Overenskomst
Overenskomst
2016-2017
Overenskomst
2016-2017
Indholdsfortegnelse
Overenskomst mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig Fagforening
Kapitel 1 Overenskomsten 7
§ 1 Dækningsområde 7
§ 2 Organisationsaftale og varighed 7
§ 3 Lokale virksomhedsaftaler 7
Kapitel 2 Lønforhold. 8
§ 4 Lønbestemmelser 8
Stk. 1 Mindsteløn 8
Stk. 2 Personlig løn 8
Stk. 3 Sædvanlig løn 8
Stk. 4 Bruttoløn 8
Stk. 5 Bonusaftaler 9
Stk. 6 Jobløn 9
§ 5 Lønudbetaling 9
Stk. 1 Lønudbetaling 9
Stk. 2 Lønspecifikation 9
Stk. 3 Lønbilag 9
§ 6 Søgnehelligdagsbetaling timelønnede 9
Stk. 1 Oversigt over søgnehelligdage 9
Stk. 2 Oversigt over overenskomstmæssige særlige fridage 9
Stk. 3 Betaling for søgnehelligdage og overenskomstbestemte særlige fridage 9
Stk. 4 Acontoudbetaling 9
Stk. 5 Saldo ved fratrædelse og årets afslutning 10
§ 7 Søgnehelligdagsbetaling, månedslønnede 10
Stk. 1 Oversigt over søgnehelligdage 10
Stk. 2 Oversigt over overenskomstmæssige særlige fridage 10
Stk. 3 Definition på månedslønnede 10
Stk. 4 Reduktion i normtiden 10
Kapitel 3 Arbejdsmarkedspension 11
§ 8 Pension 11
Stk. 1 Pensionsberettigelse 11
Stk. 2 Undtagelse fra anciennitetskrav 11
Stk. 0 Xxxxxxxxxxxxx 00
Stk. 4 Beregningsgrundlag og bidragets størrelse 11
Stk. 5 Bevarelse af rettighed ved indgåelse af overenskomst 11
Stk. 6 Folkepensionister. 11
Stk. 7 Valg af pensionsselskab 11
Stk. 8 Aldersopsparing 11
Kapitel 4 Arbejdstiden 12
§ 9 Den normale arbejdstid 12
Stk. 1 Den ugentlige arbejdstid 12
Stk. 2 Referenceperiode 12
Stk. 3 Overskydende timer i referenceperioden 12
Stk. 4 Fra fuldtid til deltid 12
Stk. 5 Arbejdstidens placering 12
Stk. 6 Arbejde på særlige tidspunkter 12
Stk. 7 Varsling af arbejdstidens placering 13
Stk. 8 Fleksibilitetstillæg 13
Stk. 9 Flekstid 13
Stk. 10 Delt vagt 13
Stk. 11 Pauser 13
Stk. 12 Møder 13
Stk. 13 Lokal virksomhedsaftale 13
§ 10 Overarbejde 13
Stk. 1 Definition 13
Stk. 2 Betaling for overarbejde 14
Stk. 3 Overarbejde på særlige tidspunkter 14
Stk. 4 Overarbejde for deltidsansatte 14
Stk. 5 Afspadsering 14
Stk. 6 Lokal virksomhedsaftale 14
§ 11 Rådighedstjeneste 14
Stk. 1 Definition af rådighedstjeneste 14
Stk. 2 Betaling for rådighedstjeneste 14
Stk. 3 Udfyldningsregel 14
Kapitel 5 Befordring og skiftende arbejdssteder 15
§ 12 Befordringsudgifter 15
§ 13 Transporttid 15
§ 14 Ikke permanente arbejdspladser 15
Stk. 1 Anvendelsesområde 15
Stk. 2 Regulering 15
§ 15 Rejsearbejde (gælder ikke chauffører) 15
Stk. 1 Anvendelsesområde 15
Stk. 2 Arbejdstid ved transport 15
Stk. 3 Betaling for transporttid 15
Stk. 4 Betaling for kost og logi 15
Stk. 5 Lokal virksomhedsaftale 15
§ 16 Kørsel med overnatning (gælder kun chauffører) 15
Stk. 1 Definition 15
Stk. 2 Betaling 15
Stk. 3 Kørsel på særlige tidspunkter 15
Kapitel 6 Ansættelse og opsigelse 16
§ 17 Ansættelse 16
Stk. 1 Ansættelsesbeviser 16
Stk. 2 Ansættelser på særlige vilkår 16
Stk. 3 Ansættelses af medarbejdere med nedsat arbejdsevne 16
Stk. 4 Skånejob og fleksjob 16
§ 18 Anciennitetsbevarelse ved genansættelse 16
§ 19 Tidsbegrænset ansættelse 16
Stk. 1 Definition 16
Stk. 2 Forlængelse af tidsbegrænset ansættelse 16
§ 20 Løst ansatte 16
Stk. 1 Definition 16
Stk. 2 Anciennitet 16
§ 21 Opsigelsesregler for funktionærer 16
Stk. 1 Opsigelsesregler og varsler 16
Stk. 2 Afvikling af timer 17
§ 22 Opsigelsesregler for ikke-funktionærer 17
Stk. 1 Skriftlighed 17
Stk. 2 Beregning af anciennitet 17
Stk. 3 Varsler 17
Stk. 4 Godtgørelse for manglende varsel 17
Stk. 5 Opsigelse ved ferie 17
Stk. 6 Bortvisning 17
Stk. 7 Uberettiget bortvisning 18
§ 23 Arbejdsfordeling og hjemsendelse 18
Stk. 1 Hvem kan omfattes 18
Stk. 2 Arbejdsfordelingsregler 18
Stk. 3 Hjemsendelse 18
§ 24 Usaglig afskedigelse 18
Stk. 1 Saglighed 18
Stk. 2 Godtgørelse for usaglig afskedigelse 18
Stk. 3 Uoverensstemmelser 19
§ 25 Modregning 19
§ 26 Forældelse af krav 19
Stk. 1 Forældelsesfristen 19
Stk. 2 Afbrydelse af forældelsesfristen 19
Kapitel 7 Fravær 20
§ 27 Ferie 20
§ 28 Optjente fridage 20
Stk. 1 Optjening og afholdelse 20
Stk. 2 Anciennitetsberegning og orlov 20
Stk. 3 Fratrædelse 20
§ 29 Øvrige fridage 20
§ 30 Omsorgsdage med løn 20
Stk. 1 Barnets sygedag 20
Stk. 2 Hospitalsindlæggelse med barn 20
Stk. 3 Nærtståendes alvorlige sygdom eller dødsfald 20
§ 31 Frihed uden løn 21
Stk. 1 Xxxxxx sygdom og ulykke 21
Stk. 2 Pasning af nærtstående 21
Stk. 3 Pleje af døende 21
Stk. 4 Øvrig frihed 21
§ 32 Sygdom 21
§ 33 Løn under sygdom for funktionærer 21
§ 34 Løn under sygdom for ikke-funktionærer 21
Stk. 1 Løn under sygdom og ved arbejdsskade 21
Stk. 2 Dagpenge ved sygdom 22
Stk. 3 Løn ved arbejdsskade 22
Stk. 4 Sygdom efter fremmøde 22
Stk. 5 § 56-aftaler 22
§ 35 Fertilitetsbehandlinger og graviditetsundersøgelser 22
§ 36 Løn under barsel og adoption 22
Stk. 1 Dagpenge under barsel og adoption 22
Stk. 2 Løn under barsel og adoption 22
Stk. 3 Forældreorlov 22
Stk. 4 Fædreorlov 22
Stk. 5 Anciennitetsberegning 22
Stk. 6 Ekstraordinær pensionsindbetaling 23
§ 37 Øvrig orlov 23
Kapitel 8 Uddannelse 24
§ 38 Efter- og videreuddannelse 24
Stk. 1 Formål 24
Stk. 2 Uddannelsesplan 24
Stk. 3 Deltagelse i uddannelse 24
Stk. 4 Fornyelse af erhvervskørekort til chauffører 24
Kapitel 9 Øvrige bestemmelser 25
§ 39 Lokale virksomhedsaftaler 25
Stk.1 Aftalens formål 25
Stk. 2 Regler for indgåelse af aftale 25
Stk. 3 Beskyttelse af medarbejderrepræsentanten 25
Stk. 4 Fagforeningens medvirken 25
Stk. 5 Opsigelse af lokal virksomhedsaftale 25
Stk. 6 Prøvelse af niveau 25
§ 40 Arbejdstøj 25
§ 41 Udførelse af andet arbejde 26
§ 42 Rengøring af køretøj 26
§ 43 Fejl og mangler ved køretøjet 26
§ 44 Krisehjælp 26
§ 45 Overenskomstens overholdelse 26
Stk. 1 Oplysninger til Kristelig Fagforening 26
Stk. 2 Vikarer 26
Kapitel 10 Tillidsrepræsentanter 27
§ 46 Samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne 27
Stk. 1 Arbejdets tilrettelæggelse 27
Stk. 2 Medarbejdernes forpligtelse 27
Stk. 3 Ledelsens forpligtelse 27
§ 47 Valg af tillidsrepræsentant 27
Stk. 1 Ret til valg af tillidsrepræsentant 27
Stk. 2 mulighed for flere tillidsrepræsentanter 27
Stk. 3 Fælles tillidsrepræsentant 27
Stk. 4 Valgbarhed 27
Stk. 5 Habilitetskrav 27
§ 48 Valgets gennemførsel 27
Stk. 1 Frihed til gennemførsel af valget 27
Stk. 2 Formelle krav til valget 27
Stk. 3 Forslag til gennemførsel 28
§ 49 Valgets gyldighed og hvervets ophør 28
Stk. 1 Meddelelse til Kristelig Fagforening 28
Stk. 2 Indsigelser 28
Stk. 3 Valgperiode 28
Stk. 4 Bortfald af hvervet 28
§ 50 Tillidsrepræsentantens opgave og virke 28
Stk. 1 Opgaven 28
Stk. 2 Hensyn til den daglige drift 28
Stk. 3 Skadesløsholdelse 28
Stk. 4 Kurser 29
§ 51 Afskedigelse af tillidsrepræsentant 29
Stk. 1 Beskyttelse 29
Stk. 2 Bortfald af beskyttelsen 29
Stk. 3 Afskedigelse ved arbejdsmangel 29
Stk. 4 Forlængelse af beskyttelsen 29
Kapitel 11 Elever 30
§ 52 Elevbestemmelser 30
Stk. 1 Definition 30
Stk. 2 Uddannelsesaftalen 30
Stk. 3 Løn og ansættelsesvilkår 30
Kapitel 12 Seniorordning 31
§ 53 Omfattede medarbejdere 39
§ 54 Seniorordning i form af aftale om seniorfrihed 39
Stk. 1 aftale om seniorfrihed 39
Stk. 2 Ændringer i aftalen 31
Stk. 3 Betaling under seniorfrihed 31
Stk. 4 Ikrafttrædelse af aftale om seniorfrihed 31
§ 55 Seniorfridage ved manglende aftale 31
Stk. 1 Ordning ved manglende aftale 31
Stk. 2 Betaling under seniorfrihed 31
§ 56 Placering af seniorfrihed og seniorfridage 31
Stk. 1 Placering af seniorfrihed og seniorfridage 31
Stk. 2 Overførsel af seniorfrihed og seniorfridage 31
§ 57 Finansiering af aftale om seniorfrihed 31
Stk. 1 Konvertering af pensionsbidrag 31
Stk. 2 Seniorkonto 31
§ 58 Seniorfrihed og seniorfridage i en opsigelsesperiode 32
§ 59 Seniorsamtale 32
Stk. 1 Ret til samtale 32
Stk. 2 Anmodning om samtale 32
Stk. 3 Referat af samtale 32
Organisationsaftale mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig Fagforening 33
Protokollat om mægling til løsning
af uoverensstemmelse mellem organisationerne 34
Der tages forbehold for mangler og trykfejl
Kapitel 1 . Overenskomsten
§ 1 Dækningsområde
Denne overenskomst er landsdækkende, og er gældende for alle medarbejdere ansat i virksomhe- der, der er medlem af ITD Arbejdsgiver.
§ 2 Organisationsaftale og varighed
Denne overenskomst er underlagt Organisationsaftalen mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig Fag- forening.
Denne overenskomst er gældende fra 15.05.2016, og kan tidligst opsiges til 30.06.2017.
§ 3 Lokale virksomhedsaftaler
Visse af overenskomstens bestemmelser kan fraviges ved lokale virksomhedsaftaler. Det fremgår af de enkelte paragraffer i overenskomsten, hvilke bestemmelser der kan fraviges.
Kapitel 2 . Lønforhold
§ 4 Lønbestemmelser
Der skal ved ansættelsesforholdets begyndelse aftales en personlig løn, jf. stk. 2. Den personlige løn forhandles med udgangspunkt i nedenstående mindstelønssatser.
