Contract
Disse betingelser er i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler, hvilken lovs bestemmelser gælder for forsikringen, for så vidt de ikke er fraveget ved de for policen gældende klausuler og særlige bestemmelser.
Af policens forside fremgår, hvilke af følgende dækninger forsikringen omfatter:
INDHOLDSFORTEGNELSE
All risks forsikring
1 Forsikringsbetingelser
2 Hvem er dækket
3 Hvor dækker forsikringen
4 Skader dækket af forsikringen
5 Skader der ikke er dækket af forsikringen
6 Bygningsforsikringen omfatter
7 Løsøreforsikringen omfatter
8 Varegrupper
9 Tyverisikring
10 Driftstabsforsikring
Meromkostningsforsikring
1 Forsikringsbetingelser
2 Hvem er dækket
3 Hvor dækker forsikringen
4 Meromkostningsforsikringen omfatter
5 Meromkostningsforsikringen omfatter ikke
6 Dækningsperiode
7 Erstatningsberegning
8 Forsikringssum
EDB-kaskoforsikring
1 Forsikringsbetingelser
2 Hvem er dækket
3 Hvor dækker forsikringen
4 Forsikringen omfatter
5 Genstande der ikke er omfattet af forsikringen
6 Forsikringsværdi og forsikringssum
7 Hvilke skader dækker forsikringen
8 Hvilke skader dækker forsikringen ikke
9 Erstatningsberegning
10 Selvrisiko
11 Generelle betingelser
12 Indeksforsikring
13 EDB-meromkostningsforsikring
14 Databærerforsikring
HDI Denmark
Indiakaj 6, 1. DK-2100 København Ø
XXX.xx. 37 27 62 51
T (x00) 0000 0000
All-risks DK FW14
HDI Denmark
Dansk filial af HDI Global SE, Tyskland. HDI-Platz 1
30659 Hannover
Side 1 af 37
Maskinkaskoforsikring
1 Forsikringsbetingelser
2 Hvem er dækket
3 Hvor dækker forsikringen
4 Forsikringen omfatter
5 Genstande der ikke er omfattet af forsikringen
6 Forsikringsværdi og forsikringssum
7 Hvilke skader dækker forsikringen
8 Hvilke skader dækker forsikringen ikke
9 Erstatningsberegning
10 Selvrisiko
11 Generelle betingelser
12 Maskindriftstabs- og -meromkostningsforsikring
13 Databærerforsikring
Fællesbetingelser
1 Hvis der sker en skade
2 Skader der aldrig er dækket
3 Tvister
4 Betaling af præmie
5 Indeksregulering
6 Flytning og risikoforandring
7 Forsikringssum
8 Hvordan fornyes og opsiges forsikringen
9 Besigtigelse af risikoforholdene
10 Selvrisiko
11 Definitioner
1. F O R S I K R I NG S B E T I N G E L S E R
1.1 Generelt
For all risks forsikringen gælder de følgende betingelser samt Fællesbetingelserne.
Hvor der efterfølgende er markeret med *) henvises til Fællesbetingelser afsnit 11 ”Definitioner”.
2. H V E M E R D Æ K K E T
2.1 Forsikringstager
Forsikringstager er den, der har truffet aftale med HDI Denmark Forsikring om forsikringen.
2.2 Sikrede
Forsikringstager er den, der i skadetilfælde har ret til erstatningen. Sikrede kan være – men ikke nødvendigvis – den samme som forsikringstager.
3. H V O R D Æ K K E R F O R S I K R I N G E N
3.1 På forsikringsstedet
Forsikringen dækker på det forsikringssted eller de forsikringssteder, der er nævnt i policen.
3.2 På hjemmearbejdspladser
Forsikringen dækker også kontorinventar, kontorrekvisitter og EDB-udstyr med hjælpeudstyr på forsikringstagerens eller dennes ansattes hjemmearbejdspladser.
Hjemmearbejdspladser skal tyverisikres efter de regler, der gælder for sikringsniveau 10S (se punkt 9.1).
3.3 Andre steder
Endvidere dækker forsikringen som førsterisiko-forsikring*) skade på de forsikrede genstande med indtil DKK 200.000 i alt, når disse befinder sig andetsteds i Danmark (eksklusive Grønland og Færøerne).
Indbrudstyveri*) er dog ikke dækket på arbejdspladser og byggepladser uden for forsikringsstedet.
3.3.1 Dækningen for genstande, der befinder sig andre steder end på forsikringsstedet, omfatter ikke rede penge, pengerepræsentativer*) betalingskort værdipapirer samt manuskripter og dokumenter.
3.3.2 Genstande under transport uden for forsikringsstedet er kun dækket, hvis skadeårsagen er brand*), eksplosion*), lynnedslag*), tilsodning, røgskade, slukningsskade eller skader efter nedstyrtning af luftfartøjer eller genstande herfra.
3.3.3 Hvis dækningen omfatter varer eller særligt løsøre*) der er omfattet af varegrupperne, gælder samme regler for tyverisikring som for den/de adresse(r) løsøredækningen er tegnet for.
4. S K A D E R D Æ K K E T A F F O R S I K R I N G E N
4.1 Pludselig skade
Forsikringen dækker direkte fysisk tab eller skade på de genstande, der er nævnt i policen eller i forsikringsbetingelserne, ved pludselige og uforudsete begivenheder af en hvilken som helst årsag, selv om årsagen ikke er pludselig.
4.2 Udsivning
Hvis det er nævnt i policen, at bygning er medforsikret, dækker forsikringen skader på bygning, der er forårsaget af udsivning af vand fra skjulte vand-, varme- og sanitetsinstallationer i bygningen. Dog dækkes ikke:
4.2.1 udgifter til retablering af røranlæg og tilhørende isoleringsmateriale samt hermed forbundne udgifter til reparation af ikke vandskadede bygningsdele
4.2.2 udgifter til konstatering af skadeårsag samt hermed forbundne udgifter til reparation af ikke vandskadede bygningsdele.
4.3 Driftstab
Hvis det er nævnt i policen, at driftstab er medforsikret, dækker forsikringen tab ved nedgang i omsætningen af varer og tjenesteydelser (driftstab) inden for den dækningsperiode, der er nævnt i policen. Nedgangen i omsætningen skal være en direkte følge af en skadebegivenhed, der er dækningsberettiget under all risks forsikringen.
4.4 Lønudgifter
Hvis det er nævnt i policen, at direkte Iønudgifter er medforsikret, dækker forsikringen dokumenterede lønudgifter og Iønafhængige omkostninger, som forsikringstageren i dækningsperioden har afholdt til egne medarbejdere, der ikke har været anvendelse for som følge af en dækningsberettiget skadebegivenhed.
5. S K A D E R D E R I K K E E R D Æ K K E T A F F O R S I K R I N G E N
5.1 Generelle undtagelser.
Forsikringen dækker ikke skade eller tab;
5.1.1 der er en direkte eller indirekte følge af:
• jordskælv eller andre naturforstyrrelser
• oversvømmelser fra hav, fjord, sø eller vandløb,
• krig og krigslignende forhold, oprør, borgerlige uroligheder eller neutralitetskrænkelser,
• beslaglæggelse, nationalisering eller revolution,
• atomkernereaktioner, for eksempel kernespaltning (fission), kernesammensmeltning (fusion) og radioaktivt henfald, hvad enten skaden indtræder i freds- eller i krigstid.
HDI Denmark Forsikring dækker dog skader, som direkte eller indirekte er forårsaget af eller sker i forbindelse med kernereaktioner, der er anvendt til sædvanligt industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål, når anvendelsen har været forskriftsmæssig og ikke har stået i forbindelse med reaktor- eller acceleratordrift.
5.1.2 der skyldes sprængningsarbejder på forsikringsstedet.
5.1.3 der skyldes forsæt eller grov uagtsomhed udvist af sikrede eller nogen, der modtager instruks fra sikrede.
5.1.4 som følge af beskadigelse af kosmetisk art samt farveforskelle mellem erstattede og ikke-skaderamte genstande.
5.1.5 der skyldes temperaturændringer, kondens, fugtighed, krympning, tab af vægt, forurening, sammen- blanding, lyspåvirkning, ændringer i smag eller struktur. Forsikringen dækker dog, hvis skaden er en direkte følge af en i øvrigt dækningsberettiget skadebegivenhed.
5.1.6 der skyldes udstrømmende kølemedium.
5.1.7 der skyldes svampe og/eller insekter eller andre skadedyr.
5.1.8 hvis skaden består i en gradvis forringelse af genstande på grund af
• slid og ælde
• rust, tæring eller korrosion
• mangelfuld vedligeholdelse*)
• genstandens egen beskaffenhed.
5.1.9 der skyldes fejlkonstruktion og/eller materialefejl.
5.1.10 der skyldes simpelt tyveri*), underslæb, bedrageri, svind eller manko.
5.1.11 som følge af udstrømmende væsker efter frostsprængning i uopvarmede lokaler, medmindre frostsprængningen skyldes tilfældig svigtende varmeforsyning.
5.1.12 som følge af nedbør og smeltevand, der trænger ind gennem utætheder og åbninger, der ikke er en umiddelbar følge af en anden dækningsberettiget skade på bygningen.
5.1.13 som følge af opstigning at grund- og/eller kloakvand, medmindre årsagen hertil er voldsomt sky- eller tøbrud*), som ikke kan få normalt afløb.
5.1.14 som følge af vand fra tagrender eller nedløbsrør, medmindre dette er en umiddelbar følge af en dækningsberettiget skade.
5.1.15 ved kortslutning*) eller andre elektriske fænomener, hvortil også henregnes induktion fra elektrisk uvejr samt udefra kommende overspændingsskader, medmindre skaden forårsager brand*) og/eller eksplosion*).
Dog dækkes skader, der er forvoldt af lynnedslag*) direkte i det forsikrede eller de bygninger, hvori de forsikrede genstande befinder sig.
5.1.16 som følge af sætningsskader på bygninger.
5.1.17 som følge af skade opstået under påfyldning af eller aftapning fra beholdere, tanke og tankanlæg samt køle- og fryseanlæg.
5.1.18 som følge af skade på tårn- og svingkraner, herunder bygge-, havne-, skibsværfts- og højbanekraner samt andre kraner, der kræver A-certifikat, jævnfør Arbejdsministeriets bekendtgørelse om kranførercertifikat. Dog dækkes tab, hvis skadeårsagen er brand*), eksplosion*), sprængning*), lynnedslag*), tilsodning, røgskade, slukningsskade eller nedstyrtning af luftfartøj eller genstande herfra.
5.1.19 som en leverandør, reparatør, transportør eller andre kan drages til ansvar for ifølge kontrakt, garantiforpligtelser, lov eller retspraksis.
5.1.20 som følge af tørkogning af kedler – dog dækkes kedler til rumopvarmning.
5.1.21 som direkte eller indirekte, helt eller delvis skyldes datoforekomsters*) påvirkning af funktioner i anlæg*), systemer*) eller kombinationer heraf.
5.1.22 som følge af svigt i tilførsel af el, gas, varme, vand, olie eller lignende til virksomheden. Dog dækkes tab, hvis skadeårsagen er brand*), eksplosion*), indbrudstyveri*) eller vandskade, indtruffet på et af policen omfattet forsikringssted.
5.2 Løsøre
Forsikringen dækker ikke skade eller tab som følge af:
5.2.1 montage/demontage, afprøvning og indkøring; dog dækkes brand*) og eksplosion*).
5.2.2 vejrligets påvirkning og hærværk*), når løsøret befinder sig under åben himmel samt i skure, containere, halvtage, drivhuse eller i konstruktioner, som kun er beklædt med lærred eller plastfolie - dog dækkes fastmonteret produktionsudstyr.
5.2.3 betjeningsfejl, behandlingsfejl, programmeringsfejl samt indtastningsfejl, der rammer genstande under forarbejdning.
5.2.4 EDB-datamisbrug af enhver art, herunder programmanipulation, EDB-virus, udeladelse, ændring eller tilføjelse af data udført på eller i tilknytning til EDB-anlæg*).
5.2.5 mistede data på elektroniske databærende medier samt andre oplysninger, hvis disse vedrører fordringer, tilgodehavender og fakturaer. Dog dækkes omkostninger til rekonstruktion af data/oplysninger, hvis tabet er en følge af en i øvrigt dækningsberettiget skadebegivenhed.
5.2.6 maskinelle funktionsfejl og forstyrrelser, herunder overbelastning, eller skader som følge deraf.
5.2.7 maskinhavari*), herunder sønderrivning eller sprængning som følge af centrifugalkraft.
5.2.8 skade på selvkørende entreprenørmaskiner, herunder mobil- og autokraner samt trucks og stablere, med en effekt over 14 kW (20 HK). Dog dækkes tab, hvis skadeårsagen er brand*), eksplosion*), sprængning*)
lynnedslag*), tilsodning, røgskade, slukningsskade eller nedstyrtning af luftfartøj eller genstande herfra, vandskade eller indbrudstyveri*) og hærværk*) i forbindelse hermed.
5.2.9 skade på registreringspligtige motorkøretøjer, knallerter samt sø- og luftfartøjer, medmindre andet er anført.
5.3 Driftstab
Forsikringen dækker ikke:
5.3.1 indirekte tab, der ikke kan betragtes som driftstab.
5.3.2 tab eller forøgelse af tab, der skyldes strejke eller lockout.
