SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
Brunata A/S CVR 22166514
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
5. Produkter, Services og Databeskyttelse 2
7. Levering, ejendomsret og risikoovergang 4
9. Reklamation og undersøgelsespligt 4
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
1. Anvendelse
1.1 Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for handelskøb (B2B) ved køb af produkter og/eller services fra Brunata A/S (herefter Brunata).
1.2 Betingelserne finder anvendelse på alle almindelige vareleverancer samt på leverancer under entrepriselignende forhold. Betingelserne fin- der anvendelse, hvor intet andet er skriftligt aftalt mellem Kunden og Brunata.
1.3 Betingelserne udgør en integreret del af aftalen mellem Kunden og Brunata i den udgave, der er gældende på aftaletidspunktet, eller senest fremsendt til Kunden. Den til enhver tid gældende udgave af nærvæ- rende betingelser kan i øvrigt ses på Brunatas hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx.
2. Definitioner
0.0 Xxx Xxxxxxx xxxxxxx Xxxxxxx X/X, XXX 00000000, med hovedkontor på adressen Xxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx.
2.2 Ved Kunden forstås den, der indgår aftale med Brunata om køb af Brunatas produkter eller services.
2.3 Ved Produktsalg forstås salg og levering af enheder, såsom, men ikke begrænset til, målere, termostater, software, røgalarmer mv. til Kunden. Ved produktsalg forstås også salg og levering af de forbrugsregnskaber, som Brunata udarbejder til Xxxxxx på baggrund af målerdata.
2.4 Ved Servicesalg forstås salg og levering af ydelser, såsom, men ikke begrænset til, montering, klargøring, aflæsning, udskiftning af målere mv., som Brunata udfører på baggrund af en aftale med Xxxxxx, herun- der i kombination med en aftale om Produktsalg.
2.5 Ved Løbende Aftaleforhold forstås en aftale mellem Kunden og Brunata om tilbagevendende levering af et produkt eller en service, her- under en aftale om levering af årlige forbrugsregnskaber.
3. Tilbud og accept
3.1 Alle tilbud afgives i DKK ekskl. moms. Tilbud er gældende i den peri- ode, der er angivet i tilbuddet, eller – hvis ingen periode er angivet – i 60 dage fra tilbudsdatoen. Bliver Brunata før eller efter tilbuddets accept bekendt med omstændigheder, der giver Brunata rimelig anledning til at tro, at Kunden ikke kan eller ikke vil betale det aftalte vederlag på for- faldstidspunktet, er Brunata efter eget valg berettiget til at annullere et afgivet tilbud eller, hvis tilbuddet er blevet accepteret, at stille krav om, at levering skal ske mod tilfredsstillende bankgaranti, forudbetaling eller kontant betaling af det aftalte vederlag senest på leveringstidspunktet.
3.2 Tilbud afgives under forudsætning af, at Kundens vand- og varmein- stallationer opfylder alle krav i den for leverancen relevante vvs-norm, ikke er tæret, og ikke er utilgængelige f.eks. på grund af indmuring/ind- bygning.
DA-QB 10.1250/01.11.2019
3.3 Er tilbuddet afgivet på baggrund af en hel/delvis besigtigelse hos Kun- den eller på baggrund af Xxxxxxx beskrivelse af forholdene på en ejen- dom, forbeholder Brunata sig ret til efterfølgende at korrigere tilbuddet
(eller den mellem parterne indgåede aftale) for eventuelle afvigelser mellem tilbuddet/aftalen og de faktiske forhold.
3.4 Indeholder tilbuddet tryk- eller beregningsfejl, forbeholder Brunata sig retten til, inden rimelig tid fra aftalens indgåelse, at regulere aftalen for sådanne fejl ved at fremsende en skriftlig meddelelse herom til Kun- den. Xxxxxxxx regulering af aftalen er at anse for et nyt tilbud til Kunden. Hvis Xxxxxx undlader at acceptere Xxxxxxxx tilbud inden 60 dage fra modtagelsen, anses tilbuddet for bortfaldet med den konsekvens, at af- talen mellem parterne ophører uden yderligere varsel på tidspunktet for udløbet af acceptfristen.
