelse finder det vigtigt, at man i kommunen udnytter uddannede grønlændere. Selvfølgeligt skal deres uddannelsesbaggrund tages i betragtning.
Økonomi:
Parterne finder det væsentligt, at Qeqqata Kommunia fortsat har en ansvarlig, god og stabil økonomi, og sikre at få pengene ud at 'arbejde'.
Parterne skal så vidt muligt undgå at forhøje kommuneskatten, med mindre det er helt nødvendigt.
Kangerlussuaq - og vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq:
Parterne er enige om, at Kangerlussuaq er den vigtigste internationale lufthavn i Grønland, hvorfor det skal sikres at bevare lufthavnen.
Parterne støtter fuldt ud vejprojektet mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Parterne er enige om, at forundersøgelserne og undersøgelse af finansieringsmulighederne snarest skal genoptages.
Lige vilkår i Qeqqata Kommunia:
Parterne skal i de følgende år målrettet fokusere sig på at fortsætte harmonisering af vilkårene i Qeqqata Kommunia, og vi er bekendt med, at samtlige forhold ikke kan harmoniseres pga. geografiske forhold, selvom vi er én kommune. Til trods herfor vil parterne stedse finde det vigtigt, at harmonisere borgernes vilkår i det omfang, det er muligt for Qeqqata Kommunia.
Uddannelse, Daginstitutionsområdet, Sundhed, Sport, Fritidsaktiviteter og Kultur: Daginstitutionsområdet:
Parterne finder det vigtigt, at børnene er sunde og raske, og at der sikres daginstitutionspladser for alle børn.
Der skal så vidt muligt være en loft på daginstitutionstaksterne, og skal så vidt muligt sættes til kr. 1.000, ligesom der skal sættes en minimumstakst for de lavere indkomstgrupper.
Parterne er enige om, at madordningen i daginstitutionerne skal afklares i samarbejde med de implicerede og forældre, for således at sikre at madordningen er af det bedste kvalitet.
Overgangen fra daginstitutioner til folkeskolen skal forbedres i samtlige byer og bygder.
Parterne er enige om at tilpasse daginstitutionsbygningerne i bygderne til dets formål, ligesom parterne er enige om, at forholdene løbende skal tilpasses i henhold til børnenormeringen.
For at sikre beskyttelse af personalet og børnene i daginstitutionerne, skal der sikres vikarer til personalet, der holder ferie m.m.
Folkeskolen:
Parterne har til formål at prøve at ændre børnene indstilling og prøve at få dem til at se op til dygtige elever, som nu man gør ved dygtige sportsfolk og anse det som en kultur.
Parterne vil med alvor arbejde for, at langt de fleste afgangselever gennemfører folkeskolen med gode karakterer og udrustet til en videregående uddannelse.
For at hjælpe elever, der ikke trives i skolem pga. problemer i hjemmet er parterne enige om, at ansætte socialrådgivere i skolerne og desuden udvikle familieklasserne, så lærerne alene kan fokusere på at undervise.
Der skal i vores kommune bestræbes på at styrke undervisningen i fremmedsprog via teknologi, når søkablet bliver sat i drift. I tilfælde af at vi ikke kan finde lokale kvalificerede undervisere i fremmedsprog, skal vi være åbent for at ansætte lærere fra udenfor Grønland og Danmark.
Der skal arbejdes på at tiltrække flere elever på udlands-, sprogrejser.
Der skal arbejdes på at indføre uddeling af opmuntringspræmier for afgangselever med gode karakterer.
Parterne finder det væsentligt, at lærerne har de nødvendige redskaber til at opgradere deres kompetencer, hvorfor parterne finder det vigtigt, at lærerne kommer på kurser.
For at udvikle iPad i undervisningen, skal undervisningsmetoden forbedres og udvikles.