5.3.3 tab eller forøgelse af tab ved forsinkelse af virksomhedens genoptagelse som følge af forbedringer, udvidelse, offentlige påbud eller lignende. (Se dog under punkt. 10.6)
6. B Y G N I N G S F O R S I K R I N G E N O M F A T T E R
6.1 Forsikrede bygninger
6.1.1 Forsikringen dækker de bygninger, der ligger på forsikringsstedet, og som er opført på muret eller støbt fundament eller på betonblokke. Dækningen omfatter fundament indtil en dybde af 1 m under jordlinje eller under kæIdergulv.
6.1.1 Bygninger og bygningsanlæg med anden fundering er kun dækket mod brand*).
6.2 Forsikrede genstande
6.2.1 Faste el-installationer, herunder;
• stikledninger og hovedtavler
• kraftinstallationer frem til styretavle eller motorværn
• lysinstallationer, herunder faste armaturer, men ikke lysstofrør, pærer, lysreklamer og lysskilte.
6.2.2 Fast bygningstilbehør, faste bygningsdele, nedgravede, murede eller støbte bassiner (ekskl. tildækninger) samt faste installationer af sædvanlig, men ikke-erhvervsmæssig karakter, herunder:
• gas- og vandinstallationer
• rumtemperatur- og rumventilationsanlæg
• elevatorer, sanitets- og kloakanlæg
• vaskeanlæg og hårde hvidevarer.
6.2.3 Gulvbelægninger, herunder tæpper, der enten er limet fast til et underlag eller lagt på et underlag, der ikke kan betragtes som færdigt gulv.
6.2.4 Anlæg til sikring af bygningen eller afsnit af denne, grundvandspumper samt materiel, der tilhører Beredskabsstyrelsen.
6.2.5 Flagstænger, antenner til ikke-erhvervsmæssig brug, gårdbelægninger, hegn (ikke levende), tårn- og facadeure, carporte, legehuse og faste legeredskaber - dog ikke, hvis de står som udstilling eller er til videresalg.
6.2.6 Vægmalerier, relieffer og udvendig udsmykning på bygningen, men kun for deres håndværksmæssige værdi – dog maksimalt DKK 250.000 indeksreguleret efter Fællesbetingelsernes punkt 5.
6.2.7 Andet sædvanligt tilbehør og materialer, der udelukkende anvendes til ejendommens drift - dog maksimalt DKK 250.000, indeksreguleret efter Fællesbetingelsernes punkt 5.
6.2.8 Haveanlæg, i det omfang forsikringstageren ikke kan kærve udgifterne dækket af det offentlige. For beplantning erstattes alene udgifter til nyplantning, det vil for buske og træer sige ikke over 4 år gamle planter. Udgifter til retablering af haveanlæg erstattes med maksimalt DKK 250.000, indeksreguleret efter Fællesbetingelsernes punkt 5.
Erstatningen bortfalder, hvis retablering ikke finder sted.
6.3 Ny-, til- og ombygning
Forsikringen omfatter bygning under opførelse, nedrivning samt til- og ombygninger på eksisterende bygning inkl. materialer, der er bestemt til montering i bygning, og som opbevares på byggepladsen.
6.3.1 Udvidelsen omfatter ikke entrepriser, hvis samlede kontraktsum overstiger DKK 5.000.000 indeksreguleret efter Fællesbetingelsernes punkt 5.
6.3.2 Forsikringen dækker ikke tab eller skade som består i eller skyldes:
• arbejder, hvori indgår pilotering, spunsning, grundvandssænkning og lignende
• mangelfulde eller ikke konditionsmæssige materialer eller mangelfuld projektering, beregning, konstruktion eller arbejdsudførelse. Forsikringen dækker dog andre genstande, som beskadiges som følge af begivenheden.
6.3.3 Sikrede har pligt til at underrette HDI Denmark Forsikring, når ny-, til- og ombygning er tilendebragt.
6.3.4 Færdigopførte ny- og tilbygninger er først dækket, når dette er bekræftet af HDI Denmark Forsikring.
6.3.5 Varmt arbejde
Ved enhver brand*)- og eksplosionsskade*) gælder en særlig selvrisiko*) på 10% af skaden, maksimum DKK 100.000 - hvis policens generelle selvrisiko er højere, er det den højeste selvrisiko, der er gældende.
Den særlige selvrisiko vil dog ikke blive gjort gældende af HDI Denmark Forsikring, hvis sikrede kan godtgøre, at skaden ikke er sket som følge af tagdækning, vinkelslibning og/eller metalforarbejdning, såkaldt VARMT ARBEJDE jævnfør Dansk Brandteknisk Instituts "Brandteknisk Vejledning nr. 10A (tagdækning) og 10B (metalforarbejdning)" på en af forsikringen omfattet genstand, eller at skaden ikke skyldes, at sikrede ikke har fulgt ”Brandteknisk Vejledning nr. 10”.
Der kan ikke ved anden aftale tegnes forsikring for denne risiko.
6.4 Forsikringsværdi
De forsikrede bygninger er dækket for deres værdi som nye, medmindre andet er anført i policen.
6.5 Erstatningsberegning
6.5.1 Erstatningen fastsættes til det beløb, det uden unødig forsinkelse vil koste at genopføre eller reparere de beskadigede bygninger med samme byggemåde på samme sted.
6.5.2 Ved fastsættelse af erstatningen kan der ikke benyttes priser for dyrere byggematerialer end de i de skaderamte bygninger, og højst for byggematerialer og byggemetoder, der er gængse på skadetidspunktet.
6.5.3 Ved fastsættelse af erstatningen tages der hensyn til de ændringer i byggepriserne, der eventuelt finder sted inden for en normal byggeperiode, regnet fra skadetidspunktet.
6.5.4 Hvis den skaderamte bygning på grund af slid og ælde som helhed er værdiforringet med mere end 30% i forhold til nyværdien, fastsættes erstatningen under hensyntagen til værdiforringelsen.
6.6 Erstatningens anvendelse
Den fastsatte erstatning skal anvendes til de bygningsformål, som bedst tilgodeser virksomhedens fortsatte virke – herunder genopførelse på en anden adresse.
Hvis erstatningen anvendes til genopførelse på en anden adresse, forudsætter det skriftlig accept fra de tinglyste rettighedshavere.
6.7 Lovliggørelse
Dækningen omfatter forøgede byggeudgifter ved istandsættelse eller genopførelse efter en skade, der er dækket af forsikringen, når det er nødvendigt for at opfylde krav, som stilles af offentlige myndigheder i kraft af lovgivning.
Erstatningen beregnes som de udgifter, der går til istandsættelse eller genopførelse med samme byggemåde, til samme anvendelse og på nøjagtigt samme sted. Erstatningen beregnes efter priserne på skadetidspunktet.
Det er en betingelse for dækning:
6.7.1 at de forøgede udgifter vedrører de dele af bygningen, for hvilke der betales erstatning
6.7.2 at der ikke har kunnet opnås dispensation fra bestemmelserne
6.7.3 at bygningens værdiforringelse på grund af slid og ælde som helhed ikke overstiger 30% i forhold til nyværdi
6.7.4 at istandsættelse eller genopførelse finder sted
6.7.5 at udgifterne ikke vedrører gennemførelse af krav, som myndighederne har eller kunne have stillet før skaden.
6.7.6 Erstatningen til lovliggørelse er for hver bygning begrænset til 10% af nyværdien, dog maksimalt DKK
2.000.000 indeksreguleret efter Fællesbetingelsernes punkt 5.
6.8 Anvendelige bygningsdele
Hvis offentlige myndigheders krav, der er stillet for skadetidspunktet, forhindrer genopførelse af en beskadiget bygning, og der ikke kan opnås dispensation, erstatter HDI Denmark Forsikring også bevarede bygningsdele, der er anvendelige. Dette forudsætter dog, at bygningens beskadigelse er mindst 50% af værdien for skadetidspunktet.
6.8.1 Bygningsdelenes værdi til anden anvendelse trækkes fra i erstatningen eller tilfalder HDI Denmark Forsikring.
6.9 Huslejetab
6.9.1 Hvis forsikringsstedet ikke kan benyttes som følge af en dækningsberettiget skade, dækker forsikringen følgende udgifter:
6.9.2 Dokumenteret tab af lejeindtægt
6.9.3 Rimelige udgifter til leje af lokaler svarende til de lokaler, som forsikringstageren selv benytter
6.9.4 Erstatning ydes med i alt DKK 2.000.000 pr. skade for perioden, indtil den skaderamte bygning kan tages i brug igen, dog højst i 12 måneder efter skadens indtræden.
Beløbet indeksreguleres efter Fællesbetingelsernes punkt 5.
Forsikringsstedet betragtes som taget i brug senest en måned efter skadens udbedring.
6.9.5 Hvis en skade ikke bliver udbedret, eller hvis bygningen genopføres i en anden skikkelse, bliver erstatnings- beløbet udregnet for det (kortere) tidsrum, der normalt vil medgå til at sætte bygningen i samme stand som før skaden. Hvis udbedringen bliver forsinket af forhold, sikrede har indflydelse på, dækker forsikringen ikke det lejetab eller afsavn af egne lokaler, der følger af denne forsinkelse.
6.9.6 HDI Denmark Forsikring yder kun erstatning i det omfang, tabet eller udgifterne ikke kan kræves dækket af anden forsikring.
6.10 Oprydningsudgifter
Forsikringen dækker nødvendige udgifter til:
6.10.1 fjernelse, deponering og destruktion af slukningsvand og effekter anvendt til skadebekæmpelse
6.10.2 oprydning efter en skade, herunder fjernelse og destruktion af de forsikrede genstande
6.10.3 forsikringssummen er 20% af de forsikrede bygningers ny- eller dagsværdi, dog minimum DKK 800.000 og maksimum DKK 2.500.000 pr. dækningsberettiget skadebegivenhed, indeksreguleret efter Fælles- betingelsernes punkt 5.
6.10.4 Dækningen omfatter ikke udgifter til opgravning, oprydning, rensning, fjernelse, opbevaring eller anden særlig behandling af jord, vand eller luft i det omgivende miljø. Dette gælder, selv om sådanne foranstaltninger er nødvendiggjort af en dækningsberettiget skadebegivenhed.
6.11 Redning og bevaring
Forsikringen dækker rimelige udgifter til redning og bevaring af de forsikrede genstande i forbindelse med en dækningsberettiget skadebegivenhed.
6.12 Skadebegrænsning
Forsikringen dækker skader, der sker på de forsikrede genstande ved slukning, nedrivning eller anden nødvendig foranstaltning for at forebygge eller begrænse en dækningsberettiget skadebegivenhed.
6.13 Bortkomst
Forsikringen dækker forsikrede genstande, der bortkommer under en dækningsberettiget skadebegivenhed.
6.14 Restværdi
Hvis det er nævnt i policen, dækkes bygningers restværdi.
Hvis en bygning beskadiges med mindst 50% af nyværdien ved en skade, der er dækket af forsikringen, kan forsikringstager i stedet for reparation vælge at få nedrevet anvendelige rester og opført en tilsvarende bygning som ny.
Endvidere erstatter HDI Denmark Forsikring nødvendige omkostninger til nedrivning og bortkørsel af anvendelige rester.
Det er en betingelse for erstatningens udbetaling, at anvendelige rester er nedrevet, og at erstatningen anvendes til genopførelse. Eventuel værdi af materialer, der frigøres ved nedrivning, trækkes fra i rest- værdierstatningen eller tilfalder HDI Denmark Forsikring.
6.15 Jorddækning
Hvis det er nævnt i policen, dækkes forurenet jord som følge af all risks skade med den i policen anførte sum.
Forsikringen dækker:
6.15.1 Udgifter til oprydning, oprensning, opgravning, deponering, fjernelse og destruktion samt retablering af jord, søer, damme, vandreservoirer og lignende, ejet af forsikringstageren og beroende på forsikringsstedet.
6.15.2 Nødvendige omkostninger til fastlæggelse af den dækningsberettigede skadebegivenheds omfang.
6.15.3 Dækningen er betinget af, at offentlige myndigheder i kraft af gældende lovgivning stiller, eller kan stille, krav om oprydning med videre, og at denne oprydning er nødvendiggjort af en dækningsberettiget skade på den forsikrede bygning eller det forsikrede løsøre.
6.15.4 Forsikringen dækker ikke:
• udgifter til gennemførelse af foranstaltninger, som af myndighederne var forlangt eller kunne være forlangt inden forsikringsbegivenheden
• skade som følge af udstrømning eller udsivning af væsker fra rør i jord/under bygninger, når årsagen til utæthed i rørene er slid, rust, tæring, korrosion eller anden gradvis forringelse af rørene.
6.15.5 Forsikringen dækker med maksimalt DKK 15.000 pr. kubikmeter jord/vand, indeksreguleret efter Fællesbetingelsernes punkt 5.
6.15.6 Erstatning ydes ikke for krav, der anmeldes over for selskabet mere end 6 måneder efter den forsikrings- begivenhed, der har nødvendiggjort foranstaltningerne, selv om de skadelige virkninger af forsikrings- begivenheden først kunne konstateres senere.
6.16 Udbetaling af erstatningen
6.16.1 Erstatningen udbetales, når retablering af det beskadigede har fundet sted.
6.16.2 For forladte og ubenyttede bygninger fastsættes erstatningen med fradrag for både værdiforringelse på grund af slid og ælde og for nedsat anvendelighed (dagsværdi).
6.16.3 For bygninger, som før skaden var bestemt til nedrivning, opgøres erstatningen til materialeværdien med fradrag af sparede nedrivningsomkostninger. Var nedrivningen ikke umiddelbart forestående, ydes en passende erstatning for afsavn. Den samlede erstatning kan dog ikke overstige det beløb, som erstatningen ville udgøre, hvis den var opgjort efter de almindelige bestemmelser for skadeopgørelse af bygningen (dagsværdi).
