AT GØRE EN FORSKEL

AT GØRE EN FORSKEL

Remi og Xxxx Xxxxxxxxx arbejder med unge fra forskellige kulturer på C:NTACT på Xxxxx Xxxxxx Teatret. Det er sjovt, meningsfyldt, og der er virkelig brug for det, siger de.

AFTALE FOR FORUMTEATER

Det er lykkedes DSF at indgå en overenskomst med foreløbig to forum­ teatre. DSF anbefaler alle medlemmer at bruge aftalen og den vejledende kontrakt, når de arbejder på området.

INDGREB I DAGPENGE

Som en del af regeringens og DF’s plan om økonomisk genopretning skal dagpengeperioden halveres. Også reglerne for optjening af dagpenge bliver ændret.

JUNI 2010 #06 MAGASINET

S A N G • D A N S • T E A T E R • F I L M / U D G I V E T A F D A N S K S K U E S P I L L E R F O R B U N D

KAMPEN MOD PIRATERNE

RIS OG ROS TIL TEATERRAPPORT

SEKRETARIAT FOR DSF OG FILMEX

SCENELIV udgives af Dansk Skuespillerforbund og udkommer 10 gange årligt. Oplag: 3300 eks. Abonnement: 425 kr. p.a.

MAGASINET SCENELIV

Dansk Skuespillerforbund, Sankt Xxxxx Xxx 00,

1903 Frederiksberg C.

Telefon: 00 00 00 00

Fax: 00 00 00 00, man.-fre. 9-12 og 13-15.

xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Artikler, læserbreve o.lign. sendes til: xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Redaktion: Xxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx, Xxxxx Xxxx (ansv.). Tryk: KLF Grafisk Hus.

Grafisk design: bilgrav-bilgrav.

ANNONCEPRISER & FORMATER (B X H)

Helside annonce (170 x 270) kr. 9.000

2/3 side annonce (170 x 192) kr. 6.000

1/2 side annonce (170 x 133) kr. 5.000

Top-annonce (170 x 60) kr. 2.000

VISITKORT-annonce (112 x 30)

max 400 anslag incl. mellemrum kr. 600 Medlemsannoncer (112 x 30)

max 400 anslag incl. mellemrum kr. 300

Annoncemateriale skal afleveres reproklart, digitalt på CD eller mail i pdf-format. Alle priser tillægges moms og evt. farvetillæg. Xxxxxxx annonceønsker: Kontakt Xxxx Xxxxxx - tlf. 00 00 00 00

DSF’S BESTYRELSE 2009/10

HUSK KONTRAKTER TIL FILMEX SÅ HURTIGT SOM MULIGT

SIDSTE FRIST ER DEN 15. JUNI FOR INDSENDELSE AF KONTRAKTER FRA 2009, DER SKAL MED I FORDELINGEN OG UDBETALINGEN ULTIMO 2010.

HUSK AT SENDE KOPIER.

GOD SOMMER

FILMEX

Xxxxx Xxxx (formand), Xxxxx Xxx, Xxxxxxxx X. Xxxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxx, Xxx Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxx, Xxxxxxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxx og Xxxxxxxx Xxxxxxxx. Suppleanter: Xxxxxxxx Xxxx og Xxxxxx Xxxxxxxxx.

DSF’S SEKRETARIAT

Formand: Xxxxx Xxxx Direktør: Xxxxxx Xxxxxxxx

Kommunikationschef: Xxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx Bogholder: Xxx Xxxxxxxxx

Regnskabsfører og Filmex: Xxxxx Xxxx Xxxxxx Chefjurister: Xxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxxxx.

Juridiske konsulenter: Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx og Xxxxx Xxxxxx. Socialkonsulent: Xxxxx Xxxxxx

It-manager og Filmex: Xxxxxx Xxxx Xxxxxx- og Legatsekretær: Xxxxx Xxxxxxx

Sekretær for formand og direktør: Xxxx Xxxxxx Webmaster og Filmex: Xxxxx Xxxxxx

Håndbog og Filmex: Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Omstilling/Sekretær: Xxxxx Xxxxxx

AUDITION

FOLKETEATRET SØGER SKUESPILLERE/MUSICALARTISTER

TIL TURNEFORESTILLINGEN GUMMI T I SÆSONEN 2010/2010

Til Folketeatrets familieforestilling Gummi T søger vi skuespillere/musicalartister som overbevisende kan danse, synge og spille en teenager.

Der afholdes audition mandag den 14. juni kl. 10-16 samt tirsdag den 15. juni kl. 10-16 for de, der går videre.

VORES AUDITION FINDER STED PÅ: FOLKETEATRETS STORE SCENE,

XXXXXXXXXXXX 00, 0000 XXXXXXXXX XX

Oplysninger om, hvilke sange I skal forberede jer på, modtager I fra teatret, når I har tilmeldt jer.

Koreografen vil lave en serie sammen med jer, så medbring behageligt tøj.

PRØVER STARTER 7. DECEMBER 2010 OG FORESTILLINGEN SPILLER PÅ TURNE I HELE LANDET I PERIODEN 27. JANUAR 2011 TIL

31. MARTS 2011.

Er du interesseret i at deltage i vores audition bedes du senest torsdag 10. juni kl. 12 sende kontaktoplys- ninger, cv (nævn gerne særlige færdigheder)

og foto elektronisk til Xxxxxxx Xxxxxxxx: xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx

FIND FLERE OPLYSNINGER OM FORESTILLINGEN PÅ VORES HJEMMESIDE

XXX.XXXXXXXXXXXX.XX

4

3

JUNI 10:

Foto: Xxxxx Xxxxx

HÆDER TIL JYTTE 4

10

En urkraft i dansk teater blev Xxxxx Xxxxxxxxxx kaldt, da hun modtog Bikubens store hæderspris ved årets Reumert­ uddeling. Se hvem der modtog Reumert­priserne.

NY DAGLIG LEDER AF DSF 5

DSF skal have ny sekretariatschef som led i et generations­ skifte, hvor nuværende direktør Xxxxxx Xxxxxxxx i løbet af nogle år ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

RIS OG ROS TIL RAPPORT 6

Illustration: Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx

Der er både begejstring og skuffelse hos de teaterchefer, som Sceneliv har bedt ”anmelde” rapporten fra kultur­ ministerens teaterudvalg.

DAGPENGE-BESPARELSE 9

Umiddelbart før Sceneliv gik i trykken, indgik regeringen og DF en aftale om genopretning af økonomien, som betyder store ændringer i dagpengesystemet.

16

PIRATERNE KOSTER 10

Piratkopiering koster både indtægter til kunstnerne og arbejdspladser i samfundet. Forslag om at sætte nyt nævn ind i kampen mod piraterne.

SUCCES ER ARBEJDSGLÆDE 16

Runi og Xxxx Xxxxxxxxx har prøvet mange ting i dansk film, tv og teater. For dem giver det lige nu mening og arbejdsglæde at arbejde med unge fra forskellige kulturer på C:NTACT.

AFTALE FOR FORUMTEATER 20

DSF har indgået en overenskomst med to forumteatre. Den kan også bruges som udgangspunkt for forhandling af løn og kontrakt uden for de to arbejdspladser.

GOD AGENTSKIK 23

24

I samarbejde med en række af branchens agenter, har DSF udarbejdet et sæt retningslinjer for god agentskik. De

agenter, der tilslutter sig retningslinjerne, vil blive anbefalet til medlemmerne af DSF.

REVY OG DOGME 24

Dogmerevyerne er et dagligt udspring fra 10­meget vippen. Nu tager revyen på turne for andet år i træk.

SELVSTÆNDIG OG DAGPENGE 27

Foto: Xxxxx Xxxxxxxxx

Nogle kunstnere oplever, at de ikke kan få dagpenge, fordi a­kassen betragter dem som selvstændige. Se hvad du skal passe på.

Forside illustration: Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx

Foto: Xxxxxx Xxxxxx

EN NATURKRAFT I DANSK TEATER

XXXXX XXXXXXXXXX VAR VED DETTE ÅRS REUMERT-FEST EN POPULÆR MODTAGER AF BIKUBENS STORE HÆDERSPRIS. ELLERS LØB DET KGL. TEATER OG PROVINSTEATRENE MED MANGE REUMERT-PRISER.

”Det er ikke bare et stort teatermenneske, der skal hyldes her i aften. Det er snarere et naturfænomen, en urkraft og en helt særlig skikkelse i dansk kulturliv.”

Sådan lød det bl.a. i motiveringen, da Bikubenfondens direktør Xxxxxxx Xxxx Xxxxx ved dette års Reumert­uddeling overrakte Bikubens store hæderspris til Xxxxx Xxxxxxxxxx.

Foruden prisen til Riddersalens nu tidligere leder blev der uddelt i alt 15 priser og derudover ti talentpriser.

Årets forestilling ifølge Reumert­komiteen var ”Xxxxxxx XXX” på Det Kgl. Teater, og Xxxxx XxxxxxxXxxxxx fik prisen som bedste mandlige hovedrolle for samme forestilling. Det var også på nationalscenen, at Xxxxx Xxxxxx Xxxxx spillede sig til en Reumert i ”Bygmester Solness”. Prisen som årets mand­ lige birolle gik til Xxxxxx Xxxxxx for sine roller i henholdsvis ”Uterus” på Husets Teater og ”Besættelse” på Svalegangen.

Prisen for bedste kvindelige birolle gik til Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx for hele tre forestillinger på Aarhus Teater, nemlig ”Xxxxx xxx Xxxxx bitre tårer”, ”Undskyld gamle…” og ”Xxxxx sønner”.

Årets sanger blev Xxx Xxxxxxxx for ”Ariadne på Naxos” på Det Kgl. Teater. ”Livlægens besøg” på Det Kgl. Teater blev kåret til årets opera, og ”High School Musical II” på Fredericia Teater blev bedste musikteater/show. Årets store, lille forestilling var ifølge Reumert­komiteen ”Historien om alt” af Flyvende Grise og Jomfru Ane Teatret.

Årets danser blev Xxxxxxxx Xxxxxxx for ”Dances at a Gathering” på Det Kgl. Teater, mens Dansk Danseteater stod for årets danseforestilling med ”Frost”.

Årets børne­ og ungdomsforestilling var ”6 P LR K?” af Teatret st. tv. og Nørregaards Teater.

Årets instruktør blev Xxxx Xxxxx Xxxx, årets xxxxxxxxx Xxx xxxx Xxxxx Xxxxxx og årets dramatiker Xxxxx Xxxxxxxx.

De ti talentpriser gik i år til: Xxxx Xxxxx XxxxxxxXxxx, Xxxxxx Xxx Xxxxx, Xxxxxx Xxxx, Xxxxx X Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxxxx Xxxxxx.

Foto: Xxxxxx Xxxxxxxx

Foto: Xxxxxx Xxxxx

Årets mandlige hovedrolle Xxxxx Xxxxxx-Xxxxxx i ”Xxxxxxx XXX”, som også blev årets forestilling. Xxxxx Xxxxxx Xxxxx blev kåret som årets bedste kvindelige hovedrolle for ”Bygmester Solness”

- her sammen med Xxxxxxx Xxxxxx.

JUNI 2010 #06 5

NY LEDER AF DSF’S SEKRETARIAT

DSF’S MANGEÅRIGE DIREKTØR XXXXXX XXXXXXXX ØNSKER I LØBET AF NOGLE ÅR AT TRÆKKE SIG TILBAGE FRA ARBEJDSMARKEDET. DERFOR SØGER DSF SOM LED I GENERATIONSSKIFTET EN SEKRETARIATSLEDER, DER FREMOVER SAMMEN MED FORMANDEN SKAL LEDE FORBUNDET. NÅR DEN NYE CHEF FOR SEKRETARIATET ER ANSAT, VIL

XXXXXX XXXXXXXX OVERGÅ TIL ET JOB SOM SENIORKONSULENT I FORBUNDET.

Af Xxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx, xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Både bestyrelsen og direktøren har ønsket at overgan­ gen til en ny leder i DSF’s sekretariat foregår så smidigt som muligt og uden at den viden og erfaring, som den nuværende direktør har erhvervet sig igennem sine 25 år på posten, går tabt. Derfor er man i fællesskab landet på en model, hvor Xxxxxx Xxxxxxxx fortsætter med at arbejde i DSF nogle år endnu, og man samtidig går ud og søger en ny sekretariats­ leder. Xxxxxx Xxxxxxxx vil dels skulle hjælpe den nye leder ind i arbejdsgangene og samtidig fortsætte med nogle af sine nu­ værende arbejdsopgaver, bl.a. rettigheder og det internationale arbejde.

Formand Xxxxx Xxxx siger om baggrunden for bestyrelsens beslutning:

”Dels har Xxxxxx ønsket at trække sig tilbage inden for en overskuelig fremtid, og dels har jeg som formand nu så meget ro på, at et generationsskifte overhovedet kan komme på tale. Det ville have været hul i hovedet både at have skiftet formand og at være startet på et generationsskifte lige efter hinanden. Nu er der ro og overblik til, at det kan foregå på bedst mulig vis.”

TID TIL OVERLEVERING

Xxxxx Xxxx har selv mærket, at der var meget at sætte sig ind i som ny formand, og derfor har hun og bestyrelsen også ment, at det var fornuftigt med en overgangsordning, hvor den nye sekretariatsleder køres ind.

”Dansk Skuespillerforbund er et lille forbund, men har uhyg­ gelig mange aftaler, overenskomster og forpligtelser rundt omkring, både i Danmark og internationalt. Det kan ikke bare overdrages fra den ene dag til den anden. Alene historikken er et kapitel for sig. Derfor er det vigtigt, at en nyansat ikke drukner med dels at sætte sig ind i nye ting, men også straks at skulle være personaleleder og servicere såvel formand som bestyrelse. Jeg synes, vi her skaber de bedste forudsætninger for alle.”

