Protemp A/S’s - forretningsbetingelser
Protemp A/S’s - forretningsbetingelser
1. Generelt
1.1 Protemps forretningsbetingelser finder, medmindre andet er skriftligt aftalt, direkte anvendelse på alle aftaler mellem Protemp og kunden om fleksibel bemanding, herunder men ikke begrænset til, vikarydelser samt alle andre former for bemandingsløsninger. Protemps forretningsbetingelser er gældende for alle dele af Protemps forretning og organisation og er derved også gældende for retsforholdet mellem Protemp og kunden.
1.2 De hos Protemp ansatte xxxxxxxxxxxxxxxxxx – herefter benævnt vikarer/vikaren – som Protemp stiller til disposition for sine kunder, er retlig forpligtet af et ansættelsesbevis med Protemp, der fastlægger vikarens rettigheder og pligter overfor Protemp. Der består intet kontraktforhold mellem kunden og vikaren, hvorfor Protemp påtager sig at udfærdige vikarens ansættelsesbevis i overensstemmelse med dansk ret.
1.3 Kunden inkluderes på Protemp’ sædvanlige referencelister, der bruges markedsføringsøjemed. Herudover skal alt materiale, hvor Protemp oplyser om sit forhold til kunden, herunder øvrigt reklamemateriale, pressemeddelelser om oplysninger til journalister, forudgående godkendes af kunden.
2. Protemps forpligtelser
2.1 Faktureringspris, arbejdets art, arbejdstider, arbejdssted, opstart dato og forventet varighed aftales mellem Protemp og kunden forud for hvert vikariat, og bekræftes skriftligt af Protemp ved en skriftlig ordrebekræftelse, der fremsendes til kunden.
2.2 Protemp ansætter kun vikarer, der er fyldt 18 år.
2.3 Protemp optager som hovedregel kun vikarer med en ren straffeattest i vikardatabasen. I tilfælde af, at en vikar begår kriminelle handlinger under vikariatet, forpligter Protemp sig til, i samråd med kunden, at politianmelde det pågældende forhold. Vikaren vil i den periode, hvor politiefterforskningen foregår, være suspenderet som vikar hos Protemp.
2.4 Som hovedregel forpligter Protemp sig til at indhente minimum 1 reference dog gerne 2 referencer pr. vikar. Såfremt det ikke er muligt at indhente en reference, forpligter Protemp sig til at underrette kunden herom.
2.5 Protemp er forpligtet til at følge gældende overenskomster i vikarens ansættelseskontrakt. Det indebærer bl.a., at Protemp i visse tilfælde er forpligtet til at følge de hos kunden gældende overenskomster, lokalaftaler og kutymer.
2.6 Har kunden ved vikarens fremmøde alligevel ikke behov for dennes arbejdskraft, faktureres kunden for det antal timer, som Protemp i henhold til den for vikariatet gældende overenskomst er forpligtet til at betale vikaren, dog minimum for den tid, som er anført nedenfor i henhold til punkterne 3.2. og 3.3.
2.7 Hvis der i forbindelse med udførelsen af arbejdet hos kunden rejses et eventuelt krav mod Protemp fra vikaren, som følge af gældende lovgivning og overenskomst, har Protemp fuld regres mod kunden.
2.8 Under såvel lovlige som overenskomststridige strejker, kan Protemp afvise bestillinger af vikarer når det oplyses, at arbejdet er strejkeramt arbejde. Under enhver form for strejke vil forudbestilte vikarer, som hjemsendes på grund af strejke, faktureres kunden for det antal timer, som Protemp i henhold til den for vikariatet gældende overenskomst er forpligtet til at betale vikaren.
2.9 Protemp har på egen opfordring og initiativ ret til at levere vikarer som er selvstændig(e) erhvervsdrivende) samt ansatte hos den Selvstændig(e) erhvervsdrivende). Med selvstændig(e) erhvervsdrivende) menes vikarer som har sit eget CVR-nummer og derfor arbejder for egen regning og risiko som selvstændig underleverandør for Protemp.
