Aftale mellem Voel Skole og skolechef Huno Jensen

Aftale mellem Voel Skole og xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx

1. Indhold

Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ikke direkte er afledt af bevillingsmålene.

Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget.

Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen.

2. Mission og Vision

Børne- og Ungeudvalget har følgende mission og vision:

Mission:

Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Vision:

Børne- og Ungeudvalget har et ønske om, at alle børn får en god start i tilværelsen med oplevelse af livskvalitet, og at alle børn og unge sikres gode muligheder i uddannelsesforløbet, så de er godt rustet til det senere voksenliv.

Bevillingens mål (De af bevillingens mål, som er relevante for den pågældende institution)

Overbygningsskoler

Fælles bevillingsmål for bevilling 41 Skoler og 67 Sociale overførsler
Mål	Handlinger	Succeskriterium
Flere unge vælger en erhvervsuddannelse	Skoleafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen vil gennem styrket samarbejde arbejde på at opnå målet ved at: • Udskolingen kvalificerer elevernes valg af ungdomsuddannelser	Mindst 25 xxx.xx kommunens afgangselever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025

igennem specialisering af udskolingens fagrække.

• Undervisningen i udskolingen bliver mere anvendelsesorienteret og erhvervsrettet, bl.a. ved at grundskolerne kan tilbyde eleverne et mere varieret og praktisk orienteret udskolingsforløb med forløb på lokale virksomheder.

• Styrke uddannelsesvejledning en om erhvervsuddannelsern e.

• Øge synliggørelsen af karriereveje inden for de erhvervsfaglige områder.

• Forankre den politisk vedtagne ”strategi for uddannelse til flere udsatte unge”, som bl.a. har fokus på at skabe gode overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse gennem tidlig og tværfaglig indsats for de mest udsatte unge.

• Xxxxxx fokus på et

anvende og følge op på sociale klausuler

Alle Skoler

Fælles bevillingsmål for bevilling 41 Skoler og 45 Børn og unge med særlige behov
Mål	Handlinger	Succeskriterium
Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater	På baggrund af de tilgængelige data iværksættes en analyse af	Andelen af elever som opnår mindst 02 i dansk og matematik ved Folkeskolens

hvilke tiltag der tværsektorielt allerede er iværksat for at understøtte opnåelse af målet og succeskriterier.
Næste skridt er at iværksætte en række tiltag, der forventes at understøtte opnåelsen af succeskriterierne. Foreløbige handlinger: Lærings camps Der udvikles et koncept, der afprøves på en udvalgt gruppe elever på mellemtrinnet Så de kan opnå gode faglige resultater og en øget lyst til læring.
Indsatser i hjemmet Gennem udvikling af det traditionelle institutions- /skole-hjemsamarbejde øge fokus på at skabe samspil i de indsatser der har betydning for barnets faglige udvikling. afgangsprøver øges i løbet af de næste fem år.
At forekomsten af ulovligt fravær mindskes i løbet af de næste fem år.
Andelen af unge der fastholdes (efter 15 mdr.) på ungdomsuddannelserne øges i løbet af de næste fem år.

Bevilling 41 Skolers egne mål
Mål	Handlinger	Succeskriterium
Forpligtende samarbejder Formålet med at skolerne forpligtes til at etablere samarbejder på hhv. ledelses-, medarbejder- og elevniveau er dels at understøtte det sammenhængende skolevæsen og dels at sikre en struktur, der skaber de bedst mulige betingelser for realiseringen af BUUs vision for udviklingen af kvaliteten af skolerne i Silkeborg kommune 2021	De skoler, der indgår i forpligtende skole- samarbejder, udarbejder hvert 4.år en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen udarbejdes af ledelses- og medarbejderrepræsentanter for hver af de skoler, der indgår i samarbejdet. Samarbejdsaftalen skal indeholde en beskrivelse af mål og de tiltag der iværksættes, samt angivelse af hvorledes effekten af de iværksatte tiltag løbende evalueres og dokumenteres. Skoleafdelingen har ansvaret for endelig udarbejdelse af	For samarbejde om udskoling gældende følgende overordnede succeskriterier: • 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse • Udskolingen skal understøtte de unges forsatte lyst til at lære • Udskolingen skal kvalificere elevernes valg af ungdomsuddannelser igennem specialisering af udskolingens fagrække • Undervisningen i udskolingen skal være anvendelsesorienteret og erhvervsrettet

