DAS
DAS
O V E R E N S K O M S T 2020/2023
MELLEM
Færgerederierne OG
Lederne Søfart Gældende fra 1. april 2020
INDHOLDSFORTEGNELSE
§ 6 Tilrettelæggelse af tjenestetid 3
§ 16 Overenskomstens varighed 10
Protokollat om lokal hyre 11
§ 1 Overenskomstens område
1.1.
Rederiet betyder i denne overenskomst rederier, som er medlem af Færgerederierne.
1.2.
Skibsførere er omfattet af denne overenskomst, såfremt det er aftalt med det enkelte rederi og Søfartens Ledere.
1.3.
Tjenesten udføres på skibe, hvor driftsformen enten er holddrift eller mønstret besæt- ning i overensstemmelse med de respektive bestemmelser nedenfor.
§ 2 Ansættelsens grundlag
2.1.
Grundlaget for ansættelsen er lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (sømandslo- ven) og de nedenfor i § 3 anførte bestemmelser.
§ 3 Opsigelsesvarsler
3.1.
Officerer ansættes til tjeneste i rederiets skibe med 3 måneders opsigelse fra rederiets side og 1 måneds opsigelse til udgangen af en måned fra officerens side. I de første 6 ansættelsesmåneder er der et gensidigt opsigelsesvarsel på 1 måned.
3.2.
Efter 4 års ansættelse forlænges rederiets opsigelsesfrist til 4 måneder, efter 5 års an- sættelse til 5 måneder og efter 6 års ansættelse til 6 måneder.
3.3.
Officerer kan midlertidigt ansættes for en kortere periode, dog mindst 14 dage. Perio- dens længde skal om muligt meddeles officeren ved ansættelsen. Kortere ansættelse af sygeafløsere kan aftales lokalt med talsmanden.
Opsigelse efter en arbejdsulykke kan tidligst finde sted med 2 måneders varsel. 3.4.
Ved indskrænkninger meddeles officererne eventuel opsigelse under hensyntagen til
deres faglige og personlige kompetencer, herunder initiativ, samarbejdsvilje og evner.
I tilfælde hvor disse forhold anses for lige, sker der opsigelse i henhold til anciennitet. Bestemmelsen kan fraviges for afløsere.
3.5.
Opsigelsesfristen kan ikke, uden officerens samtykke, anvendes til afspadsering af fe- rie, når opsigelsen er afgivet af rederiet.
3.6.
Når en officer midlertidigt afskediges af en af ham utilregnelig årsag, f.eks. skoleop- hold, oplægning, aftjening af værnepligt eller lignende, og senere igen tiltræder tjene- sten, skal den forud for afskedigelsen opnåede ansættelsesanciennitet tælle med ved beregning af vedkommende officers samlede anciennitet.
§ 4 Fratrædelse
4.1.
Officerer, som er fyldt 60 år, har 9 års uafbrudt anciennitet i rederiet, og som ønsker at fratræde for at forlade arbejdsmarkedet eller gå på efterløn, er berettiget til en måneds fratrædelsesgodtgørelse.
4.2.
Ved fratræden udbetales alle tilgodehavende afspadseringstimer kontant.
4.3.
I tilfælde af fratræden som følge af indskrænkninger eller lukning af rederiet, udbeta- les der, udover den i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (sømandslovens) § 42 nævnte fratrædelsesgodtgørelse, til den enkelte ansatte en godtgørelse således:
Efter 9 års uafbrudt anciennitet - 1 måneds fuld hyre. Efter 12 års uafbrudt anciennitet - 2 måneders fuld hyre. Efter 15 års uafbrudt anciennitet - 3 måneders fuld hyre.
Efter 18 års uafbrudt anciennitet - 4 måneders fuld hyre, dog ikke i forbindelse med lukning af rederiet.
§ 5 Ferie
5.1.
Officerer holder ferie med løn og alle faste tillæg i henhold til den til enhver tid gæl- dende ferielov og bekendtgørelse om ferie for søfarende.
5.2.
Ferietillæg på 1 pct. af lønnen i optjeningsåret (ekskl. Ferieløn og ferietillæg) samt 12 pct. af de oppebårne lønandele, som ikke udbetales under ferien (overtidsbetaling, løse tillæg, fungeringstillæg og kontanterstatninger) optjent i perioden fra 1. september til
31. maj udbetales sammen med lønnen for maj måned, mens optjent ferietillæg og ovennævnte oppebårne løndele for perioden 1. juni til 31. august udbetales sammen med lønnen for august måned.
