Regler for debitorer i BS Plus
Regler for debitorer i BS Plus
GÆLDENDE FRA 15. JUNI 2023
Indholdsfortegnelse
5. Afvisning og tilbageførsel af betalinger 4
8. Ændringer af aftale, regler og bilag 5
9. Opsigelse/ophævelse af BS Plus 5
Side 1
1. Hvad er BS Plus?
BS Plus er en ekstra funktionalitet til Betalingsservice, hvorved en debitor selv kan strukturere modtagelsen af oplysninger om betalinger og derved opsætningen af debitors egen betalingsoversigt.
Debitor kan desuden indsende oplysninger om oprettede betalingsaftaler, afmelde betalingsaftaler, anmode om afvisning/tilbageførsel af betalinger samt bestille oversigter over betalingsaftaler. Debitor modtager data i leveranceformat.
For at kunne anvende BS Plus, skal man indgå en kreditoraftale i Betalingsservice. BS Plus kan tilvælges, når kreditoraftalen indgås eller på et senere tidspunkt.
Dette regelsæt gælder i tillæg til de “Generelle regler for debitorer i Betalingsservice”. For så vidt der måtte være uoverensstemmelser mellem dette regelsæt og de Generelle regler for debitorer i Betalingsservice, vil dette regelsæt have forrang.
2. Definitioner
2.1 Aftaleoversigt
En aftaleoversigt er en leverance, der indeholder alle debitors betalingsaftaler. Debitor kan bestille en aftaleoversigt hos Mastercard Payment Services.
2.2 Debitor i BS Plus
Debitor er den virksomhed i BS Plus som betaler til en kreditor.
2.3 Mastercard Payment Services
Mastercard Payment Services er selskabet, hvis fulde navn er Mastercard Payment Services Denmark A/S (CVR 40 69 58 69), som udbyder BS Plus.
2.4 Oplysningsliste
En oplysningsliste er en oversigt over data indberettet af debitoren ved indsendelse af dataleverancer til Mastercard Payment Services. Af oplysningslisten fremgår de data, der er godkendt ved nyoprettede eller ændrede betalingsaftaler samt data, som er blevet afvist på grund af fejl.
Side 2
3. Anvendelse af BS Plus
3.1 Forudsætning for BS Plus
Det er en forudsætning, at debitor i BS Plus har en kreditoraftale i Betalingsservice. Det er kun muligt at have én konto til betalinger pr. CVR-nummer.
3.2 Bliv debitor i BS Plus
Debitor kan vælge at blive debitor i BS Plus i forbindelse med indgåelse af en kreditoraftale i Betalingsservice eller på et senere tidspunkt. Der fremsendes en bekræftelse, når debitors anmodning om at anvende BS Plus er imødekommet.
3.3 Regler
Dette regelsæt gælder for anvendelsen af BS Plus og erstatter desuden afsnit 4, 6 og 7 samt pkt. 9.2 og 11.1 i de
“Generelle regler for debitorer i Betalingsservice”.
3.4 Betalingsaftalers virkning
Når debitor indgår en betalingsaftale med kreditor, giver debitor tilladelse til, at kreditor kan iværksætte overførsel af beløb mellem debitors og kreditors konto på den betalingsdag og med det beløb, som kreditor angiver. Betalingsaftalen bliver oprettet med samme CVR-nummer, som har indgået kreditoraftalen i Betalingsservice, og den konto, der er angivet som afregningskonto, vil blive tilknyttet betalingsaftalen.
3.5 Vejledning
Debitor skal overholde bestemmelserne i ”Vejledning til dataleverandører BS Plus”. I tilfælde af uoverensstemmelser gælder disse regler forud for vejledningen.
3.6 Indberetning af data til Mastercard Payment Services
Debitor i BS Plus indberetter data til Mastercard Payment Services ved indsendelse af dataleverancer i overensstemmelse med ”Vejledningen til dataleverandører BS Plus”. Debitor får adgang til en opdateret oplysningsliste, når Mastercard Payment Services har behandlet data fra debitor.
3.7 Samtykke
Ved anvendelse af BS Plus giver debitor samtykke til, at Mastercard Payment Services kan videregive information om, at debitor benytter BS Plus, til kreditor. Informationen vil kun blive givet til de kreditorer, som debitor har betalingsaftaler med. Videregivelsen sker med det formål, at kreditor kan optimere adviseringen af debitor og for at sætte debitor i stand til at strukturere sin advisering.
