Contract
2 Orientering om udbud af tandplejeydelser i den nordlige del af kommunen
2.1 - Bilag: Udbudsbetingelser og kontrakt - tandplejen
DokumentID: 9809447
UDBUDSBETINGELSER
Udbud efter Udbudslovens afsnit III på levering af tandplejeydelser til 0-17-årige
Efteråret 2022
Indholdsfortegnelse
8.6 Ejendomsret og betaling for tilbud 7
9 Udelukkelse og egnethed (udfyldelse af ESPD) 8
9.2 Udøvelse af det pågældende erhverv 8
9.3 Udelukkelse pga. russisk ejerskab eller etablering 8
9.4 Indhentelse af dokumentation 9
10.1 Udelukkelse og egnethed 10
10.2 Gennemgang af Tilbudsgivers opfyldelse af angivne krav i udbudsbetingelser 10
10.3 Forbehold og konditionsmæssighed 10
11 Orientering om resultatet af udbuddet 10
Det samlede udbudsmateriale består af følgende dokumenter.
• Udbudsbekendtgørelse i EU-tidende (TED – Tender Electronic Daily)
• Udbudsbetingelser (Nærværende dokument)
• Udkast til Rammeaftale
• Bilag 1 – Tilbudsgivers opfyldelse af angivne krav i udbudsbetingelser
• Bilag 2 - spørgsmål, svar, supplerende oplysninger og ændringer til udbudsmaterialet
• Bilag 3 – Silkeborg Kommunes Sundhedsplan
• Bilag 4 - Tro- og loveerklæring om russisk ejerskab og etablering
Aftale med de egnede tilbudsgivere indgås på baggrund af den vedlagte aftale.
Tilbudsgiver gøres opmærksom på, at der kan foretages ændringer af udbudsmaterialet efter offentliggørelse af dette. Tilbudsgiver opfordres derfor til løbende at holde sig orienteret om udbuddet.
Udbudsmaterialet er offentliggjort via Ordregivers elektroniske udbudssystem: Ethics, xxx.xxxxxx.xx (i det følgende kaldet udbudssystemet). Spørgsmål omkring funktionaliteten i udbudssystemet rettes til Mercell Ethics Kundeservice på tlf. 0000 0000.
Udbuddet gennemføres som et indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser over tærskelværdien, også kaldt Light-regimet (Afsnit III), jf. udbudsloven (LOV nr. 1564 af 15.12.2015). Ordregiver tildeler derfor aftalen i henhold til den procedure som er fastsat i dette udbudsmateriale. Alle interesserede har mulighed for at afgive tilbud. Udbudsmaterialet er offentliggjort via udbudssystemet Ethics.
Udbuddet gennemføres af Silkeborg Kommune.
Indkøb og Udbud Silkeborg Kommune Xxxxx 0
8600 Silkeborg
Aftalen indgås og opretholdes under forudsætning af kommunalbestyrelsens godkendelse.
Ordregiver udbyder børne- og ungetandplejen for de 0-17-årige i den nordlige del af kommunen.
Det er politisk besluttet at placere børne- og ungdomstandpleje hos praktiserende tandlæger i den nordlige del af kommunen. Ordregiver sikrer derved muligheden for kommunal tandpleje med lokal tilstedeværelse i den nordlige del af kommunen med fokus på opfyldelse af kommunal kvalitet og nærhed. Således varetages den kommunale tandpleje for børn og unge med tilknytning til følgende skoledistrikter; Ans Skole, Thorning Skole og Trekløverskolen i Kjellerup i privatpraktiserende klinikker.
De tilbudsgivere, der opfylder de angivne krav (pkt. 9), bliver aftaleklinikker for Silkeborg Kommune, og børn og unge, i de tidligere nævnte skoledistrikter, kan frit vælge hvilken klinik, der skal varetage deres vederlagsfrie tandpleje.
Når børn og unge bliver født eller flytter til skoledistrikterne, bliver de tilknyttet den klinik der ligger i barnets/den unges skoledistrikt. Såfremt der er mere end én klinik i skoledistriktet, bliver barnet/den unge placeret på den klinik, der ligger tættest bopælen (dette måles i antal kilometer ved brug af Google Maps), jf. aftalens pkt. 6. Derudover modtager barnet/den unge et brev, hvori mulighederne om tandplejevalget tydeligt fremgår.
De børn og unge, der allerede er placeret i en aftaleklinik, vil ligeledes modtage et brev, hvor Ordregivers aftaleklinikker oplistes, og hvor mulighederne om tandplejevalget tydeligt fremgår. Såfremt barnets/den unges nuværende aftaleklinik fortsat tilbyder kommunal børne- og ungdomstandpleje, skal barnet/den unge aktivt fravælge denne klinik, og tilvælge en ny, såfremt dette er barnets/den unges ønske. Hvis den nuværende aftaleklinik ikke længere tilbyder kommunal børne- og ungdomstandpleje, skal barnet/den unge vælge en ny tandklinik.
Formålet med denne fordeling er at sikre mindst mulig gene for børn og unge i den nordlige del af kommunen.
Nærværende aftale rummer på nuværende tidspunkt et patientgrundlag på 2.935 børn. Disse fordeler sig på tre skoledistrikter på følgende:
Thorning skoledistrikt: 575 børn Kjellerup skoledistrikt: 1.680 børn Ans skoledistrikt: 680 børn
Ordregiver kan dog ikke garantere tilbudsgiverne et fast børnetal idet borgeren har stor medbestemmelse over tandplejevalg. Dette beskrives nærmere nedenfor.
3.1.1 Særligt for denne aftale
Aftalen respekterer de regler for valgfrihed, der er vedtaget af kommunalbestyrelsen og som fremgår af serviceinformationen. Det betyder, at alle 0-15-årige i Silkeborg Kommune kan vælge at modtage den vederlagsfri tandpleje enten på en af de i aftalen nævnte private klinikker eller på en af de kommunale klinikker.
3.1.2 Frit-valg efter tandplejebekendtgørelsen
Tandplejebekendtgørelsen rummer visse muligheder for frit-valg, som kan have betydning for antallet af patienter på den udbudte aftale.
Xxxx og unge under 16 år kan vælge frit-valg efter tandplejebekendtgørelsens § 4 dog mod egenbetaling på 35%.
Derudover kan de 16-17-årige vederlagsfrit vælge frit-valg efter tandpleje- bekendtgørelsens § 3, stk. 3, dvs. behandling hos en privatpraktiserende tandlæge uden for denne aftale.
Endvidere kan alle børn og unge under 21 år vælge at modtage børne- og ungdomstandplejen hos kommunens tandklinik eller vælge at modtage tandplejen i en anden kommune.
På baggrund af ovenstående begrundelser for patientgrundlagets usikkerhed er aftalens estimerede værdi forbundet med en vis usikkerhed.
Aftalen har en estimeret værdi på 16.000.000 kr. Aftalens maksimale værdi udgør 22.000.000 kr.
Aftale med vindende tilbudsgivere indgås på baggrund af vedlagte udkast til aftale. Aftalen har en løbetid på 2 år med 2 x 12 måneders forlængelse.
Offentliggørelse: | 29. september 2022 |
Spørgefrist: | 10. oktober 2022 kl. 12.00 |
Svarfrist: | 14. oktober 2022 |
Tilbudsfrist: | 24. oktober kl. 12:00 |
Indhentelse af dokumentation | Uge 44-46 Se afsnit 9.4.: Tilbudsgiver opfordres til at vedlægge serviceattesten til dennes tilbud. |
Tildeling: | Uge 46 |
Standstill-periode | Uge 47 |
Indgåelse af aftale | Uge 48 |
Leveringsstart: | 01.01.2023 |
Ordregiver opfordrer Tilbudsgiver til at stille afklarende spørgsmål, hvis Tilbudsgiver er i tvivl om forståelsen af udbudsmaterialet. Spørgsmål skal stilles inden udløb af den i tidsplanen oplyste spørgefrist. Spørgsmål, der modtages efter udløb af spørgefristen, besvares kun i det omfang, det er muligt inden udløbet af den i tidsplanen oplyste svarfrist.
Alle henvendelser og spørgsmål vedrørende udbuddet skal være skriftlige, på dansk og skal sendes via kommunikationsmodulet i Ethics. Spørgsmål vil blive besvaret skriftligt, og alle spørgsmål og svar vil i anonymiseret form blive offentliggjort via Ethics. Ordregiver vil besvare spørgsmål løbende og senest ved udløb af den i tidsplanen oplyste svarfrist.
Spørgsmål omkring funktionaliteten af udbudssystemet rettes til Ethics.
Aftalen tildeles tilbudsgivere, der opfylder følgende punkter:
- Bekræftet som autoriseret tandlæge
- Angivelse af Tilbudsgivers kapacitet
- Angivelse af klinikkens placering inden for skoledistrikterne Tilbudsgiver skal kunne bekræfte alle gule felter for at blive tildelt aftalen. Besvarelsen kan uploades som Word eller Pdf-format.
Tilbuddet skal indeholde følgende udfyldte dokumenter:
Dokument | Formkrav |
Hentes i Ethics, udfyldes og uploades. |
Udfyldes elektronisk i udbudssystemet Ethics |
Indeholder tilbuddet ikke ovennævnte oplysninger, er Ordregiver berettiget til at afvise tilbuddet. Ordregiver er derudover forpligtet til at afvise tilbuddet, hvis det vil være i strid med gældende lovgivning at indhente de manglende oplysninger efterfølgende.
Ved afgivelse af tilbud accepterer Tilbudsgiver alle aftalevilkår og forpligter sig til at levere på de tilbudte vilkår og priser. Det er vigtigt at Tilbudsgiver besvarer alle punkter i tilbudsbesvarelsen, da evalueringen udelukkende vil blive foretaget på grundlag af oplysninger i tilbuddet.
Tilbud modtaget på andre måder end gennem Ethics tages ikke i betragtning.
Tilbuddet skal være bindende for tilbudsgiver indtil 6 måneder efter udløb af tilbudsfristen.
Der kan ikke afgives alternative tilbud.
Tilbuddet skal være på dansk. Er dele eller hele tilbuddet på andre sprog end dansk kan Ordregiver anmode Tilbudsgiver om oversættelse til dansk. Oversættelsen sker i givet fald for Tilbudsgivers egen regning, og skal ske uden ugrundet ophold og maksimalt inden 10 arbejdsdage.
8.6 Ejendomsret og betaling for tilbud
Tilbud er Ordregivers ejendom, og vil derfor ikke blive returneret. Der ydes ikke godtgørelse for afgivelse af tilbud.
Tilbudsgiver opfordres til at få eventuelle uklarheder afklaret i spørgsmål/svarrunden.
Tilbudsgiver bør nøje overveje, om tilbuddet skal indeholde forbehold til udbudsmaterialet, idet ethvert forbehold medfører, at Ordregiver er berettiget til at afvise tilbuddet. Faglige forbehold, såsom branchens standardforbehold, vil blive behandlet som ethvert andet forbehold.
Ordregiver er forpligtet til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor grundlæggende elementer i udbudsmaterialet samt forbehold, hvis økonomiske værdi ikke på sikker og saglig vis kan prissættes.
Ordregiver forbeholder sig retten til at bede Tilbudsgiver om at fuldstændiggøre sit tilbud og/eller selv at tilføje eller rette oplysninger i ESPD.
9 Udelukkelse og egnethed (udfyldelse af ESPD)
Den nedenfor angivne dokumentation danner grundlag for Ordregivers vurdering af, hvorvidt Tilbudsgiver er egnet til at løfte den udbudte opgave. Tilbudsgiver skal afgive de i pkt. 9.1 til 9.2 krævede oplysninger. Oplysninger gives ved at udfylde ESPD direkte i Ethics. Det er Tilbudsgivers eget ansvar, at ESPD er udfyldt med korrekte og relevante oplysninger.
Tilbudsgiver kan henvende sig til Ethics supporten på tlf. x00 0000 0000 med spørgsmål til funktionaliteten i udbudssystemet.
Ordregiver udelukker tilbudsgivere, der er omfattet af en af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens §§ 135 og 136 samt de frivillige udelukkelsesgrunde i § 137, hvis tilbudsgiver ikke kan dokumentere sin pålidelighed i henhold til udbudslovens § 138.
Tilbudsgiver angiver i ESPD’et, hvorvidt Tilbudsgiver er omfattet af udelukkelsesgrunde.
9.2 Udøvelse af det pågældende erhverv
Ordregiver indgår denne aftale med klinikejer/e og den virksomhedsansvarlig tandlæge. Den virksomhedsansvarlige tandlæge skal være autoriseret tandlæge, jf. udbudslovens
§ 40, stk. 1. Tilbudsgiver skal kunne svare ’ja’, og skal angive navn og Autorisations ID for den virksomhedsansvarlige tandlæge.
9.3 Udelukkelse pga. russisk ejerskab eller etablering
Der kan ikke tildeles aftale til følgende virksomheder, jf. Rådets forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine:
a) russiske statsborgere eller fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland
b) juridiske personer, enheder eller organer, hvoraf en enhed som omhandlet i nærværende stykkes litra a) direkte eller indirekte ejer over 50 %, eller
c) fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der handler på vegne af eller efter anvisning fra en enhed som omhandlet i nærværende stykkes litra a) eller b)
Ligeledes kan der ikke anvendes underleverandører eller støttende enheder, der er omfattet af ovenstående, hvis denne aktørs bidrag udgør mere end 10 % af aftaleværdien
9.4 Indhentelse af dokumentation
De/n Tilbudsgiver/e, som Ordregiver påtænker at indgå aftale med, skal, inden aftalen kan tildeles, dokumentere sin opfyldelse af egnethedskriterierne og ikke-opfyldelse af udelukkelsesgrundene, jf. pkt. 9.1 til 9.3 ved fremlæggelse af følgende dokumenter:
- Serviceattest udstedt af Erhvervsstyrelsen. Serviceattesten må ikke være ældre end 6 måneder og skal indeholde alle de oplysninger som man kan anmode om. Såfremt tilbudsgiver besidder en sådan serviceattest, må denne meget gerne fremsendes sammen med tilbudsgivers tilbud.
- Tro- og loveerklæring om, at virksomheden og dennes eventuelle underleverandører og støttende enheder ikke er omfattet af forordning 2022/576 som beskrevet i afsnit 9.3. Ordregiver kan kræve yderligere dokumentation i form af koncerndiagrammer, ejerskabsfortegnelser mv.
- Hvis relevant:
o Dokumentation for konsortiedeltageres hæftelse, jf. henholdsvis afsnit 9.5
Dokumentationen fremsendes inden en passende tidsfrist efter Ordregivers anmodning herom. Tilbudsgiverne er imidlertid meget velkomne til at fremsende dokumentationen tidligere, fx sammen med tilbuddet. Undervejs i udbudsproceduren er Ordregiver, til enhver tid berettiget til, at indhente dokumentation, hvis dette er nødvendigt for, at proceduren gennemføres korrekt.
Afgives tilbud af et konsortium, skal de krævede oplysninger under pkt. 9.1 til 9.3 afgives for hver deltager i konsortiet. Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen dog være konsortiets samlede egnethed, der vurderes. Hvis de krævede oplysninger ikke afgives af alle konsortiedeltagere, er tilbuddet ikke nødvendigvis ukonditionsmæssigt, men det kan have betydning for egnethedsvurderingen. Desuden skal de enkelte deltagere i konsortiets ydelser/roller angives.
Alle deltagere i konsortiet skal udfylde og medsende en udfyldt ESPD ved tilbudsafgivelse, ligesom deltagerne skal krydse af, at der deltages sammen med andre i ESPD del II A.
Det bemærkes, at når tilbud afgives af et konsortium, så skal konsortiedeltagerne hæfte solidarisk og direkte i forhold til ordregiver.
Efter tilbudsfristens udløb evalueres de rettidigt modtagne tilbud på følgende punkter:
Den enkelte tilbudsgivers egnethed til at løse opgaven vurderes på baggrund af den krævede dokumentation under afsnit 9. Inden tilbudsgiverne orienteres om den endelige tildelingsbeslutning, skal den tilbudsgiver, som Ordregiver har til hensigt at tildele aftalen til, dokumentere oplysningerne afgivet i ESPD, jf. udbudsloven § 159, stk. 2.
10.2 Gennemgang af Tilbudsgivers opfyldelse af angivne krav i udbudsbetingelser
Ordregiver gennemgår Tilbudsgivers bekræftelse af opfyldelsen af aftalens krav, jf. bilag 1.
10.3 Forbehold og konditionsmæssighed
Det undersøges derudover, om tilbuddene indeholder de krævede oplysninger og den nødvendige dokumentation, jf. pkt. 9.4. Hvis dette ikke er tilfældet, vurderes det, om tilbuddet skal afvises som ukonditionsmæssigt.
11 Orientering om resultatet af udbuddet
Alle tilbudsgivere vil via Ethics blive orienteret om resultatet af udbudsforretningen. Udbuddet er ikke afsluttet, før aftalen er underskrevet af begge parter efter standstill- periodens udløb.
Ordregiver er forpligtet til at overholde offentlighedslovens og forvaltningslovens regler om aktindsigt, hvilket betyder, at ordregiver kan være forpligtet til at udlevere hele eller dele af tilbudsgivers tilbud, hvis der anmodes om aktindsigt.
Anmodes ordregiver om aktindsigt, vil den eller de berørte tilbudsgivere så vidt muligt blive hørt, inden ordregiver træffer beslutning om, hvilke dele af tilbuddet, der er omfattet af aktindsigt. Det er dog altid alene ordregiver, der endeligt afgør, hvad der udleveres ved en anmodning om aktindsigt.
RAMMEAFTALE
På levering af tandplejeydelser til 0-17-årige
Efteråret 2022
4.2 Særligt for denne aftale 15
4.3 Frit-valg efter tandplejebekendtgørelsen 15
7.5 SCOR (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register) 17
7.8 Instrukser og rammedelegationer 18
11.3 Væsentlig misligholdelse 22
16.1 Leverandørens overdragelse af rettigheder og forpligtelser 25
16.2 Ordregivers overdragelse af rettigheder og forpligtelser 25
18 Tavshedspligt og offentlighed 26
Parterne i denne aftale er:
Silkeborg Kommune Xxxxx 0
8600 Silkeborg
(herefter kaldet Ordregiveren)
og
[Indsæt navn på leverandør] [Indsæt adresse]
[Indsæt postnummer] [Indsæt CVR-nr.]
(herefter kaldet Leverandøren)
Mellem disse er der indgået aftale vedrørende levering af tandplejeydelser til 0-17- årige.
Denne aftale er indgået på baggrund af ordregiverens udbud af tandplejeydelse til 0- 17-årige.
Aftalegrundlaget består af følgende dokumenter:
• Denne aftale
• Bilag 1 – Tilbudsgivers opfyldelse af angivne krav i udbudsbetingelser
• Bilag 2 - Spørgsmål og svar stillet under udbudsprocessen
• Bilag 3 – Silkeborg Kommunes Sundhedsplan
• Bilag 4 - Tro- og loveerklæring om russisk ejerskab og etablering
Et tidligere nævnt dokument/bilag har forrang for et senere nævnt dokument/bilag.
Aftalen er gældende fra den 01.01.2023 til den 31.12.2024 med mulighed for 2x12 måneders forlængelse.
Såfremt Ordregiver ønsker at anvende optionen på forlængelse meddelelse dette skriftligt senest 9 mdr. før aftalens udløb.
Aftalen kan opsiges af begge parter med 9 måneders skriftligt varsel. Aftalen kan dog tidligst opsiges med virkning fra den 01.01.2024.
Hvis ordregivers udbud indbringes for Klagenævnet for Udbud eller domstolene, og ordregivers beslutning om at tildele leverandøren aftalen annulleres, aftalen erklæres for ”uden virkning” eller ordregiver i øvrigt pålægges at bringe aftalen til ophør, kan aftalen i hele aftaleperioden opsiges helt eller delvist af ordregiver med 30 dages varsel til den 1. i en måned.
Ved indgåelse af denne aftale tilbyder de privatpraktiserende leverandører den vederlagsfrie kommunale børne- og ungdomstandpleje under kommunalbestyrelsens ansvar i henhold til Sundhedsloven (lov nr. 546 af 24 juni 2005 med senere ændringer) og Tandplejebekendtgørelsen (BEK nr. 1077 af 30/06/2020 med evt. senere ændringer).
Nærværende aftale rummer et patientgrundlag på 2.935 børn. Disse fordeler sig på følgende tre skoledistrikter:
Thorning skoledistrikt: 575 børn Kjellerup skoledistrikt: 1.680 børn Ans skoledistrikt: 680 børn
Ordregiver kan dog ikke garantere tilbudsgiverne et fast børnetal idet borgeren har stor medbestemmelse over tandplejevalg. Dette beskrives nærmere nedenfor.
Aftalen respekterer de regler for valgfrihed, der er vedtaget af kommunalbestyrelsen og som fremgår af serviceinformationen. Det betyder, at alle 0-15-årige i Silkeborg Kommune kan vælge at modtage den vederlagsfri tandpleje enten på en af de i aftalen nævnte private klinikker eller på en af de kommunale klinikker.
4.3 Frit-valg efter tandplejebekendtgørelsen
Tandplejebekendtgørelsen rummer visse muligheder for frit-valg, som kan have betydning for antallet af patienter på den udbudte aftale.
Xxxx og unge under 16 år kan vælge frit-valg efter tandplejebekendtgørelsens § 4 dog mod egenbetaling på 35%.
Derudover kan de 16-17-årige vederlagsfrit vælge frit-valg efter tandpleje- bekendtgørelsens § 3, stk. 3, dvs. behandling hos en privatpraktiserende tandlæge uden for denne aftale.
Endvidere kan alle børn og unge under 21 år vælge at modtage børne- og ungdomstandplejen hos kommunens tandklinik eller vælge at modtage tandplejen i en anden kommune.
Parterne skal deltage loyalt i samarbejdet og parterne skal drage omsorg for, at aftalens opfyldelse har den fornødne forankring i parternes respektive ledelser, således at det til stadighed er muligt at træffe de nødvendige beslutninger undervejs i forløbet med den hastighed omstændighederne kræver.
Parterne skal samarbejde med en positiv, professionel og ansvarlig holdning samt hver især yde en indsats for at opnå det bedst mulige resultat. Parterne skal herunder udvise den fleksibilitet, som må anses for rimelig og sædvanlig ved udførelsen af aftalen.
På en parts initiativ foretages en fælles evaluering af samarbejdet mellem leverandør og Ordregiver.
Konstaterer Ordregiver gentagne overtrædelser af ovenstående pligter, vil det blive anset som væsentlig misligholdelse.
