Depotregler
Kreditbanken A/S
H.P. Hanssens Gade 17 6200 Aabenraa
Telefon 0000 0000
Telefax 7333 1717
CVR-nr. 16339016 SWIFT: XXXXXX00
Xxxxxxx.xx. 7930
E-mail: xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
Depotregler
1. Indledning
Depotreglerne indeholder de vilkår, der er gældende for depoter i Kreditbanken, hvis ikke du udtrykkeligt har aftalt andet med os.
De til enhver tid gældende "Depotregler" er tilgængelige på www.kre- xxxxxxxxx.xx.
Desuden gælder Kreditbankens Almindelige forretningsbetingelser.
2. Generelt
2.1. Oprettelse af depot
Når du opretter et depot, skal du oplyse navn, adresse, CPR-/CVR- nr./aktuelt udenlandsk skattenr., statsborgerskab(er) og dit skattemæssige tilhørsforhold.
Er du ikke dansk statsborger, eller har du dobbeltstatsborgerskab, skal du endvidere oplyse fødselsdato (medmindre du har et dansk cpr-nr.) samt give de nødvendige oplysninger til fastsættelse af national kundeidentifikator for det pågældende land (f.eks. personregistreringsnr., pasnr., sygesikringsnr., skatteregistre- ringsnr.) i henhold til art. 6 i Kommissionens delegerede forord- ning (EU) 2017/590 af 28. juli 2016.
Har du eller får skattemæssigt tilhørsforhold til USA (er US Person efter Internal Revenue Code), skal du aflevere en Form W-9 som dokumentation. Såfremt banken er forpligtet til at indhente egenerklæring i henhold til FATCA og CRS lovgivnin- gen, er du forpligtet til at udfylde og indlevere egenerklæring.
Modtager banken ikke en Form W-9 fra dig, indebærer det, at banken tilbageholder skat på renter, afkast og salgssummer mv. efter amerikansk lovgivning.
Du skal dokumentere oplysningerne.
Banken skal desuden have din underskrift og underskrift fra even- tuelle andre dispositions- eller tegningsberettigede.
Juridiske personer (herunder A/S, ApS, I/S, fonde og foreninger) er forpligtet til at have en LEI-kode (Legal Entity Identifier). En LEI-kode er et lovkrav for at kunne købe eller sælge finansielle instrumenter (værdipapirer) og for at kunne disponere i forbindelse med visse corporate actions eksempelvis salg af tegningsrettighe- der. Uden en gyldig LEI-kode er banken forpligtet til at afvise kundens ordre i finansielle instrumenter (værdipapirordrer) herun- der i tilknytning til visse corporate actions. Juridiske personer skal oplyse deres LEI-kode og ændringer heri til banken.
Ovennævnte oplysningskrav gælder tillige for personer eller juri- diske enheder (herunder investeringsselskaber), som træffer beslutninger om køb/salg af værdipapirer på dine eller den juridi- ske enheds vegne, herunder men ikke begrænset til ansatte, fuldmægtige og andre med dispositionsadgang.
Selskaber, der er registreret i et offentligt register, skal fremlægge bekræftet udskrift af deres registrerede tegningsregler.
Foreninger, fonde og lignende skal vise dokumentation i form af vedtægter mv.
Derudover kan banken kræve yderligere oplysninger i forbindelse med udenlandske værdipapirer, se afsnit 2.11 herunder kræve yderligere dokumentation i form af kopi af pas og udvidede udskrifter fra Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende udenlandske erhvervs-/selskabsregistre.
Når du opretter et depot, er det en betingelse, at der tilknyttes en konto i banken, hvor vi kan indsætte renter, udtrækning og udbytte mv. og hæve depotgebyr og andre omkostninger.
D00PDFXDEPRGL/2.3
Hvis der senere sker ændringer i de oplysninger banken har modtaget skal du straks meddele det til banken og dokumentere forholdet.
