Forpagtningsaftale
Forpagtningsaftale
Underskrevne (bortforpagter) Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke
XXX.xx. 29188386
bortforpagter herved til medunderskrevne (forpagter) XXX.xx./Ejendomsnr.
en del af jorden af de af Egedal Kommune tilhørende landbrugsejendomme matr. nr. (samtlige matrikelnumre) beliggende
1. Forpagtningens omfang
Forpagtningen omfatter et areal af ejendommens jordtilliggende på ha (angives med 2 de- cimaler) jf. vedhæftede kortskitse, heraf udgør det støtteberettigede areal ha.
Bortforpagter indestår ikke for det støtteberettigede areal. I aftalen medfølger betalingsrettigheder svarende til ha.
Videreforpagtning:
Intet af, hvad der omfattes af denne kontrakt, må hverken helt eller delvist videreforpagtes til an- dre.
Jagtret:
Jagtretten tilkommer bortforpagter.
2. Forpagtningsperioden
Forpagtningsaftalen gælder fra 1. december 2021 og løber indtil den 31. december 2031,
til hvilket tidspunkt den ophører uden yderligere varsel, jf. dog §§ 10 -12 om henholdsvis mislig- holdelse, konkurs og opsigelse.
Forpagtningsåret starter på ovennævnte dato for forpagtningsforholdets påbegyndelse.
I tilfælde af sen høst i forpagtningens udløbsår gives forpagter ret til at høste færdig, uanset at høsten sker efter aftalens udløb. Modsat gives ny forpagter ret til at tilså arealet efter høst, selv om dette måtte være inden udløb af kontrakten, medmindre forhold i § 6 er til hinder herfor.
3. Forpagtningsafgiften
Fast afgift
Forpagtningsafgiften inklusiv leje af betalingsrettigheder udgør kr. ……….pr. ha./år, i alt kr. pr. år, der betales således:
Den årlige forpagtningsafgift erlægges kontant forud til Egedal Kommune hvert år den 1.februar, første gang 1. februar 2022.
Moms
Til forpagtningsafgiften tillægges ikke moms.
Skatter, forsikringer
Grundskatter af det forpagtede betales af bortforpagter. Forpagter sørger selv for forsikring af afgrøder m.v.
4. Sikkerhedsstillelse
Det er aftalt, at der ikke skal stilles sikkerhed for rettidig betaling af forpagtningsafgiften.
5. Adgangsret
Bortforpagter eller dennes befuldmægtigede har til enhver tid - efter et forud til forpagteren givet varsel på 14 dage - ret til fri og uhindret adgang til de forpagtede arealer samt ret til at kræve meddelt alle nødvendige oplysninger til bedømmelse af, hvorvidt forpagteren overholder sine for- pligtelser, ligesom bortforpagteren er berettiget til at foretage de fornødne undersøgelser til kon- statering heraf. Bortforpagter er erstatningspligtig for eventuel skade som denne måtte påføre areal eller afgrøder i forbindelse med sin adgangsret.
Den part, der ved en eventuel myndighedskontrol har rådighed over jorden, er forpligtet til at give den kontrollerende myndighed adgang til arealet. Nægtes en kontrollerende myndighed adgang, kan det medføre bortfald af ansøgning om direkte arealstøtte og medføre misligholdelse af kon- trakten, jf. § 10. Påføres en part tab som følge heraf er modparten erstatningspligtig.
Ejeren har tillige adgang til at udføre nødvendigt arbejde på ejendommen, når det ikke er til væ- sentlig ulempe for forpagteren. Forpagteren har dog i denne situation krav på et varsel på 1 uge. Ejeren kan dog altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer mv. på det bortforpagtede.
6. Anvendelse af jorden
Det forpagtede areal er udlagt til græsning (og eventuelt høslet), og må ikke anvendes til andet. Arealet skal således forblive i græs og må ikke inddrages til omdriftsareal.
Der må ikke anvendes pesticider på arealet. Arealerne må alene anvendes til økologisk landbrug, og forpagteren forpligter sig til at overholde al lovgivning og de til enhver tid gældende regler om økologisk landbrug.
Det er forpagters egen risiko, i hvilket omfang, der kan opnås øko-støtte eller EU-tilskud på area- lerne.
Forpagteren overtager arealet i den stand, hvori det forefindes. Ved forpagtningskontraktens ophør skal arealet afleveres i græs.
Bortforpagter erklærer, at der kan forefindes flyvehavre på det forpagtede areal. Tilsvarende gælder andre udbytteforringende forekomster.
Bortforpagter erklærer, at det forpagtede areal er omfattet af en kommunal indsatsplan for bekæm- pelse af bjørneklo.
Det påhviler den part, der har rådighed over jorden, på ethvert givent tidspunkt at sikre oprethol- delsen af det forpagtedes støtteberettigelse i henhold til grundbetalingsordningens krav i hele ka- lenderåret.