Al kontakt mellem ordregiver og leverandøren, herunder dennes personale, skal foregå på dansk.
Leverandøren skal kunne modtage og sende sikker e-mail.
Ordregiver afholder statusmøde minimum én gang årligt. Derudover kan såvel Ordregiver som Leverandøren til enhver tid indkalde til yderligere møder, hvor der er behov herfor.
Leverandørens deltagelse sker uden beregning for ordregiver.
Leverandøren er ikke berettiget til at anvende underleverandører ved opfyldelsen af denne aftale.
Når børn og unge bliver født eller flytter til skoledistrikterne, bliver de tilknyttet dén klinik der ligger i barnets/den unges skoledistrikt. Processen for tildeling af børnene foregår som beskrevet:
- Såfremt der er mere end én klinik i skoledistriktet, bliver barnet/den unge placeret på den klinik, der ligger tættest bopælen (dette måles i antal kilometer ved brug af Google Maps).
- Leverandører på aftalen har budt ind med deres kapacitet. Såfremt den klinik der ligger tættest barnet/den unge ikke kan modtage flere børn på grund af kapacitet, som angivet i Bilag 1, placeres barnet/den unge i den klinik der ligger anden tættest. Denne proces fortsættes såfremt flere klinikker har nået deres kapacitet.
- Såfremt alle leverandører har nået deres maksimale kapacitet, placeres barnet i den kommunale tandpleje.
De af aftalen omfattede tjenesteydelser skal overholde alle gældende direktiver, love, bekendtgørelser, andre myndighedskrav samt branchenormer både på tidspunktet for indgåelse af aftalen samt i aftalens løbetid. Herunder, men ikke begrænset til;
- Bekendtgørelse om samtykke til behandling af børn og unge ved den kommunale tandpleje og sundhedsplejerske (BEK nr. 562 af 30/05/2017)
- Bekendtgørelse om tandpleje (BEK nr. 1077 af 30/06/2020)
- Bekendtgørelse af sundhedsloven (LBK nr. 903 af 26/08/2019
Leverandøren er forpligtet til at opretholde sin tandlægeautorisation og status som virksomhedsansvarlig tandlæge i hele aftaleperioden.
Leverandøren er forpligtet til at efterleve principperne i Silkeborg Kommunes Sundhedsplan samt dennes bilag (bilag 3) - dog eksklusiv kvalitetsstandarder for omsorgs- og specialtandplejen og specifikke produkthenvisninger.
Leverandørens klinik skal ved aftalestart være fysisk placeret i et af skoledistrikterne.
7.5 SCOR (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register)
Leverandøren er forpligtet til at registrere efter SCOR.
Leverandøren er forpligtet til at tilbyde åbningstider der svarer til den kommunale tandpleje. Uden for den kommunale tandplejes åbningstider er der tale om akutbehandling. Akutbehandling honoreres uden for denne aftale efter BUD overenskomsten.
Den kommunale tandplejes åbningstider kan findes her: xxxxx://xxxxxxxxx.xx/Xxxxxx/Xxxxx-xxxxx-xx-xxxxxxx/Xxxxxxx-xxx-xxxxx-xx- unge/Tandpleje-for-boern-og-unge
Leverandøren har i sit tilbud budt ind med sin kapacitet. Op til denne grænse er Leverandøren forpligtet til at modtage børn/unge.
7.8 Instrukser og rammedelegationer
Såfremt Leverandøren delegerer, skal der foreligge instrukser og rammedelegationer. Ordregiver kan til enhver tid kræve at få forevist Leverandørens instrukser og rammedelegationer.
7.9.1 Visitation til Regionen
Såfremt Leverandøren vurderer, at barnet/den unge skal visiteres til Regionen, skal dette besluttes i samråd med Ordregiver.
7.9.2 Visitation til tandregulering
Visitation af barnet/den unge foregår hos Leverandøren for at tilvejebringe borgerservice. Behandling til tandregulering foregår hos Ordregiver.
Leverandørens deltagelse sker uden beregning for Ordregiver.
Leverandøren forestår visitation af barnet/den unge efter bilag 3; Sundhedsplanens bilag herunder udfyldelse af OR-stamkort.
Leverandøren er forpligtet til at følge kæberegionens udvikling og sundhedstilstand ved klinisk og radiologisk undersøgelse. Leverandøren er endvidere forpligtet til at foretage interceptive ekstraktioner ved opfyldelse af denne aftale.
Ordregiver forestår ortodontisk behandling herunder de kirurgiindgreb behandlingsplanen indeholder samt regionale henvisninger i forbindelse med agenesier.
Såfremt Leverandøren vurderer, at vågen sedation er nødvendig, for at kunne tilvejebringe den nødvendige behandling, men ikke selv kan foretage behandlingen, skal dette besluttes i samråd med Ordregiver. Barnet/den unge overgår derefter til den kommunale tandpleje. Leverandøren honoreres ikke for patienten i denne periode.
Leverandøren er forpligtet til at indkalde børnene efter Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer, og således sikre, at de praktiserende tandlæger indkalder børnene til undersøgelse samt tilbyder fornøden forebyggende og behandlende tandpleje i overensstemmelse med lovgivningen og denne aftale.
Endvidere er leverandøren forpligtet til at informere Ordregiver om relevante observationer og afvigelser i forhold til den udvidede underretningspligt.
Leverandøren er forpligtet til at arbejde efter Ordregivers instruks om informeret samtykke, og derved opfylde kravene i BEK nr 562 af 30/05/2017.
Leverandøren er forpligtet til at lade Ordregiver føre tilsyn og journalaudit. Ved Ordregivers anmodning udleveres journaler, røntgenbilleder, SCOR-registreringer med mere.
Det behandlende personale skal kunne lave journalførelse på dansk.
Uanset alder faktureres Ordregiver 1.351 kr. årligt pr. barn tilknyttet Leverandørens klinik.
Denne pris er indeholdt samtlige udgifter til opgavens gennemførelse, dog undtaget ortodontiske behandlinger samt akutbehandling.
Prisen pr. barn er fremkommet ved at beregne tandplejens direkte og indirekte omkostninger i 2021, og udgør i dette år 1.280 kr. Prisen er reguleret for 2022 (1.318 kr.) og igen for 2023 (1.351 kr.).
Prisen reguleres årligt efter det senest opgjorte samlede pris og lønindeks opgjort fra KL inden budgetårets start. Leverandøren vil få oplyst den gældende årspris ultimo oktober inden den nye pris træder i kraft pr. 1. januar.
Omsætningen som følge af nærværende aftale må ikke blive genstand for udbetaling af bonus, rabatandele eller anden form for godtgørelse til tredjemand.
Ligeledes må omsætningen ikke danne grundlag for udbetaling af bonus, rabatandele eller anden form for godtgørelse til ordregivers medarbejdere.
Fakturaer sendes elektronisk til Ordregiver.
Leverandøren er alene berettiget til at fakturere bagud. Det betyder, at betalingsfristen forudsætter at Ordregiver har modtaget de fakturerede ydelser.
Fakturering skal ske kvartalsvist. Fakturaen skal indeholde:
- Udstedelsesdato (fakturadato)
- Fakturanummer (nummer der kan identificere fakturaen)
- Leverandørens CVR/SE-nummer
- Leverandørens navn og adresse samt ordregivers navn og adresse
- Borgernavn og CPR-nr. (der må kun fremgå ét barn pr. faktureringslinje)
- Pris pr. barn eksklusiv moms, jf. pkt. 8.1
- Rekvirent hos ordregiver
- Rekvisitionsnummer
- Sidste rettidige betalingsdato
Ordregiver er berettiget til at udskyde betalingen, hvis faktura ikke modtages elektronisk eller ovenstående oplysninger mangler.
I henhold til lov om offentlige betalinger mv. (lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007 med senere ændringer) skal alle fakturaer til offentlige myndigheder fremsendes elektronisk og gebyrfrit. Fakturaer og kreditnotaer skal fremsendes i OIOUBL-format og via Nemhandel-infrastrukturen OIORASP eller det til enhver tid fællesoffentlige format. Fakturaer og kreditnotaer skal som minimum fremsendes under forretningsprofilen Procurement-Bilsim-1.0.
Såfremt Leverandøren kræver uberettiget vederlag, og dermed ikke kan anses for en korrekt faktura, kan Ordregiver fremsende kreditnota op til 9 mdr. efter sidste rettidige betaling.
Betalingsbetingelserne er 30 kalenderdage efter afsendelse af korrekt faktura, jf. pkt.
9. Xxxxxx sidste rettidige betalingsdato ikke på en bankdag, udskydes betalingsdatoen til førstkommende bankdag.
Leverandøren kan ved forsinket betaling alene opkræve morarente i henhold til LBK nr.
459 af 13/05/2014 bekendtgørelse af lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven) med eventuelle senere ændringer. Rykkergebyr m.m. kan derfor ikke opkræves.
Dansk rets almindelige regler, herunder købelovens (lovbekendtgørelse nr. 1853 af 24/09/2021) regler, finder anvendelse ved leverandørers misligholdelse, medmindre andet følger denne aftale.
11.2.1 Faktiske mangler
Ved Leverandørens manglende opfyldelse af aftalen foreligger der misligholdelse. Her er Ordregiver berettiget til at tilbageholde betalingen til Leverandøren indtil dennes afhjælp.
11.2.2 Retlige mangler
Leverandøren indestår for, at Leverandørens ydelser ikke krænker tredjemands rettigheder, herunder ejendomsrettigheder, patenter eller ophavsrettigheder.
Rejser tredjemand krav mod Ordregiver med påstand om retskrænkelse, skal Ordregiver give Leverandøren skriftlig meddelelse herom. Leverandøren overtager herefter sagen og samtlige hermed forbundne omkostninger. Leverandøren er pligtig i enhver henseende at holde ordregiver skadesløs.
Hvis tredjemands rettigheder hindrer Leverandørens opfyldelse af aftalen i et omfang, som er væsentligt og/eller byrdefuldt for ordregiver, er ordregiver efter forudgående skriftligt varsel berettiget til at hæve aftalen med omgående virkning, og leverandøren vil herefter blive erstatningsansvarlig for det tab, ordregiver lider som følge af denne ophævelse.
11.2.3 Reklamation over mangler
Ordregiver skal inden rimelig tid efter konstateringen af manglende opfyldelse, rette henvendelse til Leverandøren med henblik på at gøre sine misligholdelsesbeføjelser gældende. Meddelelsen skal ske skriftligt. Leverandøren skal ved samme lejlighed underrette Ordregiver om, hvad der vil blive gjort for at afhjælpe misligholdelsen, og hvad Leverandøren vil gøre for at undgå, at tilsvarende misligholdelse indtræder i fremtiden.
11.2.4 Misligholdelsesbeføjelser ved mangler
Ved konstatering af manglende opfyldelse er Ordregiver berettiget til at kræve udbedring af manglen. Leverandøren er forpligtet til at foretage udbedring af en mangel inden for en af Ordregiver angivet tidsfrist. Udbedringen skal ske uden yderligere vederlag for Ordregiver og udføres således, at Ordregivers drift forstyrres mindst muligt. Leverandøren er i forbindelse med ordregivers henvendelse forpligtet til at oplyse, hvornår udbedring forventes udført.
Væsentlig misligholdelse berettiger til hel eller delvis ophævelse af aftalen uden varsel. Ved bedømmelsen af om der foreligger en væsentlig misligholdelse, skal der tages hensyn til misligholdelsens karakter (antal og omfang), risiko for gentagelse efter allerede indtruffen misligholdelse mv.
Nedenfor er anført en ikke-udtømmende liste over situationer, der er at betragte som væsentlig misligholdelse:
• Forhold, der er omfattet af udbudslovens § 185, stk. 1, nr. 2.
• Hvis leverandøren i aftaleperioden dømmes for forhold, der er omfattet af udbudslovens § 135 og leverandøren ikke indenfor en passende frist kan dokumentere sin pålidelighed, jf. udbudslovens § 138.
• Manglende overholdelse af aftalens krav. Det er en betingelse for ophævelse, at Ordregiver har reklameret skriftligt over manglerne, og at Ordregiver har meddelt leverandøren, at aftalen vil blive ophævet, hvis der igen leveres mangelfulde ydelser. Tilsvarende gælder, hvis leverandøren gentagne gange undlader at foretage afhjælpning.
• Manglende overholdelse af de etiske krav i pkt. 15
• Hvis leverandøren erklæres konkurs, der indledes rekonstruktion for leverandøren eller leverandørens forhold i øvrigt viser sig at være således, at leverandøren må anses for at være ude af stand til at opfylde aftalen. Ophævelse af aftalen kan dog alene ske i det omfang, dette ikke strider mod lovgivningen.
• Hvis leverandøren kræves opløst af relevante offentlige myndigheder, herunder Erhvervsstyrelsen.
• Hvis leverandøren groft eller gentagne gange overtræder relevant lovgivning eller leverandøren dømmes under en civilretlig sag eller straffesag for et forhold, der kan rejse tvivl om leverandørens almindelige hæderlighed.
• Indtræden af andre omstændigheder der bringer aftalens opfyldelse i alvorlig fare.
Ovenstående punkter er ikke udtømmende.
Det betragtes endvidere som væsentlig misligholdelse, hvis Leverandøren i forbindelse med deltagelse i udbudsproceduren eller i aftaleperioden var eller er omfattet af følgende forhold, som beskrevet i Rådets forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, hvorefter det er forbudt at tildele eller fortsætte gennemførelse af offentlige aftaler til eller med:
a) russiske statsborgere eller fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland
b) juridiske personer, enheder eller organer, hvoraf en enhed som omhandlet i nærværende stykkes litra a) direkte eller indirekte ejer over 50 %, eller
c) fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der handler på vegne af eller efter anvisning fra en enhed som omhandlet i nærværende stykkes litra a) eller b).
Herunder, hvis Leverandøren anvender underleverandører eller støttende enheder, der er omfattet af ovenstående, hvis denne aktørs bidrag udgør mere end 10 % af aftaleværdien.
I tilfælde af, at de i forordningen beskrevne vilkår måtte blive ophævet helt eller delvist, vil ovennævnte bestemmelse om væsentlig misligholdelse bortfalde i det samme omfang.
Ved ordregivers konstatering af en væsentlig misligholdelse, kan ordregiver rette skriftlig henvendelse til leverandøren med meddelelse om, at aftalen ophæves straks samt baggrunden herfor.
Leverandøren er erstatningsansvarlig overfor ordregiver efter dansk rets almindelige regler om erstatning.
Hverken leverandøren eller ordregiver er ansvarlig for manglende overholdelse af aftalen på grund af force majeure over for den anden part.
Force majeure beror altid på en konkret vurdering, og foreligger når korrekt opfyldelse af aftalen eller dele heraf er umulig og dette skyldes ekstraordinære omstændigheder, som leverandøren ikke kunne afbøde og ikke burde have forudset. Det er en betingelse, at disse forhold ikke blot rammer leverandørens virksomhed. Forhold hos en underleverandør anses kun som force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der er omfattet af ovenstående, og som underleverandøren ikke burde have undgået eller overvundet.
Force majeure skal påberåbes straks og senest 5 hverdage efter, at force majeure er indtrådt. Sker påberåbelsen senere, kan force majeure kun gøres gældende fra dette tidspunkt, og reglerne om misligholdelse vil derfor finde anvendelse for denne periode. Hvis opfyldelsen af aftalen helt eller på væsentlige punkter har været umuliggjort på grund af force majeure i en sammenhængende periode på mere end 30 dage eller i mere end 50 dage i alt i en fortløbende periode på 1 år, kan ordregiver vælge at ophæve aftalen.
Hver part afholder egne omkostninger og bærer egne tab som følge af force majeure, herunder såfremt aftalen ophæves på grund af force majeure.
I force majeure situationer forpligter parterne sig til i situationen at gøre hvad der er muligt for at begrænse såvel ordregivers som leverandørens mulige tab.
For de patienter, der modtager deres vederlagsfrie tandpleje i henhold til denne aftale, er Leverandøren ansvarlig for de skader, der måtte overgå patienterne i forbindelse med tandbehandling eller som følge af tandbehandling.
Leverandøren er forpligtig til at være forsikret i denne relation og er ikke dækket af Ordregivers forsikringer. Forpligtelser mellem Leverandøren og tredjemand er Ordregiver uvedkommende.
Leverandøren er forpligtet til at tegne alle lovpligtige forsikringer relateret til opgaven i denne aftale. Leverandøren skal på Ordregiverens anmodning godtgøre for forsikringens eksistens og omfang.
Leverandøren er ansvarlig for overholdelse af alle lovgivningsmæssige forhold relateret til denne aftale, herunder eksempelvis, men ikke begrænset til, bekendtgørelse om samtykke til behandling, databeskyttelsesregler, offentlighedslov, forvaltningslov mv.
Leverandøren er selvstændig dataansvarlige for de personoplysninger som behandles i forbindelse med denne aftale. Leverandøren er derved ansvarlig for overholdes af gældende lovgivning, herunder men ikke begrænset til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Ordregiver forudsætter, at leverandøren og dennes underleverandører overholder internationale konventioner tiltrådt af Danmark herunder, men ikke begrænset til følgende grundlæggende ILO-konventioner:
• Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105)
• Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og 111)
• Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO- konvention nr. 138 og 182)
• Løn og ansættelsesvilkår (ILO-konvention nr. 94)
• Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155) samt
• Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention nr. 87, 98 og 135) inden for rammerne af gældende lovgivning.
Det forudsættes endvidere, at leverandøren og dennes underleverandører respekterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder lever op til FN’s Menneskerettigheds- erklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Såfremt ordregiver bliver bekendt med, at leverandøren eller dennes underleverandører ikke lever op til foranstående bestemmelser, er leverandøren forpligtet til at opfylde aftalen med en tilsvarende tjenesteydelse, som opfylder aftalens krav til produktet. Leverandørens eventuelle omkostninger forbundet hermed er Ordregiver uvedkommende.
Ordregiver opfordrer leverandøren til at arbejde efter UN Global Compact’s principper
vedrørende miljø. Herunder opfordres leverandøren til, at:
• støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer
• tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed
• opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier
Ordregiver ønsker at undgå at handle og/eller indgå aftaler om leverancer af varer eller tjenesteydelser med selskaber eller firmaer, der benytter skattely til at minimere overskud, henholdsvis minimere skat på udbyttebetaling. Ligeledes tilstræber Ordregiver at undgå at handle og/eller indgå aftaleer med selskaber eller firmaer, der for at undgå at få et skattemæssigt overskud, bedriver handel med egne datterselskaber eller lignende placeret i såkaldt skattelylande. På forlangende skal selskaber, der udfører aktiviteter for Ordregiver eller sælger varer til Ordregiver, redegøre for firmaets konstruktion, moderselskaber og datterselskaber, så der er fuld gennemsigtighed herom, herunder om de skattemæssige forhold.
16.1 Leverandørens overdragelse af rettigheder og forpligtelser
Leverandøren kan ikke overdrage sine forpligtelser efter denne aftale uden forudgående skriftligt samtykke fra ordregiver. Ordregivers samtykke til en eventuel overdragelse kan kun forventes givet i det omfang, at dette ikke strider mod lovgivningen.
Leverandøren kan overdrage rettigheder, herunder også fordringer efter denne aftale i det omfang dette er sædvanligt. Leverandørens overdragelse af rettigheder efter denne aftale må dog ikke hindre leverandørens opfyldelse af aftalen.
16.2 Ordregivers overdragelse af rettigheder og forpligtelser
Ordregiver har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne aftale til en anden offentlig myndighed eller institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentligste drives for offentlige midler.
Enhver ændring eller tilføjelse til aftalen skal aftales skriftligt mellem ordregiver og leverandøren og skal vedhæftes denne aftale som et tillæg.
Hvor påbud fra statslige, regionale eller lokale myndigheder medfører et ændret behov for ordregiver, kan aftalens omfang midlertidigt reguleres indtil påbuddet ophører.
18 Tavshedspligt og offentlighed
Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af aftalen.
Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om aftalen eller offentliggøre aftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke.
Tavshedspligten er også gældende efter aftalens ophør.
Ordregiver har ret til at udtale sig offentligt om aftalen og leverandørens opfyldelse heraf, dog med respekt for grænserne i forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Aftalen kan blive genstand for politisk behandling, og i så fald må leverandøren tåle, at sagen behandles for åbne døre i det omfang, at betingelser for dørlukning ikke er til stede.
Ordregiver er underlagt reglerne om aktindsigt, og leverandøren må derfor tåle, at ordregiver i henhold til gældende ret kan være forpligtet til at meddele tredjemand aktindsigt i aftalen eller oplysninger og korrespondance relateret hertil.
Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.
Ordregiver er endvidere berettiget til at dele oplysninger om leverandøren, der er relevante i forhold til de i udbudsloven indeholdte udelukkelsesgrunde, med andre ordregivende myndigheder.
Aftalen er underlagt dansk lovgivning.
Uoverensstemmelser om aftalen søges afgjort ved forhandling mellem parterne. Hvis parterne er enige herom, kan der inddrages en uvildig mægler til løsning af uoverensstemmelsen. Udgiften til mægleren afholdes af parterne i fællesskab.
Uoverensstemmelser, der ikke kan løses af parterne selv eller ved mægling, kan indbringes for domstolene og skal afgøres ved ordregivers værneting.
For Ordregiver: For Leverandøren:
Dato og underskrift: Dato og underskrift:
Titel og navn på underskriver Titel og navn på underskriver
2 Orientering om udbud af tandplejeydelser i den nordlige del af kommunen
2.2 - Bilag: Beskrivelse af beregningerne af omkostningsægte pris for Tandplejen
DokumentID: 9809568
Beskrivelse af beregningerne af omkostningsægte pris for den kommunale tandpleje for de 0-17 årige i Silkeborg Kommune
Dette notat beskriver principperne bag samt beregningen af en omkostningsægte pris for den kommunale tandpleje for de 0-17 årige i Silkeborg Kommune (Børnetandplejen).
Generelle forudsætninger
Der er i beregningen taget udgangspunkt i faktisk forbrug, som afspejler Tandplejens reelle serviceniveau. Forbruget vurderes derfor at være et bedre udtryk for en omkostningsægte pris end et budgettal.
Beregningen er baseret på regnskab 2021, som er det seneste år, hvor der findes et faktisk forbrug for den kommunale tandpleje for et helt år. Det giver således det mest aktuelle billede af tandplejens økonomi.
Alle Covid-19 relaterede udgifter, kompensation samt ansættelser/stillinger er udeladt af beregningen.
