Udbuds- betingelser Offentligt EU-udbud af bustransport ydelser til DR’s medarbejdere
Udbuds-
betingelser
Offentligt EU-udbud af bustransport ydelser til DR’s medarbejdere
INDHOLDSFORTEGNELSE
2.2 Tilbudsgivers kontaktperson 5
2.4 Tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen 5
4 TIDSPLAN FOR UDBUDSFORRETNINGEN OG TILBUDSFRIST 6
5 GENERELLE FORM- OG PROCEDUREKRAV 7
5.3 Det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD) 7
5.4 Minimumskrav, krav og optioner 7
6.1 Spørgsmål til udbudsmaterialet 8
7.2 Supplerende materiale til tilbuddet 10
8.1 Vurdering af udelukkelse samt Tilbudsgivers egnethed 10
8.2 Udelukkelse af Tilbudsgivere 10
8.4 Vurdering af konditionsmæssighed 11
8.5 Tilbudsevaluering (tildelingskriterium) 11
8.7 Verificering af oplysninger i ESPD’et 15
8.8 Underretning om resultatet af DR’s tilbudsevaluering 15
1OM UDBUDDET
1.1Indledning
Nærværende udbudsbetingelser vedrører indkøb af bustransport ydelser til DR’s medarbejdere. Ydelsen er landsdækkende. Det er fortrinsvis DR’s kor og orkestre, som anvender bustransport, i forbindelse med koncerter og turneringer rundt i Danmark. Øvrige områder i DR, anvender af og til bus, fx i forbindelse med diverse arrangementer, festivaler, filmoptagelser mv.
Idet DR’s nuværende kontrakt vedrørende bustransport udløber ultimo december 2022, ønsker DR at indgå en ny rammeaftale på området, for de kommende 2 år med mulighed for 2*1 års forlængelse. Rammeaftalen har dermed en maksimal varighed på 4 år i alt.
Udbudsforretningen gennemføres iht. reglerne i udbudsloven1 som et offentligt EU-udbud, og alle interesserede Tilbudsgivere opfordres til at afgive tilbud.
Udbudsforretningen gennemføres elektronisk, hvorfor al information og materiale vedr. dette udbud skal findes i DR’s elektroniske udbudsportal, Ethics. Alle tilbud skal afgives via udbudsportalen, ligesom al kommunikation mellem DR og Tilbudsgiver skal ske via denne portal.
1.2Rammeaftalen
DR har til hensigt at indgå rammeaftale med den Tilbudsgiver, der på baggrund af tildelingskriteriet i punkt 8.5 afgiver det bedste tilbud.
Efter rammeaftalens indgåelse vil ordrer blive tildelt ved simpel bestilling hos den valgte leverandør på de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen og tilhørende bilag.
I det følgende anvendes begreberne ’rammeaftale’ og ’kontrakt’ synonymt.
1.3Ordregivende myndighed
Ordregivende myndighed under denne udbudsforretning er:
DR
DR Byen
Xxxx Xxxxx Kanal 20
0999 København C
Danmark
1.4DR’s kontaktperson
Alle spørgsmål og henvendelser til DR skal ske via DR’s udbudsportal og skal rettes til:
Udbudskonsulent, Xxxxxxx Xxxxxxxx: xxxx@xx.xx
2TILBUDSGIVER
De virksomheder, der ønsker at afgive tilbud, betegnes ‘Tilbudsgiver’ eller samlet ’Tilbudsgivere’.
2.1Tilbudsgivers ansvar
Tilbudsgiver har ansvaret for, at tilbud er i overensstemmelse med nærværende udbudsbetingelser. DR er berettiget til - og kan efter omstændighederne være forpligtet til - at se bort fra et tilbud, hvis det enten ikke overholder forskrifterne i disse udbudsbetingelser eller efter omstændighederne må erklæres for ukonditionsmæssigt.
2.2Tilbudsgivers kontaktperson
DR vil stile alle meddelelser under nærværende udbudsforretning til den/de kontaktpersoner, der er tilmeldt i DR’s udbudsportal, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt mellem DR og Tilbudsgiver.
2.3Konsortier
Afgives tilbud af et konsortium, dvs. i konsortiets eget navn, skal hver af de deltagende enheder i konsortiet afgive et ESPD, og hver enhed skal i sit ESPD, del II.a, svare ”ja” til spørgsmålet ”Deltager den økonomiske aktør i udbudsprocessen sammen med andre?” Herefter fremkommer yderligere felter, som konsortiedeltageren skal udfylde, herunder med angivelse af den rolle, som deltageren indtager i konsortiet.
