Budgetaftale 2023-2026
Budgetaftale 2023-2026
Hørsholm, den 26. september 2022
Indledning
Der er indgået en budgetaftale for budget 2023-2026 i Hørsholm Kommune mellem føl- gende partier:
• Konservative Folkeparti
• Socialdemokratiet
• Radikale Venstre
• SocialKonservative
• SF
• Xxxx Xxxxxxxxxx, Uden for partier Aftaleparterne er enige om:
• Alle elementer i aftalen.
• At hvis der opstår uklarheder om fortolkning af (dele af) aftalen, optages der for- handlinger herom mellem samtlige aftalens parter.
• At hvis forudsætningerne for et punkt i aftalen ændrer sig, optages der forhand- linger mellem samtlige aftaleparter om evt. justering af aftalen.
• At alle parter, der har indgået nærværende budgetforlig, tilslutter sig alle aftaler, der danner grundlag for dette. Parterne forpligter sig derfor til at arbejde positivt for alle elementer, der danner grundlag for budgetforliget.
• Parterne er enige om, at prioritering og anvendelse af eventuelle ekstra mid- ler/nye puljebeløb, der bliver tilført i forbindelse med den kommende finanslov for 2023, tages op i forligskredsen.
• Ved eventuel uenighed om fortolkning af aftalen, eller behov for justering af afta- len - efter aftalens indgåelse og underskrift - er enhver af aftaleparterne forpligtet til deltag konstruktivt i de nødvendige drøftelser for at opnå den nødvendige enig- hed om fortolkninger og justeringer. Alle aftaleparter er forpligtet til overfor of- fentligheden ikke at undsige hele eller dele af aftalen.
Rammen for dette års budgetforlig: flere med behov for hjælp og nødvendige serviceforringelser
Med krigen i Ukraine er Danmarks økonomi ændret fundamentalt, og vi står nu med sti- gende inflation og en energikrise. Det rammer også Hørsholm Kommune.
Samtidig er Hørsholm Kommune presset, fordi der de seneste par år er langt flere ældre borgere og voksne med handicap, der har behov for hjælp, samtidig med at vi har ar- bejdskraftmangel. Det skal vi som velfærdssamfund kunne imødekomme. Aftaletalepar- terne er derfor enige om et markant løft af de to områder for at få budgetterne til at passe til den nye virkelighed. Ældreområdet tilføres således ekstra 21 mio. kr. i 2023 sti- gende til 27 mio. kr. i 2026 og det specialiserede voksenområde tilføres ekstra 20 mio. kr. i 2023 stigende til 23 mio. kr. i 2026. Det skal ses i lyset af, at der de foregående år også er tilført betydelige ekstra midler til de to områder.
Det store behov for ekstra midler til de to områder skaber imidlertid et pres på kommu- nens økonomi, fordi der er et statsligt krav om nulvækst i de kommunale budgetter, samtidig med at Hørsholm Kommunes tab på udligningsreformen har fuld gennemslags- kraft. Vi er således i en situation, hvor vi har behov for at øge budgetterne mærkbart, uden at indtægtssiden følger med.
For at få balance i økonomien og leve op til aftalen mellem KL og regeringen er det nød- vendigt at reducere driftsudgifterne med 55 mio. kr. årligt. Det er et så stort beløb, at alle områder må bidrage for at komme i mål, og aftaleparterne er bevidste om, at det uundgåeligt vil betyde serviceforringelser, når markant flere har brug for hjælp, uden at den samlede pose penge bliver forøget. Aftaleparterne er enige om så vidt muligt at fri- holde 0-6 årsområdet for reduktioner og at få energirenoveret.
Aftaleparterne vil rulle serviceforringelserne tilbage, såfremt man får mulighed for det i budgetperioden.
Budgettet for 2023 – 2026 er derfor et budget, hvor der er betydelige servicereduktioner, og hvor der kun har været råd til de mest nødvendige anlægsprojekter og få nye initiati- ver. Det skal ses i lyset af, at Kommunalbestyrelsen har iværksat en række store an- lægsprojekter, som skal færdiggøres.
Hørsholmstrategien – fælles om det gode liv
Udgangspunktet for budgetaftalen er Kommunalbestyrelsens samlede strategi for udvik- lingen af Hørsholm Kommune: Hørsholmstrategien. Det er visionen, at Hørsholm vil be- gejstre ved at være fælles om det gode liv. Det skal ske ved at fokusere på tre temaer:
• Børneliv
• Byliv
• Bæredygtighed.
Selvom budgettet for 2023 – 2026 er kendetegnet af ekstraordinære servicereduktioner, så er det fortsat væsentligt for aftaleparterne at prioritere børneliv, byliv og bæredygtig- hed i budgettet de næste fire år for at sikre fremtidens Hørsholm. Det betyder, at en række indsatser fastholdes.