5.3.
Ferien holdes på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Den lovpligtige ferie (35 løbende dage) svarer til 185 normtimer. Ved afvikling af feriedage fradrages ferietimer svarende til den tjenestetid, den pågældende skulle have udført på ferieda- gen. Den ansattes tjenestetidsregnskab tilskrives et tilsvarende antal normtimer.
Når ikke vagtsatte officerer afvikler løbende feriedage, nedskrives feriesaldoen med 5,2 time pr. dag. Tjenestetidsregnskabet tilskrives pr. dag et antal normtimer svarende til den gennemsnitlige dagsnorm.
Hovedferien skal udgøre en sammenhængende periode på 21 løbende dage. Hovedfe- rien skal holdes i perioden 1. maj til 30. september. Rederiet skal så tidligt som muligt meddele officeren, hvornår hovedferien skal holdes. Meddelelse om afholdelse af ho- vedferie skal gives med minimum 8 ugers varsel. Den samlede løbende ferieperiode fremgår af vagtplanen.
Der kan lokalt aftales andet for afløsere.
Ved fratrædelse udstedes feriekort. Ved udstedelse af feriekort benyttes Danske Rede- riers feriekortordning.
§ 6 Tilrettelæggelse af tjenestetid
6.1.
Tjenestetiden lægges i henhold til fartplanen, dog således at arbejdstiden i en periode på 12 måneder ikke må overstige 12 x 155 timer, og således at arbejdstiden i den enkelte måned ikke må overstige 171 timer.
Dog kan arbejdstiden i to separate måneder udgøre op til 175 timer, uden at dette udlø- ser overtid. Dette dog under forudsætning af, at arbejdstiden i måneden efter maksi- malt udgør 155 timer.
Tjenestetiden opgøres ved 12-måneders periodens udløb. Bestemmelser om tjenesteti- dens tilrettelæggelse og opgørelse kan fraviges ved lokalaftale mellem talsmand og re- deri.
6.2.
Der tilsikres officererne 10 månedlige arbejdsfri døgn. Xxxxxxx skal gives i den anviste hjemmehavn. Dette kan dog fraviges efter direkte aftale med den enkelte officer op til fem gange pr. år. Antallet af arbejdsfridøgn kan dog ikke være mindre end 120 pr. år og minimum ni pr. måned.
6.3.
Fridøgn, regnet fra sidste vagts afslutning til næste vagts begyndelse, skal være af mindst 36 timers varighed ved afvikling af enkelte fridøgn. Ved afvikling af flere sammenhængende fridøgn skal det første fridøgn have en varighed af mindst 36 timer og følgende fridøgn mindst 24 timer. For mønstret besætning gælder ovenstående fra afmønstring til påmønstring.
6.4.
Officeren optjener 5 feriefridage – svarende til 37 normtimer – pr. år, som afvikles i det efterfølgende ferieår. Optjeningen sker pro rata over året, således at feriefridags- regnskabet tilskrives 3,09 timer pr. måned eller pro rata heraf i forhold til ansættelses- perioden.
Afviklingen af feriefridagene sker på tilsvarende vis som ferie jfr. § 5.3. Tilgodehavende feriefridage afvikles forud for og om muligt i sammenhæng med lovpligtig ferie.
Ved ansættelsesforholdets ophør kontanterstattes feriefridage, der ikke er afviklet ved fratrædelsen.
Ved kontanterstatning af tilgodehavende frihed, der ikke kan afvikles i forbindelse med rederiets opsigelse af officeren, foretages pensionsindbetaling af såvel rederiets som officerens pensionsbidrag for det antal fridage, der kontanterstattes.
6.5.
Mønstret besætning
Der gælder særlige arbejdstidsregler for mønstret besætning. Der optages forhandlin- ger lokalt om et regelsæt for sejlads med mønstret besætning, når besætningsfastsæt- telse for denne driftsform er udstedt af Søfartsstyrelsen.
6.6.
Mindstetiltørning
Ved udvidelse af fartplanen, der nødvendiggør indsættelse af ekstra kapacitet, aftales lokalt den nødvendige arbejdstid for denne sejlads.