	samarbejdsaftalerne og sikrer gennem læringssamtalerne løbende opfølgning på effekten af de iværksatte tiltag. Det er en forventning at skolebestyrelserne via deres arbejde med principper for skolens virksomhed inddrages i arbejdet med de forpligtende samarbejder.	For samarbejde om 0. - 6. årgang gælder følgende overordnede mål: • Andelen af svage læsere skal reduceres • Samarbejdet om overgang mellem børnehave og skole skal styrkes • Forskellen i piger og drenges præstationer skal reduceres
Mål	Handlinger	Succeskriterium
Videnscentre Med henblik på at det samlede skolevæsen lykkes med at opfylde de tre nationale mål fra skolereformen, skal videnscentrene understøtte skolerne i på tværs i skolevæsenet at opbygge den nødvendige viden og kapacitet gennem udvikling af netværk og videndeling.	Skoleafdelingens Pædagogiske afdeling - suppleres af Videnscentre, der placeres lokalt på fire folkeskoler. Videnscentrenes opgave er i samspil med Læringslaboratorier på hhv. Naturfagscenteret og FabLab, at understøtte udvikling af viden i det samlede skolevæsen ved at opsamle, producere og efterfølgende dele aktuel viden indenfor de fire faglige områder: • Aldersintegreret undervisning • Sproglig, social og kulturel integration • Børn med særlige vanskeligheder • 10. klasse, Eud10 og GFU Videnscentrene varetager indenfor hvert sit område praksisnær kompetenceudvikling af medarbejderne ved samtlige kommunale skoler. Videnscentrene forankres ledelsesmæssigt i Skoleafdelingen.	At vi i løbet af de næste 5 år på kommunalt niveau kan registrere en stigning i elevernes faglige progression gradvist år for år. • Særligt skal andelen i kategorien gode i hhv. dansk og matematik øges. At vi i løbet af de næste 5 år på kommunalt niveau kan registrere en stigning i andelen af elever der målt efter 15 måneder fastholdes i deres ungdomsuddannelse således vi opnår 95% målsætningen. At vi i løbet af de næste 5 år på kommunalt niveau kan registrere en stigning i andelen af børn og unge med dansk som andetsprog der får forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen.

3. Økonomi – budgetforudsætninger for institutionen

11.248.000 kr.

3.125.000 kr.

Voel Skole:

Voel Skoles Fritidsdel:

Driftsbudget for 2017

Se side 210-268 i Silkeborg Kommunes budget 2017 i detaljen på Silkeborg Kommunes hjemmeside, hvor budgetforudsætningerne for bevilling 41 er beskrevet.

4. Mål for Voel Skole for 2017

Her indsættes det /de mål, som skolen har aftalt med skolechefen til læringssamtalen foråret 2016. Skolens udviklingsplan for målet (SMTTE) beskrives i nedenstående skema.

Mål: Mål og delmål for ledelse og medarbejdere. Handlinger: Tiltag. Succeskriterier: Tegn og evaluering.

Mål - aftalenotat	Handlinger	Succeskriterier
Sammenhæng/status: Endelige mål: at kvalificere målstyret undervisning ved brug af data Gennem fagudvalg er nået til enighed om testmetoder: Hogréfe-test efterår og forår 1.kl.-6.kl. i dansk og matematik. - Årgangssamtaler om brugen af test i på de enkelte årgange omkring efterårsferien: Hvordan bruger vi testene aktivt ift. elevernes undervisning? - Ledelsen deltager i undervisningen i alle klasser i løbet af vinterhalvåret, for at give mulighed for sparring og refleksion. Begge klasser på hver årgang har parallelagt undervisning for mulighed for kollegialt sparring.	Tiltag: Et forventningspapir og masterplan for afvikling af samtaler osv. Præsenteres senest på fagudvalgsmøde slut oktober. Sparring ift. brugen af test i folkeskolen med Xxxxx Xxxxxxxxxx Tema på personalemøde om roller, forventninger og ansvar når vi er to voksne i klassen. - planlægning, udførelse, sparring, mm.	Tegn: I højere grad diskuterer didaktik og pædagogik i vores fælles samtaler i klasseteams, fagudvalg, lærermøder osv. Test er gennemført efter planen. Møder er afviklet efter planen. Sparring/besøg i klasser fra ledelsen er fuldført. Kollegasparring og fælles temaer til fagudvalgsmøder Evaluering: Leder: Teknisk vurdering af om Hogréfesystemet lever op til forventningerne. Medarbejder: Løbende evaluering ved teamsamtaler af om testene bliver brugt til undervisningsplanlægning, samt fælles evaluering til fagudvalgsmøder og på pædagogiske dage i slut marts.
- Efter forårstesten afholdes klassekonferencer hvor testen og den enkelte elevs progression siden

efterårstesten indgår i dagsordenen.