Forpagter forpligter sig til at dyrke jorden på landbrugsmæssig forsvarlig måde, idet det forpagtede holdes i god kalknings- og gødningstilstand, således at jordens ydeevne ikke forringes. Forpagter er ligeledes forpligtet til at bekæmpe og forebygge flyvehavre og andet ukrudt samt eventuelle plantesygdomme i overensstemmelse med gældende lovregler og med god skik og brug.
Vedligeholdelse af stendiger, grøfter, private vandløb, hegn, beplantninger, stier, veje, overkørsler påhviler forpagteren.
Der må ikke fjernes jord, grus, sten, ler og lignende fra ejendommen, men forpagteren må anvende disse råmaterialer på ejendommen efter dennes behov, indenfor de rammer lovgivningen tillader.
Forpagter må ikke fælde træer på det lejede forpagtede areal, medmindre der foreligger en skriftlig tilladelse hertil fra bortforpagter.
Såfremt der på arealet er hegn eller indhegninger, skal disse vedligeholdes af forpagter og afleveres i forsvarlig stand.
Ved fund af oldsager og Danefæ, skal det lokale museum kontaktes. Eksisterende skelmærker skal omhyggeligt bevares.
Forpagteren er gjort bekendt med og er indforstået med at respektere de på ejendommen hvilende servitutter og andre byrder, herunder hegns- og vejforpligtelser.
7. Betalingsrettigheder
Som led i forpagtningskontrakten overdrager bortforpagter midlertidigt betalingsrettigheder til for- pagter svarende til antal ha.
Betalingsrettighederne overdrages midlertidigt for den i forpagtningskontraktens § 2 angivne pe- riode. Overdragelsen sker til det for forpagter anførte CVR-eller CPR-nummer, som fremgår ind- ledningen i forpagtningskontrakten.
Overdragelsen skal gennemføres senest 14 dage efter indgåelsen af forpagtningskontrakten. Indgås forpagtningskontrakten i ansøgningsperioden for grundbetaling mv. skal overdragelsen dog gen- nemføres senest på dagen for ansøgningsfristen.
Såfremt forpagtningskontrakten uanset årsag ophører på et tidligere tidspunkt end ved forpagt- ningskontraktens udløb, jf. § 2, er forpagter forpligtet til at forkorte den midlertidige overdragelse af betalingsrettighederne.
Parterne er bekendt med, at Landbrugsstyrelsen inddrager ”overskydende” rettigheder på bag- grund af forpagters forhold (hvor mange og hvilke rettigheder, forpagteren råder over). Det er således forpagters forhold, der er afgørende for, om bortforpagters rettigheder inddrages.
Hvis forpagter råder over både ejede og forpagtede betalingsrettigheder, forpligter forpagter sig til i sit Fællesskema at prioritere, at ejede betalinsrettigheder skal inddrages før forpagtede betalings- rettigheder med samme lave værdi pr. ha.
Parterne er herudover enige om, at inddragelse af de forpagtede betalingsrettigheder som udgangs- punkt skal håndteres på følgende måde (én model vælges):
Parterne erklærer, at betalingsrettighederne skal anses for udlejet selvstændigt, dvs. uden sammen- hæng med bortforpagtningen af jord (uanset, at aftalerne er reguleret i den samme aftale). Forpag- ter er pligtig at udnytte betalingsrettighederne hvert år i forpagtningsperioden.
Ved forpagtningskontraktens ophør skal bortforpagter have alle udlejede betalingsrettigheder re- tur.
Konstateres det på tidspunktet for forpagtningskontraktens ophør, at Landbrugsstyrelsen har ind- draget rettigheder, der er udlejet i henhold til forpagtningskontrakten, er forpagter pligtig at ind- købe nye rettigheder til bortforpagter til erstatning for dem, der er inddraget.
Har forpagter ikke overført rettigheder til erstatning for de inddragne senest 14 dage efter påkrav fra bortforpagter, er bortforpagter berettiget til at foretage indkøb af erstatningsrettigheder på for- pagters regning. Forpagter skal acceptere prisen for så vidt, at denne ikke er væsentlig højere end markedsprisen. Bevisbyrden for markedsprisen påhviler forpagter.
8. Støtteordninger
Krydsoverensstemmelse
Parterne er bekendt med reglerne om krydsoverensstemmelse, hvorefter der kan ske reduktion i landbrugsstøtte efter EU's støtteordninger, hvis krav omfattet af krydsoverensstemmelsesreglerne ikke overholdes. Parterne anerkender deres erstatningspligt, hvis den ene parts manglende over- holdelse af krav medfører reduktion af den anden parts landbrugsstøtte. Det samme gælder for forpagter i forhold til senere forpagtere af arealet.