3.5 I mangel af anden skriftlig aftale mellem parterne gælder ordrebe- kræftelsen som aftalegrundlag.
4. Priser
4.1 Generelt om priser og prisregulering
4.1.1 Prisen på Brunatas produkter og/eller services er den mellem par- terne aftalte pris, subsidiært den af Brunata opgivne pris, inklusiv even- tuel told, men eksklusive moms eller andre afgifter. Herudover pålægger Brunata et miljøtillæg. Miljøtillægget dækker nogle af de udgifter Brunata har til blandt andet miljøafgifter, certificeringer samt sortering og bortskaffelse af affald.
4.1.2 Ændres en aftalt leverances omfang eller forøges Brunatas om- kostninger som følge af Xxxxxxx forhold, er Brunata berettiget til at re- gulere prisen i henhold til Xxxxxxxx aktuelle prisliste og timepriser. Brunata er i øvrigt berettiget til at regulere de aftalte priser for Løbende Aftaleforhold én gang årligt.
4.1.3 For enkeltstående køb til en værdi på mindre end DKK 500,00 for- beholder Brunata sig retten til at opkræve et særskilt ekspeditionsgebyr på DKK 100,00 pr. transaktion.
4.2 Priser på varmeenergimålere
4.2.1
Brunatas priser for udskiftning af varmeenergimålere er baseret på en forudsætning om, at de eksisterende målere er standard energimålere i dimensionen ¾”x110 mm monteret med forskruninger i begge ender, og med T-stykke/følernippel i ½”, samt at der er intakte, tilgængelige og funktionsdygtige forskruninger og afspærringsventiler på både fremløb og returløb. Er der på ejendommen kun installeret pasrør, gælder de samme krav, ligesom der skal være plads til selve måleren. Afvigelser herfra kan medføre et pristillæg til dækning af eventuelt merforbrug af tid og materialer eller udgifter til genopretning for Kunden.
4.3 Priser på vandmålere
4.3.1
Brunatas priser for udskiftning af vandmålere er baseret på en forud- sætning om, at de eksisterende målere er standard vandmålere i di- mensionen ¾”x80mm eller ¾”x110 mm monteret med forskruninger i begge ender samt at der er intakte, tilgængelige og funktionsdygtige forskruninger og funktionsdygtige afspærringsventiler foran målerne. Er der på ejendommen kun installeret pasrør, gælder de samme krav, lige- som der skal være plads til selve måleren. Afvigelser herfra kan med- føre et pristillæg til dækning af eventuelt merforbrug af tid og materia- ler eller udgifter til genopretning for Kunden.
4.4 Priser på forbrugsregnskaber
4.4.1. Brunatas priser for udarbejdelse af forbrugsregnskaber er bereg- net ud fra det på tidspunktet kendte antal lejligheder i anlægget. Ændrin- ger i antallet af lejligheder i anlægget medfører en tilsvarende regulering af prisen for udarbejdelse af forbrugsregnskaber.
4.4.2 Det påhviler Kunden at give Brunata de oplysninger, som Brunata beder om til brug for udarbejdelse af forbrugsregnskabet inden for den af Brunata angivne tidsfrist. Hvis data mangler eller hvis modtagne data kræver yderligere bearbejdelse fra Brunatas side, kan Brunata fakturere for dette ekstra arbejde efter medgået tid til de aktuelt gældende time- satser. Tilsvarende vil udarbejdelse af et nyt regnskab, grundet mang- lende eller mangelfulde data fra Kunden, være pålagt et gebyr for med- gået tid.
4.4.3 Såfremt Xxxxxxx målere ikke fjernaflæses, omfatter Brunatas pris to varslinger om besøg i forbindelse med den årlige måleraflæsning samt én varsling om besøg i forbindelse med reparation, montering, flytteaf- læsning, udskiftning af måler og lignende. Har Brunata forgæves forsøgt at få adgang til Xxxxxxx målere efter forudgående varsling, har Brunata krav på særskilt vederlag for at gennemføre nyt besøg efter fornyet vars- ling.
4.5 Priser på montering
4.5.1 Brunatas monteringspriser er baseret på en forudsætning om fri og uhindret adgang til monteringsstedet og forudsætter, at Kundens ra- diatorer er standard radiatorer, plane, riflede eller søjlemodeller – samt at arbejdet udføres i én arbejdsgang. Det påhviler Kunden at sørge for, at der er ryddet for møbler mv. i en radius af minimum én meter foran monteringsstedet på tidspunktet for montering. Utilstrækkelig adgang til monteringsstedet eller montering på radiatorer i specialdesign, i forbin- delse med gulvvarme eller i vådrum, kan medføre et pristillæg til dæk- ning af ekstraarbejde som følge af sådanne særlige forhold.