Hun fortæller, at den nye sekretariatschef ud over at have ledererfaring også gerne skal have juridisk erfaring, meget gerne inden for rettigheder.

”Vedkommende skal også have empati og humor og være

interesseret i vores metier. For det er en vidtfavnende medlemsskare, der udgør Dansk Skuespillerforbund. Vi skal have en person, der formår at behandle medlemmerne værdigt og individuelt. Et menneske, der forstår dem og deres vilkår.”

GODT TIDSPUNKT

Bestyrelsen håber, at en ny leder af DSF’s sekretariat kan starte hurtigst muligt efter sommerferien. Og så vil Xxxxxx Xxxxxxxx begynde på sit nye job som seniorkonsulent. Dermed siger han farvel til et job, som han sidste år kunne fejre 25 års jubilæum i.

”Det er et godt tidspunkt, fordi DSF er blevet et stærkt og velkonsolideret forbund. Strategiplan 2010 er tæt på at være gennemført, og gennemførelsen af en ny organisationsplan gennem de senere år har sikret, at der står et stærkt og kompetent sekretariat parat til at føre bestyrelsens og medlem­ mernes ønsker ud i livet. For mig personligt er det også et godt tidspunkt. Det har været hårdt arbejde gennem mange år, og det vil være rart at blive aflastet i de sidste år, inden jeg går på pension,” siger han.

Hvordan er det for dig efter over 25 år at forlade stillingen som daglig leder af DSF?

Det er da vemodigt. DSF og dets medlemmer har været mit liv og min kærlighed igennem 25 år. Men jeg er også stolt over alt det, vi har opnået, og jeg synes, jeg med god samvittighed kan give det videre til en ny chef,” siger Xxxxxx Xxxxxxxx, som fremhæver, at det i hans nye stilling bliver en vigtig opgave at give viden videre til den ny daglige leder af DSF.

”Men derudover vil jeg have nogle centrale opgaver med at forsvare medlemmernes rettigheder i det nye medieunivers, både herhjemme og internationalt. Endelig skal jeg bidrage til arbejdet i vores juridiske afdeling i arbejdet med at rådgive og løse problemer for medlemmerne.”

Stillingen som sekretariatschef blev slået op i midten af maj. Bestyrelsen regner med at ansættelsesforløbet er slut inden sommerferien, og at den nye leder kan starte hurtigst muligt efter sommeren.

Foto: Xxxx xxxxxx

6 MAGASINET SCENELIV

XXXXXX XXXXXX

Teaterchef Odense Teater og tiltrædende chef på xxxxxxxxxxxx.xx

HC GIMBEL

Teaterdirektør og international leder, Republique

TEATER- RAPPORT FÅR BLANDET MODTAGELSE

SCENELIV HAR BEDT EN RÆKKE CHEFER I DET DANSKE TEATERLANDSKAB ”ANMELDE” RAPPORTEN FRA KULTUR- MINISTERENS TEATERUDVALG. DER ER BÅDE BEGEJSTRING OG SKUFFELSE OVER SEEBERG & CO’S VISION FOR DANSK TEATER.

Mit første indtryk er, at rapporten virker ret elitær og teoretisk. Virkeligheden synes

ikke at stå i vejen. Eller som Xxxxx Xxxxxxx sagde flere gange under høringen den 28. april: ”Vi har ikke haft regnedrengene med”. En, om ikke andet, meget ærlig indrømmelse fra et udvalg, der i forordet gør meget ud af, at deres kommisorium har været udgifts­ neutralitet. I rapporten anbefaler udvalget bl.a. løsninger til at sikre, at publikum ikke forsvinder fra dansk teater. Med udvalgets sammensætning og erfaringer i den retning in mente, er det vel ikke uopdragent at spør­ ge til udvalgets kvalifikationer? Eller kærlig­ hed til f.eks. det folkelige teater? Udvalgets sammensætning understreger, at rapporten mere er en teoretisk betragtning af teatrets muligheder, end et reelt arbejdsredskab i forbindelse med en teaterlovsrevision.

Da jeg er et menneske, der er imod enhver form for kunstnerisk diktatur, kan jeg som sådan ikke bifalde, at alle midler skal uddeles af statsudpegede smagsdommere støttende sig til ”kommisærer” (rapportens eget udtryk), for at vurdere, hvad der er hot, og hvad der er not. Det lyder, for at citere professor Xxxxxx Xxxxxxxx: ”som noget fra DDR før 1989”.

Rapporten har et interessant statistisk materiale og rejser bestemt nogle problem­ stillinger, som kunne danne udgangspunkt for et mere kvalificeret udvalgs arbejde.

Jeg giver én maske for retro­tankegangen og endnu én, fordi udvalget også i illustra­ tionerne står ved. at folkelighed er en by i DDR og den dybere mening i de heilende mennesker på forsiden: ”Xxxxxxx macht Frei”.

Scenekunst i Danmark – veje til udvikling, er en sjov titel til en analyse af dansk teater anno 2010 uden særligt store, konkrete visio­ ner for fremtiden og uden særlig stor vægt

lagt på rapportens analyse af de steder, hvor dansk teater fungerer rigtig godt og udvikler sig i forhold til den virkelighed, som dansk teater fungerer i.

I stedet bliver rapportens visioner meget ukonkrete, baseret på inspiration fra et tyndt grundlag med international reference, hvor det passer i skribenternes optik, men som – flere steder i al fald – ikke har kulturel grobund i Danmark. Medmindre man netop gør, som udvalget har valgt ikke at gøre: starter fra ground zero med en stor samlet pose penge helt uden etiketter på.

Samtidig er der helt centrale begreber og områder i rapporten, som mangler kvalificere­ de beskrivelser. Eksempelvis: Hvad er det at handle, tænke og agere internationalt? Hvad er kvalitet, og for hvem taler vi kvalitet?

Hvad er amatørteater, kommercielt teater og teaterkunst? Hvordan nedbrydes Jerntæppet mellem projekt­ og institutionsteatrene? Hvor­ dan skal en ny udviklingspulje forvaltes og prioriteres – som den gamle Udviklingsfond, som fik 5 års levetid?

Rapporten er dog en stabil og rigtig hæder­ lig kortlægning af særligt strukturelle og sam­ spilsramte områder af dansk teater. Områder som publikumsudvikling, stivhed i støttestruk­ turen, mangel på handlekraft og fleksibilitet og en strukturel problemstilling, der lagopde­ ler dansk teater på en meget uhensigtsmæssig måde, virker gennemarbejdet og pinpointer samtidig områder, som har været almindeligt kendt i årevis i miljøet. Ikke desto mindre har de længe trængt til at blive skrevet i en rapport dedikeret de lovgivende politikere.

Det er de nu blevet og tak for det!

Foto: Xxxxxx Xxxxxxxxx

JUNI 2010 #06

XXXXXXXXX XXXXXX

Teaterleder Teater FÅR302

Anskuet fra bunden af den omvendte økonomiske pyramide er det livgivende og bekræftende at se, at udvalget har været så visionært og interesseret i at ventilere hele scenekunstmiljøet med vægt på det kreative og innovative vækstlag, på det internationale og på nye muligheder for at løfte vækstlaget med rammer og økonomi blandt andet med åbne scener og udviklingscentre. Et samlet overblik og koordinering af hele scenekunst­ miljøet, som de foreslår, er også hårdt til­ trængt. Der udvises vilje til at nytænke hele systemet. Det er tankevækkende at se, at de midler, der spares nogle steder i rapporten, vel nok bruges flere gange andre steder! For det er jo sagen – at skal dansk scenekunstliv udvikle sig og bidrage til det omgivende samfund, er det imperativt, at der findes flere midler. Rapporten får derfor 4 1/2 ud af 5 masker. Den sidste halve havde de fået, om hele scenekunstmiljøet – på trods af komm­ isorium – var taget med, og der var lavet en beregning på, hvilket niveau scenekunststøt­ ten bør have for at sikre kulturel og kunstne­ risk vækst på hele området.

Jeg håber, hele miljøet udviser mod og in­ teresse i at nytænke, og at alle parter er klar til de praktiske øvelser, der nu forestår ­ og den største opfordring til kulturpolitikerne om at finde vilje og flere midler. Det er på høje tid, og vi fortjener alle, at Danmark får en ny scenekunstlov, så scenekunsten kan måle sig med og gensidigt inspirere udlandet.

XXXXXX XXXXXXXXXX

Leder af Jomfru Ane Teatret og tiltrædende teaterchef på Odense Teater

På trods af sit umulige kommissorium er det efter min mening lykkedes Teaterudvalget, at skabe et billede af en tiltrængt åbning af de fastlåste positioner, som findes i det danske teaterlandskab. Som tiltrædende teaterchef på en landsdelsscene tror jeg på, at samarbej­ de og udveksling af erfaringer er vejen frem. Kun ved at træde ud i “ukendt” land kan vi skabe den kunstneriske udvikling som efter­ spørges. Omvendt må og skal dette følges op af politisk (og dermed økonomisk) forståelse for, at teatrene, såvel de små som de store, ikke kun måles på belægningsprocenter og indtjeningsgrad.

Iøvrigt sidder man tilbage med følelsen af at blive fodret med sin egen hale, idet penge­ ne til den foreslåede udviklingspulje primært skal tages fra abonnementsstøtten.

Hvis vi i Danmark vil have et internationalt anerkendt teater/scene liv, så koster det flere penge, end der er afsat i dag – vel at mærke nye penge!

XXXXX XXXXXXXXXX

Skuespilchef på Det Kgl. Teater

Rapporten fortjener anerkendelse for sit engagement og overbevisende vilje til at analysere et meget uigennemskueligt område.

Kritisabelt er det dog, at rapporten på ét punkt holder sig til det kommissorium, der var forudsat fra ministeriets side (”rapportens konklusioner skal være udgiftsneutrale”), mens den på et andet punkt (rapporten skal ikke omfatte ”Det Kongelige Teater”) ikke har villet holde sig helt til det. Det giver anledning til betydelig forvirring, at adskillige opgørelser og statistikker i rapporten medtager Det Kongelige Teater, uden at påpege at opgaverne og udgiftsposterne er usammenlignelige. Rapporten giver desværre en vis støtte til det absurde synspunkt, som har været fremført igen og igen i pressen, nemlig at Det Kongelige Teater får 42 procent af den samlede teaterstøtte i Danmark.

Korrigerer man for de udgifter, Det Konge­ lige Teater har til operasolister, operakor, kapel, balletkorps og balletskole mv., vil det korrekte tal være i nærheden af 13 procent. Rapporten vil naturligvis blive brugt flittigt i debatten fremover, og det er derfor meget ærgerligt, at den skaber forvirring på dette punkt. Men i øvrigt er rapporten tankevæk­ kende og inspirerende.

Jeg er principielt modstander af ”kokke­ hueuddeling” til teaterforestillinger og vælger derfor også selv at afstå fra denne tidstypiske overforenkling.

8

XXXX XXX XXX XXXXXX og XXXXXX XXXXXXXXX

Kunstnerisk ledelse på ZeBU

Det er uhyre positivt, at kulturministeren med nedsættelsen af teaterudvalget anerken­ der, at der er behov for en større revision af teaterloven, og udvalgets analyse kunne da også være grundlaget for en gennemgribende revision. Men kombinationen af krav om tilskudsmæssig status quo, ikke at involvere Det Kongelige Teater og en tilsyneladende mangel på mod og visioner hos udvalget, har gjort rapportens konkrete ændringsforslag tynde, mangelfulde og for lette at skyde ned.

Det er glædeligt, at udvalget roser børne­ teatrene, og godt at se at ideerne om stats­ ensemble for børneteater og en nationalscene for børneteater er med på udvalgets liste over (desværre ufinansierede) nye initiativer.

Men der mangler i de konkrete forslag bl.a. en opbakning til og en konsekvens af, at børneteatrene er gode til at nå et meget bredt publikum både socialt og geografisk

og til at samarbejde og slå igennem inter­ nationalt. I stedet for blot at konstatere, at det forholder sig sådan, havde det været interessant, hvis udvalget havde reflekteret mere over, hvordan og hvorfor de mange små enheder kan levere så meget godt for så lille en del af det samlede offentlige tilskud til scenekunst. Xxxxx kunne nogle af svarene på, hvordan mangfoldighed opnås, findes her.

Udvalget skal have to masker for deres analyse og for at pege på nødvendigheden af udvikling, samarbejde og ønsket om helheds­ tænkning (kunstnerisk ligestilling!) i dansk teater. Men det svigtende mod (vilje?) eller den manglende evne til for alvor at komme med ændrings­ og løsningsforslag gør, at det kun bliver to.

XXXXXX XXXXXXXX

Xxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Teatret

Opskriften var sådan set god nok. Men den færdige ret har simpelthen ikke kalorier nok. Xxxxx Xxxxxxxxx lancerede et udvalg, der skulle endevende teatret. Vi skulle tale om indhold, og hvorfor vi laver teater i Danmark. Jeg kan ikke være mere enig. Når politikerne giver en mia. kr. ud til teater, må man også have en formålsparagraf, der fortæller, hvorfor.

Men udvalgsarbejdet har primært tjent til at skabe ro på bagsmækken i dansk teater. Og det er i virkeligheden ærgerligt. Vi har alle ventet spændt på denne her rapport, der ville tage stilling til alt. Og det gør den langt fra. Den er skrevet af mennesker, der tydeligvis ikke er de store teaterpraktikere, og den er en blanding af fordomme, almindelige reflek­ sioner og løse ideer.