Stk. 1 Mindsteløn
Mindste timeløn Pr. 15/5-16 Chauffører - godstransport kr. 137,00 Lagermedarbejdere kr. 137,00
Chaufførmedhjælpere kr. 125,75
Mekanikere kr. 137,00
Øvrige ufaglærte kr. 125,75
Øvrige faglærte kr. 137,00
Administrative medarbejdere ansat på fuld tid pr. md.
Mindsteløn, faglært kr. 22.000
Mindsteløn, ufaglært kr. 20.000
Mindste timeløn, ungarbejdere
16-årige kr. 75,00
17-årige kr. 100,00
Stk. 2 Personlig løn
Den personlige løn aftales ud fra en systematisk vurdering af medarbejderen. Denne vurdering foretages individuelt mindst én gang årligt.
Den personlige løn skal give udtryk for medarbejderens kvalifikationer, indsats, stillingens indhold, jobfleksibilitet, ansvar samt medarbejderens uddannelse.
Såfremt lønnen for den enkelte medarbejder afviger væsentligt fra lønniveauet for sammenlignelige medarbejdergrupper på virksomheden eller sammenlignelige virksomheder inden for branchen, har medarbejderen ret til en forhandling. Såfremt der ikke kan opnås enighed ved forhandlingen, kan sagen behandles på mæglingsmøde og i voldgift.
Voldgiften skal i tilfælde, hvor enighed ikke kan opnås ved mæglingsmøde, prøve, om lønnen er rimelig i forhold til branchen. Såfremt Voldgiften ikke finder den personlige løn rimelig, fastsætter Xxxxxxxxxx fremadrettet en ny personlig løn.
Stk. 3 Sædvanlig løn
Ved sædvanlig løn forstås den personligt aftalte løn inklusive arbejdstidsbestemte tillæg.
Stk. 4 Bruttoløn
Arbejdsgiver kan fastsætte lønnen som bruttoløn.
Ved bruttoløn forstås, at der ydes samme betaling for samtlige præsterede timer, uanset hvilke arbejdstidsbestemte tillæg medarbejderen efter overenskomsten ville oppebære i en del af timerne, og der skal ved fastlæggelse af bruttolønnen tages højde herfor.
Bruttolønnen fastlægges for kalenderåret, medmindre der med den enkelte medarbejder aftales en anden periode. Perioden kan maksimalt udgøre et år.
I bruttolønnen kan indeholdes samtlige arbejdstidsbestemte tillæg. De tillæg, som medarbejderen efter fagoverenskomsten er berettiget til, for at stå til rådighed uden for arbejdstiden, tillæg for delt vagt, tillæg for udbetaling af overskydende timer, jf. § 9, stk. 3 samt tillæg for for sen varsel, jf. § 9, stk. 7, kan ikke indeholdes i bruttolønnen.
Såfremt lønnen er fastsat som bruttoløn, skal både den personlige løn og bruttolønnen fremgå af ansættelsesbeviset. Hvis der ikke af ansættelsesbeviset fremgår både personlig løn og bruttoløn, men alene bruttoløn, er den angivne bruttoløn at betragte som personlig løn.
Stk. 5 Bonusaftaler
Der kan med enkelte medarbejdere eller grupper af medarbejdere indgås aftaler om bonussyste- mer.
Der kan ikke indgås bonusaftaler med chauffører i forhold til den tilbagelagte strækning og/eller den transporterede godsmængde, da dette kan være til fare for færdselssikkerheden.
Stk. 6 Jobløn
Aftale om jobløn kan kun indgås med ledende medarbejdere.
Ved jobløn forstås, at der ikke er aftalt noget fast timetal, men at det forventede tidsforbrug og den nødvendige tilstedeværelse er aftalt og fastlagt ud fra stillingens indhold og karakter under hensyn- tagen til arbejdsmiljølovgivningens regler. Da der ikke er aftalt noget fast timetal, skal jobbeskrivel- sen angives i ansættelsesbeviset. Der er ikke adgang til afspadsering, medmindre andet er aftalt.
Ligeledes kan værdien af de betalte fridage, jf. § 28 stk. 1 ikke kræves udbetalt, såfremt disse ikke afholdes. Lønnen aftales under forudsætning af ovenstående.
§ 5 Lønudbetaling
Stk. 1 Lønudbetaling
Lønperioden må maksimalt være en måned. Såfremt lønudbetaling sker månedsvis, skal lønnen være til rådighed på den sidste hverdag i måneden. Lønnen skal under alle omstændigheder udbe- tales således, at den er til rådighed på en hverdag senest to uger efter lønperiodens afslutning.
Stk. 2 Lønspecifikation
Det skal fremgå af lønsedlen eller et underbilag hertil, hvordan det udbetalte og de hensatte beløb er fremkommet.
Stk. 3 Lønbilag
Medarbejderen har på forlangende ret til kopier af lønsedler, arbejdssedler, timeregnskab, flekstids- saldo, afspadseringssaldo samt andre relevante oplysninger, således at den enkelte medarbejder kan kontrollere, at den korrekte løn er udbetalt.
Ovenstående oplysninger skal gives uden vederlag og inden for en frist på 14 dage.
§ 6 Søgnehelligdagsbetaling, timelønnede
Stk. 1 Oversigt over søgnehelligdage
Følgende dage betragtes som søgnehelligdage: Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. Påskedag, Store Bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, 2. Pinsedag, Juledag og 2.Juledag.
Stk. 2 Oversigt over overenskomstmæssige særlige fridage
Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er særlige fridage.
Stk. 3 Betaling for søgnehelligdage og overenskomstbestemte særlige fridage
For alle timelønnede medarbejdere henlægger arbejdsgiveren på en særlig konto et beløb svarende til 4,5 % af medarbejderens ferieberettigede løn.
Stk. 4 Acontoudbetaling
Arbejdsgiver udbetaler et a conto-beløb på kr. 800,00 pr. søgnehelligdag og overenskomstmæssig særlig fridag for fuldtidsansatte over 18 år og kr. 400,00 for fuldtidsansatte medarbejdere under 18 år. For medarbejdere med anden arbejdstid beregnes a conto-udbetalingen forholdsmæssigt.
Medarbejdere har ret til a conto-beløbene uanset om disse er opsparet. Det er dog en forudsæt- ning, at der er dækning for modregning i tilgodehavende løn ved eventuel fratrædelse.
Udbetalingen af a conto-beløb sker i den lønningsperiode, hvori den pågældende søgnehelligdag forekommer.
A conto-beløb ydes for søgnehelligdage og overenskomstmæssige særlige fridage, der falder på hverdagsfridage, men ikke når de falder på lørdage eller søndage, hvor der normalt ikke arbejdes.
For at få a conto-beløb udbetalt, er det en betingelse, at medarbejderen er i arbejde den sidste arbejdsdag før søgnehelligdagen og overenskomstmæssige særlige fridage, eller første arbejdsdag efter.
Dokumenteret sygdom, der ikke kan tilregnes medarbejderen eller arbejdsgiverens tilladelse til fravær, betragtes som arbejde i denne forbindelse.
Stk. 5 Saldo ved fratrædelse og årets afslutning
Ved fratrædelse i løbet af året udbetales den opsparede søgnehelligdagskonto med sidste lønud- betaling. Såfremt der er udbetalt mere, end der er opsparet ved ansættelsens ophør, modregnes dette underskud i sidste lønudbetaling.
Medarbejderens søgnehelligdagskonto opgøres ved kalenderårets udløb. Overskud på kontoen ud- betales senest med lønudbetalingen for januar.
§ 7 Søgnehelligdagsbetaling, månedslønnede
Stk. 1 Oversigt over søgnehelligdage
Følgende dage betragtes som søgnehelligdage: Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. Påskedag, Store Bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, 2. Pinsedag, Juledag og 2.Juledag.
Stk. 2 Oversigt over overenskomstmæssige særlige fridage
Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er særlige fridage.
Stk. 3 Definition på månedslønnede
Ved månedslønnede forstås, at der lønnes med en fast månedsløn uanset antallet af arbejdstimer den pågældende måned. Derudover afregnes for overarbejde samt diverse tillæg.
Stk. 4 Reduktion i normtiden
I måneder, hvor der forekommer søgnehelligdage eller overenskomstmæssige særlige fridage, ned- skrives tjenestenormen med 7,4 timer for en fuldtidsansat pr. søgnehelligdag uden lønnen derved reduceres.
Ved anden aftalt arbejdstid sker nedskrivningen forholdsmæssigt.
Kapitel 3 . Arbejdsmarkedspension
§ 8 Pension
Stk. 1 Pensionsberettigelse
Der oprettes pensionsordning for medarbejdere over 18 år, som har opnået 6 måneders anciennitet i virksomheden inden for de seneste 18 måneder.
Som afbrydelse i anciennitet regnes ikke sygdom samt fravær på grund af barsel og graviditet. Ved øvrige orlovsordninger afbrydes anciennitetsberegningen, og medarbejderen vender tilbage til virksomheden med den ved orlovens begyndelse opnåede anciennitet.
Stk. 2 Undtagelse fra anciennitetskrav
Medarbejdere, der tidligere har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, indgår i denne ordning uden anciennitetskrav. Såfremt medarbejderen på forlangende ikke har leveret den fornødne dokumentation, kan arbejdsgiver alene gøres erstatningspligtig for sin andel af den mang- lende pensionsindbetaling, og ikke for en heraf følgende manglende forsikringsdækning.
Stk. 3 Bagatelgrænse
For ansatte, hvis forventede årsindtægt ikke vil overstige kr. 60.000, kan arbejdsgiver vælge at ud- betale sin andel af pensionsbidraget som et tillæg til lønnen i stedet for at oprette en pensionsord- ning. Dette gælder dog ikke, såfremt der i det nuværende ansættelsesforhold allerede er oprettet en pensionsordning.
Overstiger den samlede indtægt i løbet af kalenderåret kr. 60.000, skal pensionsordningen oprettes i forbindelse med første lønkørsel, efter at beløbsgrænsen overskrides.
Stk. 4 Beregningsgrundlag og bidragets størrelse
Pensionsbidraget beregnes af den ferieberettigede løn med tillæg af feriepenge og SH betaling. Det samlede bidrag udgør mindst 12,15 %.
Arbejdsgiveren betaler 2/3 (8,1 %), og den ansatte betaler 1/3 (4,05 %) af det i overenskomsten aftalte pensionsbidrag. Højere pensionsbidrag kan aftales lokalt.
Stk. 5 Bevarelse af rettighed ved indgåelse af overenskomst
I virksomheder, som allerede ved indmeldelsen i ITD Arbejdsgiver har etableret en kollektiv ar- bejdsmarkedspensionsordning, må medarbejderne ikke stilles ringere som følge af indmeldelsen.
Stk. 6 Folkepensionister
Medarbejdere, der har opnået folkepensionsalderen, kan vælge at få arbejdsgivers andel af pensi- onsbidraget udbetalt som et tillæg til lønnen.
Stk. 7 Valg af pensionsselskab
Organisationerne har indgået en aftale om kollektiv pensionsordning med et pensionsselskab, der skal benyttes. Medarbejdere, der ansættes i fleksjob, vil være omfattet en særlig ordning, som oplyses af det pensionsselskab, som organisationerne har indgået en aftale med. Personer, der bliver ansat i fleksjob, og som via tidligere ansættelse andetsteds har pensionsordning i et andet pensionsinstitut, bevarer pensionsordningen i dette pensionsinstitut med det bidrag, der til enhver tid er fastsat i nærværende overenskomst. Det er en forudsætning, at der er indgået en aftale om, at fleksjob berettiger til fortsættelse af pensionsordningen i det hidtidige pensionsinstitut. Er dette ikke tilfældet, optages medarbejderen i den kollektive pensionsordning med en særlig pensionsord- ning for ansatte i fleksjob.
Stk. 8 Aldersopsparing
Vedrørende opsparingsform er Parterne enige om at acceptere, at den enkelte medarbejder kan vælge at anvende aldersopsparing for fremtidige bidrag uden at blive trukket for egetbidraget på 1/3 af det samlede bidrag. Til aldersopsparing indbetales således alene arbejdsgiverbidraget, pt. 8,10 %. Accepten sker under betingelse af, at medarbejderen, såfremt vedkommende senere øn- sker en skattebegunstiget opsparingsform for fremtidige indbetalinger, er forpligtet til at genoptage betalingen af egetbidraget på 1/3 af det samlede pensionsbidrag.
Ved brug af aldersopsparing skal der laves en skriftlig aftale mellem medarbejderen, pensionssel- skabet og virksomheden.
Kapitel 4 . Arbejdstiden
§ 9 Den normale arbejdstid
Stk. 1 Den ugentlige arbejdstid
Der skal aftales en fast ugentlig arbejdstid. For fuldtidsansatte er denne 37 timer. Der kan med den enkelte medarbejder aftales en anden fast ugentlig arbejdstid, dog maksimalt 45 timer pr. uge. Der kan ikke aftales en arbejdstid med variabelt timetal.