3. Kundens forpligtelser
3.1 Kunden er forpligtet til at orientere og udlevere gældende overenskomster, lokalaftaler og kutymer på virksomheden til Protemp, inden vikaren påbegynder arbejdet hos kunden og løbende orientere Protemp om ændringer. Såfremt kunden ikke rettidigt orienterer Protemp om disse forhold, forbeholder Protemp sig ret til at kræve erstatning hos kunden for eventuelle tab, som Protemp måtte lide heraf.
3.2 Det står kunden frit til enhver tid at forlænge et vikariat. Ved afbestilling, afkortning eller afbrydelse af et vikariat er kunden forpligtet til skriftligt at give Protemp et afbestillingsvarsel på minimum 5 hele arbejdsdage til udgangen af en arbejdsdag uanset årsag. Såfremt kunden ikke ønsker at gøre brug af vikaren(e) frem til udgangen af afbestillingsvarslet faktureres 5 hele arbejdsdage a 7,5 timer pr. vikar.
3.3 Annullering eller udsættelse før levering jfr. Protemp’s ordrebekræftelse, faktureres med 5 hele arbejdsdage a 7,5 timer pr. vikar.
3.4 Kunden er overfor Protemp forpligtet til at godtgøre Protemp ethvert beløb, som Protemp måtte blive forpligtet til at betale til vikaren som følge af gældende lovgivning eller overenskomst.
3.5 Kunden har den fulde instruktions- og ledelsesbeføjelse samt tilsyns- og kontrolmyndighed over for vikaren derfor er kunden er forpligtet til at sikre, at vikaren er dækket af kundens ansvars-, arbejdsskade- og løsøreforsikring. Protemp påtager sig intet ansvar for vikarens handlinger, herunder retsstridige handlinger, fejl, mangler, undladelser, ødelæggelser, begået af vikaren under udførelsen af arbejdet hos kunden. Det er kundens ansvar at sørge for, at vikaren er i stand til at udføre, det aftalte arbejde samt har det fornødne kendskab til materialer, maskiner etc. og de dertil hørende sikkerhedsforskrifter.
3.6 Kunden er forpligtet til at tegne en løsøreforsikring.
3.7 Det er kundens ansvar at instruere vikaren i arbejdets udførelse samt orientere vikaren om relevante interne regler og procedurer i virksomheden. Xxxxxxx er forpligtet til at følge kundens ledelse og instruktioner under udførelsen af arbejdet.
3.8 Såfremt kunden er nødsaget til at ændre arbejdsforholdene, efter vikariatet er påbegyndt, skal kunden straks underrette Protemp herom skriftlig, således at Protemp kan nå at give vikaren den fornødne varsling herom. Såfremt kunden ikke orienterer Protemp rettidigt om ændringerne, bærer kunden ansvaret for eventuelle tab og omkostninger, som Protemp eller vikaren må afholde som følge af de ændrede arbejdsforhold.
3.9 Kunden er forpligtet til at sikre, at arbejdsforholdene for vikaren er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige og i overensstemmelse med gældende lovgivning herunder arbejdsmiljøloven, diskriminationsloven og ligebehandlingsloven. Kunden er endvidere forpligtet til at udarbejde en APV i overensstemmelse med gældende lovgivning for det arbejde, som vikaren udfører.
3.10 Opstår der tvivlsspørgsmål mellem kunden og vikaren om arbejdets art og omfang i henhold til vikarens ansættelsesbevis, skal disse spørgsmål straks forelægges Protemp. Såfremt kunden ikke straks retter sådanne tvivlsspørgsmål til Protemp, har Protemp fuld regres mod kunden som følge heraf.
3.11 Såfremt kunden mener, at vikaren ikke besidder de ønskede kvalifikationer, den rigtige uddannelse eller mangler et gyldigt certifikat og derved ikke er i stand til at udføre det aftalte arbejde m.v., skal kunden, uden ugrundet ophold, skriftligt meddele dette samt begrundelsen herfor til Protemp. Såfremt kunden ikke reklamerer rettidigt, kan kunden ikke gøre krav gældende mod Protemp som følge heraf.