6.16.4 Hvis erstatningen ikke anvendes til bygningsformål, foretages ud over fradrag for værdiforringelse på grund af slid og ælde også fradrag for nedsat anvendelighed. Erstatningen kan ikke overstige bygningens handelsværdi. Udbetaling af erstatning til fri rådighed forudsætter skriftlig accept fra alle tinglyste rettighedshavere.
6.16.5 Hvis ejendommens ejer er momsregistreret, fratrækkes ved skadeopgørelsen den del af momsen, som kan modregnes over momsregnskabet.
Ændringer i momsforholdet skal straks anmeldes til HDI Denmark Forsikring.
7. L Ø S Ø R E F O R S I K R I N G E N O M F A T T E R
7.1 Forsikrede genstande
Forsikringen dækker forsikringstagerens løsøre. Ved løsøre forstås varer – herunder råvarer, halvfabrikata og færdigvarer emballage, inventar, lokaleindretning bekostet af forsikringstageren, installationer, maskiner og øvrigt driftsudstyr - herunder værktøj, redskaber og motorkøretøjer.
Løsøredækningen omfatter dog ikke motorkøretøjer, der er registreringspligtige, knallerter samt sø- og luftfartøjer, medmindre andet er anført.
7.1.2 Forsikringen dækker originalmodeller og -tegninger, kartoteker, forretningsbøger, arkiver og registre, elektronisk lagrede data samt igangværende skriftlige arbejder, som genfremstilles, med indtil DKK 1.000.000.
Dækningen for elektronisk lagrede data forudsætter, at backup-kopiering*) af data sker i intervaller af maksimalt 5 arbejdsdøgns varighed, og at backup-kopier opbevares i et aflåst godkendt dataskab*) i anden selvstændig aflåst brandsektion end selve edb-udstyret.
7.1.3 Forsikringen dækker rede penge, pengerepræsentativer*), betalingskort, værdipapirer, samt manuskripter og dokumenter, som findes på forsikringsstedet.
HDI Denmark Forsikrings erstatningspligt er dog begrænset til DKK 5.000 i almindeligt gemme, DKK 25.000 i værdiopbevaringsenhed, testet af Forsikring & Pension*) standard tyvmetode 211.04, hovedgruppe 2 i BLÅ klasse*), eller DKK 50.000 i aflåst godkendt*) værdiopbevaringsenhed.
Forsikringen omfatter ikke tyveri fra pengeskab eller -boks, nar det er sket ved benyttelse af koden eller nøglerne dertil, hvis disse har været efterladt på forsikringsstedet.
7.1.4 Forsikringen omfatter ran*) eller røveri*) af løsøre, rede penge, pengerepræsentativer*), betalingskort og værdipapirer fra forsikringstageren eller dennes personale, både på forsikringsstedet og under transport overalt i Danmark. Det er en betingelse for dækning af ran*), at det bemærkes i gerningsøjeblikket, og at der straks gøres anskrig.
HDI Denmark Forsikrings erstatningspligt for rede penge og pengerepræsentativer*) er dog begrænset til DKK 200.000.
7.2 Genstande, tilhørende andre
7.2.1 Ud over forsikringstagerens egne genstande, omfatter forsikringen også tredjemands genstande, som forsikringstageren i skadetilfæIde har pligt til at erstatte eller bærer risikoen for.
7.2.2 I det omfang, der herefter er forsikringssum tilovers, dækker forsikringen tredjemands genstande, som forsikringstageren ikke har pligt til at erstatte eller ikke bærer risiko for.
7.2.3 Dækning for genstande, der tilhører tredjemand, gælder i alle tilfælde kun i det omfang, genstandene ikke er omfattet ved anden forsikring.
7.3 Forsikringsværdi*) og forsikringssum
I forsikringsværdien for løsøre medregnes værdien af samtlige løsøregenstande, der er forsikret under denne police.
7.3.1 Værdi af inventar med mere:
Værdien af inventar, installationer, maskiner og øvrigt driftsudstyr opgøres på grundlag af nyværdien*).
7.3.2 Værdi af færdigvarer til salg:
Værdien af genstande, som forsikringstageren selv har fremstillet til salg, opgøres på grundlag af den pris, som ville kunne opnås ved salg på almindelige vilkår umiddelbart før skaden, med fradrag for regel- mæssige salgsomkostninger, undgået handelsrisiko og fordelen ved kontant betaling.
Der ydes dog kun erstatning, så forsikringstageren ikke opnår en fordel, han ikke ville have opnået, hvis skaden ikke var sket.
7.3.3 Værdi af halvfabrikata:
Værdien af genstande, som forsikringstageren har under fremstilling med salg for øje, opgøres på grundlag af:
• produktionsomkostningerne (herunder råmaterialer)
• andelen af forsikringstagerens generalomkostninger
• avancen ved salg til en pris, der på almindelige vilkår kunne opnås umiddelbart før skaden, med fradrag som nævnt i punkt 7.3.2.
7.3.4 Værdi af andre genstande:
Værdien af andre genstande end dem, der er nævnt i punkt 7.3.1 – 7.3.2 og 7.3.3 opgøres på grundlag af dagsværdien*).
7.3.5 Værdi af tegninger, data m.m.:
Originalmodeller og -tegninger, kartoteker, forretningsbøger, arkiver og registre, elektronisk lagrede data samt igangværende skriftlige arbejder, som genfremstilles, medregnes med disses værdi/genfremstillings- omkostninger - dog med maksimalt DKK 1.000.000.
7.3.6 Rede penge m.m:
Rede penge, pengerepræsentativer*), betalingskort, værdipapirer samt manuskripter og dokumenter medregnes med disses værdi - dog maksimalt med de beløb, der er nævnt i punkt 7.1.3 og 7.1.4.
7.3.7 Underforsikring*)
Hvis forsikringsværdien*) overstiger forsikringssummen, når den bliver beregnet efter principperne i punkterne 7.3.1 - 7.3.5, bliver skaden kun erstattet forholdsmæssigt.
7.4 Erstatningsberegning
7.4.1 Generelt:
Hvis HDI Denmark Forsikring forlanger det, skal forsikringstageren levere en fortegnelse over de skaderamte genstande og ikke-skaderamte genstande.
Skaden opgøres efter de principper, der er nævnt i punkt 7.3 som forskellen mellem værdien af de forsikrede genstande før og efter skaden.
7.4.2 Inventar m.m.:
For inventar, installationer, maskiner og øvrigt driftsudstyr gælder:
Tabet opgøres som forskellen mellem de skaderamte genstandes nyværdi*) og deres værdi efter skaden.
De skaderamte genstande skal inden 1 år fra skadedagen være genanskaffet, istandsat, bestilt eller bestilt istandsat, hvis der ikke er aftalt andet med HDI Denmark Forsikring. I modsat fald opgøres skaden til dagsværdi*).
Forskellen mellem erstatning til nyværdi*) og erstatning til dagsværdi) kan først udbetales, når de beskadigede genstande er istandsat eller genanskaffet, eller når istandsættelse eller genanskaffelse er bestilt.
HDI Denmark Forsikring kan erstatte en skade ved:
• at sætte de beskadigede genstande i væsentlig samme stand som før skaden
• at overtage det beskadigede løsøre mod at levere tilsvarende. Er det beskadigede forsikret til nyværdi, leveres tilsvarende nyt
• at overtage det beskadigede løsøre mod at betale kontant erstatning.
7.4.3 Nedsættelse af erstatningen ved tyveri:
I punkt 8.1 og 9.1 er reglerne vedrørende varegrupper og tyverisikring beskrevet.
7.4.4 40% reglen:
HDI Denmark Forsikring kan fratrække 40% i erstatningen, hvis enten kravene til sikringsniveauet ikke er overholdt eller det aftalte omfang af den pågældende varegruppe overskrides.
7.4.5 60% reglen:
HDI Denmark Forsikring kan fratrække 60% i erstatningen, hvis både kravene til sikringsniveauet ikke er overholdt og det aftalte omfang af den pågældende varegruppe overskrides.
7.5 Oprydningsudgifter
Ud over forsikringssummen dækker forsikringen nødvendige udgifter til:
7.5.1 fjernelse, deponering og destruktion af slukningsvand og effekter anvendt til skadebekæmpelse
7.5.2 oprydning efter en skade, herunder fjernelse og destruktion af de forsikrede genstande samt hjælpestoffer til produktion, affald og lignende fra virksomheden.
7.5.3 Forsikringssummen er 20% af den aftalte samlede løsøreforsikringssum for alle positioner, dog minimum DKK 500.000 og maksimum DKK 1.500.000 pr. dækningsberettiget skadebegivenhed.
7.5.4 Dækningen omfatter ikke udgifter til opgravning, oprydning, rensning, fjernelse, opbevaring eller anden særlig behandling af fjord, vand eller luft i det omgivende miljø. Dette gælder, selv om sådanne foranstalt- ninger er nødvendiggjort af en dækningsberettiget skadebegivenhed.
7.6 Redning og bevaring
Ud over forsikringssummen dækker forsikringen rimelige udgifter til redning og bevaring af de forsikrede genstande i forbindelse med en dækningsberettiget skadebegivenhed.
7.7 Skadebegrænsning
Ud over forsikringssummen dækker forsikringen skade, der sker på de forsikrede genstande ved slukning, nedrivning eller anden nødvendig foranstaltning for at forebygge eller begrænse en dækningsberettiget skadebegivenhed.
7.8 Lovliggørelse
Ud over forsikringssummen omfatter dækningen forøgede retableringsudgifter ved istandsættelse eller genanskaffelse af produktionsudstyr efter en skade, der er dækket af forsikringen, når det er nødvendigt for at opfylde krav, som stilles af offentlige myndigheder i kraft af lovgivningen.
Det er en betingelse for dækning:
7.8.1 at de forøgede udgifter vedrører beskadiget produktionsudstyr
7.8.2 at der ikke har kunnet opnås dispensation fra bestemmelserne
7.8.3 at produktionsudstyrets værdiforringelse på grund af slid og ælde ikke overstiger 30% i forhold til nyværdien*)
7.8.4 at den enkelte produktionsenhed er beskadiget med mere end 50% i forhold til nyværdien*)
7.8.5 at udgifterne ikke vedrører gennemførelse af krav, som myndighederne har eller kunne have stillet før skaden.
Erstatningen beregnes som de udgifter af ovennævnte art - regnet efter priserne på skadetidspunktet - der vil medgå til retablering til samme anvendelse på samme sted.
Erstatning til lovliggørelse er for hver enkelt beskadiget genstand begrænset til 25% af nyværdien*), dog maksimalt 5% af produktionsudstyrets samlede nyværdi*).
7.9 Låseomstilling
Forsikringen dækker omkostninger ved udskiftning eller omstilling af virksomhedens låse som følge af, at nøglerne bliver stjålet ved indbrudstyveri*), ran*) eller røveri*).
7.9.1 Forsikringssummen for låseomstilling udgør DKK 50.000.
7.10 Lejers udgifter
Ud over forsikringssummen dækker forsikringen de udgifter, der eventuelt påhviler forsikringstageren som lejer til istandsættelse af beskadigelser - dog ikke glasruder som ved indbrudstyveri") eller bevisligt forsøg herpå sker på de lokaler, som han benytter.
7.11 Bortkomst
Inden for forsikringssummen dækker forsikringen forsikrede genstande, der bortkommer under en dækningsberettiget skade.
8. V A R E G R U P P E R
8.1 Varegrupper
Af policen fremgår det, hvilke begrænsninger i varegrupperne, der gælder for tyveridækningen.
Af efterfølgende fremgår det, hvilke varer og særligt løsøre*), der er indeholdt i hver af de 6 varegrupper.
Værdien af varer og særligt løsøre’), må ikke overstige det beløb, der er anført ud for den enkelte vare- gruppe i policen.
Omfattet af varegrupperne 1-5 er varer, bestemt til videresalg, udlejning, reparation, demonstration samt ved opbevaring på lager.
Omfattet af varegruppe 6 er særligt løsøre*) i alle erhvervsvirksomheder, institutioner og foreninger.
8.1.1 Varegruppe 1:
Guld, sølv, platin, palladium samt anden legering med ædelt metal, der indeholder 333%o rent guld eller mere. Diamanter, ædelstene, ægte perler og kulturperler (ind- og uindfattede). Smykke- og juvelérarbejder, hvori fornævnte materialer indgår. Lomme- og armbåndsure, hvis værdi pr. enkelt genstand overstiger DKK 1.000
8.1.2 Varegruppe 2:
Tobaksvarer.
8.1.3 Varegruppe 3:
Edb-udstyr, herunder pc'erne, projektorer, fladskærme, programmel og andet teknisk udstyr, der indgår i et computersystem.
TV-, radio- og videoudstyr samt alt tilhørende elektronisk udstyr som f.eks. forstærkere, receivere, mp3-, DVD- og CD-udstyr samt paraboler. Mobiltelefoner samt elektronisk tilbehør til disse. Satellitudstyr, herunder navigationsudstyr. Våben, ammunition og sprængstoffer. Foto- og filmudstyr. Læder- og skindbeklædning.
Pelse og pelsværk. Parfumerivarer. Bijouteri, guld- og sølvbelagt, hvis værdi pr. enkelt genstand overstiger DKK 1.000.
8.1.4 Varegruppe 4:
Sportsudstyr. Beklædning (læder- og skindtøj, samt pelse og pelsværk hører under varegruppe 3). Spiritus. CD’er, DVD’er samt elektronisk spil. Frimærker (filatelistiske) og mønter (numismatiske). Elektroniske kontormaskiner (som ikke hører til varegruppe 3). Musikinstrumenter og tilhørende elektronisk udstyr.