Hvis der i ansættelseskontrakten er nævnt referenceperiode, men denne ikke er aftalt/oplyst, for- udsættes den til at være 1 uge.
Hvis det er oplyst, at den aftalte arbejdstid er fastsat som et gennemsnit, så gælder bestemmelser- ne vedrørende referenceperiode § 9, stk. 2 og 3.
Stk. 2 Referenceperiode
Referenceperioden skal være kendt, og kan maksimalt udgøre 52 uger.
Frihed og fravær i referenceperioden indregnes med det timetal, arbejdsforpligtelsen udgør den enkelte dag i henhold til den aftalte arbejdstid, jf. § 9, stk. 7.
Ved brug af referenceperiode udbetales der en fast gennemsnitsløn, svarende til den i § 9, stk. 1 aftalte arbejdstid.
Stk. 3 Overskydende timer i referenceperioden
Overskrides periodens samlede arbejdstid, er medarbejderen berettiget til at kræve de oversky- dende timer udbetalt eller overført til den efterfølgende referenceperiode. Såfremt timerne afvikles med betaling, aflønnes der med et tillæg på 33%.
Tillægget beregnes af mindstelønnen.
Ved afvikling med afspadsering ydes dette tillæg ikke.
Ved opsigelse skal afvikling af eventuelle overskydende timer aftales.
Ved opsigelse fra medarbejder kan værdien af en negativ timesaldo modregnes i den sidste lønud- betaling.
Stk. 4 Fra fuldtid til deltid
Arbejdsgiveren skal, hvor det er muligt, efterkomme medarbejderens ønske om nedsættelse af arbejdstiden. Ændring af arbejdstiden fra fuldtid til deltid må ikke medføre ændringer i hidtidige løn- og ansættelsesforhold ud over den forholdsmæssige reduktion af løndele mv., der følger af det reducerede timetal.
Stk. 5 Arbejdstidens placering
Arbejdstiden kan placeres på alle ugens dage. Medarbejderen har ret til frihed hver anden week- end.
Planlægges den daglige arbejdstid til at udgøre mere end 12 timer, betales tillæg for de oversky- dende timer som ved overarbejde.
Stk. 6 Arbejde på særlige tidspunkter
Placeres den daglige arbejdstid på særlige tidspunkter, betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 15/5-16
Hverdage kl. 18.00 - 24.00 kr. 37,00
Hverdage samt lørdage kl. 00.00 - 06.00 kr. 42,00
Lørdage kl. 18.00 - 24.00 kr. 71,00
Søn- og helligdage kl. 00.00 - 24.00 kr. 71,00
For ungarbejdere betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 15/5-16
Hverdage kl. 18.00 - 20.00 kr. 18,00
Lørdage kl. 18.00 - 20.00 kr. 35,50
Søn- og helligdage kl. 06.00 - 20.00 kr. 35,50
I øvrigt henvises til arbejdsmiljølovgivningens regler for unges arbejde.
Stk. 7 Varsling af arbejdstidens placering
Arbejdstiden skal varsles skriftligt over for lønmodtager med 4 ugers varsel.
Ændringer af timer på enkelte dage eller tidspunkter på enkeltdage kan ske skriftligt med mindst 14 dages varsel uden betaling af tillæg for omlægning. Hvis arbejdsgiver pålægger medarbejde- ren at udføre arbejde på ændrede tidspunkter med kortere varsel end 14 dage, betales der for de ændrede timer som ved overarbejde.
Arbejdstiden kan forskydes med 1 time før eller efter det planlagte tidspunkt ved skriftligt varsel på mindst 12 timer uden betaling af tillæg for omlægning.
Ændring af arbejdstidens placering kan ved enighed aftales på selve dagen, således at ændringen kan træde i kraft med kortere varsel, uden at dette medfører betaling som ved overarbejde. En sådan aftale skal være skriftlig.
Stk. 8 Fleksibilitetstillæg
For ansatte beskæftiget med chaufføropgaver gælder endvidere, at der med den enkelte medarbejder i ansættelsesbeviset kan aftales følgende ordning vedrørende varsling af arbejdstidens placering:
Mod betaling af et tillæg pr. måned på kr. 2.000, kan hele arbejdstiden forskydes inden for samme døgn, med et varsel på 12 timer, uden det medfører betaling af tillæg, jf. overenskomstens § 9, stk. 7.
Stk. 9 Flekstid
Der kan indføres flekstid på den enkelte virksomhed. Flekstid betyder, at medarbejderen får ret til af flytte allerede varslet arbejdstid, jf. stk. 7 inden for nærmere aftalte rammer.
Hvor denne ordning anvendes, udbetales a conto-løn svarende til den aftalte ugentlige arbejdstid. Ved fratrædelse kan værdien af en negativ flekssaldo modregnes i den sidste lønudbetaling.
Stk. 10 Delt vagt
Den planlagte arbejdstid kan deles op. Der kan kun placeres én delt vagt pr. dag.
Såfremt arbejdstidens placering indebærer delt vagt, betales et tillæg pr. dag svarende til én times mindsteløn.
Stk. 11 Pauser
Pausers placering og varighed aftales på den enkelte virksomhed. Pauser på en normal arbejdsdag kan sammenlagt udgøre op til én time. Xxxxxx regnes ikke med i arbejdstiden, medmindre andet aftales.
For chauffører skal pauser afholdes i overensstemmelse med køre- og hviletidsreglernes bestem- melser.
Stk. 12 Møder
Når arbejdsgiveren indkalder til et møde, hvortil der er mødepligt, er det at betragte som arbejds- tid, medmindre andet er aftalt.
Stk. 13 Lokal virksomhedsaftale
Bestemmelserne i stk. 6 og 10 kan ændres ved lokal virksomhedsaftale (se § 39).
§ 10 Overarbejde
Stk. 1 Definition
Overarbejde er arbejde, der udføres ud over den planlagte daglige arbejdstid, jf. § 9 stk. 7.
Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Hvis det er praktisk gennemførligt, bør der i stedet ansæt- tes ekstra arbejdskraft. Det påhviler arbejdsgiveren at etablere klare retningslinjer for overarbejde og dokumentation herfor.
Stk. 2 Betaling for overarbejde
1. - 3. time på hverdage + 33 %
Efterfølgende timer samt timer på søn- og helligdage + 70 % Tillægget rundes op til nærmeste halve time.
Tillægget beregnes af mindstelønnen.
Stk. 3 Overarbejde på særlige tidspunkter
Udføres overarbejde på særlige tidspunkter, betales foruden overtidstillæg også tillæg for arbejde på særlige tidspunkter.
Stk. 4 Overarbejde for deltidsansatte
Overarbejde for deltidsansatte er arbejde, der udføres ud over den planlagte daglige arbejdstid, jf.
§ 9, stk. 7.
For medarbejdere med frigørelsesattest i henhold til A-kasselovgivningen, betales der først over- tidstillæg, når det ugentlige timetal overskrider 37 timer.
Stk. 5 Afspadsering
Afspadsering bør fremmes mest muligt. Overarbejde kan afspadseres time for time, og tillægget udbetales. Afspadsering af overarbejde skal varsles med 72 timer.
Såfremt medarbejderen selv ønsker afspadsering, og arbejdsgiver er enig, kan dette ske uden varsel.
Medmindre andet er aftalt, må timerne højst henstå i 3 måneder.
Stk. 6 Lokal virksomhedsaftale
Bestemmelsen i stk. 2 kan ændres ved lokal virksomhedsaftale (se § 39).
§ 11 Rådighedstjeneste
Stk. 1 Definition af rådighedstjeneste
Rådighedstjeneste foregår fra hjemmet således, at der er pligt til at møde omgående ved tilkald. Ved rådighedstjeneste forstås kun de tilfælde, hvor medarbejderen er forpligtet til at være til rådig- hed efter aftale med arbejdsgiveren.
Arbejdsgiveren stiller mobiltelefon til rådighed.
Stk. 2 Betaling for rådighedstjeneste
Der skal laves en lokal virksomhedsaftale, der regulerer betalingen for rådighedsforpligtelsen samt betalingen for udført arbejde ved tilkald. Ved indgåelse af aftalen skal der tages hensyn til med- arbejderens belastning i forbindelse hermed, herunder stillingens indhold, hyppigheden af tilkald samt den generelle gene ved at stå til rådighed uden for normal arbejdstid.
Stk. 3 Udfyldningsregel
Såfremt der ikke er lavet en lokal virksomhedsaftale, aflønnes der på følgende måde: Der betales pr. times rådighedsvagt 20 % af mindstelønnen.
Ved arbejde, der udføres efter tilkald, betales som ved overarbejde, dog mindst én time. For tilkald i tidsrummet kl. 21.00 - kl. 06.00 betales tillæg på 70 % af mindstelønnen.
Transporttid til og fra bopæl medregnes i arbejdstiden.
Kapitel 5 . Befordring og skiftende arbejdstider
§ 12 Befordringsudgifter
Befordringsudgifter betales efter regning, og såfremt medarbejderen på arbejdsgiverens anmod- ning anvender eget transportmiddel i arbejdsgivers tjeneste, betaler arbejdsgiver herfor med godt- gørelse efter Ligningsrådets fastsatte maksimumsatser for skattefri godtgørelse for brug af eget transportmiddel.
Medarbejderen har ikke på nogen måde pligt til at benytte eget transportmiddel i virksomhedens tjeneste, medmindre andet er aftalt ved ansættelsen.
§ 13 Transporttid
Medmindre andet fremgår af §§ 14-16, lønnes transporttid i arbejdsgivers tjeneste med personlig løn samt eventuelle tillæg og indgår i arbejdstiden, jf. § 9.
§ 14 Ikke permanente arbejdspladser
Stk. 1 Anvendelsesområde
Bestemmelsen finder anvendelse på stillinger, hvor det er aftalt ved ansættelsen, at medarbejderen skal give fremmøde på arbejdssteder, der ikke er kendt på ansættelsestidspunktet.
Stk. 2 Regulering
For at denne ansættelsesform kan anvendes, skal der forudgående være lavet en lokal virksom- hedsaftale, der regulerer aflønningen for kørsel til og fra arbejdsstedet.
§ 15 Rejsearbejde (gælder ikke chauffører)
Stk. 1 Anvendelsesområde
Bestemmelsen finder anvendelse på enkelte dage, hvor arbejdet undtagelsesvist pålægges udført et andet sted end det ved ansættelsen aftalte, og hvor overnatning er påkrævet.
Stk. 2 Arbejdstid ved transport
Transporttid til første arbejdssted og hjem fra sidste arbejdssted er ikke omfattet af § 9.
Stk. 3 Betaling for transporttid
Ved rejsearbejde betales personlig timeløn, jf. § 4, stk. 2, for transporttiden frem til første mødested samt for transporttiden fra sidste arbejdssted til hjemadresse. Øvrig transport lønnes efter § 13.
Stk. 4 Betaling for kost og logi
Medmindre andet er aftalt, betaler arbejdsgiveren for kost og logi efter regning. Der skal træffes aftale om betaling af ulempetillæg til småfornødenheder.
Stk. 5 Lokal virksomhedsaftale
Bestemmelsen kan ændres ved lokal virksomhedsaftale (se § 39).
§ 16 Kørsel med overnatning (gælder kun chauffører)
Stk. 1 Definition
Kørsel med overnatning er kørsel, hvor overnatning sker efter aftale med arbejdsgiver, eller er på- krævet ifølge køre- og hviletidsbestemmerne.
Stk. 2 Betaling
For ture af en samlet varighed på minimum 24 timer betales kr. 50 pr. time for samtlige timer reg- net fra det tidspunkt, hvor de nødvendige forberedelser til kørslen påbegyndes. Herudover betales den maksimale skattefri godtgørelse efter Ligningsrådets satser til dækning af udgifter til kost og småfornødenheder. For timer ud over hele døgn beregnes den skattefri godtgørelse forholdsmæs- sigt.
For ture under 24 timer, hvor overnatning er nødvendig, betales der sædvanlig timeløn. Herudover er arbejdsgiver pligtig til at betale ekstra udgifter til kost efter regning.
Stk. 3 Kørsel på særlige tidspunkter
For ture over 24 timer betales der for kørsel på lørdage, søndage og danske helligdage et tillæg pr. time på kr. 18,50.
Kapitel 6 . Ansættelse og opsigelse
§ 17 Ansættelse
Stk. 1 Ansættelsesbeviser
Lov om ansættelsesbeviser gælder for overenskomstens område.
Stk. 2 Ansættelser på særlige vilkår
Virksomhederne opfordres til at være i løbende kontakt med de lokale myndigheder i bestræbel- serne på at tilbyde fleksjob, skånejob eller lignende til folk med nedsat erhvervsevne. Samtidig opfordres til imødekommelse af de lokale myndigheders ønske om tilbud af jobtræning el.lign.
