Lokalaftale om Funktions- og kvalifikationsløn samt arbejdstid
Lokalaftale om Funktions- og kvalifikationsløn samt arbejdstid
OK-Fonden
Aftale for OK-Fonden Odense
Aftalens Parter: OK-Fonden – Odense, Gurli-Vibeke, Xxxxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx M og Dyruphus, Xxxxxxxxxx 000 0000 Xxxxxx x. XXX.xx. 43524828
Fagforening/lokalafdeling hvis lokalafdelingen har kompetence til at indgå lokalaftalen: FOA, Vesterbro 120, 5000 Odense C.
Lokalaftalen har hjemmel i:
Hovedaftalen imellem LO og DA, da der ikke er indgået Hovedaftale imellem bestyrelsen for OK-Fonden – Odense, Gurli- Vibeke og FOA
Overenskomst imellem FOA og KL for Social- og sundhedspersonale følges (73.01 og 79.01) da der ikke er er indgået overenskomst eller tiltrædelsesoverenskomst imellem bestyrelsen for OK-Fonden Odense og FOA
Medmindre andet er nævnt, er alle funktions- og kvalifikationstillæg pensionsgivende og indgår i beregning af over- og merarbejde og reduceres i forhold til beskæftigelsesgrad.
Kronebeløb er oplyst i 31-03.2000 niveau og reguleres i henhold til den enhver tid gældende reguleringsprocent.
Aftalen omfatter ikke timelønnede medarbejdere og fastansatte, som er ansat med mindre end 8 timer pr. uge.
Aftalen omfatter medarbejdere som følger overenskomsten imellem FOA og KL (73.01 og 79.01) Overenskomsten omfatter personer, der er uddannet og ansat som: social- og sundhedshjælper, social-og sundhedsassistent, hjemmehjælper, sygehjælper, beskæftigelsesvejleder, plejehjemsassistent, plejer, ledende beskæftigelsesvejledere, afdelingsledere, Sosu-elever, social- og sundhedspersonale uden en social- og sundhedsfaglig grunduddannelse.
Funktionsløn § 5:
Funktionsløn ydes for relevante funktioner, der understøtter organisationens værdier i forhold til de underliggende strategier jf. bilag B i overenskomsten. Tillæg ydes så længe funktionen udføres og ophører med udgangen af den måned, hvor funktionen ophører.
Jf. § 5, stk.2, 6 om, at der lokalt aftales tillæg til medarbejdere der er pålagt en funktion som
praktikvejleder er det aftalt, at:
Der ydes funktionsløn på 200 Kr. pr. påbegyndt uge pr. elev. Beløbet udbetales som et engangsbeløb pr. elev efter endt praktik.
Jf. § 5, stk. 4 om, at der lokalt kan aftales tillæg til medarbejdere der varetager særlige funktioner der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for grundlønnen er der aftalt tillæg for følgende funktioner:
Forflytningsvejleder. Der ydes et årligt tillæg på 8.000 kr. for instruktion i forflytningsteknik. Tillægget reduceres efter beskæftigelsesgraden.
Xxxxx Xxx terapeut. Der ydes et årligt tillæg på 8.000 kr. for uddannede Xxxxx Xxx terapeuter, og som også får tildelt funktionen. Tillægget reduceres efter beskæftigelsesgraden.
Nattevagter. Der ydes 1 løntrin til nattevagter som ansættes til at varetage nattevagten alene. Det er en betingelse for at få dette tillæg at nattevagten kan planlægges med og faktisk gennemføre nattevagten alene i hele tjenestetiden.
Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Der ydes et årligt tillæg på 5.000 kr. plus 1.000 kr. for flere vagtlag. Hvis tillidsrepræsentanten har fået delegeret kompetencen til at indgå lokalaftaler ydes herudover et årligt tillæg på 5.000 kr. Tillæggene ydes uafhængigt af beskæftigelsesgrad.
Demens. Der ydes et demenstillæg på 1 trin til fastansatte medarbejdere i demensenheder, når den pågældende er ansat mere end 24 timer ugentligt.
Jule- og nytårsaften. Medarbejdere der arbejder juleaften, den 24.12 fra kl. 15 og derefter og til aftenvagten slutter samt nytårsaften den 31.12. I tidsrummet fra Kl. 15.00 til kl.07 den 1.1. og medarbejdere i dagvagt den 1.1. ydes et tillæg på 80 kr. pr time.
Arbejdstidsbestemte ydelser.
Af § 13 fremgår det at honoreringsformen for arbejde på særlige tidspunkter kan enten være: indregnes i beskæftigelsesgraden, betales som et tillæg af timelønnen eller afspadseres i den efterfølgende tjenesteplanperiode.
Honoreringsform. Det er aftalt at afspadsering er hovedreglen for arbejde på lørdage og Søn.- og helligdage, men kan fraviges efter aftale mellem leder og medarbejder.
Timetallet i mødeplanen i forbindelse med søgnehelligdage (SH dage) ændres ikke. I stedet for afspadseres differencen i normtimer og antal timer der fremgår af arbejdsplanen - aften og nat kan efter aftale med lederen vælge at få udbetalt det antal timer.
§ 15 11 timers reglen. 11 timers reglen kan afviges til 8 timer efter skriftlig aftale mellem leder og medarbejder.
§ 17 Deltagelse i møder på fridage. Deltagelse i møder på fridage honoreres time for time ved afspadsering. Deltagelse er frivilligt.
