Ribe-Esbjerg Herre Håndbold A/S
Ribe-Esbjerg Herre Håndbold A/S
Brøndby, den 9. april 2014 Journal nr. 1278-14-FS
Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod Ribe-Esbjerg Herre Håndbold A/S vedrørende håndboldspiller Xxxxx Xxxxxxxxx
Disciplinærudvalget under Dansk Håndbold Forbund (DHF) har dags dato truffet nedenstående afgørelse i sagen mellem DHF og Ribe-Esbjerg Herre Håndbold A/S (REHH).
DHF har ved skrivelse (indstilling) af 28. marts 2014 med bilag anmodet Disciplinærudvalget om at vurdere, om REHH har overtrådt DHF’s regler ved benyttelse af håndboldspiller Xxxxx Xxxxxxxxx i to kampe i nedrykningsspillet henholdsvis den 16. marts 2014 mod Skive FH og 22. marts 2014 mod Team Sydhavsøerne, og i bekræftende fald om overtrædelsen skal sanktioneres samt udmålingen heraf.
Til brug for sagens behandling er der foretaget høring af såvel REHH ved selskabets advokat som DHF. I den forbindelse har Disciplinærudvalget modtaget indlæg fra REHH af 26., 28. og 31. marts samt 2. og 3. april 2014 med bilag, og indlæg fra DHF af 27. og 28. marts samt 2. og 3. april 2014 med bilag.
DHF har nedlagt følgende påstande i sagen:
REHH idømmes en bøde på kr. 5.000 for manglende iagttagelse af liga- og kontraktreglementet i forbindelse med benyttelsen af Xxxxx Xxxxxxxxx.
REHH dømmes endvidere som taber af de to spillede kampe i kvalifikationsturneringen.
REHH har heroverfor nedlagt følgende påstand:
REHH dømmes ikke som taber af de to spillede kampe, idet der foreligger et helt ekstraordinært tilfælde.
Det bemærkes, at REHH i indlægget af 26. marts 2014 også nedlagde påstand om, at Xxxxx Xxxxxxxxx skulle have tilladelse til at deltage i det afsluttende slutspil for REHH. Påstanden er imidlertid trukket tilbage i indlægget af 28. marts 2014 med den begrundelse, at spørgsmålet om dispensation fra 1. februar reglen, jf. ligareglementets § 43 2B, stk. 2, ikke henhører under Disciplinærudvalget.
DHF har efterfølgende ved mail af 3. april 2014 på Disciplinærudvalgets forespørgsel oplyst følgende i relation til denne påstand:
”Det er DHF’s opfattelse, at Xxxxx Xxxxxxxxx ikke er spilleberettiget i den resterende del af turneringen, efter 1. februar reglen, ligareglementets § 43, 2, B. Spilleren var ikke spilleberettiget inden 1. februar 2014.
Det er dernæst DHF’s opfattelse, at DHF ikke kan sanktionere spillerens deltagelse i kampe i en fase af turneringen, der er afsluttet. Hele grundspillet, og de 20 kampe spilleren deltog i, kan således ikke sanktioneres med tabt kamp.
Efter ligareglementets § 7a, er turneringen inddelt i tre faser. Et grundspil, slutspil (og ligakvalifikationsspil, og op/nedspil til 1. division) og finaler. Det fremgår videre, at en fase er lukket for ændringer, når sidste kamp er afsluttet. Det betyder, efter DHF’s opfattelse, at REHH ikke kan dømmes som taber af de 20 kampe i grundspillet, som spilleren deltog i.
Men de to kampe i nedrykningsspillet, som spilleren har deltaget i, kan taberdømmes, da den fase ikke er afsluttet.
Såfremt Disciplinærudvalget måtte give REHH medhold i sagen, vil afgørelsen ikke få betydning for spillerens deltagelse i de resterende kampe i nedrykningsspillet. Afgørelsen vil efter DHF’s opfattelse i påkommende tilfælde ”blot” betyde, at REHH ikke taberdømmes i de to kampe, der er afviklet. Og ikke får en bøde. Eller en kombination heraf.