Teatrene under Københavns Teater behand­ les yderst fordomsfuldt, og der opstilles kun to løsninger: enten en sammenlægning, eller at KbhT nedlægges, og teatrene organiseres direkte under Scenekunstudvalget. Hvorfor ikke arbejde videre med den løsning, vi er midt i at implementere?

Og hvorfor lave en rapport om teaterland­ skabet i Danmark, hvor man på forhånd ikke må inddrage Det Kgl. Teater, som jo er en væsentlig medspiller og en meget tung økono­ misk post? Det giver ingen mening og får rap­ porten til at ligne et beskæftigelsesprojekt for at lægge låg på en debat – mens vi ventede!

Det er direkte tåbeligt at tage penge fra vores publikum, når rapporten taler om at få nye publikumsgrupper i tale, og så bagefter bruge de samme penge otte­ti gange på alt mulig andet. Og hvorfor lægge alle tilskud til teatrene ind under det samme smagsdommer­ udvalg? Vi er jo utroligt forskellige, hvad angår kunstnerisk platform, publikums­ grupper, egenindtægt og tilskudsgrundlag.

Faktisk har vi ikke så meget andet til fælles, end at vi hedder noget med ”teater”.

XXXXX XXXXXXX

Medlem af Xxxxxxxxxxxxxx ledelse og det kunstneriske råd på NyAveny

Allerede når man får den lille plamflet i hånden og mærker det grove papir mod sin sarte hud, tænker man: Det er råt, det er dogmeagtigt, det er møgseriøst – og man bliver ikke skuffet.

Rapportens store numre er:

1) at nappe 55 millioner fra en rabatordning og bruge pengene til teaterproduktioner.

2) at etablere en stor åben scene i København efter udenlandske forbilleder

3) at give ubegrænset magt til Scenekunst­ udvalget

Det er jo nogle virkelig gode forslag.

Ad 1): Det er dejligt at få sat tal på, hvor mange penge teatret slæber efter den almindelige samfundsudvikling. Det er bare tragisk, hvis det skal gå ud over en rabat­ ordning, da rapporten beviser, at der er en direkte sammenhæng mellem billige billet­ priser og stort besøg.

Ad 2): Det er så sandt, som det er sagt. Ad 3): Scenekunstudvalget var klart imod, at Københavns Kommune og Københavns Teater lukkede velfungerende åbne scener.

Det vil man med forslaget sætte en stopper for i fremtiden.

Jeg giver rapporten 4 ud af 5 masker, fordi den sætter fokus på nogle problemer, som jeg selv finder meget vigtige.

JUNI 2010 #06 9

HALVERING AF DAGPENGE- PERIODE KAN MÆRKES

DEN OVERRASKENDE AFTALE MELLEM DANSK FOLKEPARTI OG REGERINGEN OM AT HALVERE DAGPENGEPERIODEN SOM EN DEL AF DEN ØKOMISKE GENOPRETNING KOMMER TIL AT RAMME DSF’S MEDLEMMER HÅRDT.

Af Xxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx, xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

”En del af vores medlemmer vil falde for grænsen for, hvor længe man kan være på dagpenge, og mange kan få problemer med optjene retten til dagpenge løbende.”

Sådan siger DSF­formand Xxxxx Xxxx efter at have nærlæst aftalen om halveringen af dagpengeperioden og de afledte nye regler om genoptjening, som DF og regeringen meget overrasken­ de og uden advarsel indgik lige umiddelbart inden dette nummer af Sceneliv gik i trykken.

Ifølge oplysninger fra FTF­A ville cirka 26 procent af den gruppe DSF­medlemmer, der lige nu er helt eller delvist ledige, enten være faldet for eller være tæt på at falde for den ”nye” dagpengegrænse. Det mener Xxxxx Xxxx er stærkt bekymrende.

”Sådan som det kunstneriske arbejdsmarked er indrettet med mange korte ansættelser, der ikke altid lige passer sammen året rundt som et puslespil, vil mange medlemmer have ledigheds­ perioder af og til, og nogle vil heller ikke have en fuld ugentlig arbejdstid på 37 timer. Begge dele gør det svært for kunstnerne at blive i dagpengesystemet,” siger hun og tilføjer:

”Når man nu engang har indrettet kunststøtten og det kunst­ neriske arbejdsmarked næsten 100 procent freelancebaseret, så må man også fra samfundets side tage ansvaret for det og fast­ holde det sikkerhedsnet, som er nødvendigt for, at det kan eksistere på den måde.”

Hun frygter, at nogle medlemmer kan ryge helt ud af dagpenge­ systemet og måske ende på kontanthjælp, og nogle vil måske vælge at tage job i helt andre brancher.

”Og så kan vi komme til at mangle nogle professionelle kunst­ nere til den mangfoldighed af kunst, som vi jo stadig gerne vil give befolkningen, fx DR’s store dramaserier, hvor vi løbet af en sæson ser en lang række skuespillere gå over skærmen.”

Chokket i hele fagbevægelsen over dagpenge­bomben, der kom uden forvasel, var til at føle på efter offentliggørelsen af aftalen. Også hovedorganisationen FTF, som DSF er medlem af, kritiserer skarpt indgrebet. Formand Xxxxx Xxxxxxxxxx siger:

”Det her er et historisk svigt. Det er et svigt af de tusinder af mennesker, der har mistet deres arbejde under finanskrisen, og som nu også fratages retten til dagpenge. Det er også et historisk svigt af dansk økonomi på længere sigt. Indgrebet bomber den danske samarbejdsmodel på arbejdsmarkedet tilbage til ruder konge. Det er grundpillerne under det fleksible danske arbejds­ marked og den stærke danske økonomi, man nu smider en bombe under. Det er meget urovækkende, at regeringen og DF nu alene vide og ikke tænker langsigtet på, hvad fagforeningernes modkrav vil blive – fx i form af bedre beskyttelse mod fyring.”

DSF arbejder tæt sammen med a-kassen FTF-A på at afdække de konkrete konsekvenser for DSF’s medlemmer, og der bliver løben- de informeret via nyhedsbrev og hjemmeside.

Foto: Xxxx Xxxxxxx Foto: Xxxxxxx Xxxxxx

DET VIL REGERINGEN OG DF

Dagpengeperioden nedsættes fra 4 til 2 år – gældende fra 1. juli (folk der bliver ledige fra dette tidspunkt).

Overgangsordning for dem, der har været ledige inden

1. juli. Disse personer modtager et brev fra FTF-A med oplysninger om dette.

Xxxxxxx til optjening af ret til dagpenge strammes, så man inden for en periode på 3 år skal have sammenlagt 1 års fuldtidsarbejde. Dette krav skal man leve op, når man skal genoptjene sin dagpengeret. Hvis man typisk har mindst 4 måneders fuldtidsarbejde om året, vil denne regel ikke få konsekvenser for en.

Feriedagpenge afskaffes for dimittender fra 1. januar 2011. I øjeblikket kan de få 15 feriedage.

Loft på 3000 kr. over fradrag for kontingenter til faglige organisationer. Loftet på 3000 kr. betyder, at et A-med- lem i DSF kan trække 900 kr. mindre fra i skat om året for fagligt kontingent. Det svarer til 225 i kvartalet eller 75 kr. om måneden. B-medlemmer kan trække 459 kr. mindre fra i skat om året for deres faglige kontingent.

Kontingent til a-kassen er fortsat fuldt fradrags- berettiget.

En række detaljer omkring beregning af dagpengesats vil først komme på plads, når en betænkning om de nye regler bliver udarbejdet.

10 TE MA – PI R AT KO PIE R ING MAGASINET SCENELIV

NYE

PIRATERI

MIDLER I KAMPEN MOD

FRA NÆSTE SOMMER FÅR ET NYT NÆVN FORMENTLIG LOV TIL AT SENDE ADVARSELSBREVE UD TIL HUSSTANDE, DER BRUGER ULOVLIGE FILDELINGSTJENESTER PÅ NETTET. ANTIPIRATGRUPPEN FORVENTER, AT DET VIL AFHOLDE EN GOD DEL FILMPIRATER FRA AT DOWNLOADE ULOVLIGE FILM. HVIS PIRATERNE FÅR LOV TIL AT FORTSÆTTE UHINDRET, KOMMER DET BLANDT ANDET TIL AT GÅ UD OVER DANSKE SKUESPILLERES MULIGHEDER FOR AT TJENE PENGE.

Af Xxxxx Xxxxx Xxxxxx. Illustration: Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx

JUNI 2010 #06

“ Piratkopiering af film betyder et direkte tab af penge for skuespillere i Danmark.

Xxxxxx Xxxxxxxx

Hvis producenterne kommer til at tjene færre penge, vil skuespillerne også tjene færre penge. Så enkelt er det ”

YouSee fik for nylig analysefirmaet YouGov Zapera til at lave en undersøgelse af danskernes forbrug af film, der er downloadet ulovligt, og hovedkonklusionen var, at hver sjette dansker havde set ulovlige film downloadet fra nettet eller modtaget gennem venner og bekendte. Når det gælder de unge mellem 20 og 29 år, stiger tallet til hver fjerde dansker.

Det betyder ifølge YouSee, at danskerne forbruger et sted mellem 8 og 12 mio. ulovlige filmkopier hvert år, og det er lige­ så mange film, som der i øjeblikket lejes ude i videobutikkerne.

PIRATKOPIERING BETYDER TAB

Filmbranchen går således glip af kroner og ører i stor stil. Ingen har i øjeblikket megen lyst til at sætte tal på, hvor man­ ge penge filmbranchen har mindre til rådighed. Men

Xxxxxx Xxxxxxxx, direktør i Dansk Skuespillerforbund, er ikke i tvivl om, at danske skuespillere kommer til at mærke en lønnedgang, hvis piraterne for lov til at udfolde sig ligeså frit som hidtil.

”Piratkopiering af film betyder et direkte tab af penge for skuespillere i Danmark. Hvis producenterne kommer til at tjene færre penge, vil skuespillerne også tjene færre penge. Så enkelt er det,” understreger Xxxxxx Xxxxxxxx.

Normalt bliver ti procent af producentens overskud på en dansk film fordelt til skuespillerne via en overenskomst. Xxxxx regnet en tredjedel af alle danske film tjener penge nok til, at der udbetales overskud til skuespillerne. Også selv om en film ikke er blandt den tredjedel, der giver et markant overskud, er der alligevel nogle royalties i bunden af fordelingskagen, der også risikerer at komme i fare.

”Vi synes, man bør gå på to ben i den her kamp. For det første skal vi arbejde så meget, vi overhovedet kan for at lave abonnementstjenester og ydelser på nettet, hvor filmproducen­ terne tjener på deres film. Men samtidig skal vi fortsat forsøge at begrænse piratkopieringen. Derfor bakker vi den brevmodel op, som er på vej. Vi tror på, at ordningen bliver til virkelighed, og at den har en effekt,” siger Waldorff.

INFORMATIONSBREVE PÅ VEJ

I Frankrig har man – kraftigt inspireret af ”three strikes lovene” i USA – taget initiativ til, at dem, der ulovligt downloader film på nettet, får et advarselsbrev tilsendt. Efter det tredje brev

kappes internetforbindelsen. Ordningen er ikke for alvor taget i brug endnu, men der er opbakning til den. I England overvejer man det samme. Undersøgelser derfra peger på, at tre fjerde­ dele af piraterne svarer, at hvis de fik sådan et brev, så ville de formentlig rette ind.

I Danmark går filmbranchen og de skabende filmkunstneres organisationer langsommere frem. Mere i den danske ånd kan man sige. Xxxxx Xxxxxxxxx, advokat for AntiPiratGruppen, der repræsenterer Foreningen af Danske Videogramdistributører og IFPI, følger udvalget under Kulturministeren nøje. Her sidder alle de involverede parter og forsøger at lave en spiselig model for både rettighedshavere, politikere, internetudbydere og forbrugerorganisationer.

”Uanset hvor effektiv franskmændenes lov bliver, så har det franske scenarie ikke vundet genklang hos de danske politikere. Det kunne ikke finde fodfæste på dansk grund, og det har rettighedshavernes organisationer også forstået. En

netforbindelse i Danmark er så integreret en del af det at være borger i samfundet, at det vil være både ineffektivt, men også urimeligt,” siger Xxxxx Xxxxxxxxx.

SENDES UD TIL NÆSTE ÅR

Schønning håber, at det nye nævn er klar til at gå i gang med arbejdet fra sommeren næste år.

”I AntiPiratGruppen vil vi fortsætte med at holde øje med, hvad der sker på nettet. Hvis vi opdager, at der fra en bestemt IP­adresse bliver uploadet film til en fildelingsadresse, så vil vi give de oplysninger videre til det offentligt drevne nævn, hvor der er knyttet både rettighedshavere, internetudbydere og forbrugere til. På den måde bliver det et nævn, der er god­ kendt af alle parter. Hvis nævnet godtager det indberettede, skal man i nævnet finde ud af, hvem der står bag IP­adressen, og husstanden vil få tilsendt et informationsbrev,” forklarer Schønning.

I brevet vil der være oplysninger om, hvordan man kan sikre trådløse netværk, og hvordan man kan indlægge spærringer i forhold til fildelingsnetværk. Der bliver også en klagemulighed. Oplysningerne i brevene er ren information, og indholdet vil ikke kunne bruges i en retssag.