I beregningen indgår dels direkte omkostninger, som kan henføres til Børnetandplejen – dels indirekte omkostninger som udgør Børnetandplejens forholdsmæssige træk på Skoleafdelingens Sekretariat, Organisation & Personale, Økonomi & IT samt Staben i Ejendomme.
Direkte omkostninger
I beregningen af de direkte omkostninger vedr. Børnetandplejen er medregnet:
• Lønudgifter
• Personaleudgifter (kurser, tjenestekørsel, beklædning, personforsikringer mv.)
• Medikamenter (almindelig behandling, teknik)
• Administration, Fragt, mv.
• IT og inventar (herunder klinikudstyr)
• Mindre vedligeholdelsesarbejder og ekstra rengøring
• Driftsudgifter vedr. bygninger/lokaler tandklinikker (større vedligeholdelsesarbejder, udenomsarealer, teknisk service, el/vand/varme, serviceaftaler, forsikringer, renovation, rengøring)
• Afskrivninger bygninger (tandklinikker på skoler)
• Tjenestemandspensioner
I Tandplejens samlede regnskab 2021 indgår også udgifter og indtægter vedr. nedenstående områder. Disse er udeladt af beregningen:
• OR (tandregulering)
• Omsorgs-, social- og specialtandpleje
• Statsfængslet i Horsens
• Mellemkommunale betalinger
• Konsulentydelser til Borgerservice
• Salg af tandbørster
• Udgifter til private tandlæger
Indirekte omkostninger
I beregningen af de indirekte omkostninger vedr. Børnetandplejen er medregnet en andel af:
• Skoleafdelingens Sekretariat
• Organisation & Personale
• Økonomi & IT
• Staben i Ejendomme
Beregningsmetode
Fordelingsnøgle - direkte omkostninger
Da Børnetandplejens udgifter ikke er bogført særskilt, er der som hovedregel valgt en fordelingsnøgle, som tager udgangspunkt i det gennemsnitlige antal årsværk (Fuldtidsansatte) i 2021.
Da lønudgifterne i Tandplejen kun er bogført afdelingsvist i 4. kvartal, er der beregnet en forholdsmæssig fordeling af antal Fuldtidsansatte pr. afdeling for 1.-3. kvartal. Derved kan det gennemsnitlige antal Fuldtidsansatte i Børnetandplejen i 2021 beregnes.
Herefter er fordelingsnøglen vedr. Børnetandplejens andel af den samlede Tandpleje beregnet således:
Fuldtidsansatte Tandplejen i alt - gns. 2021 (ekskl. Covid-19): 59,9000 Fuldtidsansatte Fuldtidsansatte Børnetandplejen - gns. 2021: 38,3656 Fuldtidsansatte Fordelingsnøgle til direkte omkostninger: 38,3656/59,9000 = 64,05% Undtagelser fra brug af ovennævnte fordelingsnøgle:
• Lønudgiften vedr. kommunale børnetandklinikker er bogført særskilt i 4. kvartal 2021. Denne udgift medregnes derfor 100%.
• Da udgiften vedr. afskrivninger på bygninger udelukkende vedrører børnetandklinikkerne på skolerne, er udgiften medregnet 100%.
Fordelingsnøgle - indirekte omkostninger
For at kunne beregne et skøn for Børnetandplejens træk på administrativ support og systemunderstøttelse fra kommunens driftsafdelinger, er der også her valgt en fordelingsnøgle, som tager udgangspunkt i det gennemsnitlige antal årsværk (Fuldtidsansatte) i 2021.
Fuldtidsansatte Silkeborg Kommune - gns. 2021: 6.554,5580 Fuldtidsansatte Fuldtidsansatte Børnetandplejen - gns. 2021: 38,3656 Fuldtidsansatte Fordelingsnøgle til indirekte omkostninger: 38,3656/6.554,5580 = 0,59%
Beregninger – direkte omkostninger
Løn
Lønudgifterne i Tandplejen er i 2021 bogført samlet på én konto i 1.-3. kvartal, mens lønudgifterne er bogført afdelingsvist i 4. kvartal. Dette gør det muligt at opgøre lønudgifterne vedr. Børnetandplejen samt Ledelse/administration særskilt for 4. kvartal.
Den beregnede lønudgift vedr. Børnetandplejen er opgjort således:
• Den samlede lønudgift i Tandplejen i 1.-3. kvartal er medtaget med en andel på 64,05%.
• Lønudgiften til Ledelse/administration i 4. kvartal kvartal er medtaget med en andel på 64,05%.
• Lønudgiften til Børnetandplejen i 4. kvartal kvartal er medtaget 100%.
Tjenestemandspensioner
Den samlede udgift i 2021 til tjenestemandspensioner vedr. tidligere ansatte i Tandplejen er medtaget med en andel på 64,05%.
Bygningsdrift
De samlede udgifter i 2021 til bygningsdrift vedr. Tandplejen er opgjort som en sum af:
• Udgifter bogført særskilt i Tandplejens regnskab
• En forholdsmæssig andel af udgifterne til bygningsdrift bogført på de skoler, som har en børnetandklinik. Andelen er beregnet som tandklinikkens areal ift. skolens areal i hvert enkelt tilfælde.
• Børnetandklinikken på Dybkærskolen er dog kun medregnet med 70% af arealet, da klinikken også behandler special- og socialpatienter.
Herefter er de samlede udgifter i 2021 til bygningsdrift vedr. Tandplejen medtaget med en andel på 64,05%.
Afskrivninger bygninger (tandklinikker på skolerne)
De samlede udgifter i 2021 til afskrivninger på bygninger som vedrører Børnetandklinikker på skolerne er opgjort således:
• En forholdsmæssig andel af udgifterne til bygningsafskrivninger på de skoler, som har en børnetandklinik. Andelen er beregnet som tandklinikkens areal ift. skolens areal i hvert enkelt tilfælde.
• Børnetandklinikken på Dybkærskolen er dog kun medregnet med 70% af arealet, da klinikken også behandler special- og socialpatienter.
Herefter er de samlede udgifter i 2021 til bygningsafskrivninger vedr. Børnetandklinikker på skolerne medtaget 100%.
Øvrige driftsudgifter
Tandplejens medregnede driftsudgifter i 2021 vedr. personale, medikamenter, administration, fragt, IT, klinikudstyr, inventar, mindre vedligeholdelsesarbejder og ekstra rengøring er medtaget med en andel på 64,05%.
Beregninger – indirekte omkostninger
De samlede udgifter i 2021 til Skoleafdelingens Sekretariat, Organisation & Personale, Økonomi & IT og Staben i Ejendomme er medtaget med en andel på 0,59%.
Beregning af gennemsnitspris pr. barn
Summen af de beregnede direkte og indirekte omkostninger vedr. Børnetandplejen fordeles på antallet af børn omfattet af den kommunale tandpleje i Silkeborg Kommune i 2021.
I beregningen indgår det faktiske børnetal 0-17 år i Silkeborg Kommune opgjort pr. 1. januar 2022, dog undtaget skoledistrikterne Ans Skole, Thorning Skole og Trekløverskolen, som dækkes af private tandlæger.
Gennemsnitsprisen pr. barn i 2021 kan herefter beregnes således: Samlede omkostninger 2021: 23.831.523 kr.
Antal børn 0-17 år: 18.616 børn
Gennemsnitspris: 23.831.523 / 18.616 = 1.280 kr. pr. barn
2 Orientering om udbud af tandplejeydelser i den nordlige del af kommunen
2.3 - Bilag: Beregning omkostningsægte pris kommunal tandpleje 0-17 år i 2021
DokumentID: 9809453
Kommunal Tandpleje Silkeborg Kommune for 0-17 års området
Direkte omkostninger | Regnskab 2021 (kr.) | Fordelingsnøgle Fuldtidsansatte (*) | Andel Tandpleje 0-17 år (kr.) |
Løn "Administration" (samlet lønudgift jan.-sep. 2021) | 21.667.479 | 64,05% | 13.878.021 |
Løn "Administration" (ledelse/adm. okt.-dec. 2021) | 550.921 | 64,05% | 352.865 |
Løn "Område Nord" (Kommunale børnetandklinikker okt.-dec. 2021) | 2.444.727 | 100,00% | 2.444.727 |
Løn "Område Syd" (Kommunale børnetandklinikker okt.-dec. 2021) | 1.481.912 | 100,00% | 1.481.912 |
Lønudgifter i alt | 26.145.040 | 18.157.525 | |
Personaleudgifter (kurser, tjenestekørsel, beklædning, personforsikringer mv.) | 676.123 | 64,05% | 433.057 |
Medikamenter (almindelig behandling, teknik) | 1.098.726 | 64,05% | 703.734 |
Administration, Fragt, mv. | 253.754 | 64,05% | 162.529 |
IT og inventar (herunder klinikudstyr) | 1.656.159 | 64,05% | 1.060.770 |
Vedligeholdelse og ekstra rengøring | 23.953 | 64,05% | 15.342 |
Driftsudgifter vedr. bygninger/lokaler tandklinikker (vedligeholdelse, udenomsarealer, teknisk service, el/vand/varme, serviceaftaler, forsikringer, renovation, rengøring) | 808.444 | 64,05% | 517.808 |
Afskrivninger bygninger (tandklinikker på skoler) | 188.183 | 100,00% | 188.183 |
Tjenestemandspensioner | 2.876.800 | 64,05% | 1.842.590 |
Direkte omkostninger i alt | 23.081.538 | ||
Indirekte omkostninger | |||
Skoleafdelingen, Sekretariatet | 9.351.599 | 0,59% | 55.174 |
Ejendomme, Staben | 9.585.852 | 0,59% | 56.557 |
Organisation & Personale | 44.208.461 | 0,59% | 260.830 |
Økonomi & IT | 63.970.145 | 0,59% | 377.424 |
Indirekte omkostninger i alt | 749.985 | ||
Omkostninger i alt | 23.831.523 | ||
Gennemsnitspris pr. barn 0-17 år: | |||
Beregnede omkostninger i alt 2021 vedr. Kommunal tandpleje 0-17 år | 23.831.523 | ||
Antal børn 0-17 år i Silkeborg Kommune pr. 01.01.2022 (ekskl. skoledistrikter Thorning, Trekløver, Ans) | 18.616 | ||
Gennemsnitspris pr. barn 0-17 år (2021 prisniveau) | 1.280 | ||
(*) Note:
De anvendte fordelingsnøgler vedr. både direkte og indirekte omkostninger er som hovedregel beregnet ud fra det gennemsnitlige antal Fuldtidansatte i januar-dec Undtagelser herfra:
- Lønudgiften vedr. kommunale børnetandklinikker er bogført særskilt i oktober-december 2021. Denne udgift medregnes derfor 100%.
- Da udgiften vedr. afskrivninger på bygninger udelukkende vedrører børnetandklinikkerne på skolerne, er udgiften medregnet 100%.
4 Godkendelse af gennemførelse af skoleudviklingssamtaler samt drøftelse af DSFUs involvering
4.1 - Bilag: Kvalitetsrapport 2018-19_Silkeborg_Kommunes_folkeskoler
DokumentID: 9810631
KVALITETSRAPPORT 2018/19
Silkeborg Kommunes folkeskoler
Indholdsfortegnelse
2.2 Rammerne for arbejdet med kvalitet på skoleområdet 5
3.0 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 8
3.2 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber 9
3.3 Skolens læringsmiljøer sikrer praksis der bygger på viden og udvikling af viden 10
3.5 Sammenfattende konklusion 11
5.0 ELEVERNES LÆRING OG UDVIKLING 20
5.1.1 Elever med ’gode’ resultater i nationale test 20
5.1.2 Elever med ’fremragende’ resultater i nationale test 24
5.1.3 Elever med ’dårlige’ resultater i nationale test 26
5.2.1 Karakterer ved afslutningen af 9. klasse 28
5.2.2 Andel med 02 eller derover i dansk og matematik 31
5.2.3 Andel elever der har aflagt alle prøver 32
5.2.4 Socioøkonomisk reference 34
6.0 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 36
6.1 Andel elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 36
6.1.1 Status 9 mdr. efter afsluttet 9. og 10. klasse 39
7.2.1 Samlet resultat på tværs af temaer 47
7.2.2 Fordeling for gennemsnittet opdelt på temaer 49
8.0 OPFØLGNING OG TILBAGEBLIK PÅ KVALITETSRAPPORTEN 2016/17 54
1.0 SKOLECHEFENS FORORD
Kære læser
Det er med glæde, at jeg hermed kan præsentere kvalitetsrapporten 2018/19 for Silkeborg Kommunes folkeskoler. Kvalitetsrapporten er et centralt og værdifuldt redskab, som giver os et overordnet billede af, hvordan det går med elevernes læring og trivsel på skolerne i kommunen. Rapporten følger op på, hvordan vi lykkes med at opnå nationale og kommunale mål på skoleområdet. Kvalitetsrapporten synliggør således den kvalitet, som skolerne leverer på udvalgte områder, og den gør os klogere på, hvad vi lykkes med, og hvor vi har behov for at forbedre os i forhold til disse områder. I samme åndedrag er det væsentligt at understrege, at der som supplement til den kommunale kvalitetsrapport findes kvalitetsrapporter for de enkelte skoler, hvor ledelse og skolebestyrelse går tættere på de enkelte skolers arbejde og præstationer i forhold til elevernes læring og trivsel.
Kvalitetsrapporten er ikke et dokument, hvor vi kan finde svar og konklusioner på alle spørgsmål vedrørende elevernes læring og trivsel. Men den kan hjælpe os til at stille os selv og hinanden en række relevante spørgsmål, så vi ad den vej kan blive klogere på, hvordan vi kan kvalificere vores arbejde til gavn for elevernes læring og trivsel.
Resultaterne i denne kvalitetsrapport viser, at vi generelt set gør det godt i Silkeborg. Vores faglige niveau følger landstallene, og på mange parametre ligger vi over landstallene. I tråd med tidligere resultater viser også denne rapport, at eleverne især inden for matematik klarer sig rigtig godt. Jeg ser dog med bekymring på, at der de seneste år, på trods af de fine resultater, har været faldende præstationer i dansk læsning.
Resultaterne viser desuden, at størstedelen af eleverne i Silkeborg trives. Dog har der generelt været et fald i andelen af elever i høj trivsel. Udover at have øje for de elever, som ikke er i trivsel, er der tilsyneladende også behov for et særligt fokus på at understøtte en positiv udvikling af elevernes høje trivsel.
Ud over at dokumentere det vi lykkes med, er rapporten også et redskab til at afdække en række områder, hvor vi skal forbedre os. Et spørgsmål man kan stille sig i denne sammenhæng er: ‘Vi gør det godt – men gør vi det godt nok?’. Kan vi i en kommune som Silkeborg stille os tilfredse med at følge landstallet, eller bør vi i forhold til vores socioøkonomiske grundlag præstere bedre og sikre en positiv udvikling?
Jeg hæfter mig derfor konkret ved, at vi skal have opmærksomhed på en række områder.
Jeg ser det som afgørende, at vi styrker vores folkeskoler, så alle elever oplever sig inkluderet og i udvikling. Det ligger mig derfor meget på sinde, at vi skal have løst udfordringen med den stigende segregering af elever til specialtilbud, så flere elever kan forblive i nærmiljøet. Dette kræver en skærpet opmærksomhed på udvikling af fleksible inkluderende læringsmiljøer og praksisnær kompetenceudvikling af pædagoger og lærere i folkeskolen. I denne sammenhæng har det tværfaglige samarbejde, de centrale supportfunktioner og det lokale samarbejde med forældrene en stor betydning.
Vi skal have en skærpet opmærksomhed på at forbedre læseindsatsen generelt, og især for eleverne i overgangen mellem indskolingen og mellemtrinnet.
Jeg hæfter mig også ved, at resultaterne i forhold til elevernes kompetencer og motivation til at tage en ungdomsuddannelse umiddelbart tyder på, at den nuværende kommunale indsats ser ud til at bære frugt. Der er dog fortsat behov for at fastholde opmærksomheden på den tværsektorielle indsats på dette område.
Dette er de opmærksomhedspunkter, som på baggrund af kvalitetsrapporten kræver vores fokus de kommende år for, at vi som skolevæsen kan understøtte, at alle elever, uanset hvilken skole man går på, får de bedst mulige vilkår for læring og trivsel.
For at lykkes med en positiv udvikling i forhold til de tre nævnte opmærksomhedspunkter og den komplekse opgave det er at levere god pædagogisk praksis for alle børn og unge, har vi brug for skoler med en høj grad af professionel kapital. Det forudsætter kompetente og engagerede pædagogiske medarbejdere og ledere, der anvender deres professionelle dømmekraft i praksis.
Derfor skal vi fortsætte arbejdet med de professionelle læringsfællesskaber, som udgør den tænkning og ramme, der giver samarbejdet den karakter, der skal til for at styrke arbejdet med børnenes læring og trivsel.
På baggrund af den kommunale kvalitetsrapport og skolernes egne rapporter vil vi her i foråret gennemføre læringssamtaler mellem Skoleafdelingen og de enkelte skoler. I forbindelse med samtalerne opstiller skolerne egne mål og fokuspunkter, og de udarbejder efterfølgende en lokal udviklingsplan.
Med afsæt i den kommunale kvalitetsrapport og læringssamtalerne vil Skoleafdelingen have fokus på, hvilke indsatser der skal fastholdes, om nogle indsatser skal afsluttes, og i hvilket omfang, der skal iværksættes nye initiativer for at sikre en positiv udvikling af de kommunale opmærksomhedspunkter.
Kommunens videncentre og skoleafdelingens konsulenter vil spille en central rolle i arbejdet med de kommunale opmærksomhedspunkter og i at understøtte skolerne i arbejdet med deres fokusområder. Hertil vil flere indsatser ske i et samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, som professionshøjskolerne.
Afslutningsvist vil jeg gerne benytte offentliggørelsen af denne kvalitetsrapport som anledning til at takke for den meget store og vigtige indsats, som medarbejdere og ledere i kommunens skoler hver dag yder i forhold til de børn og unge, hvis læring og trivsel vi har ansvaret for.
Rigtig god læselyst!
Xxxxxx Xxxx Xxxxx Skolechef
2.0 INDLEDNING
Kvalitetsrapporterne i Silkeborg kommune er et centralt og værdifuldt redskab, som tegner et billede af, hvordan det går med elevernes læring og trivsel på de enkelte skoler lokalt og det samlede skolevæsen kommunalt.
Denne rapport er den kommunale kvalitetsrapport, som omfatter data fra 24 folkeskoler samt 1 ungdomsskole. Foruden nærværende kommunale kvalitetsrapport udarbejder skolerne lokale kvalitetsrapporter, som bliver tilgængelige på skolernes hjemmesider.
Kvalitetsrapporterne for skoleåret 2018/19 bruges som et aktivt dialogredskab mellem Skoleafdelingen, den enkelte skole og i dialogen mellem skoleledelsen og medarbejderne. Fokus i kvalitetsrapporterne og de efterfølgende dialoger er rettet mod progressionen, som er de fremskridt, der sker for de enkelte årgange og dermed skolerne år efter år.
Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år.
Med folkeskolereformen er intentionen, at mest mulig opmærksomhed rettes mod elevernes læring og trivsel. Hensigten med reformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at alle elever skal trives. Derfor er resultaterne i den kommunale kvalitetsrapport rettet mod disse mål.
Dette afsnit giver et overblik over indholdet i kvalitetsrapportens hovedafsnit.
I afsnit 2.2 og 2.3 præsenteres rammerne for arbejdet med kvalitet på skoleområdet i Silkeborg Kommune, herunder de tre lærings- og udviklingsmål. Desuden findes informationer vedrørende datagrundlaget for kvalitetsrapporten.
I afsnit ”3.0 Sammenfattende helhedsvurdering” fremlægges konklusioner på baggrund af data i kvalitetsrapporten. De tre lærings-og udviklingsmål danner rammen om konklusionernes opbygning. Hertil findes afsnittet ”3.5 Sammenfattende konklusion”, som fokuserer på de opmærksomhedspunkter, der kan uddrages på baggrund af resultater fra data.
I afsnit 4.0 til og med 7.0 præsenteres data vedrørende ”Rammebetingelser”, ”Elevernes læring og udvikling”, ”Overgange til ungdomsuddannelse” og ”Elevernes Trivsel”.
I afsnit ”8.0 Opfølgning og tilbageblik på kvalitetsrapporten 16/17” beskrives, hvilke konkrete indsatser der er blevet arbejdet med på baggrund af opmærksomhedspunkter fra kvalitetsrapporten 16/17.
2.2 Rammerne for arbejdet med kvalitet på skoleområdet
Lærings- og Trivselspolitik 2021 for skolerne i Silkeborg udgør den overordnede ramme og udstikker retningen for udviklingen af skoleområdet som helhed og for de enkelte skoler. Med afsæt i Lærings- og Trivselspolitikken og de nationale mål for folkeskolen er der i Silkeborg Kommune opstillet tre lærings- og udviklingsmål1:
▪ Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer.
▪ Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber.
▪ Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden.
De tre lærings- og udviklingsmål er opdelt i underliggende delmål med målbare indikatorer, der trækker på data fra forskellige kilder. Kvalitetsrapporten 2018-19 følger op på, hvordan det samlede skoleområde i Silkeborg har præsteret i forhold til disse mål med afsæt i kommunale og nationale måltal samt kvalitative data vedrørende den kommunale indsats ”Styrkelse af Professionel Kapital igennem udvikling af professionelle læringsfællesskaber” (PK PLF) (se afsnit 2.3 om datagrundlag).
Med afsæt i den kommunale kvalitetsrapport og den enkelte skoles kvalitetsrapport gennemfører skolechefen og områdelederne læringssamtaler med den enkelte skole i foråret 2020, hvorefter der udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte skole. Samtalerne er strukturerede samtaler, der fokuserer på skolernes fremadrettede tiltag og progression.
Skolechefen og områdelederne afholder opfølgende læringssamtaler med skolerne i foråret 2021.
Figur 1: Sammenhæng mellem skolernes udviklingsplaner, kommunale - og nationale mål
Udviklingsplaner for den enkelte skole
Udvalgsmål på tværs af børne-ungeområdet
Lærings- og udviklingsmål vedtaget af BUU
Kommunal Lærings- og Trivselspolitik
Nationalt niveau -de 3 nationale mål og Folkeskoleloven
Note: Figuren illustrerer, hvilken kontekst de enkelte skolers udviklingsplaner er indlejret i.
1 Lærings- og udviklingsmålene blev godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 7. oktober 2014
Den kommunale kvalitetsrapport indeholder en lang række forskellige data (se figur 2). De primære datakilder er:
▪ Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) – indeholder data om alle de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten samt en række supplerende data.
