Salgs og leveringsbetingelser for handel med Broernes VVS ApS
Salgs og leveringsbetingelser for handel med Broernes VVS ApS
Gældende fra 1. januar 2020
Indhold: | ||
1. | Anvendelse | 14. Ejendomsret |
2. | Aftalens indgåelse og betingelser | 15. Tilbud og ordre |
3. | Annullering/ændring af ordre | 16. Lovkrav til ejendom |
4. | Priser | 17. Ved arbejdets udførelse |
5. | Forbehold | 18. Ansvar og følgeskader |
6. | Force majeure | 19. Reklamation |
7. | Levering | 20. Returnering af kurante varer |
8. | Forsinket levering | 21. Overdragelser |
9. | Serviceydelser | 22. Tvister |
10. | Garanti | 23. Fortrolighed |
11. | Undersøgelsespligt | 24. Anbefaling |
12. | Betaling | 25. Behandling af personoplysninger |
13. | Manglende betaling | 26. Underskrift |
Gældende salgs- og leveringsbetingelser for at handle med Broernes VVS. I nedenstående omtaler vi dig som Køber og Broernes VVS ApS CVR. nr. 33 86 53 33, Korsørgade 21, 2100 København Ø som Sælger.
1. Anvendelse
Betingelserne gælder for alle tilbud, serviceydelser og leverancer, medmindre sælger og køber skriftligt har aftalt andet.
2. Aftalens indgåelse og betingelser
Betingelserne udgør sammen med sælgers tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om sælgers salg og levering af serviceydelser til køber. Aftale mellem køber og sælger anses først for indgået, når sælger har modtaget købers accept af tilbuddet.
Såfremt køber bestiller en ydelse telefonisk, via mail eller via kontakt gennem hjemmesiden, fraskrives fortrydelsesretten.
3. Annullering/ændring af ordre
Annullering eller ændring af en ordre kan kun ske med sælgers skriftlige godkendelse. Køber skal erstatte sælgers evt. omkostninger og tab ved annullering eller ændring, dog minimum et beløb, svarende til 10% af den aftalte købesum, eksklusiv moms.
Evt. afbestilling/ændring af indgåede aftaler om VVS-arbejde skal meddeles senest 3 hverdage før aftalt tid til sælger skriftligt, enten pr. e-mail til xxxx@xxxxxxxx-xxx.xx eller pr. sms til tlf. 00 00 00 00
Sælger kan opkræve et gebyr svarende til et servicebesøg til gældende dagspris ved udeblivelse eller afbud senere end anført for forgæves kørsel, hvis og såfremt køber ikke er hjemme eller vi ikke på anden måde får adgang til installationerne indenfor aftalt servicetidspunkt.
Hver af parterne skal straks give medkontrahenten underretning, hvis parten ændrer status som juridisk person, tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling eller frivillig likvidation.
4. Priser
Som udgangspunkt vil sælgers til enhver tid gældende liste- og dagspris være gældende for handlen, medmindre andet skriftligt er aftalt med køber.
Ved kørsel til servicebesøg, udkald eller lignende faktureres altid minimum for en time og efterfølgende pr. påbegyndt time. Ved udkald udenfor normal åbningstid faktureres tid fra montøren kører hjemmefra til montøren er hjemme igen.
Alle priser er i danske kroner (DKK) og eksklusiv moms og andre afgifter, told, gebyrer, fragt o.l.
Prisen for serviceydelserne følger sælgers gældende prisliste på det tidspunkt, hvor virksomheden bekræfter købers ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.
Sælger kan til enhver tid ændre eventuelle rabatter med 30 dages varsel med mindre andet er skriftligt aftalt.
5. Forbehold:
• Tilbud er kun gældende ved samlet overdragelse
• Der tages forbehold for råd, svamp og insektangreb
• Bygherre stiller byggestrøm frit til rådighed for Broernes VVS
• Det forudsættes, at arbejdet kan udføres indenfor normal arbejdstid
• Evt. fejl og mangler på eksisterende installationer, udbedres i regning efter aftale
• Arbejde ud over tilbud bliver udført til almindelig timepris
• Der tages forbehold for p.t. ikke synlige forhold, såsom skjulte rør og lign.