8.1.5 Varegruppe 5:
Automobiler, der ikke er indregistreret samt autoreservedele og -udstyr (TV-, radio- og navigationsudstyr hører til under varegruppe 3).
Brillestel. Solbriller med stykværdi over DKK 100. Cykler, samt reservedele og udstyr til cykler. El- og motordrevet håndværktøj. Bijouteri, guld- og sølvbelagt, med stykværdi under DKK 1.000 Hårde hvide- varer.
Møbler med stykværdi pr. enkelt genstand over DKK 1.000. Tæpper med en kvm. pris på over DKK 500 Antikviteter, dog undtaget møbler med stykværdi under DKK 10.000. Malerier, skulpturer og ting af kunstnerisk værdi over DKK 3.000. Motorcykler, scootere, knallerter, der ikke er indregistrerede samt reservedele og udstyr til disse, (TV-, radio- og navigationsudstyr hører til varegruppe 3). Skibs- og
bådudstyr, (TV-, radio- og navigationsudstyr hører til varegruppe 3). Fodtøj. Ure med stykværdi pr. enkelt genstand under DKK 1.000.
8.1.6 Varegruppe 6:
Særligt løsøre*) i form af elektronisk udstyr (som nævnt under varegruppe 3 og 4).
EDB-udstyr, herunder PC'er, projektorer, fladskærme, programmel og andet teknisk udstyr, der indgår i et computersystem. TV-, radio- og videoudstyr samt alt tilhørende elektronisk udstyr som f.eks. forstærkere, receivere, mp3-, DVD- og CD-udstyr samt paraboler. Foto- og filmudstyr. Musikinstrumenter og tilhørende elektronisk udstyr.
9. T Y V E R I S I K R I N G
9.1 Tyverisikringskrav til virksomheden
Uindregistrerede køretøjers nøgler/nøglekort skal opbevares i Forsikring & Pension godkendt nøgleskab af minimum BLÅ klasse*) hovedgruppe 2.
Det er en betingelse for fuld erstatning, at AiA-anlægget*) er tilkoblet og i funktion uden for arbejdstiden. Er alarmanlægget i uorden, skal installatør tilkaldes og alarmanlægget bringes i orden inden 8 timer efter konstateret nedbrud.
I policen er anført, hvilket sikringsniveau, der gælder for virksomheden.
Virksomheden skal tyverisikre efter de regler, der er gældende for dette sikringsniveau og som er beskrevet i Forsikring & Pensions Sikringskatalog Fane 70.
10. D R I F T S T A B S F O R S I K R I N G
10.1 Forsikringsinteresse og forsikringssum
10.1.1 Dækningsperiode på 6 eller 12 måneder:
For forsikringer med en dækningsperiode på 6 eller 12 måneder er forsikringsinteressen for driftstab:
Forsikringstagerens forventede samlede omsætning af varer og tjenesteydelser i de første 12 måneder efter dækningsperiodens begyndelsestidspunkt med fradrag af forventet forbrug i perioden af:
• indkøbte handelsvarer til videresalg
• råvarer og halvfabrikata
• direkte løn inklusive lønafhængige omkostninger til medarbejdere, der ikke hører under Funktionærloven eller lov om erhvervsuddannelser.
10.1.2 Dækningsperiode på 18 eller 24 måneder:
For forsikringer med en dækningsperiode på 18 eller 24 måneder er forsikringsinteressen for driftstab: Forsikringstagerens forventede samlede omsætning af varer og tjenesteydelser i de første 24 måneder efter dækningsperiodens begyndelsestidspunkt med fradrag af forventet forbrug i perioden som nævnt i punkt 10.1.1.
10.1.3 Omsætning:
Ved omsætning forstås faktureret omsætning eksklusive moms, ydede rabatter, bonus, salgsprovision og anden salgsreduktion.
10.1.4 Underforsikring*):
Forsikringssummen for driftstabsforsikringen skal svare til forsikringsinteressen. Er forsikringssummen mindre end forsikringsinteressen, foreligger underforsikring, og i så fald dækkes kun en forholdsmæssig del af tabet.
10.1.5 Lønudgift: Forsikringsinteressen for direkte lønudgift
er den procent af forventet direkte Iøn, der er anført på policen, inklusive lønafhængige omkostninger til egne medarbejdere, der ikke hører under funktionærloven eller lov om erhvervsuddannelser.
Lønudgiften omfatter altid de første 12 måneder efter dækningsperiodens begyndelsestidspunkt.
10.1 Leverandør- og aftagerdækning
10.2.1 Hvis det er nævnt i policen, at der er tegnet leverandør- og aftagerdækning, gælder følgende:
10.2.2 Forsikringen dækker det driftstab, som virksomheden måtte få som følge af, at de i policen nævnte leverandører eller aftagere bliver ramt af en skade, der er omfattet af denne forsikring. Dog dækkes ikke leverandør- og aftagerdriftstab, som følge af en skade, omfattet af en eventuel tegnet EDB- og/eller maskinkaskoforsikring.
10.2.3 Leverandør- og aftagerdækningen omfatter tillige direkte lønudgifter, hvis det fremgår af policen.
10.2.4 Af policen fremgår det, hvor mange leverandør- og aftagervirksomheder, der er omfattet af dækningen, samt hvad afhængighedsgraden er for den enkelte leverandør eller aftager.
10.2.5 Ved afhængighedsgraden forstås det procentuelle forhold mellem den del af virksomhedens dækningsbidrag, der påvirkes af udebleven leverance eller afsætning, og virksomhedens samlede dækningsbidrag (forsikringsinteresse).
10.2.6 Forsikringen dækker ikke leverancer fra el-, gas-, vand- eller varmeværk samt anvendelse af post, telegraf eller telefon.
10.3 Dækningsperiode
Dækningsperioden er det tidsrum, i hvilket HDI Denmark Forsikring erstatter tab som følge af en dækningsberettiget skade. Dækningsperioden er nævnt i policen.
10.3.1 Dækningsperiodens start:
Dækningsperioden begynder på det tidspunkt, hvor en dækningsberettiget skadebegivenhed indtræder (skadetidspunktet).
10.3.2 Karenstid:
Tab, der helt eller delvis hidrører fra de første 8 timers standsning, erstattes kun, hvis virkningen strækker sig ud over 30 dage efter, at skaden er konstateret.
10.3.3 Dækningsperiodens ophør
Dækningsperioden ophører det antal måneder senere, der er anført på policen, og på samme tidspunkt på døgnet som begyndelsestidspunktet.
10.3.4 Forskydning af dækningsperioden:
For forsikringer med en dækningsperiode på 12 måneder og derover kan forsikringstageren forlange tidspunktet for dækningsperiodens begyndelse udskudt i indtil 6 måneder efter, at skaden er konstateret. Hvis forsikringstageren ønsker dækningsperioden udskudt, skal han snarest muligt og inden for 14 dage efter konstatering af skaden give HDI Denmark Forsikring meddelelse om dato og klokkesIet for dækningsperiodens begyndelse.
Dækningsperiodens begyndelsestidspunkt kan herefter ikke ændres yderligere.
10.4 Begrænsning af driftstab
Er der sket en skade, har forsikringstageren pligt til i videst muligt omfang at afværge og begrænse skadens virkninger, herunder at søge at opretholde sin omsætning af varer og tjenesteydelser for at afværge eller begrænse driftstabet.
10.4.1 Inden for dækningsperioden har forsikringstageren dog ret til at producere til lager i overensstemmelse med virksomhedens budget.
10.4.2 Forsikringstageren har pligt til effektivt at samarbejde med HDI Denmark Forsikring med henblik på at afværge eller begrænse driftstabet.
10.5 Erstatningsberegning
Forsikringstageren kan ikke opnå mere i erstatning, end hvad der kræves til dækning af det faktisk Iidte tab, der omfattes af forsikringen.
10.5.1 Skadeopgørelse:
Forsikringstageren skal påbegynde skadeopgørelsen senest 14 dage efter dækningsperiodens udløb.
Der udarbejdes en opgørelse af forsikringsinteressen. For driftstab beregnes efter punkterne 10.1.1 - 10.1.3, for direkte lønudgift efter punkt 10.1.5.
Forsikringsinteressen indgår i erstatningsberegningen, hvis den er lavere end forsikringssummen; i modsat fald anvendes forsikringssummen. Det beløb, der skal indgå i erstatningsberegningen, kaldes erstatnings- grundlaget.
10.5.2 Driftstab:
Erstatningen udgør en forholdsmæssig del af erstatningsgrundlaget, så den svarer til omsætningsnedgang i dækningsperioden på grund af skaden, set i forhold til den forventede omsætning i 12 eller 24 måneder efter dækningsperiodens begyndelse.
Nedgangen i omsætningen reduceres med salgsværdien af det lager af varer af egen produktion, der opbygges i dækningsperioden, dog bortset fra hvad der er nævnt i punkt 10.4.1.
Hvis omsætningen stammer fra produkter med varierende lønsomhed, tages der ved erstatningsbereg- ningen rimelige hensyn hertil.
Hvis der spares omkostninger under dækningsperioden, nedsættes erstatningen tilsvarende. Eventuel erstatning fra en løsøreforsikring trækkes ikke fra i driftstabserstatningen.
Rimelige omkostninger, der afholdes efter punkt 10.4, erstattes efter nærmere aftale med HDI Denmark Forsikring - dog kun i det omfang, de har virkning i dækningsperioden, og i øvrigt med den begrænsning, at HDI Denmark Forsikrings samlede ydelse (inklusive sådanne omkostninger) ikke kan blive større, end hvis de under punkt 10.4 nævnte foranstaltninger ikke var foretaget.
HDI Denmark Forsikring erstatter forsikringstagerens rimelige omkostninger til statsautoriseret eller registreret revisor i forbindelse med opgørelse af en erstatningsberettiget skade - dog bortset fra forsikringstagerens omkostninger i forbindelse med en eventuel vurderingsforretning, og med indtil 5% af forsikringssummen for driftstab – dog maksimalt DKK 500.000.
Foreligger der underforsikring, jævnfør punkt 10.1.4 reduceres erstatning for ovennævnte rimelige omkostninger tilsvarende.
10.6 Erstatning som følge af lovliggørelse eller restværdi
Indenfor dækningsperioden ydes erstatning for forøget driftstab, der skyldes:
-at der på bygningsbrandforsikringen er ydet erstatning for lovliggørelse eller restværdi
-forsinkelse af virksomhedens genoptagelse som følge af offentlige myndigheders krav stillet i forbindelse med oprydning efter en dækningsberettiget skade på en bygningsbrandforsikring eller på den tegnede løsøreforsikring.
--oo0oo--
M E R O M K O S T N I N G S F O R S I K R I N G
I tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler.
1 F O R S I K R I N G S B E T I N G E L S E R
1.1 Generelt
For meromkostningsforsikringen gælder følgende betingelser samt Fællesbetingelser. Ord, der er markeret med*), er forklaret i "Definitioner", i Fællesbetingelser afsnit 11.
2 H V E M E R D Æ K K E T ?
2.1 Forsikringstager
Forsikringstager er den, der har truffet aftale med HDI Denmark Forsikring om forsikringen.
2.2 Sikrede
Sikrede er den, der i skadetilfæIde har ret til erstatningen. Sikrede kan være - men er ikke nødvendigvis – den samme som forsikringstageren.
3 H V O R D Æ K K E R F O R S I K R I N G E N ?
3.1 På forsikringsstedet
Forsikringen dækker på det forsikringssted eller de forsikringssteder, der er nævnt i policen.
4 M E R O M K O S T N I N G S F O R S I K R I N G E N O M F A T T E R
4.1 Meromkostninger
Forsikringen omfatter nødvendige og dokumenterede ekstra omkostninger, der er en direkte følge af, at virksomhedens lokaler eller løsøre er blevet helt eller delvist uanvendelige for virksomhedens fortsatte drift på grund af en dækningsberettiget skade. Dækningssummen fremgår af policen.
Disse omkostninger kan for eksempel være:
• flytteudgifter til og fra midlertidige lokaler, udgifter i forbindelse med benyttelse af andet anlæg eller andre faciliteter
• forøgede udgifter og lejeudgifter
• lønninger til ekstra personale
• Overtidsbetaling.
5 M E R O M K O S T N I N G S F O R S I K R I N G E N O M F A T T E R I K K E
5.1 Forsikringen omfatter ikke følgende udgifter:
5.1.1 omkostninger til oprydning samt redning og opbevaring af løsøre
5.1.2 omkostninger til genfremstilling af arkiv og regnskabsmateriale, herunder elektronisk lagrede data
5.1.3 omkostninger, der skyldes strejke eller lockout
5.1.4 omkostninger, der skyldes forsinkelse af virksomhedens genoptagelse som følge af forbedring, udvidelse, offentligt påbud eller lignende
5.1.5 omkostninger, der opstår, efter at dækningsperioden er ophørt
5.1.6 tab ved nedgang i omsætning af varer og tjenesteydelser
5.1.7 skade på ting.
6 D Æ K N I N G S P E R I O D E N
6.1 Dækningsperioden
Dækningsperioden er det tidsrum, i hvilket HDI Denmark Forsikring erstatter tab som følge af en dækningsberettiget skade. Dækningsperioden er nævnt i policen.
6.1.1 Dækningsperiodens start:
Dækningsperioden begynder på det tidspunkt, hvor en dækningsberettiget skadebegivenhed indtræder (skadetidspunktet).
6.1.2 Dækningsperiodens ophør:
Dækningsperioden ophører det antal måneder senere, der er anført på policen, og på samme tidspunkt på døgnet som begyndelsestidspunktet.
