Contract
1. Erhvervskortets anvendelse
1.1. Bauhaus Proff Service erhvervskort udstedes udelukkende til erhvervskunder, hvilket gælder alle momsregistrerede og offentlige virksomheder. Kortet må alene bruges til indkøb til erhvervsmæssig brug.
1.2. Kortet fungerer som udgangspunkt som en kontantkonto hvortil der kan ansøges om kredit.
1.3. Kortet kan benyttes i alle Bauhaus varehuse i Danmark, samt køb på Bauhaus webshop.
1.4. Kortet må alene bruges af kortindehaver. Kortindehaver kan ansøge om flere kort på samme konto.
1.5 For at sikre mod misbrug accepterer vi kun det fysiske kort, som skal fremvises ved registrering/betaling på kontoen. Foto af kortet og diverse app tjenester accepteres ikke.
2. Vilkår for brug af Erhvervskortet
2.1. Kortet er personligt og skal opbevares på betryggende vis.
2.2. Det er kortindehavers ansvar at give Bauhaus besked, såfremt kortet er bortkommet og/eller der er mistanke om misbrug.
2.3. Kontoindehaver har ansvaret for alle udstedte kort til kontoen og dermed også erstatningsansvar ved misbrug.
2.4. Det er kontoindehavers pligt altid at oplyse ændringer i virksomhedsdata, herunder CVR-nr og offentlig branchekode.
2.5. Bauhaus kan til enhver tid spærre kort og konto, såfremt aftalen misligholdes og/eller der fremkommer oplysninger om kontoindehaver, der ved en nyoprettelse, ville få ansøgningen afvist.
2.6. Kontoindehaver kan til enhver tid opsige aftalen og afvikle evt. saldo i henhold til gældende betingelser.
2.7. Betingelser for at opnå rabat kan ses under
pkt. 8.1. Information om andre fordele kan indhentes i Bauhaus varehus eller på xxxxxxx.xx.
2.8. Betingelserne for Proff Service erhvervskort fornys automatisk hver 12. mdr. Bauhaus har til enhver tid ret til at ændre disse betingelser med 30 dages varsel.
2.9. Konto med kredit faktureres dagligt til gældende betalings- betingelser. Der faktureres via e-mail eller EAN.
Der faktureres pr. køb.
2.10. Indbetalinger fratrækkes udeståender i datorækkefølge.
2.11. Saldo, fakturaer og kontoudtog kan downloades fra xxx.xxxxxxx.xx eller xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
2.12. Reklamationer vedr. faktura og kontoudtog skal ske inden 8 dage efter modtagelsen.
2.13 Proff Service erhvervskort må aldrig bruges sammen med andre rabatgivende betalingsmidler, herunder klubkort, betalingskort, Mobilepay o.lign.
3. Omkostninger på Erhvervskortet
3.1. Oprettelse af Proff Service erhvervskort er gebyrfrit.
3.2. Ønskes faktura og kontoudtog fremsendt pr. alm. post, sker det mod et administrationsgebyr på 40,- + moms.
3.3. Misligholdes en betalingsaftale, pålægges gebyr og renter i henhold til gældende gebyr- og inkassobetingelser. Bauhaus kan til enhver tid ændre disse betingelser.
3.4. Bauhaus opkræver fragtudgifter for levering. Spørg Proff Service inden levering.
3.5. Ekstra omkostninger til dækning af emballage, hjemtagelsesgebyr, håndtering, fragt m.v. opkræves enten som kontant betaling eller debiteres kortindehavers konto med kredit.
4. Konto med kredit
4.1. Kreditansøgningen kan ske på baggrund af en fyldestgørende kontoansøgning med alle relevante firma- og kontaktoplysninger. Alle kreditansøgninger behandles individuelt.
4.2. Kreditstørrelsen fastsættes ud fra virksomhedens regnskab og andre registreringer. Kan der ikke fremvises regnskab, kan kredit tilbydes i forhold til bankgaranti. Offentlige virksomheder har intet kreditloft.
4.3. Bauhaus er berettiget til løbende at kontrollere alle oplysninger om kontoindehaver, bl.a. gennem bank, kreditfirmaer og andre tilgængelige registrer.
4.4. Bauhaus forbeholder sig ret til at afvise en ansøgning om kredit uden begrundelse.
4.5. Gældende betalingsbetingelser for Proff Service erhvervskonto med godkendt kredit, er lbn. mdr. + 30 dage.
5. Personlige oplysninger
5.1. Alle kontooplysninger opbevares indtil 5 år efter ophør af konto.
5.2. Overholdes betalingsaftalen ikke, videregives kontoindehaver og dennes oplysninger til kredit- og inkassofirma.
5.3. Bauhaus kan overdrage sine tilgodehavender og tilknyttede rettigheder overfor kontoindehaver til tredjemand.
5.4. Alle informationer omkring varekøb og brug af serviceydelser, bliver opbevaret til brug for opfølgende relationsbaseret kommuni- kation gennem nyhedsbreve og fremtidige medier.