Børneliv
Aftaleparterne har besluttet at afsætte midler til at fastholde normeringen i dagplejen for at sikre, at der fortsat er en dagpleje i Hørsholm af høj kvalitet, ligesom vi har holdt hån- den over normeringerne i dagtilbuddene for at fastholde fokus på at forbedre kvaliteten for alle vores mindste. Aftaleparterne er også enige om at fastholde lærernes undervis- ningsandel og styrke arbejdet med inklusion med udarbejdelse af en inklusionspolitik og handleplan samt afsætte ekstra ressourcer til Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR). Aftaleparterne prioriterer fortsat arbejdet med at bygge en ny daginstitution i Rungsted og nedrive samt nybygge en daginstitution på Alsvej – for at kunne imødekomme det sti- gende behov for pasning.
Byliv
Aftaleparterne er enige om at bruge de næste par år med at forberede arbejdet med ud- vikling af Rungsted Havn.
Bysamarbejdet, det vellykkede samarbejde mellem ejendomsejere, detailhandel, kulturli- vet og kommunen, fortsætter for at styrke bylivet og handlen i Bymidten.
Bæredygtighed
Aftaleparterne er enige om at reducere udledning af CO2 og at skabe bedre muligheder for arter og levesteder i naturen. Det nationale og ambitiøse arbejde med DK2020 fort- sætter. Der afsættes midler til øget biodiversitet i 2023.
Vi skal hjælpe de ældre, der har mest behov
Vi har flere ældre, der har mere behov for hjælp. Det er en udvikling, som vi forventer fortsætter de kommende år. Det er afgørende, at vi prioriterer vores ressourcesvage æl- dre, så de får den hjælp, der er nødvendig. Aftaleparterne er samtidig enige om, at det også er nødvendigt nu og fremover, at de ældre, der selv kan, skal have mulighed for det. Det betyder, at der bliver et endnu større fokus på at hjælpe de ældre med at blive selvhjulpne og også at inddrage pårørende, frivillige og foreninger til at støtte op om vo- res ældre.
To udfordringer: energikrise og mangel på medarbejdere
Vi har en europæisk energikrise, som primært er forårsaget af krigen i Ukraine. Derfor er aftaleparterne enige om, at der i efteråret 2022 laves en midlertidig energihandleplan for at nedbringe energiforbruget allerede denne vinter. Planen skal kun gælde, så længe energikrisen og energipriserne presser samfundets og Hørsholms økonomi.
Velfærdssamfundet har en stor udfordring med at skaffe arbejdskraft især på velfærds- områderne. I Hørsholm er det et særlig udtalt problem på ældre- og børneområdet, hvor vi mangler medarbejdere både på plejehjem og i daginstitutioner. Det er med til at drive udgifterne i vejret. Aftaleparterne er derfor enige om at fortsætte arbejdet med at styrke rekrutteringen og fastholde medarbejdere på alle områder.
Digitalisering
Aftaleparterne er enige om at ét af de store satsningsområder de næste mange år er ar- bejdet med digitalisering. Digitaliseringen skal bidrage til at gøre kommunens økonomi mere robust fremadrettet. Og også fremme de ældres evne til at være selvhjulpne så længe som muligt.
Økonomistyringen skal styrkes
De seneste to år har vi ikke kunnet holde de vedtagne driftsbudgetter. Der er mange gode forklaringer lige fra Corona og Ukraine til energikrise, men det er uholdbart, og ska- ber usikkerhed om vores økonomiske fundament. Aftaleparterne er derfor enige om, at økonomistyringen skal styrkes. Der skal sættes hurtigere ind, når budgetterne skrider, end der hidtil er blevet.
Klima- og Miljøudvalget
DK2020
Med deltagelse i DK2020-samarbejdet får Hørsholm Kommune mulighed for at løfte det lokale klimaarbejde til international best practice. Denne indsats ligger i forlængelse af, at Hørsholm allerede har nået de klimamålsætninger, som vi satte os, takket være bor- gernes indsats. Igennem DK2020 udvikles en ambitiøs klimahandlingsplan for Hørsholm Kommune, som viser vejen til netto nul-udledning af CO2 for kommunen som geografisk område senest i 2050, og som viser, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandrin- gerne. Planen vil være færdig og certificeret i 2024. Allerede nu har DK2020-arbejdet gi- vet resultater i form af klimaforebyggelsestiltag, en ladestander strategi, input til fremti- dens varmeplan, oprettelse af et repræsentativt klimaborgerpanel og et Advisory Board, der består af flere af kommunens markante virksomheder. I 2023 afsættes der 0,3 mio. kr. i anlæg til klimatiltag.
Haver til maver inddrages som en borgernær indsats i kommunens klimaindsats og DK2020 arbejde.