Hvis man opdager aktivitet fra den samme IP­adresse en gang til, sender nævnet et brev mere. Hvis nævnet finder ud

12 TE MA – PI R AT KO PIE R ING MAGASINET SCENELIV

af, at nogen dukker op en tredje gang, skal nævnet oplyse det til Antipiratgruppen, og derefter vil den gruppe – fuldstændig som det er i dag – starte en sag via domstolene, men de vil være på bar bund rent oplysningsmæssigt.

GÅR EFTER DE STØRSTE PIRATER

AntiPiratGruppen har vundet enkelte sager, men de har også tabt en del sager, fordi det er forholdsvis svært at bevise, hvem der har downloadet de ulovlige filer.

”Det er vigtigt for os, at regeringen og staten er med i det her, så man viser, at det er et samfundsproblem. Der er ikke bare tale om nogle rettighedshavere, der vil sikre sig mere indtjening. Hele grundlaget, for at vi har en kulturøkonomi og en oplevelsesøkonomi, er i fare her. Hvis ikke vi får gjort noget ved piratkopieringen nu, er der ikke det samme grundlag for at lave film i fremtiden. Hvis man henter filmene fra fildelings­ tjenester i stedet for at se dem i biografen, på dvd eller på video on demand, vil der være færre penge til producenter at producere nye film for og færre jobs til skuespillerne,” siger Xxxxx Xxxxxxxxx.

Antipiratgruppen har ikke uanede ressourcer, så man går primært efter dem, der uploader musik og film. Når det er sagt, er mange fildelingstjenester indrettet sådan rent praktisk, at du skal uploade noget for at få lov til at downloade. Så det er to sider af samme sag.

”Download er skadeligt for rettighedshaverne, altså at man henter en film ned fra en hjemmeside til sig selv. Men det at

uploade er endnu værre, fordi ved at lægge noget ud risikerer du at distribuere til i tusindvis, ja måske i millionvis af brugere.”

HANDLER OM NÆRIGHED

Har filmbranchen lært noget af musikbranchens langsomme måde at komme internettet i møde på?

”Fordelen for filmindustrien er netop, at man har musik­ industrien at lære af. Musikindustrien i Danmark har fået halveret sine indtægter på et årti. Det kan skyldes flere ting, men det er hævet over enhver tvivl, at piratkopiering er en ikke uvæsentlig del af den udvikling. Med hensyn til finansie­ ringssiden er der dog stor forskel på musikindustrien og film­ industrien, hvor produkterne også er dyrere at lave. I musik­ verdenen er der gerne en musikproducent, der har rettighe­ derne til tonerne. I filmbranchen har du de forskellige vinduer, hvor nogen tjener på biograffilmene og nogen på dvd og så videre, og flere forskellige virksomheder og organisationer har penge i den samme film. Derfor er det svært bare sådan lige at finde en let måde at sælge film på internettet, før piraterne kommer med deres tilbud,” siger Xxxxxxxxx, der mener, at de lovlige alternativer til piratkopiering er en vigtig måde at ud­ konkurrere piraterne på.

Men hvor hurtigt og hvor billigt, film skal udbydes, er der stor uenighed om i filmbranchen. Det er historien om hønen og ægget.

”Hvis du laver en hel stribe lovlige fildelingstjenester med

PIRATFILM ER HVERDAG

Ulovligt downloadede film fra internettet er ved at blive hverdag i helt almindelige danske hjem. Mere end halvdelen af den voksne befolkning kender eller har hørt om personer, der downloader eller kopierer film. Hver sjette dansker mellem 20 og 65 år downloader jævnligt spillefilm fra nettet eller får hjemmelavede kopier af venner og familie.

Tallene kommer fra en undersøgelse af danskernes erfaringer med download og kopiering af film og tv-serier, som analyse- firmaet YouGov Zapera har lavet for YouSee, hvor 1.399 danskere kom til orde. YouSee anslår, at vi forbruger et sted mellem 8 og 12 mio. ulovlige film om året, og det svarer til op mod en fjerdedel af det kommercielle marked målt i antal biografbilletter og salg og udlejning af dvd-film.

Ifølge de adspurgte er det nemt at få adgang til selv de nyeste film. YouSee konkluderer, at filmbranchen er i et skarpt kapløb med piraterne, når det gælder om at få film gjort tilgængelige lovligt på nettet.

Folk, der downloader film ulovligt, gør det for tre fjerdedeles vedkommende ”fordi nettet giver hurtig og nem adgang til de nyeste film”. Næsten ligeså mange peger på, at ”på nettet er det gratis eller billigt” og knap halvdelen af piraterne siger, at de har taget loven i deres egen hånd, fordi det er nemmere end at gå i biografen.

Hovedkonklusioner fra undersøgelsen:

Hver sjette i alderen 20-65 år (17 %) downloader film fra nettet eller får ulovlige kopier af film fra venner og bekendte.

Omkring 12 % oplyser, at de jævnligt downloader film fra nettet. Tendensen er mest udbredt blandt de 20-29 årige (24 %) og blandt mænd (15 %).

Over halvdelen (54 %) oplyser, at de kender eller har hørt om personer, der downloader eller kopierer film. Det er mere end det dobbelte af den andel, der ikke kender til fænomenet (21 %).

På baggrund af undersøgelsen kan det anslås, at danskerne i aldersgruppen 20-65 år i alt forbruger et sted mellem 8 og 12 millioner filmkopier om året, som enten er downloadet fra nettet eller er ulovlige kopier af originale dvd’er.

JUNI 2010 #06

betaling, kan du så udrydde piratkopiering? Erfaringerne fra musikbranchen tyder på, at svaret er nej. Der findes et abonne­ ment som TDC Play eller køb af musik via Itunes, men alligevel vælger mange at downloade ulovligt. Selv en billig og lovlig tjeneste vil ikke være interessant nok for en pirat, der bare er ude på at spare penge. Mange pirater dækker sig ind under argumenter om, at strømmen af information skal være fri og så videre. Men når dagen er omme, handler det mere om, at de er for nærige til at betale.”

DANSKE FILM RAMMES HÅRDEST

Xxxxx Xxxxxxxxx anser et mål om helt at afskaffe piratkopiering for urealistisk.

”Vi vil derimod gerne begrænse piratkopiering, så det er til at leve med. Så det stadig er muligt at overleve som film­ producent, og så skuespillerne kan leve af det. Vi vil gerne have, at der er noget, der stadig hedder dansk kulturliv.

Fildeling og anden form for piratkopiering er international, men det er klart, at film, der har verden som deres marked, i udgangspunktet har lettere ved at klare sig end danske film, der kun har hjemmemarkedet. Hvis piratkopieringen bare buldrer derudaf, vil det gå mest ud over de danske film,” siger han.

Er kampen mod musikpiraterne ikke en kamp, I er dømt til at tabe, fordi man kæmper mod en generation, der er vant til, at alt på nettet er gratis?

”Xx, det er klart, at piratkopiering er en del af et endnu større problem ­ nemlig det, at det er meget svært at få nogen til at betale for noget som helst på nettet. Dagbladene mærker det, og forlagene, der laver leksika, mærker det. Dagbladene har jo måttet sande, at når de lægger stof ud til gratis afbenyttelse, bliver det svært at indføre en abonnementsord­ ning senere. Vores holdning er, at vi er nødt til at opdrage folk til, at kvalitet på nettet skal koste noget,” siger Xxxxxxxxx, og fortsætter:

”Der er også en udvikling i retning af, at noget der ligger på nettet, vil man gerne bygge videre på eller remixe. Det er sådan set en meget spændende tanke, men det giver også problemer med ophavsretten. Vi kan ikke bare sige, at enhver

må remixe musik eller film efter forgodtbefindende. Det er ikke rimeligt at behandle et kunstværk sådan. Vi må finde nogle licensordninger, så kunstnerne bliver betalt for den slags.”

LOVEN ER FOR SLAP

Tilbage i Skuespillerforbundet sidder Xxxxxx Xxxxxxxx og ærgrer sig over de sager, som AntiPiratGruppen har tabt. Han håber, at politikerne hen ad vejen får strammet op på

deres linie.

”I øjeblikket er det ikke realistisk, men hvis der var politisk baggrund for det, vil vi gerne gøre det lettere at gå efter dem, der ulovligt downloader film. I dag er det sådan, at man skal bevise, hvilket medlem af husstanden, der har downloadet ulovligt, før man kan vinde en sag. Og det er i sagens natur meget svært at finde ud af, hvem der har trykket på tasterne. Det burde være muligt at forfølge alle personerne bag den

IP­adresse, hvor der foregår ulovligheder. Vi taber værdifuld tid og momentum i kampen mod piraterne, når bevisbyrden er så svær at løfte,” understreger Xxxxxx Xxxxxxxx.

Det er utopisk helt at afskaffe piratkopiering. Målet er at begrænse det, så det er til at leve med, fortæller Xxxxx Xxxxxxxxx, der er advokat for AntiPiratGruppen.

14 TE MA – PI R AT KO PIE R ING MAGASINET SCENELIV

FORBRUGERRÅDET EFTERLYSER LOVLIGE FILM

HOS FORBRUGERRÅDET ER MAN IKKE BEGEJSTRET FOR, AT DANSKERNE RISIKERER AT FÅ TILSENDT ET BREV ELLER TO, HVIS DE DOWNLOADER ULOVLIGE FILM FRA NETTET.

Xxxxxx Xxxxxxx, chefkonsulent i Forbrugerrådet, betragter ikke udvalgsarbejdet under Kulturministeriet som en formssag, fordi der efter hans mening er problemer med retssikkerheden i forhold til overvågning og udlevering af IP­ adresser.

”Det er et meget åbent spørgsmål, om forslaget med de omtalte breve overhovedet giver mening i forhold til det, som vi skal bekæmpe. Det centrale problem er jo, at kunstnerne ikke får den betaling for deres værker, som de skal have, fordi værkerne ikke er tilgængelige på en enkel og ligefrem måde for forbrugerne. Men derfor er der ingen grund til, at foretage et indhug i frihedsrettighederne. Ved at sende brevene opnår man jo ikke, at kunstnerne får flere penge. Du skræmmer blot folk på internettet, da der jo reelt er tale om overvågning af internettet og borgerne, der færdes derude,” siger Xxxxxx Xxxxxxx.

I dag er borgerne beskyttet af lovgivningen, idet rettigheds­ haverne og deres advokater skal sandsynliggøre, at det, som foregår i husstanden, er alvorligt nok til, at navne og

adresser bag IP­adressen skal udleveres med det formål at køre en retssag.

”Vi har en vis retssikkerhed i dag, men en brevmodel inde­ bærer, at noget af den retssikkerhed forsvinder. I stedet for at gå efter de store fisk, er der lagt op til klapjagt på os alle. Vi risikerer, at brugen af internettet, som vi kender, ændrer sig. Både almindelige mennesker og kunstnere vil med rette føle sig overvåget,” siger Xxxxxxx.

Han mener, at man bør gå mere direkte efter dem, der uploader i stor stil. De virkelig kriminelle i ind­ og udland. Salamon peger på, at sporene i visse tilfælde fører til Rusland.

Fordi folk vanskeligt kan forfølges for piratkopiering der, er det en sag, der bør løses mellem landene.

”Der bliver brugt en del energi på det forkerte i øjeblikket. Og det skyldes primært, at man på ophavsretshavernes side har sovet i timen. De er stadig langt bagud i forhold til den digitale udvikling, og det må forbrugerne så bøde for. Fordi man har været langsomme til at udbyde film lovligt på nettet, er der opstået en ulovlig underskov af muligheder. Forbrugerne kastes i armene på de ulovlige udbydere, fordi der endnu ikke er ret mange lettilgængelige muligheder for at se film på net­ tet. Det er paradoksalt.”

”Vi har flere internetforbindelser end i de fleste andre lande, og derfor kunne Danmark være et paradis, hvor man eksperi­ menterede med alle de her nye løsninger. Det sker bare ikke. Med TDC Play har man vist vejen via en abonnementsordning. Den har kørt et par år nu, og den har gjort et indhug i pirat­ kopiering af musik, men hvornår får vi lovlige film på nettet til rimelige priser,” spørger Xxxxxx Xxxxxxx.

PIRATER KOSTER JOB

En ny undersøgelse fra WIPO (World Intellectual Property Organization) viser, hvad der sker med de europæiske landes økonomi, hvis piraterne får lov til at plyndre løs uden modstand. Det vil koste 1,2 mio. arbejdspladser i 2015 og et samlet tab på 1.800 mia. kroner i detailledet. Allerede i 2008 kostede piraterne 185.000 arbejdspladser og et tab i indtægter i butikkerne på omkring 175 mio. kr. Tabene er et samlet mål for områder som film, tv, musik og software.

Eksperterne bag undersøgelsen anbefaler, at der tages lovinitiativer på europæisk plan. Undersøgelsens resultater er blåstemplet af både producenter af film, software og musik, men også af fagforeningerne inden for området. For eksempel FIA, der står for International Actors Federation.

“Undersøgelsen viser, at det voksende omfang af uautoriseret fildeling, download og streaming destabiliserer de kreative industrier i form af mindre indtjening og dermed også færre arbejdspladser,” vurderer Xxxxxxx Xxxxxxx, præsident for EURO-MEI, der er en brancheorganisation for medie- og underholdningsindustrien.

PICS: Aarhus Teater: Teaterkoncert Xxx Xxxxx med bl.a. Xxx Xxxxx og Xxxxx Xxxxxxx. Foto: Jan Jul.