2.2. Videregivelse af oplysninger
Banken er i forbindelse med afvikling af handler og opbevaring af dine finansielle instrumenter (f.eks. aktier og obligationer) forplig- tet til at videregive identitetsoplysninger (f.eks. navn, adresse, xxx.xx, xxx.xx. m.v.), skattemæssige tilhørsforhold og oplysninger
om dit depot til danske og udenlandske myndigheder, depotban- ker, værdipapircentraler, udstedere og til markedspladser, hvor banken er medlem (f.eks. Nasdaq Copenhagen). Banken videregi- ver alene oplysninger som led i lovgivningsmæssige forpligtelser og myndighedskrav, som banken henholdsvis vores samarbejds- partnere (depotbanker m.m.) er underlagt, og som et vilkår for afvikling og opbevaring af finansielle instrumenter hos samar- bejdspartnere.
2.3. Indlevering og opbevaring
Når du indleverer eller overfører værdipapirer til opbevaring i et depot, kontrollerer banken ikke dispositionsretten eller ejerforhol- det. Vi kontrollerer heller ikke om fysiske danske eller udenlands- ke værdipapirer er ægte.
Vi opbevarer og administrerer ikke fysiske værdipapirer i de afde- linger, hvor de er indleveret. Derfor må du regne med nogle dages ekspeditionstid, hvis du ønsker, at vi skal udlevere værdipapirerne.
Skal depotet indeholde værdipapirer, der er registreret i VP Securi- ties, bliver depotet automatisk oprettet som en konto i VP.
Banken tilbyder ikke at opbevare fysiske udenlandske værdipapirer.
Vi modtager kun udenlandske værdipapirer, hvis de kan opbevares og administreres hos bankens udenlandske forretningsforbindelser, hvis ikke der er aftalt andet.
Banken påtager sig intet ansvar for at informere om evt. retssager, betalingsstandsninger, konkurser, likvidationer og lignende i de selskaber, der har udstedt de værdipapirer, du har investeret i.
2.4. Samtykke til opbevaring af værdipapirer i samledepot
Banken kan ifølge lov om finansiel virksomhed og efter samtykke fra dig opbevare dine værdipapirer i et samledepot i Kreditbanken, VP Securities, andre pengeinstitutter, herunder udenlandske eller i en anden depotbank. Finanstilsynet kan endvidere give tilladelse til, at bankens egne udenlandske værdipapirer i nogle lande også opbevares i samledepotet.
Værdipapirerne opbevares i bankens navn eller i en forretningsfor- bindelses navn. At værdipapirer opbevares i et samledepot bety- der, at flere kunders værdipapirer opbevares i samme depot. Det betyder, at du ikke kan udnytte individuelle rettigheder, fx delta- gelse i generalforsamlinger eller udøvelse af stemmeret, fordi papirerne ikke kan noteres på navn.
På samledepotet er det noteret, at værdipapirerne i depotet tilhører bankens kunder. Banken fører et register over den enkelte kundes ejerforhold til de registrerede værdipapirer og kan kun disponere over dine værdipapirer i henhold til dine anvisninger.
Udenlandske værdipapirer opbevares i samledepot i udlandet eller hos en depotbank i Danmark, hvis ikke du har aftalt andet med os. Hvis forhold i det enkelte land gør det nødvendigt, kan værdipapirerne opbevares i individuelt depot i stedet for samlede- pot.
Medmindre der forinden er opstået tvist om din ejendomsret, kan du - på grundlag af bankens registreringer om ejerforholdet - i tilfælde af bankens betalingsstandsning, konkurs eller lignende, udtage dine værdipapirer af samledepotet jf. danske lovregler.
Går bankens udenlandske forretningsforbindelse i betalingsstands- ning, konkurs eller lignende, vil vi gøre krav på at udtage værdipapirerne af samledepotet på dine vegne.
Har banken valgt den udenlandske bank, påtager banken sig ansvaret for denne banks soliditet. Desuden påtager banken sig ansvaret for fejl, hvis den udenlandske bank erkender en sådan fejl, eller fejlen er fastslået ved endelig dom. I andre tilfælde er banken uden ansvar.