Aftaleparterne er enige om at der afsættes en anlægsramme:
• 2 mio. kr. i 2023, der anvendes til Usserød Å's underføring under Isterødvejen (1,5 mio. kr.), pulje til ladestandere (0,2 mio. kr.) og hastighedsbegrænsning (0,3 mio. kr.).
• 2 mio. kr. i 2024 til uforudsete udgifter, heraf pulje til ladestandere (0,5 mio. kr.)
• 5 xxx.xx. 2025, heraf inklusivt broen ved Stampedammen på 2,2 mio. kr. og pulje til ladestandere (0,5 mio. kr.).
• 5 mio. kr. i 2026
Materielgården
Aftaleparterne er enige om at undersøge, om Materielgården og eventuelt andre tilgræn- sende områder kan konkurrenceudsættes, eller om der kan indgås samarbejde med en eller flere kommuner med henblik på at effektivisere og gøre driften på disse områder billigere.
Budgettilførsel drift
Aftaleparterne har valgt at tilføre budgetmidler på følgende områder:
• Opsigelse af forpagtede arealer. 62.000 kr. i 2023 og 2024 og 462.000 kr. årligt fra 2025 og frem.
• Drift af springvand Dronningedammen. 35.000 kr. årligt fra 2024 og frem.
Budgetreduktioner drift
Aftaleparterne har valgt at reducere budgettet på følgende områder:
• Juletræstænding reduceres. - 113.000 kr. i 2023. Arrangementet ændres til lysets fest.
• Ingen weekendkørsel på buslinje 383. – 350.000 kr. i 2023 og – 700.000 kr. årligt fra 2024 og frem.
• Besparelse på strøm og genforhandling af driftskontrakt på vejbelysningsområdet.
-200.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Kommunalt energitjek. -300.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Vejbidrag reduceres fra 3 til 1 procent. – 650.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Rammebesparelse, som udmøntes af Klima- og Miljøudvalget. -299.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
Byudviklingsudvalget
Bysamarbejdet
Aftaleparterne er enige om at fastholde Bysamarbejdet, hvor hovedformålet er at styrke bylivet. Bysamarbejdet har indtil videre ført til bl.a. fokus på udvikling, konkrete aktivite- ter og markedsføring af aktiviteter på ny hjemmeside.
Børne- og Skoleudvalget
Inklusion, mellemformer og specialundervisning
Behovet for specialundervisning har været stigende i de seneste år. Der skal udarbejdes en strategi for specialundervisningen med fokus både på kvalitet, kapacitet, samarbejde med andre kommuner og udvikling af mellemformer. Strategien for specialundervisnin- gen skal hænge tæt sammen med udarbejdelsen af en ny inklusionspolitik med fokus på et bredere børnesyn, hvor vi med en handleplan for indsatser og øget specialkompeten- cer i almenskoler, dagtilbud og PPR kan sikre, at flere børn kan rummes i folkeskolen.
Der sættes 200.000 kr. af i 2023 til arbejdet.
Støtteforeninger til dagtilbud og skoler
Aftaleparterne er enige om at understøtte at dagtilbud og skoler kan etablere private støtteforeninger, så forældre og andre borgere kan hjælpe med private donationer, som erstatning for reduktionerne på børnerammerne. Foreningerne etableres md hjælp fra Frivillighedscentret, og der afsættes 50.000 kr. til Frivillighedscenteret i 2023 og 2024 til at understøtte arbejdet.
Tilkøb af hjælp til familier:
Familiehuset nedlægges og i stedet købes familiebehandling fremover eksternt, hvilket giver bedre mulighed for specialisering i familiebehandlingen.
Budgettilførsel drift
Aftaleparterne har valgt at tilføre budgetmidler på følgende områder:
• Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). 500.000 kr. årligt fra 2023 og frem. En del af beløbet kan bruges til studentermedhjælper.
• Sagsbehandling på det specialiserede børneområdet. 500.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Inklusionspolitik og handleplan. 200.000 kr. i 2023.
• Ressourcer til dagplejen. 791.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Understøtte private støtteforeninger dagtilbud og skole. 50.000 kr. i 2023 og 2024.
Budgetreduktioner drift
Aftaleparterne har valgt at reducere budgettet på følgende områder:
• Ung i Hørsholm. Rammebesparelse på 175.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Tolærerordning. - 1.541.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Videns- og kompetencecenter nedlægges. -1.313.000 kr. årligt fra 2023 og frem
• Nedjustering af skoleteknisk afdeling. -300.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Hæver klassekvotienten i 0. klasse til 26 elever. -348.000 kr. i 2023, - 1.514.000 kr. i 2024, - 2.200.000 kr. i 2025 og – 2.893.000 kr. årligt fra 2026 og frem.