PICS: ”Fobiskolen” på Nyaveny med bla Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx og Xxxxxx Xxxx. Foto: Jan Jul

JUNI 2010 #06 15

SUCCES HAR MANGE ANSIGTER

SUCCES ER EN MANGESIDET STØRRELSE, SOM IKKE SÅDAN LIGE LADER SIG DEFINERE. DET ER FORSKELLIGT FRA PERSON TIL P DANSK SKUESPILLERFORBUNDS MEDLEMMER VISER DA OGSÅ EN BRANCHE, HVOR SUCCES HAR MANGE ANSIGTER. REDAKTION FORTæLLER DE DERES FAGLIGE SUCCES-HISTORIER FRA FORSKELLIGE HJØRNER AF VORES FAG.

16 MAGASINET SCENELIV

Foto: Xxxxx Xxxxxxx

ESSEN AT GIVE

Olortie ming el ut dignim ese ex eu feugait et deliquat wis et, consenis exero et utpat iliquat lore velis exero od dolobor erciniamcon volorem

TIL A

STORT SET ALLE NUANCER I DANSK TEATER, FILM OG TV HAR DE SMAGT PÅ. BEGGE HAR STÅET PÅ DE STORE SCEN VEJE BRAGT BRØDRENE XXXX OG XXXX XXXXXXXXX TIL C:NTACT, HVOR DE DELER UD AF DERES VIDEN OG ERFARINGE UD FRA SKUESPILLERSKOLEN? ER SUCCES DET SAMME FOR DEM DENGANG SOM NU?

Af Xxxxx Xxxxxxx

”Vi var i Rotary og optræde med C:NTACT, og så var der en gammel mand på 80 år, der pludseligt rejste sig op og sagde til de unge på scenen: ”Jeg vil godt have lov til at sige undskyld.” Så rykker vi altså ved noget.”

Ordene kommer fra Xxxx Xxxxxxxxx. Han bruger eksemplet med herren i Rotary for at sætte streg under, at han har fundet en niche, hvor han føler, at han gør en forskel i verden.

Sammen med sin lillebror Xxxx Xxxxxxxxx arbejder han som instruktør/lærer/teaterpædagog på projektet C:NTACT, hvor unge andengenerations­ indvandrere sammen med etniske danskere laver teater og fortæller deres historier på scenen.

ARBEJDSGLÆDE

Xxxx Xxxxxxxxx var den første, der i 2004 trådte ind på C:NTACTs bagscene. Senere kom storebror til, da de manglede en medarbejder, der både kunne skrive, instruere og havde interessen for de unge 2.g´ere.

Runi forklarer: ”Jeg havde et indgående kendskab til, hvordan det er at være ung og se anderledes ud. Omverdenen kan jo reagere på det både positivt og negativt, og det havde jeg prøvet på egen krop.”

Hvad er jeres hovedmotivation for at arbejde med unge?

Remi: ”Det er arbejdsglæde. Det er at arbejde med noget meningsfyldt. Det er ikke for at være hellig, men her får jeg flere sider med. Vi flytter jo de mennesker, vi arbejder med.”

Runi: ”Plus det at man faktisk får folk til at se de unge som mennesker og ikke bare som en gruppe. Grundlæggende er der ingen forskel. Vi har for eksempel en pige, der på scenen fortæller om sit forhold til sin mor. Folk opdager, at det er de samme ting, som i deres eget liv. Der er ikke så stor forskel.”

Remi: ”Vi har også været ude på rigtig mange skoler, og når de så hører, at de skal ind og se teater, så smækker de armene op foran sig og siger øv.”

Runi: ”Ja, det er de værste rødder, og lige pludse­ lig sidder de helt stille, og så siger det ”Bum” indeni dem, og de genkender fuldstændig sig selv i det, der foregår på scenen.”

VEJEN TIL C:NTACT

Hvordan var vejen fra de helt unge år til der, hvor i står nu?

ERSON OG KAN LIGGE LANGT FRA DEN MÅLESTOK, SOM F.EKS. PRESSEN ANVENDER. ET KIG RUNDT BLANDT

EN AF SCENELIV HAR UDVALGT EN STRIBE MEDLEMMER MED ET VIDT FORSKELLIGT ARBEJDSLIV. I EN RæKKE INTERVIEWS

JUNI 2010 #06

SEN ER NOGET

nulla consed tisl ea feuis

NDRE

ER MED TUNGE HOVEDROLLER PÅ SKULDRENE, DA DE VAR NYUDKLÆKKEDE SKUESPILLERE. NU HAR KARRIERENS R TIL UNGE FRA FORSKELLIGE KULTURER. MEN HVAD HAR ÆNDRET SIG I DERES MÅDE AT TÆNKE PÅ, SIDEN DE KOM

Runi: ”Altså, landsdelsteater for os begge to i rigtig store roller.”

Remi: ”Gode roller. Og klassiske ting også, jeg spillede Xxxxx og Xxxxx og Aladdin.”

Runi: ”Vi kom jo ind på teaterskolerne som ganske unge. Jeg var kun tyve år, og da jeg var helt nyud- dannet spillede jeg med i ”Dr. Strangula”, ”Godspell” og ”Det er en skam, hun er en mær” og mange flere store ting på Aarhus Teater. Så kom alle de der rol- ler, hvor de ringede fra fjernsynet, hver gang de skulle bruge nogle indvandrere. Der var kun os to på det tidspunkt i begyndelsen af 90´erne.”

Runi: ”Og det var for det meste offerroller – tegneseriefigurer. Jeg var med i 51 afsnit af Uge- avisen, hvor jeg spillede bokser.”

Remi: ”Vi fik jo også en masse roller, fordi vi kunne synge og danse. Vi havde begge to gået på Sct. Annæ.”

Foto: Xxxxx Xxxxxxx

Runi: ””West Side Story”, “Chorusline”, “Xxxxx Get Your Gun”, “Sweet Charity”, “Chicago” – det var enormt fedt at danse.”

Remi: ”Det var ikke et bevidst valg, men det var det, vi blev tilbudt. Jeg har ikke selv formet min vej de første år efter skolen.”

Hvad var skridtet videre derfra?

Remi: ”Ja, jeg var jo med i den famøse serie ”Hvide Løgne” – 170 afsnit. Man vidste jo godt, at det ikke var noget, man blev anerkendt for, men jeg fik en masse kameraerfaring, og det var for øvrigt skide sjovt at lave. Det var halvanden sæson, hvor vi lavede to afsnit om dagen. Vildt.”

Runi: ”Jeg lavede ”Ugeavisen”. Den er fuldstændig glemt, men det var jo et forsøg på at lave en soap.

Der var da også perioder, hvor det var svært at finde jobs der i midten af halvfemserne. Så lavede jeg mindre ting, hvor der ikke var så mange penge.”

DEN PERFEKTE NICHE

Hvornår begyndte skridtet hen til, hvor I er nu?

Remi: ”Det var helt konkret i 2004, hvor man la- vede forestillingen ”We Are” på Xxxxx Xxxxxx med Xxxxxx Xxxxxx, der kun brugte unge indvandrere og flygtninge som skuespillere. Der manglede de en til at være hans højre hånd, og det var sådan set der, jeg kom ind i det. Så skete der det, at jeg rent fak- tisk rigtig godt kunne li´ det her arbejde.

Jeg tror, det var første gang, jeg prøvede ikke selv at skulle stå på scenen, og jeg fandt ud af, at det var

18 MAGASINET SCENELIV

OM C:NTACT:

C:NTACT er en selvstændig fond der har til huse på Xxxxx Xxxxxx Teatret. C:NTACT laver kunstneriske projekter for unge med forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Det essentielle er at skabe levende møder imellem mennesker med den personlige fortælling som udgangspunkt

C:NTACT har fire afdelinger:

C:NTACT/scene, C:NTACT/medie, C:NTACT/skriveskole og C:NTACT/uddan- nelse – og en indsatsstyrke, TASKFORCE, der rykker ud i ind- og udland og opfører teaterforestillinger med interkulturel dialog og uddannelse som

fokus. Taskforce består af 30 unge mellem 15 og 25 år med vidt forskellige sociale og kulturelle baggrunde.

TASKFORCE laver også workshops på skoler og institutioner om integration, kulturforskelle og mangfoldighed.

C:NTACT spiller 4.-24. juni ”Xxxxx og Xxxxx” på Xxxxx Xxxxxx Teatret – en forestilling, hvor fem skoler kommer med hver deres fortolkning af den klassiske kærlighedshistorie. Billetter er gratis og kan bestilles på xxx.xxxxxxx.xx.

noget, der fuldstændig 100 procent passede til alt det, jeg selv syntes, jeg var god til. Jeg kan gi´ det, som jeg kan, videre til nogle

andre og se på, at det faktisk lykkes for dem.”

Runi: ”Den her niche passer så godt til os. Vi forstår begge, hvor sårbart det er, når man skal stille sig op. Vi kan lide de unge mennesker, og vi har forudsætningerne for at kende lidt til deres forhold. Det er altså sårbart, når man stort set kom- mer ind fra gaden og så lige pludselig skal stå foran en fyldt kongressal af jakkesæt.”

Hvad er forskellen på den succes I havde, da I kom ud og fik alle de store roller og så nu, hvor I arbejder på C:NTACT?

Runi: ”Nu giver vi mere til andre. Som ung skuespiller på scenen er man optaget af, om man er god nok. Det er svært at finde det rigtige fokus – finde ind til, hvad kernen i arbejdet er. Essensen er jo at give noget til andre mennesker. Det er så meget mere i fokus her.”

Remi: ”Det vi laver nu, det synes jeg selv, at jeg er meget god til. Før handlede det mere om, hvad andre syntes om mig.”

Runi: ”Men vi står jo altså stadigvæk også selv på scenen. Lige nu er jeg inde på Det Kongelige.”

Lige nu ser det ud til, at succes handler om at være på, være kendt og deltage på flest mulig scener og arenaer. Skuespillere, sportsstjerner og så videre stiller op til ”Vild med dans”, skriver bøger og åbner lågerne til deres privatliv, skilsmisser og den slags. En naturlig følge af, at det i løbet af de sidste 10-15 år er blevet muligt at komme ”på” med flere tv-kanaler og i flere medier. Men når det er blevet let at komme ”på”, kommer modtendensen. I fremtiden vil det at have succes blive meget mere eksklusivt og knap så udstillende: ”Jeg er så god på mit felt, at jeg ikke behøver stille op på områder, som jeg ikke er kompetent til, eller som ikke har min interesse”. Der er ikke tale om at gå tilbage til en tankegang a la ”tømrer bliv ved din læst”. Det handler om, at de virkelig succesfulde tør sig nej og kun stiller op i forhold til det, der virker ægte og autentisk for MIG her og nu. Så meget succes har jeg nemlig som skuespiller, stand-upper, politiker eller sports-ikon, at jeg tør og kan sige nej til at være ”på”!

Xxxx-Xxxxx Xxxx, fremtidsforsker

Remi: ”Vi lærer en masse af det her, som vi kan bruge, når vi selv er på scenen. For eksempel så har jeg fået et meget mere afslappet forhold til det. De unge her på C:NTACT sidder og pjatter, sender sms´er og snakker. Så hopper de ind på scenen og er 100 procent på – pissegode. De er så meget mere afslappede – slet ikke nervøse. Det kan man eddermame godt lære noget af som skuespiller, den måde de angriber deres arbejde på.”

GUF AT GIVE SEJRE

Synes I selv, at I har succes?

Runi: ”Man kan jo faktisk sige, at det at kunne leve af sin hobby er det optimale for os. Det er succes.”

Remi: ”Og så det at opdage, at der er masser af kreativitet

i alle unge mennesker, hvis bare de får lov til at arbejde med noget, der interesserer dem.”

Runi: ”Tit, når vi er ude på skoler, er der nogen af de der allersværeste elever, som de slet ikke kan nå, og så står vi der lige pludselig og oplever de små blomster, når de får lov til at fortælle deres egen historie på scenen. De får en hel anden relation til det at fortælle om noget. Det ville være en stor gave fra teatret til skolen, hvis man gjorde mere af den slags i det pædagogiske arbejde.

Vi har lige været på Blågårds Skole, og vi har aldrig oplevet noget lignende som med rødderne der. De var så fulde af entusiasme.”

Remi: ”Det er guf, når vi kan give dem nogle sejre.”

Runi: ”Ja, der er så meget energi at hente der.”

Remi: ”Og det er så givende at opleve de ressourcer, som de unge har.”

Runi: ”Det er faktisk tit dem, som slet ikke er til at nå for lærerne, der har mest at give.”

Deltagerne i eftermiddagens forestilling ”Xxxxx og Xxxxx” begynder at defilere gennem kontoret, hvor vi sidder og snakker. 15-16-årige piger med brune øjne synger og laver små, smarte dansetrin gennem kontoret på vej ind for at klæde om.

En stor, mørk fyr med strikket hue træder ind og afbryder med en undskyldning og et kæmpesmil. Han stikker Xxxx Xxxxxxxxx sin næve og veksler et par ord med sin instruktør. De aftaler at ringes ved, og vi forsøger at afslutte interviewet i kontoret med de unges pludren i baggrunden.

Hvad er succes for jer lige nu?

Remi: ”For mig er det, at jeg er lykkelig for det, jeg arbejder med. Når man ikke føler det som en byrde men som en glæde. Det skal ikke bare være for at tjene nogen penge. Og det er, når der er brug for mig”.

Runi: ”Der er brug for det her, det er der ingen tvivl om”.

JUNI 2010 #06

Snapshots fra Runi og Xxxxx karriere. Fra de unge år ses Remi i ”Xxxxx og Xxxxx” på Det Ny Teater (foto Xxxxxx Xxxxxxxx) og Runi på Aarhus Teater i henholdsvis ”Ifigenia” og ”Det´ en skam hun er en mær” (fotos af Xxxx Xxxxxx).