Aftale om frivilligt ekstraarbejde
Med hjemmel I Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler § 3 er det aftalt, at overenskomstens almindelige arbejdstidsregler kan fraviges når ansatte efter overenskomsten påtager sig frivilligt ekstraarbejde.
Følgende er aftalt:
1. Ordningen er frivillig for den ansatte og ledelsen.
Til- og framelding til ordningen kan ske løbende og det noteres på personalesagen når den ansatte og ledelsen har aftalt at et arbejde/en vagt afvikles efter denne aftale.
Både medarbejder og ledelse kan afmelde en frivillig ekstra vagt med 1 dags varsel uden at der sker betaling for vagten.
Ved sygdom meddeles dette til ansvarlig leder hurtigst muligt. Der sker ikke udbetaling af en vagt ved medarbejderens sygdom.
2. Frivilligt ekstraarbejde udføres således:
a. Som en aftalt vagt, der udføres ekstra ud over den gældende 4 ugers tjenesteplan, og som ikke allerede er tjenesteplanlagt og som ikke sker i umiddelbar forlængelse af en normalvagt.
b. BF-dage
Hvis arbejdet udføres på BF dage vil der ikke blive honoreret for inddraget fridøgn, da arbejdet er frivilligt påtaget.
3. Arbejdsmiljø
Når personale udfører frivilligt ekstra arbejde, sættes arbejdstidsaftalen indgået mellem KL og FOA ud af kraft.
Gældende arbejdsmiljøregler respekteres, herunder bestemmelserne i lov om Arbejdsmiljø og Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om hviletid og fridøgn med de i tilknytning hertil indgåede og godkendte aftaler om hviletid og fridøgn. Hviletiden mellem to døgns normaltjenester kan nedsættes til 8 timer jfr. nærværende aftale.
4. Honorering
Honoreres efter nedenstående timesatser for henholdsvis fastansat uddannet og ikke- uddannet personale. Timesatserne er ikke-pensionsgivende.
Xxxxxxxxx uddannet personale
Grundlaget for timesatsen for uddannet personale er grundløn, løntrin 22 (154,01 kr. i nutidskroner, område 1) + 50%.
Timesatsen følger den til enhver tid gældende grundløn for social- og sundhedsassistenter. Endvidere ydes aften/nat tillæg kl. 17-06 med 30% af grundlønnen og lørdagstillæg samt
søn- og helligdagstillæg med 50% af grundlønnen.
Hverdage +50% | Lørdag/søn- og helligdage*) +50%+50% | |
Dagvagt | 231,02 | 308,02 |
Aftenvagt + 30% | 277,22 | 354,22 |
Nattevagt + 30% | 277,22 | 354,22 |
Der beregnes særlig feriegodtgørelse af beløbet med den til enhver tid gældende procent.
*)Lørdags/søndagsvagter dækker tidsrummet fra lørdag kl. 00.00 til søndag kl. 24.00 Frivilligt ekstra arbejde den 1. maj, Grundlovsdag og 31. december honoreres som lørdags-
/søndagsvagter fra kl. 12.00.
Xxxxxxxxx ikke uddannet personale
Grundlaget for timesatsen for ikke-uddannet personale er grundløn, løntrin 11 inkl. grundlønstillæg (130,09 kr. i nutidskroner, område 1) + 50%.
Endvidere ydes aften/nat tillæg kl. 17-06 med 30% af grundlønnen og lørdagstillæg samt søn- og helligdagstillæg med 50% af grundlønnen.
Hverdage +50% | Lørdag / søn- og helligdage*) +50%+50% | |
Dagvagt | 195,14 | 260,18 |
Aftenvagt + 30% | 234,16 | 299,21 |
Nattevagt + 30% | 234,16 | 299,21 |
Der beregnes særlig feriegodtgørelse af beløbet med den til enhver tid gældende procent.
*)Lørdag/ søndagsvagter dækker tidsrummet fra lørdag kl. 00.00 til søndag kl. 24.00 Frivilligt ekstra arbejde den 1. maj, Grundlovsdag og 31. december honoreres som lørdags-
/søndagsvagter fra kl. 12.00.
5. Udbetaling
Opgørelse af frivilligt ekstra arbejde følger samme perioder som gælder for udbetaling af særydelser.
Ikrafttræden og opsigelse:
Aftalen træder i kraft den 1. november 2019. Aftalen erstatter alle tidligere aftaler.
Aftalen kan af begge parter, til enhver tid opsiges Skriftligt med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Når lokalaftalen er opsagt, bortfalder den efter 3 måneder, og der kan alene ydes nye tillæg - funktionsløn eller kvalifikationsløn - på grundlag af overenskomstens centrale bestemmelser samt at det alene er den centrale arbejdstidsaftale der finder anvendelse.
Tillæg for funktioner som bortfalder, falder bort når funktionen bortfalder. Funktionsløn som der ikke ønskes udbetaling af funktionsløn for kan bortfalde med individuelt varsel såfremt OK-Huset Odense, Gurli-Vibeke og Dyruphus varsler dette. Kvalifikationsløn er som udgangspunkt en varig løndel.
Parterne optager hurtigst muligt forhandlinger om evt. indgåelse af en ny lokalaftale.
Underskrift:
For OK-Fonden Odense, Gurli-Vibeke og Dyruphus xxx.xx. 43 52 48 28:
Dato, sted, underskriftberettiget
Odense, 20.02.2020
For den forhandlingsberettiget organisation:
Dato, sted og underskriftsberettiget for FOA, Vesterbro 120, 5000 Odense C.
13-08-2020