Reglement
Reglement
Disse vilkår og betingelser for deltagelse gælder for det digitale motorsportsmesterskab "Porsche Esports Carrera Cup Denmark" (PECCDK), der finder sted mellem Oktober 2021 og April 2022.
For at se versionshistorik på dette dokument, klik her
.
Indholdsfortegnelse
Generelt 2
Krav 3
Tilmelding til Prækvalifikation 3
Prækvalifikation Format 4
Invitation og tilmelding 5
Løbsafvikling 5
Kalender 6
Pointsystem 7
Regler for designs 7
Broadcast 9
Sportsligt reglement 10
Kørsel på banen 12
Udnyttelse af fejl i spillet 16
Hacking og snyd 16
Straffe 17
Løbsrevision 18
Præmier 19
Live Event 20
Ansvarsfraskrivelse 20
Forbehold 21
1. Generelt
1.1. DASU vedtægter
DASU’s reglement 10 indeholder nationale sportsbestemmelser gældende for simracing eller eSport arrangeret af klubber under DASU. Nærværende reglement (10.1) gælder for Esport Racing’s (herefter ESR) serie Porsche Esport Carrera Cup (herefter mesterskabet). Som official og deltager skal man også overholde DASUs vedtægter samt reglement 1.
1.2. Titel samt jurisdiktion
Mesterskabets navn er “Porsche Esports Carrera Cup Denmark” og tilrettelægges af promotoren Esport Racing ApS.
1.3. Mesterskabet
Mesterskabet er et nationalt e-sport mesterskab der afvikles i spillet iRacing. Mesterskabet afvikles under Dansk Automobil Sports Union, men det er promotoren der udskriver mesterskabet ESR - Porsche Esport Carrera Cup Denmark.
1.4. Spil Software
Mesterskabet afvikles i simulator spillet iRacing. Denne software kan downloades på xxx.xxxxxxx.xxx
1.5. Finale event
I tilfælde af live finale forholder ESR sig retten til at lave et specifikt regelsæt til dette event.
1.6. Kommunikation
Alle hold modtager invitation til discord kanal. Kørere, holdleder og eventuel spotter er godkendt adgang til denne kanal.
1.7. Deltagelse
Deltageren skal være dansk statsborger. Spillere må hverken deltage med udenlandske konti eller ændre deres konto efter den første deltagelse. Arrangøren kan tillade ændring af konti i særlige
tilfælde. Arrangøren forbeholder sig retten til at udelukke deltagere, der xxxxxx eller som på anden måde forsøger at manipulere konkurrencen. Deltagere der giver falske eller forkerte oplysninger kan også udelukkes. Brug af ethvert automatiseret system eller lignende metoder til at deltage i konkurrencen er forbudt og vil resultere i diskvalificering af deltageren.
1.8. Samtykke
Deltageren giver samtykke på at deres navne og billeder må vises i live streams og pressemeddelelser
håndteret af arrangør, partnere og mediepartnere.
2. Krav
2.1. Hold
Et hold skal bestå af to kørere og en holdleder. Det er ikke muligt at registrere et enkeltmandshold til mesterskabet. En holdleder skal være over 18 år gammel.
2.2. iRacing Licenskrav
iRacing C-license 1,0 og iRating 3500 er påkrævet for at blive tilmeldt og kunne deltage i
mesterskabet. Det er deltagerens ansvar at opretholde sin iRating. Falder deltagerens iRating under 3500 vil det ikke være muligt at deltage i løbene.
2.3. iRacing brugerprofil
Det er ikke tilladt, at dele sin profil med andre. Alle brugernavne er personlige, og det accepteres ikke at flere kørere deles om en login konto. Opdages kørsel i andres navn kan løbsledelsen udelukke
føreren, fratage alle point i mesterskabet. Dette gælder både under prækvalifikation og løb. Endvidere anmeldes dette til iRacing.
2.4. Race Steward App
Alle deltagere er påkrævet at benytte ESR Race Steward app. Download link vil være tilgængeligt på discord. Appen henter udelukkende oplysninger fra iRacing.
2.5. Telemetri og replay data
I forbindelse med dommernes revision af protester og undersøgelser i forbindelse med mistanke om snyd, kan deltageren blive påkrævet indlevering af telemetri til dommerne. Det er derfor deltagerens eget ansvar at gemme telemetri og replay fra alle sessions.
3. Tilmelding til Prækvalifikation
3.1. Tilmeldingsfrist
Tilmeldingen til prækvalifikationen er åben indtil den 15. Oktober 2021 klokken 12:00.
3.2. Hold
Holdlederen kan registrere to hold. Reservekørere er ikke tilladt. Når holdlederen har registreret holdet, er holdets kørere låst til holdet resten af sæsonen. Det er forbudt at skifte holdets kørere ud under sæsonen.
3.3. Hold brand
3.3.1. Et hold brand defineres som eksempel : Team ESR
3.3.2. Et hold brand har én holdleder
3.4. Sub hold
3.4.1. Et hold brand må have to sub hold
3.4.2. De to hold under samme brand, må ikke have identisk navngivning. Navngivning som godkendes kan være eksempelvis være :
Team ESR Red Team ESR Blue
3.4.3. Så vidt undgå at kalde holdende eksempelvis tal, brug da hellere sponsor navne, farver eller andet.
3.5. Farvedesign
Af hensyn til broadcast, skal de de to hold under samme hold brand differentiere sig tydeligt. Tydeligt defineres som at eksempelvis grundfarve eller dominerende designdetaljer ændres, så det tydeliggøres for seeren at de to hold under samme brand, er to forskellige hold. Det er ikke nok at ændre små detaljer som eksempelvis sidespejle og splitter.