2.5. Regler for andre depottyper
For sikkerhedsdepoter, forvaltningsdepoter, herunder forvaltning af båndlagte midler og af umyndiges midler, pensionsdepoter, etableringskontodepoter og andre depoter gælder særlige regler, som du kan få oplyst i banken.
2.6. Rådgivning
2.6.1. Investeringsrådgivning
Banken yder ikke-uafhængig rådgivning. Vi rådgiver ud fra dine forhold og dit behov, men rådgivningen kan omfatte egne produkter og de produkter, vi formidler på vegne af samarbejdspartnere.
2.6.2. Rådgivning om corporate actions
Som led i opbevaring af værdipapirer tilbyder banken en række tjenesteydelser deriblandt behandling af corporate actions i relation til de enkelte værdipapirer som anført i Depotreglerne.
Ved corporate actions forstås begivenheder hos udsteder (f.eks. selskabet ved aktier), som involverer investorer i de pågældende værdipapirer f.eks. udstedelse af tegnings- rettigheder og formidling af betaling af renter og udbytter m.v.
I forbindelse med corporate actions videreformidler banken oplysninger til dig fra udsteder, eller fra en værdipapircentral eller depotbank hvor værdipapirerne opbevares, såfremt banken skønner det relevant og tidsfri- sten gør det muligt.
Banken yder ikke rådgivning, herunder juridisk og skattemæssig rådgivning i forbindelse med corporate actions f.eks. i forbindelse med selskabets konkurs/insol- vens, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Det gælder også hvor du i forbindelse med købet af værdipapiret har modtaget investeringsrådgivning fra banken.
2.7. Kvartalsvis beholdningsoversigt
Hvert kvartal får du en beholdningsoversigt på papir eller et andet varigt medium, der viser, hvilke værdipapirer der var registreret i depotet ved udgangen af kvartalet. Efter behov kan du mod gebyr bestille udskrifter, der viser den aktuelle beholdning.
2.7.1. Meddelelse om tab
Har du investeret i gearede finansielle instrumenter, herun- der gearede certifikater og hedgeforeninger, får du en meddelelse, hvis tabet på din investering overstiger 10%. Ved hvert efterfølgende værditab på 10% sender vi yderli- gere meddelelser. Tabet beregnes med udgangspunkt i den oprindelige anskaffelsesværdi.
Der gælder særskilte regler vedr. tab på investeringer i forbindelse med porteføljepleje. Disse fremgår af særskilt porteføljeaftale.
2.8. Depotgebyr
Banken beregner gebyrer for at opbevare og registrere værdipapirer i depot og for ydelser og administration i forbindelse med depotet.
2.9. Veksling af valuta
Hvis ikke vi har aftalt andet, bogfører vi afkast, gebyrer mv. på værdipapirer, som opbevares i depotet på den ønskede afkastkonto
- og i den valuta, som kontoen lyder på.
Skal der ske en valutaveksling når vi bogfører afkastet, sker dette efter de gældende afregningsvilkår for valutahandel i Kreditban- ken.
Når du køber valuta, beregner banken et tillæg til valutakursen, og når du sælger valuta, beregner banken et fradrag i valutakursen.
2.10. Forbehold for indsatte beløb og ændringer i depotbeholdning Når vi i forbindelse med opbevaring og administration af værdipapirer indsætter beløb på den tilknyttede konto, sker det
med forbehold for, at banken faktisk modtager beløbet fra udstede- ren af værdipapiret.
Modtager banken ikke beløbet fra udsteder af værdipapiret, er vi berettiget til at tilbageføre dette, selvom du har modtaget medde- lelse om indsættelsen.
Modtager banken besked om at et tidligere modtaget og bogført beløb eller en ændring i depotbeholdning skal tilbageføres er vi berettiget til at tilbageføre dette, selvom du tidligere har modtaget meddelelse om indsættelsen af beløb eller ændring af depotbehold- ning.