Det er på det foreliggende grundlag DHF’s opfattelse, at spilleren ikke var spilleberettiget 1. Februar og derfor ikke er spilleberettiget i resten af turneringen. Spilleren bliver således først spilleberettiget den 25. Marts 2014. Det er for så vidt ikke et tema i disciplinærsagen, som DHF har indbragt for udvalget. Sagen for Disciplinærudvalget handler efter DHF’s opfattelse alene om, hvorvidt REHH skal taberdømmes ift. de to afviklede kampe i nedrykningsspillet, og om der skal idømmes en bøde …”
Disciplinærudvalget har herefter ikke foretaget yderligere i relation til denne oprindelige påstand, som XXXX har trukket tilbage.
På Disciplinærudvalgets forespørgsel er det fra DHF oplyst, at de to afviklede kampe drejer sig om henholdsvis kampen den 16. marts 2014
mod Skive FH, der endte 23-24 i REHH’s favør, og kampen den 22. marts 2014 mod Team Sydhavsøerne, der endte 26-24 i REHH’s favør.
Det fremgår af sagen, at håndboldspiller Xxxxx Xxxxxxxxx er født den 21. januar 1994, jf. fx spillercertifikat benævnt bilag 1 ”DAHL 6700 Esbjerg”. Ifølge samme spillercertifikat er Xxxxx Xxxxxxxxx udmeldt den 1. maj 2010 af foreningen Kolding IF med sidste anmeldelsespligtige kamp i marts 2010. Spillercertifikatet er signeret den 1. maj 2010 af foreningen.
Det fremgår også af sagen, jf. spillercertifikat benævnt bilag 4 ”DAHL 6700 Esbjerg”, at Xxxxx Xxxxxxxxx den 8. august 2012 er indmeldt i foreningen SGI- Håndbold Esbjerg, hvilket er bekræftet ved underskrift af Xxxx Xxxxxxxxxx, Næstformand i SGI-Håndbold Esbjerg.
Endvidere fremgår af sagen, jf. spillerkontrakt benævnt bilag 3, at der er indgået kontrakt mellem Xxxxx Xxxxxxxxx og REHH for perioden 1. juli 2013 til
30. juni 2014, idet foreningen SGI-Håndbold Esbjerg er anført som den forening, der har afgivet spilletilladelse vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxx.
I sagen er også fremlagt en samarbejdsaftale mellem Ribe Håndbold (RHK), SGI-Håndbold Esbjerg (SGI) og REHH, og heraf følger, at RHK har afgivet sine turneringsrettigheder (licens) til REHH med virkning fra den 1. juli 2006, og over for Disciplinærudvalget er det oplyst, at samarbejdsaftalen
– der er underskrevet af tegningsberettigede for de tre juridiske personer den 27. februar 2008 – fortsat er gældende og var gældende på tidspunktet for indgåelsen af spillerkontrakten mellem Xxxxx Xxxxxxxxx og REHH.
I perioden fra afgangen fra Kolding IF ved udmeldelsen den 1. maj 2010 til indmeldelsen i SGI-Håndbold Esbjerg den 8. august 2012 har Xxxxx Xxxxxxxxx efter det oplyste været tilknyttet håndboldklubben SG Flensburg- Handewitt, og ifølge det i sagen fremlagte internationale transfer certificate, jf. bilag 2A og B, og request form, jf. bilag 2 C, har tilknytningen været som non-contractplayer.
Af indstillingen fra DHF til Disciplinærudvalget af 28. marts 2014 fremgår bl.a. følgende:
”… Den 21. marts 2014 meddelte EHF ved mail, bilag 1, at spilleren efter EHF’s transferoplysninger har foretaget et internationalt klubskifte til Tyskland, den 20. maj 2010.
På baggrund heraf har DHF undersøgt sagen nærmere, og det kan konstateres, at DHF den 20. maj 2010 har frigivet spilleren til Tyskland til SG Flensburg-Handewitt, bilag 2.
Den 3. juli 2013 modtog DHF, bilag 3, en kontrakt fra REHH til registrering mellem REHH og spilleren, gældende for perioden den 1. juli 2013 til den
30. juni 2014.
Det fremgår heraf, at spilleren var spilleberettiget for foreningen på tidspunktet for kontraktens indgåelse.
