Priser samt Salgs- og Leveringsbetingelser for Holgers Holding A/S
Priser samt Salgs- og Leveringsbetingelser for Holgers Holding A/S
Definition
Når "Tag-Reparation" nævnes i dette dokument, refereres der til det juridiske navn "Holgers Holding A/S", CVR 37239631.
TILBUD
Tilbud
Ved total- eller hovedentrepriser vil en specialist fra hver relevant faggruppe deltage ved besigtigelsen. Ethvert tilbud udarbejdet er uforpligtende og uden omkostninger ved første fremsendelse. Skulle der ønskes yderligere ændringer eller beregninger på et givet tilbud mere end én gang, vil der blive faktureret for den medgåede tid, såfremt tilbuddet ikke accepteres, eller opgaven gives til en tredjepart.
Tilbud og Accept
Alle tilbud skal bekræftes skriftligt, enten ved underskrift eller via e-mail. Efter accept af tilbud vil der blive fastsat en tidsplan samt en startdato i samarbejde med bygherren.
Uforudsete udgifter
Bygherrer bør afsætte 15-20% af budgettet til dækning af uforudsete udgifter. Dette kan inkludere skjulte skader, valg af andre materialer end specificeret eller tilføjelse af opgaver, der ikke var inkluderet i det oprindelige tilbud.
Gyldighed
Dette tilbud er bindende og gælder i 10 dage fra udstedelsesdatoen, medmindre andet er skriftligt aftalt.
AB18
Hvor intet andet er anført, finder AB18 anvendelse, sådan at tilbud og øvrige aftaledokumenter går forud for AB18.
ENTREPRISESUM/OMKOSTNINGER
Prispolitik
Holgers Holding A/S er forpligtet til at sikre, at alle priser er tydelige for vores kunder. I tilfælde af at Holgers Holding A/S udfører en opgave baseret på time- og materialebetaling, og det konstateres at opgaven ikke kan fuldføres på grund af uforudsete omstændigheder, vil der blive faktureret en minimumssats. Denne sats dækker transportomkostninger, vurdering af opgaven samt udarbejdelse af en efterfølgende handlingsplan, som vil blive fremsendt via e-mail.
Timepriser
For arbejde baseret på forbrugt tid fakturerer Holgers Holding A/S en timepris på 743,75 kr. inkl. moms pr. time for både arbejdstid og for kørsel tur/retur. Fakturering sker kun for hele timer. Der tillægges et servicevogntillæg på 500 kr. inkl. moms pr. dag, uanset antallet af timer. Der faktureres minimum for 2 timer
+ servicevogn, uafhængigt af opgavens omfang. Materialer er ekskluderet fra denne pris og faktureres separat.
Parkering
Omkostninger forbundet med betalingsparkeringspladser vil blive faktureret, hvis gratis parkering ikke er tilgængelig ved bopæl/arbejdsplads. For længere projekter vil parkeringsudgifter blive faktureret a conto.
Ændringer i ordren
Alle ændringer, der ønskes efter ordrens godkendelse, kan medføre yderligere omkostninger og skal aftales skriftligt mellem kunden og Holgers Holding A/S.
Ekstraarbejde
Ekstraarbejder udføres efter indgået skriftlig aftale, til fast pris eller timebetaling af 743,75 kr. inkl. moms pr. time.
BETALINGSBETINGELSER:
Betalingsfrist
Alle fakturaer udstedt af Xxxxxxx Holding A/S skal betales netto inden 8 dage fra fakturadatoen.
Afbestilling
Ved afbestilling af en allerede godkendt eller planlagt opgave, vil kunden blive faktureret 35% af det samlede tilbudsbeløb. Afbestilling kan have yderligere omkostninger forbundet med administrative gebyrer eller tabte arbejdstimer.
Ejendomsforbehold
Materialer og udstyr, som leveres af Holgers Holding A/S til byggepladsen, forbliver Holgers Holding A/S’ ejendom indtil fuld betaling for disse materialer og udstyr er modtaget fra kunden. Dette gælder uanset, om materialerne og udstyret er integreret i byggeriet eller ej.
I tilfælde af misligholdelse af betalingsbetingelserne, herunder forsinket betaling, har Xxxxxxx Holding A/S ret til at tilbagekalde de leverede materialer og udstyr, og om nødvendigt demontere disse fra byggeriet, uden ansvar for skader eller omkostninger forbundet med en sådan tilbagekaldelse og/eller demontering.
TIDSPLAN
Tidsplan
Alle arbejder udføres i henhold til de aftaler, der er indgået mellem bygherren og Xxxxxxx Holding A/S. Bygherren skal være forberedt på potentielle tidsforskydninger på grund af forskellige uforudsete omstændigheder.