2.11. Udenlandske retsregler mv.
Hvis du opbevarer udenlandske værdipapirer i et depot, er du og banken underkastet de retsregler og sædvaner, som gælder i udste- derens hjemland og i vores forretningsforbindelsers hjemlande.
Det kan betyde, at vi er forpligtet til at oplyse dit navn, adresse, telefonnr., e-mailadresse, beholdningens størrelse, sammensætning og afkast m.v. til udenlandske myndigheder, vores forretningsfor- bindelser og selskaber, hvis loven i det pågældende land kræver det.
Du og banken er underlagt de benyttede forretningsforbindelsers forretningsvilkår og betingelser.
Hvis dine værdipapirer opbevares i depot, som er underlagt rets- reglerne i et land uden for Den Europæiske Union (EU), eller uden for et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle områ- de, kan dine rettigheder i forbindelse med disse værdipapirer eller midler variere som følge heraf.
2.12. Investorgarantiordning
Kan banken ikke tilbagelevere dine opbevarede værdipapirer, dækker den danske indskyder- og investorgarantiordning "Garanti- formuen" for et tab på indtil 20.000 euro.
Dækning fra udenlandske garantiordninger, som udbetales til depot- eller kontohaver, dækker et samledepot som helhed og ikke de enkelte ejere, der er registreret i banken. Den enkelte kunde kan derimod være omfattet af den danske garantiordning for indskydere og investorer ifølge lov om en garantifond for indsky- dere og investorer.
Du kan få reglerne i banken eller på xxx.xx.xx.
2.13. Bankens erstatningsansvar
Banken er erstatningsansvarlig, hvis vi på grund af fejl eller forsømmelser ikke opfylder aftalte forpligtelser.
Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er banken ikke ansvarlig for tab, som skyldes:
- nedbrud eller manglende adgang til it-systemer eller beskadigel- ser af data i disse systemer, der skyldes de begivenheder, der er nævnt nedenfor, uanset om det er banken selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne.
- svigt i bankens strømforsyning eller telekommunikation, lovind- greb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borger- lige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk - fx computervirus og hacking.
- strejker, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af banken selv eller dens organisation og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af banken.
- andre omstændigheder, som er uden for bankens kontrol. Bankens ansvarsfrihed gælder ikke, hvis:
- vi burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da afta- len blev indgået, eller burde have undgået eller overvundet årsa- gen til tabet.
- vi ifølge loven under alle omstændigheder er ansvarlige for det forhold, som er årsag til tabet.
2.14. Erstatningsansvar for værdipapirer registreret i VP Securities Tab, der skyldes fejl i forbindelse med registrering, ændring eller
D00PDFXDEPRGL/2.3
sletning af rettigheder hos banken eller i VP Securities, er omfattet af dansk rets erstatningsregler.
For udenlandske værdipapirer, der ikke er udstedt i VP Securities, men overført til denne fra en udenlandsk værdipapircentral, gælder den udenlandske værdipapircentrals erstatningsregler, hvis du lider tab, der skyldes registreringsfejl eller lignende i den udenlandske værdipapircentral.
Kreditbanken A/S
H.P. Hanssens Gade 17 6200 Aabenraa
Telefon 0000 0000
Telefax 7333 1717
CVR-nr. 16339016 SWIFT: XXXXXX00
Xxxxxxx.xx. 7930
E-mail: xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
3. Danske værdipapirer
3.1. Nytegning, fondsaktier, konvertible obligationer og købstilbud Følgende er gældende for danske aktier og obligationer, uanset om de er registreret i en dansk værdipapircentral eller ej.
3.2. Nytegning og fondsaktier
Bliver banken i Statstidende eller landsdækkende hverdagsaviser opmærksom på indbydelse til nytegning af aktier/obligationer, herunder konvertible obligationer med fortegningsret for de hidti- dige aktionærer/obligationsejere, eller samme sted ser, at der udstedes fondsaktier, giver banken dig besked om det, og om hvornår de nye aktier/obligationer er til rådighed.