▪ Kommunale kvalitative data – indeholder data vedrørende den kommunale indsats
”Professionel kapital og professionelle læringsfællesskaber” (PLF)
2.3.1 Særligt om offentliggørelse af resultater fra de nationale test
Det følger af vejledningen om anvendelsen af de nationale test, at de konkrete resultater fra testene er fortrolige og ikke må offentliggøres. Det er således kun tilladt at offentliggøre: 1) Om kommunen eller enkelte skoler indfrier de nationale måltal, og 2) kommunens og skolernes udvikling i forhold til resultaterne fra tidligere år.
Hver enkelt skole har adgang til egne resultater og kan således følge, hvordan skolen klarer sig i de enkelte fag. Silkeborg Kommune får desuden en oversigt over resultaterne for kommunens skoler. Oversigten bruges til at vurdere, om der er behov for at styrke indsatsen på bestemte skoler. Byrådets medlemmer orienteres, i forbindelse med byrådsbehandlingen af kvalitetsrapporten, om oversigten.
I den kommunale kvalitetsrapport refereres der i visse tilfælde til de bagvedliggende resultater for at præcisere og nuancere angivelsen af graden af resultatindfrielse på de nationale målsætninger. Dette sker dog på en måde, som ikke offentliggør konkrete resultater og ikke på anden vis er i strid med retningslinjerne for anvendelsen af de nationale test.
Figur 2: Overblik over indikatorer (data) til Kvalitetsrapporten
Nationale test Disse tal er ikke
offentligt tilgængelige
( fra LIS)
Afgangskarakterer for 9. årgang, socioøkonomisk reference
Tallene er offentligt tilgængelige
( fra LIS)
Overgange til ungdomsuddannelser
Tallene er offentligt tilgængelige (fra LIS)
Trivselsmålinger, fravær
Tallene er offentlig tilgængelige (fra LIS)
Data om PLF (kommunale data)
Data til kvalitets- rapporten
Rammebetingelser: Inklusion, økonomi, kompetencedækning,
Tallene er offentligt tilgængelige (fra LIS) Segregering (kommunale data)
Figur 3: Sammenhængen mellem lærings- og udviklingsmål og indikatorer (data)
Mål | Delmål | Indikator |
Skolernes læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer | Børnene udfolder deres faglige potentialer | LIS-tal (socioøkonomisk reference, nationale test, karakterer, overgange til ungdomsuddannelse og uddannelsesstatus) |
Børnene udfolder deres personlige og relationelle potentialer | LIS-tal (trivselsmålinger og fravær) | |
Skolernes læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber | Elevernes trivsel skal øges | LIS-tal (trivselsmålinger og fravær) |
Skolen danner rammen for inkluderende læringsmiljøer | LIS-tal (trivselsmålinger, inklusionsgrad, fravær) | |
Skolen mindsker betydningen af social baggrund | LIS-tal (socioøkonomisk reference, uddannelsesstatus, uddannelsesparathed) | |
Skolernes læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden | Skolens praksis er baseret på viden | LIS-tal (lærernes kompetencedækning) Status på den kommunale indsats ”Professionel kapital og professionelle læringsfællesskaber” (PLF) og ”Pædagogisk læringscenter” (PLC) |
Skolens praksis generer ny viden | Status på den kommunale indsats ”Professionel kapital og professionelle læringsfællesskaber” (PLF) og ”Pædagogisk læringscenter” (PLC) | |
Organisering omkring læringsmiljøerne understøtter en praksis, der bygger på og udvikler viden | Status på den kommunale indsats ”Professionel kapital og professionelle læringsfællesskaber” (PLF) |
3.0 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
I dette afsnit præsenteres den sammenfattende helhedsvurdering af kvaliteten i Silkeborg Kommunes folkeskoler på udvalgte parametre. Vurderingen fokuserer på målopfyldelse og progression i forhold til de tre overordnede kommunale mål på området, som også indeholder de nationale mål.
På baggrund af den samlede mængde data, som præsenteres i kvalitetsrapporten samt viden og data omkring den fælles kommunale indsats ”Professionel Kapital og professionelle læringsfællesskaber (PK PLF)”, oplistes i nedenstående de væsentligste konklusioner om kvaliteten i folkeskolerne.
Nationale test
• Det kan konstateres, at skolerne i Silkeborg Kommune generelt ligger over landstallet i matematik og fortsat formår at fastholde en positiv udvikling.
• Det skal bemærkes, at der generelt i Silkeborg Kommune fortsat er en udfordring i dansk læsning i overgangen fra 2.-4. klasse. Samme udfordring ses på landsplan. Samtidig kan det konstateres, at skolerne i Silkeborg Kommune generelt formår at løfte niveauet i dansk læsning fra 6.-8. klasse. Dette i en grad så Silkeborg kommune i
8. klasse ligger over landstallet.
▪ De faglige resultater (nationale test) for skolerne i Silkeborg Kommune viser, at skolerne ikke til fulde har nået den nationale målsætning om, at 80 % af eleverne skal være gode til dansk læsning og matematik. Men generelt ligger Silkeborg over resultatet på landsplan.
Én ud af fire årgange i Silkeborg kommune indfrier i 18/19 målsætningen for dansk
o dansk læsning i 8. klasse
Alle tre årgange i Silkeborg Kommune indfrier i 18/19 målsætningen for matematik
o matematik i 3. klasse
o matematik i 6. klasse
o matematik i 8. klasse
▪ På 1 ud af 3 årgange i 18/19 opnår Silkeborg Kommune målsætningen om en stigning i
andelen af elever med ’fremragende’ resultater i dansk læsning.
For 2 ud af 3 årgange i 18/19 opnår Silkeborg Kommune målsætningen om en stigning i andelen af elever med ’fremragende’ resultater i matematik.
▪ På 2 ud af 3 årgange i 18/19 opnår Silkeborg kommune ikke målsætningen om et fald i andelen af elever med ’dårlige’ resultater i dansk læsning.
For alle tre årgange opnås et fald i andelen af elever med ’dårlige’ resultater i matematik.
Folkeskolens prøver
▪ Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne i Silkeborg ligger generelt over landstallet, og i særlig grad i matematik. Hertil har der i matematik og de bundne prøver været en stigning over de sidste 3 år.
▪ Der er forskelle mellem drenge og piger særligt i dansk, hvor pigerne scorer markant højere end drengene, mens drengene klarer sig en anelse bedre end pigerne i matematik. Denne tendens afspejler tendensen på landsplan, dog er forskellene mindre i Silkeborg end på landsplan.
▪ Silkeborg Kommune indfrier i 18/19 ikke målsætningen om, at alle elever skal have mindst 02 i dansk og matematik. Dog ligger Silkeborg over landstallet.
Socioøkonomisk reference
▪ 10 ud af 17 overbygningsskoler ligger over den socioøkonomiske reference.
Overgang til ungdomsuddannelse
▪ Silkeborg Kommune er fortsat et stykke fra at indfri ”Ungemålsætningen” om, at 90 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2030 (Aftale om bedre veje til uddannelse og job)2. Det skal bemærkes, at der har været en stigning i andelen af elever fra Silkeborg, som forventes at afslutte en ungdomsuddannelse inden for 6 år. Silkeborg Kommune er således i positiv udvikling på vej mod målet.
▪ Eleverne i Silkeborg Kommune er længere tid om at komme i gang med en ungdomsuddannelse end eleverne i resten af landet, og der ses et fald i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse efter henholdsvis 3 og 15 måneder.
▪ Af de elever, som tager en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, vælger en overvejende andel en gymnasial uddannelse. Dog ses en stigning i andelen af elever, som forventes af færdiggøre en erhvervsfaglig uddannelse.
3.2 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber
Trivsel
▪ Generelt ligger trivslen hos 0.-3. årgang i Silkeborg kommune på niveau med resten af landet. Dog er der sket et fald i andelen af elever med høj trivsel. Desuden oplever en stor andel af eleverne i indskolingen ikke, at de har indflydelse på indholdet af undervisningen.
2 Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten
13. oktober 2017: Aftale om bedre veje til uddannelse og job
▪ Generelt ligger trivslen for 4.-9. klasse på niveau med resten af landet. Dog er der sket et fald i andelen af elever med høj trivsel. Eleverne vurderer deres sociale trivsel højest, mens støtte og inspiration vurderes lavest.
Inklusion
▪ Segregeringsgraden er steget gennem de sidste tre år.
▪ Inklusionsgraden ligger på 96 % i 18/19.
Elevfravær
▪ Det gennemsnitlige fravær for eleverne i Silkeborg kommune ligger under gennemsnittet på landsplan, men der er samtidig en mindre stigning i det samlede fravær.
3.3 Skolens læringsmiljøer sikrer praksis der bygger på viden og udvikling af viden
Kompetencedækning
▪ Silkeborg Kommune har en positiv udvikling mod målet om kompetencedækning på 90 % i 2021. Hertil ligger Silkeborg på niveau med landstallet.
Den kommunale indsats ”Professionel kapital og professionelle læringsfællesskaber”
(PLF)
▪ Fra skoleåret 2018/19 har alle pædagogiske medarbejdere på skolerne deltaget i lokale kompetenceudviklingsforløb med henblik på udviklingen af skolens professionelle læringsfællesskaber (med undtagelse af to skoler, der først er gået i gang ved begyndelsen af skoleåret 2019/20). Det betyder således, at alle skoler med deres pædagogiske medarbejdere og ledere er involveret i styrkelsen af den professionelle kapital gennem udviklingen af professionelle læringsfællesskaber.
▪ På alle skoler er der uddannet et antal PLF-ressourcepersoner, der har til opgave at understøtte udviklingen på egen skole i samarbejde med ledelsen. Der er sammenlagt uddannet 98 ressourcepersoner.
▪ Skolerne har, i samarbejde med VIA, udarbejdet egne planer for, hvordan de ønsker at udviklingen skal foregå på deres skole (læs afsnit i skolernes rapporter). Det skal påpeges, at skolerne er forskellige steder i arbejdet med professionelle læringsfællesskaber.
▪ Udgiften pr elev i 18/19 var 64.340 kr. Dette er en stigning på 2.354 kr. pr elev i forhold til 16/17, hvor udgiften var 61.986 kr.
▪ Silkeborg Kommune ligger i 18/19 7.125 kr. under landstallet i udgifter pr. elev.
På baggrund af ovenstående konklusioner kan det konstateres, at skolerne i Silkeborg generelt klarer sig godt, når man vurderer dem på baggrund af de faglige resultater, som eleverne opnår – både afgangskarakterer og nationale test.
Det skal bemærkes, at der på mange kvalitetsparametre er store forskelle mellem skolerne, og der er behov for at igangsætte initiativer på de skoler, som ikke klarer sig som forventet.
Områdelederne aftaler løbende indsatser med skolelederne, hvorefter skoleafdelingen understøtter skolernes arbejde med disse indsatser.
Det er et opmærksomhedspunkt, at der i Silkeborg Kommune fortsat er en udfordring i overgangen fra 2.-4. klasse i forhold til resultater i dansk læsning. Denne udfordring har de seneste 6 år været et opmærksomhedspunkt på baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporterne. Dette har tydeligvis ikke medført den ønskede positive udvikling, hvorfor resultaterne kalder på en skærpet kommunal opmærksomhed på læseindsatsen i overgangen fra indskoling til mellemtrin.
Elevernes trivsel ligger generelt på niveau med landstallet, men der har været et fald i andelen af elever med høj trivsel. Resultaterne indikerer således et behov for et særligt fokus på at understøtte en positiv udvikling af elevernes høje trivsel.
Desuden er et centralt opmærksomhedspunkt, at segregeringsgraden i Silkeborg Kommune har været stigende de sidste tre år. Et væsentligt element i at sikre det kommunale mål om at etablere læringsmiljøer, der sikrer alle elevers ret til at indgå i fællesskaber, er at skabe pædagogiske rammer, så flest mulige elever kan inkluderes i den almene folkeskole. Dette betyder, at Silkeborg Kommune har en målsætning om, at inklusionsgraden skal stige og segregeringsgraden tilsvarende skal falde. Resultaterne viser, at Silkeborg Kommune er i negativ udvikling i forhold til dette mål.
Silkeborg Kommune er fortsat et stykke fra at indfri ”Ungemålsætningen” om, at 90 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2030. Det skal bemærkes, at der har været en stigning i andelen af elever fra Silkeborg, som forventes at afslutte en ungdomsuddannelse inden for 6 år. Silkeborg Kommune er således i positiv udvikling på vej mod målet. Dog ses et fald i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse efter henholdsvis 3 og 15 måneder, hvilket indikerer, at unges motivationer og kompetencer til at tage en ungdomsuddannelse fortsat skal være et kommunalt opmærksomhedspunkt.
I forhold til fuld kompetencedækning er det også nødvendigt med en forsat indsats for at indfri ambitionen om, at 90 % af al undervisning senest i 2021 skal varetages af lærere med undervisningskompetence inden for de fag, de underviser i. I denne sammenhæng er det ligeledes vigtigt at have fokus på den interne kompetenceudvikling, der kan foregå på skolerne i de professionelle lærende fællesskaber og på, hvordan de kommunale videncentre kan bidrage hertil.
4.0 RAMMEBETINGELSER
Dette afsnit præsenterer data vedrørende kompetencedækning, inklusion, dansk som andetsprog og økonomi.
Nærværende afsnit præsenterer Silkeborg Kommunes resultater vedrørende kompetencedækning. Aftalen om fuld kompetencedækning indebærer, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende skal øges, dvs. at undervisningen fremover skal varetages af lærere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende dertil. Kommunerne skal således sikre, at 95 % af alle timer i 2025 varetages af en lærer med undervisningskompetence/tilsvarende kompetence. De 95 % omtales som ”fuld kompetencedækning”, og dette gælder alle fag og alle klassetrin. Delmålet er et niveau
på mindst 90 % i 2021. Det er skolens ledelse, der foretager vurderingen af, om de enkelte lærere på skolen har undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence i de forskellige fag, de underviser i.
Det skal bemærkes, at de lærere, som er i gang med videreuddannelse i undervisningsfagene, endnu ikke medregnes i resultaterne om kompetencedækning. De konkrete tiltag og en oversigt over afviklingen af kompetenceløftet i undervisningsfagene fremgår af kompetenceplanerne3 for Silkeborg Kommunes medarbejdere på skoleområdet.
Figur 4: Samlet kompetencedækning
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler. Kompetencedækning forstås som undervisning af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer den samlede kompetencedækning for alle fag på kommuneniveau.
Resultaterne viser, at Silkeborg Kommune har en positiv udvikling mod målet om kompetencedækning på 90 % i 2021.
Kompetencedækningen i Silkeborg Kommune ligger på 88 % i 2018/19, hvilket svarer til landstallet. Kommunens samlede kompetencedækning er steget med 3 procentpoint fra 16/17 til 18/19. Dog er udviklingen stagneret fra 17/18 til 18/19.
3 xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxx.xx/Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxxx
Figur 5: Kompetencedækning opdelt på fag
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler. Kompetencedækning forstås som undervisning af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer kompetencedækning opdelt på fag.
Resultaterne viser store forskelle i andelen af lærere med undervisningskompetence fagene imellem. I fagene dansk, matematik og fysik/kemi er 2025-målet om fuld kompetencedækning nået. Hertil er 2021-målet om 90 % kompetencedækning nået for tysk, biologi og idræt.
Samtidig skal det bemærkes, at kommunen har seks fag, som er mere end 20 procentpoint fra 2021-målsætningen.
Figur 6: Kompetencedækning opdelt på klassetrin
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler. Kompetencedækning forstås som undervisning af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer kompetencefordeling opdelt på klassetrin.
Resultaterne viser, at kompetencedækningen er højest på de ældste klassetrin, hvor den ligger på henholdsvis 93 % i 8. klasse og 97 % i 9. klasse. Den laveste kompetencedækning ses på
5. klassetrin, hvor den ligger på 83 %.
Figur 7: Samlet kompetencedækning opdelt på skoler over en treårig periode
18/19 | 17/18 | 16/17 | |
Ans Skole | 79,1% | 74,8% | 78,1% |
Balleskolen | 92,5% | 89,9% | 91,7% |
Bryrup Skole | 83,2% | 87,4% | 85,7% |
Buskelundskolen | 98,8% | 93,1% | 86,2% |
Dybkærskolen | 81,5% | 74,4% | 69,1% |
Frisholm Skole | 90,0% | 91,8% | 90,8% |
Funder-Kragelund Skole, Afdeling Funder | 90,0% | 87,1% | |
Funder-Kragelund Skole, Afdeling Kragelund | 88,9% | 77,9% | |
Funder-Kragelund Skole, Silkeborg | 87,6% | 89,7% | 84,9% |
Fårvang Skole | 91,2% | 92,5% | 85,9% |
Gjern Skole | 100,0% | 100,0% | 75,6% |
Gjessø Skole | 97,6% | 97,0% | 100,0% |
Grauballe Skole | 91,6% | 95,2% | 93,9% |
18/19 | 17/18 | 16/17 | |
Gødvadskolen | 89,2% | 83,4% | 88,3% |
Hvinningdalskolen | 87,8% | 84,5% | 88,4% |
Langsøskolen | 86,8% | 81,6% | 78,7% |
Resenbro Skole | 85,2% | 83,8% | 84,1% |
Sejs Skole | 88,0% | 91,0% | 85,4% |
Skægkærskolen | 92,4% | 90,8% | 87,3% |
Sorring Skole | 94,5% | 96,6% | 92,9% |
Sølystskolen | 89,2% | 90,6% | 80,9% |
Thorning Skole | 70,6% | 73,5% | 69,8% |
Trekløverskolen, Afdeling Kjellerup | 92,1% | ||
Trekløverskolen, Afdeling Sjørslev | 82,4% | ||
Trekløverskolen, Afdeling Vinderslev | 77,1% | ||
Trekløverskolen, Silkeborg | 84,4% | 88,7% | 88,0% |
Vestre Skole | 96,4% | 97,0% | 85,4% |
Virklund Skole | 88,1% | 83,7% | 79,8% |
Voel Skole | 81,6% | 85,6% | |
Kommunen Landstal | 88,1% 87,6% | 87,6% 86,7% | 84,6% 85,1% |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler. Kompetencedækning forstås som undervisning af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer kompetencedækning opdelt på skoler
Resultaterne viser, at der er variationer i kompetencedækningen skolerne i mellem. 10 af skolerne i Silkeborg Kommune har opnået 2021-målsætningen om 90 % kompetencedækning. Fire af disse skoler har desuden nået 2025-målsætningen om 95 % kompetencedækning.
Nærværende afsnit præsenterer Silkeborg Kommunes resultater vedrørende inklusion og segregering.
Et væsentligt element i at sikre det kommunale mål om at etablere læringsmiljøer, der sikrer alle elevers ret til at indgå i fællesskaber, er at skabe pædagogiske rammer, der gør det muligt for så stor en del af eleverne som muligt at inkluderes i den almene folkeskole. Dette betyder, at Silkeborg Kommune har en målsætning om, at inklusionsgraden skal stige og segregeringsgraden tilsvarende skal falde.
Figur 8: Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning)
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer andelen af elever, der modtager almenundervisning i Silkeborg Kommune.
Resultaterne viser, at inklusionsgraden gennem de sidste tre år har ligget på 96 %, hvilket er 1 procentpoint højere end landstallet (95 %).
Det skal pointeres, at figuren ikke viser decimaler, hvilket betyder, at variationer på mindre end 1 procentpoint ikke fremgår af grafen. Nedenstående figur viser, at segregeringsgraden er steget gennem de sidste tre år, dette betyder, at inklusionsgraden har været tilsvarende faldende, selvom dette ikke fremgår af figuren.
Figur 9: Segregeringsgrad (antal og andel af elever, der er segregeret til inklusionscentre og specialskole)
Antal | Procent | |
Kommunen, 19/20 | 510 | 4,3% |
Kommunen, 18/19 | 463 | 3,8% |
Kommunen, 17/18 | 437 | 3,5% |
Kommunen, 16/17 | 431 | 3,5% |
Note: Segregeringsgraden er et udtryk for, hvor mange elever i Silkeborg kommune, der er segregeret til et inklusionscenter eller specialskole (opgjort pr 5/9 hvert år). Procentangivelsen er beregnet ved at dividere det samlede antal elever i Silkeborg Kommunes folkeskoler og privatskoler med antal elever i inklusionscentre og specialskole (eksklusivt elever fra andre kommuner). Eleverne på inklusionscentrene kan både komme fra privatskoler, børnehaver og almenskoler.
Figuren illustrerer xxxxx og andel af elever, der er segregeret til inklusionscentre og specialskole i Silkeborg Kommune.
Resultaterne viser, at segregeringsgraden er steget gennem de sidste tre år fra 3,5 % i 16/17 til 4,3 % i 19/20. Dette er en stigning på 0,8 procentpoint svarende til 79 elever.
Figur 10: Xxxxx xxxxxx til ’Klagenævnet for Specialundervisning’ opdelt på afgørelsestyper
Samlet antal klager | Xxxxx hjemviste klagesager | Xxxxx stadfæstede klagesager | Xxxxx ændrede/ophævede klagesager | |
Kommunen, 18/19 | 2 | 0 | 1 | 1 |
Kommunen, 17/18 | 1 | 1 | 0 | 0 |
Kommunen, 16/17 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Kilde: Ankestyrelsen, Klagenævnet for Specialundervisning.
Figuren illustrerer antal klager til ’Klagenævnet for Specialundervisning’ opdelt på
afgørelsestyper.
Resultaterne viser, at der har været en stigning i antallet af klager fra 0 i 16/17 til 2 i 18/19.
Dette afsnit præsenterer Silkeborg Kommunes resultater vedrørende undervisning i dansk som andetsprog.
Nedenstående tabeller giver overblik over antal og andel af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på kommune- og skoleniveau. Der gøres opmærksom på, at data er forbundet med stor usikkerhed. Flere skoler oplyser, at data ikke er retvisende. Dette kan være et udtryk for fejl i såvel indberetning som databehandling. Skoleafdelingen undersøger årsager hertil.
Figur 11: Xxxxx og andel af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog
Samlet elevtal | Antal Undervisning i dansk som andetsprog | Andel Undervisning i dansk som andetsprog | |
Kommunen, 18/19 | 10.840 | 391 | 3,6% |
Kommunen, 17/18 | 10.975 | 355 | 3,2% |
Kommunen, 16/17 | 11.054 | 248 | 2,2% |
Landstal, 18/19 | - | - | 5,7% |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elevtallet er opgjort den 5. september i starten af skoleåret.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer xxxxx og andel af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog.