3.6. Forbehold for holddannelse
Flere hold indenfor digital motorsport / sim racing arbejder har samarbejder alt efter aktiviteter. Er det løbsledelsens opfattelse at deltagende benytter team kørsel på tværs af holdene, såvel som internt på holdet, vil dette blive straffet.
3.7. Medlemskab i klub
Ved tilmelding bliver deltagerne medlem af e-sport foreningen Digital Motorsport. Er deltageren allerede medlem af en anden DASU klub, betyder dette at man bliver medlem af to klubber ved tilmelding.
3.8. Startnummer
Ved invitation til mesterskabet har alle deltagere mulighed for at vælge deres foretrukne startnummer. Promotor vil så vidt muligt forsøge at imødekomme alle ønsker. Det nummer en deltager modtager er endegyldigt. Det er ikke tilladt at bytte numre med andre kørere. Kørere som sluttede det foregående mesterskab i top 3 får tildelt startnummer 1, 2 og 3.
3.9. Betingelser og vilkår
Ved tilmelding accepterer kørere og hold samtidigt mesterskabets udgivne kommercielle betingelser/vilkår heriblandt dette reglement.
4. Prækvalifikation Format
4.1. Afviklingsdato
Prækvalifikationen afvikles fra lørdag den 16. Oktober klokken 02:00 til Mandag den 18. Oktober klokken 02:00.
4.2. Bane
Banen vil være offentlig så snart serveren er online.
4.3. Format
Prækvalifikationen foregår som lone-qualify med ubegrænset omgange indenfor serverens løbetid.
4.4. Vejr og baneforhold
Vejr og baneparametre er skjult indtil serveren er aktiv og vil være statiske på den aktive server.
4.5. Server
Serveren tilsluttes gennem “iRacing UI”, under “Time Attack Competitions. Serveren har navnet “PECCDK - Pre Qualify”.
4.6. Serverkrav
For at kunne tilslutte sig serveren skal deltageren have en iRating på over 3500.
4.7. Resultat af prækvalifikation
Begge holdets kørere skal sætte en tid for at kunne kvalificere sig. Begge kørere sætter deres hurtigste tider i prækvalifikationen, den samlede tid findes ved at lægge den hurtigste tid fra begge kørere fra
holdet sammen, denne tid udgør holdets samlede placering i prækvalifikationen.
5. Invitation og tilmelding
5.1. Invitation
De 11 bedste hold modtager email med invitation til mesterskabet
5.2. Tilmeldingsgebyr
5.2.1. Tilmeldingsgebyret til mesterskabet er 3000 kr + moms pr. Hold. Tilmeldingsgebyret skal
være betalt senest onsdag den 27.10.2021. Hold eller kørere som efterfølgende trækker sig eller på anden vis bliver fjernet fra mesterskabet, kan ikke få refunderes startgebyret.
5.2.2. Hold som ikke overholder betalingsfristen vil blive ekskluderet og nye hold vil blive inviteret.
5.3. Kommunikation
Når holdet er tilmeldt, modtager holdet invitation til PECCDK discord kanal hvor den hovedsagelige kommunikationen mellem organisation og hold vil foregå. Alle brugere på discord kanalen skal benytte deres navn. Gamer tags eller andet alias er ikke tilladt.
5.4. Wildcard
Promotoren må invitere ubegrænset antal wild card kørere i løbet af sæsonen. Wild card kørere er ikke underlagt iRacing license kravene. Wild Card kørere modtager point i forhold til pointskalaen. Wild
Card kørere kan deltage enkelt vis eller som Wild Card hold.
5.5. Porsche Danmark
Som titel sponsor er Porsche Danmark reserveret et deltagende hold i mesterskabet. Begge kørere på holdet skal leve op til licens og iRating krav.
5.6. Ændringer i hold
5.6.1. Det er tilladt at ændre holdets navn mellem prækvalifikation og sæsonstart. Dette foregår ved at kontakte løbsledelsen via discord.
5.6.2. Holdets navn må kun ændres i tilfælde af holdet får en ny sponsor, i dette tilfælde er det tilladt at tilføje sponsorens navn efter holdets eksisterende navn.
5.6.3. Det er ikke tilladt at ændre holdets kørere opstilling under sæsonen.
6. Løbsafvikling
6.1. Bilmodel
iRacing Porsche 911 GT3 Cup (992)
6.2. Setup
Der køres med fixed setup. Setuppet angives i tillægsregler og kalender
6.3. Race Format
Session starter klokken Åben kvalifikation - 1 time Løb 1 - 25 minutter
Warmup - 10 minutter Løb 2 - 25 minutter
Grid - Omvendt grid hvor top 12 fra resultatet i løb 1 vil starte omvendt i løb to.
6.4. Server indstillinger
Serverindstillinger vil være beskrevet i tillægsreglerne til hvert løb.
6.5. Start procedure
Alle løb afvikles med stående start. Starten styres af iRacing.
6.6. Genstart af løb
Det er løbsledelsen som bestemmer om løbet skal genstartes. Løbsledelsen består af promotor og race stewards.
6.7. Incident grænse
Incident limit er max 7 pr. Løb. Incident omfatter 1x og 2x. iRacing Car contact 4 x incidents tælles ikke som incidents.