7 E R S T A T N I N G S B E R E G N I N G
7.1 Erstatningsberegning
Sikrede kan ikke opnå mere i erstatning, end hvad der kræves til dækning af de faktisk afholdte ekstra omkostninger.
7.2 Skadeopgørelse
Erstatning fastsættes på grundlag af de ekstra omkostninger, som virksomheden har haft, jævnfør punkt 4.1.
7.2.1 Skadeopgørelsen foretages senest, når følgerne af en forsikringsbegivenhed er ophørt.
7.3 Omkostninger efter dækningsperiodens ophør
Hvis forhold, som sikrede ikke er herre over, medfører, at omkostninger i forbindelse med tilbageflytning til de skaderamte lokaler først opstår efter dækningsperiodens ophør, dækker forsikringen omkostningerne. Der skal foreligge dokumentation, og undtagelserne i punkt 5.1 gælder.
7.4 Midlertidige foranstaltninger
Midlertidige foranstaltninger, der har værdi udover dækningsperioden, erstattes kun forholdsmæssigt.
8 F O R S I K R I N G S S U M
8.1 Forsikringssum
8.1.1 Den anførte forsikringssum i policen er det maksimale beløb, som kan ydes i erstatning.
8.1.2 Underforsikring*) kan ikke gøres gældende.
--oo0oo--
EDB-KASKOFORSIKRING
I tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler.
1. F O R S I K R I N G S B E T I N G E L S E R
1.1 Generelt
For EDB-kaskoforsikringen gælder følgende betingelser samt Fællesbetingelser. Ord, der er markeret med*), er forklaret i "Definitioner", i Fællesbetingelser afsnit 11.
2. H V E M E R D Æ K K E T ?
2.1 Forsikringstager
Forsikringstager er den, der har truffet aftale med HDI Denmark Forsikring om forsikringen.
2.2 Sikrede
Sikrede er den, der i skadetilfæIde har ret til erstatningen. Sikrede kan være - men er ikke nødvendigvis - den samme som forsikringstager.
3. H V O R D Æ K K E R F O R S I K R I N G E N ?
3.1 På forsikringsstedet
Forsikringen dækker på det forsikringssted eller de forsikringssteder, der er nævnt i policen.
3.2 Hjemmearbejdspladser
Forsikringen dækker også EDB-udstyr med hjælpeudstyr på forsikringstagerens eller dennes ansattes hjemmearbejdspladser.
3.3 Flytning inden for forsikringsstedet
Forsikringen dækker desuden de forsikrede genstande under rensning, vedligeholdelse og flytning inden for forsikringsstedet.
4. F O R S I K R I N G E N O M F A T T E R
4.1 Forsikrede genstande:
4.1.1 EDB-udstyr til administrativ elektronisk databehandling
4.1.2 Elektronisk udstyr og maskiner, der har relation til administrative opgaver
4.1.3 HjæIpeanlæg*)
4.1.4 Databærende medier (eksklusive data)
4.1.5 Autoriserede standardprogrammer*)
4.1.6 Telefoncentraler, telefax og telexmaskiner
4.1.7 Kort- og kasseterminaler og lignende
4.1.8 Alarm- og sikringsanlæg, herunder overvågningsudstyr
4.1.9 Elektriske installationer til det nævnte udstyr, jævnfør punkterne 4.1.1 til 4.1.8
4.1.10 Bærbart PC-udstyr, når det er nævnt i policen
Det er en betingelse for dækning, at de forsikrede genstande er opstillet og installeret på forsikringsstedet (gælder ikke for bærbart udstyr), afprøvet og tilfredsstillende afleveret.
5. G E N S T A N D E D E R I K K E E R O M F A T T E T A F F O R S I K R I N G E N
5.1 Forsikringen omfatter ikke:
5.1.1 EDB, som er en del af et produktionsanlæg, herunder procesanlæg, automationsanlæg, CTS*) – anlæg og SRO *) – anlæg
5.1.2 Terminalborde og lignende.
6. F O R S I K R I N G S V Æ R D I OG F O R S I K R I N G S S U M
6.1 Forsikringsværdi*) og forsikringssum
6.1.1 Forsikringsværdien*) beregnes som nyværdi*) af de forsikrede genstande, der er nævnt i policen. Forsikringssummen fremgår af policen.
7. H V I L K E S K A D E R D Æ K K E R F O R S I K R I N G E N ?
7.1 Pludselig skade
7.1.1 Forsikringen dækker direkte fysisk tab eller skade på de forsikrede genstande, der er nævnt i policen, eller i forsikringsbetingelserne, ved pludselige og uforudsete begivenheder af en hvilken som helst årsag, selv om årsagen ikke er pludselig.
8. H V I L K E S K A D E R D Æ K K E R F O R S I K R I N G E N I K K E ?
8.1 Generelle undtagelser
Forsikringen dækker ikke:
8.1.1 skade eller tab, der er en følge af forsikringsbegivenheder, som er dækket af all risks forsikringen
8.1.2 skade eller tab, som en leverandør, reparatør, transportør eller andre kan drages til ansvar for ifølge kontrakt, garantiforpligtelser, lov eller retspraksis
8.1.3 skade eller tab, der skyldes mangelfuld pasning eller vedligeholdelse, hvis dette kan Iægges sikrede eller nogen, der modtager instruks fra sikrede, til last
8.1.4 skade eller tab, der skyldes forsæt eller grov uagtsomhed, udvist af sikrede eller nogen, der modtager instruks fra sikrede
8.1.5 skade eller tab, der skyldes fejl eller mangler, som forelå ved forsikringens tegning og var eller burde være sikrede bekendt
8.1.6 skade eller tab, der skyldes strejke, lockout eller force majeure
8.1.7 skade eller tab, der alene består i forstyrrelser i udstyrets funktioner, medmindre forstyrrelserne er en direkte følge af en dækningsberettiget skadebegivenhed
8.1.8 den risiko, der er forbundet med, at sikrede lejer, låner eller leaser ting ud, med mindre andet er nævnt i policen
8.1.9 skade eller tab, der er en følge af vand-, syre- eller andre aggressive dampe, hvis virksomhedens art normalt medfører, at sådanne dampe kan være til stede
8.1.10 skade eller tab, der er en følge af forkert programmering, tastning, tekstning, eller som skyldes slid på, sletning eller anden beskadigelse af skrevne data
8.1.11 programmer, der ikke kan dokumenteres brugsret til
8.1.12 EDB-datamisbrug af enhver art, herunder programmanipulation, edb-virus, udeladelse, ændring eller tilføjelse af data udført på eller i tilknytning til EDB-anlæg og udstyr
8.1.13 skade eller tab, som direkte eller indirekte, helt eller delvis, skyldes datoforekomsters*) påvirkning af funktioner i anlæg*), systemer*) eller kombinationer heraf
8.1.14 vedligeholdelsesudgifter
8.1.15 omkostninger eller udgifter til rekonstruktion af data. Se under Databærerforsikring punkt 13
8.1.16 enhver værdi i øvrigt, der knytter sig til indkodede data
8.1.17 simpelt tyveri*), svind eller manko
8.1.18 driftstab eller andre indirekte følgeskader
8.1.19 skade eller tab, der er en direkte eller indirekte følge af:
• jordskælv eller andre naturforstyrrelser
• oversvømmelse fra hav , fjord, sø eller vandløb
• krig og krigslignende forhold, oprør, borgerlige uroligheder eller neutralitetskrænkelser
• beslaglæggelse, nationalisering eller revolution
• atomkernereaktioner, for eksempel kernespaltning (fission), kernesammensmeltning (fusion) og radioaktivt henfald, hvad enten skaden indtræder i freds- eller i krigstid.
HDI Denmark Forsikring dækker dog skader, som direkte eller indirekte er forårsaget af eller sker i forbindelse med kernereaktioner, der er anvendt til sædvanligt industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål, når anvendelsen har været forskriftsmæssig og ikke har stået i forbindelse med reaktor- eller accelleratordrift.
8.1.20 skade eller tab som følge af svigt i tilførsel af el, gas, varme, vand, olie eller lignende til virksomheden.
9. E R S T A T N I N G S B E R E G N I N G
9.1 Totalskader
Hvis skaden ikke kan afhjælpes ved reparation, beregnes tabet som forskellen mellem de skaderamte genstandes nyværdi*) og deres værdi efter skaden.
9.2 Partielle skader
Hvis skaden kan repareres, dækker HDI Denmark Forsikring de normale omkostninger ved istandsættelse af de forsikrede genstande til den brugsstand, de var i umiddelbart før skaden.
9.3 Genanskaffelsespligt
9.3.1 De skaderamte genstande skal være genistandsat inden 1 år fra skadedagen, hvis der ikke er aftalt andet med HDI Denmark Forsikring. I modsat fald opgøres skaden til dagsværdi").
9.3.2 Forskellen mellem erstatning til nyværdi*) og erstatning til dagsværdi*) kan først udbetales, når de skaderamte genstande er istandsat eller genanskaffet, eller når istandsættelse eller genanskaffelse er bestilt.
9.4 Ekstraordinære udgifter m.v.
9.4.1 Ekstraordinære udgifter er udgifter til over-, nat- eller helligdagsarbejde samt luft- og ekspresfragt i forbindelse med en skade. Disse udgifter dækkes kun, når det er nævnt i policen.
9.4.2 Transport af udstyr, dele til udstyr og reparationsgrej samt gennembrydning eller afstivning af mure og gulve, rydning og reparation af veje og lignende erstattes efter normale takster, med 20% af det skaderamtes nyværdi, dog maksimalt DKK 500.000
9.4.3 Hvis reservedele ikke kan fremskaffes - eller kun fremskaffes på uforholdsmæssig bekostelig måde - ydes erstatning i forhold til, hvad det normalt ville have kostet at udbedre skaden.
9.4.4 Udgifter til foreløbig reparation for imødegåelse af driftstab er kun omfattet af forsikringen efter aftale med HDI Denmark Forsikring.
9.5 Ændring efter skade
Anvendelse af andre materialekvaliteter end de oprindelige eller ændring af de forsikrede genstandes konstruktion i forbindelse med reparation må kun ske efter aftale med HDI Denmark Forsikring.
9.6 Underforsikring*)
Hvis forsikringsværdien*) - fastsat efter nyværdien*) - overstiger forsikringssummen, bliver skaden kun erstattet forholdsmæssigt.
9.6.1 Hvis forsikringen omfatter mere end en position (anlæg*)/udstyr eller gruppe af anIæg*)/udstyr), beregnes underforsikring*) særskilt for hver position.
9.7 Forsikringssum efter skade
Efter en skade forbliver policens forsikringssummer uforandrede. Se dog Fællesbetingelser punkt 7.2.2.
10. S E L V R I S I K O
Selvrisiko for EDB-kaskoforsikringen fremgår af policen. Se også Fællesbetingelser punkt 10.
11. G E N E R E L L E B E T I N G E L S E R
11.1 Det er en betingelse for dækning,
11.1.1 at backup-kopiering*) af data sker i intervaller af maksimalt 5 arbejdsdøgns varighed, og at backup-kopier opbevares i et aflåst godkendt dataskab*) i anden selvstændig aflåst sektion end selve edb-udstyret eller på separat adresse,
11.1.2 at de forsikrede genstande holdes i god og driftssikker stand,
11.1.3 at fejl og mangler, som man bliver opmærksom på, straks bliver afhjulpet, og at reparationer og ændringer, som HDI Denmark Forsikring anser for nødvendige, bliver udført,
11.1.4 at forskrifter, der gives af offentlige myndigheder, overholdes,
11.1.5 at fabrikantens og/eller leverandørens anvisninger om de forsikrede genstandes betjening, brug, belastning og vedligeholdelse bliver overholdt.
11.2 Servicekontrakt
Uanset om der er tegnet kontrakt om vedligeholdelse af centrale enheder eller ej, dækker forsikringen.
Hvis der ikke er etableret servicekontrakt, dækker forsikringen ikke af den grund udgifter til at afhjælpe driftsforstyrrelser, medmindre disse skyldes en dækningsberettiget skade.
12. E D B - M E R O M K O S T N I N G S F O R S I K R I N G
12.1 Hvis det er nævnt i policen, at EDB-meromkostninger er medforsikret, dækker forsikringen de dokumen- terede meromkostninger som følge af en dækningsberettiget EDB-kaskoskade. Forsikringen er beskrevet i all risks forsikringens betingelser for Meromkostningsforsikring.
12.2.1 Forsikringen dækker ikke omkostninger og udgifter, som er eller kunne være dækket under Databærer- forsikringen.
12.2 Dækningsperiode
Dækningsperioden for EDB-meromkostningsforsikringen kan være en anden end dækningsperioden for driftstabsforsikringen.
Dækningsperioden for EDB-meromkostningsforsikringen er nævnt i policen. Den begynder ved karenstidens*) udløb.
12.5 Karenstid*)
Hvis forsikringen er etableret med en karenstid*), er den nævnt i policen. Karenstiden*) begynder på det tidspunkt, hvor en dækningsberettiget skadebegivenhed konstateres.
13. D A T A B Æ R E R F O R S I K R I N G
13.1 Forsikringens omfang
Hvis det er nævnt i policen, at databærer er medforsikret, dækker forsikringen de dokumenterede omkostninger og udgifter til rekonstruktion af data, på elektroniske databærende medier, som er gået tabt eller er blevet uanvendelige.
13.1.1 Det er en betingelse for dækning, at tabene er sket i forbindelse med en dækningsberettiget EDB- kaskoskade på det forsikrede EDB-anlæg eller EDB-udstyr.
13.2 Forsikringsbetingelser
De generelle forsikringsbetingelser for EDB-kaskoforsikringen er tillige gældende for Databærerforsikringen i det omfang, de efter deres natur kan finde anvendelse.