§ 7 Aflønning
7.1.
De fastansatte og månedslønnede officerer oppebærer den i vedhæftede bilag opgjorte månedshyre inkl. kostpenge.
Officerer ansat efter 1. juni 2012 har efter 1 års ansættelse ret til en årlig drøftelse af et personligt tillæg. Som udgangspunkt indkalder rederiet officeren til den årlige drøftel- se, men officeren kan tillige anmode rederiet om afholdelse af drøftelsen.
Formålet med det personlige tillæg er at belønne og motivere officerer til at stræbe ef- ter at yde den bedste præstation i stillingen.
Rederiet skal ved den årlige drøftelse af et personligt tillæg eller en eventuel regule- ring over for den enkelte officer redegøre for vurderingen samt udfaldet heraf, hvis of- ficeren anmoder herom.
7.2.
Officerer ansat før 1. juni 2012 bevarer hidtidigt anciennitetsforløb i henhold til anci- ennitetsskalaen under ansættelse i rederiet. Officeren kan aftale med rederiet, at anci- ennitetstillægget bortfalder til fordel for et tilsvarende personligt tillæg og ret til en år- lig drøftelse af dette tillæg.
Den årlige drøftelse af det personlige tillæg bør afholdes i overensstemmelse med or- ganisationernes anbefaling under § 7.1.
7.3.
Officerer kan efter aftale med rederiet få orlov uden løn i indtil 1 år. Der optjenes ikke løn eller løn- og ansættelsesanciennitet under orlov.
§ 8 Overtid
8.1.
Tjenestetid udover den i § 6.1. nævnte periode samt tjenestetid på § 6 fridage erstattes med overtid. Tjeneste udover fastlagt tørntidspunkt erstattes med overtid.
8.2
Overtid beregnes pr. påbegyndt halve time.
8.3.
Som udgangspunkt afspadseres optjent overtid. En overtime er = 2 afspadseringstimer. Opsparet afspadsering kan dog kontanterstattes efter aftale mellem rederiet og den enkelte officer. Overstiger antallet af opsparede afspadseringstimer 200, kan officereren kræve kontanterstatning af afspadseringstimer herudover.
Ved fratræden udbetales alle tilgodehavende afspadseringstimer kontant. 8.4.
Afspadseringstimer optjent efter 1. oktober 2012 kontanterstattes efter følgende formel:
Månedlig hyre/160,33.
Satserne for kontanterstatning af afspadseringstimer optjent indtil 30. september 2012 fremgår af hyrebilaget.
8.5
Ved afspadsering nedskrives saldoen med det antal timer, der holdes fri, dog minimum 4 timer.
Ved afspadsering/kontanterstatning af afspadseringstimer skal afspadseringstimer optjent efter 1. oktober 2012 og overtid optjent indtil 30. september 2012
afspadseres/kontanterstattes ligeligt. Det vil sige for hver ”gammel” time afspadseres/kontanterstattes tilsvarende en ”ny” time.
§ 9 Fungeringstillæg
9.1.
Når der finder fungering sted i højere stilling, oppebærer vedkommende pr. time et fungeringstillæg, der udgør 1/155 af forskellen mellem begyndelseslønningerne for pågældende stillinger.
9.2.
Såfremt en officer fungerer i en højere stilling ved sygdommens indtræden, udbetales fungeringstillæg under sygdom efter fastlagt tørn. Fungeringstillægget udbetales heref- ter i samme forhold, som den pågældende har fungeret i de sidste 6 måneder.
9.3.
Det enkelte rederi oplyser efter anmodning fra Søfartens Ledere om den månedsløn, der er anvendt ved fastsættelse af fungeringstillægget. Rederiet har dog ikke pligt til at efterkomme en sådan anmodning, hvis dette strider mod persondataloven eller person- dataforordningen.
§ 10 Sociale goder
10.1.
I tilfælde af dødsfald medens ansættelsesforholdet består, udbetales hyre inkl. alle til- læg til enken, mindreårige børn eller samlever i en periode svarende til rederiets opsi- gelsesfrist. Ved samlever forstås dokumenteret bofællesskab ved dødsfaldet i de sidste 5 år.
10.2.