6.8. Incident straf
Overskrides incident limit på 7x modtager deltageren stop’n’go straf under løbet eller tidsstraf efter løbet.
6.9. Fast Repair
Deltagerne har én fast repair i hvert løb
7. Kalender
7.1. Tilrettelæggelse
Kalenderne fastlægges i henhold til aftale med TV2. Derfor vil et begrænset antalt løbsdatoer blive offentliggjort fra start. Datoerne vil blive tilføjet i løbet af sæsonen.
7.2. Ændringer i kalender
Datoer og tidspunkter kan ændres op til 24 timer før løbet.
7.3. Oversigt
Datoer fremkommer på hjemmeside xxxx://xxxxxx.xx/ under kalender.
Afdeling | Bane |
1 | Nürburgring GP |
2 | Imola GP |
3 | Spa Francorchamps |
4 | Daytona International Speedway |
0 | Xxxx Xxxxxxx |
6 | Sebring |
7 | Red Bull Ring |
8 | Hockenheimring |
8. Pointsystem
8.1. Pro Mesterskab
8.1.1. Pointskala : 25,20,17,15,13,12,11,10,9,8,7,6,5,4,3,2,1
8.1.2. Hver kører modtager point i henhold til sin slutplacering i hvert løb.
8.2. U18 Mesterskab
8.2.1. Pointskala : 12,10,8,6,4,2,1
8.2.2. Hver kører modtager point i henhold til sin slutplacering i hvert løb.
8.3. Holdmesterskab
Hver bil på holdet indsamler point til holdmesterskabet. Holdets point udregnes som de to bilers point sammenlagt.
8.4. Struktur i tilfælde af lige point
8.4.1. Deltageren med flest førstepladser vinder
8.4.2. Er det stadig lige, vinder deltageren med flest andenpladser
8.4.3. Er det stadig lige, vinder deltageren med flest tredjepladser
8.4.4. Sådan fortsætter processen indtil sidstepladsen.
8.4.5. Hvis kørerne stadig er uafgjort vinder køreren som sluttede bedst i det seneste løb.
9. Regler for designs
9.1. Logoer
9.1.1. Alle biler i mesterskabet skal have nummerplade og klasse sponsorer placeret i henhold til skabelon. Klasse sponsorer skal være i neutralt lag og må ikke stå med nogen form for effekter. Skabelon kan downloades via link som offentliggøres under medie download på discord kanalen.
9.1.2. Det er kun tilladt at benytte sponsorer/brands navne, hvis holdet har en aftale med den pågældende sponsor/brand og kan fremvise dokumentation for dette.
9.1.3. Logopakken indeholder logoer som alle deltagere kan frit. Logoerne må ikke ændres fra deres originale form, farver eller type. Download link vil være tilgængelig for de deltagende hold, på mesterskabets discord kanal.
9.2. Regler
9.2.1. ESR står for godkendelse af designs. Vurdere ESR at designet ikke fremstår seriøst, vil deltageren blive påkrævet at ændre designet for at kunne deltage.
9.2.2. Designs som inkluderer ansigter, provokerende signaler, nøgenhed, politiske holdninger eller anses som på anden måde fremstå useriøse, fjernes.
9.2.3. Brug af virksomheder og brands som er i direkte konkurrence med Porsche brandet, er forbudt.
9.2.4. Det er ikke tilladt at kopierer andre holds designs. Dette kan medføre udelukkelse.
9.2.5. Det er ikke tilladt at køre med designs fra trading paints.
9.2.6. Arrangøren forbeholder sig retten til at forbyde uønskede navne, mærker eller symboler i mesterskabet. Dette indebærer også juridisk beskyttede ord eller symboler. Annoncering eller promovering af religiøse organisationer, pornografiske virksomheder, stofbrug eller andre
voksne temaer og produkter som kan opfattes som over grænsen for mængden, er forbudt.
9.3. Filtyper
9.3.1. Filtyper skal overholde nedenstående skema. Istedet for “iRacing ID” indsættes kørerens iRacing ID.
Type | Navn | Påkrævet type | Størrelse |
Bilens bemaling | car_iRacing ID.tga | Tga-fil | I henhold til skabelon |
Bilens bemaling spec map (hvis designet indeholder dette) | car_spec_iRacing ID.mip | Mip fil | I henhold til skabelon |
9.3.2. Alle filer uploades til ESR Porsche Esports Carrera Cup Denmark cloudx mappe. Link er beskrevet i discord under tekstkanalen “links”.
9.3.3. Før det første løb skal alle filer være indleveret 72 timer før løbsstart. Hold som ikke formår at overholde denne regel, kan blive udelukket fra afdelingen.
9.4. Rettelser
9.4.1. Esport Racing ApS fakturerer 750kr + moms pr. Påbegyndt time i forbindelse med rettelser i indleverede filer som et hold eller deltager ikke selv kan klare.
9.5. Reserveret Design
9.5.1. Designs som er direkte kopier eller som associeres kraftigt til Porsche’s fabriksdesign fra både motorsport og digital motorsport, er ikke tilladt.
9.6. Cloud drive
9.6.1. Alle hold får adgang til PECCDK cloud drive. I dette drive uploader holdene deres filer i deres egen holdmappe.
9.6.2. I tilfælde af et hold laver rettelser på deres designs, skal disse rettelser foretages minimum 48 timer før at løbsserveren aktiveres til det pågældende løb.