Resultaterne viser en stigning fra 2,2 % i 16/17 til 3,6 % i 18/19 i andelen af elever, som modtager dansk som andetsprog. Dette er en stigning på 1,4 procentpoint svarende til 143 elever.
Figur 12: Elevtal og andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i 18/19 opdelt på skoler og køn
Elevtal Andel af elever med undervisning i dansk som andetsprog Samlet Drenge Piger | ||||
Ans Skole | 457 | |||
Balleskolen | 680 | |||
Bryrup Skole | 299 | |||
Buskelundskolen | 517 | |||
Dybkærskolen | 647 | |||
Frisholm Skole | 470 | 2,8% | 4,2% | |
Funder-Kragelund Skole, Silkeborg | 496 | |||
Fårvang Skole | 302 | 6,3% | 5,2% | 7,4% |
Gjern Skole | 145 | |||
Gjessø Skole | 135 | |||
Grauballe Skole | 142 | |||
Gødvadskolen | 294 | 9,5% | 8,3% | 10,6% |
Hvinningdalskolen | 748 | 10,3% | 7,4% | 13,7% |
Langsøskolen | 468 | 12,4% | 10,9% | 14,8% |
Resenbro Skole | 159 | |||
Sejs Skole | 720 | |||
Silkeborg Ungdomsskole | 266 | 5,6% | 6,8% | 4,7% |
Skægkærskolen | 332 | 4,5% | 5,0% | 4,1% |
Sorring Skole | 207 | |||
Sølystskolen | 709 | 10,9% | 9,0% | 12,9% |
Thorning Skole | 379 | |||
Trekløverskolen, Silkeborg | 899 | 7,1% | 7,5% | 6,8% |
Vestre Skole | 529 | 3,4% | 3,1% | 3,7% |
Virklund Skole | 470 | |||
Voel Skole | 231 | |||
Kommunen | 10.840 | 3,6% | 3,2% | 4,1% |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elevtallet er opgjort den 5. september i starten af skoleåret.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Nærværende afsnit præsenterer Silkeborg Kommunes resultater vedrørende udgifter til folkeskolen.
Figur 13: Udgifter til folkeskolen (netto) pr. elev
Note: Udgifterne er nettoudgifter til folkeskolen. Det vil sige bruttoudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion på funktion 3.22.01. Elevtallet omfatter normalklasseelever i 0. – 10. klasse.Tallene indlæses af Rambøll i efteråret, derfor er tal for nyeste år baseret på budgettal og for tidligere år baseret på regnskabstal. Udgifterne er korrigeret for udviklingen i priser og lønninger med nyeste år som basisår.
Xxxxx: Social- og Indenrigsministeriets nøgletalsdatabase.
Figuren illustrerer udvikling i udgifter til folkeskolen (netto) pr. elev.
Resultaterne viser en stigning fra 61.986 kr. i 16/17 til 64.340 kr. i 18/19. Dette svarer til en stigning på 2.354 kr. pr elev.
Silkeborg Kommune ligger i 18/19 7.125 kr. under landstallet i udgift pr. elev.
5.0 ELEVERNES LÆRING OG UDVIKLING
Dette afsnit omhandler skolernes evne til at understøtte elevernes faglige udvikling og opnåelse af gode resultater i de nationale test og afgangsprøver.
Elevernes evne til at læse og regne er en central forudsætning for at kunne opnå gode faglige kvalifikationer i de øvrige fag, ligesom det er helt centralt i forhold til deres fremadrettede liv, hvorfor resultaterne i de nationale tests fokuserer på dansk læsning og matematik.
Det er et centralt formål med folkeskolereformen, at skolerne skal understøtte alle elever i at udfolde deres faglige potentialer og blive så dygtige, de kan. På landsplan er målene, at:
1) 80 % af alle elever opnår gode resultater i dansk læsning og matematik
2) Andelen af elever med ’fremragende’ resultater stiger
3) Andelen af elever med ’dårlige’ resultater i de nationale test reduceres
Nedenfor præsenteres Silkeborg Kommunes resultater fra de nationale test med fokus på udvikling og opnåelse af de nationale målsætninger.
5.1.1 Elever med ’gode’ resultater i nationale test
Figur 14: Oversigt over om andelen af elever med 'gode' resultater i dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang
Dansk, læsning Matematik | ||||||||||||||||
8. årg. 18/19 | 6. årg. 18/19 | 4. årg. 18/19 | 2. årg. 18/ 19 | 8. årg. 18/19 | 6. årg. 18/19 | 3. årg. 18/ 19 | ||||||||||
12/1 3 | 14/1 5 | 16/1 7 | 18/1 9 | 14/1 5 | 16/1 7 | 18/1 9 | 16/1 7 | 18/1 9 | 18/1 9 | 13/1 4 | 16/1 7 | 18/1 9 | 15/1 6 | 18/1 9 | 18/1 9 | |
Ans Skole | Ja | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Nej | Ja | Nej | Ja | Ja | Ja | Nej | Nej | Ja | Nej |
Balleskolen | Ja | Ja | Nej | Ja | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Ja | Nej | Ja | Ja |
Bryrup Skole | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Nej | Ja | Nej | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja |
Buskelundskolen | Ja | Ja | Ja | Ja | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Ja | Ja | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja |
Dybkærskolen | Nej | Ja | Nej | Nej | Ja | Nej | Nej | Ja | Nej | Ja | Nej | Ja | Nej | Nej | Ja | Nej |
Frisholm Skole | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Ja | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
Funder-Kragelund Skole, Afdeling Funder | Ja | Nej | Nej | Ja | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja | |||||||
Funder-Kragelund Skole, Afdeling Kragelund | Nej | Nej | Nej | Ja | Ja | Ja | Nej | Ja | Ja | |||||||
Funder-Kragelund Skole, Silkeborg | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Nej | Ja | Nej | Nej | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja | Nej |
Fårvang Skole | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej |
Gjern Skole | Ja | Ja | Nej | Ja | Ja | Nej | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Ja | Ja | ||
Gjessø Skole | Nej | Nej | Ja | Ja | Nej | Nej | Ja | Ja | Ja | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | ||
Dansk, læsning Matematik | ||||||||||||||||
Grauballe Skole | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Ja | Ja | Nej | Ja | Nej | Nej | Ja | ||
Gødvadskolen | Nej | Nej | Ja | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Ja | Nej | Ja | Ja | ||
Hvinningdalskolen | Nej | Nej | Nej | Ja | Ja | Nej | Nej | Ja | Nej | Ja | Nej | Ja | Ja | Nej | Nej | Ja |
Langsøskolen | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja |
Resenbro Skole | Ja | Nej | Nej | Ja | Nej | Nej | Ja | Nej | Ja | Ja | Nej | Ja | Ja | Ja | ||
Sejs Skole | Ja | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
Skægkærskolen | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Ja | Nej | Ja | Ja | Nej | Nej | Ja |
Sorring Skole | Ja | Nej | Ja | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | ||
Sølystskolen | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej |
Thorning Skole | Ja | Nej | Nej | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Nej |
Trekløverskolen, Afdeling Kjellerup | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Ja | Nej | |||||||
Trekløverskolen, Afdeling Sjørslev | Nej | Ja | Nej | Nej | Nej | Ja | Ja | Ja | Nej | |||||||
Trekløverskolen, Afdeling Vinderslev | Ja | Ja | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Nej | Nej | |||||||
Trekløverskolen, Silkeborg | Ja | Nej | Nej | Ja | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Nej | Nej | Ja | Ja | Nej | Ja | Nej |
Vestre Skole | Ja | Nej | Nej | Ja | Nej | Nej | Nej | Ja | Ja | Ja | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Ja |
Virklund Skole | Ja | Nej | Ja | Nej | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Nej | Ja | Ja | Nej | Ja | Ja |
Voel Skole | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Ja | Nej | ||
Kommunen Landstal | Ja Nej | Nej Nej | Nej Nej | Ja Nej | Nej Nej | Nej Nej | Nej Nej | Ja Nej | Nej Nej | Nej Nej | Nej Nej | Nej Nej | Ja Nej | Nej Nej | Ja Nej | Ja Nej |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler. Tabellen beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som ’godt’, ’rigtigt godt’ eller ’fremragende’ på den kriteriebaserede skala. ’Ja’ angiver, at andelen er mindst 80%, ’Nej’ angiver, at andelen er under 80%, ’-’ angiver, at der ikke er data for skolen. For skoler af typen 0.-6. klasse forekommer også historisk data i kolonnen ”8. årgang”. Dette skyldes, at fx for elever, der gik i 6. klasse på skolen 2 år tilbage, men som nu går i 8. klasse, vil data fortsat ligge på den skole de tog den nationale test på.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer, hvorvidt de enkelte skoler lever op til målsætningen om, at 80 % af
eleverne skal opnå ‘gode’ resultater i de nationale test i dansk læsning og matematik.
Resultaterne viser, at 1 ud af 4 årgange i 18/19 indfrier målet om, at 80 % af eleverne skal opnå ’gode’ resultater i de nationale test i dansk læsning. Det skal dog bemærkes, at 2. årgang 18/19 er mindre end 2 procentpoint fra at nå målsætningen. Xxxxxx indfrier alle tre årgange målet i matematik i 18/19.
Silkeborg Kommune ligger desuden over landstallet på seks af de syv årgange i 18/19, hvilket kan aflæses i den fortrolige rapport4. I den fortrolige rapport fremgår det ligeledes, at der fortsat ses et fald i andelen af ’gode læsere’ i overgangen fra indskoling til mellemtrin, men samtidig er der en positiv udvikling fra mellemtrin til overbygning. Samme tendens gør sig gældende i landstallene.
4 Nationale test - Detaljeret rapport 2018/19 som dog ikke kan rapporteres direkte i rapporten som beskrevet i
‘Særligt om offentliggørelse af resultater af de nationale test’ i afsnit 1.2
Ligeledes fremgår det af figuren, at der er variation i resultaterne mellem skolerne. Den fortrolige rapport viser, at forskellene endog er store5. For eksempel har en af skolerne tæt på 100 % i andelen af elever, som er ‘gode til matematik’ på 3. årgang, mens en anden skole har ca. 50 % på samme årgang.
Ser man på resultaterne for dansk læsning, er der ligeledes forskelle. For eksempel for andelen
af elever som er ‘gode til dansk læsning’ på 4. årgang ligger yderværdierne på henholdsvis 43 % og 95 %.
Figur 15: Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint
Dansk, læsning
Matematik
8. årg. 18/19 | 6. årg. 18/19 | 4. årg. 18/19 | 8. årg. 18/19 | 6. årg. 18/19 | |||||
2. årg. | 4. årg. | 6. årg. | 2. årg. | 4. årg. | 2. årg. | 3. årg. | 6. årg. | 3. årg. | |
12/13 ift. | 14/15 ift. | 16/17 ift. | 14/15 ift. | 16/17 ift. | 16/17 ift. | 13/14 ift. | 16/17 ift. | 15/16 ift. | |
4. årg. | 6. årg. | 8. årg. | 4. årg. | 6. årg. | 4. årg. | 6. årg. | 8. årg. | 6. årg. | |
14/15 | 16/17 | 18/19 | 16/17 | 18/19 | 18/19 | 16/17 | 18/19 | 18/19 | |
Ans Skole | -6,8 | -15,4 | 7,4 | -26,7 | 12,4 | -24,6 | -3,8 | -2,2 | 1,1 |
Balleskolen | -11,3 | -6,1 | 9,3 | -23,1 | -5,5 | -11,5 | 24,9 | -4,1 | 2,5 |
Bryrup Skole | -24,2 | 7,5 | 7,2 | -18,1 | 4,2 | -9,4 | -6,8 | 7,0 | 5,1 |
Buskelundskolen | -0,6 | -4,4 | 5,6 | -5,9 | 0,6 | -18,9 | -15,1 | 12,0 | 5,8 |
Dybkærskolen | 7,2 | -4,8 | -8,5 | -15,1 | 2,3 | -24,9 | 32,2 | -16,3 | 19,3 |
Frisholm Skole | -4,4 | 7,7 | 3,1 | 8,5 | -5,1 | -30,4 | 26,0 | -0,6 | 3,8 |
Funder-Kragelund Skole, Afdeling Funder | -15,8 | 3,5 | -8,4 | -1,5 | |||||
Funder-Kragelund Skole, Afdeling Kragelund | 19,9 | -13,9 | 0,0 | 11,0 | |||||
Funder-Kragelund Skole, Silkeborg | -2,3 | -2,6 | 9,1 | -6,4 | -5,8 | -26,4 | 3,1 | 7,8 | -1,5 |
Fårvang Skole | -12,0 | -1,2 | -3,3 | -5,3 | -21,1 | -23,0 | 4,2 | 24,8 | -14,6 |
Gjern Skole | -4,3 | -22,0 | -7,5 | -18,1 | -8,8 | -14,2 | 7,9 | ||
Gjessø Skole | -6,4 | 25,2 | -16,0 | 4,0 | -5,8 | -0,2 | 14,6 | ||
Grauballe Skole | -5,6 | 21,4 | 3,9 | 3,5 | 4,8 | 31,2 | 21,3 | ||
Gødvadskolen | 10,3 | 7,1 | -13,6 | 8,0 | -20,7 | 11,8 | 5,4 | ||
Hvinningdalskolen | -5,1 | 3,0 | 9,7 | -24,0 | -2,1 | -13,8 | 14,1 | 7,7 | -1,6 |
Langsøskolen | 0,4 | 1,1 | 16,0 | 21,9 | -22,5 | 1,2 | 12,8 | 21,7 | -35,1 |
Resenbro Skole | -8,2 | -4,3 | -8,6 | -6,4 | -21,6 | -8,1 | 3,5 | ||
Sejs Skole | -17,7 | 14,1 | -1,8 | -3,6 | -5,3 | -23,0 | 4,4 | 4,0 | 3,8 |
Skægkærskolen | 0,3 | 7,7 | -4,9 | -1,3 | -10,5 | -31,9 | 29,4 | -2,0 | -2,1 |
Sorring Skole | -20,2 | 14,5 | 2,0 | -20,1 | -16,7 | 8,3 | -5,1 | ||
Sølystskolen | 5,8 | -16,6 | 43,2 | -9,5 | -12,7 | -24,2 | 13,3 | 15,6 | 2,5 |
Thorning Skole | -26,1 | 12,2 | 15,8 | -27,0 | 10,8 | -25,2 | -5,4 | 7,1 | -12,1 |
5 Se note 2.
Dansk, læsning Matematik | |||||||||
Trekløverskolen, Afdeling Kjellerup | -14,5 | 2,2 | -19,7 | 39,1 | |||||
Trekløverskolen, Afdeling Sjørslev | 1,1 0,0 | -7,8 | -12,6 | 3,3 | |||||
Trekløverskolen, Afdeling Vinderslev | -19,0 | 23,1 | -25,0 | ||||||
Trekløverskolen, Silkeborg | -9,1 -16,7 | -2,8 | 12,1 8,3 | -12,3 | -5,6 | -21,8 | 26,4 | 4,4 | 18,7 |
Vestre Skole | 5,2 | -1,4 | -16,7 | -17,3 | 7,4 | -0,1 | -2,6 | ||
Virklund Skole | -12,2 | 6,0 | -6,5 | 8,8 | -0,4 | -9,1 | 11,4 | 3,0 | 19,2 |
Voel Skole | -13,3 | 0,0 | -1,8 | -6,2 | -3,9 | -3,6 | 4,6 | ||
Kommunen Landstal | -7,3 | 1,4 | 5,2 | -8,7 | -4,4 | -18,0 | 10,0 | 2,9 | 4,2 |
-6,1 | 1,5 | 7,6 | -8,4 | -0,9 | -12,1 | 10,6 | 4,2 | 3,6 | |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler. Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. Elever med 'gode' resultater betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som ’godt’, ’rigtigt godt’ eller ’fremragende’ på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i dansk læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint.
Resultaterne viser en tendens til en negativ udvikling i andelen af elever med ’gode’ resultater i dansk læsning i overgangen fra 2.-4. klassetrin. For 8. årgang 18/19 ses et fald på -7,3 procentpoint i overgangen fra 2.-4. klasse, mens faldet ligger på -8,7 procentpoint for 6. årgang 18/19 og -18 procentpoint for 4. årgang 18/19. Samme tendens ses i landstallene.
For 8. årgang 18/19 vender den negative udvikling fra 4. klasse. Resultaterne viser en stigning i andelen af elever med ’gode’ resultater i dansk læsning fra henholdsvis 4.-6. klasse (1,4 procentpoint) og 6.-8. klasse (5,2 procentpoint). For 6. årgang 18/19 fortsætter den negative udvikling fra 4.-6. klasse med et fald på -4,4 procentpoint. Dog er den negative udvikling reduceret.
Resultaterne viser en positiv udvikling i andelen af elever med ’gode’ resultater i matematik. Særligt for 8. årgang fra 3.-6. klasse ses en positiv udvikling på 10 procentpoint. Denne udvikling fortsætter fra 6.-8. klasse, hvor andelen af elever med ’gode’ resultater stiger med 2,9 procentpoint. For 6. årgang 18/19 ses en positiv udvikling på 4,2 procentpoint fra 3.-6. klasse. Den positive udvikling er i overensstemmelse med landstallene.
5.1.2 Elever med ’fremragende’ resultater i nationale test
Figur 16: Udviklingen i andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint
Dansk, læsning Matematik | |||||||||
8. årg. 18/19 6. årg. 18/19 4. årg. 18/19 | 8. årg. 18/19 6. årg. 18/19 | ||||||||
2. årg. 4. årg. 6. årg. 12/13 ift. 14/15 ift. 16/17 ift. 4. årg. 6. årg. 8. årg. 14/15 16/17 18/19 | 2. årg. 4. årg. 14/15 ift. 16/17 ift. 4. årg. 6. årg. 16/17 18/19 | 2. årg. 16/17 ift. 4. årg. 18/19 | 3. årg. 6. årg. 13/14 ift. 16/17 ift. 6. årg. 8. årg. 16/17 18/19 | 3. årg. 15/16 ift. 6. årg. 18/19 | |||||
Ans Skole | -0,3 | -1,4 | 10,1 9,4 | -19,0 -7,8 | -16,4 | -4,5 | 6,5 | -7,0 | |
Balleskolen | 2,7 | -10,0 | -4,2 | 2,9 | -1,3 | 3,3 | 3,4 | ||
Bryrup Skole | -15,2 | 4,7 3,2 | 6,2 | 2,2 1,9 | |||||
Buskelundskolen | 11,3 10,4 | -14,6 -14,3 | 12,1 11,7 33,0 | 0,0 | -1,8 | -3,9 | |||
Dybkærskolen | -5,7 | -5,4 | 4,0 | -11,1 | 12,7 | ||||
Frisholm Skole | 2,5 | -1,3 | 0,8 | -6,6 | 0,2 | -0,9 | |||
Funder-Kragelund Skole, Afdeling Funder | -3,6 | -10,0 | |||||||
Funder-Kragelund Skole, Silkeborg | -3,4 | -5,6 | 13,5 | -1,7 | -2,7 | 1,1 | -0,1 | ||
Fårvang Skole | 0,0 | ||||||||
Gjern Skole | 0,0 | 6,7 | 1,7 | ||||||
Gjessø Skole | 0,0 | 5,8 | 1,8 | 4,3 | |||||
Gødvadskolen | 5,1 | -2,6 | -4,4 | 34,1 | |||||
Hvinningdalskolen | -3,7 | 1,4 | 5,6 | 1,0 | -1,5 | 5,1 | 3,6 | -0,2 | |
Langsøskolen | 2,7 | -2,2 | -10,3 | -5,3 | |||||
Resenbro Skole | -3,4 | 1,0 | 8,4 | ||||||
Sejs Skole | 4,6 | -12,9 | 7,7 | -2,5 | -2,7 | 8,3 | 21,7 | -12,2 | -5,8 |
Skægkærskolen | 0,2 | ||||||||
Sorring Skole | -3,4 | 3,0 | -9,5 | -21,1 | 1,8 | -0,2 | |||
Sølystskolen | 0,2 | ||||||||
Trekløverskolen, Afdeling Kjellerup | -2,9 | 1,8 | |||||||
Trekløverskolen, Afdeling Sjørslev | -3,9 | ||||||||
Trekløverskolen, Silkeborg | 1,3 | 1,2 | 0,1 | 0,1 | 3,1 | 2,8 | 2,4 | ||
Vestre Skole | -2,0 | -4,1 | -0,1 -4,2 | -2,4 | |||||
Virklund Skole | 11,5 | -16,3 | 0,2 | 13,5 | |||||
Voel Skole | -0,3 | -10,6 | |||||||
Kommunen Landstal | 0,8 | -5,4 | 11,6 | -1,6 | -3,5 | -2,9 | 3,9 | -2,5 | 0,9 |
1,2 | -4,1 | 9,0 | 1,8 | -4,5 | -0,9 | 4,5 | -2,4 | 0,4 | |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler. Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. De 'allerdygtigste' betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som ’fremragende’ på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66%
= -4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer udviklingen i andelen af de ’allerdygtigste’ elever i dansk læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint.
Resultaterne viser, at der for 8. årgang 18/19 er en positiv udvikling i andelen af elever med ’fremragende’ resultater i dansk læsning i overgangen fra henholdsvis 2.-4. klasse (0,8 procentpoint) og 6.-8. klasse (11,6 procentpoint). I overgangen fra 4.-6. klasse falder andelen dog med -5,4 procentpoint. Samme tendens ses i landstallene.
For 6. årgang ses et fald i andelen af elever, som opnår ’fremragende’ resultater i dansk
læsning fra 2.-4. klasse (-1,6 procentpoint) og 4.-6. klasse (-3,5 procentpoint).
For 4. årgang 18/19 ses ligeledes en negativ udvikling fra 2.-4. klasse (-2,9 procentpoint). Samme tendens ses i landstallene.
Resultaterne viser, at der for 8. årgang 18/19 er en positiv udvikling i andelen af elever med ’fremragende’ resultater i matematik fra 3.-.6 klasse (3,9 procentpoint). Dog ses samtidig et fald i andelen på -2,5 procentpoint fra 6.-8. klasse.
For 6. årgang 18/19 ses ligeledes en positiv udvikling i andelen af elever med ’fremragende’
resultater i matematik fra 3.-6. klasse (0,9 procentpoint). Samme tendens ses i landstallene.