Stk. 3 Ansættelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne
Såfremt der kan opnås enighed mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig Fagforening, kan overens- komstens ansættelsesvilkår fraviges for medarbejdere med væsentlig nedsat arbejdsevne ud fra en konkret vurdering af arbejdsevnen.
Stk. 4 Skånejob og fleksjob
Virksomheder, der ansætter førtidspensionister med løntilskud eller personer i fleksjob, skal aftale lønforhold og øvrige ansættelsesvilkår i samarbejde med lønmodtageren og Kristelig Fagforening.
§ 18 Anciennitetsbevarelse ved genansættelse
Medmindre der i de enkelte bestemmelser fremgår en anden anciennitetsberegning, genindtræder medarbejderen i sin tidligere anciennitet, såfremt medarbejderen bliver ansat på virksomheden igen inden 6 måneder fra sin fratrædelse.
§ 19 Tidsbegrænset ansættelse
Stk. 1 Definition
Ved tidsbegrænset ansættelse forstås fast ansættelse for en afgrænset periode, en afgrænset begivenhed eller til en afgrænset opgave. For tidsbegrænset ansættelse gælder overenskomstens bestemmelser på samme måde som for tidsubegrænsede ansættelser.
Stk. 2 Forlængelse af tidsbegrænset ansættelse
Forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse kan som udgangspunkt kun ske i følgende tilfælde:
• ved uforudsigeligt forfald f.eks. sygdom, graviditet, barsel, orlov eller borgerligt ombud.
• som følge af en tids- eller opgavebestemt akkord.
• som en nødvendighed til løsning eller udbedring af den oprindeligt bestemte opgave.
§ 20 Løst ansatte
Stk. 1 Definition
Ved løst ansatte forstås medarbejdere, der lejlighedsvist ansættes på dag-/timebasis, men hvor der ikke er aftalt en ansættelse på over 2 dage.
Der kan være tale om afløsere o. lign.
For løst ansatte gælder overenskomstens bestemmelser på samme måde som for fastansatte.
Stk. 2 Anciennitet
Anciennitet opgøres i antal dage, man har været i beskæftigelse i den pågældende virksomhed. Hvis man har arbejde på mere end 8 timer om ugen i gennemsnit over 3 måneder som løst ansat hos samme virksomhed, skal anciennitet opgøres fra første dag som for fastansatte.
§ 21 Opsigelsesregler for funktionærer
Stk. 1 Opsigelsesregler og varsler
For funktionærer gælder Funktionærlovens opsigelsesregler og -varsler.
Der kan aftales prøvetid i op til 3 måneder. For prøvetiden kan aftales et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 kalenderdage til fratrædelse på et hvilket som helst tidspunkt inden udløbet af prøvetiden.
Efter prøvetidens udløb kan arbejdsgiver opsige funktionæren til fratrædelse ved udgangen af en måned og med følgende varsler:
Op til 5 måneders beskæftigelse 1 måned
efter 5 måneders beskæftigelse 3 måneder
efter 2 år og 9 måneders beskæftigelse 4 måneder
efter 5 år og 8 måneders beskæftigelse 5 måneder
efter 8 år og 7 måneders beskæftigelse 6 måneder
Opsigelse fra funktionæren kan ske med en måneds varsel til en måneds udgang.
Der kan med den enkelte medarbejder aftales gensidig forlængelse af opsigelsesvarslerne.
Stk. 2 Afvikling af timer
Ved opsigelse skal afvikling af eventuelle overskydende timer aftales, jf. § 9 stk. 3. Ved opsigelse fra medarbejder kan værdien af en negativ timesaldo modregnes i den sidste lønudbetaling.
Såfremt medarbejderen er ansat med aftale om flekstid, jf. § 9 stk. 9, kan værdien af en negativ
flekssaldo modregnes i den sidste lønudbetaling.
§ 22 Opsigelsesregler for ikke-funktionærer
Stk. 1 Skriftlighed
Opsigelse skal ske skriftligt.
Såfremt medarbejderen har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden de seneste 12 måneder inden opsigelsen, kan medarbejderen kræve en skriftlig begrundelse for opsigelsen.
Stk. 2 Beregning af anciennitet
Opgørelsen af ancienniteten i forbindelse med opsigelsesvarsler sker på baggrund af uafbrudt beskæftigelse, dog finder § 18 anvendelse. Som afbrydelse i beskæftigelse regnes ikke sygdom og fravær på grund af barsel og graviditet.
Ved øvrige orlovsordninger afbrydes beregningen af beskæftigelsesperioden, og medarbejderen vender tilbage til virksomheden med den ved orlovens begyndelse opnåede anciennitet.
Stk. 3 Varsler
Ancienniteten på opsigelsestidspunktet afgør opsigelsesvarslets længde. Varslet udgør i kalenderdage:
Anciennitet | Fra Medarbejder | Fra Arbejdsgiver |
0-3 måneder | 0 | 0 |
3-6 måneder | 2 | 4 |
6-12 måneder | 3 | 7 |
1-2 år | 5 | 14 |
2-3 år | 7 | 18 |
3-5 år | 18 | 30 |
5-8 år | 28 | 45 |
Over 8 år | 28 | 60 |
Efter 3 måneders beskæftigelse skal fratrædelse ske ved en kalenderuges udløb, dvs. søndagsdøg- nets afslutning.
Varslet træder i kraft omgående. Modtages den skriftlige opsigelse inden arbejdstids ophør, indgår den pågældende dag i varslet.
Efter 3 måneders beskæftigelse skal fratrædelse ske ved en kalenderuges udløb, dvs. søndagsdøg- nets afslutning.
Stk. 4 Godtgørelse for manglende varsel
Medarbejderen skal betale en godtgørelse til arbejdsgiveren, hvis medarbejderen forlader virksomhe- den uden som minimum at give det varsel, der er pligt til. Beløbet svarer til den pågældendes norma- le nettoløn for det antal dage, der mangler varsel for, og kan modregnes i sidste lønudbetaling.
Ved ”normale nettoløn” forstås den sædvanlige udbetalte løn efter skat og andre fradrag på lønsedlen.
Stk. 5 Opsigelse ved ferie
Opsigelse fra arbejdsgiver kan ikke ske under ferie.
Ferie kan ikke pålægges afholdt i en opsigelsesperiode, såfremt opsigelsen er afgivet af arbejdsgi- veren, medmindre varslet forlænges med antallet af feriedage.
Stk. 6 Bortvisning
Ved medarbejderens væsentlige misligholdelse af ansættelsesforholdet bortfalder de sædvanlige varsler.
Stk. 7 Uberettiget bortvisning
Ved uberettiget bortvisning skal arbejdsgiveren betale en erstatning til medarbejderen svarende til
lønnen i den opsigelsesperiode, medarbejderen havde krav på.
Eventuelle uoverensstemmelser angående uberettiget bortvisning, som ikke kan løses ved lokal forhandling, indbringes for voldgift, jf. Organisationsaftalens § 6.
§ 23 Arbejdsfordeling og hjemsendelse
Stk. 1 Hvem kan omfattes
Det er kun ikke-funktionærer, der kan indgå i en arbejdsfordeling eller hjemsendes.
Stk. 2 Arbejdsfordelingsregler
Når virksomhedens tarv begrunder det, kan den normale arbejdstid nedsættes. Medarbejderne skal tages med i beslutningen for at finde den mest hensigtsmæssige form for arbejdstidsnedsættelse. Der skal gives medarbejderne et varsel på mindst 10 dage forud for arbejdstidsnedsættelsen. Ar- bejdsfordelingen skal ske i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning og følgende retnings- linjer:
• Kollektiv ferielukning
Kollektiv ferielukning medfører ikke en afbrydelse af arbejdsfordelingen.
• Kurser
En medarbejder tages ud af fordelingen, når denne skal deltage i kursus planlagt forud for en arbejdsfordeling. Ved deltagelse i kursus planlagt under arbejdsfordelingen kan en medarbejder tilsvarende tages ud af fordelingen.
• Orlov
En medarbejder indgår i arbejdsfordelingen efter endt orlov på lige fod med de øvrige i det om- fang, pågældendes jobfunktion er omfattet af arbejdsfordelingen.
• Beskyttede medarbejdere
Tillidsrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter deltager i lokalt aftalte arbejdsfordelinger. De beskyttede medarbejdere er under deltagelse i arbejdsfordelingsordninger fortsat omfattet af Kapitel 10.
• Opsagte medarbejdere
Opsagte medarbejdere kan kun indgå i en arbejdsfordeling, såfremt de i fordelingsperioderne er fritstillet med løn.
Stk. 3 Hjemsendelse
Såfremt der opstår uforudset manglende ordretilgang, materialemangel og lignende af kortere varighed, eller arbejdet må standses pga. vejrlig, kan medarbejderne hjemsendes, uden at der afgives varsel.
Hjemsendelse må ikke strække sig ud over 3 måneder. Såfremt hjemsendelsen strækker sig ud over denne periode, skal medarbejderen have erstatning, svarende til lønnen i den opsigelsesperio- de, medarbejderen havde krav på ved hjemsendelsen.
Ved hjemsendelse afbrydes anciennitetsberegningen og medarbejderen vender tilbage til virksom- heden med den ved hjemsendelsen opnåede anciennitet. Under hjemsendelsen kan medarbejderen opsige ansættelsesforholdet uden varsel for at overtage andet arbejde. Der opfordres til, at hjem- sendelsesperioder fordeles blandt medarbejderne i videst muligt omfang.
§ 24 Usaglig afskedigelse (gælder kun ikke-funktionærer)
Stk. 1 Saglighed
Ved afskedigelse af en medarbejder skal opsigelsen være sagligt begrundet i medarbejderens eller virksomhedens forhold.
Stk. 2 Godtgørelse for usaglig afskedigelse
Såfremt opsigelsen af en medarbejder, der er fyldt 18 år, og som har været i uafbrudt beskæfti- gelse i den pågældende virksomhed i mindst 12 måneder før opsigelsen, ikke kan anses for sagligt begrundet i medarbejderens eller virksomhedens forhold, kan der forlanges en godtgørelse.
Godtgørelsen fastsættes efter sagens indhold samt medarbejderens anciennitet, og kan ikke overstige medarbejderens løn for en periode svarende til det dobbelte af det opsigelsesvarsel, som tilkommer medarbejderen i henhold til § 22, stk. 3.
Stk. 3 Uoverensstemmelser
Eventuelle uoverensstemmelser angående usaglig afskedigelse, som ikke kan løses ved lokal for- handling, indbringes for voldgift, jf. Organisationsaftalens § 6.
§ 25 Modregning
Ved fratrædelse har arbejdsgiveren adgang til at foretage modregning i den sidste lønudbetaling for bevislige tilgodehavender, der er udsprunget af ansættelsesforholdet.
§ 26 Forældelse af krav
Stk. 1 Forældelsesfristen
Krav i henhold til overenskomsten er forældede, såfremt disse ikke er rejst over for modparten senest 12 måneder efter ansættelsesforholdets ophør. Dette gælder dog ikke krav vedrørende ferie- godtgørelse samt arbejdsgivers andel af pensionsbidrag.
Stk. 2 Afbrydelse af forældelsesfristen
Afbrydelse af forældelsesfristen sker ved begæring af mæglingsmøde.
Kapitel 7 . Fravær
§ 27 Ferie
Den til enhver tid gældende Ferielov er gældende.
§ 28 Optjente fridage
Stk. 1 Optjening og afholdelse
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder har ret til 1,25 fridag med sædvanlig løn pr. kvartal. Retten til fridagene opnås første gang den dag i det kvartal, hvor an- cienniteten opnås. Herefter gives 1,25 fridag ved hver den første i et kalenderkvartal.
For fuldtidsansatte udgør en fridag 7,4 timer. For medarbejdere med anden aftalt arbejdstid op- gøres optjeningen og afviklingen forholdsmæssigt. For medarbejdere med varierende arbejdstid beregnes 0,022 timers betalt frihed pr. times arbejde. Beregningen foretages på baggrund af med- arbejderens præsterede timetal i det forudgående kvartal.
Xxxxxxxxx kan opspares til samlet afholdelse.
Såfremt medarbejderen ikke ønsker fridagene afholdt, skal pengene i stedet udbetales med tillæg af feriepenge og pension.
Stk. 2 Anciennitetsberegning og orlov
Som afbrydelse i anciennitet regnes ikke sygdom og fravær på grund af barsel og graviditet. Ved øvrige orlovsordninger afbrydes anciennitetsberegningen, og medarbejderen vender tilbage til virk- somheden med den ved orlovens begyndelse opnåede anciennitet.
Der optjenes ikke fridage under orlov uden løn.
Stk. 3 Fratrædelse
Ved fratrædelse skal opsparede fridage afholdes i opsigelsesperioden, eller pengene skal efter medarbejderens ønske udbetales med sidste lønafregning. Fridage kan således ikke pålægges afholdt i en opsigelsesperiode. Ikke-afholdte fridage anses for afholdt i en fritstillingsperiode, hvis fritstillingsperioden minimum er 14 dage ved opsigelse fra medarbejderens side eller 30 dage ved opsigelse fra arbejdsgiverens side.