Mål:

På ledelsesniveau: at formalisere tests og på alle klassetrin, og opsamle data.

På medarbejderniveau: at data bliver integreret i undervisningsplanlægningen.

På elevniveau: eleven oplever at blive mødt på eget niveau

Ansvarlig: Xxxx Xxxxxxxx Yderligere info nedenfor:

Årgangssamtaler og klassekonferencer på Voel Skole

- årshjul for samarbejdet mellem klasseteams og ledelse omkring klasser og børn.

Hvorfor?

På Voel skole ønsker vi et tæt samarbejde mellem teams og ledelse omkring børnenes læring og trivsel.

• Samarbejdet skal sikre en systematiseret årlig opfølgning på særlige indsatser i forhold til det enkelte barn og klassen.

• Samarbejdet skal sikre rum for at samtale om didaktik og undervisning på både individ og klasseniveau mellem klasseteam og ledelse.

• Samarbejdet skal underbygge ministeriets- og kommunens krav om databaseret opfølgning på elevernes læring og trivsel.

Mål:

Børnene oplever at der er sammenhæng mellem test og undervisning, og at de derved bliver mødt på eget niveau i undervisningen.

Klasseteamet får bedre mulighed for ledelsessparring samt et formaliseret ”talerør” i forhold til specifikke problemstillinger og behov i klasserne.

Ledelsen opnår bedre kendskab til klasser og børn, samt de udfordringer og problemstillinger som klasseteamet arbejder med.

Ledelsen opnår bedre kendskab til elevernes læringsprogression.

Ledelse og medarbejdere får et fælles forum til diskussion af didaktik og læring i forhold til de enkelte klasser.

De aftalte test er med til at give forældrene et nuanceret billede af deres børns faglige udvikling til skole/hjemsamtaler og via elevplanen.

Hvordan:

Data om elevernes faglige progression bygger hovedsageligt på Hogréfe-test i dansk og matematik, samt de data som lærerne derudover akkumulerer i undervisningen via andre evalueringsformer.

Matematik: MAT-testen foretages første gang i anden halvdel af første klasse. Herefter foretages MAT-testen to gange årligt, med henblik på at kunne følge elevernes progression tæt.

Dansk: Ordlæseprøven foretages første gang i anden halvdel af første klasse. Herefter fortages ordlæseprøven to gange årligt, med henblik på at kunne følge elevernes progression tæt. Desuden foretages sætningslæseprøven i 3.kl-6.kl. I skoleåret 16/17 afprøver 3.kl. staveprøven og 6.kl afprøver tekstlæseprøven.

I efteråret afholdes årgangsteamsamtaler hvor klassens primærvoksne på en årgang mødes med ledelsen og diskuterer skoleårets arbejdsgang og opgaver – herunder hvordan efterårets testresultater indarbejdes i undervisningsplanlægningen.

I vinterhalvåret deltager ledelsen i minimum én lektion i hver klasse. Ledelsen giver feedback og sparring ud fra aftalte fokuspunkter fra årgangsteammødet.

I foråret afholdes opfølgende årgangssamtaler ligesom der afholdes klassekonferencer med deltagelse af klassens primærlærere, klassepædagog og ledelse. På konferencen diskuteres generelt trivsel for klassen og enkelte elever, samt faglig progression – her inddrages progressionen som kan ses i forårets tests.

Tidsplan:

Fagudvalgsmøder dansk d. 31/10-16 og matematik d.3/11-16:

• Evaluering af test – gennemførsel og brugbarhed.

• Præsentation og diskussion af forløbet/årshjul

• Præsentation af tidsplan for samtaler

• Evt.

Årgangsteamsamtaler (afholdes november og december – se tidsplan senere i dokumentet):

• Hvordan tilrettelægges undervisningen i klasserne i forhold til differentiering og niveaudeling?

• Nu er testen gennemført – hvordan vil I bruge resultatet i forhold til den kommende undervisning? Metoder, forløb, didaktik mm.

• Er der sammenhæng for eleverne på tværs af fag? Giver det mening at bruge elementer af samme didaktik?