• Hvor der i forbindelse med installationsarbejder forekommer asbest og karlit, som ifølge arbejdstilsynet bestemmelser skal håndteres efter bestemte forskrifter, skal disse materialer fjernes på bygherrens foranledning og på dennes bekostning uden for tilbudssummen
6. Force Majeure
Sælgers leveringspligt udsættes, begrænses eller ophører i det omfang force majeure eller andre forhold, hvorover sælger ikke er herre, måtte forsinke, vanskeliggøre eller forhindre levering af produkter til distribution i Danmark, eller såfremt sådanne forhold måtte influere på sælgers mulighed for på normal måde at kunne distribuere de kontraherede produkter. Som force majeure og lignende forhold anses f.eks. krig, oprør, borgerlige uroligheder, blokader, karantæneforanstaltninger, strejke, lockout, brand, ind- eller udførselsforbud med hensyn til råvarer eller færdigvarer her eller i udlandet, is-vanskeligheder, forsinkelser af skib, vognmand m.v., som skal befordre varer til levering, trafik- og driftsforstyrrelser i øvrigt, samt foranstaltninger af enhver art truffet af offentlige myndigheder eller af myndigheder, der kan sidestilles hermed, enten her eller i udlandet, som på nogen måde måtte hindre sælgers dispositionsfrihed. I det omfang og så længe sælger ikke under ovennævnte omstændigheder leverer, er køber berettiget til at indkøbe de kontraherede varer andetsteds, og køber kan ikke kræve erstatning af sælger for eventuelle prisdifferencer m.v.
Den omstændighed, at en aftale om levering er indgået, mens forhold som nævnt i ovenstående var til stede, afskærer ikke sælger fra at gøre de ovennævnte bestemmelser gældende, såfremt samme forhold indtræffer på ny i aftalens løbetid, eller såfremt forholdet uventet vedvarer, men med andre eller forstærkede virkninger, der indtræffer efter aftalens indgåelse.
7. Levering
Sælger har ret til at levere før den aftalte leveringstid, medmindre parterne har aftalt andet.
Sælger sørger for levering, og tidspunktet vil fremgå af tilbuddet eller ordrebekræftelsen. Hvis levering foregår via post, fragtmand eller anden leverandør, skal køber være hjemme for at tage imod produktet. Hvis køber ønsker, at produktet skal afleveres, selv om han/hun ikke er hjemme, skal der indgås særlig aftale om det på forhånd.
Ansvaret for produktet overgår fra sælger til køber på det tidspunkt, leveringen finder sted på købers adresse.
Såfremt der er truffet særlig aftale om at andre end sælger leverer materialer, forbeholder sælger sig retten til at tillægge 25% til de til enhver til gældende priser.
Det er til enhver til købers ansvar at sikre at opdateret og ajourført projekt- og tegningsmateriale er leveret til sælger, både inden opstart af projektet og ændringer der måtte foretages undervejs. Udbedring af arbejde sker altid på købers regning.
8. Forsinket levering
Hvis sælger forventer en forsinkelse i leveringen af serviceydelser, informerer sælger køber om det og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid.
Hvis sælger undlader at levere serviceydelser senest 14 dage efter den aftalte leveringstid af årsager, som køber er uden ansvar for, kan køber ophæve den eller de ordrer der er berørt af forsinkelsen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til sælger. Køber har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering.
9. Serviceydelser
De serviceydelser, som sælger sælger og leverer til køber, udføres håndværksmæssigt korrekt.
Køber skal give sælger adgang til personale og oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at udføre serviceydelserne. Sælger er ikke ansvarlig for, at serviceydelserne opfylder lovgivning eller standarder eller kan anvendes til konkrete formål, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.
10. Garanti
Meddelelse. Hvis køber opdager en fejl eller mangel i garantiperioden, som køber ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til sælger. Hvis en fejl eller mangel, som køber opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til sælger, kan den ikke senere gøres gældende. Køber skal give sælger de oplysninger om en meddelt fejl eller mangel, som sælger beder om.
Undersøgelse. Inden rimelig tid efter at sælger har modtaget meddelelse fra køber om en fejl eller mangel og undersøgt kravet, meddeler sælger køber, om fejlen eller manglen er omfattet af garanti.