Kultur og fritidsaktiviteter:
Parterne er enige om, at det er meget vigtigt at kunne tilbyde gode fritidsaktiviteter, for således at undgå udflytning fra Qeqqata Kommunia. På denne baggrund skal det sikres, at der findes gode og tidssvarende fritidsaktiviteter, der svarer til borgernes interesser, behov og befolkningstal.
Børn, der dyrker kulturaktiviteter skal have samme mulighed for at få tildelt tilskud til rejser, som sportsforeningerne har.
Idrætshaller og udendørs sport:
Qeqqata Kommunia skal fortsætte sin gode støtte til sportsforeningerne, og støtteordningen skal fortsætte ved løbende forbedring af mulighederne. Derfor skal den gode samarbejde med idrætshaller og tilskud til sportsforeningerne fortsætte. Der skal i tæt samarbejde med borgerne i bygderne og bygdebestyrelserne arbejdes på at få anlagt multisale i de bygder, der ingen multisale har.
Sundhed – forebyggelse.
Parterne skal arbejde for, at borgerne i Qeqqata Kommunia skal være borgere, der ønsker at leve et sundt liv, ligesom parterne gennem forebyggelse vil arbejde for at reducere kriminaliteten og misbrug af hash og alkohol.
Kommunen skal med alvor og med medansvar arbejde for at gøre borgerne mere fysisk aktive til et sundere liv. Dette opnås ved løbende udvikling af forebyggelsestiltag, og gennem udnyttelse af de lokale ressourcer og de frivillige, for at få flere tilmeldt sportsforeninger.
Qeqqata Kommunia skal desuden gennem oplysningskampagner arbejde for at få borgerne til at spise mere grønlandske provianter.
Hash:
Parterne er enige om, at hash er alt for ødelæggende for familiers og de unges liv. På denne baggrund er parterne enige om, at øge bekæmpelsen af hash i kommunen. På denne baggrund skal Naalakkersuisut anmodes om at ansætte en tolder i kommunen.
Parterne er enige om, at offentlig hjælp er en hjælpeforanstaltning alene til det nødvendige ernæring. På denne baggrund vil parterne undersøge mulighederne for indføre lov om forbud på køb af alkohol og hash af offentlighjælpsmidlerne.
Forsorg for familier, ældre, handicappede og socialt:
Parterne finder det væsentligt, at kommunen skal være imødekommende i sit borgerservice, ligesom forholdene løbende skal fornys ved at benytte forskellige muligheder, hvor der primært skal arbejdes på at yde borgerservice tæt på enkelte personer og borgerne, for så vidt muligt at holde sagsbehandlernes sagsbehandlingstid på det laveste niveau.
Familier og forsorg:
Parterne finder det i forbindelse med deres aftale vigtigt, at der igangsættes tiltag indenfor det sociale område i de næstkommende år. Tilsynsrapportens budskab og anbefalinger bør tages alvorligt, og tages som udgangspunkt i projekter. Parterne finder det vigtigt, at fagpersoner indenfor det sociale område udvikler deres kompetencer, ligesom parterne vil arbejde for at have de nødvendige personaleressourcer.
Tidlig indsats:
Parterne er enige om, at der skal sikres igangsættelse af hjælpeforanstaltninger inden der er gået 24 timer, efter et bekymringsbrev om et barn er modtaget.
Parterne skal arbejde for at intensivere arbejdet omkring sociale problemer, der har afsæt i levevis, hvorfor Qeqqata Kommunia skal planlægge og tilrettelægge tidlig indsats for borgere med levevise problemer, inden problemerne bliver større. Der skal igangsættes et større tiltag for unge arbejdsledige uden uddannelse, ligesom der som et tillæg til det gode tiltag fra sygehuset, skal igangsættes særlige tiltag for unge, der i en tidlig alder bliver gravide. Parterne vil arbejde for, at der ydes tiltag for familier, før de bliver ramt.
Parterne finder det vigtigt at udvikle forebyggelsestiltagene, hvorfor parterne skal arbejde for at øge bevillingerne til forebyggelsestiltag.