• Sammenlægge spor med 3 små klasser til 2 klasser, så der maksimalt er 26 ele- ver i hver klasse. - 704.000 kr. i 2023, - 1.328.000 kr. i 2024, - 823.000 kr. i 2025 og – 480.000 kr. årligt fra 2026 og frem.
• Skoleledelse. – 1.000.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Centrale puljer på skole-og dagtilbudsområdet nedjusteres. – 436.000 kr. årligt fra 2023 og frem
• Nedjustering af børnerammen på skoleområdet. – 180.000 kr. i 2023 og –
432.000 kr. årligt fra 2024 og frem.
• Nedjustering af børnerammen på SFO. – 384.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Nedjustering af børnerammen på dagtilbudsområdet. – 514.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Pulje til kompensation for PAU-elever nedjusteres. – 495.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Specialundervisning. Der arbejdes videre med anbefalingerne i den udarbejdede analyse. – 2.000.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Familiebehandling købes eksternt. -400.000 kr. i 2023 og – 1.088.000 kr. årligt fra 2024 og frem.
Social- og Seniorudvalget
Længst muligt i eget hjem
Administrationen kommer med forslag til at udvide tilbudsviften med henblik på, at flere
ældre kan blive længst muligt i eget hjem fx ”daghjem for borgere med demens”.
Øget brug af velfærdsteknologi
Ældreområdet er et ressourcemæssigt presset velfærdsområde med et digitaliseringspo- tentiale. Der skal arbejdes på at øge tilbuddet af hjemmepleje- og rehabiliteringsydelser, som er understøttet med velfærdsteknologi, så fremtidens velfærd på området sikres i Hørsholm. Det skal ske i et tæt samarbejde med Seniorrådet.
Der skal arbejdes på at anskaffe en digital skærmløsning til virtuelle samtaler med bor- gere i hjemmeplejen. Anskaffelsen af digitale løsninger kan i denne forbindelse undersø- ges ud fra et koncept for afprøvning af digitale løsninger, lignende Haderslev Kommunes e-distrikt, hvor udvalgte borgere, i dialog med kommunen, bliver tilbudt ydelser, som er understøttet digitalt, og hvor de digitale løsninger gradvist udbredes, som de viser deres værd.
Aftaleparterne er enige om, at der igangsættes et pilotprojekt om at afprøve brug af ro- botstøvsugere hos ældre borgere, der er visiteret til rengøring og selv kan håndtere en robotstøvsuger. Det er væsentligt, at det også sker i et samarbejde med de pårørende. På sigt er det intentionen at indføre robotstøvsugere for alle borgere, der kan håndtere en robotstøvsuger i løbet af 3 år.
Udviklingsarbejde på det specialiserede voksenområde
Der igangsættes et udviklingsarbejde for at sikre en bedre, mere fleksibel og derfor også mere effektfuld tilbudsvifte på det specialiserede sociale voksenområde. Områdets indkøb analyseres nærmere med henblik på udgiftsreduktioner.
Etablering af botilbud i Hørsholm Kommune
Der er stigende udgifter til botilbud, hvilket bl.a. skyldes, at Hørsholm Kommune kun i mindre omfang har egne botilbud. Det undersøges, hvorvidt der kan etableres et botilbud fx på Selmersvej/Ørbæksvej.
Øgede midler til drift af køkken på Breelteparken
Der har været underskud på driften af køkken på Breelteparken, og der tilføres derfor
444.000 kr. i 2023 og 493.000 kr. årligt fra 2024 og frem. Dagcenter Breelteparken fi- nansierer de 300.000 kr. årligt fra 2023 og de resterende 144.000 kr. i 2023 og 193.000 kr. årligt fra 2024 og frem, finansieres ved færre forlængelser i.f.m. genoptræning.
Budgetreduktioner drift
Aftaleparterne har valgt at reducere budgettet på følgende områder:
• Reduktion i rengøringsfrekvensen i hjemmeplejen til hver 3. uge. – 1.400.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Ophør af klippekortsordning i hjemmeplejen. -645.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Skærpede visitationskriterier på visitation til plejehjem. -300.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Ændret frekvens i linnedskifte til hver 3. uge. - 90.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Robotstøvsugere i hjemmeplejen. – 108.000 kr. i 2023, - 216.000 kr. i 2024 og –
324.000 kr. årligt fra 2025 og frem.
• Rammereduktion på de 4 plejehjem. – 1.875.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Færre aktiviteter på de 4 plejehjem. – 500.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Omlægning af akutfunktionen til hjemmesygeplejen. – 1.000.000 kr. i 2023, -
1.350.000 kr. årligt fra 2024 og frem.
• Ansættelse af ufaglærte medarbejdere på ældreområdet m.h.p. at reducere vikar- forbruget. – 1.000.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Skærpede visitationskriterier på udvalgte hjemmeplejeindsatser. – 1.000.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Reduktion i antallet af midlertidige pladser. – 960.000 kr. i 2023 og – 1.280.000 kr. årligt fra 2024 og frem.