Afhjælpning. Inden rimelig tid efter at sælger har afgivet meddelelse til køber om, at en fejl eller mangel er omfattet af garanti, afhjælper, sælger fejlen eller manglen.
Undtagelser. Sælgers garanti omfatter ikke fejl eller mangler, der skyldes almindelig slitage, brug i strid med sælgers instruktioner eller almindelig praksis eller til ikke-aftalte formål, afhjælpning eller ændring udført af andre end sælger, eller andre forhold, som sælger er uden ansvar for.
11. Undersøgelsespligt
Køber er straks ved modtagelsen af en leverance forpligtet til at foretage fornødne undersøgelser til konstatering af eventuelle mangler. Købers undersøgelsespligt vedrører også produktets tekniske egenskaber.
12. Betaling
Betaling af faktura: Netto kontant 10 dage fra fakturadato, med mindre andet er aftalt skriftligt.
Hvis arbejdet udføres på fastpristilbud, skal det fulde beløb afregnes på adressen efter endt arbejde/leverance. Betaling skal ske elektronisk, dvs. med MobilePay eller dankort.
Afhængig af arbejdets omfang forbeholder sælger sig ret til at opkræve á conto-rater, der til enhver tid tilsvarer det udførte arbejde. Sælger forbeholder sig retten til at ændre de aftalte betalingsbetingelser, såfremt købers betalingsevne svækkes efter aftalens indgåelse.
13. Manglende betaling
Betaler køber ikke købesummen inden betalingsfristens udløb, kan sælger fra forfaldsdagen beregne sig morarenter med 1% af købesummen pr. påbegyndt måned. Køber er uberettiget til at tilbageholde nogen del af købesummen som sikkerhed for opfyldelse af eventuelle modkrav vedrørende andre leverancer, og sådan tilbageholdelse vil være at betragte som væsentlig misligholdelse af aftalen. Der vil blive pålagt rykkergebyr på kr. 100,- for hver påmindelse. Ved fortsat manglende betaling efter tre på hinanden følgende påmindelser, forbeholder sælger sig ret til at sende sagen videre til retslig inkasso, herunder indberetning til RKI.
14. Ejendomsret
Sælger forbeholder sig ejendomsretten til enhver leverance indtil betaling af købssummen er sket.
15. Tilbud og ordre
Sælgers tilbud er gældende i 8 uger fra den dato tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet.
Accept af tilbud, der er sælger i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for sælger, medmindre sælger meddeler kunden andet.
Hasteordre: Såfremt køber ønsker en hasteleverance, beregnes et hastetillæg samt evt. omkostninger til kurér.
Køber skal sende ordrer på serviceydelser til sælger skriftligt. En ordre skal indeholde følgende oplysninger for hver ordret serviceydelse: Ordrenummer, Beskrivelse af ydelse, Pris, Betalingsbetingelser og Leveringsdato.
Sælger tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre på serviceydelser til køber skriftligt senest 8 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde sælger.
Hvis sælgers bekræftelse af en ordre på serviceydelser ikke stemmer overens med købers ordre eller aftalegrundlaget, og køber ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal køber meddele det til sælger skriftligt senest 8 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er køber bundet af ordrebekræftelsen.
Uden for tilbud er el-, tømrer-, murer-, maler- samt andre bygnings-arbejder, hvis ikke andet er beskrevet i tilbud.
16. Evt. lovkrav til ejendom
Køber bør informere sælger om evt. oplysninger om ejendommen, som kan have betydning for arbejdets udførelse. Sådanne oplysninger kan køber indhente hos kommunens tekniske afdeling. Det er købers ansvar at opnå evt. nødvendige byggetilladelser og godkendelser fra skorstensfejer.
17. Ved arbejdets udførelse
Hvis køber har ønsker til ændringer eller nye ydelser, når arbejdet er gået i gang, skal køber informere sælger herom hurtigst muligt. Derefter gennemgår sælger sammen med køber de konsekvenser, disse ønsker har for det samlede arbejde, og ændringerne bliver aftalt og godkendt af begge parter.
Når arbejdet er gået i gang, og sælger erfarer, at det af faglige årsager er bedre at udføre arbejdet på en anden måde, oplyser sælger køber herom straks, således at køber kan tage stilling til dette.