Nederst nogle af de unge, som de to bruger deres tid på i C:NTACT i dag.

XXXX XXXXXXXXX

51 år. Uddannet skuespiller i 1984.

1982 -1988: Skuespiller ved Odense Teater og Aarhus Teater

Fra 1988: Freelance på bl.a. Kalejdo- skop, Mammut Teatret, Det Kongelige Teater, De Ny Teater, Mungo Park

Nørrebro Teater, Det Danske Teater, Folketeatret, Teater la

Nansen Teatret m.fl.

XXXX XXXXXXXXX

49 år. Uddannet skuespiller i 1982.

1984 - 1987: Aalborg Teater.

Fra 1987: Freelance på bl.a. Det Ny Teater, Fiolteatret, Gladsaxe Teater, Cumulusteatret, Østre Gasværk Teater, Teatret Vestvolden, Xxxxxxxxxxx, Xxxxx

Balance, Cumulus Teatret, Får 302, Cafe Teatret, Den Jyske Opera, Det Danske Teater, Nørrebros Teater m.fl.

Har siden 2001 sideløbende arbejdet med forumteater som joker, skuespiller, instruktør og tekstforfatter.

Fra 2007 ansat som instruktør, underviser og tekstudvikler på C:NTACT.

Instruerede i 2009 C:NTACT-forestillingen ”Besøgsrum 1” med indsatte på Vestre Fængsel.

Har siden 2004 været fast tilknyttet instruktør på C:NTACT og er leder af C:NTACTs mobile teatergruppe C:NTACT Taskforce.

Er desuden fast instruktør og skuespiller på Teater Vestvolden.

NY KONGELIG OPERACHEF

20

Det blev den 54-årige arbejderklassedreng fra London, Xxxxx Xxxxxx, der blev valgt til posten som ny operachef på Den Kongelige Opera. Instruktørens mål er at videreudvikle et højt kunstnerisk niveau og lave opera af kvalitet, så Den Kongelige Opera fortsat kan måle sig med den internationale elite.

Foto: Xxxxxx Xxxxxxx

Xxxxxx Xxxxxx træder tilbage som operachef den 31. juli næste år, og fra sæson 2012-13 vil Xxxxx Xxxxxxx udtryk præge repertoiret. Hans erfaring såvel kunstnerisk som ledelsesmæssigt spænder vidt, og han har ved flere lejligheder opsat forestillinger på Det Kongelige Teater, blandt andet Bergs ”Wozzeck” og Xxxxxxx ”Xxx Xxxx”. Sammenlignet med Xxxxxx Xxxxxx har Xxxxxx en større international erfaring – en forskel, der måske kan give et bredere perspektiv på forestillingerne og bane nye veje for teatret.

Et enigt ansættelsesudvalg besluttede sig for den efterspurgte instruktør. 47 ansøgninger blev kogt ned til 20 samtaler, fire slutkandidater og endelig én ny operachef. Warner står bag iscene- sættelser af mere end 150 skuespil, musicals og operaer i mere end 20 lande.

OVERENSKOMST FOR FORUMTEATER

TO FORUMTEATRE HAR INDGÅET OVERENSKOMST MED DSF, OG DSF HÅBER, AT FLERE ER PÅ VEJ. ARBEJDER DU MED FORUMTEATER ELLER ANDET KONSULENTARBEJDE HOS ANDRE ARBEJDSGIVERE, KAN DU HAVE GLÆDE AF BÅDE OVERENSKOMSTEN OG KONTRAKTEN, NÅR DU FORHANDLER LØN OG ANSÆTTELSE.

Af Xxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx, xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Dansk Skuespillerforbund har efter en målrettet indsats indgået overenskomst med to arbejdsgivere inden for området medarbejder-, ledelses- og organisationsudvikling med afsæt i teatermetoder – populært kaldet forumteater. De to arbejdsgivere er Absolut Forum og Teater Spektrum.

Forbundet arbejder for, at flere arbejdsgivere tilslutter sig, og at området i fremtiden vil blive væsentlig bedre reguleret end i dag.

”Forumteater og andre former for konsulentarbejde i er- hvervslivet og det offentlige er et relativt stort – og voksende

– arbejdsområde for vores medlemmer. Men indtil nu har det været op til den enkelte at forhandle sine vilkår, og de har været meget forskellige. Nu har vi med overenskomsten lagt os fast på nogle minimumsvilkår, som vi synes, er rimelige. Og vi håber, at flere arbejdsgivere vil tilslutte sig,” siger DSF-formand Xxxxx Xxxx.

Overenskomsten indeholder bestemmelser om minimums- lønninger for dags- og månedsansættelser, pension og ikke mindst regulering af ”den normale arbejdstid”, hvilket er meget vigtigt, hvis en gage ikke skal omregnes af FTF-A. Herudover er der delvis betaling af løn under sygdom, betaling for særlige tjenester som fx prøver, ide-udvikling og regulering af de tilfælde hvor den ansatte filmes i forbindelse med arbejdet. Til- hørende overenskomsten er en standardkontrakt for ansættelse til medvirken i forumteater samt en standardkontrakt til brug i de tilfælde, hvor den ansatte filmes.

”Jeg vil opfordre alle til at læse overenskomsten og bruge både den og den medfølgende standardkontrakt, når de ansættes inden for overenskomstens anvendelsesområde – også når de er ansat af andre arbejdsgivere end de to, der har indgået over- enskomsten,” siger Xxxxx Xxxx.

Overenskomsten og kontrakten vil kunne benyttes som udgangspunkt i forhandlingerne i en lang række af de kon- sulentjobs, som DSF’s medlemmer har. Har man spørgsmål til overenskomsten, så er forbundets jurister behjælpelige med vejledning og udarbejdelse af kontrakter til konkrete jobs.

Hvis du har kendskab til arbejdsgivere, som forbundet med fordel kan kontakte med henblik på at få deres tiltrædelse af overenskomsten, så kontakt Xxxxx Xxxxxx eller Xxxxx Xxxxxx i DSF.

Overenskomsten er godkendt af forbundets bestyrelse og skal herudover godkendes på en ekstraordinær general-

forsamling, som planlægges i efteråret. Men den kan allerede nu anvendes og kan findes på hjemmesiden under overens- komster.

FARVEL TIL GLADSAXE TEATER

JUNI 2010 #06 21

Den 15. maj åbnedes dørene på Gladsaxe Ny Teaters scene for sidste gang. Efter en lang økonomisk kamp om overlevelse har teatret måtte dreje nøglen om – en kamp, der starte- de som følge af omorganiseringen af det københavnske teaterliv i 2006, hvor der ikke længere var plads til Gladsaxe Teater i Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, i dag Københavns Teater. Med ny status af egnsteater blev den årlige støtte skåret fra 18 til 4 millioner kroner.

”Det er en æra, der er slut. Det er meget smerteligt,” siger xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx til Berlingske Tidende.

Foto: Xxxxxx Xxxxx

På trods af at være fratrådt sin stilling ved årsskiftet har han stadig sin gang på teatret. For halvandet år siden måtte han melde teatret i betalingsstandsning, da den nødvendige støtte på 8-9 millioner kroner ikke var mulig at skaffe på grund af finanskrisen og manglende sponsorer.

Gladsaxe Kommune er ikke klar over, hvad faciliteterne skal bruges til, men har tidligere haft planer om at kombinere teatret med et spillested.

EN SMUK PRØVEBALLON SENDT TIL VEJRS

Af Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx

Det var spændte medlemmer af DSF, der i starten af maj mødte op på FSA-studio. Scenen var sat, og forude ventede et panel bestående af castere og filminstruktører – en mulighed for medlemmerne for at lægge et kort fysisk visitkort hos filmens verden.

DSF har tidligere haft stor succes med afholdelser af opera-, danse- og musicalauditions, og med det seneste skud på stam- men er endnu en audition kommet for at blive. I en venlig

og imødekommende atmosfære tog panelet godt imod de 66 fremmødte medlemmer. Blandt de positive panelmedlemmer var f.eks. filminstruktør Xxxxxx Xxxxxx, som var begejstret over arrangementet og over at se medlemmerne performe live. Instruktøren harvde dog den ene indvending, at nogle af skue- spillerne optrådte, som om det var en teater-audition – og ikke en filmaudition.

Formand for DSF’s kursusudvalg, Xxxxx Xxxxx, siger, at alle tilbagemeldinger fra panelet omkring dagen vil blive drøftet i udvalget, så man kan gøre det endnu bedre næste gang.

”Men jeg oplevede generelt stor tilfredshed. Og der er in-

gen tvivl om, at denne casting-præsentation er kommet for at blive,” siger hun.

Caster Xxx Xxxxxxxxx, der tidligere har siddet i et lignende panel til reading hos Screen Actors Guild i Los Angeles, var meget imponeret over DSF-medlemmernes høje professionelle niveau.

”Jeg synes, arrangementet var i top. Både omkring de prak- tiske omstændigheder, men også i høj grad, når det gælder niveauet for de enkelte spilleres præstation,” siger

Xxx Xxxxxxxxx.

Selvom hun som caster kender de fleste skuespillere, opfordrer hun DSF’s medlemmer til at gøre sig grundige tanker om tekst- valg og melde sig til næste arrangement. For hende var det en appetitvækker at se, hvordan medlemmerne hver især tager sig ud i dag og derved få mulighed for at give dem andre typer roller. Hun mener, det er et vigtigt initiativ.

”Arrangementet sender et stærkt signal ud til medlemmerne om, at de tages alvorligt, og at der lægges kræfter i, at bran- chen lærer dem at kende. En utrolig smuk prøveballon blev sendt til tops,” siger Xxx Xxxxxxxxx.

22 MAGASINET SCENELIV

PICS: ”Carmen” Den Kongelige Opera med bla. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx. Foto: Xxxxxx Xxxxx

JUNI 2010 #06 23

RETNINGSLINJER FOR GOD AGENTSKIK

Brugen af agenter er vokset i de senere år, og som skuespiller, sanger eller danser kan det nogle gange være et meget uigennemsigtigt marked at bevæge sig ud på, når man søger en agent. Derfor har DSF’s bestyrelse og sekretariat igennem de seneste to år arbejdet på et sæt retningslinjer for god agentvirksomhed. Arbejdet er foregået i samarbejde med en række af de agenter, som DSF’s medlemmer bruger.

”Min fornemmelse er, at der er flere end tidligere, der benyt- ter sig af agenter. Mange er rigtig glade for deres agent, men vi hører også ind imellem skrækhistorier fra agentverdenen.

Med de nye retningslinjer har vi en meget bedre mulighed for at rådgive medlemmer, der gerne vil have en agent, men som er lidt usikre på, hvordan man gør det,” siger formand for DSF, Xxxxx Xxxx.

Alle agenter, som DSF kender til, vil blive informeret om retningslinjerne og tilbudt at tilslutte sig. Listen over agenter, der har tilsluttet sig, ligger på DSF’s hjemmeside under Faglig Service. Her kan man også se hele sættet af retningslinjer, som bl.a. fastslår, at en agent ikke må tage mere end 15 procent i agenthonorar af kunstnerens gage (for job i Danmark), agenten må aldrig caste, og agentkontrakten skal kunne opsiges med seks måneders varsel (dog er der mu- lighed for at aftale en bindingsperiode for det første år). En agentaftale skal altid være skriftlig, og en agent må aldrig indgå aftaler, der forringer den ansattes vilkår i forhold til forbundets gældende overenskomster.

OVERVEJER DU AT FÅ EN AGENT?

Hvis du går med tanker om at indgå samarbejde med en agent, så er der flere ting, det er værd at overveje.

Først og fremmest bør du overveje præcist, hvad du ønsker dig af en agent, så du ved, hvilke kvalifikationer vedkommen- de skal have. Tal eventuelt med forbundets jurister, som kan oplyse dig om, hvad forbundet kan tilbyde af hjælp i forbindelse med kontraktindgåelse mv.

Dernæst kan du med udgangspunkt i forbundets liste over de agenter, vi kan anbefale, tage kontakt til en eller flere agenter. Tag gerne en samtale med flere, så du får en fornem- melse af, hvad de forskellige agenter kan tilbyde netop dig. Husk, at du typisk vil skulle betale op til 15 procent af dit honorar til en agent – du kan derfor godt tillade dig at stille krav til vedkommende.

Finder du en agent, du synes om, så skal I indgå en skriftlig aftale. Inden du underskriver aftalen, anbefaler vi, at du lader forbundets jurister læse aftalen igennem.

Listen på hjemmesiden over agenter, der har tilsluttet sig DSF’s retningslinjer, bliver løbende opdateret, fx når nye agenter kommer til, eller på baggrund af tilbagemeldinger fra medlemmerne.

Hvis du har spørgsmål vedr. retningslinjerne for god agent- skik eller til agenter generelt, kan du kontakte juridisk konsu- lent Xxxxx Xxxxxx på 33 24 22 00.

WORKSHOP MED XXXX XXXXXXXXX

På workshoppen starter Xxxx med en grundig opvarmning af kroppen gennem isolerede bevægelser. Derfra arbejdes der videre med bevæ- gelses materiale med fokus på koordination, musikalitet, tyngde og dynamik.

I 2003 startede hun Recoil Performance Group, hvorigennem hun siden har produceret egne værke, bl.a. den Reumertnominerede forestilling ”FROST” i 2009, og ”Fuck You Buddy” som spillede på Dansescenen i marts 2010.

Klassen lægger meget vægt på at få kredsløbet i gang gennem en hensigtsmæssig opbygning, og afslutningsvis arbejdes der med små koreograferede sekvenser. I workshopdelen vil der blive arbejdet med fokus på brug af et simpelt setup af live kamera og videoprojektion. Deltagerne vil i grupper arbejde med forskellige måder at bruge dette medie i samspil med koreografi.