3.12 Såfremt Protemp levere vikarer med værktøj er Kunden forpligtet til at opbevarer værktøjet så det ikke bliver stjålet eller brugt af andre. Såfremt værktøjet bliver stjålet, brugt af andre eller ikke bliver afleveret til Protemp er Kunden forpligtet til at erstatte værktøjet.
3.13 Såfremt Protemp levere vikarer uden bopæl i Danmark er kunden forpligtet til at betale diæter iht. Statens takser (år 2019 = kr. 728 pr. døgn) eller afholde kost og logi for Protemps vikarer.
3.14 Sygdom som følge af vikarens tilskadekomst under sit arbejde hos kunden (sygdom med skadesanmeldelse), anden arbejdes betinget lidelse eller erhvervslidelse debiteres med (gældende løn x faktor 1,48) i den lovbestemte arbejdsgiverperiode.
4. Priser og fakturering
4.1 Kunden faktureres de af vikaren præsterede arbejdstimer, udlæg, akkordtillæg samt diverse tillæg i henhold til den for vikariatet gældende overenskomst, dog ekskl. frokostpauser og vikarens transporttid til og fra kunden medmindre det er overenskomstbestemt. Faktureringen sker i henhold til den for vikariatet gældende overenskomst tillagt en prisfaktor, som er aftalt mellem Protemp og kunden.
4.2 Prisfaktoren pålægges de af vikaren præsterede arbejdstimer samt, udlæg, akkordtillæg samt diverse tillæg, i henhold til den for vikariatet gældende overenskomst, som faktureres videre til kunden. Selv om der er aftalt en fast faktor i vikaraftalen er vil pkt. 4. og alle underpunkter have forrang.
4.3 Den mellem Protemp og kunden aftalte prisfaktor indeholder ikke eventuelle vederlag eller udlæg, som Protemp eller vikaren afholder på vegne af kunden. Som udlæg betragtes bl.a.:
a) udgifter i forbindelse med kørsel i egen bil ved opgavens udførsel, (dog ikke fra vikarens bopæl til kundens adresse og retur medmindre det er overenskomstbestemt) nødvendige rejser, der er aftalt med kunden; herunder eventuel fraværsgodtgørelse samt afholdte udgifter i forbindelse med nødvendig udstationering af vikaren, som nærmere aftales mellem Protemp og kunden.
b) offentlige afgifter afholdt i forbindelse med den aftalte opgaves udførelse.
c) udgifter til produktion af materiale, medmindre udgifterne hertil udtrykkeligt er indeholdt i Protemp’ vederlag.
Listen er ikke udtømmende.
4.4 Vederlagene og/eller udlæggene vil blive viderefaktureret til kunden og fremgå særskilt af fakturaen.
4.5 Protemp betaler alle lov - og overenskomstmæssige sociale ydelser til vikaren samt afregner dennes kildeskat.
4.6 Medmindre andet aftales, forelægger vikaren ved hver uges afslutning kunden en ugeseddel til underskrift eller elektronisk godkendelse. Kunden skal underskrive eller godkende ugesedlen, da denne danner grundlag for den endelige faktura. Det er kundens ansvar selv at gemme en kopi af den godkendte ugeseddel, Protemp er ikke forpligtet til at gemme ugesedler eller eftersende ugesedler efter ugesedlen er faktureret og betalt.
4.7 Ugentlige ugesedler skal være godkendt af såvel vikar som kunde senest fredag kl. 16.00. Såfremt godkendelse ikke er sket forbeholder Protemp sig ret til at godkende ugesedlerne. Der kan ikke laves indsigelser på ugesedler der er ældre end 14 dage uanset årsag.
4.8 De godkendte ugentlige papir ugesedler skal sendt til xxxxx@xxxxxxx.xx senest fredag kl. 16.00.
4.9 Protemp udsteder en faktura hver fredag, på baggrund af den af kunden underskrevne godkendte ugeseddel, som vikaren afleverer til Protemp. Kunden betaler fakturaen inden 8 dage efter fakturadato.