Med et ”konsortium” forstås den situation, hvor flere enheder deltager i udbudsprocessen som solidarisk hæftende parter, herunder som et joint venture eller lignende. Der er ikke tale om den situation, hvor Tilbudsgiver i eget navn afgiver tilbud, men baserer sit tilbud på andre enheders økonomiske og/eller tekniske formåen – se herom punkt 2.4 nedenfor.
Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen dog være konsortiets samlede egnethed, der vurderes. Hvis de krævede oplysninger ikke afgives af alle konsortiedeltagere, er tilbuddet ikke nødvendigvis ukonditionsmæssigt, men det kan have betydning for egnethedsvurderingen.
2.4Tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen
Hvis Tilbudsgiver – under henvisning til udbudslovens § 144, stk. 1 - i forbindelse med afgivelse af tilbud baserer sig på andre enheders økonomiske og/eller tekniske formåen, skal Tilbudsgiver i sit ESPD, del II.C svare ”ja” til spørgsmålet ”Baserer den økonomiske aktør sig på andre enheders kapacitet for at opfylde udvælgelseskriterierne i del IV og de kriterier og regler, der eventuelt er fastsat, jf. del V nedenfor?”
Herefter skal den støttende enhed selv udfylde og aflevere et ESPD. Der gøres opmærksom på ESPD-dokumentets fortrykte tekst om, at ESPD-dokumenter afgivet af støttende enheder skal underskrives. Det betyder, at såfremt den støttende enheds ESPD-dokument ikke er underskrevet, og tilbuddet ikke på anden vis giver Tilbudsgiver vished for, at den støttende enhed tiltræder de oplysninger og erklæringer, som skulle være tiltrådt med underskrivelsen af ESPD-dokumentet, vil DR være berettiget til at afvise Tilbuddet som ukonditionsmæssigt og kan efter omstændighederne være forpligtet hertil.
3UDBUDSMATERIALET
DR har offentliggjort udbudsmaterialet samt øvrige relevante dokumenter på DR’s elektroniske udbudsportal, Ethics.
Det samlede udbudsmateriale består af følgende dokumenter:
Dokument |
Dokumenter, der skal udfyldes og indgå i tilbuddet. |
Udbudsbekendtgørelsen |
|
ESPD |
X |
Nærværende udbudsbetingelser |
|
Rammeaftale |
|
Bilag 1 - Kravspecifikation |
X |
Bilag 2 – Tilbudsgivers tilbud inkl. cases |
X |
Bilag 3 – Priser |
X |
Bilag 4 - Bestillingsseddel |
|
Bilag 5 – CSR og arbejdsklausul |
|
Bilag 6 – Spørgsmål og svar |
|
Bilag 7 – Støtte erklæring (hvis relevant) |
X |
Bilag 8 – Underleverandører (hvis relevant) |
X |
Tilbudsgiver skal tage stilling til det samlede udbudsmateriale, herunder også dokumenter, som ikke skal udfyldes.
4TIDSPLAN FOR UDBUDSFORRETNINGEN OG TILBUDSFRIST
Nedenstående forventede tidsplan omfatter planlagte tidspunkter for udbudsforretningens væsentligste milepæle.
TIDSPLAN |
|
Dato |
Milepæl |
04. nov. 2022 |
DR’s afsendelse af udbudsbekendtgørelse til TED.
Det samlede udbudsmateriale offentliggøres, når udbudsbekendtgørelsen offentliggøres af TED |
23. nov. 2022 |
Frist for spørgsmål, hvor DR kan garantere svar |
29. nov. 2022 |
Frist for DR’s fremsendelse af supplerende materiale, herunder svar på modtagne spørgsmål |
05. dec. 2022 kl. 12.00 |
Sidste frist for modtagelse af tilbud (tilbudsfrist) |
05. dec. 2022 – 14. dec. 2022 |
Evaluering af de indkomne tilbud samt indhentning af dokumentation for ESPD |
15. dec. 2022 |
Meddelelse om tildeling af kontakt Den angivne dato er vejledende |
10 dages stand still-periode |
|
03. jan. 2022 |
Underskrivelse af kontrakt Den angivne dato er vejledende |
5GENERELLE FORM- OG PROCEDUREKRAV
5.1Aflevering af tilbud
Tilbud skal sendes elektronisk via DR’s udbudsportal, Ethics, før den i punkt 4 angivne frist for modtagelse af tilbud (tilbudsfristen).