Klassebesøg (foretages fra december til marts – tidspunkter til klassebesøg og feedbacksamtale aftales til årgangssamtalen):

• Observation af -og feedback på aftalte temaer fra årgangssamtalen.

• Hvis det ønskes, kan man også vælge et andet fokusområde, som man ønsker feedback på.

Fagudvalgsmøder dansk d. 25/01-17 og matematik d.23/01-17:

• Fælles temaer fra samtaler og undervisning.

• Evt. oplæg og eksempler på undervisningsforløb.

Opfølgende årgangssamtaler (afholdes fra uge 8- 24. april – tidplan senere i dokumentet)

• Opfølgning på 1.årgangssamtale samt klassebesøg.

Fagudvalgsmøder dansk d. 24/04-17 og matematik d.27/04-17:

• Evaluering af forløbet

• Aftale om temaer, fag og fokuspunkter til næste skoleår.

Klassekonferencer (se tidsplan senere i dokumentet):

• Gennemgang af klassens børn

o status på trivsel og særlige indsatser

o faglig progression – herunder testresultater

• Fokuspunkter frem til næste samtale i efteråret.

Tidsplan for samtaler og klassebesøg:

Årgangssamtaler (november og december):

Årgang	Dato og tid	Deltagere – ledelse og primærlærere
0.klasserne	Onsdag 9/11 kl13.30-15.00	IB, HR, LO, BM, JB, SR
1.klasserne	Mandag 7/11 kl12.00-13.30	IB, HR, KJ, XX, RC
2.klasserne	Mandag 7/11 kl13.30-15.00	IB, HR, LR, CL, SS
3.klasserne	Torsdag 17/11 kl13.45-15.15	IB, HR, AK, TJ, RL, MF, MO
4.klasserne	Mandag 21/11 kl13.30-15.00	IB, HR, MS, CH, CC, TV
5.klasserne	Torsdag 24/11 kl13.45-15.15	IB, HR, LA, EM, TJ, MF, MSS
6.klasserne	Torsdag 1/12 kl13.45-15.15	IB, HR, JE, TK, CC, CH, TV

Klassebesøg (december-marts) Tidspunkt aftales til årgangssamtalen:

Klasse	Xxxx og tid	Deltagere ledelse og lærer
0.a		BM
0.b		LO
1.a		KJ, (AJ)
1.b		AJ, (KJ)
2.a		CL, (LR)
2.b		LR, (CL)
3.a		AK, (TJ)
3.b		RL, (MF)
4.a		MS, MS
4.b		CH, (CC)
5.a		LA, (TJ)
5.b		EM, (MF)
6.ab		JE, TK, (CC), (CH)

Opfølgende årgangssamtaler (Februar - april):

Årgang	Dato og tid	Deltagere – ledelse og primærlærere
0.klasserne	Onsdag 1/3 kl13.30-15.00	IB, HR, LO, BM, JB, SR
1.klasserne	Mandag 20/2 kl12.00-13.30	IB, HR, KJ, XX, RC
2.klasserne	Mandag 20/2 kl13.30-15.00	IB, HR, LR, CL, SS
3.klasserne	Torsdag 23/2 kl13.45-15.15	IB, HR, AK, TJ, RL, MF, MO
4.klasserne	Mandag 27/2 kl13.30-15.00	IB, HR, MS, CH, CC, TV

5.klasserne	Mandag 6/3 kl14.15-15.45	IB, HR, LA, EM, TJ, MF, MSS
6.klasserne	Torsdag 9/3 kl13.45-15.15	IB, HR, JE, TK, CC, CH, TV

Klassekonference (inden sommerferien – datoer fastsættes efternytår):

Klasse	Xxxx og tid	Deltagere ledelse og lærer
0.a		BM, SR, XX +overtagende lærere
0.b		LO, SR, JB +overtagende lærere
1.a		KJ, XX, RC
1.b		AJ, KJ, RC
2.a		CL, LR, SS +overtagende lærere
2.b		LR, CL, SS +overtagende lærere
3.a		AK, TJ, MO, MSS
3.b		RL, MF, MO, MSS
4.a		MS, MS, TV
4.b		CH, CC, TV
5.a		LA, TJ, MSS
5.b		EM, MF, MSS
6.ab		JE, TK, CC, CH, TV

5. Rammerne for ledelsens arbejde

De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde.

Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder.

I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i ”Budget i overblik”.

Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar 2017.