Unge, der er gået i stå:
Qeqqata Kommunia skal igangsætte særlige og udvidet tiltag for at få de unge, der er gået i stå i uddannelse eller i beskæftigelse. Dette opnås ved at arrangere tiltag som Xxxx Xxxxx, personlig udvikling og behandling.
Qeqqata Kommunia skal undersøge hvilke faglige personer, der mangles her i kommunen, og opfordrer at uddanne sig indenfor de områder, så vi kan ansætte lokale faglige personer.
Borgere med behov for at komme i misbrugsbehandling:
Parterne er vel vidende om, at hash- og alkoholmisbrug samt ludomani ikke er faldende. Der skal igangsættes løbende tiltag for at komme problemet til livs, og Qeqqata Kommunia vægter, at behandlingerne så vidt muligt skal være lokalt. Qeqqata Kommunia skal på denne baggrund arbejde for, at behandlingerne løbende og struktureret bliver lokalt.
Forberedende tiltag for førtidspensionister:
Det kan være meget hårdt for den ramte og dennes familie, når der tilkendes førtidspension. På denne baggrund skal der fremover ydes hjælp for de indstillede personer og deres familie i form af personlig støtte ved behov, oplysning om diverse informationer, og løbende råd og vejledning om diverse muligheder.
Alders- og førtidspensionister skal så vidt muligt bo i eget hjem længere:
Der bør i samtlige bosteder i Qeqqata Kommunia sikres, at alders- og førtidspensionister kan blive boende i deres eget hjem så længst muligt. Parterne er enige om, at der i den forbindelse skal være en god ældreservice.
Der skal afholdes tilstrækkelige oplysningskampagner, hvad angår de de ældres rettigheder. De årlige ældrerejser, både ind- og udlands, skal startes op igen.
Handicappede borgere:
Parterne finder det væsentligt, at vilkårene for de handicappede løbende skal forbedres i samarbejde med handicaprådet. For at gøre byer og bygder let tilgængelige, skal der oprettes handicapboliger og aktiviteter for de handicappede.
Mulighederne for at hjemtage handicappede, der er anbragt i Danmark, til vores kommune skal undersøges.
Demente:
Parterne er vel vidende om, at der efterhånden er flere, der lider af dement. På den baggrund skal der udarbejdes en politik for demente, ligesom parterne er enige om, at der løbende skal banes vej for at forbedre boliger og vilkår for demente.
Krisecentre:
Parterne finder det yderst væsentligt, at familier og særligt børn skal leve under trygge rammer. På den baggrund skal mulighederne for at oprette krisecentre i Sisimiut, Maniitsoq og bygder snarest undersøges.
Sygdomsramte:
For at få de sygdomsramte, i form af hjerneblødning o.l., videre i livet eller i beskæftigelse, skal der arbejdes på at få dem i genoptræning i form af sport/idræt.
Teknik, Anlæg, Miljø og Råstoffer:
Teknik:
Vores holdning i Qeqqata Kommunia, om bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af miljøet, skal fortsætte. De tekniske udviklinger i kommunen skal fortsætte. Parterne finder det væsentligt, at de tekniske forsøg, der nu med succes er taget i brug i Sisimiut, skal startes op i Maniitsoq.
Projekterne skal løbende udvikles for at veje i Sisimiut og Maniitsoq kan forbedres, og der opnås sikker trafik.
Forbedring af vandforsyningen, veje og kloakker i bygderne skal fortsætte. Ligesom harmonisering af anlæggene pågår.
For at tiltrække borgere, der ønsker at starte nye erhverv, skal der snarest igangsættes undersøgelser om muligheder for udlæggelse af nye byggefelter til erhvervsformål i bymidten.
Med respekt for ejernes ønsker, skal fredede bygninger og fundamenter tilpasses i samråd med Naalakkersuisut.
For iværksættelse og udvikling af nye erhverv, skal der udarbejdes en flerårig plan. Planen skal udarbejdes i henhold til iværksætternes ønsker og visioner, så planen kan udarbejdes hurtigere.