Systemet afskærer automatisk Tilbudsgiver fra at afgive tilbud efter dette tidspunkt. Tilbud vil først blive åbnet efter tilbudsfristens udløb. Det vil ikke være muligt at overvære åbningen.
5.2Sprog
Tilbud skal afleveres på dansk, og den endelige kontrakt vil blive indgået på dansk. Tilbud afgivet på andre sprog end dansk erklæres for ukonditionsmæssige.
5.3Det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD)
Tilbudsgiver skal udfylde og vedlægge ESPD’et til foreløbig dokumentation for Tilbudsgivers opfyldelse af DR’s krav til egnethed samt økonomisk og teknisk formåen. Tilbudsgiver anmodes om at aflevere en pdf-fil af den udfyldte ESPD. Det er ikke nødvendigt at underskrive ESPD’et, men DR har ikke mulighed for at fjerne feltet.
På Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside (xxx.xxxx.xx) kan Tilbudsgiver finde den nyeste vejledning til udfyldelse af ESPD.
5.4Minimumskrav, krav og optioner
DR’s behov er klassificeret i nedenstående kategorier:
MK = Minimumskrav
K = Krav
5.4.1Minimumskrav (MK)
Behov formuleret som minimumskrav (MK) skal opfyldes af Tilbudsgiver. Ved afgivelse af tilbud accepterer Tilbudsgiver automatisk at overholde/opfylde samtlige angivne minimumskrav (MK), medmindre andet eksplicit fremgår af Tilbudsgivers tilbud, hvorved der er risiko for, at tilbuddet bliver ukonditionsmæssigt.
5.4.2Krav (K)
Behov formuleret som krav (K) er afgørende for DR at få opfyldt. Kravene indgår som konkurrenceparameter i tilbudsevalueringen og skal opfyldes af Tilbudsgiver for at opnå point i den kvalitative evaluering, jf. herunder.
Graden af opfyldelsen af et krav (K) har således indflydelse på den evaluering og det pointtal, som tilbuddet opnår for det relevante underkriterium til tildelingskriteriet ‘bedste forhold mellem pris og kvalitet’, jf. punkt 8.5.1. Således vil et ikke-opfyldt eller mangelfuldt opfyldt krav (K) resultere i en lavere score under det pågældende underkriterium end et komplet og tilfredsstillende opfyldt krav (K) under samme underkriterium.
5.5Vedståelsesfrist
Tilbudsgivers tilbud er bindende i 6 måneder efter tilbudsfristens udløb, jf. punkt 4.
6SPØRGSMÅL OG FORBEHOLD
6.1Spørgsmål til udbudsmaterialet
Tilbudsgiver har mulighed for at stille afklarende spørgsmål til udbudsmaterialet. Alle spørgsmål skal stilles skriftligt og bedes starte med en entydig reference til, hvilket eller hvilke afsnit i udbudsmaterialet, som spørgsmålet vedrører.
Alle spørgsmål skal stilles via ”Tilbudsgivers spørgsmål og svar”-modulet i DR’s elektroniske udbudsportal.
Skriftlige spørgsmål og svar vil løbende blive gjort tilgængelige for alle Tilbudsgivere i anonymiseret form via samme modul.
6.1.1Rettelser og berigtigelser til udbudsmaterialet
Såfremt DR har rettelser eller berigtigelser til udbudsmaterialet, vil det tilrettede udbudsmateriale og/eller et rettelsesblad blive gjort tilgængeligt via DR’s elektroniske udbudsportal.
Det er Tilbudsgivers eget ansvar at holde sig opdateret med eventuelle spørgsmål, svar og berigtigelser.
6.1.2Frist for spørgsmål
DR har mulighed for at offentliggøre supplerende oplysninger til udbudsmaterialet, herunder rettelser, berigtigelser og svar på spørgsmål, senest 6 dage før tilbudsfristens udløb, jf. punkt 4.
DR vil besvare alle spørgsmål, der stilles inden ’Frist for spørgsmål, hvor DR kan garantere svar’ i tidsplanen i punkt 4. Spørgsmål, der stilles efter denne frist, vil blive besvaret i det omfang, det er muligt under hensyn til ovenstående.
6.2Forbehold
Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at tilbud med forbehold løber en betydelig risiko for at blive afvist.