§ 29 Øvrige fridage
Der gives ret til frihed med sædvanlig løn på følgende dage, såfremt dagen falder på en normal arbejdsdag:
– egen 50-, 60- og 65-års fødselsdag
– eget bryllup og sølvbryllup
– egen 25- og 40-års jubilæumsdag i firmaet
§ 30 Omsorgsdage med løn
Stk. 1 Barnets sygedag
Der gives ret til en fridag med sædvanlig løn i forbindelse med barnets sygdom. Xxxxxxxx gives til pasning af børn under 14 år, og kun den ene af forældrene har ret til denne frihed. Xxxxxxxx gives på betingelse af, at det er nødvendigt af hensyn til pasning af det syge barn, og såfremt anden pasning ikke er mulig.
For chauffører betales der dog ikke for barnets sygedag, såfremt arbejdsdagen er påbegyndt.
Stk. 2 Hospitalsindlæggelse med barn
Ved hospitalsindlæggelse af barn under 18 år, hvor forældres indlæggelse sammen med barnet er påkrævet, gives der ret til frihed med sædvanlig løn for den ene af forældrene i op til 5 dage pr. barn pr. begivenhed.
Stk. 3 Nærtståendes alvorlige sygdom eller dødsfald
Der gives ret til frihed med sædvanlig løn ved ægtefælles, samlevers og barns alvorlige sygdom eller dødsfald samt forældres dødsfald, dog maksimalt 2 dage pr. begivenhed.
§ 31 Frihed uden løn
Stk. 1 Xxxxxx sygdom og ulykke
En medarbejder har ret til fravær fra arbejdet, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør medarbejderens umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig. Herved forstås kortvarigt fravær indtil medarbejderen har kunnet tage andre forholdsregler angående den opståede situation.
Stk. 2 Pasning af nærtstående
Medarbejdere, der ønsker at passe nærtstående med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, har ret til fravær fra arbejdet. Medar- bejderen skal, senest 6 uger før fraværet påbegyndes, give arbejdsgiveren besked herom samt om hvornår fraværet påbegyndes og længden heraf.
Såfremt medarbejderen ønsker at vende tilbage til arbejdet før det oprindeligt varslede tidspunkt, skal dette meddeles arbejdsgiveren senest 4 uger før genoptagelsen af arbejdet.
Såfremt påbegyndelsen af fraværet udskydes, skal der hurtigst muligt gives arbejdsgiveren besked herom samt om nyt tidspunkt for fraværets påbegyndelse.
Stk. 3 Pleje af døende
Medarbejderen har ret til fravær til pleje af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Medarbejderen skal tidligst muligt, og senest ved indgivelse af ansøgning til kommunen om pleje- vederlag, orientere arbejdsgiveren om det forventede tidspunkt for påbegyndelse af plejeorloven samt, såfremt det er muligt, den forventede længde heraf.
Såfremt påbegyndelsen af fraværet udskydes, skal der hurtigst muligt gives arbejdsgiveren besked herom samt om nyt tidspunkt for fraværets påbegyndelse.
Afbrydes plejeorloven som følge af den nærtståendes død, skal arbejdsgiveren orienteres hurtigst muligt og senest 2 hverdage efter dødsfaldet.
Medarbejderen har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter afbrydelse af plejeforholdet, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren.
Stk. 4 Øvrig frihed
Arbejdsgiveren skal, såfremt driften tillader det, imødekomme medarbejderens ønske om frihed i forbindelse med nærtstående familiemedlemmers mærkedage, børns sygdom og nærtstående fami- liemedlemmers dødsfald og begravelse.
§ 32 Sygdom
Ved fravær på grund af sygdom har medarbejderen pligt til at underrette arbejdsgiver i henhold til virksomhedens interne retningslinjer. Underretningen skal ske hurtigst muligt. Arbejdsgiver kan forlange dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom i henhold til sygedagpengelovens regler. Når arbejdsgiver kræver dokumentation, betaler arbejdsgiver også herfor.
§ 33 Løn under sygdom for funktionærer
Der betales sædvanlig løn under sygdom.
§ 34 Løn under sygdom for ikke-funktionærer
Stk. 1 Løn under sygdom og ved arbejdsskade
Til medarbejdere, der ved sygdommens indtræden har opnået 6 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder, betales sædvanlig løn under sygdom og ved arbejdsskade i op til 5 uger. Ved fortsat sygemelding betales alene personlig løn, jf. § 4, stk. 2, i op til yderligere 4 uger.
Som afbrydelse i anciennitet regnes ikke sygdom og fravær på grund af barsel og graviditet.
Ved øvrige orlovsordninger afbrydes anciennitetsberegningen, og medarbejderen vender tilbage til virksomheden med den ved orlovens begyndelse opnåede anciennitet.
Ved fravær på grund af sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med den 1. arbejdsdag efter en foregående sygefraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgivers betalingsperiode fra 1. sygefraværs- dag i første fraværsperiode.
Retten til løn under sygdom ophører, såfremt sygedagpengerefusionen bortfalder, og dette skyldes medarbejderens bevidste eller groft uagtsomme undladelse af at opfylde sine forpligtelser efter sygedagpengeloven. Retten til løn under sygdom generhverves, når sygedagpengerefusionen gen- optages.
Stk. 2 Dagpenge ved sygdom
Til medarbejdere, der ved sygdommens indtræden ikke har opnået 6 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder, betales sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge.
Stk. 3 Løn ved arbejdsskade
For medarbejdere, som ikke opfylder anciennitetskravet, jf. stk. 1, betales sædvanlig løn under sygdom i op til 14 dage, når årsagen til fraværet skyldes en arbejdsskade.
Stk. 4 Sygdom efter fremmøde
Ved tilskadekomst eller sygdom på arbejdspladsen, hvor medarbejderen efter meddelelse til ar- bejdsgiver må forlade arbejdet, betales der sædvanlig løn for de manglende timer den pågældende dag.
Stk. 5 § 56-aftaler
Hvor der for ikke-funktionærer er indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56, betaler arbejdsgiveren alene sygedagpenge i henhold til reglerne herom i Sygedagpengeloven, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.
§ 35 Fertilitetsbehandlinger og graviditetsundersøgelser
Fertilitetsbehandlinger og obligatoriske graviditetsundersøgelser skal søges placeret, så det giver mindst mulig gene for virksomheden.
§ 36 Løn under barsel og adoption
Stk. 1 Dagpenge under barsel og adoption
Der betales dagpenge under barsel, graviditetsorlov og adoption i henhold til Xxx om orlov og dag- penge ved barsel.
Stk. 2 Løn under barsel og adoption
Kvindelige medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt eller på adoptionstidspunktet har opnået 6 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder, har ret til sædvanlig løn, dog maks. kr. 150 pr. time, ved fravær i forbindelse med graviditetsorlov fra 4 uger før forventet fødsel til og med dagen for barnets fødsel. Medarbejderen har herefter ret til barsels- eller adoptionsorlov med sædvanlig løn, dog maks. kr. 150 pr. time fra tidspunktet for barnets fødsel/adoption til og med den 14. uge efter fødslen eller adoptionen. I betalingen er indeholdt den maksimale dagpen- gesats.
Stk. 3 Forældreorlov
Medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt eller på adoptionstidspunktet har opnået 6 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder, har ret til orlov med sædvanlig løn, dog maks. kr. 150 pr. time, i op til 12 uger. Retten til orlov med sædvanlig løn skal efter aftale med ar- bejdsgiveren placeres således, at orloven afholdes inden udgangen af den 52. uge. En sådan aftale skal indgås senest 8 uger efter fødslen eller adoptionstidspunktet. I betalingen er indeholdt den maksimale dagpengesats.
Stk. 4 Fædreorlov
Medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt eller på adoptionstidspunktet har opnået 9 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder, har ret til fravær med sædvanlig løn, dog maks. kr. 150 pr. time, under 2 ugers fædreorlov. I betalingen er indeholdt den maksimale dagpen- gesats.
Orloven skal afholdes inden for de første 14 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.
Stk. 5 Anciennitetsberegning
Som afbrydelse i anciennitet regnes ikke sygdom og fravær på grund af barsel.
Ved øvrige orlovsordninger afbrydes anciennitetsberegningen, og medarbejderen vender tilbage til virksomheden med den ved orlovens begyndelse opnåede anciennitet.
Stk. 6 Ekstraordinær pensionsindbetaling
Medarbejdere, der afholder barselsorlov, har ret til et ekstraordinært arbejdsgiverbetalt pensions- bidrag på kr. 316,00 pr. uges afholdt barselsorlov i den 14 ugers periode, hvor der skal betales løn under orloven. For deltidsansatte beregnes pensionsbidraget forholdsmæssigt.
§ 37 Øvrig orlov
For at fremme og vedligeholde den enkelte medarbejders faglige og personlige udvikling, kan der, hvor der lokalt kan opnås enighed, aftales orlovsregler. Medarbejderen har ret til efter endt orlov at genindtræde i virksomheden på samme arbejdsvilkår som før orlovsperioden. Medarbejderen har ikke efter orlovsperioden krav på at vende tilbage til samme arbejdsområde.
Kapitel 8 . Uddannelse
§ 38 Efter- og videreuddannelse
Stk. 1 Formål
For at den enkelte medarbejder kan udvikle og vedligeholde de faglige færdigheder, forpligter såvel arbejdsgiveren som medarbejderen sig til at være åbne over for efteruddannelse og evt. omskoling. Arbejdsgiveren har ret til at pålægge medarbejderen deltagelse i relevant efteruddannelse med sædvanlig løn.
Stk. 2 Uddannelsesplan
Hvor det er relevant for medarbejderens opfyldelse af arbejdsgiverens kvalifikationskrav, bør arbejdsgiver og medarbejder i samarbejde udarbejde en skriftlig plan for efteruddannelse. Planen ajourføres én gang årligt.
Stk. 3 Deltagelse i uddannelse
Der gives årligt den enkelte medarbejder mulighed for mindst en uges relevant faglig efter- og videreuddannelse med fuld løn. Det er en forudsætning for både retten til frihed og retten til løn, at der til kurset kan opnås VEU-godtgørelse for den pågældende medarbejder efter gældende regler.
Såfremt arbejdsgiveren ikke pålægger medarbejderen deltagelse i kurser, er medarbejderen pligtig til selv at anmode om deltagelse i efteruddannelseskursus, såfremt retten til et årligt kursus ønskes fastholdt.
Herudover kan der ved aftale gives frihed uden løn til medarbejdere, der ikke vil være berettiget til VEU-godtgørelse.
Frihed til deltagelse i kurser og efteruddannelse gives efter aftale med arbejdsgiveren.
Stk. 4 Fornyelse af erhvervskørekort til chauffører
Arbejdsgiveren betaler efter 12 måneders ansættelse gebyrer/afgifter til fornyelse af det lovpligtige erhvervskørekort og førerkort samt lovpligtige kurser.
Såfremt medarbejderen inden for en periode på 6 måneder fra kortets udstedelse/fornyelse opsiger ansættelsesforholdet, kan arbejdsgiveren kræve omkostninger til udstedelse af kortet refunderet i fuldt omfang. Refusion af omkostningerne kan ske ved modregning i sidste lønafregning.
Kapitel 9 . Øvrige bestemmelser
§ 39 Lokale virksomhedsaftaler
Stk. 1 Aftalens formål
Formålet med aftalen er, at der på den enkelte virksomhed kan indgås aftaler mellem arbejdsgive- ren og medarbejderne om øget fleksibilitet, herunder medarbejdernes mulighed for indflydelse på deres arbejdssituation.
Stk. 2 Regler for indgåelse af aftale
Tillidsrepræsentanten skal deltage i forhandling af en lokal virksomhedsaftale.
Hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan der vælges en medarbejderrepræsentant til at varetage forhandlingerne med arbejdsgiveren. Valg af medarbejderrepræsentant skal ske i henhold til § 47, stk. 4 og 5, § 48 og § 49, stk. 1 og 2.
Aftalens gyldighed er betinget af, at den er indgået skriftligt og underskrevet af arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten/medarbejderrepræsentanten. Gyldigheden er endvidere betinget af, at der ikke er gjort indsigelser mod valget, jf. § 49, stk. 2.
Den enkelte medarbejder skal efter anmodning have overenskomsten og den lokale virksomhedsaf- tale udleveret.
Stk. 3 Beskyttelse af medarbejderrepræsentanten
Medarbejderrepræsentanten har i perioden fra første forhandlingsmøde til 3 måneder efter under- skrivelsen af aftalen eller til 3 måneder efter, at forhandlingerne er afbrudt, et forlænget opsigel- sesvarsel på 3 måneder ud over det personlige opsigelsesvarsel, dog maksimalt 8 måneder i alt.