Der ydes den søfarende lægeordineret medicin, bandager m.v. under ansættelsen. Lige- ledes betaler rederiet for kiropraktorbehandling og fysioterapeutbehandling efter læge- henvisning. Eventuelle godtgørelser for behandlingen eller tilskud til medicin m.v., som den ansatte modtager fra anden side, reducerer rederiets betaling tilsvarende. Det forudsættes, at behandlere er tilknyttet den offentlige sygesikring.
10.3.
Når fravær er nødvendigt af hensyn til pasning af syge hjemmeværende barn/børn un- der 14 år, er dette lovligt forfald. Fraværsretten omfatter kun den ene af barnets foræl- dre og alene barnets første hele sygedag.
Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til fri med løn de resterende ar- bejdstimer den pågældende dag. Medarbejderen må dog først forlade arbejdet, når vedkommende er blevet personligt afløst.
Rederiet kan kræve dokumentation, f.eks. i form af en tro- og loveerklæring.
10.4.
Har den kvindelige søfarende på det forventede fødselstidspunkt/adoptionstidspunkt mindst 9 måneders uafbrudt ansættelse, ydes hyre i 4 uger før det forventede fødsels- tidspunkt dog maksimalt brutto kr. 23.248 pr. måned. I forlængelse heraf ydes hyre under orlov i indtil 14 uger efter fødsels-/adoptionstidspunktet (barselsorlov) inklusive de nævnte 2 måneders hyre i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (sømandslo- ven).
På samme vilkår ydes søfarende fædre hyre under 2 ugers orlov (14 kalenderdage), som skal placeres inden udløbet af 14 uger efter fødslen/adoptionen, samt under yder- ligere 2 ugers orlov (14 kalenderdage), som skal placeres efter aftale med rederiet.
Endvidere betaler rederiet hyre under fravær i indtil 9 uger indenfor 52 uger efter føds- len. Xxxxx svarer til den hyre, som den pågældende ville have oppebåret i perioden.
Medmindre andet aftales, skal de 9 uger varsles med 3 uger. Orloven kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betaling af hyre under graviditets-, fædre-, barsels- og for- ældreorlov, at rederiet oppebærer refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til den søfarende pro rata. Hvis rederiet ikke vil kunne oppebære refusion, bortfalder betalingen til den søfarende.
Det er endvidere en forudsætning for rederiets betaling af hyre under graviditets-, fæd- re- og barselsorlov, at den søfarende senest 4 måneder (120 kalenderdage) før det for- ventede fødsels- eller adoptionstidspunkt, retter skriftlig henvendelse til rederiet her- om.
10.5.
Officerer der har 5 år til den til enhver tid gældende folkepensionsalder, og som har mere end 10 års anciennitet i rederiet, kan, såfremt der er enighed herom mellem den enkelte officer og rederiet, aftale at konvertere fremtidige hyrestigninger til ekstra fri- hed.
10.6.
Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gæl- dende folkepensionsalder.
I en seniorordning konverteres løn (dog maks. 10 pct.) eller en del af det i den mellem parterne indgåede pensionsaftale fastsatte pensionsbidrag til seniorfridage/-timer.
Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsord- ningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes.
Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag, og er således omkostningsneutral for rederierne.
Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlige meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalen- derår og i så fald, hvor stor en andel af lønnen eller pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele re- deriet, om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvor medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
Placeringen af seniorfridage/-timer sker under hensyntagen til virksomhedens drift, og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af restferie, jf. ferieloven.
Tiltrædelse af en seniorordning forpligter medarbejderen til at afvikle seniorfridage- ne/-timerne. Seniorfridage afvikles i hele dage. Kontanterstatning kan som hovedregel kun finde sted ved fratræden.
§ 11 Pension
11.1.
Officerer holdes pensionsforsikret i PFA Pension på de til enhver tid mellem Færgere- derierne, officersorganisationerne og PFA Pension aftalte betingelser.
11.2.
Præmien udgør 15 % af den pensionsgivende hyre (månedlig hyre, fungeringstillæg og anciennitets-/personligt tillæg) og betales med 10 % af rederiet og 5% af officeren.
11.3
Såfremt en officer selv måtte ønske at foretage ekstra pensionsindbetalinger, udover det i overenskomsten aftalte, kan dette ske via rederiet.
§ 12 Særlige kostpenge
12.1.