Som bilag 4 fremlægges det medsendte spillercertifikat, hvoraf det fremgår, at spilleren den 8. august 2012 var indmeldt i SGI-Håndbold Esbjerg, som er en af moderforeningerne under REHH …
… Den 24. marts 2014 rettede DHF henvendelse til REHH og meddelte, at spillerens spilletilladelse ikke foreligger, da spilletilladelsen ikke er tilbageført til Danmark i forbindelse med indmeldelsen i august 2012 i SGI- Håndbold Esbjerg …
… Den 25. marts 2015 [2014] blev spilleren frigivet til DHF, bilag 8, og videre til SGI-Håndbold Esbjerg, med forbehold for 1. februar reglen, ligareglementets § 43 B, stk. 2. DHF meddelte samme dag foreningen, at spilleren nu var frigivet fra Tyskland til Danmark og at spilleren herefter ville være spilleberettiget i anmeldelsespligtige kampe for foreningen med virkning fra 25. marts 2014, bilag 9. DHF gjorde samtidig opmærksom på, at spilleren grundet 1. februar reglen ikke ville være spilleberettiget i resten af sæsonen.
Ved bilag 9 orienterede DHF samtidig foreningen om, at sagen ville blive indbragt for Disciplinærudvalget for Liga og 1. Division …
… Som bilag 11 fremlægges DHF’s høringsbrev af 27. marts, og som bilag 12 fremlægges DHF’s mail med supplerende oplysninger af 27. marts 2014. Det fremgår af bilag 12, at:
DHF skal oplyse, at DHF i forbindelse med den pågældende spillers transfer til Flensburg har frigivet denne til det tyske forbund i 2010, herunder i relation til EHF. Transferen til Flensburg er registreret i DHF’s sagsbehandlingssystem.
Det skal videre oplyses, at DHF i forbindelse med registrering af kontrakten i august 2013 ved en gennemgang af sagen og skærmbilledet, kunne være blevet opmærksom på, at spilleren ikke var frigivet af EHF eller det tyske forbund …
… Det er DHF’s opfattelse, at det udtrykkeligt følger af ligareglementets § 42, stk. 2, at det er klubbens ansvar, at deltagende spillere er spilleberettigede …
… Det følger endvidere af § 42, at spilleren skal være spilleberettiget for foreningen i henhold til reglerne i § 42 mv. for at kunne spille for foreningen.
Da det imidlertid nu har vist sig, at spilleren ikke var frigivet tilbage til Danmark efter sit ophold i Tyskland, foreligger der ikke en gyldig spilletilladelse. På den baggrund er det DHF’s opfattelse, at spilleren ikke har været spilleberettiget for REHH.
Det fremgår af kontraktreglementets § 49, at godkendelse af en spillerkontrakt forudsætter, at DHF kan godkende et af kontraktforeningen, REHH, udstedt dansk spillercertifikat.
Det følger videre af kontraktreglementets § 50, at DHF kan godkende et spillercertifikat, hvis spilleren ved overgang fra et forbund i EHF er frigivet af dette efter EHF’s transferregler. Der henvises i øvrigt til kontraktreglementets § 51.
Det er imidlertid ved indsendelsen af spillercertifikatet til DHF ikke oplyst, at spilleren tidligere har været frigivet til Tyskland, og der er ikke ved indgivelsen af kontrakten gjort opmærksom herpå, ligesom der ikke fremgår oplysninger om en frigivende tysk håndboldklub. Det kan således konstateres, at spilleren ved overgang fra det tyske håndboldforbund til Danmark ikke er behørigt frigivet af hverken EHF eller det tyske håndboldforbund.
DHF kan således på det foreliggende grundlag ikke godkende spillercertifikatet eller spilletilladelsen før EHF og det tyske forbund har frigivet spilleren tilbage til Danmark.
Det er på den baggrund DHF’s opfattelse, at spilleren ikke på noget tidspunkt før den 25. marts 2014 har været spilleberettiget i Danmark …
… Det er af REHH anført, at det ikke kan bebrejdes REHH, såfremt der måtte være begået fejl i forbindelse med overgangen fra Flensburg til SGI- Håndbold Esbjerg. Det er DHF’s opfattelse, at der skal ske identifikation af moderklubberne og en overbygning. Det er korrekt, som anført af REHH, bilag 10, at der er tale om to selvstændige juridiske enheder. Disse enheder er imidlertid forbundet, idet der mellem enhederne er indgået en samarbejdsaftale om foreningernes udlån af licensen til REHH. XXXX afleder således efter DHF’s opfattelse rettigheder og pligter i forhold til DHF heraf, ligesom REHH ved samarbejdsaftalen er underlagt DHF’s love og bestemmelser …”
XXXX har via selskabets advokat ved indlæg af 28. marts 2014, der henviser til tidligere indlæg af 26. marts 2014, bl.a. anført følgende:
”… Som jeg ligeledes anfører i min e-mail af 26. ds. er DHF og REHH A/S enige om, at forholdet i sagen skal bedømmes efter § 42 stk. 1, men efter min opfattelse er nærværende sag omfattet af undtagelsesbestemmelsen i
§ 42, stk. 1, idet der er tale om ”helt ekstraordinært tilfælde”.