Men banken giver dig kun besked, hvis de oplyste frister gør det muligt. Beskeden er kun en information og indeholder ikke nogen anbefaling fra banken. Er værdipapirerne indleveret til opbevaring efter offentliggørelsen, kan du ikke gå ud fra, at banken giver dig besked om det.
I brevet kan du se fristen for, hvornår vi senest skal have anvisning fra dig, om du ønsker at
- nytegne aktier/obligationer eller hjemtage fondsaktier
- sælge tegningsretter eller fondsaktieretter
- købe eller sælge supplerende/overskydende tegnings- eller fondsaktieretter.
Har banken ikke inden den angivne frist modtaget dine anvisnin- ger, eller har du ikke stillet de nødvendige midler til rådighed
- har banken ret til, men er ikke forpligtet til, at sælge tegningsret- ter.
Ubenyttede tegningsretter, der er registreret i en dansk værdipapircentral, slettes automatisk efter at tegningsperioden er udløbet, uden at du får besked om det.
- hjemtager banken flest mulige fondsaktier og sælger eventuelle overskydende fondsaktieretter for din regning.
Ubenyttede fondsaktieretter, der er registreret i en dansk værdipapircentral, kan slettes, uden at du får besked om det, når tidsfristen i lov om aktieselskaber er overholdt.
Banken påtager sig intet ansvar for, at et eventuelt salg gennemfø- res. Er værdien af tegningsretterne mindre end salgsomkostnin- gerne, kan banken undlade at sælge tegningsretterne.
3.3. Konvertible obligationer
Læser banken i Statstidende eller i landsdækkende hverdagsaviser, at konvertible obligationer kan konverteres, sender banken en meddelelse til dig, hvis konverteringsfristen gør det muligt.
Meddelelsen er kun en information og indeholder ingen anbefa- ling.
I meddelelsen fastsætter vi en frist for, hvornår vi skal have anvis- ninger, om du ønsker, at vi:
- konverterer de konvertible obligationer til aktier
- indkasserer de konvertible obligationer ved forfald
Modtager banken ikke anvisninger fra dig, inden fristen udløber, har banken ret til - for din regning og risiko - at vælge den mulig- hed, der efter bankens skøn er mest fordelagtig for dig.
Er værdipapirerne indleveret til opbevaring efter offentliggørelsen, kan du ikke forvente, at banken sender en meddelelse til dig om konverteringen.
3.4. Købstilbud
Bliver banken i Statstidende eller landsdækkende hverdagsaviser opmærksom på, at der er fremsat købstilbud, giver banken besked til de berørte kunder, hvis tidsfristen gør det muligt.
D00PDFXDEPRGL/2.3
Beskeden er ingen anbefaling, men indeholder kun en orientering om købstilbuddet og eventuelt købstilbuddet. Banken påtager sig intet ansvar, hvis du ikke benytter dig af købstilbuddet. Er værdipapirerne indleveret til opbevaring efter offentliggørelsen, kan du ikke forvente, at banken sender en meddelelse til dig om købstilbuddet.
4. Registrering af værdipapirer på VP Securities
Fondsaktiver - omsættelige papirløse værdipapirer - skal registreres i en værdipapircentral, der også noterer rettigheder over fondsaktiverne.
Skal depotet indeholde værdipapirer, der er registreret i en værdipapircentral, får depotet automatisk tilknyttet en konto i VP Secu- rities (en VP-konto). Kreditbanken fører denne konto på dine vegne.
VP Securities fastsætter regler for, hvilke værdipapirer der kan optages til registrering som fondsaktiver. Reglerne skal godkendes af Finanstil- synet.
4.1. Til- og fravalg af VP-meddelelser
Du modtager de meddelelser, som indeholder informationer, du ikke modtager på anden måde.