Hvis bortforpagter også udlejer en jagt på det forpagtede areal, forpligter bortforpagter sig til at informere lejerne af jagten om de relevante bestemmelser om krydsoverensstemmelse.
Miljøaftaler
Bortforpagter erklærer, at ville afgive erklæring til forpagters ansøgning om tilskud til miljøven- lige foranstaltninger til det forpagtede areal, når tilsagnsperioden ligger inden for forpagtnings- kontraktens løbetid.
Nye miljøaftaler
Forpagteren kan frit indgå nye miljøaftaler vedrørende det forpagtede areal, når tilsagnsperioden ligger inden for forpagtningsperiodens løbetid.
Eksisterende økologiaftaler
Er der eksisterende økologiaftaler (tilsagnstype 36 og/ eller 37) udfyldes bilag C.
9. Genforhandling
Kontraktens parter tager forbehold for, at der i forpagtningsperioden kan indtræffe begivenheder, som ikke kunne forudses ved tidspunktet for forpagtningskontraktens indgåelse. Dette kan fx være væsentlige ændringer i de på ejendommen hvilende byrder eller andre ekstraordinære foranstalt- ninger - herunder lovmæssige indgreb, som vil forrykke det økonomiske forhold mellem parterne væsentligt.
Dette kan tillige være ændringer i Danmarks eller EU's regelsæt, der i relation til forpagtningskon- trakten medfører, at væsentligt ændrede økonomiske konsekvenser for en af parterne i forhold til de på tidspunktet for forpagtningskontraktens indgåelse kendte forudsætninger. Herunder regnes regelændringer eller andre ændringer, der væsentligt ændrer det forventede økonomiske udbytte ved dyrkning af arealet eller helt udelukker dyrkning af hele eller dele heraf.
I sådanne tilfælde kan hver af parterne kræve genforhandling af forpagtningskontrakten i sin hel- hed, herunder ophævelse og forkortelse af forpagtningskontrakten. Kan parterne ikke blive enige, afgøres spørgsmålet i overensstemmelse med § 13 i forpagtningskontrakten.
10. Misligholdelse
Misligholdelse vedrørende betaling
Såfremt forpagter ikke betaler forpagtningsafgiften eller andre pligtige ydelser i henhold til for- pagtningskontrakten på forfaldsdagen, kan bortforpagter ophæve forpagtningskontrakten, hvis for- pagter ikke har berigtiget restancen senest 3 bankdage efter, at skriftligt påkrav er kommet frem til forpagter. Bortforpagters påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at forpagtningskontrakten ophæves, hvis restancen ikke betales inden fristens udløb.
Anden misligholdelse
Såfremt der foreligger anden væsentlig misligholdelse, er ophævelse af Forpagtningskontrakten betinget af, at den Part, som ønsker at gøre hævebeføjelsen gældende, forinden ophævelse har afgivet skriftligt påkrav til den anden misligholdende Part med præcisering af misligholdelsens karakter samt oplysning om, at forpagtningskontrakten hæves, såfremt den misligholdende part ikke har berigtiget og bragt misligholdelsen til ophør inden 14 dage efter, at det skriftlige påkrav herom er kommet frem til den misligholdende part. Hvis den misligholdende part ikke kan accep- tere ophævelsen, skal han, inden de 14 dage er udløbet, gøre sine indsigelser gældende. Gør den misligholdende part indsigelser gældende, skal den ophævende part inden 4 uger fra indsigelsen er kommet frem, indbringe sagen for den i forpagtningskontraktens § 13 valgte instans, såfremt ophævelsen ønskes fastholdt.
Ophører forpagtningskontrakten før forpagtningsperiodens udløb som følge af misligholdelse fra en parts side, er den misligholdende part eller dennes bo forpligtet til at godtgøre den ikke-mislig- holdende part det tab, som påføres denne ved forpagtningskontraktens ophør. Som modstykke hertil er den ikke-misligholdende part forpligtet til at afstå en eventuel økonomisk vinding som denne måtte opnå som en følge af forpagtningskontraktens ophør. Værdien af afgrøden på det forpagtede areal fastsættes ved stadeforretning snarest muligt efter datoen for ophævelse.
11. Konkurs, betalingsstandsning og dødsfald Konkurs
I tilfælde af forpagterens konkurs finder reglerne i konkurslovens kapitel 7 anvendelse.
Fristen for boets stillingtagen til, om det vil indtræde i kontrakten, jf. konkurslovens § 55, stk. 2, aftales dog til 14 dage.
Rekonstruktion
I tilfælde af bortforpagters eller forpagters rekonstruktion finder reglerne i konkurslovens kapitel 2b anvendelse. Fristen for boets stillingtagen til, om det vil indtræde i forpagtningskontrakten skal meddeles uden ugrundet ophold, jf. konkurslovens § 12 o, stk. 3.