Under vor telefonsamtale den 26. ds. nævnte De, at der i DHF’s regi for 1- 1½ år siden var en tilsvarende sag, hvor SK Aarhus havde fået overført en spiller fra en håndboldklub i Hadsten, hvor håndboldklubben i Hadsten ikke havde fået spillercertifikat på plads ved overførsel af spilleren fra den udenlandske klub.
I denne sag afgjorde DHF administrativt, at det ikke kunne bebrejdes SK Århus, at Håndboldklubben i Hadsten bagud ikke havde fået spillercertfikatet på plads i forhold til spilleren, og SK Aarhus blev derfor ikke idømt ”tabte kampe”.
Dette understreger, hvad jeg har anført i min e-mail af 26. ds., at en klub ikke har pligt til at undersøge om spillercertifikatet er på plads i spillerens tidligere klub eller ved tidligere klubskifter.
Dette fremgår klart af § 43, stk. 2, i ligareglementet, hvoraf fremgår, hvilke pligter en klub har i forbindelse med et klubskifte.
Nærværende sag er fuldstændig identisk i sagen med SK Aarhus og håndboldklubben i Hadsten, og når DHF som forening vælger ikke at idømme medlemmet SK Aarhus ”tabte kampe”, følger det ud fra et foreningsretligt princip om ligestilling af medlemmer, at DHF har pligt til at stille REHH A/S på samme vis i nærværende sag, hvor der også er tale om overførsel af en spiller fra en af REHH A/S selvstændig og uafhængig forening/klub.
SGI er et selvstændigt medlem af DHF, ligesom REHH A/S er det …
… Som nævnt ovenfor under punkt 1 er der i nærværende sag tale om 3 selvstændige uafhængige juridiske enheder og også 3 selvstændige uafhængige administrationer, således at der ikke er nogen sammenblanding af administrationerne overhovedet, ligesom der var tale om i forholdet mellem SK Aarhus og håndboldklubben i Hadsten.
Det skal endnu en gang understreges:
at de 3 juridiske personer REHH A/S, RHK og SGI har selvstændige administrationer,
at der ikke er personsammenfald i noget af personalet i de 3 administrationer,
at REHH A/S og SGI ikke har haft og ikke har samme kontoradresse,
at der ikke er og ikke er mulighed for at blande sig i hinandens dispositioner i
administrationen.
DHF’s argumentation for, at nærværende sag ikke kan sammenlignes med sagen vedrørende SK Aarhus og håndboldklubben i Hadsten er, at der efter DHF’s opfattelse bør ske ”identifikation af moderklubberne og en overbygning”, og i den forbindelse har man et forkert udgangspunkt, idet man forudsætter, at overførsel af spillere/spillerlicenser altid vil blive håndteret af moderklubberne, således at ”overbygningen” altid vil kunne slippe for straf ved at henvise til, at fejlen blev begået af moderklubben.
Dette er ikke korrekt …
… I sagen med Xxxxx Xxxxxxxxx har man i REHH A/S’s administration handlet præcist på samme måde som ved aftaler med spillere, der kommer ude fra andre klubber. REHH A/S har indgået en kontrakt med Xxxxx Xxxxxxxxx i henhold til gældende regler, jf. § 43, stk. 2, i ligareglementet og i samme forbindelse rutinemæssigt anmodet SGI om, at man oversender spillercertifikat, så det kan vedlægges til DHF, og da tilladelsen kom tilbage med godkendelse, blev den opbevaret som alle andre certifikater hos REHH A/S …
… Baggrunden for problematikken i nærværende sag er, at Xxxxx Xxxxxxxxx startede som ungdomsspiller i SGI, og her er REHH A/S selvfølgelig ikke involveret, idet Xxxxx Xxxxxxxxx som spiller på UH Esbjergs U18 hold, alene er medlem af SGI og ikke REHH A/S …
… Det er REHH A/S’ opfattelse, at klubskifter mv. i klubber hvor der er moderklubber/”overbygning”, håndteres klubskifter i forhold til moderklubben altid af ”overbygningens” administration, således at ”overbygningen” vil have ansvaret for, at reglerne i forbindelse med klubskifte til moderklubben overholdes, når klubskiftet til ”overbygningen” og moderklubben sker samtidig …
… REHH A/S vil med ovennævnte forretningsopbygning have ansvaret for, at klubskifter til REHH A/S foregår i overensstemmelse med ligareglementet, både i relation til klubben selv og i forhold til SGI.