10. Broadcast
10.1. Tilgængelighed
10.1.1. Alle deltagere er forpligtet til at være tilgængelige og aktive på udvalgt videoplatform under løbet. Dette kamera feed kan blive brugt i broadcast feed.
10.2. Teknik
10.2.1. Det er påkrævet at deltager har headset med funktionsdygtig mikrofon. I tilfælde af kvaliteten ikke lever op til standarden, vil deltageren blive kontaktet.
10.2.2. Det er påkrævet at deltager har webcam som optager i god kvalitet. I tilfælde af kvaliteten ikke lever op til standarden, vil deltageren blive kontaktet.
10.3. Professionel Fremtrædenhed
10.3.1. Under alle løbsarrangementer er det påkrævet at deltageren fremstår professionelt, dette indebærer.
10.3.1.1. At deltagereren bærer tøj med team og -eller sponsorlogoer under løbene / på webcam. Dette kan eksempel være t-shirt eller polo.
10.3.1.2. Ikke-professionelle omgivelser kan betegnes som et almindeligt værelse i baggrunden. Her er det nødvendigt at deltageren benytter en roll-up med team eller Porsche Esports Carrera Cup Denmark logo.
10.3.1.3. Professionelle omgivelser kan være på et værelse, hvor baggrunden er ordnet og iscenesat. Dette kan være med pokaler, lys eller andet som viser at deltageren har gjort en indsats på at imødekomme kravet. Endvidere kan professionelle omgivelser også være hos holdet eller i en garage som på den ene eller anden måde giver en racer atmosfære.
10.3.1.4. ESR vurderer om deltageren lever op til forventningerne.
10.3.1.5. Ignorer deltageren ovenstående, resulterer dette i en enkelt advarsel og efterfølgende udelukkelse.
11. Sportsligt reglement
11.1. Generelt
11.1.1. Bemærk at reglementet ikke er endeligt. Løbsledelsen kan til enhver tid tilføje yderligere regler for bestemte begivenheder / serien, baseret på behovet for yderligere afklaring af specifikke retningslinjer, eller for at sikre fair konkurrence i løbet af serien. Derfor er det vigtigt, at alle kørere læser tillægsreglerne før hvert løb
11.1.2. Dette reglement gælder til enhver tid uanset session. Reglerne giver et generelt sæt
forventninger til alle deltagere, der til enhver tid skal overholdes når de deltager i et event.
11.1.3. Nogle af de regler, standarder og forventninger som dette reglement indeholder, adskiller sig fra hvad deltagerne tidligere har oplevet i iRacing. Disse er skabt på grund af det faktum, at denne serie bestræber sig på at opretholde et professionelt niveau. Dette omfatter dialog,
afvikling, udsendelse og image. Sikring af det professionelle niveau sætter de bedst mulige rammer for deltagere og hold som investere både tid og økonomi i serien.
11.1.4. Det forventes at deltagende hold og kørere har en professionel indstilling og attitude i forhold til mesterskab, promotor, kørere og andre hold. Dette skal respekteres i henhold til
mesterskabets sponsorer, partnere og broadcast.
11.2. Opførsel udenfor banen
11.2.1. Deltageren må ikke gøre eller foretage sig noget som får Esport Racing ApS, Porsche Danmark, mediepartnere, sponsorer eller iRacing til at fremstå uærlige. Dette gælder hverken under en begivenhed eller andre aktiviteter som relateres til en begivenhed. Deltageren er fri
til at udføre deres daglige team aktiviteter udenfor serien, dog vil handlinger som er i strid med seriens principper, føre til yderligere efterforskning, hvilket kan resultere i at deltageren eller hold udelukkes fra serien.
11.2.2. Deltageren må ikke fornærme eller true en anden på noget tidspunkt under et event. Dette gælder hverken verbalt, fysisk, via kommunikationskanaler, broadcast eller på sociale medier. Enhver adfærd, der kan være stødende for en person, et uspecificeret antal mennesker eller i strid med sportens ånd, betragtes som en overtrædelse af reglerne, uanset om en anden føler sig stødt.
11.2.3. Usportslig optræden, flaming og svigagtig adfærd vil blive straffet.
11.2.4. Protester, klager og henvendelser i følelsesladet eller negativ tone rettet mod hold, kørere, race stewards eller organisation vil hverken blive accepteret eller besvaret.
11.3. Internetforbindelse
11.3.1. Det er deltagers ansvar at have en ordentlig og lag-fri internetforbindelse. En deltager der lagger, og dermed ikke opfylder kravene, vil af hensyn til de andre kørere, blive bedt om at forlade serveren eller i ekstreme tilfælde, blive kicked uden varsel.
11.3.2. Går serveren ned eller sker der andre lignende problemer, der forhindrer den normale gennemførsel af løbet, stoppes løbet. Er der kørt 75% af den totale distance, vil resultatet blive bestemt i forhold til stillingen før serverens sammenbrud. Under 75% aflyses løbet.
11.4. Chat på aktiv server
11.4.1. Al tekstchat under løb er forbudt og kan straffes. Dette gælder også ting som “thanks”,
”sorry” og andre små kommentarer. Man må først begynde at chatte når den sidste deltager har krydset målstregen. Under træning må man gerne chatte, ligesom det er tilladt at skrive GLA eller held og lykke før løbet starter, mens bilerne bliver linet op. Løbsledelsen har
tilladelse til at give meddelelser på chat på alle tidspunkter.