Når færgen er borte fra hjemmehavn (start, ophold ved værft, oplægning el.lign.) i 24 timer eller derover, betales pr. påbegyndte 24 timer kostpengetilskud med en sats sva- rende til højeste kostpengesats, såfremt forplejning i et sådant tilfælde ikke gives om bord.
12.2.
Er færgen i øvrigt borte fra hjemmehavn i ordinær sejlads i 24 timer og derover, beta- les pr. påbegyndte 24 timer kostpengetilskud med laveste kostpengesats, såfremt for- plejning i et sådant tilfælde ikke gives om bord.
§ 13 Talsmand
13.1.
Såfremt officererne og/eller virksomheden finder det ønskeligt, vælger officererne en eller flere talsmænd. I rederier hvor der er valgt talsmand, kan der til anerkendt tals- mand lokalt aftales en honorering af dette arbejde.
13.2.
Såfremt en virksomhed agter at opsige en lokal talsmand, skal dennes organisation un- derrettes forinden dette sker, og denne har ret til at optage forhandlinger om sagen. En sådan forhandling skal i givet fald afholdes inden 8 dage.
13.3.
Såfremt en talsmand opsiges forinden forhandling er påbegyndt, skal der ydes en godtgørelse svarende til 3 måneders løn udover dennes rettigheder efter lov om søfa- rendes ansættelsesforhold m.v. (sømandslovens) §§ 42 og 43. Denne bestemmelse fin- der dog ikke anvendelse, såfremt opsigelse skyldes indskrænkninger eller ophør af færgedrift, og opsigelserne finder sted efter overenskomstens bestemmelser, eller så- fremt der foreligger et tilfælde af væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet fra talsmandens side.
13.4
Efter en samlet 2-årig periode som talsmand forlænges den pågældendes opsigelses- varsel (jf. § 3) med 1 måned, så længe hvervet bestrides.
§ 14 Efteruddannelse
14.1.
Overenskomstens parter er enige om, at bl.a. den tekniske og samfundsmæssige udvik- ling nødvendiggør en løbende efteruddannelse såvel teknisk-fagligt som ledelsesmæs- sigt. Som følge heraf har officererne pligt og ret til efteruddannelse afpasset efter for- holdene og behovet i det enkelte rederi. Officerernes foreninger opfordrer derfor deres medlemmer til løbende at ajourføre deres uddannelse, medens Færgerederierne opfor- drer sine medlemmer til at give officererne den fornødne betalte frihed til deltagelse i interne eller eksterne kurser, der kan godkendes af rederiet.
14.2.
Organisationerne anbefaler et bredt udvalg af relevante efteruddannelsesemner, der skærper officerernes teknisk-faglige og ledelsesmæssige kompetencer. Begge organi- sationer har påtaleret, såfremt 14.1. ikke efterleves.
Relevante kurser kan være følgende:
Relevante IT-kursus (tekstbehandling og regneark) Kursus i instruktionsteknik
Økonomi og regnskabsforståelse
Kursus og temadage udbudt af SEAWHEALTH
Kursus i standardledelse
Sprogkursus - fx advanced engelsk, tysk eller andet relevant sprog for overfarten. Kursus i moderne ledelse i praksis
Konflikthåndtering Lovpligtige kurser
Ovenstående oplistning er ikke udtømmende. 14.3.
Overenskomstens parter er enige om, at de ansatte under fornøden hensyntagen til virksomhedens tarv kunne deltage i efteruddannelseskurser og anden faglig videreud- dannelse. Den enkelte ansatte har efter 9 måneders beskæftigelse ret til mindst 1 uges frihed om året til relevant faglig efter- og videreuddannelse.
Officeren afvikler opsparet frihed i forbindelse med deltagelse i nødvendige STCW 2010 genopfriskningskurser i forbindelse med fornyelse af sønæringsbevis. Det enkel- te rederi afholder kursusudgifter samt rimelige rejse- og opholdsudgifter til sådanne kurser, mens officeren således betaler for deltagelsen i kurset med egen frihed.
§ 15 Uniform
15.1.
Rederiet leverer uniform i henhold til gældende uniformsreglement og særlig aftale.
§ 16 Overenskomstens varighed
16.1.
Denne overenskomst og de tilhørende lokale protokollater træder i kraft fra og med den 1. april 2020 og kan opsiges fra begge sider med 3 måneders skriftligt varsel til ophør en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2023.