13.3 Forsikringssum
Forsikringssummen, som er en førsterisikosum, fremgår af policen.
13.4 Selvrisiko
En eventuel selvrisiko for Databærerforsikringen fremgår af policen. Se også Fællesbetingelser punkt 10.
13.5 Backup
Det er en betingelse for dækning, at backup-kopiering*) af data sker i intervaller af maksimalt 5 arbejds- døgns varighed, og at backup-kopier opbevares i et aflåst godkendt dataskab*) i anden selvstændig aflåst sektion end selve EDB-udstyret eller på separat adresse.
13.6 Erstatningsberegning
Sikrede kan ikke opnå mere i erstatning, end hvad der kræves til dækning af de faktisk afholdte omkostninger og udgifter.
13.6.1 Hvis omkostninger spares i stilstandsperioden, nedsættes erstatningen tilsvarende.
13.6.2 Erstatning beregnes på grundlag af de omkostninger sikrede har haft, jævnfør punkt 13.1.
13.6.3 Den forsikringssum, der er nævnt i policen, er det maksimale beløb, som HDI Denmark Forsikring kan yde i erstatning.
13.6.4 Underforsikring*) kan ikke gøres gældende.
--oo0oo--
MASKINKASKOFORSIKRING
I tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler.
1. F O R S I K R I N G S B E T I N G E L S E R
1.1 Generelt
For maskinkaskoforsikring gælder følgende betingelser samt Fællesbetingelser. Ord, der er markeret med*), er forklaret i "Definitioner", i Fællesbetingelser afsnit 11.
2. H V E M E R D Æ K K E T ?
2.1 Forsikringstager
Forsikringstager er den, der har truffet aftale med HDI Denmark Forsikring om forsikringen.
2.2 Sikrede
Sikrede er den, der i skadetilfæIde har ret til erstatningen. Sikrede kan være - men er ikke nødvendigvis - den samme som forsikringstager.
3. H V O R D Æ K K E R F O R S I K R I N G E N ?
3.1 På forsikringsstedet
Forsikringen dækker på det forsikringssted eller de forsikringssteder, der er nævnt i policen.
3.2 Flytning inden for forsikringsstedet
Forsikringen dækker desuden de forsikrede genstande under rensning, vedligeholdelse og flytning inden for forsikringsstedet.
4. F O R S I K R I N G E N O M F A T T E R
4.1 Forsikrede genstande:
Forsikringen dækker de maskiner inklusive fundament og anlæg*) eller hjælpeanlæg*), samt det maskinelle udstyr, der er nævnt i policen.
4.2 Herunder omfatter forsikringen:
4.2.1 EDB, som er en del af et produktionsanlæg, automatiseringsanlæg, CTS*)-anlæg og SRO*)-anlæg
4.2.2 Standardprogrammer*)
4.2.3 Databærende medier (eksklusive data)
4.2.4 Det er en betingelse for dækning, at de forsikrede genstande er færdigmonteret på forsikringsstedet (gælder ikke for materiel på egne hjul/bælter), prøvekørt, indreguleret og tilfredsstillende afleveret.
5. G E N S T A N D E D E R I K K E E R O M F A T T E T A F F O R S I K R I N G E N
5.1 Forsikringen omfatter ikke:
5.1.1 EDB-anlæg og EDB-udstyr samt andet elektronisk udstyr til administrativ elektronisk databehandling og administrative opgaver.
5.1.2 Øvrigt udstyr, som kan være omfattet at en EDB-kaskoforsikring.
5.1.3 Kraner, selvkørende entreprenørmaskiner, trucks og stablere med en effekt, der overstiger 14 kW (20HK), medmindre det særskilt er nævnt i policen.
6. F O R S I K R I N G S V Æ R D I OG F O R S I K R I N G S S U M
6.1 Forsikringsværdi*) og forsikringssum
6.1.1 Forsikringsværdien*) beregnes som nyværdi*) af de forsikrede genstande, der er nævnt i policen. Forsikringssummen fremgår af policen.
7. H V I L K E S K A D E R D Æ K K E R F O R S I K R I N G E N ?
7.1 Pludselig skade
7.1.1 Forsikringen dækker direkte fysisk tab eller skade på de forsikrede genstande, der er nævnt i policen, eller i forsikringsbetingelserne, ved pludselige og uforudsete begivenheder af en hvilken som helst årsag, selv om årsagen ikke er pludselig.
8. H V I L K E S K A D E R D Æ K K E R F O R S I K R I N G E N I K K E ?
8.1 Generelle undtagelser
Forsikringen dækker ikke:
8.1.1 skade eller tab, der er en følge af forsikringsbegivenheder, som er dækket af all risks forsikringen
8.1.2 skade eller tab, som en leverandør, reparatør, transportør eller andre kan drages til ansvar for ifølge kontrakt, garantiforpligtelser, lov eller retspraksis
8.1.3 skade eller tab, der skyldes mangelfuld pasning eller vedligeholdelse, hvis dette kan Iægges sikrede eller nogen, der modtager instruks fra sikrede, til last
8.1.4 skade eller tab, der skyldes forsæt eller grov uagtsomhed, udvist af sikrede eller nogen, der modtager instruks fra sikrede
8.1.5 skade eller tab, der skyldes fejl eller mangler, som forelå ved forsikringens tegning og var eller burde være sikrede bekendt
8.1.6 skade eller tab, der skyldes strejke, lockout eller force majeure
8.1.7 skade eller tab, der alene består i forstyrrelser i udstyrets funktioner, medmindre forstyrrelserne er en direkte følge af en dækningsberettiget skadebegivenhed
8.1.8 den risiko, der er forbundet med, at sikrede lejer, låner eller leaser ting ud, med mindre andet er nævnt i policen
8.1.9 skade eller tab, som består i en gradvis forringelse af de forsikrede genstande på grund af:
• Slid og ælde
• Forbrænding eller forkulning
• Rust, tæring, oxydering eller lignende
• Skrammer i malede eller polerede overflader.
8.1.10 skade eller tab, der, skyldes at de forsikrede genstande bevidst overbelastes eller ikke anvendes efter deres bestemmelse eller konstruktion
8.1.11 skade, der alene rammer pakninger, stempelringe, kiler, remme, snore, værktøj, forme, stanser, matricer, skriftskiver, hjul/bælter, olie og kølermedium eller andre dele, som regelmæssigt skal udskiftes
8.1.12 skade eller tab, der er en følge af forkert programmering, tastning, tekstning, eller som skyldes slid på, sletning eller anden beskadigelse af skrevne data
8.1.13 programmer, der ikke kan dokumenteres brugsret til
8.1.14 EDB-datamisbrug af enhver art, herunder programmanipulation, edb-virus, udeladelse, ændring eller tilføjelse af data udført på eller i tilknytning til maskiner og anlæg
8.1.15 skade eller tab, som direkte eller indirekte, helt eller delvis, skyldes dataforekomsters*) påvirkning af funktioner i anlæg*), systemer*) eller kombinationer heraf
8.1.16 Vedligeholdelsesudgifter
8.1.17 omkostninger eller udgifter til rekonstruktion af data. Se under Databærerforsikring punkt 14
8.1.18 driftstab eller andre indirekte følgeskader
8.1.19 skade eller tab, der er en direkte eller indirekte følge af:
• jordskælv eller andre naturforstyrrelser
• oversvømmelse fra hav , fjord, sø eller vandløb
• krig og krigslignende forhold, oprør, borgerlige uroligheder eller neutralitetskrænkelser
• beslaglæggelse, nationalisering eller revolution
• atomkernereaktioner, for eksempel kernespaltning (fission), kernesammensmeltning (fusion) og radioaktivt henfald, hvad enten skaden indtræder i freds- eller i krigstid.
HDI Denmark Forsikring dækker dog skader, som direkte eller indirekte er forårsaget af eller sker i forbindelse med kernereaktioner, der er anvendt til sædvanligt industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål, når anvendelsen har været forskriftsmæssig og ikke har stået i forbindelse med reaktor- eller acceleratordrift.
8.1.21 skade eller tab som følge af svigt i tilførsel af el, gas, varme, vand, olie eller lignende til virksomheden.
9. E R S T A T N I N G S B E R E G N I N G
9.1 Totalskader
Hvis skaden ikke kan afhjælpes ved reparation, beregnes tabet som forskellen mellem de skaderamte genstandes nyværdi*) og deres værdi efter skaden.
9.2 Partielle skader
Hvis skaden kan repareres, dækker HDI Denmark Forsikring de normale omkostninger ved istandsættelse af de forsikrede genstande til den brugsstand, de var i umiddelbart før skaden.
9.3 Genanskaffelsespligt
9.3.1 De skaderamte genstande skal være genistandsat inden 1 år fra skadedagen, hvis der ikke er aftalt andet med HDI Denmark Forsikring. I modsat fald opgøres skaden til dagsværdi").
9.3.2 Forskellen mellem erstatning til nyværdi*) og erstatning til dagsværdi*) kan først udbetales, når de skaderamte genstande er istandsat eller genanskaffet, eller når istandsættelse eller genanskaffelse er bestilt.
9.4 Ekstraordinære udgifter m.v.
9.4.1 Ekstraordinære udgifter er udgifter til over-, nat- eller helligdagsarbejde samt luft- og ekspresfragt i forbindelse med en skade. Disse udgifter dækkes kun, når det er nævnt i policen.
9.4.2 Transport af udstyr, dele til udstyr og reparationsgrej samt gennembrydning eller afstivning af mure og gulve, rydning og reparation af veje og lignende erstattes efter normale takster, med 20% af det skaderamtes nyværdi, dog maksimalt DKK 500.000
9.4.3 Hvis reservedele ikke kan fremskaffes - eller kun fremskaffes på uforholdsmæssig bekostelig måde - ydes erstatning i forhold til, hvad det normalt ville have kostet at udbedre skaden.
9.4.4 Udgifter til foreløbig reparation for imødegåelse af driftstab er kun omfattet af forsikringen efter aftale med HDI Denmark Forsikring.
9.5 Ændring efter skade
Anvendelse af andre materialekvaliteter end de oprindelige eller ændring af de forsikrede genstandes konstruktion i forbindelse med reparation må kun ske efter aftale med HDI Denmark Forsikring.
9.6 Underforsikring*)
Hvis forsikringsværdien*) - fastsat efter nyværdien*) - overstiger forsikringssummen, bliver skaden kun erstattet forholdsmæssigt.
9.6.1 Hvis forsikringen omfatter mere end en position (anlæg*)/udstyr eller gruppe af anIæg*)/udstyr), beregnes underforsikring*) særskilt for hver position.
9.7 Forsikringssum efter skade
Efter en skade forbliver policens forsikringssummer uforandrede. Se dog Fællesbetingelser punkt 7.2.2.
10. S E L V R I S I K O
Selvrisiko for maskinkaskoforsikringen fremgår af policen. Se også Fællesbetingelser punkt 10.
11. G E N E R E L L E B E T I N G E L S E R
11.1 Det er en betingelse for dækning,
11.1.1 at backup-kopiering*) af data sker i intervaller af maksimalt 5 arbejdsdøgns varighed, og at backup-kopier opbevares i et aflåst godkendt dataskab*) i anden selvstændig aflåst sektion end selve EDB-udstyret eller på separat adresse
11.1.2 at de forsikrede genstande holdes i god og driftssikker stand
11.1.3 at fejl og mangler, som man bliver opmærksom på, straks bliver afhjulpet, og at reparationer og ændringer, som HDI Denmark Forsikring anser for nødvendige, bliver udført
11.1.4 at forskrifter, der gives af offentlige myndigheder, overholdes
11.1.5 at fabrikantens og/eller leverandørens anvisninger om de forsikrede genstandes betjening, brug, belastning og vedligeholdelse bliver overholdt.
12. M A S K I N D R I F T S T A B- O G M E R O M K O S T N I N G S F O R S I K R I N G
12.1 Maskindriftstabsforsikring
Hvis det er nævnt i policen, at maskindriftstab er medforsikret, dækker forsikringen driftstab som følge af en dækningsberettiget maskinkaskoskade. Forsikringen er beskrevet i all risks forsikringens punkter 4.3, 5.3 og 10.
12.1.1 Afhængighed:
Hvis maskindriftstabsforsikringen kun omfatter en del af virksomhedens maskiner, anlæg eller maskinelt udstyr, er det nævnt i policen, hvilke maskiner, anlæg eller maskinelt udstyr, der er omfattet, og med hvilken afhængighedsgrad.
Ved en maskines, et anlægs eller et maskinelt udstyrs afhængighedsgrad forstås det procentuelle forhold mellem den del af virksomhedens dækningsbidrag, der påvirkes ved skade på den pågældende maskine og anlæg eller det maskinelle udstyr og virksomhedens samlede dækningsbidrag (forsikringsinteresse).
12.1.2 Lønudgifter:
Hvis det er nævnt i policen, at direkte Iønudgifter er medforsikret, dækker forsikringen som følge af en dækningsberettiget maskinkaskoskade. Forsikringen er beskrevet i all risks forsikringens punkter 4.4 og 10.
12.2 Maskin-meromkostningsforsikring
Hvis det er nævnt i policen, at maskin-meromkostninger er medforsikret, dækker forsikringen de dokumenterede meromkostninger som følge af en dækningsberettiget maskinkaskoskade. Forsikringen er beskrevet i all risks forsikringens betingelser for meromkostningsforsikring.