5.5. Alle registrerede oplysninger videregives kun til brug for retshåndhævelse.
5.6. Der afgives ikke kontakt- eller kontooplysninger til tredjemand for brug til ekstern markedsføring eller lignende.
6. Lukning og genåbning af konto
6.1. Ønskes et kontokort spærret, kontaktes nærmeste Bauhaus varehus. Ønskes kontoen lukket, skal det ske skriftligt til Bauhaus debitorafdeling på xxxxxxx@xxxxxxx.xx.
6.2. Er en konto spærret på grund af manglende betaling, kan kontoen genåbnes når alle udeståender er betalt. Åbningen sker ved personlig kontakt til Xxxxxxx debitorafdeling.
6.3. Har konto været lukket helt, skal der fremsendes ny ansøgning med alle relevante informationer.
7. Pris- og produktgaranti
7.1. Alle erhvervskunder med konto i BAUHAUS er sikret vores lavprisgaranti med prismatch.
Prismatch
Vi matcher altid prisen på vores konkurrenters annoncerede priser og regulerer en evt. prisdifference mellem deres og vores pris. Du skal blot fremvise den aktuelle annonce, før du handler hos os. Hvis det drejer sig om skriftlige tilbud fra konkurrenter, gælder prismatch kun ved dokumentation i form af originalt tilbud og betingelser og kun såfremt det gælder alle varer i tilbuddet (det samlede tilbud).
Prisgaranti
Har du købt en vare hos os og inden for 7 dage efter dit køb finder et identisk produkt annonceret billigere hos konkurrenten, matcher vi prisen og udbetaler differencen. Du skal blot medbringe den aktuelle annonce samt bevis for dit køb, hvor det fremgår, at købs- datoen er under 7 dage gammel. Skriftlige og mundtlige tilbud fra konkurrenter er ikke gældende som dokumentation.
Betingelser
Prismatch og prisgaranti er kun gældende for lagerførte sortiments- varer. Gælder ikke for bestillingsvarer, direkte leverancer eller for konkurrenter der alene sælger gennem internet baserede forret- ninger. Ved prismatch og prisgaranti er det vores pris fratrukket alle rabatter m.v., der er gældende.
Alle udbetalinger sker som kreditering til kortindehavers konto. Kan ikke udbetales som kontanter.
7.2. Produktgarantier udstedt fra BAUHAUS og producenter er gæl- dende, så længe det fra producenternes side også er gældende som garanti rettet mod erhvervskunder og professionelt brug.
I tvivlsspørgsmål, kontakt Proff Service i byggevarehuset før køb.
8. Rabat og kreditering
8.1. Ved oprettelse af Proff Service konto tilknyttes der fast 10% rabat på kontoen. Rabatten træder i kraft når der herefter inden
for en 12 mdr.s periode er handlet for kr. 24.000,- + moms. Herefter bliver der tilbageført 10% rabat på kontoen, gældende for alle de produkter der i perioden er købt til normal pris og uden særlig/ ekstraordinær rabat. Rabatten gælder for alle varer – også avis tilbud. Såfremt der ikke løbende sker et køb på minimum
kr. 24.000,- + moms, pr. 12 mdr.s periode fra oprettelsesdatoen,
kan BAUHAUS til enhver tid ændre rabataftalen med 30 dages varsel.
8.2. Ved returnering af varer, krediteres kontoen. Der kan ikke udbetales kontanter. Ved kontantkøb kan der tilbageføres til det kreditkort der er betalt med. Ønskes udbetaling fra konto, kan der rettes henvendelse til Bauhaus debitorafdeling for bankoverførelse til egen bankkonto.
8.3. Ved alle former for varereturnering og reklamation på produkter, henvises til de gældende salgs- og handelsbetingelser for Proff Service erhvervskunder.
Der modregnes eller krediteres ikke på kontoindehavers konto, uden dette er godkendt af et Bauhaus varehus.
9. Ændringer i kontobetingelser
9.1. Bauhaus forbeholder sig ret til at ændre i de anførte kontobetingelser med 30 dages varsel.
9.2. Meddelelser om ændring fremsendes til kontoindehaver, til den af kunden oplyste kontakt e-mail. Såfremt kontoindehaver fortsat benytter kortet efterfølgende, anses ændringerne for godkendte.
9.3. Xxx ændringerne ikke accepteres, kan kontoindehaver opsige aftalen og indbetale evt. udeståender i henhold til pkt. 4.5.
10. Kontakt Bauhaus
10.1. Henvendelser vedrørende konto, kontoudtog/faktura og andre aftaleforhold, bedes i første omgang rettet til Proff Service i det lokale Bauhaus varehus.
Alternativt kan henvendelsen rettes til Bauhaus debitorafdeling på tlf. 00 00 00 00 eller e-mail til xxxxxxx@xxxxxxx.xx. Husk altid at have dit kundenummer klar.
11. Databeskyttelseserklæring
11.1. BAUHAUS overholder EU’s generelle forordning om databe- skyttelse (databeskyttelsesforordningen), som er gældende fra den
25. maj 2018 samt gældende dansk lovgivning.
Du kan til enhver tid læse og udskrive databeskyttelsesforordningen fra vores hjemmeside på xxx.xxxxxxx.xx
12. Betingelsernes ikrafttræden
12.1. Disse kontobetingelser er gældende fra og med 1. november 2016 og erstatter tidligere kontobetingelser fra 31. december 2015.
Revideret 15. november 2018 - JGA