Du har som depothaver eller rettighedshaver mulighed for at ændre de standardvalg, som banken har foretaget. Du kan helt generelt foretage til- eller fravalg af VP-meddelelser efter eget ønske, men inden for lovens rammer.
4.2. Renter og udbytte mv.
Vi indsætter renter og udtrukne beløb på kontoen på forfaldsda- gen.
Efter fradrag af udbytteskat efter de gældende regler indsætter vi udbytte af aktier og investeringsbeviser på kontoen. Det sker tidligst 3. bankdag efter, at udbyttet er vedtaget på generalforsam- lingen eller af selskabets/foreningens bestyrelse.
Hvis det udloddende selskab/forening udbetaler udbyttet i en valu- ta som ikke er danske kroner, er der typisk mere end 3 bankdage mellem vedtagelsen af udbyttet og datoen, hvor vi indsætter belø- bet på kontoen.
4.3. Rettigheder over værdipapirer
I henhold til lov om kapitalmarkeder skal samtlige rettigheder over fondsaktiver registreres i en værdipapircentral for at opnå beskyt- telse mod retsforfølgning og aftaleerhververe, der handler i god tro. Disse rettigheder er fx ejendomsret, pant eller udlæg.
4.4. Anmeldelser af rettigheder
Anmeldelser om registrering af rettigheder på en VP-konto skal mindst indeholde oplysninger om:
- rettighedshavers navn, adresse, CPR-nr. og eventuelt CVR-nr.
- de fondsaktiver, som anmeldelsen angår
- det kontoførende institut
- rettighedens art
- hvem den pågældende værdipapircentral kan betale med frigø- rende virkning.
Du skal foretage anmeldelsen skriftligt, og den kan ikke ske med telefon, telefax, telex, telegram, e-mail eller andre elektroniske kommunikationsmidler, hvis ikke du har truffet særlig aftale om det med banken.
Du kan foretage anmeldelsen til en af Kreditbankens afdelinger i den depotførende afdelings normale åbningstid.
Du kan kræve en skriftlig bekræftelse for modtagelsen af anmel- delsen og tidspunktet for modtagelsen.
4.5. Dokumentation for anmeldelse
I forbindelse med anmeldelse om registrering af rettigheder over værdipapirer kan banken kræve dokumentation for, at
- du har ret til at foretage anmeldelsen
- den anmeldte rettighed kan registreres
- rettigheden består.
Banken kan desuden kræve de oplysninger og den dokumentation, som banken mener er nødvendige, før registreringen kan ske.
4.6. Registrering af rettigheder
Når banken modtager din anmeldelse, foretages en prøvelse for at afgøre, om anmeldelsen kan registreres eller ej. Har vi ikke de nødvendige oplysninger, eller er grundlaget for registrering af rettigheden ikke til stede, afviser vi anmeldelsen.
Du vil modtage begrundelse for afvisningen og oplysninger om din mulighed for at klage.
Angår anmeldelse af rettighed kun en del af de værdipapirer, der er registreret på depotet, bliver de overført til et nyt depot. Rettig- heden bliver så registreret på det nye depot. Når banken sender en anmeldelse om registrering af en rettighed til endelig prøvelse og registrering i en værdipapircentral, får registreringen retsvirkning fra det tidspunkt, hvor den endelige prøvelse i VP Securities sker.
4.7. Meddelelse om det registrerede
Ved registrering, ændring eller sletning af rettigheder over et fondsaktiv og ved ændring af det kontoførende institut kan VP Securities sende besked til dig og andre berettigede om det.
4.8. Klageadgang
Klage over en afgørelse om registrering, ændring eller slettelse af rettigheder over fondsaktiver, registreret i en værdipapircentral, skal ske skriftligt til Klagenævnet for værdipapircentraler, Weide- kampsgade 14, P.O. Box 4040, 2300 København S.