4.10 Protemps samlede udestående inklusiv igangværende arbejder skal kunne kreditforsikres hos kreditforsikringsselskabet Atradius ellers er Protemp berettiget til ændre de aftalte betalingsbetingelser, kræve en garanti eller standse leveringen, hæve kontrakten og kræve fuld betaling for udførte leverancer samt forskudsbetaling som betingelse for fremtidige leverancer.
4.11 Protemp debitere kr. 25,- pr faktura hvis Kunden kræver opdeling af fakturaer eller fakturalinjer skal opdeles til flere poster, eller hvis faktura skal videresendes til flere personer eller konteres på forskellige konti.
4.12 Ved udarbejdelse af fakturaen, pålignes denne moms. Såfremt kunden ikke vælger at få tilsendt fakturaen elektronisk fra Protemp, pålignes fakturaen et faktureringsgebyr på kr. 50,- pr brev.
4.13 Ved betaling efter forfaldsdato kan Protemp opkræve renter 2 % pr. påbegyndt måned og gebyrer i henhold til gældende lovgivning. Hvis kunden ikke betaler pr. forfaldsdato, er Protemp berettiget til at hæve kontrakten og kræve fuld betaling for udførte leverancer samt forskudsbetaling som betingelse for fremtidige leverancer. Kunden er i øvrigt forpligtet til at betale for perioden, indtil leverancen kunne være opsagt af kunden selv, jf. ovenstående punkter
3.2. og 3.3. Protemp A/S forbeholder sig ret til at kræve yderligere erstatning.
4.14 Eventuelle prisstigninger/faktorændring som følge af ændringer – som f.eks. lov eller overenskomstmæssige ændringer eller alm. udbud og efterspørgsel varsles ikke. Ændringerne træder automatisk i kraft uden varsel.
4.15 To gang årligt pr. 1. januar og igen pr. 1 juli indeksreguleres faktureringspriserne (ud over de allerede nævnte ændringer) automatisk og uden særskilt varsel i overensstemmelse med den procentvise udvikling i Danmarks Statistiks nettoprisindeks, dog minimum med faktor 0,02 pr. indeksregulering. Ændringerne træder automatisk i kraft uden varsel.
4.16 Selvstændig(e) erhvervsdrivende), jfr. pkt. 2.9 som er tilknyttet Protemp faktureres med samme sats som sidestillede vikarer ansat hos Protemp.
4.17 Mindste honorar for 5 dages vikariater er mandag til torsdag 7,5 time pr. dag pr. vikar og 7 timer fredag pr. dag pr. vikar. Mindste honorar for 4 dages vikariater er mandag til torsdag er 9,25 timer pr. dag pr. vikar
4.18 Hvis kunden bestiller vikarer til 5 arbejdsdage eller mindre hæves den aftalte faktor til 1,8 også selv om vikariatet forlænges efterfølgende.
4.19 Hvis kunden bestiller vikarer, til levering næstfølgende arbejdsdag debiteres 2 ekstra timer pr. vikar på første arbejdsdag.
Protemp A/S ⎢ CVR 36730269 ⎢ Xxxxxxxxxxxx 00 x x 0000 Fredericia ⎢xxx.xxxxxxx.xx
4.20 Protemp debitere kr. 5 pr. time hvis Kunden kræver, at Protemps vikarer er udstyret med alm. håndværktøj inkl. skruemaskine og ekskl. boremaskine.
4.21 Hvis kunden bestiller vikarer uden der foreligger en gyldig Vikaraftale med Protemps underskrift og/eller hvis Kunden fortsætter brugen af Protemps vikarer udenfor vikaraftalens løbetid fastsætter Protemp selv en prisfaktor i forhold til alm. udbud og efterspørgsel (minimum faktor 1,8) indtil der eventuelt er indgået en ny vikaraftalen.