• Besparelse på midler til forebyggelse af ensomhed. – 216.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Prisstigninger i Xxxxxxx køkken på Aktivitetscenter Sophielund. – 150.000 kr. år- ligt fra 2023 og frem
• Reduktion i §18 puljemidler. – 150.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Nedlæggelse af kommunens pårørendevejledning. – 199.000 kr. i 2023 og -
265.000 kr. årligt fra 2024 og frem.
• Kørsel til aktivitetscenter Sophielund. -135.000 kr. i 2023 og – 270.000 kr. årligt fra 2024 og frem.
• Reduktion i tilskud til seniorrådet. – 160.000 kr. i 2023 og 2024 og -160.000 kr. årligt fra 2026 og frem.
• Reduktion i tilskuddet til Aktivitetscentret Sophielund. – 150.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Reduktion i tilskuddet til Dagcenter Breelteparken. – 150.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Reduktion i tilskuddet til Selmersbo Aktivhus. – 100.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Ophøre med bronzemærke i økologi på køkkenet Breelteparken. – 200.000 kr. år- ligt fra 2023 og frem.
• Mere individuel træning omlægges til holdtræning. – 188.000 kr. i 2023 og –
250.000 kr. årligt fra 2024 og frem.
• Øget brugerbetaling på selvtræning. – 52.000 kr. årligt fra 2023 og frem
• Opbremsning af udgifter til botilbud efter servicelovens § 107, §108 og §106/85.
– 500.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Ældreområdet. Der arbejdes videre med anbefalingerne i den udarbejdede ana- lyse. – 750.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Reduktion på det specialiserede voksenområde – 1.000.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget
Kulturhus Trommen
Aftaleparterne er enige om, at Kulturhus Trommen fortsat skal være et aktivt kulturhus for borgerne i Hørsholm. Kulturhuset skal i højere grad være drevet af og med frivillige som det kendes fra en række andre kulturhuse, og Kulturhus Trommen skal fremover le- des og tænkes som én organisation. Drift og opgaveportefølje skal samtænkes og i hø- jere grad ske med hjælp og ejerskab fra frivillige. Udvalget for sport-, sundhed og kultur skal i 2023 have en dialog om fremtiden for Kulturhus Trommen og fremlægge et oplæg til politisk drøftelse om, hvordan Kulturhus Trommen kan drives fremadrettet. Det skal ske i forlængelse af arbejdet med kulturpolitikken. Aftaleparterne er enige om, at der gennemføres en rammebesparelse på biblioteket, og at bemandingstiderne derfor redu- ceres på biblioteket, men at biblioteket fastholder åbningstiden for borgerne.
Kulturdagen
Kulturdagen søges sammenlagt med Hirschholmfestivalen, hvor foreningerne, erhvervsli- vet, Bymidtesamarbejdet, Museum Nordsjælland og frivillige sammen med festivalen får ansvaret for at afholde arrangementet. Kulturdagen vil fremover have fokus på forenin- gerne og mindre koncerter, ligesom erfaringerne fra den netop afholdte Innovationsfesti- val med fordel kan genbruges, herunder større fokus på mulighederne for funding. Udgif- ten til afholdelse af kulturdagen reduceres med 276.000 kr.
Privat haltid
Aftaleparterne er enige om at stoppe med at leje tid i den private hal ved NGG.
Budgetreduktioner drift
Aftaleparterne har valgt at reducere budgettet på følgende områder:
• Nedlæggelse af musical i Kulturhus Trommen. – 240.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Reduktion af drift til museum Nordsjælland. - 250.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Nedlæggelse af særtilskud til Musikforeningen og Trommen. – 50.000 kr. i 2023 og – 100.000 kr. årligt fra 2024 og frem.
• Reduktion i bidraget til Team Hørsholm. – 46.000 kr. årligt fra 2024 og frem.
• Nedlæggelse af Idrætsordningen. – 117.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Tilpasning af udgifterne på musikskolen som følge af færre elever. – 220.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Reduktion i køb af ekstra haltid. – 87.000 kr. i 2023 og – 275.000 kr. årligt fra 2024 og frem.
• Reduktion i energitilskud til ketcherklubber i private haller. – 100.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Reduktion i budgettet til kulturdagen. – 263.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Nedlæggelse af lydavis for blinde og svagtseende. – 100.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Udmeldelse af Sundby netværket. – 31.000 kr. årligt fra 2024 og frem.
• Nedlæggelse af sundhedspuljen. -50.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Reduktion i midler til alkoholforebyggelse og hygiejneindsats. – 99.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Nedlæggelse af familieiværksættere. – 100.000 kr. i 2023 og – 126.000 kr. årligt fra 2024 og frem.