Tidspunkt: xxxxxx & søndag den 28.-29. august, kl. 11-15. Sted: Dansens Hus, Xxxxxxxxxxx 00,0000 Xxxxxxxxx X

Tilmeldingsfrist: mandag den 2. august via forbundet hjemmeside.

Antal deltagere: Max. 15

Danser/Koreograf Xxxx Xxxxxxxxx er uddannet ved Ballet Rambert School i London og ved Rudra Bèjart i Lausanne, Schweiz. Hun har arbejdet som professionel danser siden 1998 med bl.a. koreografi af Xxxx Xxxxxxx, Xxx Xxxxx, Xxxxx Xxxxxxx, Xxxx Xxxxxx Xxxxxx, Xxx Xxxxxxx, Xxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx Xxxx og Xxx Xxxxxxx. Hun har i perioden fra 2001-2005 været ansat hos Dansk Danseteater.

HUSK OGSÅ:

Workshop med Xxxxxx Xxxxxxxx den 18. & 19. september. Ansøgningsfrist den 23. august.

24 MAGASINET SCENELIV

ET DAGLIGT UDSPRING

FRA 10-METER VIPPEN

Xxxx Xxxxx Xxxxxxx i sidste års dogmerevy.

JUNI 2010 #06 25

Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx, Xxxxxxxx Xxxxxxx og flere i Dogmerevy 2009.

FOR ANDET ÅR I TRÆK TAGER DOGME-REVYEN PÅ TURNE, OG EN RÆKKE KUNSTNERE SKAL DAG EFTER DAG SPRINGE UD I EN NY REVY MED LOKALT TILSNIT. HER FORTÆLLER DIREKTØR OG INITIATIVTAGER XXX XXXXXXX OM DOGMEREVYERNE INDTIL NU.

Af Xxx Xxxxxxx Foto: Xxxxx Xxxxxxxxx

Skive Theater 27. august 2009. Dogmerevy nr. 11, med titlen ”Det sikre grin” har turnépremiere for første gang nogensinde. Nerverne hænger uden på tøjet. Spiller- ne går rundt som løver i et bur. De to ginflasker backstage er næsten væk. ”Vil publikum forstå præmisserne?” ”Vil der overhovedet komme nogen?” ”Er det hele bare varm luft?”

Dogmerevyen havde indtil 2009 udelukkende spillet på Brundby Hotel på Samsø. Nu var det tid at tage det store spring som Danmarks første og eneste turnerende revy. Forude lå syv forestillinger på landets musikhuse. Huse med en publikumskapacitet der overgik alt, vi bare havde været i nærheden af tidligere. Der var 1.200

publikummer i Århus. Der kan max være 200 på Samsø.

Vi væltede salen. Anmeldelserne dagen efter var helt i top. Alle åndede lettet op, og resten af turen var ren fornøjelse.

DOGME-REGLERNE

Dogmerevyerne startede i 1999 som en skæv ide på Hulerød Kro i Nordsjælland. Allerede det efterfølgende år flyttede revyen til Samsø, hvor den har haft hjemme siden. Ideen var inspireret af en umådelig dårlig men meget charmerende amatørrevy, der havde spillet på den lokale kro året forinden. Hvordan vil en revy se ud, hvis den bli- ver udsat for fuldstændige umulige arbejdsbetingelser men besat af professionelle skuespillere, musikere og teknikere? Xxxx xxx Xxxxx havde introduceret dogme-begrebet nogle

år forinden. Det lånte vi. Når man siger, at noget er dogme, så ved ingen, hvad der venter, men alle glæder sig. Der blev forfattet nogle regler.

1. Revyen skal laves på 24 arbejdstimer.

2. Spillere og musikere må ikke forberede sig.

3. Spillere og musikere må ikke lave noget, de har lavet før.

4. Der må kun bruges rekvisitter og kostumer, der er lige ved hånden.

5. Ingen må trække sig ud, medmindre de bliver bedt om det.

Resultatet var kaotisk, sjovt, inspirerende og total uforud- sigeligt. Publikum elskede det. Det gjorde aktørerne også. Igennem årene har 68 skuespillere, musikere og teknikere været inde over. Der har materialiseret sig et fast hold på fire spillere, Xxx Xxxxxxx, Xxxxxxxx Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx- holt og Xxxxxx Xxxxxxx. Kapelmester har i de sidste fem år været Xxxxx Xxxxxxx. ”Chef -tekniker” har i otte år været Xxxxxxx Xxxx. Øvrige veteraner er Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx, Xxx Xxxxxxxx m.fl.

DET HANDLER OM INDHOLD

Igen i år skal revyen på turne. Der er lavet aftaler med ni musikhuse og spillesteder.

8 skuespillere, 4 musikere, 3 teknikere og ”en direktør”

26

Holdet bag dogmerevy 2009.

skal af sted fra 24. september og tre uger frem. Revyen bliver som sædvanligt produceret den sidste uge i juli på Brundby Hotel på Samsø,

Der er kommet en ny regel: Ingen revy må være ens. Denne nye regel erstatter regel nr. 3, der i sagens natur er umulig at overholde, når der nu skal spilles 12 gange i alt.

Vi har xxxxx Xxxxx Xxxx som journalist. Dorte kontakter de lokale medier, og derefter forsyner hun holdet med aktuel slad- der, traditioner og eventuelle særlige kendetegn omkring de byer, vi besøger. Teksterne bliver rettet til i bussen. Tit og ofte bliver der lavet helt nye ting inspireret af de lokale historier. Det giver revyen en lokal tilknytning, der har vist sig at være meget populær. Hele arbejdsformen, både på Samsø og på turné giver en unik mulighed for at være helt fremme i skoene. Vi kan kl. 21 ha’ et nummer på scenen, der spidder en sag, der fandt sted samme formiddag.

Publikum er fuldstændig ligeglade med, om spillerne har teksterne i hånden, bare der er bid i dem. Det er i det hele taget inspirerende at se, hvor ligegyldige alle dogmer for professionel afvikling egentlig er. Det handler om indholdet.

Det er umuligt at gennemføre en dogme-revy, uden at der går koks i både det ene og det andet. Vi prøver at få teknik- ken til at være så tjekket som mulig. Ellers bliver det lever- postej på leverpostej. De medvirkende siger ofte, at de efter dage i total kaos har oplevet en fornyet selvtillid og coolnes. Erfaringer de senere har stor glæde af i andre sammenhænge. Vi var meget nervøse for at dogme-revyens specielle nerve ville gå fløjten, når vi nu skulle gentage os selv. Den frygt har vist sig at være ubegrundet. Hver aften er forskellig, og hver aften indeholder stadig et udspring fra 10-meter vippen. Det udspring der holder alle helt oppe på dupperne.

XXXXXXXXXXX.XX PÅ TURNÉ

”Vi tar´ ingen chancer”

- spiller følgende steder i 2010

24. sept. Skive Theater

25. sept. Musikteater Holstebro

30. sept. Falconer Teater Kbh.

1. okt. Værket Randers

2.	okt.	Musikteatret Vejle
5.	okt.	Ålborghallen
7.	okt.	Harmonien Haderslev
8.	okt.	Musikhuset Esbjerg
9.	okt.	Musikhuset Århus

10. okt. Herning Kongrescenter

JUNI 2010 #06 27

INGEN DAGPENGE SOM SELVSTÆNDIG

NOGLE KUNSTNERE OPLEVER, AT DE MISTER RETTEN TIL DAGPENGE, FORDI DERES ARBEJDE BLIVER BETRAGTET SOM SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED. SE HER, HVAD DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ.

Af Xxxxxx Xxxxxxx, kommunikationschef i FTF-A

Mange skuespillere, sangere og dansere oplever fra tid til anden problemer med a-kassen, når de har haft engage- menter eller projekter, som efter a-kassens regler bliver betrag- tet som selvstændig virksomhed. Det kan have afgørende ind- flydelse på dine rettigheder, hvis a-kassen vurderer, at du har drevet selvstændig virksomhed. Så er udgangspunktet nemlig, at du ikke ret til hverken dagpenge eller efterløn.

Chefjurist i FTF-A forklarer:

”Når man arbejder på vilkår, der afviger fra det normale på arbejdsmarkedet, skal a-kassen

vurdere, om man efter arbejdsløshedsforsikringsloven er selv- stændig. Da netop kunstneres arbejdsmarked er specielt, giver det jævnligt problemer for skuespillere, der oplever, at de pludselig har mistet retten til dagpenge eller efterløn for en periode.”

Reglerne siger, at hvis man arbejder på almindelige vilkår, hvor arbejdsgiveren indeholder a-skat af honoraret/lønnen, vil man som udgangspunkt ikke få problemer.

”Men mange arbejdsgivere på kunstnerområdet, trækker oftest ikke a-skat, men udbetaler det fulde honorar med

b-skat,” forklarer Xxxx Xxxx Xxxxxxxx.

Og det kan få konsekvenser for kunstnerens rettigheder i a-kassen.

PROBLEMATISKE ARBEJDSOMRÅDER

Scenekunstnere, der fx udgiver en dvd eller en cd som led i deres virke, vil som helt klart udgangspunkt blive betragtet som selvstændige i a-kasserne. Det skyldes, at de sammenlig- nes med andre handlende, der sælger et produkt. Og desværre er konsekvenserne store i a-kassen: ”Hvis man er udgivende kunstner, altså laver cd’er, bøger eller dvd’er til salg, mister man helt retten til dagpenge eller efterløn, så længe produktet er i salg. Og det har mange kunstnere desværre måttet erfare,” siger Xxxx Xxxx Xxxxxxxx.

Men også andre ”produkter” kan give problemer, fx hvis en skuespiller opsætter en teaterforestilling, hvor man selv bærer ansvaret for opsætningen og produktionen. Andre eksempler kan være foredragsvirksomhed, teaterforeninger, hvor man selv er hovedkraften bag, osv. Disse projekter kan koste dig mange penge, hvis du er afhængig af dagpenge i perioder fra din

a-kasse.

GODE RÅD

”Hvis man kan få udbetalt honoraret med træk af a-skat, får feriepenge eller løn under sygdom, er man som udgangspunkt på den sikre side. Det skyldes, at hvervgiveren derved påta- ger sig et egentligt arbejdsgiveransvar. Men hvis det ikke er muligt, er det bedste råd, at man kontakter sin a-kasse INDEN man skriver under på noget. Får man fx en aftale, hvor man blot får et honorar, og hvor man selv skal bære ansvaret for arbejdets udførelse, så kan a-kassen vejlede om konsekvenser- ne for retten til dagpenge eller efterløn. Alt for ofte ser vi, at skuespillerne ikke er opmærksomme på de her regler og derfor kommer i klemme i systemet. Derfor er et opkald til a-kassen altid det allerbedste råd, hvis man er i tvivl,” siger chefjurist Xxxx Xxxx Xxxxxxxx.

FTF-A har et særligt kunstteam, hvor sagsbehandlerne har specialviden og indsigt i kunstnernes arbejdsmarked. De kan derfor vejlede i en konkret situation, hvor man er i tvivl, fx inden indgåelsen af en kontrakt eller et teaterprojekt. FTF-A kan kontaktes på telefon 00 00 00 00.

Efter sommerferien vil FTF-A i Sceneliv og på DSF’s hjemmeside give gode råd til, hvordan du undgår at blive opfattet som selvstændig af a-kassen.

FOTOGRAF

Portrætter

PR - materiale Forestillingsbilleder

PERSONLIG HJEMMESIDE

- du let selv kan opdatere via det indbyggede

administrationssystem (CMS)

Design og teknik klarer vi. Du sørger for indholdet og vi hjælper dig godt i gang. Kontakt Xxxxxxxxx.xx Tlf.: 00 00 00 00 ● xxxx@xxxxxxxxx.xx

fra kun

kr.

7.425

Alle priser er ex. moms

søger ung kvindelig skuespiller

til forstadsmusicalen ”Tanker i Natten” som opføres i Hvidovre i november 2010. Læs mere på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx – send CV og foto senest 14. juni 2010.

FLYTTER DU I LØBET AF SOMMEREN...

SÅ HUSK AT GIVE DSF BESKED OM NY ADRESSE, EVT. TELEFONNUMMER OG E-MAIL.

ELLERS RISIKERER DU AT GÅ GLIP AF SCENELIV OG ANDEN VIGTIG INFORMATION FRA DIT FORBUND.

FÅR DU IKKE NYHEDSBREVET, SÅ ER DET MÅSKE FORDI DU HAR SKIFTET E-MAIL. FRAMELD DIG MED DEN GAMLE OG TILMELD DIG MED DEN NYE.

SOMMERHUS NÆR SKAGEN UDLEJES

Totalrenoveret husmandssted på 124 m², ligger ud til åbne marker og 2 km fra vandet udlejes på ugebasis. Brændeovne / vaskemaskine og tørretumbler. Pris kr. 3.000,- pr. uge inkl. forbrug.

Henvendelse: Xxxxxx Xxxxx. Tlf.: 00 00 00 00

BERLINER LEJLIGHED

Udlejes: Lys 4. sals lejlighed på 50 m², lige midt i centrum af Kreuzberg 36. Indeholder: 2 vær, spisekøkken, karbad, vaskemaskine og Internet. Udlejes billigt i kortere eller længere perioder.