12.2.1 Forsikringen dækker ikke omkostninger og udgifter, som er eller kunne være dækket under databærer- forsikringen.
12.3 Forsikringsinteresse og forsikringssum
Forsikringsinteresse og forsikringssum for maskindriftstab og/eller meromkostninger fastsættes som beskrevet i all risks forsikringens betingelser for driftstabs- og meromkostningsforsikring.
12.3.1 Hvis forsikringsinteresse og forsikringssum for maskindriftstab og/eller meromkostninger er anderledes end all risks forsikringens, fremgår dette af policen.
12.4 Dækningsperiode
Dækningsperioden for maskindriftstabs- og/eller meromkostningsforsikringen kan være en anden end for driftstabsforsikringen.
Dækningsperioden er nævnt i policen for maskindriftstabs- og eller meromkostningsforsikringen. Den begynder ved karenstidens*) udløb.
12.5 Karenstid*)
Hvis forsikringen er etableret med en karenstid*), er den nævnt i policen. Karenstiden*) begynder på det tidspunkt, hvor en dækningsberettiget skadebegivenhed konstateres.
13. D A T A B Æ R E R F O R S I K R I N G
13.1 Forsikringens omfang
Hvis det er nævnt i policen, at databærer er medforsikret, dækker forsikringen de dokumenterede omkostninger og udgifter til rekonstruktion af data, på elektroniske databærende medier, som er gået tabt eller er blevet uanvendelige.
13.1.1 Det er en betingelse for dækning, at tabene er sket i forbindelse med en dækningsberettiget kaskoskade på det forsikrede anlæg eller udstyr.
13.2 Forsikringsbetingelser
De generelle forsikringsbetingelser for kaskoforsikringen er tillige gældende for databærerforsikringen i det omfang, de efter deres natur kan finde anvendelse.
13.3 Forsikringssum
Forsikringssummen, som er en førsterisikosum, fremgår af policen.
13.4 Selvrisiko
En eventuel selvrisiko for databærerforsikringen fremgår af policen. Se også Fællesbetingelser, punkt 10.
13.5 Backup
Det er en betingelse for dækning, at backup-kopiering*) af data sker i intervaller af maksimalt 5 arbejds- døgns varighed, og at backup-kopier opbevares i et aflåst godkendt dataskab*) i anden selvstændig aflåst sektion end selve EDB-udstyret eller på separat adresse.
13.6 Erstatningsberegning
Sikrede kan ikke opnå mere i erstatning, end hvad der kræves til dækning af de faktisk afholdte omkostninger og udgifter.
13.6.1 Hvis omkostninger spares i stilstandsperioden, nedsættes erstatningen tilsvarende.
13.6.2 Erstatning beregnes på grundlag af de omkostninger har haft, jævnfør punkt 13.1.
13.6.3 Den forsikringssum, der er nævnt i policen, er det maksimale beløb, som kan ydes i erstatning.
13.6.4 Underforsikring*) kan ikke gøres gældende.
--oo0oo--
FÆLLESBETINGELSER
I tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler.
1 H V I S D E R S K E R E N S K A D E
1.1 Afværgelse af skade
Når der er sket en skade, er det den sikredes pligt at forsøge at afværge eller begrænse tabet. HDI Denmark har ret til at foretage skadebegrænsende foranstaltninger.
1.2 Udbedring af skade
Udbedring af skade, nedrivning eller fjernelse af beskadigede genstande må ikke finde sted, før HDI Denmark Forsikring har givet accept.
1.3 Anmeldelse af skade
Enhver skade skal straks anmeldes til HDI Denmark Forsikring, således at HDI Denmark Forsikring hurtigt kan bistå med råd og vejledning.
1.4 Anmeldelse til politi
Det er en betingelse for dækningen, at skader som følge af indbrudstyveri*), ran*), røveri*), hærværk*) og graffiti straks anmeldes til politiet.
1.5 Anmeldelse af skade
Skader skal anmeldes til HDI Denmark Forsikring på telefon nummer (x00) 00 00 00 00 HDI Denmark Forsikring vil herefter sørge for fremsendelse af skadeanmeldelse.
En skadeanmeldelse skal i alle tilfælde indeholde så fyldestgørende oplysninger som muligt.
1.6 Anden tilsvarende forsikring
1.6.1 I skadetilfælde skal sikrede straks give HDI Denmark Forsikring besked, hvis der er tegnet anden forsikring mod samme risiko.
1.6.2 Har den anden forsikring taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis der er tegnet anden forsikring, gælder samme forbehold for denne forsikring. Forsikringerne dækker så skaderne forholdsmæssigt.
1.6.3 Hvis der er tegnet en speciel forsikring mod en risiko, der i øvrigt er omfattet af denne forsikring, dækker den specielle forsikring. I så fald bortfalder dækningen for risikoen på denne forsikring.
2. S K A D E R D E R A L D R I G E R D Æ K K E T
2.1 Indretning, oplag og håndtering
Skader er aldrig dækket, hvis den til enhver tid gældende lovgivning samt tekniske forskrifter vedrørende brandfarlig virksomhed og lignende er overtrådt, og dette kan lægges sikrede eller nogen, der modtager instruks fra sikrede, til last.
3. T V I S T E R
3.1 Tvister
3.1.1 Kan forsikringstager ikke blive enig med HDI Denmark Forsikring om erstatningens størrelse, fastsættes den endeligt ved voldgift.
Til denne voldgift vælger forsikringstager og HDI Denmark Forsikring hver en vurderingsmand.
3.1.2 Vurderingsmændene vælger en opmand inden sagen begynder. Kan vurderingsmændene ikke blive enige om en opmand, udnævnes denne af præsidenten for Sø- og Handelsretten.
3.1.3 Vurderingsmændene foretager opgørelsen i nøje overensstemmelse med policens bestemmelser og afgiver en skriftlig redegørelse for beregning af tabet.
3.1.4 Opmanden deltager kun i afgørelsen, hvis vurderingsmændene ikke kan blive enige. Opmanden fastsætter herefter en erstatning, der ligger inden for de to vurderingsmænds forslag.
3.1.5 Hver af parterne betaler den af ham valgte vurderingsmand, mens udgifterne til opmand deles lige mellem parterne.
4. B E T A L I N G A F P R Æ M I E
4.1 Opkrævning
HDI Denmark Forsikring opkræver præmien ved at sende en anmodning om betaling til den betalingsadresse, som forsikringstageren har opgivet.
4.2 Præmiens betaling
Den første præmie forfalder til betaling, når forsikringen træder i kraft. Senere præmier forfalder til betaling på forsikringens forfaldsdage. Eventuelle afgifter til staten opkræves sammen med præmien.
4.3 Betalingsfrist
Præmien skal betales senest den dato, der står på anmodningen om betaling.
4.4 Påmindelse
Betales præmien ikke rettidigt, sender HDI Denmark Forsikring en påmindelse om betaling med oplysning om retsvirkningerne af for sen betaling.
4.5 Manglende betaling
Hvis præmien ikke er betalt inden 14 dage efter den dato, der er nævnt på påmindelsen, ophører forsikringens dækning.
4.5.1 For bygningsbrand gælder følgende:
HDI Denmark Forsikring kan ikke ophæve bygningsbranddækningen på grund af manglende præmiebetaling, men har panteret og kan foretage udIæg for brandpræmien med renter og andre omkostninger.
5. I N D E K S R E G U L E R I N G
5.1 Bygninger
Forsikringen reguleres hvert år på baggrund af det forrige års offentliggjorte byggeomkostningsindeks for boliger. Indeks pr. 1. juli 2013 = 131,2.
5.1.1 Regulering af forsikringssummer foretages fra den efterfølgende 01. januar og regulering af præmie sker pr. hovedforfald.
Forsikringssummer samt præmie ændres med den procent, som indekset er steget/faldet i forhold til det indeks, der er gældende ved forsikringens ikrafttrædelsesdato.
5.1.2 Hvis udgivelsen af anvendte indeks ophører, har HDI Denmark Forsikring ret til at fortsætte indeksreguleringen på grundlag af et andet indeks, der offentliggøres af Danmarks Statistik.
6. F L Y T N I N G O G R I S I K O F O R A N D R I N G
6.1 Ændring
Forsikringstager/sikrede skal straks underrette HDI Denmark Forsikring:
• hvis oplysningerne i policen er i uoverensstemmelse med de faktiske forhold eller i øvrigt er forkerte
• når det forsikrede flyttes til et andet sted end det, der er nævnt i policen
• når der med forsikringstagers vidende sker sådanne ændringer i risikoforholdene, at faren derved forøges
• når der tegnes sideløbende forsikring andetsteds
• når det forsikrede skifter ejer.
HDI Denmark Forsikring træffer herefter bestemmelse om, hvorvidt og på hvilke betingelser forsikringen kan fortsætte.
6.2 Ny-, til- og ombygning
Forsikringstager/sikrede skal straks underrette HDI Denmark Forsikring:
• hvis risikoforholdene på forsikringsstedet ændres, for eksempel hvis tagbeklædningen ændres eller bygningernes anvendelse forandres
• hvis der foretages ny-, til- og ombygning med samlet kontraktsum over DKK 5.000.000, herunder efter- isolering og brandsikring samt forandring af bygningernes anvendelse eller konstruktion, indeks- reguleret efter punkt 5.
• hvis der sker ændring af de benyttede energikilder
• hvis ejendommen helt eller delvis rømmes eller er forladt
• hvis ombygningsarbejder sættes i gang.
Disse forhold kan indvirke på præmie eller selvrisiko*) i op- og nedadgående retning, og undlader sikrede at give meddelelse, kan det medføre, at retten til erstatning bortfalder helt eller delvis i medfør af Forsikrings- aftalelovens regler.
6.3 Særlige vilkår for risikoforandring ved bygningsbrandforsikring
For bygningsbrandforsikringen gælder punkt 6.1 og 6.2 i de tilfælde, hvor HDI Denmark Forsikring ikke har pligt til at overtage risikoen. I forhold til de rettighedshavere, der er omfattet af Iovbestemte vilkår vedrørende bygningsbrandforsikring, gælder bestemmelserne efter 14 dages forudgående varsel.
7. F O R S I K R I N G S S U M
7.1 Generelt
Forsikringssummerne for de enkelte standarddækninger er nævnt i betingelserne. Hvis der for en dækning er tegnet en højere forsikringssum, fremgår det af policen.
7.2 Forsikringssummer efter skade
7.2.1 Efter en skade forbliver policens forsikringssummer uforandrede.
7.2.2 Hvis erstatningsbeløbet overstiger 10% af forsikringssummen for den skaderamte forsikring, skal forsikringstageren dog betale en tillægspræmie, udregnet af erstatningsbeløbet fra skadedagen til forsikringsårets udløb. Ellers vil forsikringssummen blive nedsat.
8. H V O R D A N F O R N Y E S O G O P S I G E S F O R S I K R I N G E N ?
8.1 Opsigelse med 1 måneds varsel
8.1.1 Forsikringen kan af hver af parterne opsiges med 1 måneds skriftligt varsel til policens hovedforfaldsdato.
8.1.2 Er der ydet præmienedsættelse for flerårig tegning, kan forsikringstageren dog tidligst opsige forsikringen til ophør ved tegningsperiodens udløb.
8.1.3 Opsiges forsikringen ikke, fornyes den for en ny, tilsvarende periode.
8.2 Opsigelse efter skade
8.2.1 For alle dækninger bortset fra bygningsbranddækningen gælder følgende:
• parterne kan opsige forsikringen med 14 dages varsel efter en anmeldt skade
• opsigelsen skal sendes skriftligt inden 14 dage efter, at skaden er blevet udbetalt eller afslået.
8.2.2 For Bygningsbrandforsikringen gælder særlige bestemmelser, se punkt 8.4.
8.3 Ændring af præmie eller betingelser
8.3.1 Hvis HDI Denmark Forsikrings forsikringsbetingelser eller præmietarif ændres, kan HDI Denmark Forsikring fra næste hovedforfaldsdato for en løbende forsikring gennemføre tilsvarende ændringer. Kan forsikrings-tageren ikke godkende ændringerne, skal HDI Denmark Forsikring have skriftlig meddelelse herom inden 14 dage efter, at forsikringstageren har modtaget meddelelsen om ændringen. Forsikringen ophører så ved udgangen af det løbende forsikringsår.
8.3.2 Indeksregulering betragtes ikke som ændring af forsikringsvilkårene.
8.4 Bygningsbrandforsikringens særlige bestemmelser
8.4.1 HDI Denmark Forsikring kan kun acceptere opsigelse af bygningsbrandforsikringen med samtykke af de tinglyste rettighedshavere, medmindre ejendommen uden forringelse af disses retsstilling forsikres i et andet selskab, som har ret til at tegne bygningsbrandforsikring.
8.4.2 HDI Denmark Forsikring kan ophæve forsikringen med øjeblikkelig virkning, hvis bygningerne er forladt eller ikke er forsvarligt indrettet mod brandfare. Hvis HDI Denmark Forsikring i forbindelse med en risikoforandring ikke er forpligtet til at fortsætte forsikringen, ophører HDI Denmark Forsikrings ansvar med øjeblikkelig virkning fra risikoforandringens indtræden. De tinglyste rettighedshavere skal dog have 14 dages varsel om risikoforandring, se punkt 6.3.
8.4.3 Hvis HDI Denmark Forsikrings forsikringsbetingelser eller præmietarif ændres, kan HDI Denmark Forsikring fra næste hovedforfaldsdato for en løbende forsikring gennemføre tilsvarende ændringer. Kan forsikrings-tageren ikke godkende ændringerne, kan han opsige forsikringen senest 1 måned før ikrafttrædelses-datoen for ændringerne.