4.5.2 Er projektet ikke slutmonteret efter 6. mdr. beregnet fra afleve- ringsdato på grund af Kundens forhold, vil efterfølgende monterede må- lere blive afregnet efter gældende serviceprisliste.
4.5.3 Ved montering af Brunata Net fjernaflæsning, påhviler det Kunden at sikre, at der er den nødvendige mulighed for at etablere sende/mod- tageudstyr og tilslutte GPS enhed uden at det kræver indgreb i installati- onen.
5. Produkter, Services og Databeskyttelse
5.1 Generelt om produkter og services
5.1.1 Brunatas tilbudte produkter og services er beskrevet i Brunatas tilbud til Kunden. Alle oplysninger om vægt, dimensioner, pris, ydeevne, egenskaber el.lign., som fremgår af Brunatas kataloger, annoncer, prisli- ster el.lign., er alene vejledende og udgør ikke en del af parternes aftale.
DA-QB 10.1250/01.11.2019
5.1.2 Alle rettigheder til tegninger og tekniske dokumenter, som Brunata udleverer til Kunden, er og forbliver Brunatas ejendom, og må ikke be- nyttes til andet formål end tilsigtet uden forudgående skriftlig godken- delse fra Brunata. Materialet må ej heller reproduceres eller overlades til tredjemand uden forudgående skriftlig godkendelse fra Brunata.
5.2 Brunatas forbrugsregnskaber
5.2.1 Brunatas levering af forbrugsregnskab omfatter som hovedregel levering af følgende produkter og ydelser:
a) Årlig levering og isætning af ampuller samt plombering ved forbrugs- regnskabsårets begyndelse for målertyper, hvor dette er relevant. Leve- ring/isætning sker normalt i forbindelse med årsaflæsning for sidste regnskabsperiode eller ved montering.
b) Én årlig aflæsning af samtlige forbrugsmålere samt af andre målere, hvis data er nødvendige for udarbejdelsen af forbrugsregnskabet. Ydel- sen indeholder to varslede aflæsningsbesøg ved måleranlæg uden fjern- aflæsning.
c) Flytteaflæsning og udarbejdelse af flytteafregninger faktureres som tillægsvederlag med mindre andet er aftalt med Kunden.
d) Umiddelbart nødvendig udskiftning eller reparation af defekte for- brugsmålere, som forhandles af Brunata, hvis Brunata er blevet opmærk- som på defekten i forbindelse med andet arbejde (f.eks. årsaflæsning). Udskiftningen eller reparationen faktureres særskilt til Kunden, medmin- dre forholdet er omfattet af Brunatas garantier eller Proservice. Hvis større udskiftninger/reparationer er påkrævet, indhenter Brunata Kun- dens accept, inden arbejdet iværksættes.
e) Udlevering af skema (i papirform eller elektronisk) til Kunden til brug for afgivelse af oplysninger til Brunata om udgiftsforhold, der skal indgå i forbrugsregnskabet. Det er alene Kundens ansvar, at de afgivne oplys- ninger er fyldestgørende og korrekte.
f) Udlevering af a conto liste (i papirform eller elektronisk) med lejlig- hedsnumre, adresser, brugernavne og eventuelle registrerede flytninger, hvorpå Kunden kan anføre de acontobeløb, der er opkrævet hos bruger- enhederne, eventuelle navneændringer og yderligere flytninger. Alter- nativt kan Xxxxxx efter aftale fremsende egne a conto lister på papir eller i elektronisk form (i et aftalt og gængs format).
g) Udarbejdelse af forbrugsregninger (i papirform eller elektronisk) til samtlige brugerenheder ud fra de meddelte forbrugs-, udgifts-, bolig- og erhvervsoplysninger, herunder inkorporering af særfordelinger i over- ensstemmelse med den fra Kunden modtagne instruks og dokumenta- tion herfor.
h) Udarbejdelse af forbrugsoversigt/fordelingsliste (i papirform eller elektronisk) til Kunden, med eventuel specifikation af afgifts- og særfor- delinger. Efter aftale med Brunata kan reguleringsbeløb m.v. også retur- neres i elektronisk form.
i) Opbevaring i elektronisk form af fordelingslister og individuelle for- brugsopgørelser, som Kunden kan få adgang til efter tildeling af bruger- navn og kodeord.
j) Besvarelse af eventuelle henvendelser fra Kunden eller Kundens bru- gere, for så vidt disse drejer sig om Xxxxxxxx aflæsninger, regnskabsfø- ring af forbrug eller udgiftsfordelinger.