Forskellen i nærværende sag er, at Xxxxx Xxxxxxxxx først bliver medlem hos SGI og spiller i klubben i et års tid, inden Xxxxx Xxxxxxxxx bliver overført fra SGI til REHH A/S og bliver en del af førsteholdstruppen, hvorfor ”overbygningen” selvfølgelig ikke er involveret i Xxxxx Xxxxxxxxxx skifte fra Flensborg Handewitt til SGI …”
Ved indlæg af 3. april 2014 har REHH via selskabets advokat supplerende anført bl.a. følgende:
”… Det er korrekt, at det følger af § 31 i ligareglementet, at når en overbygning er etableret, anses ”de involverede foreninger ikke længere for at være uafhængige af hinanden”, jf. § 31, stk. 2, og i henhold til § 31, stk. 4, gælder det også i relation til et håndboldselskab.
Hvorledes denne ”afhængighed” af hinanden skal forstås, er defineret i afsnit 3.3 ”overbygning”, jf. § 31, stk. 1, i ligareglementet, og det fremgår helt klart heraf, at denne afhængighed relaterer sig til turneringsrettighederne, jf. §§ 37 og 39 og hvem der disponerer over turneringsrettighederne, herunder hvilken betydning dette har for moderklubberne.
RHK, SGI og REHH er selvstændige juridiske enheder, også i forhold til DHF, hvilket understreges af § 38 i ligareglementet, hvorefter de 3 enheder ikke hæfter for hinandens økonomiske forpligtelser overfor DHF.
De 3 enheder anses derfor alene for at være afhængige af hinanden i relation til DHF, hvad angår turneringsrettigheder, men ikke vedrørende andre forhold, hvilket kræver udtrykkelig aftale/hjemmel, og det er der ikke i ligareglementet.
REHH har hverken kunnet blande sig eller blandet sig i overførslen af Xxxxx Xxxxxxxxx fra SG Flensburg Handewitt til SGI, og hvis Xxxxx Xxxxxxxxx ikke var blevet overført til REHH, går jeg ud fra, at DHF er enig i, at REHH ikke kunne have ansvaret for, at SGI ikke har sørget for at få spillertilladelsen på plads for Xxxxx Xxxxxxxxx.
Hvordan kan REHH få ansvaret for en fejl, der er begået inden man overtog Xxxxx Xxxxxxxxx, når det helt klart følger af DHF’s egen administrative praksis, at en modtagende klub ikke har pligt til at sørge for, at den afgivende klub har en gyldig spillertilladelse for spilleren – i dette tilfælde Xxxxx Xxxxxxxxx …”
XXXX’x advokat har, som det fremgår af ovenstående, henvist til en tidligere sag med SK Aarhus og Hadsten, og derfor har Disciplinærudvalget til brug for behandlingen af nærværende sag rekvireret den tidligere sag fra Jysk Håndbold Forbund. Ved mail af 2. april 2014 har Jysk Håndbold Forbund til Disciplinærudvalget fremsendt sagens afgørelse af 17. januar 2013 vedrørende Hadstens brug af en ulovlig spiller, Xxxxx Xxxxxx, norsk statsborger, tilligemed sagens høringskorrespondance.
Afgørelsen lyder som følger:
”Kampenes resultater står ved magt, fordi overtrædelserne først er konstateret efter sæsonafslutningen.
Foreningen idømmes en bøde på kr. 2.400 for at have benyttet Xxxxx Xxxxxx i 2 kampe (kr. 800 + kr. 1.600 for gentagelsestilfælde)”
Sagen adskiller sig fra nærværende sag, dels ved at omhandle overtrædelser konstateret efter sæsonafslutningen, dels ved at vedrøre adskilte klubber, nemlig SK Aarhus og Hadsten.
XXXX’x advokat har også henvist til en anden tidligere sag. Det drejer sig om Disciplinærudvalgets afgørelse af 22. december 2010 i en sag med AG København vedrørende benyttelsen af en ulovlig spiller, Xxxxxxx Xxxx- Xxxxxx. Disciplinærudvalget fandt, at der i sagen forelå sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, at AG København ikke skulle taberdømmes. AG København blev idømt en bøde på kr. 10.000.