Hvis årsagen til en opsigelse i ovenstående periode direkte kan tilregnes medarbejderrepræsentan- ten eller opsigelsen sker på grund af arbejdsmangel, bortfalder det forlængede opsigelsesvarsel.
Det personlige varsel er dog stadig gældende.
Stk. 4 Fagforeningens medvirken
Såfremt enten arbejdsgiveren eller medarbejderne ønsker det, kan ITD Arbejdsgiver og Kristelig Fagforening deltage i forhandlingerne.
Såfremt der rettes henvendelse til den ene organisation, skal den anden organisation også tilbydes deltagelse.
Er en lokal virksomhedsaftale i strid med bestemmelserne om sammensætningen af den personlige løn, kan enten ITD Arbejdsgiver eller Kristelig Fagforening sammen med arbejdsgiveren/medarbej- derne begære en forhandling efter reglerne i Organisationsaftalens § 4.
Stk. 5 Opsigelse af lokal virksomhedsaftale
En lokal virksomhedsaftale kan gensidigt opsiges med 3 måneders varsel.
Hvis aftalen er indgået af en til lejligheden valgt medarbejderrepræsentant, kan aftalen opsiges med det nævnte varsel af et flertal af medarbejderne.
Stk. 6 Prøvelse af niveau
En lokal virksomhedsaftale må ikke ensidigt forrykke overenskomstens balance. Med dette forstås, at en aftale vil være ubalanceret, hvis den ensidigt fratager den ene part overenskomstmæssige rettigheder, uden at der gives noget af tilsvarende værdi som kompensation. Ved værdi forstås ikke blot økonomisk værdi, men f.eks. også frihed, fleksibilitet og andre ressourcer.
Overenskomstens parter kan indbringe en lokal virksomhedsaftale for Den permanente Voldgift, der kan vurdere aftalen og tilsidesætte den helt eller delvist, såfremt den finder aftalen i urimelig grad, ukompenseret, fratager den ene part overenskomstmæssige rettigheder.
§ 40 Arbejdstøj
Såfremt der stilles særlige krav til påklædning, herunder sikkerhedstøj og -udstyr, betales dette altid af arbejdsgiveren.
§ 41 Udførelse af andet arbejde
Såfremt chaufføren ikke kan beskæftiges med kørsel, vedligeholdelse eller rengøring af køretøjet, kan chaufføren pålægges at udføre andet relevant arbejde i virksomheden. Dette afregnes med chaufførens personlige løn. Såfremt arbejdsgiver ikke kan anvise andet arbejde, kan chaufføren hjemsendes med en betaling svarende til det planlagte antal timer.
§ 42 Rengøring af køretøj
Regler for rengøring af køretøj aftales på den enkelte virksomhed.
§ 43 Fejl og mangler ved køretøjet
Det påhviler vognmanden til stadighed at sikre, at køretøjet er i forskriftsmæssig stand. Fejl og mangler ved køretøjet skal omgående meddeles arbejdsgiveren.
Eventuelle bøder, som skyldes fejl og mangler ved køretøjet, betales af arbejdsgiveren. Denne skal dog uden ugrundet ophold underrettes om fejlen.
§ 44 Krisehjælp
Udsættes en chauffør for overfald (røveri/tyveri), skal chaufføren tilbydes akut krisehjælp, herunder psykolog/psykiater, der betales af arbejdsgiver eller dennes forsikring.
§ 45 Overenskomstens overholdelse
Stk. 1 Oplysninger til Kristelig Fagforening
På forlangende er virksomheden pligtig til at udlevere kopi af ansættelsesbeviser, lønsedler og timesedler senest 14 dage efter fremsættelse af forlangendet.
Stk. 2 Vikarer
Ved vikarer forstås i denne overenskomst medarbejdere, der er ansat i vikarbureau, men er under- lagt virksomhedens instruktionsbeføjelser.
Virksomheden er pligtig til ved forespørgsel at oplyse CVR-nr. og navn på vikarbureau, såfremt et sådant benyttes i virksomheden, samt den timepris, der er aftalt med vikarbureauet.
Brugen af vikarbureauer må ikke få virkning som omgåelse af overenskomstens bestemmelser.
Kapitel 10 . Tillidsrepræsentanter
§ 46 Samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne
Stk. 1 Arbejdets tilrettelæggelse
For at fremme et godt arbejdsklima til gavn for såvel arbejdsgiver som medarbejder er det vigtigt, at der på arbejdspladsen tilrettelægges en arbejdsrytme og et arbejdsklima, som fremmer tryghed for begge parter.
Stk. 2 Medarbejdernes forpligtelse
Det forventes, at den enkelte medarbejder bidrager positivt til at fremme af virksomhedens formål. Med dette sigte bør den enkelte medarbejder have størst mulig indflydelse på egen arbejdssituati- on, hvilket bl.a. fremmes ved deltagelse i beslutningsprocessen i såvel medarbejdergruppen som i virksomheden i øvrigt.
Stk. 3 Ledelsens forpligtelse
Xxxxxxxx tager med jævne mellemrum initiativ til, at den enkelte medarbejder tages med på råd ved ledelse og fordeling af arbejdet og informeres bredest muligt om kommende beslutninger.
§ 47 Valg af tillidsrepræsentant
Stk. 1 Ret til valg af tillidsrepræsentant
Medarbejdere i virksomheder med flere end 5 ansatte kan vælge en tillidsrepræsentant.
Stk. 2 Mulighed for flere tillidsrepræsentanter
Såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt i det enkelte tilfælde, er der ret til at vælge en tillidsrepræ- sentant i hver afdeling, der findes i virksomheden, såfremt disse er geografisk adskilt med enten en afstand på 25 km eller med en transporttid på ½ time.
Stk. 3 Fælles tillidsrepræsentant
Hvor der findes behov for det, kan der blandt tillidsrepræsentanterne vælges en fællestillidsrepræ- sentant.
Det er dog en forudsætning, at der findes 3 eller flere tillidsrepræsentanter. Fællestillidsrepræsen- tanten forelægger anliggender for arbejdsgiveren af fælles interesse for alle berørte områder.
Stk. 4 Valgbarhed
Valgbar er en anerkendt og dygtig medarbejder, der er medlem af Kristelig Fagforening, og som har arbejdet i virksomheden i mindst 9 måneder inden for de seneste 15 måneder. Som afbrydelse i anciennitet regnes ikke sygdom eller fravær på grund af barsel og graviditet.
Ved øvrige orlovsordninger afbrydes anciennitetsberegningen, og medarbejderen vender tilbage til virksomheden med den ved orlovens begyndelse opnåede anciennitet.
Stk. 5 Habilitetskrav
Tillidsrepræsentanten skal være uafhængig af arbejdsgiver. Dette betyder f.eks., at hverken tillids- repræsentanten eller dennes nærmeste må:
• have personlige forbindelser til arbejdsgiver eller dennes nærmeste, eller personlige interesser i virksomheden ud over det, der følger af ansættelsesforholdet.
• deltage i ledelsen af virksomheden, herunder over for medarbejderne indtage en ledelsesmæssig rolle i virksomheden.
§ 48 Valgets gennemførsel
Stk. 1 Frihed til gennemførsel af valget
Valget foregår i arbejdstiden. Der gives op til ½ times betalt frihed til valget.
Stk. 2 Formelle krav til valget
Det skal sikres, at alle valgbare medarbejdere har mulighed for at stille op til valget.
Valget foregår skriftligt, og skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, der er beskæf- tiget i virksomheden/faggruppen på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget. Valghandlingen skal være hemmelig, såfremt bare en enkelt medarbejder ønsker dette. Det må ikke være muligt at identificere de afgivne stemmer.
Stk. 3 Forslag til gennemførsel
Valget kan f.eks. foregå på følgende måde:
Senest 10 dage før valget skal afholdes, gives meddelelse om det forestående valg samt om opstil- ling af kandidater.
Senest 2 dage inden valget afholdes, offentliggøres en liste med de valgbare kandidater, der ønsker at modtage valg.
Afstemningen i forbindelse med valget skal ske skriftligt. De medarbejdere, der ikke kan være til stede på virksomheden i forbindelse med afstemningen, skal tilbydes at brevstemme således, at de afleverer deres stemme, men at den først åbnes sammen med de øvrige stemmer.
Såfremt de praktiske forhold omkring virksomheden vanskeliggør et traditionelt valg, kan medar- bejderne i stedet vælge at gennemføre valghandlingen via e-mail. Medarbejderne/virksomheden kan anmode Kristelig Fagforening om at forestå den praktiske gennemførsel af valget. Der gives minimum de samme frister i forhold til opstilling af kandidater m.v. som beskrevet ovenfor.
§ 49 Valgets gyldighed og hvervets ophør
Stk. 1 Meddelelse til Kristelig Fagforening
Valget er først gyldigt, når det er meddelt til arbejdsgiveren og indberettet til Kristelig Fagforening.
Stk. 2 Indsigelser
Arbejdsgiveren og Kristelig Fagforening har mulighed for at gøre indsigelser mod valget, og disse indsigelser skal omgående meddeles de ansatte og Kristelig Fagforening.
Indsigelser mod valget behandles efter reglerne for behandling af fortolkningstvister.
Stk. 3 Valgperiode
Tillidsrepræsentanten vælges for en 2-årig periode.
Falder antallet af medarbejdere til under den fastsatte grænse for valg, jf. § 47, stk. 1, i 4 måneder, ophører hvervet samtidig hermed. Når betingelserne for valg igen er opfyldt, kan der igen vælges en tillidsrepræsentant.
Stk. 4 Bortfald af hvervet
Såfremt tillidsrepræsentanten er fraværende på grund af orlov, sygdom eller andet fravær i en sammenhængende periode på 3 måneder eller derover eller ikke længere er valgbar, bortfalder hvervet, og der kan vælges en ny tillidsrepræsentant.
§ 50 Tillidsrepræsentantens opgave og virke
Stk. 1 Opgaven
Det er tillidsrepræsentantens pligt, over for såvel sin organisation som arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde et godt samarbejde på arbejds- stedet. Denne forpligtelse påhviler også arbejdsgiveren. Tillidsrepræsentanten er medarbejdernes talsmand over for arbejdsgiveren, og skal varetage alle medarbejderforhold, der vedrører arbejds- pladsen.
Tillidsrepræsentanten er Kristelig Fagforenings kontaktperson på arbejdspladsen.
Arbejdsgiveren bør inddrage tillidsrepræsentanten ved vanskelige samtaler, f.eks. irettesættelser, advarsler, opsigelser og sygefraværssamtaler, medmindre den pågældende medarbejder ikke øn- sker dette.
Stk. 2 Hensyn til den daglige drift
Tillidsrepræsentantens udførelse af de opgaver, der påhviler ham, skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for hans produktive arbejde; ligeledes så der bliver grebet mindst mu- ligt ind i virksomhedens øvrige drift. Såfremt det er nødvendigt, at han for at opfylde sit tillidsre- præsentanthverv må forlade sit arbejde, skal han forud meddele det til arbejdsgiveren.
Stk. 3 Skadesløsholdelse
Tillidsrepræsentanten skal til enhver tid holdes skadesløs med hensyn til løn og udgifter, når han udfører opgaver, der bliver pålagt af arbejdsgiver, uanset om opgaverne løses inden for eller uden for normal arbejdstid.
Tillidsrepræsentanten skal endvidere have honorering for den arbejdstid, der anvendes i hvervet, såfremt den konkrete opgave udføres på arbejdspladsen og er meddelt arbejdsgiveren.
Såfremt udførelse af hvervet kræver ekstraordinært fremmøde på virksomheden, betales såvel kørselsgodtgørelse jf. § 12 som honorering for den medgåede tid.
Stk. 4 Kurser
Da tillidsrepræsentanten skal være med til at fremme et godt samarbejde, er det afgørende, at der
finder en fortsat dygtiggørelse sted. Når der tages hensyn til arbejdstilrettelæggelsen, er der ret til frihed til dygtiggørelse ved kurser o.l. Friheden gives uden løntab. Aftale om frihed i henhold til denne bestemmelse indgås i samarbejde med arbejdsgiveren.
§ 51 Afskedigelse af tillidsrepræsentant
Stk. 1 Beskyttelse
En tillidsrepræsentant kan kun afskediges, hvis det skyldes tvingende årsager. Arbejdsgiveren har pligt til at forlænge opsigelsesvarslet med 5 måneder ud over det personlige opsigelsesvarsel, dog maks. 8 måneder.
Denne beskyttelse oppebærer tillidsrepræsentanten i 3 måneder efter hvervet ophører.
Stk. 2 Bortfald af beskyttelsen
Hvis årsagen til opsigelsen direkte kan tillægges tillidsrepræsentanten, bortfalder forlængelsen af opsigelsesvarslet.
Det personlige opsigelsesvarsel er dog stadig gældende. Uenighed herom parterne imellem afgøres ved voldgift.
