Lejebetingelser iTOOLS udstyr
Lejebetingelser iTOOLS udstyr
1. Generelt
Disse lejebetingelser erstatter alle tidligere iTOOLS lejebetingelser.
iTOOLS betegnes i understående som udlejer, og kunder der lejer udstyr som lejer.
Lejebetingelserne kan ikke erstattes af en lejers indkøbsbetingelser eller andre leverandørbetingelser, med mindre iTOOLS i hver enkel lejeaftale har underskrevet en ny aftale der bekræfter dette forhold.
Xxxxxxx har den fulde ejendomsret over udstyret, og udstyret kan kræves returneret straks ved enhver manglende betaling af beløb til udlejer, anden misligholdelse af denne lejeaftale samt ved manglende vedligeholdelse af det lejede udstyr i henhold til nærværende betingelser.
2. Lejemålets varighed
Lejemålet tager sin begyndelse når udstyret forlader udlejer; ved afhentning, ved forsendelse, ved udlevering etc.
Lejen beregnes dagligt, også i weekend og helligdage. En dagsleje er 8 arbejdstimer.
Lejemålet ophører, når udstyret returneres til udlejer i henhold til den indgåede lejeaftale. Har udlejer indgået aftale med anden kunde om leje af det lejede, er lejer pligtig at holde udlejer skadesløs for eventuelle krav rettet mod udlejer i den forbindelse.
3. Lejers forpligtelser
Lejer er forpligtet til at meddele udlejer om enhver defekt eller fejl på det lejede udstyr indenfor rimelig tid, dog maksimalt 24 timer efter problemet er observeret eller burde være observeret.
Reparation opstået pga. hærværk, brand, fortsæt, manglende vedligehold, skader forvoldt ved uagtsomt brug og transport af det lejede udstyr påhviler alene lejer.
Lejer forpligter sig til, på udlejers anvisning, at aflevere udstyret til ITOOLS’ værksted i 7171 Uldum, for
reparation eller service, hvor dette er påkrævet efter udlejers anvisning.
Tyveri og anden kriminalitet skal politianmeldes indenfor 24 timer og rapporten tilsendes udlejer. Udlejer underrettes straks efter politianmeldelsen.
Lejer alene bærer ansvaret for skader forårsaget på egen eller tredje mands ejendom, ved brug af det lejede, med mindre skaderne udelukkende skyldes en pludselig opstået defekt på udstyret, der ikke kan forbindes med manglende vedligehold eller en defekt på udstyret, der burde være opdaget af lejer. Lejer skal i dette tilfælde indenfor 24 timer anmelde skaden skriftligt overfor udlejer.
Såfremt lejer har bestilt afhentning hos udlejer, hæfter lejer for udstyret, indtil udlejer har afhentet udstyret. Lejer skal således til enhver tid sikre forsvarlig opbevaring af det lejede.
Lejer skal foretage det daglige vedligehold af det lejede udstyr; smøring, efterspænding, rensning, justering etc. således at en normal og sikker drift af det lejede udstyr kan påregnes.
Lejer skal dagligt foretage sikkerhedsmæssig kontrol af det lejede udstyr. Der skal ligeledes foretages en driftskontrol, der sikrer en normal drift af udstyret.
Ved lejemålets ophør skal lejer rengøre udstyret og returnere det i samme stand som ved lejemålets opstart dvs. uden fejl, mangler eller skader. Er udlejer nødsaget til at foretage efterfølgende udbedringer i forbindelse med ovenstående, vil lejer blive opkrævet udgifterne hertil, som angivet i Pkt 6 Priser og Betalingsbetingelser.
Lejer er uberettiget til at foretage tilbagehold i det lejede, uanset om der måtte bestå øvrige krav mellem parterne.
4. Udlejers forpligtelser
Udlejers udstyr består udelukkende af specialudstyr. Ved enhver konstateret defekt, er udlejer alene forpligtet til at foretage reparation af det lejede, på værksted i 7171 Uldum eller i 8300 Odder. Udlejer tilbyder ikke nogen former for reparation ved kunden eller på en anden adresse. Kun defekter, som udlejer bærer ansvaret for, forpligter udlejer sig til at udbedre. Udlejer er ikke forpligtet til at stille alternativt udstyr til rådighed under reparation. Udlejer forpligter sig udenfor ferietid, weekend og helligdage til, at påbegynde reparation indenfor acceptabel tid. Er der tale om en reklamation, forpligter lejer sig til, på opfordring fra udlejer, at sende udstyret retur til udlejer uden omkostninger for lejer, dog kun i Danmark. Uden for Danmarks grænser betaler og arrangerer lejer alene transporten retur til udlejer, uden omkostninger for udlejer.