11.5. Førermøde
11.5.1. Alle kørere skal være tilsluttet førermøde på discord. Tidspunkt angives i tillægsreglerne til løbet. Opdages det at en kører ikke er tilsluttet, giver dette 10 strafpoint.
12. Kørsel på banen
12.1. Brug af ESC
12.1.1. I tilfælde af skade på bilen, er det kun tilladt at benytte ESC knappen / tow to pit, hvis bilen ikke kan køre.
12.1.2. Efter målflaget skal deltageren fortsætte tilbage til pitten. Når bilen er parkeret i pitten, må deltageren trykke ESC. Med mindre andet er angivet i tillægsreglerne.
12.2. Sikker på banen
12.2.1. Det er et krav, at man kan styre bilen og kører sikkert, således at man ikke er til fare for andre kørere på banen. Er dette ikke løbsledelsens indtryk, vil man fratages retten til at deltage i gældende løb. Denne afgørelse kan ikke appelleres.
12.2.2. Påkørsler af andre (hævnakt og lignende) er ikke tilladt, det samme gælder ”dive bombing”, hvor man kører ind i siden på en konkurrent, for at kunne komme gennem svinget. Brake testing af andre deltagere er ikke tilladt.
12.3. Banegrænser
12.3.1. Banens grænser går mellem banens hvide, på visse baner gule, linjer, har man bilen placeret med alle fire hjul udover disse linjer betragtes dette som at forlade banen.
12.3.2. Der køres som udgangspunkt i henhold til iRacing Cut Track. Ligger race line uden for de
hvide linjer, opfattes deltageren som at forlade banen, når alle fire hjul er over de hvide linjer. Overskrider deltageren de hvide linjer med alle fire hjul gælder punkt 12.7.2.
12.3.3. Foretager deltageren overhaling uden for de hvide linjer, skal deltageren give pladsen tilbage. Giver deltageren ikke pladsen tilbage straffes dette.
12.3.4. Det er ikke tilladt at gøre banen kortere ved at ”cutte” et sving. iRacing afgør som
udgangspunkt straffen for cutting, dog kan dommerne i særlige tilfælde tildele yderligere straf.
12.4. Løbstart
12.4.1. Der vil blive brugt stående start i alle løb. Under stående start er det forbudt at påbegynde acceleration før simulatoren / iRacing viser det grønne flag eller grønt flag grafik.
12.4.2. Så snart alle deltagere er på gridden og startlysene vises, kan deltageren accelerere ud af grid boxen. Simulatoren / iRacing registrerer, om en deltager har startet for tidligt og dermed udført en tyvstart. Under tyvstart vil simulatoren automatisk give straf til deltageren.
12.4.3. Når starten går / de grønne lys vises, skal alle deltagere huske på, at andre deltagere muligvis ikke accelererer lige så så hurtigt som man selv gør. Dette kan eksempelvis skyldes hjulspind eller reaktionshastighed.
12.4.4. Deltagere som ikke har nået at gridde deres bil til tiden, er selv ansvarlig for denne handling . Ved løbsstart placeres deltageren ved udgangen af pitlane. Deltageren må ikke forlade pitten før hele feltet er passeret. I tilfælde af stort uheld under starten, kan dette forsage forsinkelse på hvornår at deltageren må forlade pitten.
12.5. Overhaling
12.5.1. Det er den bagfra kommende der skal vurdere om en overhaling kan foretages forsvarligt, og at det er muligt for den der bliver overhalet at efterlade den nødvendige plads. Overhalingen er påbegyndt så snart bilens forrester punkt passerer den forankørendes bagerste punkt. Så snart en overhaling er påbegyndt, skal begge biler efterlade plads til hinanden. Det gælder både ind, igennem og ud af at sving. Det er altid kørenes eget ansvar at orienterer sig så man ved om man er ved at blive overhalet.
12.6. Blokering
12.6.1. Overdrevet blokering af anden deltager er forbudt. “Overdrevet” defineres som at skifte vognbane mere end én gang mellem to sving.
12.6.2. I bremsezonen må en kører ikke skifte vognbane for at blokere en anden deltagers linje. Når en deltager har påbegyndt nedbremsning, anses denne for at være forpligtet til holde deres bane og kan derfor ikke bevæge sig over i en anden deltagers linje for at blokere sin placering. En deltager som er skyld i en hændelse, der tvinger den anden deltager ud af sporet i bremsezonen, kan blive straffet.
12.6.3. Det er ikke tilladt at “bremse teste” en anden deltager. Bremse teste defineres som at bremse på uventet måde, hvilket tvinger en eller flere bagfrakommende deltagere til at afvige for at
undgå kontakt med deltageren der udfører bremse testen.
12.7. Afkørsel
12.7.1. En deltager som skaber en farlig situation ved eksempelvis ikke, at orientere sig når
vedkommende skal fortsætte løbet efter, at have været spundet rundt eller været indblandet i uheld, kan blive advaret eller straffet. Ved afkørsel, er det deltagers eget ansvar at orientere sig og komme sikkert ind på banen igen, uden at være til gene for andre kørere. Dvs. kør ikke ind på banen, før du er helt sikker på, at der er klar bane bagved. Det er ikke tilladt at
efterlade bilen på eller udenfor banen. Dog er det også op til de bagfrakommende, at vurdere situationen og gå af gassen for at vise hensyn.