4.22 Protemps generelle forretningsbetingelser finder anvendelse uden begrænsning/ indskrænkning i de situationer, som er anført i punkt. 4.21
5. Prisregulering ved ændret købs volumen
5.1 Såfremt aftalt købsvolumen afviger mere end 25 % i forhold til aftalt købsvolumen ændres vilkårene automatisk.
5.2 Priserne justeres efter følgende model fra det tidspunkt afviget er dokumenteret: o ved volumen mindre end 25 % af angivet + 2 % på aftalte priser.
o ved volumen mindre end 35 % af angivet + 4 % på aftalte priser.
o ved volumen mindre end 45 % af angivet + 6 % på aftalte priser Ovennævnte gælder kun på aftaler hvor købsvolumen er aftalt.
6. Garanti/ Reklamation
6.1 Hvis kunden inden for de første 8 timer efter vikariatets start meddeler Protemp, at vikaren ikke svarer til de angivne kvalifikationer, krediterer Protemp kunden for den medgåede tid. Overholdes denne frist ikke, forbeholder Protemp sig ret til at fakturere kunden for det antal timer, vikaren har arbejdet. Såfremt vikariatet alene er aftalt til én dag eller kortere tid, skal meddelelsen til Protemp ske indenfor 4 timer fra vikarens start. Hvis kunden reklamerer efter garantiperioden, skal afbestillingen ske iht. 3.2.
7. Betingelser for fastansættelse af vikaren, Try & Hire og brug af Protemps vikarer igennem andet vikarbureau.
7.1 Skulle kunden, et selskab helt eller delvist ejet eller kontrolleret af kunden eller dennes ejerkreds/ledelse eller et selskab, som er koncernforbundet hermed i løbet af et vikariat eller 12 måneder efter vikariatet er afsluttet uanset årsag ansætte eller på anden måde indgå aftale om samarbejde med en af Protemps vikarer, eller er vikaren ansat med henblik på fastansættelse (Try & Hire), faktureres der et jobformidlingshonorar, uanset hvilken stilling vedkommende ansættes i afhængigt af længden på vikariatet.
7.2 Skulle kunden, et selskab helt eller delvist ejet eller kontrolleret af kunden eller dennes ejerkreds/ledelse eller et selskab, som er koncernforbundet hermed i løbet af et vikariat og 60 dage efter vikariatet er afsluttet uanset årsag gøre brug af Protemps vikarer igennem et andet vikarbureau faktureres der et jobformidlingshonorar, uanset hvilken stilling vedkommende ansættes i afhængigt af længden på vikariatet.
7.3 Jobformidlingshonoraret, som er et engangsbeløb baseres på en fuldtidsansættelse og omregnes derefter. Beløbets størrelse opgøres efter vikariatets længde på følgende måde:
Fra 0 til 2 uger (inkl.): 18 % af vikarens brutto årsløn + pension Fra 3 til 4 uger (inkl.): 16 % af vikarens brutto årsløn + pension Fra 5 til 8 uger (inkl.): 14 % af vikarens brutto årsløn + pension Fra 9 til 12 uger (inkl.): 12 % af vikarens brutto årsløn + pension Mere end 12 uger (inkl.): 10 % af vikarens brutto årsløn + pension
7.4 Jobformidlingshonoraret forfalder til betaling, når kunden, et selskab helt eller delvist ejet eller kontrolleret af kunden eller dennes ejerkreds/ledelse eller et selskab, som er koncernforbundet hermed og vikaren har indgået aftale om ansættelse eller andet samarbejde samt hvis kunden i løbet af et vikariat og 60 dage efter vikariatet er afsluttet uanset årsag gør brug af Protemps vikarer igennem et andet vikarbureau.
7.5 Hvis Kunden er i restance med sine betalinger eller ikke har overholdt Protemps betalingsbetingelser under sit samarbejde med Protemp vil jobformidlingshonoraret være 18% uanset ovenstående.
8. Immaterielle rettigheder
8.1 Medmindre andet er aftalt mellem Protemp og kunden eller følger af danske retsregler herom, er følgende forhold vedr. immaterielle rettigheder gældende.