Udvikling af miljøvenlige energisystemer i kommunale virksomheder, hvor der til dels skal arbejdes på at udvikle anvendelse af solceller, ligesom tidevandsbølgerne skal udnyttes bedre.
'Indhegning' af dumpene - for at undgå at affald bliver blæst væk fra dumpen og ud i til baglandet, skal mulighederne for håndtering affald undersøges – desuden skal der snarest arbejdes på at anskaffe nye miljøvenlige forbrændingsanlæg til bygderne.
Beredskab:
Der skal løbende sikres kursus for beredskabet og brandmændene, ligesom materialerne/udstyrende så vidt muligt skal moderniseres til tidssvarende.
Bolig:
Der skal arbejdes på at sikre, at Selvstyret anlægger erstatningsboliger til sanerede boliger, og skal prioriteres i henhold til gennemsnittet og antal boligmangel.
I betragtning af boligmanglen skal der arbejdes for, at kommunen finansierer anlæggelse af kommunale boliger efter borgernes ønsker og betalingsdygtighed. Gennem lejer - ejerordningen skal der arbejdes på at få så vidt muligt flest borgere til at blive boligejere, og indtægterne fra salg skal benyttes til anlæggelse af nye boliger.
Det skal undersøges, hvorvidt huslejepriserne i kommunale boliger kan reguleres/falde.
Borgernes muligheder for at blive husejere gennem gældende støtteordninger/bevillingsmodeller skal fortsætte.
Der skal arbejdes på at få anlagt boliger for ældre og unge i bygderne.
Havne:
Den nedsatte havneråd skal i henhold til Naalakkersuisuts rapport nøje vurdere havne i samtlige byer og bygder i Qeqqata Kommunia.
For at forbedre/udvikle havneforholdene skal diverse tiltag igangsættes i samarbejde med Naalakkersuisut.
Råstoffer:
Parterne skal fortsat arbejde for, at Grønlands største vandkraftværkspotentiale i Tasersiaq udnyttes til fordel for Qeqqata Kommunia.
Vi skal arbejde på at sikre, at der så muligt er flest grønlandsk arbejdskraft i mineprojekterne ved Qaqortorsuaq i Itilleq og i Napasoq.
Parterne finder det væsentligt, at Qeqqata Kommunia skal være attraktiv for råstofselskaberne.
Miljø:
Parterne finder det vigtigt, at natur og miljø varigt beskyttes. Der skal på denne baggrund undersøges, hvorvidt der kan etableres et rensningsanlæg. Således vil forurening af havneområder og omegn formindskes.
Erhverv, Beskæftigelse og Turisme:
Beskæftigelse, beskæftigelsesforanstaltninger og virksomheder:
Parterne finder det væsentligt, at der er beskæftigelse til arbejdsdygtige i kommunen, ligesom det er lige så væsentligt, at støtte og opmuntre borgere, der ønsker at starte nye erhverv i kommunen. Parterne finder det væsentligt, at Qeqqata Kommunias virksomheder udnyttes med gode resultater til følge. I dette sammenhæng skal der samarbejdes tæt med Erhvervsrådet i Qeqqa.
Vi har brug for samtlige arbejdsdygtige i Qeqqata Kommunia. For at sikre varig produktion i og indhandling til fiskefabrikkerne, skal der ved et samarbejde mellem Arbejdsmarkedskontoret og fiskefabrikkerne sikres, at arbejdsdygtige kommer i beskæftigelse.
Parterne finder det væsentligt, at der gives den nødvendige støtte og opmuntring til borgere, der ønsker at starte nye virksomheder i Qeqqata Kommunia, hvorfor kommunen ved udnyttelse af sine muligheder skal yde iværksætterne hjælp i et omfang det er muligt.