Dødsfald
Behandles afdødes bo som et insolvent bo, finder reglerne i konkurslovens kapitel 7 anvendelse. Fristen for boets stillingtagen til, om det vil indtræde i kontrakten, jf. konkurslovens § 55, stk. 2, aftales dog til 14 dage.
Forpagters død:
Dør forpagter i forpagtningsperioden, ophører forpagtningskontrakten ved udløbet af det igang- værende forpagtningsår, hvori forpagter døde. Udløber forpagtningsåret mindre end 3 måneder fra dødsfaldet, ophører forpagtningskontrakten først ved udløbet af det følgende forpagtningsår.
Hvis forpagter efterlader sig ægtefælle eller samlever, er denne dog berettiget til at fortsætte for- pagtningen forpagtningsperioden ud på de aftalte vilkår.
Hvis afdødes ægtefælle eller samlever ønsker at indtræde i forpagtningsforholdet, skal dette med- deles bortforpagter skriftligt senest 2 måneder efter dødsfaldet.
Såfremt der er flere forpagtere indsættes: En medforpagter er berettiget til at fortsætte forpagtnin- gen forpagtningsperioden ud, enten sammen med afdødes ægtefælle eller samlever, eller hvis denne ikke ønsker at indtræde, da som eneforpagter.
12. Opsigelse
Ophør af nærværende forpagtningsaftale ved udløbet af forpagtningsperioden, jf. § 2, sker uden særskilt varsel og meddelelse herom til forpagter.
Selvom aftalen er uopsigelig for bortforpagter i forpagtningsperioden, kan aftalen dog opsiges i følgende tilfælde (for hele eller dele af arealet):
I forpagtningsperioden er bortforpagter berettiget til at udtage eller frasælge arealer af det forpag- tede, eventuelt til brug for bydudvikling (eventuelt samtlige arealer), således at disse arealer udgår af forpagtningen mod forholdsmæssig reduktion afkortning af forpagtningsafgiften. Inddragelse kan ske med 3 måneders varsel. I det omfang forpagteren ikke har høstet på det pågældende areal ydes erstatning for afgrødetab samt for EU-støtte for det pågældende dyrkningsår. Der betales ikke kompensation/erstatning vedrørende de øvrige høstår, som forpagtningsperioden løber i. De første fire år af forpagtningen, frem til 31. august 2024, er bortforpagteren endvidere forpligtet til at betale en erstatning for dokumenterbare omkostninger som forpagterne har haft i forbindelse med omlægning af arealerne til økologisk landbrug.
Forpagter kan i forpagtningsperioden opsige forpagtningskontrakten med et opsigelsesvarsel på 1 år, dog tidligst til ophør den 31.8.2026.
Aftalen kan hæves som følge af misligholdelse efter § 10 eller opsiges ved dødsfald mv. med særligt varsel efter § 11.
Er forpagter et selskab, har parterne aftalt følgende i tilfælde af fusion mv.: kontrakten fortsætter uændret.
Forbud mod udbringning af husdyrgødning
Hvis forpagter ved kontraktens indgåelse har behov for det forpagtede areal til udbringning af husdyrgødning, og det offentlige ved forbud, lovgivning eller på anden måde helt eller delvist forhindrer dette, kan forpagter opsige kontrakten med 3 måneders varsel til ophør ved et forpagt- ningsårs udløb.
13. Tvister
Alle tvister skal søges løst i mindelighed.
Enhver tvist mellem bortforpagter og forpagter skal afgøres ved domstolene.
Evt.: Parterne forpligter sig til i videst muligt omfang at gøre brug af retsmægling.
14. Tinglysning
Under henvisning til bekendtgørelse nr. 316 af 21.3.2013 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedr. landbrugsejendomme erklærer parterne ved underskrift af nærværende aftale, enten at kontrakten er gyldig uden tilladelse efter landbrugsloven, eller at der er givet tilladelse til kontraktens indgåelse efter landbrugsloven.
Parterne har aftalt, at kontrakten ikke skal tinglyses.
15. Lov om landbrugsejendomme
Forpagter erklærer, at han opfylder betingelserne i Lov om landbrugsejendomme for at forpagte arealet.
16. Kontraktgrundlag
Det samlede aftalegrundlag består af:
1. Nærværende forpagtningsaftale
2. Kortbilag, der viser de i kontrakten omhandlede arealer.
3. Kommunens udbudsmateriale dateret september 2021
4. Forpagters tilbud
5. oversigt over medfølgende betalingsrettigheder
Aftalegrundlagets enkeltdele er anført i prioriteret rækkefølge. Således har dokument 1 forrang for dokument 2, osv., ved eventuelle uoverensstemmelser i ordlyden.
Aftalen foreligger in duplo, således at begge parter har et originalt eksemplar.
Sted, dato sted, dato
Bortforpagter Forpagter