8.2 Rettigheder til alle idéer, koncepter, opfindelser, frembringelser og værker af enhver art, for eksempelvis tekster, billeder, film, layout, reklamegenstande, edb-programmer, marketing- principper eller andet, der er blevet til som led i vikarens almindelige ansættelsesforhold eller er resultatet af en vikaren særligt pålagt opgave – hvad enten de eventuelle instruktioner desangående hidrører fra kunden selv eller fra kundens kunde tilkommer kunden uden yderligere vederlag, herunder men ikke begrænset til ophavs, foto-, patent-, mønster-, og varemærkerettigheder, dog med respekt af de til enhver tid gældende ufravigelige lovregler. Kunden har således den fulde adgang til udnyttelsen af alle ovennævnte immaterielle rettigheder. Kunden har også fuld adgang til at videreoverdrage nævnte immaterielle rettigheder til kundens kunder eller andre. Rettighedsovergangen er endelig og bortfalder ikke ved vikariatets ophør. Vikarens løn og benefits er fastsat under hensyntagen hertil.
9. Fortrolighed
9.1 Protemp er forpligtet til at pålægge sine egne medarbejdere og vikarer at iagttage diskretion og fortrolighed med hensyn til samtlige kunders forretnings- anliggender, medmindre: a) sådan en information var offentliggjort eller på anden måde offentlig tilgængelig eller b) sådan en information er lovligt offentliggjort af en uafhængig tredjepart, eller c) sådan en information efter loven skal offentliggøres.
9.2 Herudover påtager Protemp sig intet ansvar i tilfælde af medarbejderens eller vikarens manglende iagttagelse af diskretion og fortrolighed.
10. Ansvarsbegrænsning
10.1 Protemp og kunden – herefter benævnt parterne - er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Protemps erstatningen ansvar er dog under alle omstændigheder begrænset til et beløb på kr. 2.500 pr. skade pr. år.
10.2 Parterne er ikke i noget tilfælde ansvarlig for den anden parts driftstab, tabt fortjeneste, følgeskader, forretning, goodwill eller andre indirekte økonomiske omkostninger, tab af fortjeneste, påløbne udgifter eller bodsomkostninger, skade eller udgifter af enhver art, som er opstået under eller i forbindelse med denne aftale.
10.3 Foranstående begrænsninger gælder kun, såfremt tabet ikke kan henføres til grov uagtsomhed eller forsætlige forhold hos den skadevoldende part.
11. Forsikring
11.1 Protemp har tegnet en professionel ansvarsforsikring, som dækker erstatningsansvar, der rejses mod Protemp(sikrede), hvad angår sikredes rådgivning og bistand herunder rådgivning over for ansatte, der indgår i arbejde i tredjemands tjeneste, kandidater mv.
11.2 Kunden er forpligtet til selv at tegne samt opretholde lovpligtige forsikringer, herunder den lovpligtige arbejdsskadeforsikring samt den lovpligtige erhvervs-sygdomsforsikring, der ligeledes skal omfatte vikaren.
12. Force Majeure
12.1 I tilfælde af, at arbejdet udsættes, forsinkes eller forhindres pga. force majeure, har Protemp ikke misligholdt sine forpligtelser, og kunden kan derfor ikke gøre krav gældende. Ved force majeure forstås blandt andet forhold, der opstår uden Protemp’ skyld; herunder krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lockout, offentlige påbud, offentlige forbud eller lign.
13. Lovvalg & Tvister
13.1 Enhver fortolkning, præcisering og udfyldelse af disse forretningsbetingelser samt enhver tvist mellem Protemp og kunden i øvrigt, er underlagt dansk ret.
13.2 Enhver tvist, som måtte opstå mellem parterne, afgøres ved retten i Kolding som første instans med mulighed for sædvanlig anke til Vestre Landsret, jf. dog undtagelse nedenfor:
13.3 Enhver tvist som vedrører beløb, der overstiger 500.000 kr. afgøres efter Regler for Behandling af Sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut (Danish Arbitration). Alle medlemmer af voldgiftsretten udnævnes af Det Danske Voldgiftsinstitut i overensstemmelse med reglerne i Lov om Voldgift.