8.4.4 Ændring af forsikringsbetingelserne for bygningsbrandforsikringen skal ske i overensstemmelse med de minimumskrav for bygningsbrandforsikringer, der er fastsat af Finanstilsynet.
9. B E S I G T E L S E A F R I S I K O F O R H O L D E N E
HDI Denmark Forsikring er til enhver tid berettiget til at besigtige det forsikrede for at vurdere risiko- forholdene.
10. S E L V R I S I K O
10.1 Selvrisiko*)
10.1.1 Den selvrisiko*), der er nævnt i policen, trækkes fra erstatningen.
10.1.2 Alle tab, skader eller omkostninger, der forårsages af en forsikringsbegivenhed, skal afregnes som en skade, selv om de udløser erstatning fra flere dækninger.
10.1.3 Selvrisikoen*) trækkes fra den samlede erstatning, som om der er tale om en forsikringsbegivenhed, selv om begivenheden medfører skader på flere forsikringssteder.
10.1.4 Hvis to eller flere selvrisikobeløb kan komme på tale ved en enkelt forsikringsbegivenhed, skal det højeste beløb trækkes fra i den samlede erstatning.
10.1.5 Selvrisikobestemmelsen vil ikke blive gjort gældende over for panthaver.
11. D E F I N I T I O N E R
11.1 AIA-anlæg
AIA-anlæg er et elektrisk overvågningsanlæg, der automatisk registrerer og alarmerer, når gennem- brydning, oplukning eller bevægelser i de overvågede lokaler finder sted.
11.2 AIA-centralen
AIA-centralen er den på stedet opsatte styreenhed.
11.3 AIA-kataloget
AIA-kataloget findes på Forsikring & Pensions hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
11.4 Alarmoverførsel
Alarmoverførsel er signaloverføring via telefonnettet til kontrolcentral.
11.5 Alarmoverførsel (overvåget)
Overvåget alarmoverførsel er signaloverføring via overvåget telefonnet til kontrolcentral.
11.6 Alarmoverførsel med identifikation
Alarmoverførsel med identifikation er signaloverføring via overvåget telefonnet til kontrolcentral.
11.7 Anlæg
Ved anlæg forstås enhver maskine, produkt og enhver anden fysisk genstand eller gruppe af genstande, uanset om de har karakter af fast ejendom eller løsøre, herunder - men ikke begrænset til - EDB-hardware,
-software eller integreret elektronik (herunder mikroprocessorer og chips).
11.8 Backup
En komplet og funktionsdygtig kopi (dublet) af alle de af virksomhedens data, der ikke er standardprogram- mer. Det vil sige, at en backup-kopi også omfatter styresystemets opsætning, specielle tilretninger og skræddersyet software.
Ved funktionsdygtig forstås, at alle data skal kunne læses af udstyr, der svarer til det, kopien blev udført med.
11.9 Brand
En løssluppen, flammedannende ild, der ved egen kraft kan brede sig.
11.10 BLÅ-klasse
BLA klasse er en af Forsikring & Pension registreret*) sikringsenhed*), der udviser så stor modstand mod indbrudsforsøg, at den kan antages at have en standsende effekt ved gennembrydnings-/oplukningsforsøg.
11.11 CTS-anlæg
Ved CTS-anlæg forstås anlæg til Central Tilstandskontrol og Styring.
11.12 Dagsværdi - løsøre
Ved dagsværdi forstås genanskaffelsesprisen umiddelbart før skaden med rimelige fradrag for alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
11.13 Datoforekomst
Ved datoforekomst forstås enhver tidsangivelse, der baserer sig på et kalendersystem, når tidsangivelsen fungerer som oplysning, kode, signal eller på en hvilken som helst anden måde i et anlæg, system eller kombination heraf.
11.14 Eksplosion
En momentant forløbende kemisk proces, ved hvilken der udvikles stærk varme og indtræffer en voldsom rumfangsforøgelse af reagerende stoffer.
11.15 Elektronisk overvågning
Elektronisk overvågning er et AIA-anlæg*) der består af centralskab, strømforsyning, detektorer samt alarmgiver. Som Forsikring & Pension godkendt anlæg betragtes kun anlæg installeret af Forsikring & Pension-registreret") installatører.
11.16 Forbikobling
Forbikobling er en nøgle-/kodekontakt, der giver mulighed for at frakoble alarmen i adgangsvejen (i et kortere tidsrum) frem til selve frakobling af alarmen.
11.17 Forsikring & Pension-registreret
Forsikring & Pension-registreret er enheder testet/godkendt af Forsikring & Pension. Da der løbende testes og godkendes, henvises til Forsikring & Pensions hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
11.18 Forsikring & Pension-registreret installatør
Installatørerne findes på hjemmesiden xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
11.19 Forsikring & Pensions Sikringskatalog
Sikringskataloget findes på hjemmesiden xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
11.20 Forsikringsværdi - løsøre
Den værdi, de forsikrede genstande fastsættes til. Forsikringsværdien kan opgøres som nyværdi*) eller dagsværdi").
11.21 Førsterisiko-forsikring
Ved førsterisiko-forsikring forstås, at der i skadetilfæIde vil blive ydet erstatning fuldt ud til det forsikrede beløb uden hensyn til, om de forsikrede genstandes totalværdi i skadens øjeblik overstiger forsikrings- summen.
11.22 Godkendt dataskab
Et godkendt dataskab er testet efter EU standard VDMA-24991 60 dis.
11.23 Godkendt værdiopbevaringsenhed
En godkendt værdiopbevaringsenhed er enten:
• testet efter EN-1143-1, INSTA 610 samt Nordisk Standard DS 2121, NS5089, SFS 3529, SS 3000 samt SIS 837501
• testet efter Forsikring & Pension-standardtyvmetode 211.04, hovedgruppe 2 i RØD klasse*)
• eller godkendt of HDI Denmarks sikringskonsulent.
11.24 GRØN klasse
GRØN klasse er en Forsikring & Pension-registreret sikringsenhed*), der udviser så stor modstand mod indbrudsforsøg, at den kan antages at være hindrende ved gennembrydnings-/oplukningsforsøg.
11.25 GUL klasse
GUL klasse er en Forsikring & Pension-registreret*) sikringsenhed*), der udviser en vis modstand mod indbrudsforsøg, og derfor kan antages at have en hæmmende effekt ved gennembrydnings-/opluknings- forsøg.
11.26 Hjælpeanlæg
Ved hjæIpeanlæg forstås ekstraanlæg, som kan eller skal installeres i eller i forbindelse med det forsikrede anlæg eller udstyr af hensyn til dets sikkerhed eller drift: For eksempel køleanlæg, nødstrømsforsyning, UPS-anlæg*), overspændingsbeskyttelse, fugt-alarm m.v.
11.27 Hærværk
Ved hærværksskader forstås forsætlige og ondsindede handlinger, der medfører en direkte fysisk beskadigelse.
11.28 Indbrudstyveri
Indbrudstyveri foreligger, når tyven enten
• ved synlig vold mod lukke (dør, vindue, lem, port eller lignende) eller bevisligt ved dirke, falske eller tillistede nøgler har skaffet sig adgang til bygning, lokaler, værelser, lofts- eller kælderrum, eller
• er kommet ind gennem andre åbninger), der ikke er beregnet til indgang, eller
• stjæler ting gennem åbninger*), som tyven umiddelbart forinden har frembragt, f.eks. ved at knuse vinduesruder.
11.29 Karenstid
I driftstabsforsikringen er karenstiden en form for selvrisiko, der er aftalt som et antal timer eller døgn i stedet for et beløb. Karenstiden begynder, når skaden konstateres, og forsikringen dækker ikke tab ved driftsforstyrrelser inden for denne tid.
11.30 Kontrolcentral - godkendt
Kontrolcentral er en af Rigspolitichefen godkendt modtagercentral for alarmsignaler. Findes på hjemmesiden xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
11.31 Kortslutning
En utilsigtet forbindelse mellem strømførende dele, mellem elektriske ledninger eller mellem en strøm- forende del og stel/jord, der udløser en strøm, der er væsentlig større end den normale driftsstrøm.
11.32 Lynnedslag
Der er tale om lynnedslag, når lynet slår direkte ned i det forsikrede eller i de bygninger, hvor de forsikrede genstande befinder sig.
11.33 Mangelfuld vedligeholdelse
De forsikrede genstande skal til stadighed vedligeholdes. For eksempel skal en ejendom med visse mellemrum behandles med træbeskyttende midler og maling, taget understryges, ventiler og afløb renses. Rådne, rustne, tærede, slidte og defekte dele skal udskiftes.
11.34 Maskinhavari
Ved maskinhavari forstås skader, der opstår i og er begrænset til maskiners mekaniske eller elektriske dele, f.eks. motor, gearkasse, styring med videre.
11.35 Montage/demontage
Ved montage/demontage forstås en arbejdsproces, hvori indgår samling, adskillelse eller fastmontering af maskinelt udstyr med anvendelse af værktøj eller maskiner.
11.36 Nyværdi - løsøre
Ved nyværdi forstås den til enhver tid gældende genanskaffelsespris inkl. fragt, montage, told og andre afgifter umiddelbart før en skade, uden fradrag for alder og brug, men med rimelige fradrag for nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
11.37 Pengerepræsentativer
Ved pengerepræsentativer forstås ubenyttede frimærker, stempelmærker, u-crossede og underskrevne checks, købekortsnotaer, mønt-, klippe-, tele- og taletidskort, umøntet ædelt metal og andet, der umiddel- bart kan veksles til eller benyttes som rede penge.
11.38 Ran
Ran er tyveri fra sikrede eller dennes personale, som er sket åbenlyst og uden anvendelse af vold, og bemærket af den bestjålne eller af andre tilstedeværende i gerningsøjeblikket. Det er en forudsætning for erstatning, at der gøres anskrig øjeblikkeligt efter ranet.
11.39 RØD klasse
RØD klasse er en Forsikring & Pension-registreret sikringsenhed*), der udviser så stor modstand mod indbrudsforsøg, at den kan antages at være sikker ved gennembrydnings-/oplukningsforsøg.
11.40 Røveri
Ved røveri forstås fratagelse eller aftvingelse af løsøre, værdigenstande, penge eller pengerepræsentativer ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold.
11.41 Sikringsenheder
Sikringsenheder er enheder (glas, gitre, døre, vinduer og sikringsskabe), der er testet og godkendt/ registreret af Forsikring & Pension.
11.42 Selvrisiko
Selvrisikoen er et beløb eller en procentsats af skaden, der er aftalt på forhånd, og som sikrede selv bærer risikoen for. Sikrede er altså "selvforsikrer" for denne del af skaden.
11.43 Simpelt tyveri
Simpelt tyveri er et tyveri, der ikke kan karakteriseres som indbrudstyveri*), ran*) eller røveri*).
11.44 SRO-anlæg
Ved SRO-anlæg forstås anlæg til styring, regulering og overvågning.
11.45 Standardprogram
Standardprogram er en fællesbetegnelse for masseproducerede programmer og operativsystemer til brug for afvikling af data ved hjælp af en række foruddefinerede funktioner.
11.46 Storm
11.47 Svage bygningsdele
Svage bygningsdele er gipsvægge, trækonstruktioner, glasvægge og lignende.
11.48 System
Ved system forstås enhver information, instruktion eller samling heraf og ethvert medium for informationer og instruktioner, uanset om det er på edb, papir eller i form af stråler, bølger, fysiske påvirkninger, kemiske processer eller andet af materiel eller immateriel karakter.
11.49 Særligt løsøre
Særligt løsøre er anført i varegruppe 6. Fortolkning af særligt løsøre kan søges på Forsikring & Pensions hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
11.50 Tyvetækkelige varer
Tyvetækkelige varer er anført i varegruppe 1 - 5. Fortolkning af tyvetækkelige varer kan søges på Forsikring & Pensions hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
11.51 Udstyrsklasse 2 og 3
Udstyrsklasse 2 og 3 er udstyr klassificeret i Danmark eller efter fæIles-europæiske standarder for alarm- udstyr. Sikringsniveauet angiver, hvilken udstyrsklasse der skal anvendes. Udstyret kan søges på Forsikring & Pensions hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
11.52 Underforsikring/forholdsmæssig erstatning
Hvis værdien af de forsikrede genstande overstiger forsikringssummen for de samme genstande, foreligger der underforsikring. Underforsikring medfører, at en skade kun vil blive erstattet forholdsmæssigt.
11.53 UPS-anlæg
Nødstrømsforsyning, hvis formål er at opretholde spændingen i tilfælde af udfald af den normale elforsyning.
11.54 Vagt
Ved vagt forstås en af Rigspolitichefen registreret*) vagt, der har gennemgået den lovpligtige uddannelse.
11.55 Verificeret AIA-anlæg
Ved verificeret AIA-anlæg forstås et anlæg, der overfører alarm til kontrolcentral fra mindst 2 grupper.
11.56 Voldsomt skybrud
Ved voldsomt skybrud forstås usædvanligt store vandmængder, der falder med en intensitet på mindst 1 mm i minuttet, 15 mm på 30 minutter eller mindst 30 mm på 24 timer, og når vandmængden er så stor, at den ikke kan få normalt afløb gennem i øvrigt ikke-tilstoppede afløb.
11.57 Voldsomt tøbrud
Ved voldsomt tøbrud forstås store mængder smeltevand, der er fremkommet som følge af temperatur- ændringer på adskillige grader over frysepunktet ved brat omslag i vejret og når smeltevandsmængden er så stor, at den ikke kan få normalt afløb gennem i øvrigt ikke-tilstoppede afløb.
11.58 Åbninger
Åbning er et hul, der overstiger 0,1 m2 og begge sider i åbningen er mere end 12 cm.
--oo0oo--