5.1.3 Elever med ’dårlige’ resultater i nationale test
Figur 17: Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint
Dansk, læsning Matematik | |||||||||
8. årg. 18/19 | 6. årg. 18/19 | 4. årg. 18/19 | 8. årg. 18/19 | 6. årg. 18/19 | |||||
2. årg. 4. årg. 6. årg. 12/13 ift. 14/15 ift. 16/17 ift. 4. årg. 6. årg. 8. årg. 14/15 16/17 18/19 | 2. årg. 4. årg. 14/15 ift. 16/17 ift. 4. årg. 6. årg. 16/17 18/19 | 2. årg. 16/17 ift. 4. årg. 18/19 | 3. årg. 6. årg. 13/14 ift. 16/17 ift. 6. årg. 8. årg. 16/17 18/19 | 3. årg. 15/16 ift. 6. årg. 18/19 | |||||
Ans Skole | 7,0 | -4,0 | 3,9 | -12,4 | 10,3 10,6 | 3,2 | 0,7 | ||
Balleskolen | -1,5 | 4,4 | -2,6 | 5,7 | 2,3 | -8,3 | -1,3 | 3,4 | |
Bryrup Skole | 1,7 | -2,3 | 16,3 | -8,0 | -5,8 | -0,7 | |||
Buskelundskolen | 2,0 | -2,1 | -9,5 | -1,9 | |||||
Dybkærskolen | 2,8 | -2,4 | 8,6 | 0,0 | -1,4 | 2,6 | -3,3 | ||
Frisholm Skole | 1,1 | -3,1 | -1,7 | -14,8 | |||||
Funder-Kragelund Skole, Afdeling Funder | 10,8 | -11,3 | 6,7 | ||||||
Funder-Kragelund Skole, Afdeling Kragelund | -15,5 | ||||||||
Funder-Kragelund Skole, Silkeborg | 5,6 | -5,7 | -1,4 | 5,1 | 0,2 | 17,0 | -2,4 | -1,9 | |
Fårvang Skole | -7,5 | 15,8 | 15,8 | 4,2 | 6,1 | ||||
Gjern Skole | 6,3 | ||||||||
Gjessø Skole | -8,0 | 1,8 | -11,2 | ||||||
Grauballe Skole | 1,0 | -2,5 | 0,0 | ||||||
Gødvadskolen | -3,7 | 0,5 | -5,8 | 2,0 | -5,0 | ||||
Hvinningdalskolen | -0,3 | -1,9 | 1,6 | -2,7 | 7,7 | -8,3 | -5,7 | 0,9 | |
Langsøskolen | 1,5 | 12,1 | -18,7 | 8,7 | 6,1 | -24,6 | |||
Resenbro Skole | -3,1 | 5,0 | |||||||
Skægkærskolen | -2,7 | 9,1 | -3,8 | 8,4 | |||||
Sorring Skole | -7,6 | 7,2 | |||||||
Sølystskolen | 12,5 | -4,4 | -22,0 | 9,1 | -1,1 | 14,1 | 7,9 | -20,8 | -1,8 |
Thorning Skole | -17,4 | -0,3 | 19,3 | -5,8 | 8,1 | 0,0 | -3,1 | 0,3 | |
Trekløverskolen, Afdeling Kjellerup | 8,8 | -8,4 | 5,5 | -19,6 | |||||
Trekløverskolen, Afdeling Sjørslev | 17,3 | ||||||||
Trekløverskolen, Afdeling Vinderslev | 0,0 | ||||||||
Trekløverskolen, Silkeborg | 5,5 | -5,8 | 2,8 | 7,1 | 1,6 | 10,3 | -9,1 | -11,6 | |
Vestre Skole | -5,2 | -0,1 | 1,4 | -0,2 | -0,3 | -4,1 | |||
Virklund Skole | -4,3 | -1,8 | -1,8 | -3,8 | |||||
Dansk, læsning Matematik | |||||||||
Voel Skole | 1,0 | -0,3 | 0,4 | 6,9 | 2,0 | ||||
Kommunen Landstal | 4,4 | -2,2 | -0,0 | 5,0 | 0,3 | 7,9 | -2,2 | -5,2 | -1,6 |
3,3 | -2,4 | -1,6 | 3,7 | -1,4 | 6,4 | -1,8 | -7,1 | -2,0 | |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler. Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. Elever med 'dårlige' resultater betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som ’mangelfuld’ eller ’ikke tilstrækkelig’ på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint.
Resultaterne viser generelt en tendens til en stigning i andelen af elever med ’dårlige’ resultater i dansk læsning i overgangen fra 2.-4. klassetrin. For 8. årgang 18/19 ses en stigning på 4,4 procentpoint i overgangen fra 2.-4. klasse, mens stigningen ligger på 5,0 procentpoint for 6. årgang 18/19 og 7,9 procentpoint for 4. årgang 18/19. Samme tendens ses i landstallene.
For 8. årgang 18/19 vender den negative udvikling i overgangen fra 4.-6. klasse, hvor andelen af elever med ’dårlige’ resultater i dansk læsning falder med -2,2 procentpoint. I overgangen fra 6.-8. klasse er resultat uændret (0,0).
For 6. årgang 18/19 fortsætter den negative udvikling i overgangen fra 4.-6. klasse med en stigning på 0,3 procentpoint. Dog er den negative udvikling reduceret.
Resultaterne viser generelt et fald i andelen af elever med ’dårlige’ resultater i matematik. På
8. årgang 18/19 falder andelen med henholdsvis -2,2 procentpoint i overgangen fra
3.-6. klasse og -5,2 procentpoint fra 6.-8. klasse. Andelen falder ligeledes på 6. årgang 18/19 med -1,6 procentpoint fra 3.-6. klasse. Samme tendens ses i landstallene.
En central målsætning i folkeskolereformen er, at alle elever skal forlade skolen med et karaktergennemsnit på mindst 02 i både dansk og matematik.
I nærværende afsnit præsenteres Silkeborg Kommunes resultater fra folkeskolens prøver.
5.2.1 Karakterer ved afslutningen af 9. klasse
Figur 18: Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag
Dansk | Matematik | Bundne prøvefag i alt | |
Kommunen, 18/19 | 7,0 | 7,6 | 7,4 |
Kommunen, 17/18 | 7,0 | 7,5 | 7,2 |
Kommunen, 16/17 | 7,1 | 7,1 | 7,1 |
Landstal, 18/19 | 6,8 | 7,0 | 7,0 |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Følgende klassetyper er indeholdt i tallene: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte og normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag.
Resultaterne viser, at Silkeborg Kommune i 18/19 har et gennemsnit på 7,0 i dansk, 7,6 i matematik og 7,4 i de bundne prøver. Karaktergennemsnittene ligger generelt over landstallet, særligt i matematik, hvor gennemsnittet er 0,6 højere. Hertil bemærkes, at karaktergennemsnittet for matematik har været stigende over de sidste tre år i Silkeborg Kommune. Ligeledes ser vi en positiv udvikling i de bundne prøver, hvorimod karaktergennemsnittet i dansk er faldet med 0,1.
Figur 19: Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag opdelt på køn
Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger | ||||||
Kommunen, 18/19 | 6,4 | 7,8 | 7,7 | 7,6 | 7,0 | 7,8 |
Kommunen, 17/18 | 6,3 | 7,6 | 7,5 | 7,4 | 6,8 | 7,6 |
Kommunen, 16/17 | 6,5 | 7,7 | 7,4 | 6,8 | 6,9 | 7,4 |
Landstal, 18/19 | 6,1 | 7,5 | 7,1 | 6,8 | 6,6 | 7,5 |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Følgende klassetyper er indeholdt i tallene: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte og normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn.
Resultaterne viser, at pigerne i Silkeborg Kommune i gennemsnit får højere karakter end drengene i dansk (1,4) og de bundne prøvefag (0,8), mens gennemsnittet for drengene er 0,1 karakter højere end pigerne i matematik
Figur 20: Karaktergennemsnit ved FP9 i alle prøvediscipliner
Dansk læsning | Dansk mundtlig | Dansk retskrivnin g | Dansk skriftlig | Matematik med hjælpemid ler | Matematik uden hjælpemid ler | Engelsk | Fællesprøv e i fysik/kemi , biologi og geografi | |
Kommunen, 18/19 | 6,5 | 7,9 | 7,2 | 6,5 | 7,7 | 7,6 | 8,2 | 7,3 |
Kommunen, 17/18 | 6,4 | 7,9 | 7,1 | 6,7 | 7,5 | 7,4 | 7,7 | 7,1 |
Kommunen, 16/17 | 6,6 | 7,8 | 7,4 | 6,6 | 6,9 | 7,4 | 7,7 | 7,0 |
Landstal, 18/19 | 6,1 | 8,0 | 6,8 | 6,4 | 7,0 | 6,9 | 7,9 | 7,4 |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Følgende klassetyper er indeholdt i tallene: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte og normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer karaktergennemsnit ved FP9 i alle prøvediscipliner.
Resultaterne viser, at Silkeborg Kommune ligger over landstallet i 6 ud af 8 prøvediscipliner. I dansk mundtlig og fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ligger Silkeborg kommune 0,1 karakter under landstallet.
Det skal endvidere bemærkes, at der i 1 ud af 4 prøvediscipliner i dansk har været en positiv udvikling på 0,1 karakter fra 16/17. I de resterende prøvediscipliner i dansk er karaktergennemsnittet faldet. Dog har karaktergennemsnittene generelt været stigende i prøvedisciplinerne i matematik og engelsk.
Figur 21: Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag opdelt på skoler over en treårig periode
18/19 | Dansk 17/18 | 16/17 | 18/19 | Matematik 17/18 | 16/17 | Bundne prøvefag (i alt) 18/19 17/18 16/17 | |||
Ans Skole | 6,4 | 6,2 | 6,7 | 6,8 | 6,0 | 5,7 | 6,9 | 6,2 | 6,4 |
Balleskolen | 7,0 | 6,8 | 6,9 | 7,6 | 6,5 | 7,2 | 7,3 | 6,8 | 7,1 |
Bryrup Skole | 7,3 | 7,2 | 7,9 | 7,5 | 8,1 | 7,2 | 7,5 | 7,6 | 7,8 |
Buskelundskolen | 7,9 | 7,4 | 8,1 | 8,8 | 9,5 | 8,2 | 8,2 | 8,2 | 8,1 |
Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) | |||||||||
Dybkærskolen | 7,4 | 8,3 | 7,7 | 8,5 | 8,6 | 8,5 | 7,7 | 8,3 | 7,8 |
Frisholm Skole | 7,4 | 7,3 | 7,1 | 7,6 | 7,0 | 7,1 | 7,6 | 7,3 | 7,1 |
Funder-Kragelund Skole, Afdeling Funder | 7,5 | 8,9 | 8,1 | ||||||
Funder-Kragelund Skole, Silkeborg | 6,8 | 7,1 | 7,5 | 8,7 | 7,9 | 8,9 | 7,7 | 7,5 | 8,1 |
Fårvang Skole | 6,5 | 6,9 | 6,6 | 6,3 | 7,4 | 6,6 | 6,5 | 7,1 | 6,7 |
Hvinningdalskolen | 7,6 | 7,8 | 7,5 | 8,1 | 7,6 | 7,5 | 7,7 | 7,8 | 7,5 |
Langsøskolen | 5,7 | 5,9 | 7,1 | 6,0 | 6,4 | 6,4 | 6,1 | 6,3 | 6,9 |
Sejs Skole | 8,1 | 7,5 | 7,5 | 9,2 | 8,5 | 8,3 | 8,7 | 7,8 | 7,8 |
Silkeborg Ungdomsskole | 4,6 | 4,0 | 3,6 | 5,2 | 2,8 | 2,5 | 5,1 | 3,5 | 3,7 |
Skægkærskolen | 7,7 | 7,7 | 6,6 | 7,8 | 8,2 | 7,2 | 7,7 | 7,8 | 6,7 |
Sølystskolen | 7,0 | 7,2 | 7,0 | 7,5 | 8,1 | 6,9 | 7,2 | 7,6 | 7,1 |
Thorning Skole | 7,5 | 6,5 | 6,5 | 7,0 | 6,9 | 6,5 | 7,3 | 6,5 | 6,7 |
Trekløverskolen, Afdeling Kjellerup | 6,9 | 6,4 | 6,7 | ||||||
Trekløverskolen, Silkeborg | 6,5 | 6,0 | 6,9 | 7,5 | 6,1 | 6,4 | 6,9 | 6,0 | 6,7 |
Vestre Skole | 6,8 | 7,5 | 6,6 | 8,3 | 8,4 | 7,1 | 7,4 | 7,6 | 6,7 |
Virklund Skole | 7,5 | 7,5 | 7,2 | 7,9 | 7,8 | 7,4 | 7,9 | 7,4 | 7,6 |
Kommunen Landstal | 7,0 6,8 | 7,0 6,7 | 7,1 6,9 | 7,6 7,0 | 7,5 6,9 | 7,1 6,7 | 7,4 7,0 | 7,2 7,0 | 7,1 7,0 |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommune- og landstallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Følgende klassetyper er indeholdt i tallene: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte og normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag opdelt på skoler over en treårig periode
Resultaterne viser, at karaktergennemsnittet på kommuneniveau dækker over forskelle i skolernes resultater.
5.2.2 Andel med 02 eller derover i dansk og matematik
Figur 22: Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Følgende klassetyper er indeholdt i tallene: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte og normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer andelen af 9. klasses elever med 02 eller derover i både dansk og matematik.
Figuren viser, at skolerne i Silkeborg i 2018/19 endnu ikke indfrier målsætningen om, at alle elever forlader folkeskolen med karakteren 02 eller derover i dansk og matematik. Andelen af elever, som opnå 02 eller derover i dansk og matematik er 93,3 %, hvilket er en stigning på 1,6 procentpoint siden 16/17.
Silkeborg Kommune ligger i 18/19 1,7 procentpoint over landstallet, som er på 91,6 %.
Figur 23: Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik opdelt på skoler
18/19 | 17/18 | 16/17 | |
Ans Skole | 97,2% | 88,2% | 93,8% |
Balleskolen | 94,7% | 90,2% | 92,0% |
Bryrup Skole | 86,8% | 95,2% | 89,7% |
Buskelundskolen | 97,7% | 100,0% | 97,9% |
Dybkærskolen | 98,3% | 95,8% | 96,6% |
Frisholm Skole | 95,9% | 86,7% | 97,3% |
Funder-Kragelund Skole, Afdeling Funder | 96,8% | ||
Funder-Kragelund Skole, Silkeborg | 90,9% | 94,1% | 96,8% |
Fårvang Skole | 92,5% | 95,9% | 80,0% |
Hvinningdalskolen | 95,7% | 100,0% | 95,0% |
Langsøskolen | 90,2% | 97,8% | 91,1% |
Sejs Skole | 98,6% | 98,4% | 95,7% |
Silkeborg Ungdomsskole | 34,6% | 35,7% | 51,9% |
Skægkærskolen | 97,4% | 96,7% | 92,9% |
Sølystskolen | 94,2% | 94,1% | 93,5% |
Thorning Skole | 95,5% | 100,0% | 95,7% |
18/19 | 17/18 | 16/17 | |
Trekløverskolen, Afdeling Kjellerup | 88,9% | ||
Trekløverskolen, Silkeborg | 94,4% | 89,7% | 88,9% |
Vestre Skole | 98,0% | 93,5% | 91,8% |
Virklund Skole | 96,1% | 100,0% | 95,3% |
Kommunen | 93,3% | 93,1% | 91,7% |
Landstal | 91,6% | 91,3% | 90,3% |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommune- og landstallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Følgende klassetyper er indeholdt i tallene: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte og normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer andelen af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik opdelt på skoler.
Resultaterne viser, at der er variationer mellem skolerne i Silkeborg, og at ingen af skolerne indfrier målsætningen. Dog er 10 af kommunens skoler i 18/19 under 5 procentpoint fra, at alle elever forlader folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik.
5.2.3 Andel elever der har aflagt alle prøver
I nærværende afsnit præsenteres resultaterne for, hvor stor en andel af eleverne i Silkeborg Kommune, der har aflagt alle prøver ved folkeskolens prøver i 9. klasse.
Figur 24: Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved FP9
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Følgende klassetyper er indeholdt i tallene: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte og kommunale ungdomsskoler, heltidsundervisning. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved FP9 samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver.
Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer andelen af elever, der har aflagt alle prøver ved FP9.
Resultaterne viser, at andelen af elever, som har aflagt alle prøver er 93,1 % i 18/19, hvilket er en stigning på 3,9 procentpoint siden 16/17.
Silkeborg Kommune ligger i 18/19 0,1 procentpoint over landstallet.
Figur 25: Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved FP9 i 18/19 opdelt på skole
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Følgende klassetyper er indeholdt i tallene: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte og kommunale ungdomsskoler, heltidsundervisning. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved FP9 samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer andelen af elever, der har aflagt alle prøver ved FP9 opdelt på skoler
Resultaterne viser, at skolerne i Silkeborg Kommune ligger mellem cirka 90 % og 100 % i andelen af elever, som har aflagt alle prøver. Der er således variationer inden for cirka 10 procentpoint.
5.2.4 Socioøkonomisk reference
I nedenstående afsnit præsenteres skolernes karaktergennemsnit i bundne prøver holdt op imod socioøkonomiske referencer.
Det er velkendt, at der er en sammenhæng mellem elevers sociale baggrund og deres faglige niveau. Derfor er det relevant at se, hvordan skolerne præsterer i forhold til elevernes faglige niveau, når man tager højde for forskelle i elevernes socioøkonomiske reference.
Figur 26: Socioøkonomiske referencer for 9. klasse for bundne prøver ved FP9 opdelt på skoler over en treårig periode
Karakte rgns. | 18/19 Socio. ref. | Forskel | Karakte rgns. | 17/18 Socio. ref. | Forskel | Karakte rgns. | 16/17 Socio. ref. | Forskel | |
Ans Skole | 6,9 | 6,6 | 0,3 | 6,2 | 6,3 | -0,1 | 6,4 | 6,6 | -0,2 |
Balleskolen | 7,3 | 7,4 | -0,1 | 6,8 | 7,3 | -0,5 | 7,1 | 7,3 | -0,2 |
Bryrup Skole | 7,5 | 7,5 | 0,0 | 7,6 | 7,4 | 0,2 | 7,8 | 7,2 | 0,6 |
Buskelundskolen | 8,2 | 7,9 | 0,3 | 8,2 | 8,1 | 0,1 | 8,1 | 7,8 | 0,3 |
Dybkærskolen | 7,7 | 7,2 | 0,5 | 8,3 | 7,2 | 1,1 * | 7,8 | 7,5 | 0,3 |
Frisholm Skole | 7,6 | 7,4 | 0,2 | 7,3 | 7,3 | 0,0 | 7,1 | 6,8 | 0,3 |
Funder-Kragelund Skole, | 8,1 | 7,5 | 0,6 | ||||||
Afdeling Funder | |||||||||
Funder-Kragelund Skole, | 7,7 | 7,5 | 0,2 | 7,5 | 7,3 | 0,2 | |||
Silkeborg | |||||||||
Fårvang Skole | 6,5 | 6,5 | 0,0 | 7,0 | 6,6 | 0,4 | 6,7 | 6,8 | -0,1 |
Hvinningdalskolen | 7,7 | 7,8 | -0,1 | 7,8 | 7,7 | 0,1 | 7,5 | 7,8 | -0,3 |
Langsøskolen | 6,1 | 6,7 | -0,6 * | 6,3 | 6,6 | -0,3 | 6,9 | 6,9 | 0,0 |
Sejs Skole | 8,7 | 8,2 | 0,5 * 0,6 * | 7,8 | 7,8 | 0,0 | 7,8 | 7,7 | 0,1 |
Skægkærskolen | 7,7 | 7,1 | 7,8 | 7,5 | 0,3 | 6,7 | 6,7 | 0,0 | |
Sølystskolen | 7,2 | 6,8 | 0,4 | 7,6 | 6,9 | 0,7 * | 7,1 | 7,0 | 0,1 |
Thorning Skole | 7,3 | 7,1 | 0,2 | 6,5 | 6,4 | 0,1 | 6,7 | 6,6 | 0,1 |
Trekløverskolen, Afdeling Kjellerup | 6,7 | 6,9 | -0,2 | ||||||
Trekløverskolen, Silkeborg | 6,9 | 6,9 | 0,0 | 6,0 | 6,5 | -0,5 * | |||
Vestre Skole | 7,4 | 7,5 | -0,1 | 7,6 | 7,4 | 0,2 | 6,7 | 7,2 | -0,5 -0,1 |
Virklund Skole | 7,9 | 7,7 | 0,2 | 7,4 | 7,4 | 0,0 | 7,6 | 7,7 | |
Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret FP9. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved et 95% signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. Dette betyder at der med 95% sandsynlighed kan siges at være forskel mellem karaktergennemsnittet og den socioøkonomiske reference. Den mørkegrønne farve angiver at der er en signifikant positiv forskel, og den lysegrønne farve angiver, at forskellen er positiv men ikke signifikant. Den røde farve angiver at der er en signifikant negativ forskel, og den orange farve angiver, at forskellen er negativ men ikke signifikant.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer karaktergennemsnittet for overbygningsskolerne i Silkeborg og deres socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference viser, hvordan eleverne på landsplan med samme økonomiske og sociale baggrund, som eleverne på den pågældende skole, klarer sig. Den socioøkonomiske reference illustrerer således, hvad en skole med samme elevsammensætning i gennemsnit vil præstere, og dermed kan man se, om den enkelte skole klarer sig bedre eller dårligere end forventet.
Resultaterne viser, at 10 ud af 17 overbygningsskoler ligger over den socioøkonomiske reference, hvoraf 2 skoler ligger signifikant højere. Endvidere præsterer 3 skoler på forventet niveau i forhold til den socioøkonomiske reference, imens 4 skoler ligger under. En enkelt skole har signifikant lavere karaktergennemsnit end den socioøkonomiske reference.
Siden 16/17 har der været en stigning fra 8 til 10 skoler, som ligger højere end den socioøkonomiske reference. Tilsvarende har der været et fald fra 7 til 4 skoler, som har et karaktergennemsnit, der ligger lavere end den socioøkonomiske reference.
6.0 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE
Målsætning for arbejdet i folkeskolen er, at 90 % af en ungdomsårgang under 25 år skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2030. Skolerne i Silkeborg har med andre ord et væsentligt ansvar for at sikre, at eleverne har motivationen samt de fornødne færdigheder og kompetencer til at kunne blive optaget på og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Udover at følge elevernes faktiske uddannelsesaktiviteter bruger man den såkaldte profilmodel. Profilmodellen er en prognosemodel, som under en række antagelser fremskriver uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang. I profilmodellen beregnes en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus fra de går i 9. klasse og 25 år frem6 (Undervisningsministeriet, 2016).