Udlejer er forpligtet til at udlevere serviceret og lovligt udstyr i brugbar stand. Udlejer kan til enhver tid kræve at få fri adgang til det udlejede udstyr for inspektion.
Udlejer bærer alene transportforsikringen såfremt udlejer, efter aftale, udleverer eller afhenter udstyret udenfor firmaadressen og værkstedet i 7171 Uldum.
Udlejer har i TRYG tegnet en kaskoforsikring, der dækker normale kaskoskader og uheld forårsaget på udstyret. Lejer er forpligtiget til at betale en forsikringspræmie med 6% af den aftalte leje i hele lejeperioden, hvilket er inkluderet i lejeprisen.
Udlejer kan ikke gøres ansvarlig for lejers omkostninger opstået pga. defekt eller forsinket og/eller manglende levering, med mindre udlejer har handlet groft uagtsom eller forsætligt. Udlejer kan dog aldrig gøres ansvarlig for lejers tab i form af ekstra omkostninger til dækningsleje, samt indirekte tab, driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, udsættelse eller forsinkelse af lejers arbejde eller andre udgifter for lejer eller tredje part. Lejer kan udelukkende stille udlejer til ansvar som anført i udlejers kaskoforsikring.
Udlejer er ikke ansvarlig for personskade, forårsaget af det lejede, mens det er i lejers besiddelse. Udlejer er ikke ansvarlig for skade på bygninger eller løsøre, forårsaget af det lejede, mens det er i lejers besiddelse udlejer.
Såfremt der sker skade, forårsaget af det lejede, hvor skadelidte retter krav mod udlejer, er lejer forpligtet til at friholde udlejer for disse krav. I henhold til lovgivningen kan skadelidte rette krav mod både lejer og udlejer, men såfremt kravet rettes mod udlejer, er lejer forpligtet til at lade sig indstævne under samme sag, således at lejer friholder udlejer for alle omkostninger. Rettes kravet mod lejer direkte, er lejer forpligtet til straks at orientere udlejer herom.
5. Udlejers kaskoforsikring
Udlejers kaskoforsikring dækker almindelige skader. Selvrisikoen der påhviler lejer på udstyr optil DKK
100.000 andrager DKK 12.000,- Ved småmateriel med en nyværdi under DKK 15.000,- dog kun DKK 5.000,- Ved leje af udstyr hvor værdien pr. enhed overstiger DKK 100.000,- er selvrisikoen som udgangspunkt DKK 24.000,-
Forsikringen dækker ikke skader på hverken lejers eller tredje mands ejendom opstået pga. manglende vedligehold af det lejede, forkert brug, uagtsomhed eller anden uhensigtsmæssig brug af det lejede udstyr.
Lejer er ansvarlig for at holde udlejer skadesfri ved tyveri og bortkomst, med mindre at lejer kan bevise at tyveriet er foregået fra forsikringsgodkendt aflåst rum. Udstyrsværdien beregnes indenfor 1 leveår som nypris, herefter med 20% afskrivning pr. leveår, dog minimum udstyrets dagsværdi.
Udlejers forsikringsbetingelser og kopi af kaskoforsikringen. tegnet ved TRYG, er frit tilgængelige på udlejers hjemmeside xxx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxx
6. Priser og betalingsbetingelser
Samtlige priser er ekskl. moms, transport og eventuelle miljøgebyrer.
Sliddele og forbrugsmaterialer som klinger, gribehoveder, dyser, slibeudstyr, fræsestjerner, søm og skruer er ikke omfattet af lejeprisen, men skal købes særskilt. Disse dele etc. tages ikke retur.
Alle beløb betales netto kontant. Ved forsinket betaling er udlejer berettiget til at beregne sig rente med 2% af det skyldige beløb pr. påbegyndt måned.
Omkostninger ved returnering
◼ Manglende rengøring DKK 475/time, minimum 0,5 time
◼ Miljø rengøring af f.eks. asbest, bly, PCB, kemikalier etc. foretages eksternt af leverandør på leverandørs regning plus 10% håndtering
◼ Reparationer DKK 475/time, minimum 0,5 time, hertil tillægges reservedele efter forbrug
◼ Påfyldning af smøremidler og brændstof
◼ Alle ovenstående punkter udføres uden nærmere aftale eller tilbud med lejer Henvendelse udenfor normal arbejdstid afregnes med DKK 475 pr. påbegyndt time.
Udlejer betaler lejer ved udlevering et depositum på 30 dages leje inkl. forsikring. Betalingsbetingelserne er netto kontant.
Enhver tvist som opstår med tilknytning til lejeaftalen, skal afgøres ved de almindelige domstole, med Retten i Aarhus som værneting.