Ved forbehold i Tilbudsgivers tilbud er DR forpligtet til at skelne mellem forbehold for grundlæggende elementer og øvrige forbehold. DR er forpligtet til at afvise tilbud, som indeholder forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet.
Afvigelser fra eller forbehold for nedenstående vil altid blive betragtet som forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet og medfører, at tilbuddet ikke vil blive taget i betragtning:
Bilag 1 - Kravspecifikationens Minimumskrav (MK)
Såfremt Tilbudsgiver identificerer elementer i udbudsmaterialet, som gør, at Tilbudsgiver ikke kan afgive tilbud uden forbehold, eller elementer som er stærkt fordyrende for tilbuddet, opfordres Tilbudsgiver til at stille spørgsmål til udbudsmaterialet iht. proceduren herfor, jf. punkt 6.1.
6.2.1Systematik ved forbehold
Ønsker Tilbudsgiver alligevel at tage forbehold, skal disse anføres på en separat forbeholdsliste i overensstemmelse med nedenstående retningslinjer.
Der må ikke ændres i teksten i udbudsmaterialet i forbindelse med tilbudsafgivelsen (bortset fra punkter, der skal udfyldes af Tilbudsgiver, og som er angivet som sådan). Forslag til alternative formuleringer skal anføres som forbehold på en forbeholdsliste, som denne:
Dokument |
Afsnit i dokument |
Tilbudsgivers forbehold |
Tilbudsgivers ændringsforslag |
Angivelse af hvilket dokument forbeholdet vedrører. |
Angivelse af det afsnit som forbeholdet vedrører. |
Kort og præcis redegørelse for forbeholdet. |
Eventuelt forslag til tekstændring eller løsning. |
Forslag til alternative formuleringer kan med fordel stilles som spørgsmål i tilbudsfasen fremfor som forbehold i tilbuddet, da dette vil give DR bedre mulighed for at imødekomme forslag.
7ALTERNATIVE TILBUD MV.
7.1Alternative tilbud
Alternative tilbud accepteres ikke og vil ikke blive taget i betragtning ved tilbudsevalueringen. DR’s afvisning af alternative tilbud medfører ikke, at ordinære tilbud, der afgives sammen med et eventuelt alternativt tilbud, afvises.
7.2Supplerende materiale til tilbuddet
Vedlægger Tilbudsgiver yderligere materiale til sit tilbud, f.eks. Tilbudsgivers egne standard salgs- og leveringsbetingelser, vil dette ikke indgå i evalueringen af tilbuddet eller i den endelige kontrakt.
8TILBUDSEVALUERING
8.1Vurdering af udelukkelse samt Tilbudsgivers egnethed
Inden tilbuddet evalueres, foretager DR en vurdering af Tilbudsgivers generelle egnethed på baggrund Tilbudsgivers oplysninger afgivet i ESPD’et.
DR forbeholder sig muligheden for at anmode Tilbudsgiver om at supplere, præcisere eller fuldstændiggøre tilbuddet ved at eftersende dokumentation, såfremt de oplysninger eller den dokumentation, som Tilbudsgiver har indsendt, er ufuldstændige eller fejlbehæftede. Dog kan Tilbudsgiver ikke fremsende nyt tilbud2.
8.2Udelukkelse af Tilbudsgivere
DR er forpligtet til at udelukke Tilbudsgivere mod hvem, der er afsagt endelig dom vedr. et eller flere af de forhold, som er nævnt i udbudsloven § 135, stk. 1 og 2.
DR er endvidere forpligtet til at udelukke Tilbudsgivere, der har ubetalt forfalden gæld til offentlige myndigheder på 100.000 kr. eller derover, jf. udbudsloven § 135, stk. 3, medmindre en af betingelserne i stk. 4 er opfyldt. Såfremt DR kan påvise, at Tilbudsgiver er omfattet af udbudsloven § 136, er DR forpligtet til at udelukke den pågældende Tilbudsgiver.
DR har derudover valgt, at Tilbudsgiver bliver udelukket, hvis Tilbudsgiver er omfattet af nedenstående udelukkelsesgrunde:
§ 137, stk. 1, nr. 2 – Insolvensbehandling
§ 137, stk. 1, nr. 3 – alvorlige forsømmelser vedr. integritet
DR kan dog ikke udelukke Tilbudsgivere, som kan dokumentere deres pålidelighed efter udbudsloven § 138 (proceduren for selv-renselse).