I dette afsnit præsenteres resultaterne vedrørende andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, uddannelsesstatus efter 9. og 10. klasse samt uddannelsesparathed.
6.1 Andel elever der er i gang med en ungdomsuddannelse
Nedenstående tabeller præsenterer resultaterne for, hvor stor en andel af eleverne i Silkeborg Kommune, der er i gang med eller forventeligt fuldfører en ungdomsuddannelse efter
9. klasse.
Figur 27: Xxxxx elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Den uddannelse personen er i gang med på statustidspunktet omfatter: forberedende uddannelser og øvrige ungdomsuddannelser, gymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser. Der importeres for alle uddannelsestyper, som ved STIL indgår i de tre hoveduddannelsestyper. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet
9. klasse. At forventes at fuldføre ’mindst en ungdomsuddannelse’ efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Andelen, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år er beregnet ud fra UVM's profilmodel, der foretager visse antagelser, og derfor er behæftet med statistisk usikkerhed (se yderligere på xxx.xx).
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
6 Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed
Figuren illustrerer andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse samt andelen af eleverne, som ifølge Profilmodellen må forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse.
Resultaterne viser, at 30 % af eleverne i 2018 er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse, hvilket er 14,5 procentpoint under landstallet. Det skal bemærkes, at andelen desuden har været faldende over de seneste to år. Andelen i 2018 ligger 6,5 procentpoint under niveauet for 2016 og 2 procentpoint under niveauet i 2017.
Figuren viser også, at andelen af elever, som påbegynder en ungdomsuddannelse, stiger betragteligt, når eleverne er blevet et år ældre, idet 93,7 % i 2016 og 88,6 % i 2017 var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse. Dog viser nærværende procentangivelser samtidig, at der har været et fald på 5,1 procentpoint i andelen af elever, som påbegynder en ungdomsuddannelse efter 15 måneder.
Det skal bemærkes, at en større del af en årgang i Silkeborg kommune forventes at have fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter endt 9. klasse end i resten af landet. I 2018 ligger andelen af elever fra Silkeborg, som forventes at afslutte en ungdomsuddannelse inden for 6 år på 83,4 %, mens den tilsvarende andel på landsplan er på 80,6 %.
Ovenstående tegner et billede af, at eleverne i Silkeborg generelt er længere tid om at komme i gang med en ungdomsuddannelse end eleverne i resten af landet. Til gengæld ligger eleverne efter 15 måneder på niveau med resten af landet.
Figur 28: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse opdelt på skoler over en treårig periode
2018 | 3 måneder 2017 | 2016 | 2017 | 15 måneder 2016 | 2015 | |
Ans Skole | 30,2% | 31,7% | 38,7% | 80,5% | 90,3% | 91,2% |
Balleskolen | 38,0% | 34,0% | 56,5% | 90,0% | 97,1% | 96,4% |
Bryrup Skole | 24,1% | 89,7% | 96,3% | 96,2% | ||
Buskelundskolen | 33,3% | 18,8% | 29,2% | 95,8% | 97,9% | 100,0% |
Dybkær Specialskole | 77,8% | 66,7% | 77,8% | |||
Dybkærskolen | 51,1% | 61,0% | 39,7% | 98,3% | 96,6% | 97,4% |
Frisholm Skole | 23,3% | 41,7% | 21,3% | 88,9% | 100,0% | 97,7% |
Funder-Kragelund Skole, Afdeling Funder | 46,5% | 96,8% | 97,7% | 100,0% | ||
Funder-Kragelund Skole, Silkeborg | 23,5% | 46,5% | 96,8% | 97,7% | 100,0% | |
Fårvang Skole | 49,0% | 30,4% | 39,1% | 87,5% | 93,5% | 96,8% |
Hvinningdalskolen | 26,3% | 38,3% | 33,3% | 93,3% | 97,0% | 95,1% |
Langsøskolen | 37,3% | 31,1% | 43,5% | 80,3% | 93,5% | 92,4% |
Sejs Skole | 30,2% | 39,1% | 38,3% | 95,7% | 95,0% | 95,4% |
3 måneder 15 måneder | ||||||
Silkeborg Ungdomsskole | 27,6% | 29,2% | 62,1% | 70,8% | 53,8% | |
Skægkærskolen | 31,0% | 21,4% | 27,0% | 85,7% | 94,6% | 95,5% |
Sølystskolen | 38,9% | 37,8% | 48,1% | 93,9% | 88,3% | 93,9% |
Thorning Skole | 17,8% | 38,7% | 36,1% | 80,6% | 80,6% | 82,6% |
Trekløverskolen, Afdeling Kjellerup | 27,8% | 38,1% | 77,8% | 94,0% | 96,1% | |
Trekløverskolen, Silkeborg | 31,6% | 27,8% | 38,1% | 77,8% | 94,0% | 96,1% |
Vestre Skole | 26,1% | 24,5% | 38,3% | 93,9% | 93,6% | 100,0% |
Virklund Skole | 15,8% | 20,9% | 15,8% | 83,7% | 94,7% | 100,0% |
Kommunen | 30,7% | 32,7% | 37,2% | 88,6% | 93,7% | 94,3% |
Landstal | 45,2% | 45,7% | 46,3% | 88,9% | 90,5% | 91,9% |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Den uddannelse personen er i gang med på statustidspunktet omfatter: forberedende uddannelser og øvrige ungdomsuddannelser, gymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser. Der importeres for alle uddannelsestyper, som ved STIL indgår i de tre hoveduddannelsestyper. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet klassetrinnet. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse opdelt på skoler over en treårig periode
Resultaterne viser, at der er variation mellem skolerne i forhold til antallet af elever, der starter på en ungdomsuddannelse. Desuden viser figuren, at der er lokale forskelle i, hvornår eleverne påbegynder deres ungdomsuddannelse – om man begynder umiddelbart efter 9. klasse, eller om man venter et år.
Figur 29: Xxxxx elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på uddannelsestype
Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. At forventes at fuldføre ’mindst en ungdomsuddannelse’ efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Andelen, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år er beregnet ud fra UVM's profilmodel, der foretager visse antagelser, og derfor er behæftet med statistisk usikkerhed (se yderligere på xxx.xx).
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer andelen af elever, der forventes at fuldføre én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på uddannelsestype. Årstallet angiver det år, hvor eleverne har afsluttet 9. klasse.
Resultaterne viser, at størstedelen forventes at fuldføre én gymnasial uddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse i 2018 (69,4%). Andelen er steget med 1,2 procentpoint fra 2016 (68,2%) til 2018 (69,4%). Dog er andelen af elever, som forventes at fuldføre en gymnasial uddannelse stagneret fra 9. årgang 2017 til 9. årgang 2018. I 2018 ligger den forventelige andel 2,6 procentpoint over landstallet.
Det ses desuden, at andelen af elever, som forventes at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse, er stigende med 1,8 procentpoint fra 9. årgang 2016 (11,3%) til 9. årgang 2018 (13,1%). I 2018 ligger den forventelige andel 0,7 procentpoint over landstallet.
6.1.1 Status 9 mdr. efter afsluttet 9. og 10. klasse
Figur 30: Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. For Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. er der ikke mulighed for at udvælge tal for bestemte skoletyper, og derfor er de fire ovenstående skoletyper standard. Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, kan der forekommeenkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. 9. klasseelever der fortsætter i 10. klasse, er indeholdt i kategorien ’Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse’ i tallene for 9. klasse.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. klasse herunder andelen, der har afbrudt en ungdomsuddannelse og andelen, der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden.
Resultatet viser, at 76,8 % af 9. årgang 16/17 var i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, mens 2 % har afbrudt en ungdomsuddannelse inden for denne periode. Hertil var 21,2 % ikke påbegyndt en uddannelse.
Figur 31: Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. For Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. er der ikke mulighed for at udvælge tal for bestemte skoletyper, og derfor er de fire ovenstående skoletyper standard. Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 10. klasse, herunder andelen, der har afbrudt en ungdomsuddannelse og andelen, der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden.
Resultatet viser, at 69 % af 10. årgang 16/17 var i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, mens 3 % har afbrudt en ungdomsuddannelse inden for denne periode. Hertil var 28 % ikke påbegyndt en uddannelse.
Nærværende afsnit præsenterer udviklingen i andelen af elever, der erklæres uddannelsesparate i Silkeborg Kommune.
Vurderingen af elevernes uddannelsesparathed er en væsentlig indikator for, om skolen har formået at klæde eleverne på til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Figur 32: Andel af elever i 9. og 10. klasse som vurderes uddannelsesparate
Parate | 9. Klasse | Ikke parate | Parate | 10. Klasse Ikke parate |
Kommunen, 18/19 | 95% | 5% | 74% | 26% |
Kommunen, 17/18 | 95% | 5% | 87% | 13% |
Kommunen, 16/17 | 95% | 5% | 89% | 11% |
Landstal, 18/19 | 92% | 8% | 77% | 23% |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer andelen af elever i 9. og 10. klasse, som henholdsvis vurderes uddannelsesparate og ikke uddannelsesparate.
Resultaterne viser, at 95% af eleverne i 9. klasse i Silkeborg kommune de seneste tre år har været erklæret uddannelsesparate. Silkeborg Kommune ligger således stabilt og 0,3 procentpoint over landstallet. Modsat har der været et fald på 15 procentpoint i andelen af elever, som erklæres uddannelsesparate i 10. klasse fra 16/17 (89 %) til 18/19 (74 %).
Kommunen ligger i 18/19 3 procentpoint under landstallet.
Figur 33: Andel elever, der vurderes uddannelsesparate i 9. og 10. klasse i 18/19, opdelt på køn og skoler
Samlet | 9. Klasse Drenge | Piger | Samlet | 10. Klasse Drenge | Piger | |
Ans Skole | 100% | 100% | 100% | |||
Balleskolen | 96% | 92% | 100% | |||
Bryrup Skole | 100% | 100% | ||||
Buskelundskolen | 100% | 100% | 100% | |||
Dybkærskolen | 96% | 100% | 91% | |||
Frisholm Skole | 100% | 100% | 100% | |||
Funder-Kragelund Skole, Silkeborg | 100% | 100% | ||||
Fårvang Skole | 95% | 92% | 100% | |||
Hvinningdalskolen | 100% | 100% | 100% | |||
Langsøskolen | 89% | 89% | 89% | |||
Sejs Skole | 96% | 93% | 100% | |||
Silkeborg Ungdomsskole | 100% | 100% | 74% | 76% | 73% | |
Skægkærskolen | 100% | 100% | ||||
Sølystskolen | 86% | 83% | 90% | |||
Thorning Skole | 100% | |||||
Trekløverskolen, Silkeborg | 97% | 94% | 100% | |||
Vestre Skole | 94% | 93% | 100% | |||
Virklund Skole | 88% | 80% | 100% | |||
Kommunen | 95% | 94% | 97% | 74% | 76% | 73% |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer andelen af elever i 9. og 10. klasse, som henholdsvis vurderes uddannelsesparate og ikke uddannelsesparate opdelt på køn og skoler.
Resultaterne viser, at 97 % af pigerne og 94 % af drengene erklæres uddannelsesparate, hvilket er en forskel på 3 %. Hertil ses variationer i andelen af elever, som erklæres uddannelsesparate skolerne i mellem.
Det er et centralt mål i folkeskolereformen at øge trivslen i folkeskolen. Elevernes trivsel er dermed både et væsentligt mål i sig selv, men også en helt central forudsætning for, at de lærer. Derfor gennemføres der årligt en national trivselsmåling. Trivselsmålingen er en spørgeskemaundersøgelse, der undersøger, hvordan eleverne oplever deres trivsel. Alle folkeskoler skal gennemføre trivselsmålingen hvert år i perioden januar til marts.
Trivselsmålingen skal fungere som et arbejdsredskab for skolerne til at forbedre trivslen og undervisningsmiljøet lokalt. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og skolens undervisningsmiljø som helhed og i den enkelte klasse.
Det skal bemærkes, at trivselsdata i denne rapport stammer fra den nationale undersøgelse, som blev gennemført i foråret 2019.
I nedenstående afsnit præsenteres resultater fra trivselsmålingen.
For elever i indskolingen (0.-3. klasse) består undersøgelsen af 20 spørgsmål.
Generelt ligger trivslen hos 0.-3. årgang i Silkeborg Kommune på niveau med landstallene.
På tværs af de syv nedenstående figurer kan det konkluderes, at der generelt er sket et fald i andelen af elever med høj trivsel. Det skal bemærkes, at der modsat har været en stigning i andelen af elever i moderat trivsel. Hertil er der under nogle af spørgsmålene en lille stigning i andelen af elever, som ikke er i trivsel.
Det kan endvidere konkluderes, at en stor andel af eleverne fortsat ikke synes, at de har medbestemmelse i timerne.
Figur 34: Er du glad for din klasse?
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Andelen af elever, der er meget glade for deres klasse, er faldet med 6 procentpoint fra 16/17 (77%) og 18/19 (71%). Denne andel ligger i 18/19 på niveau med landstallet (71 %). Det skal bemærkes, at der har været en stigning på 5 procentpoint i andelen af elever, der er lidt glade for deres klasse samt en stigning på 1 procentpoint i andelen af elever, der ikke er glade for deres klasse.
Figur 35: Føler du dig alene i skolen?
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Andelen af elever, der føler sig alene i skolen er faldet med 1 procentpoint fra 17/18 (6%) til 18/19 (5%), men ligger på niveau med 16/17 (5%). Denne andel ligger 18/19 1 procentpoint under landstallet (6%).
Figur 36: Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det?
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Andelen af elever, der bliver drillet, så de bliver kede af det er steget med 1 procentpoint fra 16/17 (7%) til 18/19 (8%). Denne andel er i 18/19 på niveau med landstallet (8%).
Figur 37: Er du glad for dine lærere?
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Andelen af elever, der er meget glade for deres lærere, er faldet med 3 procentpoint fra 16/17 (86%) og 18/19 (83%). Denne andel ligger i 18/19 1 procentpoint over landstallet (82 %). Det skal bemærkes, at der har været en stigning på 2 procentpoint i andelen af elever, der er lidt glade for deres lærere.
Figur 38: Er lærerne gode til at hjælpe dig?
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Andelen af elever, der synes, at lærerne er meget gode til at hjælpe dem er faldet med 4 procentpoint fra 16/17 (81%) til 18/19 (77%). Det skal bemærkes, at der har været en stigning på 4 procentpoint i andelen af elever, der synes, at lærerne er lidt gode til at hjælpe.
Figur 39: Lærer du noget spændende i skolen?
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Andelen af elever, der synes, at de lærer meget spændende i timerne er faldet med 6 procentpoint fra 16/17 (62%) til 18/19 (56%). Denne andel ligger i 18/19 1 procentpoint under landstallet (57 %). Det skal bemærkes, at der har været en stigning på 6 procentpoint i andelen af elever, der synes, at lærerne er lidt gode til at hjælpe.
Figur 40: Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Andelen af eleverne, der synes, at de ikke har medbestemmelse er faldet med 4 procentpoint fra 16/17 (45%) til 18/19 (41%). Denne andel er i 18/19 1 procentpoint over landstallet (40%). Det skal bemærkes, at der har været en stigning på 5 procentpoint i andelen af elever, som synes, at de nogle gange har medbestemmelse.
Figur 41: Xxxxx elever der på udvalgte spørgsmål har angivet den ‘ringest mulige trivsel’ i 18/19
Er du glad for din klasse? 'Nej' | Føler du dig alene i skolen? 'Ja, tit' | Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 'Ja, tit' | Er du glad for dine lærere? 'Xxx' | Er lærerne gode til at hjælpe dig? 'Nej' | Lærer du noget spændend e i skolen? 'Nej' | Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 'Nej' | |
Ans Skole | 7,0% | 5,3% | 12,4% | 3,9% | 9,0% | 12,0% | 52,3% |
Balleskolen | 1,1% | 4,5% | 10,6% | 0,4% | 4,5% | 4,4% | 50,7% |
Bryrup Skole | 3,0% | 5,1% | 5,1% | 2,0% | 1,0% | 2,0% | 44,3% |
Buskelundskolen | 1,0% | 5,0% | 6,3% | 2,0% | 2,0% | 7,5% | 38,6% |
Dybkærskolen | 0,6% | 8,8% | 11,5% | 1,3% | 5,6% | 48,8% | |
Frisholm Skole | 1,1% | 1,7% | 7,0% | 1,7% | 1,7% | 2,3% | 39,8% |
Funder-Kragelund Skole, Silkeborg | 1,0% | 3,0% | 3,7% | 0,5% | 0,5% | 3,6% | 34,5% |
Fårvang Skole | 1,4% | 1,4% | 8,6% | 2,7% | 4,1% | 35,3% | |
Gjern Skole | 1,4% | 5,6% | 1,4% | 1,4% | 6,9% | 39,1% | |
Gjessø Skole | 1,7% | 6,7% | 4,9% | 6,8% | 47,5% | ||
Grauballe Skole | 2,7% | 1,3% | 2,6% | 39,0% | |||
Gødvadskolen | 4,4% | 4,5% | 10,6% | 1,9% | 1,9% | 3,9% | 33,3% |
Hvinningdalskolen | 2,7% | 3,9% | 6,0% | 0,4% | 0,4% | 2,7% | 23,5% |
Langsøskolen | 8,4% | 7,2% | 6,0% | 7,1% | 2,4% | 11,6% | 35,3% |
Resenbro Skole | 1,0% | 3,0% | 6,1% | 1,0% | 2,0% | 4,0% | 42,6% |
Sejs Skole | 0,8% | 4,9% | 2,9% | 0,4% | 0,4% | 4,0% | 50,2% |
Skægkærskolen | 1,0% | 8,5% | 13,8% | 4,3% | 4,2% | 13,7% | 35,8% |
Sorring Skole | 1,9% | 7,7% | 2,8% | 2,8% | 5,7% | 53,8% | |
Sølystskolen | 2,5% | 6,3% | 12,1% | 2,5% | 1,0% | 4,8% | 40,1% |
Thorning Skole | 3,6% | 10,3% | 9,6% | 3,7% | 5,8% | 8,1% | 56,2% |
Trekløverskolen, Silkeborg | 5,4% | 6,6% | 13,3% | 6,6% | 6,3% | 10,2% | 37,5% |
Vestre Skole | 2,3% | 6,2% | 8,3% | 0,6% | 2,9% | 4,7% | 34,5% |
Virklund Skole | 2,3% | 7,8% | 8,5% | 1,1% | 2,8% | 6,8% | 43,5% |
Voel Skole | 2,4% | 7,3% | 8,5% | 1,6% | 1,6% | 4,0% | 34,7% |
Kommunen | 2,4% | 5,3% | 8,3% | 2,0% | 2,6% | 5,8% | 41,0% |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala – tabellen her viser andelen, der har angivet den ‘ringest mulige trivsel’.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer andelen af elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ‘ringest mulige trivsel’ i 18/19 fordelt på skoler.
Resultaterne viser variationen i andelen af elever, der udtrykker den laveste trivsel både i forhold til de enkelte spørgsmål på den enkelte skole, men også mellem skolerne.
Trivslen for eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen måles via flere forskellige parametre eller temaer for trivsel. Den samlede trivselsindikator er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. Elever på mellemtrinnet og i udskolingen besvarer 40 spørgsmål.
De fire indikatorer er:
▪ ‘Social trivsel’ bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet samt tryghed og mobning.
▪ ‘Faglig trivsel’ består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af
egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.
▪ ‘Støtte og inspiration i undervisningen’ består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse samt af lærernes hjælp og støtte.
▪ ‘Ro og orden’ indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.
7.2.1 Samlet resultat på tværs af temaer
Figur 42: Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer i 18/19
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel.
Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer den samlede trivselsscore og scoren for hvert af de fire temaer på kommuneniveau over de sidste tre år.
Den samlede trivselsscore for 4.-9. klasse ligger på niveau med landstallet. Eleverne vurderer deres sociale trivsel højest, mens støtte og inspiration scorer lavest.
Resultaterne viser, at elevernes vurdering af egen trivsel ligger stabilt. Den samlede trivselsscore er faldet med 0,1 procentpoint fra 16/17 til 18/19. Dette fald dækker over et fald på 0,1 procentpoint inden for tre af de fire indikatorer (social trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden), mens den faglige trivsel er uændret.