Protokollat om lokal hyre
a. Timeløn med lokal hyre
Med virkning fra den 1. marts 2018 kan der i rederiet indgås aftaler om lokal hyre efter nærværende bestemmelse.
Lokal hyre kan udgøre op til:
· Pr. 1. marts 2018: kr. 0,50 pr. time
· Pr. 1. marts 2019: kr. 1,00 pr. time
I rederier, hvor der er etableret lokal hyre, reduceres normaltimelønnen i henhold til hyrebilaget tilsvarende. Beregningsgrundlaget for overarbejde er fortsat den normale timeløn.
Lokal hyre kan inden for overenskomstens område etableres for alle medarbejdere, grupper af medarbejdere eller enkelte medarbejdere.
Aftaler om lokal hyre indgås med en tillidsrepræsentant, og overenskomstparterne skal modtage kopier af aftalerne.
b. Årlig opgørelse og udbetaling
Ved udgangen af overenskomståret eller ved aftalens ophør udarbejder rederiet en op- gørelse over lokalhyrens størrelse og den samlede udbetalte lokal hyre for de medar- bejdere, som i løbet af overenskomståret har været omfattet af lokalhyren.
Såfremt lokalhyren på opgørelsestidspunktet ikke er fuldt udbetalt, fordeles det reste- rende beløb mellem de pr. 1. marts ansatte medarbejdere i ordningen. Fordelingen sker forholdsmæssigt på baggrund af de individuelt præsterede løntimer i det forgangne overenskomstsår, medmindre andet aftales lokalt. Udbetaling af et eventuelt resterende beløb sker i forbindelse med førstkommende lønningsperiode efter 1. marts, medmin- dre andet aftales lokalt.
Såfremt tillidsrepræsentanten anmoder virksomheden om dokumentation for, at lokal- hyren er udbetalt som aftalt, skal virksomheden fremlægge den fornødne dokumentati- on herfor.
c. Opsigelse af lokalhyreordning
Lokalaftalen kan opsiges med minimum 6 måneders varsel til udgangen af en løn- ningsperiode.
HYREBILAG
mellem Færgerederierne og Søfartens Ledere
DAS 2020-2023
Alle beløb er anført i kroner
Hyre pr. 1. april 2020 | Overstyrmand | Styrmand |
Månedlig hyre, incl. kostpenge, færgetillæg og særligt tillæg | 44.510 | 40.627 |
Kontanterstatning pr. afspadsering- stime optjent før 30.9.2012, jf. §§ 8.3-8.4 | 171,79 | 154,21 |
Kontanterstatning pr. afspadsering- stime optjent efter 1.10.2012, jf. §§ 8.3-8.4 | 277,62 | 253,39 |
Hyre pr. 1. oktober 2021 | Overstyrmand | Styrmand |
Månedlig hyre, incl. kostpenge, færgetillæg og særligt tillæg | 45.845 | 41.845 |
Kontanterstatning pr. afspadsering- stime optjent før 30.9.2012, jf. §§ 8.3-8.4 | 176,95 | 158,84 |
Kontanterstatning pr. afspadsering- stime optjent efter 1.10.2012, jf. §§ 8.3-8.4 | 285,94 | 261,00 |
Hyre pr. 1. april 2022 | Overstyrmand | Styrmand |
Månedlig hyre, incl. kostpenge, færgetillæg og særligt tillæg | 47.848 | 43.674 |
Kontanterstatning pr. afspadsering- stime optjent før 30.9.2012, jf. §§ 8.3-8.4 | 184,68 | 165,78 |
Kontanterstatning pr. afspadsering- stime optjent efter 1.10.2012, jf. §§ 8.3-8.4 | 298,44 | 272,40 |
Anciennitetstillæg til officerer ansat før 1. 6.2012, gældende fra 1. april 2020 | ||
Efter 2 år | 406 | |
Efter 4 år | 572 | |
Efter 6 år | 751 | |
Efter 8 år | 1.017 | |
Efter 10 år | 1.237 | |
Efter 12 år | 1.382 | |
Efter 14 år | 1.667 | |
1. april 2020 | ||
Højeste kostpengesats, jf. § 12.1 | 161,89 | |
Laveste kostpengesats, jf. § 12.2 | 85,81 |