Side 3
4. Betalingsaftaler
4.1 Oprettelse af betalingsaftaler
Debitor kan udelukkende oprette betalingsaftaler via følgende kanaler / løsninger:
• Via debitor selv
• Via kreditor
• Via Mastercard Payment Services.
4.2 Debitors afmelding af en betalingsaftale
Debitor kan afmelde en betalingsaftale ved at indsende en afmelding til Mastercard Payment Services eller kreditor.
4.3 Oplysning om betalingsaftaler
Oprettede, ændrede og afmeldte betalingsaftaler vil fremgå af oplysningslisten og aftaleoversigten. Debitor bør kontrollere, om de angivne oplysninger er korrekte.
5. Afvisning og tilbageførsel af betalinger
5.1 Procedure for afvisning/tilbageførsel
Hvis debitor ønsker at afvise/tilbageføre en betaling, skal debitor indsende anmodning om afvisning/tilbageførsel til Mastercard Payment Services. Anmodningen skal være Mastercard Payment Services i hænde senest den 7. i betalingsmåneden.
6. Advisering i BS Plus
Med BS Plus kan debitor selv opbygge sin egen digitale betalingsoversigt. Debitor kan gruppere de adviserede betalinger ud fra en række kriterier, som debitor selv fastlægger.
Hvis debitor indgår, ændrer eller afmelder betalingsaftaler, vil dette ikke fremgå af den opbyggede digitale betalingsoversigt, men af oplysningslisten og aftaleoversigten.
7. Priser og betaling
7.1 Prisliste
Priserne fremgår af den gældende prisliste.
Der skal træffes særskilt aftale om prisen, hvis Mastercard Payment Services skal levere ydelser, som ikke fremgår af prislisten.
Side 4
7.2 Betaling
Mastercard Payment Services’ ydelser forfalder til betaling netto kontant. Betaling finder sted ved, at Mastercard Payment Services debiterer den konto, som debitor har valgt som gebyrkonto.
7.3 Fakturering
Mastercard Payment Services sender samtidig med debiteringen en specifikation af beløbet til debitor.
8. Ændringer af aftale, regler og bilag
8.1 Varslinger af ændringer
Ændringer i aftalen og bilagene, herunder disse regler, som er til ugunst for debitor, kan ske med to måneders varsel.
Øvrige ændring kan ske uden varsel. Debitor vil få besked om ændringer i virksomhedens digitale postkasse, fx via e-Boks.
9. Opsigelse/ophævelse af BS Plus
9.1 Opsigelse
Debitor kan skriftligt opsige aftalen med Mastercard Payment Services om brug af BS Plus med én måneds varsel.
Mastercard Payment Services kan skriftligt opsige aftalen med debitor om brug af BS Plus med to måneders varsel.
Hvis debitors pengeinstitut meddeler Mastercard Payment Services, at det ikke længere ønsker at opretholde debitors tilslutningsaftale til BS Plus, vil Mastercard Payment Services anse aftalen som opsagt.
9.2 Ophævelse
Mastercard Payment Services kan uden varsel hæve aftalen om brug af BS Plus, hvis debitor væsentligt har misligholdt reglerne, herunder ved gentagen tilsidesættelse af disse.
Regler for debitorer i BS Plus
GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2020
Indholdsfortegnelse
5. Afvisning og tilbageførsel af betalinger 9
8. Ændringer af aftale, regler og bilag 10
9. Opsigelse/ophævelse af aftalen med Mastercard Payment Services 10
1. Hvad er BS Plus?
Debitor kan desuden oprette og afmelde betalingsaftaler, anmode om afvisning/tilbageførsel af betalinger samt bestille oversigter over betalingsaftaler.
2. Definitioner
2.1 Aftaleoversigt
Aftaleoversigten er en leverance over alle debitors betalingsaftaler, som debitor kan bestille i Mastercard Payment Services.
2.2 Debitor i BS Plus
BS Plus henvender sig udelukkende til virksomheder med CVR-nr., som betaler med Betalingsservice.
2.3 Oplysningsliste
Debitor modtager oplysningsliste fra Mastercard Payment Services, når Mastercard Payment Services har behandlet data fra debitor - jvf 3.4.
3. Aftalen om BS Plus
3.1 Aftale om BS Plus
Debitor skal indgå en aftale med Mastercard Payment Services om BS Plus. Ved indgåelsen af aftalen om BS Plus, vil der blive oprettet et PBS-nr. i Betalingsservice som er underlagt ”Generelle regler for kreditorer i
Betalingsservice”.