• Biblioteket. – 350.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Pulje Udvikling af kulturhusets foyerområde. -150.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Pulje til samarbejdsprojekter i kulturhuset. – 186.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Pulje med kultur- og fritidsudvalget som høringsorgan. – 50.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Anbefalingerne i den udarbejdede analyse vedr. Trommen implementeres. –
1.200.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Aftaleparterne er enige om, at der skal gennemføres reduktioner på beskæftigelsesområ- det med sigte på, at tilpasse indsatsen til den rekordlave ledighed. Aftaleparterne aner- kender det store arbejde som ledere og medarbejdere har ydet på beskæftigelsesområ- det for at gøre indsatsen mere virksomhedsrettet og ser frem til, at Folketinget ændrer lovgivningen, så der bliver større frihed for borgere, ledere og medarbejdere på et om- råde, der er overreguleret.
I lyset af at Nationalbanken aktuelt konstaterer stagnation i den økonomiske vækst i Danmark, herunder konsekvenserne af den inflation, som pågår, er det relevant at over- våge de eventuelle negative konsekvenser for beskæftigelsen. Aftaleparterne vil derfor nøje følge udviklingen i den lokale beskæftigelsessituation.
Konsekvenser af beskæftigelsesreformen
Aftaleparterne er opmærksomme på, at der er lovforslag i høring om en beskæftigelses- reform til finansiering af retten til tidlig pension (Arne-pensionen). Ifølge de foreløbige økonomioversigter reduceres Hørsholms opgaver på beskæftigelsesområdet svarende til ca. 0,8 mio. kr. i 2023 og ca. 1,76 mio. kr. i efterfølgende år. Den samlede økonomiske konsekvens for Hørsholm er større, da kommunens andel af bloktilskuddet er større end kommunens andel af de ledige. Aftaleparterne er enige om, at budgettet på området re- duceres, når de endelige konsekvenser er kendt, og der er overblik over evt. overlap mellem kommunens egne besparelser og initiativerne i medfør af reformen.
Budgetreduktion drift
Aftaleparterne har valgt at reducere budgettet på følgende område:
• Som følge af lav ledighed tilpasses og reduceres indsatsbudgettet. – 2.200.000 kr. årligt fra 2023 og frem
• Anbefalingerne i den udarbejdede budgetanalyse implementeres. – 1.700.000 kr. i 2023 og – 3.300.000 kr. årligt fra 2024 og frem.
Økonomiudvalget
Økonomistyringen skal styrkes
Aftaleparterne er enige om, at der er behov for en håndfast økonomistyring, hvor tillægs- bevillinger er undtagelsen, og fagudvalg tager ansvar for at finde pengene og ompriori- tere inden for eget udvalgsbudget, hvis områder er under pres. Det er principper, der er nedskrevet i kommunens økonomiske politik og økonomistyringshåndbog. Det er helt af- gørende, at vi i dagligdagen efterlever de spilleregler, vi har vedtaget.
Aftaleparterne anser det for afgørende, at økonomiske udfordringer bliver håndteret i op- løbet, og inden de vokser sig uoverskuelige. I forbindelse med de fire årlige politiske budgetopfølgninger, vil aftaleparterne derfor kræve, at administrationen altid fremlægger en handleplan til politisk godkendelse på politikområder, hvor der forventes et merfor- brug på mere end 5 mio. kr.
Vi forventer, at vores økonomi også bliver udfordret de næste par år, bl.a. er der risiko for yderligere vækst i udgifterne på velfærdsområderne, stigende energipriser mv., og netop derfor er det væsentligt, at økonomistyringen styrkes både i administrationen og i Kommunalbestyrelsen.
Energihandleplan 2023:
Aftaleparterne er enige om, at der allerede i efteråret 2022 besluttes en handleplan, der skal reducere energiforbruget på alle kommunens områder i 2023. Der forventes at op- nås besparelser på 1.400.000 kr. i 2023. Samtidig arbejdes der på permanent at udfase naturgas både i kommunens ejendomme og hos borgerne. Udviklingen på energiområdet følges tæt, og kommunen bidrager til at hjælpe borgerne med en hurtig omstilling fra na- turgas til andre varmeformer.
Rekruttering og fastholdelse
Aftaleparterne er enige om, at arbejdet med rekruttering og fastholdelse prioriteres i 2023 og årene frem.
Digitalisering
Aftalepartnerne er enige om at øge digitaliseringen i Hørsholm Kommune med målet om at løse opgaverne mere effektivt, så servicen leveres i god kvalitet, og så der frigøres ressourcer på velfærdsområderne til kerneydelserne. Digitalisering er således én af må- derne at afhjælpe udfordringerne med manglen på arbejdskraft. Samt til at styrke de æl- dres muligheder for at være selvhjulpne længst muligt i eget hjem.