Forsinkelse
Holgers Holding A/S forbeholder sig retten til at ændre leveringstider i tilfælde af uforudsete hændelser. I sådanne tilfælde vil kunden blive informeret hurtigst muligt.
BYGHERRENS YDELSER
Byggetilladelse
Det er bygherrens ansvar at sikre alle nødvendige offentlige godkendelser og tilladelser.
Bygherre leverancer
Ved materialer eller lignende leveret af bygherren fraskriver Holgers Holding A/S sig ethvert ansvar, garanti, reklamationsret eller rådgivningsansvar.
Byggestrøm mv.
Bygherren afholder omkostninger til byggestrøm, byggevand, wc og afløb.
Offentlige godkendelser
Bygherren har ansvaret for opnåelse af eventuelle offentlige godkendelser/Byggetilladelser (af enhver art).
XXXXXX XXXXXXX A/S’ YDELSER:
Kvalitetssikring
Holgers Holding A/S udfører regelmæssig kvalitetssikring af det udførte arbejde, herunder billeddokumentation, for at sikre kvalitetsresultater.
Garanti
Produktgaranti: For alle produkter gælder leverandørens oplyste produktgarantier. Arbejdsgaranti: Xxxxxxx Holding A/S yder en 2-årig garanti på al udført arbejde. Dog gælder denne garanti ikke for reparationsopgaver, hvor monteringsanvisningerne fra leverandørprodukter ikke kan følges.
Skaffevarer
Skaffevarer tages ikke retur.
FORSIKRING
Forsikring
Holgers Holding A/S indeholder alle nødvendige og lovbefalede forsikringer. For større projekter er det bygherrens ansvar at sørge for relevant byggeforsikring.
Entrepriseforsikring
Ved større renoveringer skal bygherren etablere en "ALL Risk" entrepriseforsikring for byggeperioden, og denne skal oprettes i bygherrens eget forsikringsselskab.
FORUDSÆTNINGER/FORBEHOLD
Projektmateriale
Tilbuddet er givet med forbehold for hvad der ved gennemgang af fremsendt tegningsmateriale var visuelt tilgængeligt. Samt adgang til at kunne gennemgå projektet på matriklen.
Skjulte skader
Der tages forbehold for skjulte skader-, råd/svamp/skjulte elinstallationer/andre ukorrekte håndværksmæssige installationer/montage.
Levering af materialer
Der tages forbehold for at levering af materialer kan ske til arbejdsstedet. Udgift til kranning sker på bygherres regning.
Byggeplads
Tag-Reparation forudsætter at byggepladsen er ryddet, således der kan opnås en kontinuerlig arbejdsproces.
Gener fra byggepladsen
Byggestøv eller andre gener for naboer eller andre i nærheden af byggepladsen er ikke dækket.
Arbejde under åben himmel
Holgers Holding A/S anbefaler anvendelse af overdækning ved arbejde udendørs og kan ikke holdes ansvarlig for vandskader, byggestøv eller lignende, hvis denne anbefaling ikke følges.
Forbehold for force majeure
Holgers Holding A/S er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse af forpligtelser som følge af omstændigheder uden for vores kontrol, herunder men ikke begrænset til naturkatastrofer, krig, strejker, lockouts, brand, import/eksport restriktioner,
transportproblemer, produktionstop, eller mangel på råmaterialer.
TVISTLØSNING
Tvistigheder
Eventuelle tvistigheder mellem kunden og Holgers Holding A/S, som ikke kan løses i mindelighed, skal afgøres ved de almindelige danske domstole og i henhold til dansk ret. Der afviges dermed fra AB18 § 69.
Ekstra tekst på hjemmeside:
COOKIEPOLITIK
Holgers Holding A/S’s hjemmesider benytter cookies til indsamling af oplysninger til serviceoptimering, statistik og markedsføring. Tredjepartscookies, herunder Google Analytics, Google AdWords og Facebook Ads, anvendes. Der indsamles ingen personfølsomme data uden brugerens eksplicitte samtykke.
PERSONDATAHÅNDTERING
Holgers Holding A/S anvender indsamlede data udelukkende i relation til prisberegningsservice. Xxxxxxxxxx videregives ikke til eksterne enheder udenfor kontrakt med Holgers Holding A/S.
Dataindsamlingens formål:
● Navn: Anvendt til kommunikation og formidling til samarbejdspartnere.
● Postnummer: Bruges til at identificere lokale samarbejdspartnere.
● Telefonnummer: Anvendt til kommunikation, formidling og opfølgning.
● E-mailadresse: Bruges til at fremsende prisoverslag og mødebekræftelser.
Brugerdata opbevares for at sikre opfølgning og tilfredshedsevaluering. Data bevares så længe det er relevant eller indtil brugeren ønsker det slettet. Sletning af brugerdata kan anmodes via xxxxxxx@xxx-xxxxxxxxxx.xx eller telefonisk på 61278493.