12.7.2. En deltager anbefales at køre tilbage på banen, langs med banen. At køre direkte ind på banen kan skabe unødige, farlige situationer. Endvidere anbefales deltageren at stille sig selv følgende spørgsmål før at deltageren kører tilbage på banen :
12.7.2.1. Er det sikkert for mig at køre frem eller tilbage ?
12.7.2.2. I tilfælde af uheld, er det sikkert for mig at fortsætte løbe? Har man fået vist flaget for mekanisk defekt, bør man fortsætte til pitten. Er det ikke muligt at fortsætte, skal deltageren parkere sin bil længst væk fra banen og trykke esc. Kun i dette tilfælde
er deltageren tilladt at trykke esc.
12.7.2.3. Er det sikkert for mig at køre tilbage på banen?
12.7.2.4. Er det sikkert for mig at køre tilbage i race line?
12.7.3. Hvis en deltager holder stille på banen og én eller flere deltagere er på vej til at nå området på banen hvor deltageren holder, skal deltageren holde bremsen nede, bevare sin placering på banen, uden at bevæge bilen eller på andre måder distrahere andre deltagere. Det er deltagerens ansvar at holde øje med sin “relative box” i iRacing for at se hvor langt andre deltagere er fra deltagerens egen position. Deltageren skal forblive på sin placering på banen, indtil det er sikkert at manøvrere bilen tilbage og videre på banen.
12.8. Gult flag
12.8.1. I størstedelen af uheld i iRacing, vises der gult flag til de bagfrakommende deltagere. Det gule flag vises som grafik. Dette sker indenfor 10 sekunder fra uheldets placering. Når deltageren ser det gule flag, skal deltageren være forberedt på at sænke farten og køre sikkert forbi det pågældende uheld.
12.8.2. Der er ingen minimums -eller maximumshastighed i gul flagzone. Dog er det afgørende at deltageren udviser dømmekraft og udfører sikker forbikørsel af uheldet. Der er ingen regler for overhalinger under gul flagzone. I tilfælde af banen er blokeret og de forudlykkede biler er
nødsaget til at trykke ESC eller lave krævende manøvre, som tvinger bagfrakommende biler
til at stoppe, skal kørerne vise hensyn og placere sig i henhold til den placering de havde op til uheldet. I tilfælde af en kører tager fordel af situationen, vil denne kører blive straffet med diskvalifikation fra løbet.
12.9. Blåt flag
12.9.1. Når en deltager får vist det blå flag, er dette en indikation af en bagfrakommende bil er på vej til at overhale med en omgang. Dette kræver ikke nogen handling fra deltageren.
12.9.2. Deltageren som overhaler med en omgang, har ansvaret for at foretage en sikker overhaling. Deltageren som overhales med en omgang skal opretholde normal kørsel og må på ingen måde blokere for den anden deltager. Deltageren som overhales med en omgang kan vise
hensyn og afvige til ydersiden af ideal sporet. Det er vigtigt at deltageren som har modtaget blåt flag, benytter sin “relative box” og orientere sig.
12.9.3. Aggressiv opførsel fra deltageren som overhaler med en omgang, eksempelvis forsøg på dive bombs, overdrevet brug af blinken med lygterne eller på anden måde opildne til farlige situationer, kan blive straffet af race stewards.
12.9.4. Deltagere som er hurtigere end de deltagere som er en omgang foran, har retten til at komme på omgangshøjde. I dette tilfælde gælder punkt 14.5.
12.9.5. Deltageren er berettiget til at komme på omgangshøjde, men formår deltageren ikke, på en omgang, at trække et mellemrum / køre fra deltageren som er blevet overhalet for at nå på omgangshøjde skal deltageren adlyde det blå flag som automatisk bliver givet fra spillet.
12.10. Kørsel i pitten
12.10.1. Pit lane indgang, udgang og hastighed, vil blive overvåget automatisk af simulatoren / iRacing. Overskrides hastigheden, straffes deltageren automatisk.
12.10.2. Ved pit udkørsel samt på out lap skal man respektere de hvide linjer, orientere sig bagud og ikke genere kørere der allerede er på banen.
12.11. Minimumshastighed
12.11.1. En deltager forventes at opretholde højest rimelig hastighed rundt på banen. Deltageren må ikke køre på en måde som hvorpå andre deltagere forhindres i at opretholde farten i forhold til løbsfart. For at undgå tvivl er den mindste rimelige hastighed en omgangstid inden for 110% af omgangstiden. Omgange med ud -eller indkørsel til og fra pitten, tæller ikke.
12.11.2. Hvis en kører er under miniumsgrænsen i tre omgange eller mere, vil deltageren modtage 10 strafpoint. Hvis bilen er skadet og forhindre deltageren i at opretholde omgangstiden, skal deltageren køre i pit uanset om deltageren har modtaget om “required repairs” er blevet givet fra iRacing.
12.12. Overlagte handlinger
12.12.1. Overlagt påkørsel af andre deltagere, også holdkammerater, er strengt forbudt. Dette gør sig gældende i alle sessioner, inkluderende træning, kvalifikation, løb, warmup, cool-down omgange og efter målflag.
12.12.2. Enhver deltager som forsøger eller fuldfører gengældelse af en anden deltagers handlinger, ved bevidst at påkøre den anden deltager, kan resultere i direkte udelukkelse fra serien.
12.13. Blinke med lygter
12.13.1. I tilfælde af blåt flag, opfordres den bagfrakommende bil til at blinke med forlygterne for at gøre yderligere opmærksom på sin tilstedeværelse.