Henvendelse: Xxxxxx Xxxxx / xxxxx.xxxxxx@xxxxx.xxx

Perfekt familie- eller dele-lejlighed i Kbh.Ø fremlejes i 2 måneder fra 16. juni (evt. med mulighed for kort forlængelse). Lys stue og køkken i et med udgang til altan; lyst soveværelse og et børneværelse med 2-3 sovepladser. Stor, grøn gård. Centralt beliggende mellem Sortedams- søen og Fælledparken på indre Østerbro. Husleje 10.500 kr. incl. forbrug.

Henvendelse: Xxxx Xxxx: tlf. 00 00 00 00

LEJLIGHED ELLER DELE-HUS I LONDON SøGES

Jeg begynder 1/9 2010 som Artistic Director af EDge, Postgraduate Dance Company ved London School of Contemporary Dance, The Place og søger bolig i London.

Henvendelse: Xxxxxx Xxxxx - x00 00000000

28 MAGASINET SCENELIV

RUNDE FØDSELSDAGE

Xxxxxx Xxxxxxxxx, 60 år 10. juni

Xxxxxx Xxxxxxxx, 85 år 13. juni

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, 60 år 15. juni

Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx, 60 år 15. juni

Xxx Xxxxxxxxxxx, 85 år 19. juni

Xxxxxxxx Xxxxxx, 50 år 21. juni

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx, 50 år 22. juni

Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx, 50 år 23. juni

Xxxxx Xxxxx, 60 år 24. juni

Xxxxxx Xxxx, 60 år 27. juni

Xxxx Xxx, 60 år 28. juni

Xxxxxxxxx Xxxxxxx, 50 år 13. xxxx

Xxx Xxxxx, 50 år 13. xxxx

Xxxx Xxxxxx, 75 år 13. juli

Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, 60 år 18. xxxx

Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx, 75 år 20. xxxx

Xxxx Xxxxxxxx, 50 år 21. xxxx

Xxxx Xxxxxxxx, 50 år 25. xxxx

Xxxxxx Xxxx, 85 år 25. xxxx

Xxxxx Xxxx, 75 år 27. juli

Tove-Xxxx Xxxxxxx, 75 år 2. xxxxxx

Xxxxx Xxx, 50 år 2. xxxxxx

Xxxxxxxx Xxxx-Xxxxxxxxx, 60 år 6. august

Xxx XxXxxx, 70 år 9. xxxxxx

Xxxxx Xxxxx, 70 år 16. xxxxxx

Xxxxxx Xxxxxxx, 60 år 20. xxxxxx

Xxxxx Xxxx Xxxxxx, 50 år 26. xxxxxx

Xxxx Xxxxxxxxx, 50 år 29. august

Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, 50 år 1. sept.

JUNI 2010 #06

ACTION RESEARCH WORKSHOP IN DANCE

WITH PROFESSOR XXXXX XXXX, STEINHARDT SCHOOL OF EDUCATION, NEW YORK UNIVERSITY

THIS COURSE IS FOCUSED TOWARDS PROFESSIONAL DANCERS AND TEACHERS SEEKING TO IMPROVE THEIR OWN TEACHING DELIVERY IN THE DANCE STUDIO.

PROF. XXXXX XXXX WILL BE RETURNING TO DEVELOP THE COURSE FROM AUGUST 2008 WHERE DANCERS AND TEACHERS JOINED TO INVESTIGATE THEIR PEDAGOGICAL PRACTICES IN THE TEACHING OF DANCE AS A CREATIVE AND COLLABORATIVE ENTERPRISE.

THIS COURSE WILL LOOK AT HOW WE TEACH, WHAT WE TEACH AND WHY WE TEACH, AND HOW WE CAN IMPROVE OUR OWN DELIVERY. THE COURSE WILL WORK CUMULATIVELY STARTING WITH THE BROADER ASPECTS OF DANCE PEDAGOGY, FOCUSING ON BOTH TECHNIQUE AND CREATIVE WORK AND CONCLUDING WITH CASE STUDIES.

ACTION-RESEARCH WILL BE RE-VISITED AND WE WILL LOOK AT TEACHING METHODS, LEARNING STRATEGIES AND EVALUATIVE PROCEDURES IN OUR OWN TEACHING AND INVESTIGATE WAYS TO IMPROVE AND IMPLEMENT CHANGES.

BY PARTICIPATORY PRACTICE AND COLLABORATION WE WILL SEEK TO ACTIVATE A ‘SELF-REFLECTIVE SPIRAL’ WHEREBY PLANNING, ACTING, OBSERVING AND REFLECTING WILL BECOME TOOLS TOWARDS ACHIEVING IMPROVED AND ENLIGHTENED PRACTICE.

THURSDAY, FRIDAY AND SATURDAY 12TH, 13TH AND 14TH AUGUST FROM 10.00-16.00 AT:

SKOLEN FOR MODERNE DANS, XXXXXXX XX XXXXXX ALLE 3, 1435 KØBENHAVN K

APPLICANTS SHOULD SEND A LETTER OF MOTIVATION TOGETHER WITH THEIR CV BY JUNE 25TH 2010 TO XX@XXXXXXXXXXXX.XX

THE COURSE IS COLLABORATION BETWEEN SMD, OURE HØJSKOLE AND DANISH ACTORS ASSOCIATION.

AUDITION FOR POP/ROCK/MUSICAL SINGERS AND SINGER-DANCERS (M/F)

FOR THE SHOW-ENSEMBLES ON SEVEN AIDA CLUBSHIPS SEELIVE TIVOLI IS LOOKING FOR:

- OUTSTANDING SINGERS WITH MANY YEARS OF STAGE EXPERIENCE AND GOOD MOVING SKILLS

- OUTSTANDING SINGER-DANCERS WITH FIRST CLASS SINGING AND EXCELLENT DANCING SKILLS

AUDITION: JUNE 25TH 2010 IN FREDERICIA (BY APPOINTMENT ONLY)

PLEASE SUBMIT CV AND FULL BODY SHOT TO MS. XXXXXXXX XXXX, CASTING SUPERVISOR, BEFORE JUNE 20TH. EMAIL: XXXXXXXX.XXXX@XXXXXXX.XX, TELEPHONE: x00-00-00000-000

OR USE OUR ONLINE APPLICATION TOOLS AT : WWW..XXXXXXX.XX

FOR FURTHER INFORMATION PLEASE VISIT XXX.XXXXXXX.XX OR XXX.XXXX.XX

30 MAGASINET SCENELIV

Ta’ på ferie med RUNA

LB KONCERNEN

I tilfælde af alvorlig sygdom/hospitalsindlæggelse kontakt:

I EU

2510

The Danish Health Security E-mail: xxxxxx@xx.xx

Tel x00 0000 0000

Fax

Uden for EU

LB Group Alarm

Tel x00 0000 0000

+45 7010

Ved anden form for assistance kontakt LB Group Alarm.

Rejseforsikring Verden

Police-

Tør du rejse uden?

Med RUNA’s Rejseforsikring Verden inkl. afbestillingsforsikring kan du roligt bestille din ferierejse og tage sikkert af sted - hele året rundt.

Rejseforsikring Verden dækker bl.a.:

Før afrejse:

• Refusion af rejsens pris - hvis ferierejsen bliver aflyst på grund af f.eks. alvorlig akut sygdom.

• Bilferie - ved bilferie/individuel arrangeret rejse er forudbetalte, ikke refunderbare udgifter til trans- port og ophold i relation til rejsen dækket.

• Erstatningsbil ved bilferie - hvis din bil får en kaskoskade kort før, ferien begynder.

Under rejsen:

• Erstatning for ødelagte feriedage - med indtil

45.000 kr. pr. person.

• Sygdom og hjemtransport - i hele verden bliver erstattet med indtil 5 mio. kr. pr. person.

• Dækning af selvrisiko - ved skade på lejet bil op til 20.000 kr.

• Ved terroraktioner eller naturkatastrofer - er udgifter i forbindelse med evakuering og krise- hjælp dækket.

Nyt: dækning i Danmark Rejseforsikring Verden dækker også afbestilling og ødelagte feriedage på ferierejser i Danmark, hvis din ferie strækker sig over minimum 3 overnatninger.

Hvem er dækket?

Rejseforsikring Verden dækker hele din husstand - året rundt. Forsikrin- gen dækker alle private ferie- og studierej-ser i hele verden indtil

60 dage. Har du udeboende børn under 21 år, er de også omfattet af forsikringen, indtil de flytter sammen med kæresten eller får børn.

Mere information

Du kan få mere at vide om Rejse- forsikring Verden på xxx.xxxx.xx. Her kan du også bestille tilbud og se vilkårene. For at kunne bestille rejseforsikringen skal du have din indboforsikring hos os.

RUNA FORSIKRING A/S

xxx.xxxx.xx - Tlf.: 0000 0000

FEBRUAR 2010 #02

31

DEADLINE TIL NÆSTE NUMMER: 10. AUGUST

SCENELIV ØNSKER GOD SOMMER

TAK FOR DENNE SÆSON, FOR GODE IDEER FRA JER LÆSERE, FOR TILBAGEMELDINGER OG XXX OG RIS.

HA’ EN DEJLIG SOMMER. SCENELIV ER AT FINDE I DIN POSTKASSE IGEN LIGE OMKRING 1. SEPTEMBER.

Xxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx, redaktør

SKUFFELSER, DER IKKE GIK I OPFYLDELSE

Sig nærmer den søde sommertid, hvor de fleste kan se frem til et lille form for åndehul.

Teatrene har ingen forestillinger på plakaten, og en del af jer kan (forhåbentlig) se frem til sol og sommer, grillaftener, afslapning i stearinlysets skær og lyse sommernætter. Andre af jer knokler på filmsets og på revyerne. Men også for jer er der måske en mulighed for lidt afslapning ud på de små timer.

Og her vil jeg komme med min sommerhilsen og anbefaling: Læsning. Hvis det er muligt. Ikke nødvendigvis af manuskrip- ter og roller, tekster eller partiturer, men af noget helt andet. Og dog.

Jeg har en svaghed for nogle af Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx historier. Mange af dem får mig til at grine højlydt, hvilket jeg ellers sjældent har for vane i enerum, men mange vækker også genklang i mig både sjæleligt og mentalt.

Lige netop den, jeg her vil anbefale, stammer fra novelle- samlingen ”Skuffelser, der ikke gik i Opfyldelse” – en ganske betegnende titel synes jeg. Ikke mindst inden for vores branche, hvor jeg kan glædes, hver gang en skuffelse ikke går i opfyldelse, om end det ikke er så ofte.

Men alt dette til en side. Historien, som jeg her vil nævne, har fået en sælsom, symbolsk betydning for mig fordi den, måske uden at ville det, relaterer til det anstændige, ansvars- fulde og omsorgsfulde menneske, som jeg generelt synes hyldes alt for lidt i dette samfund, hvor individualisme og ligegyldighed over for sin næste på det nærmeste ophøjes til en iboende og altafgørende egenskab. Men historien har også betydning for mig, fordi den også, netop i symbolsk forstand, minder mig om vores branches vilkår.

Historien hedder ”Xxxxxx Xxxxx” og handler i al sin enkelt- hed om en mand, der for mange år tilbage, ringede til Xxxxx- xxx Møllehave. Manden var folkepensionist og havde læst en bog af Xxxxxxxx. Den kunne han godt lide, og ville egentlig sende noget chokolade. Men han havde ikke råd, og i stedet

ringede han fra en telefonboks med 25 øre på lommen til opkaldet og tilbød at synge en sang. Det var det eneste, han kunne give. Og eftersom han kunne en del salmer udenad, mente han, at dette kunne være noget, Xxxxxxxx ville påskønne. Xxxxxxxx takkede ja, og manden sang, men netop som sangen var i gang, løb telefonen ud.

Siden ringede han tre-fire gange, men 25-øren til boksen løb som regel ud midt i sangen.

Men da han ringer ved påsketid, foreslår Xxxxxxxx Xxxxxxxxx ham, at ringe ham op i telefonboksen for at få hele sangen denne gang. Og det lykkes.

Dette er sidste gang, Xxxxxxxx hører fra ham. Jeg har altid tolket manden Xxxxxx Xxxxx som en fra vores branche. Og et symbol på, at det nok skal gå, på at skuffelser ikke altid går i opfyldelse, og hvor vigtig kunsten er. For livet og for anstæn- digheden. Jeg ved ikke; måske læser jeg for meget ind i den. Men læs selv det afsnit, Xxxxxxxx Xxxxxxxxx afslutter fortæl- lingen med:

”Det er to år siden, jeg har hørt fra ham. Jeg håber, han lever endnu, og at hans gavmilde sind er uforandret. Men ellers var det sidste, jeg hørte fra ham, hans fine stemme, som sang, at der under alle omstændigheder er håb tilbage! Automattelefoner løber alt for hurtigt ud.

De burde virkelig give lidt forlænget spilletid til folk, der bare ringer for at glæde andre med deres sang.”

Rigtig god og gavmild sommer.

Xxxxx Xxxx, Formand for Dansk Skuespillerforbund

AL HENDVENDELSE, SCENELIV / DANSK SKUESPILLERFORBUND, TELEFON 00 00 00 00

PP

Magasinpost UMM

ID 42573

Suppe, skuespil

& musik

- teaterkaravanen vandrer igen

kl. 16-20

Læs mere:

xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx

Onsdag d. 9. juni

Arrarangeret af Taastrup Teater og Dansk Rakkerpak i samarbejde med Kul’touren, Kulturringen og AKB.

Beboerne bestemmer hvad der skal i til suppen. Kom og smag på den, og oplev skuespillerne, de skøre kokke og orkestret Xxxxxxx.

T AAS T RUP TEA T ER KJELD A BELLS P LADS 2630 T AAS T RUP B ILLE TT ER: 4335 2770