3.2 Regler
Disse regler erstatter afsnit 4, 6 og 7 samt pkt. 9.2 og 11.1 i “Generelle regler for debitorer i Betalingsservice”, som
i øvrigt gælder for debitorer i BS Plus.
3.3 Vejledning
Debitor skal overholde bestemmelserne i dataleverandørvejledning for BS Plus. Reglerne har forrang i forhold til vejledningen.
3.4 Indberetning af data til Mastercard Payment Services
Debitor i BS Plus indberetter data til Mastercard Payment Services, ved indsendelse af dataleverancer i overensstemmelse med vejledningen for dataleverandører i BS Plus.
3.5 Samtykke
Ved indgåelse af aftale om BS Plus giver debitor samtykke til, at Mastercard Payment Services kan videregive information om at debitor benyttet BS Plus. Informationen vil kun blive givet til de kreditorer, som debitor har betalingsaftaler med. Videregivelsen sker med det formål, at kreditor kan optimere adviseringen af debitor.
4. Betalingsaftaler
4.1 Betalingsaftalers virkning
Når debitor indgår en betalingsaftale, giver debitor tilladelse til, at kreditor kan iværksætte overførsel af beløb mellem debitors og kreditors konto på den betalingsdag, som kreditor angiver.
4.2 Debitors afmelding af en betalingsaftale
Debitor kan afmelde en betalingsaftale ved at indsende en afmelding til Mastercard Payment Services.
4.3 Oplysning om betalingsaftaler
Oprettede, ændrede og afmeldte betalingsaftaler vil fremgå af oplysningslisten og aftaleoversigten. Debitor bør kontrollere, om de angivne oplysninger er korrekte.
5. Afvisning og tilbageførsel af betalinger
5.1 Afvisning/tilbageførsel af betalinger
Debitor kan afvise/tilbageføre en betaling senest den 7. i betalingsmåneden jf. Generelle regler for debitorer i Betalingsservice pkt. 9.1.
5.2 Procedure for afvisning/tilbageførsel
Hvis debitor ønsker at afvise/tilbageføre en betaling, skal debitor indsende anmodning om afvisning/tilbageførsel til Mastercard Payment Services. Anmodningen skal være Mastercard Payment Services i hænde senest den 7. i betalingsmåneden.
6. Advisering i BS Plus
Med BS Plus kan debitor selv opbygge sin betalingsoversigt. Debitor kan gruppere de adviserede betalinger ud fra en række kriterier, som debitor selv fastlægger.
Hvis debitor indgår, ændrer eller afmelder betalingsaftaler, vil dette ikke fremgå af betalingsoversigten, men af oplysningslisten og aftaleoversigten.
7. Priser og betaling
7.1 Prisliste
Priserne fremgår af den gældende prisliste.
Der skal træffes særskilt aftale om prisen, hvis Mastercard Payment Services skal levere ydelser, som ikke fremgår af prislisten.
7.2 Betaling
Mastercard Payment Services’ ydelser forfalder til betaling netto kontant. Betaling finder sted ved, at Mastercard
Payment Services debiterer den konto, som debitor har valgt som gebyrkonto.
7.3 Fakturering
Mastercard Payment Services sender samtidig med debiteringen en specifikation af beløbet til kreditor.
8. Ændringer af aftale, regler og bilag
8.1 Varslinger af ændringer
Ændringer i aftalen og bilagene, herunder disse regler, som er til ugunst for kreditor, kan ske med 2 måneders varsel.
Øvrige ændring kan ske uden varsel. Kreditor vil få besked om ændringer i virksomhedens digitale postkasse, fx e-Boks.
9. Opsigelse/ophævelse af aftalen med Mastercard Payment Services
9.1 Opsigelse
Debitor kan skriftligt opsige aftalen med Mastercard Payment Services om brug af BS Plus med 1 måneds varsel. Mastercard Payment Services kan skriftligt opsige aftalen med debitor om brug af BS Plus med 2 måneders varsel.
Hvis debitors pengeinstitut meddeler Mastercard Payment Services, at det ikke længere ønsker at opretholde debitors tilslutningsaftale til BS Plus, vil Mastercard Payment Services anse aftalen som opsagt.
9.2 Ophævelse
Mastercard Payment Services kan uden varsel hæve aftalen om brug af BS Plus, hvis debitor væsentligt har misligholdt reglerne, herunder ved gentagen tilsidesættelse af disse.