Sagen med AG København adskiller sig også fra nærværende sag, bl.a. ved – som i førnævnte sag – at vedrøre overtrædelser konstateret efter sæsonafslutningen.
På forespørgsel fra Disciplinærudvalget til DHF har DHF ved mail af 2. april 2014 oplyst, at nedennævnte procedure fortsat er gældende, dels når en spiller skal have afgang til udlandet, dels når en spiller skal tilbage til Danmark for at spille håndbold, jf. side 3 i afgørelsen af 22. december 2010:
”Baggrund om spillercertifikater.
En spiller skal have et spillercertifikat for at være berettiget til at spille håndboldkampe i Danmark. Dette gælder for kampe på alle niveauer. Danske spillere har dansk spillercertifikat. Spillercertifikatet udstedes af den første klub en spiller bliver medlem af. Spillercertifikatet udstedes i det øjeblik spilleren meldes ind i en klub. Der er tale om et bevis for hvilken klub spilleren er berettiget til at spille for – i daglig tale, en slags ”kørekort”.
Når en spiller flytter til en udenlandsk klub deponeres spillerens danske spillercertifikat hos DHF. Herefter går transferproceduren i gang. DHF, den danske klub, hvor spilleren er spilleberettiget, EHF og det forbund hvor spilleren skal gøres spilleberettiget, samarbejder om at udstede et internationalt spillercertifikat. Udstedelsen af et internationalt spillercertifikat, er en betingelse for, at spilleren kan blive spilleberettiget i et andet forbund.
Såfremt en dansk klub ønsker spilleren flyttet tilbage til Danmark, henvender klubben sig til DHF med anmodning om at få udstedt et internationalt transfercertifikat. Transferproceduren gentager sig så med omvendt fortegn. Når det internationale spillercertifikat er udstedt, aktiverer DHF spillerens danske certifikat, som overdrages til den danske klub.
I de tilfælde, hvor spilleren skal være kontraktspiller i Danmark, skriver DHF dette på det danske spillercertifikat. Denne påtegning er også et krav for at være spilleberettiget”.
I sagen er fremlagt en udfyldt ”Statusside for kontraktregistrering”, jf. bilag 3, som Disciplinærudvalget har forstået er et skema, som DHF udfylder i forbindelse med kontraktregistrering. Det fremgår heraf, at rubrikkerne ”international transfer” og ”påbegyndt transfer” ikke er udfyldt og afkrydset, hverken med et nej eller ja.
I sagen er også fremlagt et brev af 28. august 2013 fra DHF til Ribe-Esbjerg HH, hvoraf fremgår, at bl.a. kontrakten vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxx er registreret i DHF, og med brevet returneres kontrakten til Ribe-Esbjerg HH.
Der er i sagen enighed om, at Xxxxx Xxxxxxxxx ikke har været spilleberettiget for REHH og dermed har været benyttet ulovligt i to kampe, henholdsvis den 16. og 22. marts 2014.
Der er derimod ikke enighed om sanktioneringen for den manglende spilleberettigelse og ulovlige benyttelse i de to kampe.
Uenigheden går bl.a. ud på, om der skal ske identifikation mellem en overbygning (REHH) og en moderklub (SGI), således at fejl begået af moderklubben også betragtes som fejl begået af overbygningen.
Fra DHF’s regelgrundlag gengives følgende bestemmelser, henholdsvis i relation til spilleberettigelse og overbygninger:
Ligareglementets § 42, stk. 1:
”Generelle betingelser for alle spilleberettigelse.
For at deltage i kampe for en forening kræves, at spilleren er spilleberettiget for den pågældende forening i henhold til nedenstående regler. Det er foreningens ansvar, at deltagende spillere er spilleberettigede. Benyttelse af spillere, der ikke er berettigede til at deltage medfører bøde samt tab af kamp. Idømmelse af tabt kamp kan dog undlades i helt ekstraordinære tilfælde.”