12.13.2. Det er tilladt at blinke af en anden deltager én gang pr. session. Overskrides dette, fratages deltageren 10 point. Xxxxxxxx deltageren sin adfærd i efterfølgende sessioner i sæsonen, kan deltageren blive udelukket fra serien.
12.14. Løbsafslutning
12.14.1. Af hensyn til broadcast er det, efter det ternede flag, forbudt at parkere midt på banen, lave ukontrollerbare manøvre eller påkøre andre deltagere. Derfor bedes deltagerne fortsætte til efterfølgende langside, parkere bilen i siden af banen trykke exit. Alternativt kan deltageren fortsætte til pitten.
13. Udnyttelse af fejl i spillet
13.1. Det er forbudt at udnytte eventuelle fejl i simulatoren for at få en fordel. Seriens organisation, partnere og sponsorer går ind for fair play. Vurderer løbsledelsen at en chauffører udnytter fejl i spillet, vil
episoden med risiko for at deltager og hold udelukket fra serien.
13.2. Ved mistanke om snyd inddrages Esport Racing ApS og iRacing i undersøgelsen.
14. Hacking og snyd
14.1. iRacing bruger EasyAntiCheat som er en tredjepart applikation designet til at kontrollere potentiel hacking / softwareudnyttelse, som ikke er dækket af ovenstående punkter. Dette er et påkrævet
program ved brug af iRacing-tjenesten og installeres sammen med iRacing-filerne på tidspunktet for programinstallationen. Under normale omstændigheder kører iRacing kun, medmindre EasyAntiCheat er installeret og kører på en brugers system, og det scanner alle operationer i simulatoren.
14.2. Under ingen omstændigheder er det tilladt at forsøge at omgå EasyAntiCheat-softwaren for at forhindre, at den kører sammen med iRacing-softwaren. Arrangøren er ikke ansvarlig for deltagerens manglende evne til at deltage i en session på grund af et forsøg på at fjerne EasyAntiCheat. Ethvert kendt forsøg på at omgå denne software vil blive undersøgt af løbsledelsen, arrangøren og iRacing. Overtrædelse af dette resulterer i udelukkelse af deltageren og deltagerens hold.
14.3. Brug af hardware eller software som ændrer simulatoren / iRacing og giver deltageren en fordel, er strengt forbudt. Yderligere er det i henhold til iRacing Sporting Code, ikke tilladt at benytte
tredjepartssoftware som manipulerer kobling, bremse, gasspjæld, gearskifte eller styring. Enhver deltager der mistænkes for at bruge tredjepartssoftware eller hardware for at opnå en ulovlig fordel, vil blive undersøgt, er der bevis for brugen af denne type tredjepartssofware, udelukkes deltager og hold fra serien. Endvidere rapporteres deltageren til iRacing.
14.4. Arrangøren forbeholder sig retten til at tilbageholde præmiepenge og rapportere til myndighederne om ethvert forsøg på at opnå en konkurrencemæssig fordel på ulovlige måder eller via punkterne
beskrevet ovenfor. Derudover forbeholder iRacing sig fortsat retten til at begrænse adgangen til, suspendere eller fjerne enhver deltager, som ifølge iRacing har brugt tredjeparts-værktøjer til at opnå en fordel. Hvis en deltager har begrænset / fjernet deres adgang af iRacing af denne grund, anses de for ikke at have troværdig status og må ikke deltage yderligere i serien.
15. Straffe
15.1. Typer
15.1.1. Advarsel
15.1.2. Giv placering tilbage
15.1.3. Strafbane
15.1.4. Stop’n’go (1 sek)
15.1.5. Pointstraf
15.1.6. Udelukkelse fra heat
15.1.7. Udelukkelse fra begge heat
15.2. Udelukkelse fra mesterskab
15.2.1. En deltager som modtager 3 udelukkelser fra heat, vil blive udelukket fra mesterskabet.
15.2.2. I særlige tilfælde kan dommerne udelukke en deltager fra mesterskabet uden at give advarsel
15.3. Strafskema
15.3.1. Manglende efterlevelse af alle domme som er fakta domme vil medføre udelukkelse, også selvom kører ikke har set den uddelte straf. Nedenstående skema er vejledende
Beskrivelse | Straf |
Dommerne har gennemset episoden og bestemt, at der ikke skal foretages yderligere handling | Ingen |
Dommerne har fastslået, at deltageren er skyldig men har opnået minimal fordel. | Advarsel Strafbane |
Dommerne har fastslået at deltageren har opnået urimelig fordel og skal give sin position / x antal positioner tilbage. Dette skal ske indenfor en omgang. | Giv placering(er) tilbage Strafbane Straf gives i chat i spillet og på discord |
Dommerne har fastslået at deltageren har opnået urimelig fordel gennem punkter som kan inkludere : ● Overtrædelse af regler for pitlane ● Overtrædelse af off-track grænse ● Tyvstart ● Kontakt med en anden kører ● Usikker kørsel som forårsager uheld | Strafbane(r) Straffes af iRacings automatiske system Point straf |
Dommerne har fastslået at deltageren bevidst har begået en forseelse som kunne være undgået ved sund fornuft, dette kan inkluderer : ● En bevidst tyvstart som påvirker andre deltagere eller udsendelse markant ● Kontakt med anden kører ● Usikker tilbagekørsel på bane som forsager uheld eller farlig situation | Strafbane(r) Stop’n’Go Udelukkelse |
Dommerne har fastslået at deltageren bevidst har begået en forseelse som er så alvorlig at det diskvalifikation er den eneste mulige straf. | Udelukkelse fra heat Udelukkelse fra begge heat Udelukkelse fra mesterskabet |
16. Løbsrevision
16.1. Dommere
16.1.1. Hvert løb består af minimum 3 dommere. Dommerne er udvalgt af Esport Racing ApS og Dansk Automobil Sports Union. Dommere har administrator rettigheder og kan give deltagerne straffe imens løbet afvikles og efter løbet er blevet afviklet. Alle dommere er forpligtet til at dømme objektivt. Episoder kan blive udskudt til revision efter løbet. Dommernes beslutninger gøres offentlige via discord.