Der skal særligt fokuseres på anskaffelse af digitale løsninger, som har skabt dokumente- ret værdi hos lignende kommuner og organisationer, og hvor investeringen har frigivet hænder.
Administrationen skal i 1. halvår 2023 komme med et oplæg til politisk beslutning med forslag til større digitaliseringsprojekter, herunder indførelse af skærmløsninger/e-distrik- ter i hjemmeplejen. Der afsættes 1 mio. kr. til opstart og afprøvning af projektet i 2023.
Udvikling af Rungsted Havn
Aftaleparterne er enige om at forberede arbejdet med at udvikle Rungsted Havn, så hav- nen fortsat kan danne rammerne om et attraktivt miljø. Arbejdet sker i samarbejde med bestyrelsen for Rungsted Havn i Havneudviklingsudvalget.
Det er i 2022 besluttet at renovere flydebroerne i 2022/2023. Arbejdet med at forberede udviklingen af havnen er igangsat og forventes at løbe frem til udgangen af 2025, hvor- efter der kan påbegyndes anlægsarbejder i 2026. Havneudviklingsudvalget, bestyrelsen for Rungsted Havn og Kommunalbestyrelsen vil i perioden frem til 2026 træffe beslutnin- ger om projektet, hver gang projektet når til en ny fase. Det betyder, at der løbende skal træffes beslutninger om projektet skal fortsætte, udskydes eller afsluttes alt efter den økonomiske situation.
Et mere økonomisk rentabelt rådhus
Aftaleparterne er enige om, at udgifterne til at drifte rådhuset skal reduceres, så admini- strationsudgifterne tilsvarende reduceres. Der skal derfor udarbejdes businesscase om placering af rådhuset.
Aftaleparterne er desuden enige om, at grunden på Ådalsparkvej afhændes inden udgan- gen af 2024. Hermed forbedres kassebeholdningen, og driftsudgiften til det gamle rådhus bortfalder.
Brug af lokalerne på Sdr. Jagtvej:
Aftaleparterne er enige om, at Marineforeningens lokaler på sigt anvendes til dagtilbud grundet det stigende pres på antallet af dagtilbudspladser.
Leasing:
Aftaleparterne er enige om, at der som udgangspunkt på alle områder købes i stedet for at lease, da det er dyrt at leje i stedet for at købe. Der vil i hvert tilfælde fremlægges en beslutningssag. Aftaleparterne er enige om, at Hørsholm Kommune hjemtager biler til hjemmeplejen i stedet for at lease.
Prisfremskrivning
Prisfremskrivning fra 2022 til 2023 tilbagerulles og suppleres med en negativ prisfrem- skrivning på 1,3 procent.
Lønbudgetter, anlægsbudgetter samt budgetposter, hvor de faktiske driftsudgifter på kort sigt er fastlåst (f.eks. kontrakter), indgår ikke i tilbagerulningen og den negative prisfremskrivning.
I alt 10.000.000 kr. årligt fra 2023 og frem. Udvalgsfordelt således:
- Klima- og Miljøudvalget Skattefinansieret | - 842.000 kr. |
- Børne- og Skoleudvalget | -1.992.000 kr. |
- Social- og Seniorudvalget | - 5.885.000 kr. |
- Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget | -449.000 kr. |
- Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget | - 574.000 kr. |
- Økonomiudvalget | - 1.058.000 kr. |
- Reserve | 800.000 kr. |
Der skal være en politisk drøftelse af, om der skal ske en midtvejsregulering, hvor områderne kompenseres, hvis der sker en yderligere stigning i inflationen.
Reduktion af administrationen
Aftaleparterne er enige om, at udgifterne til administration reduceres for at prioritere indsatsen på velfærdsområderne. Det gælder både ledelse og medarbejdere på rådhuset.
Som konsekvens af reduktionen af administrationen er aftaleparterne enige om, at der kan reduceres i administrative ressourcer til politiske temamøder, borgermøder, ekstra- ordinære møder, og skriftlighed i budgetprocessen, ligesom digitale platforme kan anven- des i højere grad. Flere KB- spørgsmål kan besvares mundtligt og på udvalgsmøder samt i direkte dialog med direktører og centerchefer ved enkle spørgsmål.
Budgetreduktion drift
Aftaleparterne har desuden valgt at reducere budgettet på følgende områder:
• Kommunalbestyrelsens aktivitetsrelaterede udgifter. -500.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Administrationsbesparelser inkl. eksterne konsulenter. – 5.000.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Reduktion i sekretariat og forvaltning. – 1.000.000 kr. i 2023 og – 1.500.000 kr. årligt fra 2024 og frem.