8.3Tilbudsgivers egnethed
Tilbudsgiver skal leve op til de mindstekrav, som er angivet i udbudsbekendtgørelsens del 3 og pkt. VI.3 og ESPD’et.
Tilbudsgivers økonomiske og finansielle kapacitet og tekniske og/eller faglige formåen vurderes på baggrund af Tilbudsgivers oplysninger i ESPD’et.
Tilbud fra Tilbudsgivere, som ikke lever op til de i udbudsbekendtgørelsen og/eller ESPD’et angivne mindstekrav, vil blive betragtet som ukonditionsmæssige og blive afvist uden yderligere evaluering.
Økonomisk kapacitet:
Likviditetsgrad på minimum 100%
Teknisk kapacitet:
Tilbudsgiver skal dokumentere mindst 1 reference for udførsel af opgaver, der omfatter transport af mange mennesker, med fast kundeforhold, enten privat eller offentlig, med kort og langt varsel, korte og lange ture, alle tider af døgnet, samt med et højt serviceniveau.
8.4Vurdering af konditionsmæssighed
DR vil indledningsvis vurdere tilbuddenes konditionsmæssighed. Tilbud, der af den ene eller den anden årsag betragtes som ukonditionsmæssige, vil blive afvist uden yderligere evaluering.
DR kan være forpligtet i henhold til Udbudsloven til at afvise tilbud uden yderligere evaluering, såfremt:
form- og procedurekravene i punkt 5 ikke er overholdt,
der er taget forbehold for grundlæggende elementer, jf. punkt 6,
der er minimumskrav (MK) i udbudsmaterialet eller ESPD’et, som ikke er opfyldt, eller
tilbuddet lever ikke op til relevant lovgivning.
8.5Tilbudsevaluering (tildelingskriterium)
Konditionsmæssige tilbud fra egnede Tilbudsgivere vil efter den indledende vurdering blive gjort til genstand for DR’s evaluering. DR vil tildele kontrakten til det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvilket identificeres på grundlag af tildelingskriteriet ’bedste forhold mellem pris og kvalitet’.
8.5.1Underkriterier ved tildelingskriteriet ‘bedste forhold mellem pris og kvalitet’
Tilbuddet med ‘bedste forhold mellem pris og kvalitet’ vil blive identificeret ved anvendelse af nedenstående underkriterier, hvor vægtningen af hvert underkriterium er angivet.
Underkriterier |
Vægtning |
Pris
|
50% |
Kvalitet
|
40% |
Bæredygtighed
|
10% |
8.5.2Prisevaluering
8.5.2.1Underkriteriet Pris
I bilag 3 – Priser skal Tilbudsgiver kun udfylde de gule felter ved at angive:
Opstartsgebyr: C4
Timepriser: D8:D13 og G8:G13
Døgnpriser: M7:M12
Kilometerpriser: G17:G22
For de indkomne tilbud vil DR anvende følgende prismodel til evaluering af underkriteriet pris: gennemsnitspris med 50% gearing.
Hældning:
Skæring:
Således opnår en pris, der er 50% dyrere end gennemsnitsprisen laveste point, mens et tilbud der er 50% billigere end gennemsnitsprisen opnår højeste point. Herefter udregnes pointene for de enkelte tilbud ved lineær interpolation. Såfremt prisspredningen ikke kan indeholdes i point skalaen, dvs. tilbuddet får mere end 10 point eller mindre end 0 point, vil DR ændre gearingen indtil prisspredningen kan indeholdes i pointskalaen.
Underkriteriet ‘pris’ evalueres med udgangspunkt i den samlede tekniske evalueringspris i celle C34.
Pointtal for underkriteriet ’Pris’ beregnes med flere decimaler. Det endelige pointtal for underkriteriet afgives med én decimaler.
Unormalt lave tilbud
DR har ret og i visse tilfælde pligt3 til at afvise tilbud, som er unormalt lave.
Før et tilbud eventuelt afvises som unormalt lavt, vil DR skriftligt anmode den pågældende Tilbudsgiver om en redegørelse for de priser og omkostninger, der indgår i tilbuddet. DR vil herefter undersøge tilbuddets sammensætning under hensyntagen til de begrundelser, der er givet, og vil ud fra disse foretage den endelige vurdering af, om tilbuddet er unormalt lavt eller ej.