Reglementet for kontraktforeninger og spillerkontrakters § 50:
”DHF kan godkende et dansk spillercertifikat for en spiller, såfremt,
a. forudsætningerne i ligareglementets afsnit 4.2 er opfyldt,
b. spilleren ved overgang fra et forbund i EHF er fri af dette, og ved overgang fra et forbund uden for Europa er frigivet af IHF efter disse transferbestemmelser, eller …”
Reglementet for kontraktforeninger og spillerkontrakters § 51, stk. 1:
”Bestemmelserne for spilletilladelser og regler for foreningsskifte, både inden for Danmarks grænser og fra og til udenlandske forbund, fremgår af ligareglementets afsnit 4 og af EHF’s og IHF’s bestemmelser herfor”.
Ligareglementets § 31, stk. 1, 2 og 4:
”Overbygninger mv. og uafhængighed.
Stk. 1. To eller flere foreninger, der indleder forhandlinger om etablering af en overbygning (se definition af overbygning i § 33) anses for uafhængige af hinanden så længe bestemmelserne i § 34 om offentliggørelse overholdes.
Stk. 2. Så snart der indgås en aftale om en overbygning, anses de involverede foreninger ikke længere for at være uafhængige af hinanden …
… Stk. 4. Et håndboldselskab, jf. DHF’s love § 5, der er ejet af en forening som omhandlet i stk. 1, sidestilles i relation til spørgsmålet om uafhængighed med den pågældende forening i forholdet til de øvrige involverede foreninger og eventuelle håndboldselskaber ejet af disse foreninger”
Ligareglementets § 37:
”Konsekvenser af godkendelse.
Stk. 1. En godkendt overbygning har følgende konsekvenser:
a) Overbygningen indtræder i den turneringsmæssige indplacering (turneringsrettighed), der tilhører den deltagende forening med det højest indplacerede hold forud for overbygningsaftalens indgåelse …
… d) En spiller skal være spilleberettiget for en af de deltagende foreninger før vedkommende kan blive spilleberettiget for en overbygning. I øvrigt gælder reglerne om spilleberettigelse i afsnit 4.1”
Disciplinærudvalget skal herefter udtale følgende:
Det følger udtrykkeligt af ligareglementets § 42, stk. 1, at det er foreningens
– og i dette tilfælde REHH’s – ansvar, at deltagende spillere er spilleberettigede.
Det er Disciplinærudvalgets opfattelse, at reglerne om spilleberettigelse er fundamentale for sporten, og derfor er det alvorligt, hvis foreningen – som
har det endelige ansvar, jf. ligareglementets § 42, stk. 1 – ikke følger disse regler.
Det er således foreningen, der har det endelige ansvar for at gennemføre den nødvendige procedure for frigivelse af en spillers internationale spillercertifikat og følge proceduren for en spillers danske spillercertifikat.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Disciplinærudvalget til grund – og det er også ubestridt – at det er moderklubben SGI, der oprindeligt ikke har sikret sig frigivelsen af Xxxxx Xxxxxxxxx fra Tyskland. Spørgsmålet er herefter, om der skal ske identifikation mellem moderklubben SGI og overbygningen REHH, og hvilken betydning det i givet fald skal have for sanktioneringen i sagen.
Det følger af ligareglementets § 31, stk. 2, at når der er indgået en aftale om en overbygning, anses de involverede foreninger ikke længere for uafhængige af hinanden.
På tidspunktet for Xxxxx Xxxxxxxxxx indmeldelse i SGI den 8. august 2012 og tidspunktet for den manglende frigivelse af Xxxxx Xxxxxxxxx fra Tyskland var der indgået en overbygningsaftale mellem moderklubberne SGI og Ribe HK med REHH som overbygningen.
Moderklubberne SGI og Ribe HK og overbygningen REHH har herefter ikke længere været uafhængige af hinanden, jf. ligareglementets § 31, stk. 2.
Det indebærer, at overbygningen REHH er indtrådt i den turneringsmæssige indplacering (turneringsrettighed), og at de deltagende foreninger i turneringsmæssig henseende betragtes som én enhed, dvs. én forening, jf. ligareglementets § 37, stk. 1, a og b.
Det er Disciplinærudvalgets opfattelse, at ”turneringsmæssig henseende” også indbefatter reglerne om spilleberettigelse, som er fundamentale for en korrekt turneringsmæssig afvikling.
Det kan også udledes implicit af ligareglementets § 37, stk. 1, d, hvoraf fremgår, at en spiller skal være spilleberettiget for en af de deltagende foreninger før vedkommende kan blive spilleberettiget for en overbygning.
Det er således Disciplinærudvalgets opfattelse, at der skal ske identifikation mellem moderklubben SGI og overbygningen REHH.