Stk. 3 Afskedigelse ved arbejdsmangel
Sker afskedigelsen på grund af arbejdsmangel, bortfalder de 5 måneders forlængelse af varslings- pligten.
Tillidsrepræsentanten bør i sådanne tilfælde, så vidt muligt, være blandt de sidst opsagte i den pågældende faggruppe.
Stk. 4 Forlængelse af beskyttelsen
Såfremt tillidsrepræsentanten deltager i forhandling af en lokalaftale, når valgperioden udløber, bevares tillidsmandsbeskyttelsen indtil 3 måneder efter forhandlingernes afslutning eller sammen- brud.
Kapitel 11 . Elever
§ 52 Elevbestemmelser
Stk. 1 Definition
Ved elever i denne overenskomst forstås elever, som er ansat i henhold til Xxx om erhvervsuddan- nelser.
Stk. 2 Uddannelsesaftalen
Uddannelsesaftalen skal indgås i overensstemmelse med reglerne i Erhvervsuddannelseslovens kap. 7.
Ved kombinationsaftaler er der kun prøvetid hos den første arbejdsgiver.
Det skal fremgå af uddannelsesaftalen, at denne overenskomst samt Erhvervsuddannelsesloven er gældende for elevforholdet.
Stk. 3 Løn- og ansættelsesvilkår
Mindstelønnen og andre løndele fastsættes i overensstemmelse med Erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2.
Øvrige ansættelsesvilkår, jf. Erhvervsuddannelseslovens § 56 reguleres i overensstemmelse med reglerne for løn og andre løndele.
Kapitel 12 . Seniorordning
§ 53 Omfattede medarbejdere
Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet er omfattet af denne aftale.
§ 54 Seniorordning i form af aftale om seniorfrihed
Stk. 1 Aftale om seniorfrihed
Arbejdsgiveren og medarbejderen aftaler seniorfrihed under hensyntagen til begge parters interes- ser. Seniorfriheden kan aftales i form af nedsættelse af den ugentlige arbejdstid eller ved et antal årlige seniorfridage. Parterne bestemmer selv omfanget af aftalen, ligesom det er muligt at aftale, at der ikke er behov for seniorfrihed.
Aftale om seniorfrihed skal være skriftlig.
Stk. 2 Ændringer i aftalen
Eventuelle ønsker til ændringer af senioraftalen kan drøftes i forbindelse med en medarbejdersam- tale. Xxxxxxxxx af den aftalte seniorordning kræver enighed.
Stk. 3 Betaling under seniorfrihed
Medarbejderen har ikke ret til løn under afvikling af seniorfrihed, jf. dog § 57.
Stk. 4 Ikrafttrædelse af aftale om seniorfrihed
Tidligst 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder kan en aftale om seniorfrihed træde i kraft.
§ 55 Seniorfridage ved manglende aftale
Stk. 1 Ordning ved manglende aftale
Hvis der ikke indgås aftale om seniorfrihed, har medarbejderen ret til 5 seniorfridage pr. kalenderår. Retten til seniorfridage indtræder 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Det første år er der dog alene tale om en forholdsmæssig ret svarende til 0,4167 seniorfridag pr. hele efterføl- gende kalendermåned.
Stk. 2 Betaling under seniorfrihed
Medarbejderen har ikke ret til løn under afvikling af seniorfridagene.
§ 56 Placering af seniorfrihed og seniorfridage
Stk. 1 Placering af seniorfrihed og seniorfridage
Placering af seniorfrihed og seniorfridage sker efter fælles aftale og under hensyntagen til virksom- hedens drift.
Stk. 2 Overførsel af seniorfrihed og seniorfridage
Er seniorfriheden/seniorfridagene ikke afviklet ved udgangen af året, kan seniorfriheden/seniorfri- dagene ikke overføres til efterfølgende kalenderår.
§ 57 Finansiering af aftale om seniorfrihed
Stk. 1 Konvertering af pensionsbidrag
Hvis der er indgået aftale om seniorfrihed efter § 54, har medarbejderen mulighed for at konver- tere en fast procentdel af arbejdsgiverens andel af pensionsbidraget til lønkompensation under afvikling af den aftalte seniorfrihed. Det tilbageværende samlede pensionsbidrag skal mindst ud- gøre 6 %. Medarbejderens andel af pensionsbidraget kan ikke konverteres, men indgår i det faste minimum på 6 %.
Stk. 2 Seniorkonto
Det konverterede pensionsbidrag indsættes på en særskilt seniorkonto som bruttobeløb (beløb til beskatning). Når medarbejderen afvikler seniorfrihed, meddeler medarbejderen i rimelig tid ar- bejdsgiveren, hvor stort et beløb der skal trækkes på seniorkontoen. Den udbetalte lønkompensati- on er feriepengeberettiget, men den er ikke pensionsberettiget.
Indestående pensionsmidler på seniorkontoen, som ikke er anvendt ved årets udgang eller ved fratrædelse, indbetales til pensionsordningen.
§ 58 Seniorfrihed og seniorfridage i en opsigelsesperiode
Opsigelse af ansættelsesforholdet ændrer ikke ved allerede indgået aftale om placering af seniorfri- hed eller seniorfridage.
§ 59 Seniorsamtale
Stk. 1 Ret til samtale
Tidligst 6 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder har medarbejderen ret til en senior- samtale. Seniorsamtalen kan f.eks. indeholde en drøftelse af:
• Etablering af seniorordning i form af nedsættelse af den ugentlige arbejdstid (evt. i en begrænset del af året) eller et antal årlige seniorfridage
• Eventuelle ændringer af arbejdsopgaver
• Fortsættelse af ansættelsesforholdet på uændret vis
• Seniorsamtalen kan afholdes i forbindelse med en medarbejdersamtale.
Stk. 2 Anmodning om samtale
Såfremt seniorsamtalen ikke er afholdt, og medarbejderen har et ønske om, at samtalen finder sted, skal medarbejderen skriftligt anmode om en seniorsamtale. Seniorsamtalen afholdes senest én måned herefter.
Stk. 3 Referat af samtale
Et eventuelt referat af seniorsamtalen kan indeholde aftale om seniorfrihed, jf. § 54. Referatet skal i givet fald være underskrevet af såvel arbejdsgiver som medarbejder.
Xxxx Xxxxxxxx
Formand
ITD Arbejdsgiver
Den 11. maj 2016 Den 11. maj 2016
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx
Formand
Kristelig Fagforening
Organisationsaftale mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig Fagforening
§ 1 Aftalens parter og bindende virkning
Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks den er underskrevet.
Stk. 2 Denne aftale har bindende virkning for medlemmer af ITD Arbejdsgiver.
Stk. 3 Alle ansatte på en virksomhed, der er medlem af ITD Arbejdsgiver, er forpligtet til at følge denne aftale, der er indgået mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig Fagforening.
Stk. 4 Parterne er enige om, at løn- og arbejdsforhold bør fastlægges ved kollektive overenskom- ster, som indgås mellem parterne. Disse overenskomster har bindende virkning for medlemmer af ITD Arbejdsgiver og alle ansatte på disse virksomheder.
§ 2 Parternes dialogsyn
Stk. 1 Overenskomstens parter bygger deres samarbejde på dialogsynet. Med dialogsyn mener vi:
• At arbejdsgiver og lønmodtagere er hinandens forudsætninger og ikke modsætninger
• Begge parter søger aktivt at forstå hinanden og komme hinanden i møde, og søger at opfylde den anden parts ønsker
• Alle har lige stor værdi
• Vi tilstræber så vidt muligt dialog i et magtfrit rum
• Vi går efter konsensusløsninger/2 vindere.
Parterne ønsker at fremme et godt samarbejde samt sikre rolige og stabile arbejdsforhold. Parterne må ikke anvende kollektive kampskridt såsom strejke, blokade og lockout, og tilstræber i samarbej- de at finde fredelige løsninger af sociale og faglige spørgsmål. Det gælder både ved forhandlinger om overenskomsten, ved tolkning af bestemmelser i overenskomst mv. og i det daglige samarbej- de, hvor vi ser det som en succes, når vi fremmer hinandens interesser.
Stk. 2 Konflikter vil altid kunne opstå mellem mennesker, men måden de løses på skal være ad dialogens vej. Konflikter og uoverensstemmelser tackles så vidt muligt:
• Så hurtigt som muligt
• På så lavt niveau som muligt
• Så tæt på parterne som muligt
• Med så få ressourcer som muligt
• Parterne vil gennem åbenhed, nysgerrighed og respekt søge at komme hinanden i møde.
Stk. 3 Eventuelle uoverensstemmelser, som ikke kan løses ved lokale forhandlinger eller mægling mellem aftaleparterne, henvises til afgørelse i Arbejdsretten, når det vedrører overtrædelser af den kollektive overenskomst og aftaler, herunder jf. § 9 i ”Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsret- ter”.
Når uoverensstemmelsen vedrører fornyelse af aftale og overenskomst, etablering af nye aftaler og overenskomster samt fortolkning af overenskomster og aftaler, der ikke er omfattet af § 9 i Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, henvises afgørelsen til den af parterne nedsatte perma- nente voldgift, såfremt genstanden for uenighed ikke er reguleret i overenskomsten mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig Fagforening eller protokollater hertil, jf. § 8, stk. 1.
Reglerne i ”Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter” vedr. faglig voldgift finder ikke anven- delse i parternes samarbejde, idet Organisationsaftalens § 8 regulerer dette forhold.
§ 3 Ledelse og samarbejde
Stk. 1 Overenskomstens parter skal medvirke til, at der sker en løsning af eventuelle uoverensstem- melser ud fra det fælles dialogsyn.
Stk. 2 Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten i overensstemmelse med parternes dialogsyn og indgå- ede aftaler.
Stk. 3 Arbejdsgiver må hverken direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for at medarbejder- ne organiserer sig.
§ 4 Mægling til løsning af faglig uenighed
Stk. 1 Ved opståede uoverensstemmelser skal der ske lokal forhandling mellem arbejdsgiveren og medarbejderne/tillidsrepræsentanten. Parterne på virksomheden forpligter sig til at fremme en løsning af uenigheden.
Stk. 2 Såfremt der ikke opnås enighed ved den lokale forhandling, kan såvel arbejdsgiveren som medarbejderne begære afholdt mæglingsmøde gennem deres organisation. Af hensyn til alle parter forpligter organisationerne sig til at fremme sagerne således, at de påbegyndes og afsluttes hur- tigst muligt.
Mæglingsmødet bør som udgangspunkt være afholdt senest 14 kalenderdage efter fremkomsten af begæringen til modparten.
Stk. 3 Fra mæglingsmødet udfærdiges et konklusionsreferat af forhandlingerne.
§ 5 Anvendelse af domstolene
Stk. 1 Uoverensstemmelser vedrørende forhold omfattet af lovgivning anlægges ved de civile dom- stole, medmindre parterne har aftalt, at den kollektive overenskomst træder i stedet for lovgivning.
§ 6 Den Permanente Voldgiftsret
Stk. 1 Mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig Fagforening er der aftalt en permanent voldgiftsret til løsning af uenigheder om indgåelse og fortolkning af aftaler og overenskomster samt visse skøns- mæssige forhold m.v. jf. § 8.
Stk. 2 Kendelser fra Den Permanente Voldgiftsret er endelige og skal følges af aftaleparterne. Ken- delser kan ikke indbringes for domstolene.
Stk. 3 Udgifterne til Den Permanente Voldgiftsret deles ligeligt mellem parterne. Hver part afholder egne udgifter til vidner, lægdommere samt sagens førelse.
§ 7 Sammensætning af Den Permanente Voldgiftsret
Stk. 1 Voldgiftsretten består af 2 lægdommere fra hver af aftaleparterne samt en formand.
Stk. 2 Formanden udpeges for en overenskomstperiode senest 3 mdr. efter overenskomstens vedta- gelse af organisationernes hovedbestyrelser. Formanden fungerer, indtil en ny formand er udpeget.
Stk. 3 Såfremt formanden i en overenskomstperiode fratræder sin post, udpeges en ny formand for den resterende overenskomstperiode inden 3 mdr.
Stk. 4 Hver part udpeger 2 lægdommere samt 2 suppleanter for en overenskomstperiode.
De af parterne udpegede lægdommere og suppleanter skal være meddelt modparten inden for samme frist som anført i stk. 2. Lægdommerne for Kristelig Fagforening skal være medlem af eller ansat i organisationen. Lægdommerne fra ITD Arbejdsgiver skal repræsentere en medlemsvirksom- hed eller være ansat i organisationen.
Ved de udpegede lægdommeres eller disses suppleanters fratræden eller anden ændring i tilknyt- ning til organisationerne, sker der hurtigst muligt, og senest indenfor 3 måneder, en ny udpegning af person/personer, der opfylder kriteriet i nærværende stk.