8.5.3Kvalitativ evaluering
Hvert tilbud tildeles point fra 0 til 10 iht. nedenstående tabel, alt efter i hvor høj grad tilbuddet opfylder kravene knyttet til de enkelte underkriterier.
Point |
Vurdering |
10 |
Besvarelsen, der vurderes som værende fremragende, indeholder beskrivelser, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af det fremsatte krav. |
8 |
Besvarelsen, der vurderes som værende meget tilfredsstillende, indeholder beskrivelser, der med få undtagelser opfylder det fremsatte krav. |
6 |
Besvarelsen, der vurderes som værende mere end tilfredsstillende, indeholder beskrivelser, der demonstrerer en vis grad af opfyldelse af det fremsatte krav. |
4 |
Besvarelsen, der vurderes som værende mindre tilfredsstillende, indeholder beskrivelser, der i begrænset omfang opfylder det fremsatte krav. |
2 |
Besvarelser, der vurderes som værende utilstrækkelige, indeholder beskrivelser, der demonstrerer sporadisk opfyldelse af det fremsatte krav. |
0 |
Karakteren 0 gives for den helt uacceptable eller manglende besvarelse. |
Hele skalaen (0–10) kan anvendes, således at en ”tilfredsstillende” (middel) besvarelse, fx kan opnå karakteren 5. I evalueringen vil DR betragte manglende besvarelse af krav (K), som om disse ikke er opfyldt og dermed opnås 0 point.
Pointtal afgives i hele tal for hvert underkriterium og delkriterium. Ved flere delkriterier foretages beregningen af det samlede pointtal med flere decimaler. Det endelige pointtal for underkriteriet afgives med én decimal. Det vindende tilbud er det, som samlet set opnår den højeste pointkarakter.
Evalueringen af underkriterier foregår som en absolut vurdering, hvor tilbuddene evalueres i forhold til kravspecifikationen.
Tilbudsgivers tilbud bør maksimalt udgøre 4 A4-sider udover de bilag, som er vedlagt af DR og som skal udfyldes af Tilbudsgiver.
8.5.3.1Underkriteriet ’Kvalitet’
Underkriteriet ’Kvalitet’ evalueres på baggrund af Tilbudsgivers opfyldelse af de tre underliggende delkriterier, ’Cases’, ’Sortiment og leveringssikkerhed’ samt ’Bussens indretning’. Hvert delkriterium evalueres ud fra Tilbudsgivers besvarelse i bilag 2 – Tilbudsgivers tilbud og beskrives nærmere nedenfor:
‘Cases’, jf. bilag 2 – Tilbudsgivers tilbud
Med henblik på evaluering af delkriteriet ‘Cases’ skal Tilbudsgiver i bilag 2 – Tilbudsgivers tilbud, beskrive hvordan Tilbudsgiver vil løse de cases, som DR har opstillet.
DR vil evaluere Tilbudsgivers besvarelse ud fra hvor anvendelsesparat, konkret og praktisk besvarelsen er.
Det vægter positivt, at tilbudsgiver præsenterer en velbegrundet plan for overholdelse af køre/hviletidsbestemmelserne, som også tager højde for passagerernes behov for pauser undervejs samt at tilbudsgiver beskriver en overbevisende proces for rengøring af busser fsva. både start og slutrengøring.
‘Sortiment og leveringssikkerhed’, jf. Afsnit 2 i bilag 1 – Kravpecifikation
Tilbudsgiver bedes beskrive hvordan Tilbudsgiver vil opfylde Konkurrencekrav (K) 2.1.
DR vil i evalueringen se på om Tilbudsgiver beskriver tydelige og anvendelsesparate løsninger, der sikrer at det leverede altid svarer til det bestilte samt at der stilles erstatningsbusser til rådighed i tilfælde af at der ikke er ledige busser til en bestilt opgave og at Tilbudsgiver altid orienterer DR herom rettidigt.
‘Bussens indretning, jf. Afsnit 4 i bilag 1 – kravspecifikation
Tilbudsgiver bedes i sit tilbud bilag 2 – Tilbudsgivers tilbud, beskrive hvordan Tilbudsgiver vil opfylde konkurrencekrav (K) 4.4 (K) 4.7 og (K) 4.9.
DR vil i evalueringen se på kvaliteten af klimaanlægget, hvilken dækning og hastighed wi-fi har, samt hvilken grad af komfort Tilbudsgiver tilbyder.