14. Prioritetsrækkefølge
14.1 Medmindre andet skriftligt er aftalt mellem Protemp og kunden, vil nærværende forretningsbetingelser have forrang i forhold til øvrige aftaledokumenter. Paragraf 4, 4.1, 4.2, 4.3, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, 4.10, 4.11, 4.12, 4.13, 4.14, 4.15, 4.16, 4.17, 4.18, 4.19, 4.20 og 4.21 vil uanset forannævnte have forrang i forhold til alle øvrige aftaler mundtlige som skriftlige.
15. Samtykke.
Medmindre andet skriftligt er aftalt mellem Protemp og kunden gives der hermed samtykke til, at Protemp A/S må sende kunden og ansatte hos kunden e-mails og/eller Sms’er og MMS’er vedrørende tilbud, ledige vikarer, nyheder, deltagelse i konkurrencer samt servicemeddelelser. Kunden eller kundens ansatte kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at kontakte Protemp A/S her xxxxxx.xxxxxxxx@xxxxxxx.xx.
Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her: xxxxx://xxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxxx/
16. Databeskyttelse.
16.1 Hver part skal leve op til sine forpligtelser med hensyn til persondata (som det er defineret ved Regulativ (EU)2016/679) af Europa-Parlamentet og Rådet af d. 27. april 2016 omhandlende beskyttelse af fysiske personer med hensyn til behandlingen af persondata og om den frie bevægelighed af sådan data, og om ophævelsen af Direktiv 95/46/EC) under enhver gældende lov, som har med databeskyttelse og privatliv at gøre i forbindelse med sine aktiviteter under denne Aftale og/eller i forbindelse med ydelserne.
16.2 Parterne anerkender og erklærer sig enige i at hver Part fungerer som sin egen dataansvarlig med hensyn til behandlingen af persondata under udførelsen og modtagelsen af ydelserne. Hver Part må, som dataansvarlig, udlevere persondata til den anden Part, som dataansvarlig under denne aftale.
16.3 Hver Part er ansvarlig (i) for formidlingen af alle nødvendige meddelelser til individer, inklusiv deres ansatte, ledere og repræsentanter, i det omfang som deres persondata skal udleveres eller behandles af den anden part i forbindelse med Ydelserne; og (ii) for at sikre at man, af respekt for sådanne persondata, har en gyldig grund til at behandle og dele deres oplysninger med den anden part i henhold til gældende love om databeskyttelse og privatliv.
16.4 Kunden anerkender at man, hvor det er relevant for at kunne drage fordel af visse ekstra ydelser (som internetværktøjer og systemer, der vil støtte administrationen af Ydelserne) sammen med sine datterselskaber, ansatte, ledere og andre individer, muligvis må give tilsagn til yderligere forhold, brugerbetingelser og/eller privatlivspolitikker som Protemp eller dets datterselskaber udsender løbende
17. Vikaraftalens fuldstændighed, overdragelse.
17.1 Enhver ændring og ethvert tillæg til Protemps forretningsbetingelser skal være indeholdt i underskrevet Xxxxxxxxxxx, ligesom også alle mundtligt eller telefonisk afgivne bekræftelser skal bekræftes skriftligt for at være bindende.
17.2 Protemp kan (uden kundens samtykke) overdrage sine tilgodehavender i medfør af vikaraftalen til tredjemand.
18. Opsigelse og ophævelse
18.1 Forretningsbetingelserne er gældende indtil de skriftlig opsiges eller ændres af Protemp. Protemp forbeholder sig ret til at ændre/ophæve forretningsbetingelserne uden varsel.
18..2 Protemp er berettiget til uden yderligere varsel at hæve aftalen/samarbejdet med kunden i tilfælde af kundens manglende iagttagelse af disse betingelser samt gældende lovgivning.
19. Gyldighed
Ovenstående forretningsbetingelser er gyldige fra 2. juni 2020.
… oo0oo …