Esport Racing ApS er ikke ansvarlig for at dommerne overser specifikke episoder under -eller efter løbets afvikling.
16.2. Protest over hændelser
16.2.1. Af hensyn til afvikling i forbindelse med eventuel tv broadcast, vil det specifikke tidspunkt for protestfristen angives i tillægsreglerne til den pågældende afdeling.
16.2.2. Hver deltager modtager en token fra løbsledelsen. Denne token benyttes i forbindelse med indgivelse af protester.
16.2.3. Der er et protestgebyr på 500 kr. Gebyret skal være betalt til mobilpay box 3061LU inden man lægger protesten, og der skal betales gebyr for hver protest. Protester behandles i den rækkefølge de bliver lagt. Gives der medhold i en protest tilbagebetales gebyret.
16.2.4. I tilfælde af at deltageren lægger protest på en episode som allerede er blevet revideret af dommerne under live afviklingen, vil protestgebyret gå tabt.
16.2.5. Efter løbet gennemgår dommerne som udgangspunkt kun hændelser hvor en deltager har lagt protest.
16.2.6. Protester der gives medhold i, vil blive offentliggjort i den fuld beskrivelse.
16.3. Appel
16.3.1. Dommernes afgørelser er endelige. Afgørelserne kan ikke appelleres yderligere.
16.4. Net Code
16.4.1. Net Code beskrives som kontakt mellem to biler, uden at kontakten er visuel i replay.
I tilfælde af Net Code er det op til dommerne at bedømme om uheldet kunne have været undgået uden Net Code.
16.5. Misbrug af protestmulighed
Misbrug af protest muligheden kan medføre udelukkelse.
17. Præmier
17.1. Præmiepenge
1. Plads, 50.000kr
2. Plads, 30.000kr
3. Plads, 20.000kr
17.2. Udbetaling af præmiepenge
Præmiepenge udbetales når sæsonen er afsluttet. Porsche Danmark står for udbetaling af præmiepenge.
17.3. SKAT
Præmiepenge udbetales før SKAT. Ved udbetaling af præmiepenge til deltager, er det deltagers eget ansvar at sende oplysninger til SKAT.
17.4. Oplevelses præmier
Indgår der oplevelses præmier, fastlægger ESR dato for disse præmier. Det er ikke muligt at få flyttet datoen i forhold til individuelle ønsker, med mindre andet aftales med ESR.
18. Live Event
18.1. Forbehold for ændringer
I tilfælde af mesterskabets finale afvikles som event, har ESR rettighed til at tilpasse formatet til live afvikling. Ændringer meddeles deltagere i slutinstruktion seneste 7 dage før finale.
18.2. Logoer
Under live event er det ikke tilladt at repræsentere logoer fra andre bilmærker end Porsche. Dette gælder på udstyr, beklædning, sponsorelementer, skrivebordsbaggrund, etc.
19. Ansvarsfraskrivelse
19.1. Ansvar for fejl
19.1.1. ESR påtager sig intet ansvar for fejl, der ikke kan tilregnes ESR.
19.1.2. Henhørende under ansvarsbegrænsningen kan eksempelvis nævnes:
19.1.3. Fejl eller skader på spillerens internetforbindelse
19.1.4. Fejl eller skader på iRacings server
19.1.5. Utilsigtede fejl/”bugs” i spillet
19.1.6. Spillerens adfærd, herunder snyd
19.1.7. Fejl eller skader på sociale medier eller hjemmesider der forhindrer eller forsinker broadcast/streaming af mesterskabet
19.1.8. Fejl, forsinkelser eller skader forårsaget af tredjemand, uanset at ESR har henvist til dem
19.1.9. Hacking
19.2. Force majeure
19.2.1. ESR kan ikke holdes ansvarlig i tilfælde af force majeure. Ved force majeure skal forstås som enhver naturbegivenhed, krig, brand, oversvømmelse, epidemi, terrorisme handling eller
trussel om terrorisme, strejke, eksplosion, svigtende offentlige forsyninger, mangel på strøm, suspension af strømførende til manglende funktionalitet af turneringen, optøjer, uroligheder, offentlig regulering, epidemi, pandemi eller sygdomsudbrud eller anden omstændighed, som ESR ikke med rimelighed er herre over eller kunne have forudset.
20. Forbehold
20.1. Ændringer efter tilmelding
Esport Racing ApS fakturerer som udgangspunkt 750kr + moms pr. Påbegyndt time i forbindelse med rettelser efter et team er blevet tilmeldt. Rettelserne udarbejdes så snart betalingen er gennemført.
Vurderes det at rettelserne er små, faktureres 200 kr + moms.
20.2. Fejl og mangler
Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler i reglementet og rettelser kan forekomme i løbet af sæsonen. Det er mulig at tjekke historikken for rettelser ved at gå under “fil → versionshistorik" .