Figur 43 Indikatorer for trivsel fordelt på temaer opdelt på skoler over en treårig periode
Social trivsel Faglig trivsel Støtte og Ro og orden inspiration 18/1 17/1 16/1 18/1 17/1 16/1 18/1 17/1 16/1 18/1 17/1 16/1 9 8 7 9 8 7 9 8 7 9 8 7 | ||||||||||||
Ans Skole | 4,1 | 4,2 | 4,1 | 3,6 | 3,7 | 3,6 | 3,2 | 3,3 | 3,2 | 3,8 | 3,8 | 3,7 |
Balleskolen | 4,1 | 4,1 | 4,3 | 3,6 | 3,7 | 3,7 | 3,1 | 3,2 | 3,3 | 3,7 | 3,7 | 3,7 |
Bryrup Skole | 4,2 | 4,1 | 4,1 | 3,7 | 3,6 | 3,7 | 3,2 | 3,2 | 3,4 | 3,9 | 3,9 | 3,9 |
Buskelundskolen | 4,1 | 4,2 | 4,2 | 3,8 | 3,8 | 3,8 | 3,2 | 3,3 | 3,4 | 3,5 | 3,8 | 3,8 |
Dybkærskolen | 4,1 | 4,2 | 4,2 | 3,7 | 3,7 | 3,7 | 3,3 | 3,4 | 3,4 | 3,8 | 3,9 | 3,9 |
Frisholm Skole | 4,2 | 4,2 | 4,1 | 3,6 | 3,7 | 3,6 | 3,1 | 3,2 | 3,1 | 3,7 | 3,8 | 3,7 |
Funder-Kragelund Skole, Afdeling Funder | 4,2 | 3,8 | 3,3 | 3,8 | ||||||||
Funder-Kragelund Skole, Afdeling Kragelund | 4,1 | 3,7 | 3,7 | 3,9 | ||||||||
Funder-Kragelund Skole, Silkeborg | 4,1 | 4,2 | 4,2 | 3,8 | 3,8 | 3,8 | 3,1 | 3,2 | 3,4 | 3,7 | 3,8 | 3,8 |
Fårvang Skole | 4,1 | 4,0 | 4,1 | 3,5 | 3,5 | 3,6 | 3,1 | 3,1 | 3,1 | 3,7 | 3,6 | 3,7 |
Gjern Skole | 4,3 | 4,3 | 4,5 | 4,0 | 3,9 | 3,9 | 3,6 | 3,7 | 3,7 | 4,0 | 4,2 | 4,0 |
Gjessø Skole | 4,3 | 4,4 | 4,5 | 3,9 | 3,9 | 3,7 | 3,5 | 3,6 | 3,5 | 4,1 | 4,0 | 3,9 |
Grauballe Skole | 4,2 | 4,3 | 4,4 | 3,8 | 3,9 | 3,9 | 3,3 | 3,5 | 3,5 | 3,8 | 4,0 | 4,0 |
Gødvadskolen | 4,4 | 4,3 | 4,4 | 3,9 | 3,9 | 4,0 | 3,5 | 3,5 | 3,5 | 4,0 | 4,0 | 4,0 |
Hvinningdalskolen | 4,2 | 4,3 | 4,4 | 3,7 | 3,8 | 3,8 | 3,2 | 3,2 | 3,3 | 3,8 | 3,9 | 4,0 |
Langsøskolen | 4,0 | 4,1 | 4,1 | 3,6 | 3,8 | 3,6 | 3,0 | 3,4 | 3,2 | 3,7 | 3,8 | 3,8 |
Resenbro Skole | 4,3 | 4,1 | 4,3 | 3,9 | 3,8 | 3,9 | 3,6 | 3,6 | 3,7 | 3,8 | 4,1 | 4,0 |
Sejs Skole | 4,3 | 4,3 | 4,4 | 3,9 | 4,0 | 3,9 | 3,3 | 3,4 | 3,5 | 3,9 | 4,0 | 4,1 |
Skægkærskolen | 4,0 | 4,2 | 4,2 | 3,6 | 3,7 | 3,6 | 3,1 | 3,2 | 3,3 | 3,8 | 3,9 | 3,9 |
Sorring Skole | 4,2 | 4,3 | 4,5 | 3,7 | 3,7 | 3,8 | 3,2 | 3,3 | 3,5 | 3,9 | 3,9 | 4,0 |
Sølystskolen | 4,0 | 4,1 | 4,2 | 3,8 | 3,8 | 3,9 | 3,3 | 3,4 | 3,4 | 3,9 | 3,9 | 4,0 |
Thorning Skole | 4,0 | 4,1 | 4,0 | 3,6 | 3,6 | 3,6 | 3,2 | 3,2 | 3,1 | 3,7 | 3,7 | 3,6 |
Trekløverskolen, Afdeling Kjellerup | 4,2 | 3,7 | 3,3 | 3,8 | ||||||||
Trekløverskolen, Afdeling Sjørslev | 4,3 | 3,8 | 3,6 | 3,8 | ||||||||
Trekløverskolen, Afdeling Vinderslev | 4,3 | 3,6 | 3,4 | 3,8 | ||||||||
Trekløverskolen, Silkeborg | 4,2 | 4,1 | 4,2 | 3,7 | 3,7 | 3,7 | 3,2 | 3,3 | 3,4 | 3,7 | 3,7 | 3,8 |
Vestre Skole | 4,1 | 4,2 | 4,2 | 3,7 | 3,8 | 3,8 | 3,0 | 3,2 | 3,3 | 3,7 | 3,8 | 3,8 |
Virklund Skole | 4,2 | 4,3 | 4,4 | 3,8 | 3,8 | 3,8 | 3,2 | 3,3 | 3,3 | 3,8 | 3,9 | 3,9 |
Voel Skole | 4,4 | 4,2 | 4,3 | 3,9 | 3,7 | 3,8 | 3,6 | 3,3 | 3,5 | 4,0 | 3,8 | 4,0 |
Social trivsel Faglig trivsel Støtte og Ro og orden inspiration | ||||||||||||
Kommunen | 4,1 | 4,2 | 4,2 | 3,7 | 3,8 | 3,7 | 3,2 | 3,3 | 3,3 | 3,8 | 3,8 | 3,9 |
Landstal | 4,1 | 4,1 | 4,1 | 3,7 | 3,7 | 3,7 | 3,2 | 3,2 | 3,3 | 3,7 | 3,8 | 3,8 |
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommune- og landstallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trvisel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer indikatorer for trivsel fordelt på temaer opdelt på skoler over en treårig periode. Det kan konkluderes, at størstedelen af skolerne har en værdi på 3.1 eller derover inden for samtlige indikatorer, hvilket betyder, at de placeres i de to højeste scoringsintervaller (grønne).
7.2.2 Fordeling for gennemsnittet opdelt på temaer
På tværs af de fire nedenstående temaer kan det konkluderes, at der generelt er sket et fald i andelen af elever med høj trivsel (mørkegrøn). Det skal bemærkes, at der samtidig har været en stigning i andelen af elever i mindre trivsel (gul) og nogle steder moderat trivsel (lysegrøn). Hertil er der under nogle af spørgsmålene en stigning i andelen af elever, som ikke er i trivsel (rød).
Figur 44: Social trivsel
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figur 45: Faglig trivsel
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figur 46; Støtte og inspiration
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figur 47: Ro og orden
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0.
Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
En væsentlig forudsætning for at eleverne kan lære, det de skal og blive så dygtige, de kan er, at de er til stede i undervisningen. Det er derfor væsentligt, at skolerne arbejder aktivt med at skabe et undervisningsmiljø, der motiverer eleverne til at deltage i undervisningen og fællesskabet i og omkring skolen. Fravær kan i sig selv ses som et tegn på mistrivsel.
I nærværende afsnit præsenteres udviklingen i det gennemsnitlige elevfravær i Silkeborg Kommune
Figur 48: Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler. Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer det gennemsnitlige elevfravær opdelt i forhold til fraværstyper, herunder sygefravær, lovligt fravær (fravær med tilladelse) og ulovligt fravær.
Det gennemsnitlige fravær for eleverne i Silkeborg Kommune i 18/19 ligger på 4,6 %, hvilket er 1,2 % under det gennemsnitlige fravær på landsplan (5,8 %). Tallene viser imidlertid også en stigning i det samlede fravær på 0,2 procentpoint fra 16/17 (4,4) til 18/19 (4,6).
Resultaterne viser desuden, at det ulovlige fravær i 18/19 udgør 0,7 %, hvilket er 0,3 procentpoint under landstallet.
Figur 49: Det gennemsnitlige elevfravær i procent i 18/19, opdelt på fraværstype og skoler
Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler. Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx (STIL).
Figuren illustrerer det gennemsnitlige elevfravær i procent i 18/19, opdelt på fraværstype og skoler.
Resultaterne viser, at det kommunale gennemsnit dækker over relativt store forskelle, idet det samlede fravær på nogle skoler er over dobbelt så højt som på andre. Hertil er det ulovlige fravær relativt højt på enkelte skoler.
Det skal bemærkes, at tre skoler i Silkeborg har et samlet elevfravær, der ligger over landsgennemsnittet på 5,8 %. Hertil er det ulovlige fravær højere end landstallet på seks af kommunens skoler.
8.0 OPFØLGNING OG TILBAGEBLIK PÅ KVALITETSRAPPORTEN 2016/17
Siden kvalitetsrapport 2016/17 har der fortsat været fokus på at udvikle kvaliteten på skoleområdet. Ambitionen er, at vi på alle niveauer udvikler undervisningsmiljøet med afsæt i viden og data, så det understøtter elevernes læring og trivsel bedst muligt.
Den sammenfattende konklusion i kvalitetsrapporten 2016/17 viste følgende opmærksomhedspunkter:
• Læseindsatsen - i forhold til overgangen fra indskoling til mellemtrin
• Elevernes kompetencer og motivation til at tage en ungdomsuddannelse
• Medarbejdernes adgang til ressourcepersoner i forhold til faglig sparring og støtte direkte ind i undervisningen
• Ledelse tæt på elevernes læring og trivsel
De enkelte skolers kvalitetsrapporter og de kommunale opmærksomhedspunkter for 2016/17 blev i foråret 2018 drøftet på læringssamtaler mellem skolernes ledelser og Skoleafdelingen (skolechef og områdeledere). Resultatet af samtalerne var formuleringen af mål for den enkelte skole. Herefter blev der afholdt opfølgende læringssamtaler, hvor skolens ledelse i samarbejde med konsulenter fra Skoleafdelingen udarbejdede en udviklingsplan med mål og indsatser gældende for to år. I foråret 2019 blev der i nye samtaler gjort status på udviklingsplanerne.
Opmærksomhedspunkterne har været behandlet på Skoleafdelingens emnemøder for skolernes ledelser med oplæg af både interne og eksterne konsulenter og videnspersoner. Efterfølgende har skolerne fulgt op blandt andet gennem skolens ressourcepersoner – læsevejledere, PLC-ressourcepersoner, de nye PLF-ressourcepersoner m.fl.
Hertil har de kommunale videncentre og skoleafdelingens konsulenter løbende understøttet skolerne i arbejdet med de kommunale opmærksomhedspunkter.
• Videncenter for sproglig, kulturel og social integration
• Videncenter for udskoling
• Videncenter for inkluderende lærings- og trivselsmiljøer
• Videncenter for designtænkning og digital fabrikation
• Videncenter for naturfag og naturformidling
• Videncenter for nye praksisformer og aldersintegrering
Flere af nedenstående indsatser er ikke afsluttede, men vil også i de kommende to år understøtte arbejdet med de opmærksomhedspunkter, som fremstår i Kvalitetsrapporten 2018/19
Læseindsatsen - i forhold til overgangen fra indskoling til mellemtrin
Opmærksomhedspunktet vedrørende ”Læseindsatsen – i overgangen fra indskoling til mellemtrin” afstedkom ønsket om en indsats, som kunne kvalificere elevernes læsefærdighed på mellemtrinnet.
Af løbende indsatser kan nævnes uddannelsen af ressourcepersoner i læsning, læsevejledernetværksmøderne og læsevejlederdage, hvor der arbejdes målrettet med at kvalificere kvaliteten af læseundervisningen. Desuden understøtter læsekonsulenterne kontinuerligt skolernes arbejde med elevernes læseudvikling gennem blandt andet deltagelse i læsekonferencer og sparring.
Indsatsen ”Læsning i fagene” blev grundet kommunale økonomiske og organisatoriske omstændigheder forsinket, men iværksættes i 2020. ”Læsning i fagene” indeholder et kompetenceløft for alle skoler, der har fokus på såvel analog som digital læsefærdighed ind i alle fag.
Der er desuden en forventning, at det nye ”Videnscenter for sprog og læsning” vil få en
fremtrædende rolle i at understøtte skolerne helt tæt på praksis.
Elevernes kompetencer og motivation til at tage en ungdomsuddannelse
Opmærksomhedspunktet vedrørende ‘Elevernes kompetencer og motivation til at tage en ungdomsuddannelse’ har betydet, at Skoleafdelingen gennem ”Videncenter for udskoling”, har iværksat flere indsatser på udskolingsområdet med særligt fokus på at fremme, at alle unge på et kvalificeret grundlag, skal blive mere afklarede i forhold til valg af ungdomsuddannelse.
Målet med denne afklaringsproces er, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.
Indsatserne er delvist politisk initieret (bl.a. Videncenter for Udskoling og det fælles bevillingsmål ‘Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse’ med Arbejdsmarkedsudvalget), og delvis initieret fra skolerne eller Skoleafdelingen. Flere af indsatserne er igangsat og er lige nu i en fase, hvor de går fra udvikling til drift.
Styregruppen for det fælles bevillingsmål mellem Beskæftigelsesafdelingen og Skoleafdelingen, ‘Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse’ igangsatte i 2017 et udviklingsarbejde med henblik på at udarbejde en kommunal strategi og handleplan for det obligatoriske emne ‘Uddannelse og job’. Udviklingsarbejdet er afsluttet og Videncenter for udskoling understøtter nu skolerne i at få strategien og handleplanen implementeret på skolerne.
Kommunens handleplan for Uddannelse og job, der direkte understøtter lærerne i at inddrage eksterne læringsmiljøer, herunder erhvervslivet og uddannelser, bygger på tre pejlemærker:
1. Kommunal læseplan for uddannelse og job.
2. Kapacitets- og kompetenceopbygning af fagprofessionelle i udskolingen.
3. Styrkelse af skole-virksomhedssamarbejdet.
Af konkrete indsatser kan desuden nævnes:
Eud10
00XXXXX, 00XXXXXXXX, 00XXXX – et tilbud på Silkeborg Ungdomsskole (igangsat 1. august 2015). Eud10 er et samarbejde mellem Skoleafdelingen og erhvervsuddannelserne i kommunen, som er målrettet unge i 10. klasse. Skoleafdelingens erfaringer viser, at Eud10 har succes med at afklare de unge.
Kloge Hænder og Virksomhedssafari
Folkeskoleelever fra udskolingen, primært 8. klasser, i Silkeborg Kommune besøger lokale virksomheder. I alt er 29 virksomheder med i Kloge Hænder Silkeborg, der skal inspirere de unge til en faglært fremtid. Kloge Hænder er også kompetence- og kapacitetsopbygning af de fagprofessionelle. Erfaringer viser, at Kloge Hænder åbner mange elevers refleksioner vedrørende valg af ungdomsuddannelse.
Den konstruktive uddannelsesparathedsvurderings-proces (UPV)
Sammen med UU Silkeborg, har ”Videncenter for udskoling” igangsat udvikling af den konstruktive pædagogiske og didaktiske UPV-proces. Dette skal understøtte afklaringsprocessen vedrørende valg af ungdomsuddannelse hos alle elever.
Øget praksisfaglighed i folkeskolen
Den 12. juni 2018 blev der indgået en national aftale om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen.
De nye obligatoriske valgfag i overbygningen er i gang. Videncenter for udskoling har afviklet kompetenceløft for medarbejdere ift. fagenes indhold og prøveafvikling. Det er endnu for tidligt at sige noget om erfaringerne herfra.
Fokusdag for 8. klasse elever
Grundskolernes 8. klasse elever besøger foråret 2020 College360, hvor College360 og SOSU- skolen præsenterer deres uddannelser. Målet er, at kommunens 8. klasse elever skal blive bekendte med kommunens erhvervsuddannelser og derigennem kvalificere deres valg af ungdomsuddannelse.
Medarbejdernes adgang til ressourcepersoner i forhold til faglig sparring og støtte direkte ind i undervisningen og ledelse tæt på elevernes læring og trivsel
I forbindelse med opmærksomhedspunkterne ”Medarbejdernes adgang til ressourcepersoner i forhold til faglig sparring og støtte direkte i undervisningen” og ”Ledelse tæt på elevernes læring og trivsel” har Skoleafdelingen igangsat ”PK PLF” og ”Projekt PLC”.
PK PLF
Den fælles kommunale indsats ”Styrkelse af den professionelle kapital gennem udviklingen af professionelle læringsfællesskaber” har indeholdt en række kompetenceløftsaktiviteter som skolerne har deltaget i.
Aktiviteterne har overordnet set fordelt sig på fire forskellige spor.
Spor 1: Ledelsessporet
Siden skoleåret 2017/18 har skoleledelserne på årlig basis deltaget i tre enkeltstående
seminardage samt en årlig ledelseskonference af to dages varighed. Fokus har været på ledelsesrollen i arbejdet med professionelle læringsfællesskaber og ledelsesteamets eget arbejde som lærende fællesskab. Ledelserne har med afsæt i en kulturundersøgelse arbejdet med at skabe en tydelig vision og strategi for arbejdet med udviklingen af professionelle læringsfællesskaber på egen skole. Desuden har der i forhold til opmærksomhedspunktet ”Ledelse tæt på elevernes læring” været fokus på begreberne ”distribueret ledelse” herunder også ledelse gennem ressourcepersoner.
Spor 2: Skolesporet
Alle skoler har i skoleåret 2018/19 og skoleåret 2019/20 indgået i et samarbejde med en ekstern konsulent fra VIA University College, der har haft til opgave at understøtte skolerne i udviklingen af professionelle læringsfællesskaber. Hver skole har afholdt 2 workshops pr. skole pr. skoleår for alle pædagogiske medarbejdere og ledelse. Indholdet har varieret fra skole til skole, men fælles for alle er, at der har været fokus på: hvad er PLF, hvorfor arbejde som PLF og hvordan griber vi det an. Der er mange måder at gribe arbejdet med professionelle læringsfællesskaber an på. skoleledelse, ressourcepersoner og VIA konsulent har i samarbejde planlagt workshops. Foruden de afholdte workshops har der været afholdt sparringsmøder på skolerne, hvor ledelse og ressourcepersoner sammen med VIA-konsulenten har forholdt sig til den løbende udvikling på skolerne.
Spor 3: Ressourcesporet
Formålet med uddannelsen af ressourcepersoner har været at give skolerne en merviden om arbejdet med og i professionelle læringsfællesskaber gennem en række forandringsagenter. Fokus har blandt andet været på arbejdet med reflekterende dialoger, pædagogiske data, forandringsteori og den lærende organisation. Skolerne har selv peget på, hvem de ønskede skulle have denne uddannelse, og hvor mange personer de ønskede at få uddannet.
Uddannelsen har bestået af 5 moduler af 6 timers varighed.
Spor 4: Evalueringssporet
Endelig har skolernes ledelser deltaget på evalueringsporet, der har til formål at understøtte skolerne i løbende at evaluere på deres arbejde med udviklingen af professionelle læringsfællesskaber. Ledelserne er blevet introduceret til arbejdet med kvalitative og kvantitative data og deres anvendelse i evalueringssammenhæng. Forløbet strækker sig over 4 workshops a’ tre timers varighed.
Det skal bemærkes, at de professionelle læringsfællesskaber ikke er et mål i sig selv. Målet er, at vi gennem udviklingen af de professionelle læringsfællesskaber får styrket den professionelle kapital og skabt en lærings- og samarbejdskultur, hvor vi udvikler en pædagogisk praksis med inkluderende læringsmiljøer, der understøtter alle elevers adgang til læring og trivsel, og som kan håndtere de mange udfordringer skolerne møder i en kompleks verden.
Projekt PLC
Projektet har haft til formål at undersøge, hvor skolerne er i arbejdet med realiseringen af bekendtgørelsen om skolernes Pædagogiske Læringscentre (Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre7) samt udvikle kompetenceløfttilbud til skolerne.
7 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000
Gennem en forudsætningsanalyser, som skolerne udarbejdede i efteråret 2018 og foråret 2019, indsamlede og analyserede Skoleafdelingen data om skolernes arbejde med PLC. Med afsæt i denne viden blev der udviklet en kursusrække, som medarbejdere og ledelse har haft mulighed for at deltage i efter behov. Der har været fokus på:
▪ Organisering og ledelse af PLC og ledelse af PLC’s ressourcepersoner
▪ Rollen som intern ressourceperson
▪ Skolebibliotekets rolle i PLC og vejledningen af børns fritidslæsning
▪ Praksisnær vejledning
▪ PLC’s rolle i skolernes arbejde med anvendelse af pædagogiske data og forskningsbaseret viden
▪ Koblingen mellem Professionelle læringsfællesskaber og det pædagogiske læringscenter
20 ud af 24 folkeskoler har benyttet sig af tilbuddet om deltagelse i kompetenceløft.
Som afslutning på projektet bliver der i foråret 2020 udarbejdet en PLC guide med en erfaringsudveksling af de gode erfaringer, skolerne har med at efterleve PLC bekendtgørelsen samt en række pejlemærker for arbejdet med skolernes PLC’er.
6 Drøftelse af udkast til Principper for Silkeborg Kommunes arbejde med fysisk tilgængelig
6.1 - Bilag: Udkast Principper for Silkeborg Kommunes arbejde med fysisk tilgængelighed 12.09.22
DokumentID: 9774408
Udkast Principper for Silkeborg Kommunes arbejde med fysisk tilgængelighed
Vores kommune skal indrettes, så den er tilgængelig for os alle sammen. Det betyder, at man skal have adgang til bygninger, til naturen og til byrummet uanset om man er
kørestolsbruger, kommer med en barnevogn, er dårligt gående eller har et synshandicap… At indrette samfundet med fokus på tilgængelighed er nødvendigt for nogle – og godt for alle.
Derfor besluttede byrådet i efteråret 2021 at sætte fokus på kommunens arbejde med fysisk tilgængelighed. Arbejdet er mundet ud i fire overordnede principper, der beskriver hvordan Silkeborg Kommune fremadrettet vil arbejde for at skabe gode løsninger, der øger tilgængeligheden ift. bygninger, naturen og i byrummet og på veje
Tilgængelighed er et nøglebegreb i arbejdet med at skabe bedre forhold og øget ligebehandling for personer med funktionsnedsættelser. At noget er tilgængeligt, vil sige, at personer med funktionsnedsættelser kan få adgang til samme ydelser, ting og fysiske færden som personer uden funktionsnedsættelser.
Kilde: Center for ligebehandling af handicappede.
Principper for fysisk tilgængelighed er udarbejdet på baggrund af input fra Ungebyrådet og repræsentanter for Handicaprådet og Seniorrådet samt medarbejdere i alle kommunens afdelinger,
Principperne er efter høring i Socialudvalget, Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget, Ældreudvalget, Sundheds- og Nærhedsudvalget, Kultur-, Fritids-, Outdoor- og Idrætsudvalget og Plan- og Vejudvalget samt Handicaprådet og Seniorrådet godkendt i byrådet (indsæt dato) 2022.
Tre arenaer for fysisk tilgængelighed
Principper for fysisk tilgængelighed vedrører tilgængelighed indenfor tre områder; bygninger, natur og infrastruktur.
Bygninger
Mange af silkeborgensernes daglige gøremål går til eller foregår i kommunale bygninger; fx besøg i Borgerservice, en tur på biblioteket og aflevering af barn i børnehave. De kommunale bygninger skal indrettes så alle, uanset handicaps eller midlertidige funktionsnedsættelser mv., kan komme til og rundt i vores bygninger og på den måde få hverdagen til at hænge sammen.
Natur
Som Danmarks Outdoorhovedstad er det en vigtig ambition for Silkeborg Kommune, at natur og udeliv skal være for alle. Outdoorhovedstaden bygger på en forståelse af, at det er godt for både vores fysiske og mentale sundhed at være ude i naturen, og de gevinster skal man som borger og besøgende i Silkeborg Kommune kunne høste uanset funktionsniveau.
Infrastruktur
I Silkeborg Kommune skal alle uanset funktionsniveau have mulighed for at færdes i byrummet og kunne komme fra A til B – både i lokalområderne og på tværs af kommunen. Det skal være let for borgerne at bevæge sig til og mellem de steder, de har behov for i dagligdagen.