8.5.3.2Underkriteriet ’Bæredygtighed’
For en god ordens skyld understreges det, at bæredygtigheden skal relatere sig til kontraktens genstand.
Tilbudsgiver bedes i sit tilbud bilag 2 – Tilbudsgivers tilbud, beskrive hvordan Tilbudsgiver opfylder konkurrencekrav (K) 5.5. Tilbudsgiver bedes herunder beskrive, hvilke tiltag, der benyttes for at mindske vandforbrug, miljøskadelige rengøringsmidler, CO2-udledning og for at anvende miljørigtigt brændstof.
I evalueringen tillægges det positiv vægt, at bæredygtighed er tænkt ind i så mange elementer af kontraktens udførelse som muligt, og at der er tænkt i tiltag, som i videst muligt omfang sikrer en stor effekt for miljøet set i forhold til den indsats, tiltaget forudsætter.
8.6Teknisk afklaring
Såfremt DR i forbindelse med tilbudsevalueringen har behov for præcisering af et afgivet tilbud eller ønsker supplerende oplysninger hertil, vil DR gennemføre teknisk afklaring med den eller de relevante Tilbudsgivere. Teknisk afklaring vil kun ske i det omfang, det ikke strider mod forhandlingsforbuddet, som beskrevet i punkt 9.
8.7Verificering af oplysninger i ESPD’et
Før DR’s beslutning om tildeling af kontrakten skal DR xxxxx, at den Tilbudsgiver, som DR har til hensigt at tildele kontrakten, fremlægger dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD’et. Dokumentationen vedrører de stillede krav til Tilbudsgivers personlige forhold samt økonomisk og teknisk formåen.
Såfremt den fremlagte dokumentation ikke er tilstrækkelig, vil DR erklære tilbuddet som ukonditionsmæssigt. DR vil herefter vurdere, om DR vil aflyse udbudsforretningen eller anmode den Tilbudsgiver, som har afgivet det næstbedste tilbud, iht. tildelingskriteriet i punkt 8.5, om at fremlægge dokumentation for oplysningerne afgivet i ESPD’et med henblik på tildeling af kontrakten til denne Tilbudsgiver. Såfremt dokumentationen ikke er tilstrækkelig, vil DR igen vurdere, om udbudsforretningen skal annulleres, eller om den tredje Tilbudsgiver skal anmodes om at fremsende dokumentation, og så fremdeles.
8.7.1Virksomheder registreret i Danmark
DR vil som dokumentation mht. udelukkelsesgrundene kræve, at der indhentes og fremlægges en serviceattest fra den vindende Tilbudsgiver, iht. udbudslovens § 153, stk. 1.
Den indhentede serviceattest skal indeholde følgende:
Oplysninger om, at den vindende Tilbudsgiver som virksomhed har opfyldt sine forpligtelser overfor det offentlige med hensyn til betaling af skatter, afgifter og bidrag til sociale sikringsordninger,
Oplysninger om, at den vindende Tilbudsgiver som virksomhed ikke er under konkurs, likvidation, rekonstruktion eller lignende situation, og
Oplysninger om, at den vindende Tilbudsgiver som virksomhed (samt ledelsespersoner og personer, som har beføjelser til at repræsentere, kontrollere eller træffe beslutninger i virksomhedens ledelse) ikke er dømt for strafbare forhold.
DR accepterer serviceattester, der er op til 6 måneder gamle.
Udover serviceattesten vil DR xxxxx, at Tilbudsgiver dokumenterer sin økonomiske og finansielle formåen ved fremlæggelse af årsregnskab for de seneste 3 år, iht. udbudslovens § 154.
8.8Underretning om resultatet af DR’s tilbudsevaluering
Alle deltagere i udbudsforretningen vil samtidig og skriftligt blive orienteret om resultatet af DR’s tilbudsevaluering.
Underretningen til den vindende Tilbudsgiver om, at dennes tilbud er identificeret som det vindende tilbud, er en erklæring om, at DR har til hensigt at tildele og dermed indgå aftale med den pågældende Tilbudsgiver. Der er ingen bindende aftale eller løfte herom, før kontrakten er underskrevet af begge parter. Kontrakten underskrives umiddelbart efter udløb af stand still perioden, medmindre der i denne periode indgives en officiel klage til Klagenævnet for Udbud. DR anser ikke udbudsforretningen for afsluttet, før kontrakten er underskrevet.