Du skal betale et klagegebyr, og klagen skal være indgivet senest 6 uger efter, at registreringen i den pågældende værdipapircentral er sket, eller senest 6 uger efter, at Kreditbanken har afvist eller undladt at registrere anmeldelsen.
5. Udenlandske værdipapirer, der ikke er registreret i en dansk værdipapircentral
5.1. Corporate actions
Modtager banken oplysninger fra sin udenlandske forretningsfor- bindelse om tilbud affødt af værdipapirbeholdninger (corporate actions) sender vi meddelelsen videre til dig, hvis tidsfristen gør det muligt, og bankens forretningsmæssige vilkår er opfyldt.
Banken kan undlade at udsende tilbud, hvis væsentlige betingelser i tilbuddet, herunder pris, vurderes dårligere end aktuelle markeds- vilkår.
Meddelelsen er kun en information og indeholder ikke nogen anbefaling fra banken. Meddelelsen vil indeholde oplysninger om banken's svarfrist. Har banken ikke modtaget svar inden fristen, angiver meddelelsen, hvilken handling banken udfører.
Bogføring af værdipapirer og provenue sker, når afregningsgrund- laget er stillet til disposition fra den udenlandske forretningsfor- bindelse.
5.2. Notering på navn
Udenlandske obligationer, aktier og investeringsbeviser kan ikke navnenoteres, selv om det eventuelt er muligt i udsteders hjem- land.
D00PDFXDEPRGL/2.3
Modtager banken udenlandske papirer, der er noteret på navn, vil navnenoteringen efter modtagelsen blive fjernet, da der som udgangspunkt ikke kan opbevares navnenoterede papirer hos vores udenlandske depotbanker. Det betyder, at du ikke modtager infor-
mation fra selskabet, fx meddelelser om generalforsamlinger, årsregnskaber m.m. Hvis du fortsat ønsker papirerne navnenote- ret, kan de ikke opbevares i banken.
6. Danske værdipapirer - der ikke er registreret i en værdipapircentral
6.1. Obligationer
Banken kontrollerer ikke obligationer for udtrækning eller opsigel- se, hvis ikke vi har aftalt andet med dig.
Foreligger der en aftale, indkasserer vi udtrukne, opsagte obliga- tioner og rentekuponer, når de forfalder, og vi indsætter beløbene på kontoen.
6.2. Aktier mv.
Banken indkasserer udbytter fra deponerede aktier mv., hvis vi har indgået aftale med dig om det, og vi indsætter beløbet på kontoen, samtidig med at du får besked om det.
Udbytte af fysiske danske aktier indsættes på kontoen snarest muligt efter, at banken har fået kendskab til udbyttebetalingen.
6.3. Pantebreve og lign.
Vi modtager pantebreve m.v. til opbevaring i depot. Hvis ikke du har aftalt andet med os, påtager vi os for pantebreve, gældsbreve og lignende, at:
- underrette debitor om deponeringen, hvis debitor har en adresse i Danmark.
- modtage fastsatte ydelser fra debitor til indsættelse på din konto. Banken er på depothavers vegne tilmeldt "BetalingsService" som kreditor. For pantebrevsydelser mv., som betales gennem dette system, gælder de regler, der er gældende for systemet. Du kan få reglerne ved at henvende dig til banken.
- underrette dig, når ydelser er betalt.
- modtage eventuelle ejerskifteafdrag og lignende og underrette dig om det. Vi modtager sådanne beløb med forbehold af din godkendelse og uden ansvar for banken.
- sende påkravsmeddelelse ifølge tinglysningsloven.
- udfærdige nødvendige rykningspåtegninger på pantebreve. Banken kan kræve et gebyr for det.
7. Særlige regler
7.1. Værge
Depotreglerne omfatter også dem, som du er eller bliver værge for.
7.2. Børneopsparing
Depotreglerne omfatter også børneopsparingsordninger, som du har oprettet eller opretter senere.
8. Ændringer
Banken kan ændre disse vilkår med 1 måneds varsel.
Gældende fra 24. september 2018