Disciplinærudvalget betragter således overbygningen (SGI, Ribe HK og REHH) som en enhed i henhold til turneringen og turneringsstrukturen under DHF herunder som ovenfor beskrevet også i relation til nødvendige, gyldige og godkendte spilletilladelser, spilleraftaler og kontrakter.
I nærværende sag er Xxxxx Xxxxxxxxx som følge af den manglende frigivelse fra Tyskland ikke spilleberettiget, og eftersom REHH – sammen med SGI og Ribe HK – skal betragtes som én forening, er det Disciplinærudvalgets opfattelse, at REHH har (med-)ansvar for Xxxxx Xxxxxxxxxx manglende spilleberettigelse.
Overtrædelse af reglerne om spilleberettigelse sanktioneres som udgangspunkt med bøde og taberdømte kampe. Men i helt ekstraordinært tilfælde kan det undlades at sanktionere med idømmelse af tabte kampe, jf. ligareglementets § 42, stk. 1.
Ved sanktioneringen i denne sag har Disciplinærudvalget lagt til grund, at Xxxxx Xxxxxxxxx ved afgangen til den tyske klub SG Flensburg-Handewitt var 16 år og ved tilgangen til SGI den 8. august 2012 var U18 spiller.
Disciplinærudvalget har samtidig lagt vægt på, at DHF ved udfyldelse af statussiden for kontraktregistrering for Xxxxx Xxxxxxxxx den 28. august 2013, jf. bilag 3, ikke har forholdt sig til rubrikkerne om international transfer og påbegyndt transfer, idet der hverken er udfyldt med enten nej eller ja.
I samme forbindelse har DHF erkendt, at DHF ved registreringen af kontrakten i august 2013 ved en gennemgang af sagen og skærmbilledet kunne være blevet opmærksom på, at spilleren ikke var frigivet af EHF eller det tyske forbund og således kunne have set og registreret, at proceduren om aktivering af spillerens danske certifikat ikke var sat i gang og overholdt.
Det er således Disciplinærudvalgets opfattelse, at såvel den manglende udfyldelse af rubrikkerne i bilag 3 om international transfer og påbegyndt transfer samt muligheden for at kunne konstatere spillerens manglende frigivelse fra EHF ved en gennemgang af sagen og et tilgængeligt skærmbillede udgør forhold, der – selvom de ikke fritager foreningen for ansvaret for spillerens spilleberettigelse – er særdeles formildende for REHH i relation til sanktioneringen i sagen.
Endvidere har Disciplinærudvalget lagt vægt på, at sagen som nævnt drejer sig om en U18 spiller, ligesom Disciplinærudvalget har lagt vægt på, at REHH – baseret på sagens oplysninger – ifølge Disciplinærudvalget har været i god tro og i det konkrete tilfælde hverken har haft viden eller burde viden om den manglende frigivelse af spilleren fra Tyskland.
Endelig har Disciplinærudvalget ved de fremlagte bilag kunnet konstatere at det var en ren formssag via EHF at få aktiveret det danske spillercertifikat for spilleren ligesom XXXX straks reagerede, da DHF gjorde klubben opmærksom på, at spilletilladelsen manglede.
Under henvisning til disse særlige forhold finder Disciplinærudvalget, at der foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, at REHH ikke skal taberdømmes i de to nævnte kampe, henholdsvis den 16. marts 2014 mod Skive FH og 22. marts 2014 mod Team Sydhavsøerne.
Efter en samlet vurdering, hvor der på den ene side tages højde for de beskrevne formildende omstændigheder, men på den anden side også lægges vægt på sagens alvorlige karakter (spørgsmålet om spilleberettigelse) og det forhold, at der er tale om to forseelser (to kampe) sanktioneres REHH i overensstemmelse med Disciplinærudvalgets praksis med en bøde på kr. 10.000, jf. DHF’s love § 27, stk. 1 c.
Afgørelser truffet af Disciplinærudvalget er, jf. DHF’s love § 27, stk. 5, endelige for så vidt den samlede sanktion er begrænset til bøder til og med kr. 10.000 eller midlertidig udelukkelse fra kampe på til og med to spilledage.
Afgørelsen er således endelig og kan ikke ankes.
Der pålægges REHH et retsgebyr på kr. 3.075, jf. gebyrlisten.
Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx | / | Xxxxx Xxxxxx-Xxxxxxxx |
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx (formand) | / | Xxxxx Xxxxx (sekretær) |