§ 8 Den Permanente Voldgiftsrets virkeområde
Voldgiftsretten skal alene træffe afgørelse i sager vedrørende:
1. Fornyelse og indgåelse af aftaler og overenskomster.
2. Fortolkning af kutymer, aftaler og overenskomster i den udstrækning, at det ikke er reguleret i overenskomsten mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig Fagforening.
3. Fortolkning af individuelle aftaler i det omfang, de indgår i ansættelsesbeviset.
4. Uenighed om manglende saglighed ved afskedigelse i henhold til overenskomsten. Dog ikke ved usaglig afskedigelse i henhold til lovgivning.
5. Uenighed om fastsættelse af den personlige løn.
6. Uenighed om balancen i lokale virksomhedsaftaler.
§ 9 Regler for behandling af sager ved Den Permanente Voldgiftsret
Stk. 1 Hver af parterne kan fremsætte begæring om prøvelse for voldgift af en fortsat uenighed i medfør af § 4 eller § 8. Modparten skal have skriftlig meddelelse herom snarest muligt og senest 28 kalenderdage fra mæglingsmødets afholdelse. Begæringen skal ud over mæglingsmødeprotokol- lat indeholde en begrundelse for begæringen samt en kort fremstilling af det forhold, hvorom der er uenighed, som ønskes prøvet. Den anden part kan skriftligt over for modparten, inden for en frist af 14 kalenderdage fra modtagelse af begæringen, medinddrage øvrige forhold i mæglingsmøde- protokollatet.
Herefter rettes henvendelse til formanden for voldgiftsretten.
Stk. 2 Formanden for Den Permanente Voldgiftsret bør, inden 7 kalenderdage efter at begæring i henhold til stk. 1 er modtaget, fastsætte et tidspunkt for behandling af sagen. Denne berammelse skal ske skriftligt.
Stk. 3 Der fremsendes et klageskrift senest 7 kalenderdage efter sagens berammelse efter stk. 2.
Stk. 4 Modparten fremsender et svarskrift inden for en frist af 14 kalenderdage efter modtagelse af klageskrift. Yderligere skriftveksling kan ske i form af replik og duplik, der skal afgives senest 7
kalenderdage efter modtagelsen af modpartens processkrift. Processkrifter skal være modparten og formanden for voldgiftsretten i hænde senest 4 kalenderdage inden sagens behandling for vold- giftsretten.
Stk. 5 Klageskrift og svarskrift skal indeholde parternes navne, påstand, det retslige grundlag for påstanden, anbringender samt angivelse af bevisførelse. Samtidig skal parterne anføre forventet tidsforbrug til sagens behandling for voldgiftsretten. Skriftveksling skal, for at være rettidig, frem- sendes samtidig til Voldgiftsrettens formand og til modparten.
Stk. 6 Formanden for Den Permanente Voldgiftsret kan i fornødent omfang tillade afvigelser fra bestemmelserne i stk. 2 til stk. 5.
Stk. 7 Parterne kan ved skriftlig aftale fravige bestemmelsen i stk. 1. Parterne kan endvidere aftale, at sagen afgøres skriftligt og/eller alene af opmanden.
Stk. 8 For Den Permanente Voldgiftsret sker der en mundtlig forhandling, hvorunder der sker frem- læggelse, vidneførelse og procedure med skyldig hensyntagen til Retsplejelovens regler for civile sager.
Stk. 9 Voldgiftsrettens afgørelse sker efter votering. Afgørelsen sker skriftligt med angivelse af parternes påstande samt en begrundet konklusion. Ved manglende enighed eller manglende flertal for en afgørelse, træffes afgørelsen af formanden alene, der afgør spørgsmålet ved en opmands- kendelse.
Stk. 10 Ved behandling af de under § 8, stk. 1 nr. 1 anførte forhold, er det opmandens opgave at vælge det ene af parternes udspil til voldgiften og lade dette være afgørelsen. I dette valg skal opmanden tage følgende med i betragtning, i ikke-prioriteret rækkefølge, ved sin afgørelse:
• Niveauet samlet set i forhold til sammenlignelige overenskomster.
• Er der udvist tilstrækkelig forhandlingsvilje fra parterne.
• Gennemsnitlig omkostningsudvikling i sammenlignelige overenskomster.
• Mulighed for håndhævelse / risiko for misbrug.
• Administrativ byrde.
• Tilgodese God Arbejdslyst.
• Respekt for individet / socialt ansvar.
• Balance / ubalance i arbejdslivet.
Formålet med at skulle vælge den ene af parternes forslag fremfor at lave et kompromis er at tvinge parterne til at have realistiske krav, hvor man også søger at komme hinanden så meget i møde som muligt, og dermed opnå en balanceret løsning. Hvis parterne, mod forventning, ikke har forsøgt at komme hinanden i møde, kan opmanden én gang vælge at kassere begge oplæg og sende parterne tilbage med besked om at komme med et nyt. Han bør da supplere med, hvad der gør oplæggene uantagelige.
Stk. 11 Ved behandling af de under § 8, stk. 1 nr. 2-6 anførte forhold skal opmanden tage følgende med i betragtning, i ikke-prioriteret rækkefølge, ved sin afgørelse:
• Indhold og mening med ”Samarbejdsaftale mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig Fagforening”.
• Bestemmelsens eksakte ordlyd.
• Kutyme / brug i praksis.
• Hvad var formålet med bestemmelsen, da den blev til.
• Rimelighed / proportionalitet.
• Risiko for misbrug.
• Respekten for den svage.
• Sammenhæng med andre bestemmelser i overenskomsten.
Stk. 12 Ved behandling af de under § 8, stk. 1, nr. 5-6. nævnte forhold behandles sagen af vold- giftsdommeren på grundlag af skriftlig fremsættelse, i de tilfælde hvor parterne er enige herom.
§ 10 Medlemslister og lønstatistik
Stk. 1 ITD Arbejdsgiver fremsender i elektronisk form, hvert halve år oplysninger om medlemsvirk- somheder. Disse oplysninger skal som minimum indeholde angivelse af virksomhedens navn, CVR- nr., dato for indmeldelse og antallet af medarbejdere.
Stk. 2 Hvert år udarbejdes en lønstatistik af ITD Arbejdsgiver. Denne fremsendes til Kristelig Fagfor- ening.
§ 11 Opsigelse af organisationsaftalen
Stk. 1 Varsling.
Såfremt en af parterne ønsker at opsige Organisationsaftalen med henblik på genforhandling eller bortfald, skal den pågældende part skriftligt varsle dette over for den anden part.
Stk. 2 Varslingens indhold.
Varslingen skal angive, om den pågældende part ønsker genforhandling eller bortfald af Organisati- onsaftalen. Varslingen har ikke i sig selv virkning som en opsigelse.
Ved ønske om genforhandling skal det angives, hvilke bestemmelser, der ønskes ændret i Organi- sationsaftalen samt begrundelsen herfor. Endvidere skal der vedlægges forslag til ny formulering af de bestemmelser, der ønskes ændret.
Ved ønske om bortfald skal det angives, hvad der er begrundelsen for ønsket om Organisationsafta- lens bortfald.
Stk. 3 Varslingens retsvirkninger.
Når varslingen er kommet frem til den anden part, skal der afholdes minimum 3 møder mellem parterne med henblik på forhandling om de ønskede ændringer eller ønsket om bortfald. Begge parter skal medvirke til, at der bliver tale om reelle forhandlinger.
Såfremt blot én af parterne ønsker det, skal der medvirke en mæglingsmand. Mæglingsmanden udpeges i fællesskab af parterne. Forhandlingsmøderne skal være afholdt inden 6 måneder efter, at varslingen er kommet frem til den anden part, men kan omvendt ikke kræves afviklet over kortere tid end de 6 måneder.
Stk. 4 Kompetence til opsigelse af Organisationsaftalen.
Såfremt der ikke inden for 6 måneder efter, at varslingen er kommet frem til den anden part, kan opnås enighed om at opretholde den gældende organisationsaftale eller indgå en ny organisations- aftale, og dette fører til, at en af parterne ønsker Organisationsaftalens bortfald, skal den part, der ønsker Organisationsaftalens bortfald, forelægge spørgsmålet om opsigelse til bortfald for organi- sationens højeste myndighed, for Kristelig Fagforenings vedkommende Repræsentantskabet og for ITD Arbejdsgivers vedkommende Generalforsamlingen. Beslutning om opsigelse af Organisationsaf- talen skal ske med mindst 2/3 af de afgivne stemmer for at have gyldighed.
Stk. 5 Kontradiktionsadgang.
Den ikke-opsigende part skal have mulighed for at give møde på den anden parts repræsentant- skabsmøde henholdsvis generalforsamling og mundtligt redegøre for sit syn på spørgsmålet om opsigelse, inden forsamlingen træffer beslutning herom.
Stk. 6 Opsigelsens retsvirkninger.
Hvis opsigelse til bortfald herefter vedtages af Repræsentantskabet henholdsvis Generalforsamlin- gen, kan Organisationsaftalen opsiges skriftligt over for den anden part til bortfald med 12 måne- ders varsel.
Efter udløbet af de 12 måneder bortfalder Organisationsaftalen og de mellem parterne indgåede overenskomster. Passeres et overenskomstudløb inden for 12-måneders-perioden, forlænges over- enskomstens løbetid uden forhandling, så overenskomsten udløber ved 12-måneders-periodens udløb.
Stk. 7 Fornyelse af Organisationsaftalen.
Hvis parterne efter forhandling indgår en ny organisationsaftale, kan denne godkendes af organisa- tionernes bestyrelser.
§ 12 Overenskomsternes udløb
Stk. 1 Selv om overenskomsterne er udløbet, er parterne forpligtet til at overholde deres bestem- melser, indtil anden overenskomst mellem overenskomstparterne træder i stedet.
Stk. 2 Såfremt et medlem melder sig ud af ITD Arbejdsgiver senest 12 måneder inden overens- komstperiodens udløb, ophører overenskomstpligten ved overenskomstperiodens aftalte udløb.
§ 13 Overenskomstfornyelse og ændringer i overenskomsterne
Stk. 1 Parterne skal senest 6 måneder før det tidspunkt, der kan ske opsigelse af overenskomsten til genforhandling, godkende en forhandlingsprocedure, som skal benyttes. Overenskomsten be- tragtes hermed som opsagt.
Stk. 2 Under ekstraordinære forhold kan parternes hovedbestyrelser vedtage generelle ændringer med virkning for alle løbende overenskomster.
§ 14 Indgåelse af overenskomster med andre parter
Indgår en af organisationerne – eller en virksomhed underlagt denne organisationsaftale – en afta- le med en anden organisation eller virksomhed, skal modparten orienteres om aftalens indhold.
Xxxx Xxxxxxxx
Formand
ITD Arbejdsgiver
Den 11. maj 2016 Den 11. maj 2016
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx
Formand
Kristelig Fagforening
Protokollat om mægling til løsning af uoverensstemmelse mellem organisationerne
Stk. 1 Ved manglende enighed om fortolkning af organisationernes aftaler og overenskomster kan hver af parterne begære mæglingsmøde. Mæglingsmødebegæringen skal indeholde en angivelse af den omstridte bestemmelse og organisationens krav til fortolkning samt forslag til datoer. Mæg- lingsmødet bør som udgangspunkt være afholdt hurtigst muligt og senest 14 kalenderdage efter fremkomsten af begæringen til modparten, medmindre der aftales andet mellem parterne. Fra mæglingsmødet udfærdiges et protokollat i form af et konklusionsreferat.
Stk. 2 2 Ved manglende enighed mellem organisationerne angående fornyelse af nærværende organisationsaftale, overenskomster samt manglende enighed om etablering af nye aftaler eller overenskomster, skal der mellem parterne forsøges mægling.
Stk. 3 Mægling ved uoverensstemmelser i medfør af stk. 2 kan kræves af hver af parterne. Dette sker ved en af parterne i enighed udpeget mæglingsmand. Omkostningerne til mæglingsmanden deles med halvdelen til hver af parterne. Parterne har oplysningspligt overfor mæglingsmanden vedrørende det hidtidige forhandlingsforløb.
Mæglingsmandens hovedopgave er at formå parterne til at opnå forlig. Såfremt der ikke ved mæg- lingsmandens medvirken kan opnås forlig, skal mæglingsmanden udarbejde en rapport om de af parterne fremførte påstande, de prøvede forligsmuligheder samt et forsøg på at klargøre det/de afgørende punkter, hvor uenighed fortsat består.
Stk. 4 Ved fortsat uenighed efter stk. 1 eller stk. 2, kan sagen indbringes for Den Permanente Voldgift.
Xxxx Xxxxxxxx
Formand
ITD Arbejdsgiver
Den 11. maj 2016 Den 11. maj 2016
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx
Formand
Kristelig Fagforening
E-mail xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx
ITD-A og Krifa Overenskomst 2016-2017
Tlf. 0000 0000
CVR: 00 00 00 00
E-mail xxxxxxxxxxxx@xxxxx.xx xxx.xxxxx.xx
Tlf. 0000 0000