Udnyttelse af virksomheder i Qeqqa:
Parterne finder det væsentligt, at beskæftigelsen skal fremmes ved et samarbejde om udnyttelse af virksomhederne og de lokale muligheder i Qeqqata Kommunia, og på denne baggrund skal
anskaffelse af diverse materialer så vidt foregå i Qeqqata Kommunia. Det kan i dette henseende være i kommunens interesse, at lovgivningen om konkurrence ikke bliver brudt.
Parterne finder det væsentligt, at kriteriet det laveste pris ikke alene skal være afgørende ved licitationer, men også i hvilken omfang tilbudsgiverne vil udnytte lokal arbejdskraft, og hvor mange praktikpladser de har gjort af overvejelser.
Arbejdsløshed:
For at skabe borgere med selvtillid samt selvforsørgende borgere, skal offentlig hjælpen så vidt muligt holdes på et lavt niveau. For således også at sikre så muligt muligt færrest arbejdssøgende, skal der løbende igangsættes forskellige tiltag.
Turisme:
Parterne finder det væsentligt, at turismen skal være én af de primære indtægtskilder i Qeqqata Kommunia. For at tiltrække flere turister til Qeqqata Kommunia, skal Qeqqata Kommunia markedsføres på verdensplan i samarbejde med samtlige implicerede parter. For at kunne tiltrække flere turister til kommunen er det vigtigt, at skabe et større udvalg af spændende oplevelsesture i kommunen.
Parterne finder det væsentligt, at lokalbefolkningen inddrages mere i turismen, også uanset man har sproglige udfordringer. For at få flere lokale turismeoperatører/turismeaktører, og får at øge kontakten til turisterne vil parterne undersøge, hvorvidt der vil være mulighed for at åbne en turistinformation (turist visitor).
I den nærmeste fremtid vil der blive taget en afgørelse om, hvorvidt Aasivissuit vil blive optaget på UNESCO's verdensarvsliste for kulturminder, der vil være med til at tiltrække turister, og vil skal arbejde for at udnytte denne mulighed.
Parterne skal sammen med Naalakkersuisut arbejde for at åbne en hvalmuseum i Maniitsoq.
Fiskeri, Jagt og bygder:
Fiskeri:
Det primære erhverv i Qeqqata Kommunia er fiskeri, hvorfor der i samarbejde Selvstyret løbende må sikres indhandlingsmuligheder i byer og bygder i Qeqqata Kommunia.
Støtte for fangere og fiskere:
Parterne finder det væsentligt, at Qeqqata Kommunia løbende forbedrer forholdene for fangerne og fiskerne i tæt samarbejde med fangerne og fiskerne. Pontonbroerne for jolleerhvervsfiskerne- og fangerne skal forbedres, og parterne finder det vigtigt, at der findes gode og sikre arealer til oplag af udstyr. Der skal desuden løbende findes forbedringer indenfor indhandlingsmulighederne.
Brættet skal udvikles til et mere tidssvarende 'bræt'.
Bygder:
I tæt samarbejde med bygdebestyrelserne skal bevillingerne til aktiviteter tages op til revurdering. Der skal arbejdes på at give bygdebestyrelserne gode og tilstrækkelige ansvarsområder og forpligtelser, men i det omfang de selv kan løse dem.
Afslutning:
Parterne skal som minimum årligt genvurdere koalitionsaftalen for at sikre, at målsætningerne bliver realiseret.
Koalitionsaftalen mellem Siumut / Inuit Ataqatigiit / Parti Naleraq er gældende fra underskrift datoen.
Sisimiut, den 18. april 2017
Siumut: Inuit Ataqatigiit: Parti Naleraq:
Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx (S) Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Gruppeformand Siumut Medlem af Kommunalbestyrelsen (IA)
Medlem af Kommunalbestyrelsen (PN)
Xxxxx Xxxxxxxx (S) Xxxx Xxx. Xxxxx (IA) Xxxxx Xxxxxxx (PN) Bestyrelsesformand i Qeqqa Inuit Ataqatigiit
Bestyrelsesmedlem