Meddelelse om resultatet af udbudsforretningen vil endvidere blive bekendtgjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende i overensstemmelse med gældende regler herfor.
9FORHANDLINGSFORBUDDET
DR ønsker at gøre opmærksom på, at udbudsproceduren som følge af gældende udbudsretlige regler er omfattet af et generelt forhandlingsforbud. Det betyder, at kontakt og dialog mellem Tilbudsgiver og DR forud for identifikationen af det vindende tilbud er begrænset til konkrete afklaringer, præciseringer og suppleringer, der kan ske uden risiko for at påvirke eller fordreje konkurrencen. Der kan således under ingen omstændigheder forhandles om grundlæggende elementer i tilbuddet, herunder f.eks. priser.
Tilbudsgiver bør derfor udarbejde sit tilbud således, at kontrakten vil kunne indgås uden forudgående drøftelser mellem DR og Tilbudsgiver.
Hvis DR finder behov for afklaring eller præcisering af det afgivne tilbud eller ønsker supplerende oplysninger i relation hertil, vil den enkelte Tilbudsgiver blive kontaktet af DR med henblik på at præcisere sit tilbud, enten skriftligt eller ved en teknisk afklaring, som beskrevet ovenfor. DR sørger i den forbindelse for, at principperne om gennemsigtighed og ligebehandling overholdes.
10GENERELLE FORHOLD
Tilbudsgivers tavshedspligt
Enhver Tilbudsgiver og dennes personale er, uanset det endelige resultat af udbudsforretningen, underlagt tavshedspligt i forhold til alle oplysninger, som de måtte blive bekendt med som led i deltagelsen i nærværende udbudsforretning, og som efter deres karakter eller forholdene i øvrigt er at anse som fortrolige.
Tilsvarende tavshedspligt er underlagt enhver anden person, der gennem en tilknytning til Tilbudsgiver er involveret i arbejdet med tilbudsafgivningen.
Tilbudsgiver er, uanset det endelige resultat af udbudsforretningen, forpligtet til at sikre, at Tilbudsgivers ansatte og andre personer, som gennem tilknytning til Tilbudsgiver, er involveret i udbuddet kender til og overholder de forpligtelser, som følger af tavshedspligten.
Tavshedspligten består også efter udbudsforretningens afslutning.
10.1Fortrolighed
DR vil i videst mulig udstrækning sikre fortroligheden af alle oplysninger i Tilbudsgivers tilbud, som angår Tilbudsgivers fortrolige forretningsmæssige forhold.
Fortrolighedstilsagnet kan dog fraviges i den udstrækning, lovgivningen forpligter DR til at videregive oplysninger til tredjemand.
Oplysninger, som Tilbudsgiver selv anser for særligt konkurrencefølsomme, bedes tydeligt markeret i tilbuddet, hvorefter DR vil tilstræbe, at oplysningerne ikke videregives.
10.2Forhold vedr. berigtigelse af DR’s fejl
Hvis der under udbudsforretningen konstateres fejl i udbudsmaterialet, vil DR hurtigst muligt håndtere disse i overensstemmelse med gældende praksis.
I det omfang der konstateres fejl, som med rette vil kunne karakteriseres som uvæsentlige, har DR ret men ikke pligt til at annullere nærværende udbudsforretning. I sådanne tilfælde kan DR alternativt afhjælpe fejlen hurtigst muligt under iagttagelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet.
Såfremt der konstateres væsentlige fejl i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsmaterialet, som ikke kan afhjælpes, er DR i ethvert stadie af udbudsprocessen forpligtet til at annullere udbudsforretningen.
10.3Annullation af udbudsforretningen
Indtil udbudsforretningen er afsluttet med en endelig underskrevet aftale, vil udbudsforretningen kunne annulleres af DR.
DR er i medfør af gældende lovgivning og praksis berettiget til at annullere nærværende udbudsforretning, i det omfang annullationen ikke forfølger et formål, som er i strid med det udbudsretlige ligebehandlingsprincip, eller som i øvrigt må anses for usagligt. DR påtager sig følgelig ingen kontraheringspligt i medfør af nærværende udbudsbetingelser/udbudsforretning.
Xxxxxxx Xxxxxxxx
DR Xxxxxxxxxxxxx
1 Lovnr. 1564 af 15/12-2015 med senere ændringer
2 Udbudsloven § 159, stk. 5 og 6
3 Udbudsloven § 169, stk. 3
Udbudsbetingelser offentligt udbud - Version feb.2022