18. Ansvar – følgeskader
Sælger hæfter ikke for skader som sker efter levering. Sælger er herudover i intet tilfælde, inklusive mangler, forsinket levering eller produktansvarsskader, ansvarlig for afledte skader/indirekte tab, herunder driftstab og avancetab. Dersom sælger har grund til at tro at alle dele af varerne ikke leveres i henhold til aftalen, må sælger straks oplyse køber om dette.
19. Reklamation
Ved modtagelse:
Når køber har modtaget sit produkt/har fået leveret sin ydelse, er han/hun forpligtiget til at undersøge, om det leverede er i overensstemmelse med det det aftalte. Dette skal gøres inden for 8 dage gældende fra leveringstidspunktet/arbejdets afslutning, ellers anses det for at være en accept af det modtagne.
Skader ved fragt
Hvis der er opstået skader under transporten med en fragtmand, skal køber give fragtmanden besked ved modtagelsen, skrive skaden på fragtbrevet og sørge for at få fragtmandens underskrift på det.
Ved mangler:
Ved reklamation inddrager sælger virksomhedens grossist/leverandør, og sammen har parterne en frist på 30 dage til at sørge for at udbedre manglen. Hvis parterne imod al forventning ikke kan overholde denne frist, kan kunden skriftligt sætte en ny frist for, hvornår manglen senest skal være udbedret. Denne frist skal være på mindst 14 dage. Hvis sælger og den pågældende grossist/leverandør derefter stadig ikke har udbedret manglen, kan køber ophæve aftalen og få købesummen tilbage.
Vær opmærksom på, at sælger ikke kan påtage sig ansvar for mangler, som er opstået på grund af forkert brug eller almindeligt slid.
20. Returnering af kurante varer
Returnering kan kun ske efter forudgående aftale med Sælger. Såfremt køber ønsker at returnere en vare, skal køber kontakte sælger og angive årsagen til returnering, leveringsdato og fakturanummer på leverancen. Penge for returnerede varer overføres direkte til købers konto efter forudgående aftale.
Endvidere gælder vilkårene:
• Produktet skal være salgbart og udløbsdato må ikke være overskredet
• Fragtudgifter i forbindelse med køb og returnering bliver ikke dækket
• Der tages ikke udgåede produkter retur
• Der tages ikke specialfremstillede produkter retur
• Emballagen skal være uåbnet, plomberet og må ikke være beskadiget
• Ved returnering af varer i emballage beregnes et omkostningstillæg
21. Overdragelse
Såfremt køber overdrager sin virksomhed/ejendom til tredjemand, helt eller delvist, for så vidt angår den del af virksomheden, som samhandlen vedrører, har sælger ret til enten at vælge at hæve aftalen og kræve erstatning for den ikke opfyldte del af kontrakten, eller fordre kontrakten overført til den nye ejer.
22. Tvister
Tvister skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i København som første instans.
23. Fortrolighed
Køber må ikke viderebringe eller bruge eller sætte andre i stand til at bruge virksomhedens erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige.
Køber må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens fortrolige oplysninger. Køber skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab. Parternes forpligtelser gælder under parternes samarbejde og uden tidsbegrænsning efter samarbejdets ophør uanset årsagen til ophøret.
24. Anbefaling
For at opnå den bedste funktion samt en lang levetid for produkter leveret af sælger, anbefales det iagttage de installations- og opbevaringsinstrukser samt vedligeholdelse herunder service, der er angivet i produkt katalog.
25. Behandling af personoplysninger
Sælger behandler personoplysninger under behørig iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og -loven. Oplysninger om købers navn, adresse, e-mail, telefonnummer, m.v. benyttes alene i forbindelse med købers bestilling, kommunikation og tilbudsgivning.
Sælger efterlever den registreredes rettigheder (bl.a. ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, indsigelse, dataportabilitet, klage og ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering).
Sælger opbevarer oplysningerne så længe, det er nødvendigt for det formål, hvortil oplysningerne behandles. Sælger hverken videregiver, sælger eller på anden måde overdrager oplysninger til tredjemand, medmindre køber har givet accept til dette.
Ønsker køber oplysninger om hvilke data der bliver behandlet, at få data slettet eller korrigeret, kan køber kontakte sælger.
26. Underskrift