• Anbefalingerne i den udarbejdede budgetanalyse på administrationsområdet im- plementeres. - 4.900.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Nednormering af en byplanlægger. -610.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Nednormering af en byggesagsbehandler. – 500.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Pulje til kompensation for langtidssygefravær nedlægges. – 2.304.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Energi handleplan 2023. – 1.400.000 kr. i 2023
• Tværgående udviklingspulje. – 700.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Ophør med ekstra rengøring på skolerne. – 200.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Reduceret renhold på skoler og rådhus. – 68.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
• Central pulje til sundhedsfremmende tiltag for kommunens medarbejdere. –
30.000 kr. årligt fra 2023 og frem
• Central pulje til opkvalificering af medarbejdere/ledere på tværs af organisationen
– 90.000 kr. årligt fra 2023 og frem
• Bøder ved for sent anmeldt flytning, folkeregister. -60.000 kr. årligt fra 2023 og frem
• Leasingaftale på hjemmeplejebiler fornys ikke. -171.000 kr. i 2023 og -219.000 kr. årligt fra 2024 og frem
Budgettilførsel, drift
Aftaleparterne har valgt at tilføre driftsmidler til en fjernvarmemedarbejder. 580.000 kr. årligt fra 2023 og frem budgettet til følgende anlægsprojekter:
Lånoptagelse
Aftaleparterne er enige om i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik at budgetlægge med, at mulighederne for lånoptagelse til energiinvesteringer og indefrys- ning af ejendomsskatter udnyttes fuldt ud. Det bemærkes, at en enig kommunalbesty- relse sidste år indgik en delaftale om Rungsted Havn, hvor der er forudsat delvis lånefi- nansiering. Der budgetteres derfor inkl. Rungsted Havn med samlet lånoptagelse på:
2023: 34,6 mio. kr.
2024: 50,6 mio. kr. kr.
2025: 7,4 mio. kr.
2026: 19,5 mio. kr. kr.
Anlæg
Aftaleparterne har i budgetperioden 2023-2026 valgt følgende anlægsprioriterin- ger:
2023-prisniveau | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
I alt | 108.645.000 | 90.428.000 | 50.973.000 | 51.178.000 |
Daginstitution på Rungsted Skoles matrikel | 15.604.400 | 31.501.100 | 5.075.000 | - |
Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx | 00.000.000 | 19.843.300 | 1.979.300 | - |
Udearealer daginstitutioner | - | 7.105.000 | 10.150.000 | - |
Helhedsplan daginstitutioner | - | 7.150.000 | 13.150.000 | 10.150.000 |
Renovering af daginstitutioner fase 1 og 2 | 2.108.700 | 2.108.700 | - | - |
Renovering af svømmehal | 21.315.000 | - | - | - |
Etablering af klubhus til HUI og øvrige udendørs idrætter | 1.160.200 | - | - | - |
PH Park | 31.555.300 | 5.075.000 | - | - |
Rungsted Havn | 5.000.000 | 5.000.000 | 5.000.000 | 20.501.000 |
Digitalisering velfærdsteknologi | 1.000.000 | |||
Biodiversitet | 1.015.000 | 1.268.800 | 1.268.800 | - |
DK 2020 tiltag | 300.000 | - | - | - |
Mindre anlægsarbejder på de grønne områder | 166.300 | 166.300 | 166.300 | 166.300 |
KMU anlægsramme | 2.000.000 | 2.000.000 | 5.000.000 | 5.000.000 |
Vejbelysning | 4.060.000 | 4.060.000 | 4.060.000 | 4.060.000 |
Pulje til oprettelse af flere stationsnære parkeringspladser | - | 204.800 | - | - |
Vejafvanding | 614.400 | 614.400 | 614.400 | 614.400 |
Blomstrende bybillede i Hørsholm | 102.400 | 102.400 | 102.400 | 102.400 |
Pulje til trafiksikkerhedstiltag | 312.500 | 312.500 | 312.500 | - |
Køb hjemmeplejebiler | 2.800.000 | |||
Vejbelægninger - slidlag | 3.146.200 | 3.146.200 | 3.146.200 | 3.653.700 |
Xxxxx-Xxxxxxx Alle og Mortenstrupvej Træfældning og genopretning af fortov | 1.108.700 | - | - | - |
Forbedring af vandløb | 152.300 | 152.300 | 152.300 | - |
Klimainvesteringer til styrket bæredygtighed | 203.000 | - | - | - |
Haver til maver | 249.700 | - | - | - |
Udvikling og salg af Hørsholm Alle 4-6 | - | - | - | 3.078.700 |
Udvikling og salg af område ved Lågegyde | - | - | 749.600 | |
Pavilloner Xxxxxxxxxxxx 0 | - | - | - | 365.400 |
Underskriftsark
Denne budgetaftale for perioden 2023-2026 er tiltrådt af følgende partier i Hørsholm Kommunalbestyrelse, som bekræftet ved nedenstående underskrifter.