5.2.2 I tilfælde hvor Brunata overtager leverandørforholdet efter anden leverandør, skal Kunden levere krypteringsnøgler til målerne, hvis måler- telegrammerne er krypterede. Derudover skal Kunden fremskaffe de
stamdata og målerdata, der er benyttet af den tidligere leverandør samt et eksemplar af det seneste forbrugsregnskab.
5.2.3 Er eller bliver Kunden bekendt med et eller flere af følgende for- hold, skal Xxxxxx straks oplyse Brunata herom:
a) flytninger
b) navneændringer
c) ændringer i opdelingen i brugerenheder
d) udskiftning eller nedtagning af eksisterende radiatorer eller målere, eller opsætning af nye
e) fejl på målerne i øvrigt
f) forhold (f.eks. efterisolering, lejlighedssammenlægning, ændringer i driftsbetingelser o.l.) der kan påvirke de individuelle forbrug
g) ændringer i ejendommens administrator- og/eller ejerforhold.
5.2.4 Undlader Xxxxxx at give Brunata besked om en af ovenstående forhold, kan Brunata fakturere Kunden for udarbejdelse af et nyt regn- skab, eller merarbejde udført i forbindelse tilføjelse af ændringerne. Til- svarende forbeholder Brunata sig ret til at fakturere ændringer i stam- data som følge af opdeling/sammenlægning af lejemål samt genbereg- ning af fordelingstal og reduktioner.
5.3 Brunatas produkter og Databeskyttelse
5.3.1 Køb af målere, som indsamler elektroniske data til forbrugsregn- skaber eller indeklimaet, er omfattet af Persondatalovens1 regler. Ligele- des er overførelse af persondata, herunder forbrugsdata og anlægsop- lysninger omfattet af Persondataloven. Efter persondatalovens regler er Kunden ”dataansvarlig” og Brunata er ”databehandler”.
5.3.2 Brunata handler som ”databehandler” alene efter instruks fra Kun- den, den ”dataansvarlige”. Brunata skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hænde- ligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behand- les i strid med lov om behandling af personoplysninger. Brunata skal på Kunden anmodning give Kunden tilstrækkelige oplysninger til, at denne kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstalt- ninger er truffet.
6. Betaling
6.1 Generelle betalingsvilkår
6.1.1 Brunatas fakturaer er forfaldne ved modtagelsen med sidste retti- dige betalingsdato 14 dage efter fakturadatoen – med mindre andet er aftalt. Er betalingen forsinket, fremsendes en rykkerskrivelse til Kunden. I denne forbindelse kan der pålægges et rykkergebyr på DKK 100,00, og en morarente på 8 % p.a. over Nationalbankens til enhver tid gældende diskonto fra forfaldsdatoen. Ved forsinket betaling forbeholder Brunata sig ret til at tilbageholde kommende leverancer og/eller suspendere alle eller dele af sine udestående serviceforpligtelser overfor Kunden, indtil betaling er sket.
6.1.2 I tilfælde af uenighed om rigtigheden af en faktura er Xxxxxx alene berettiget til at tilbageholde betaling for den omtvistede del af faktura- beløbet, mens den øvrige del af fakturabeløbet skal betales rettidigt.
6.1.3 Ved entrepriseleverancer og andre successive leverancer er Brunata berettiget til at fakturere det aftalte vederlag med aconto beta- ling. Leverancen kan faktureres med 50 % af det aftalte vederlag på tids- punktet, hvor montering påbegyndes. Herefter kan fakturering ske lø- bende i takt med, at leverancen finder sted. Efterfølgende leverancer, som pga. forhold hos Xxxxxx ikke har kunne monteres i første omgang, faktureres særskilt.
6.1.4 Har Kunden og Brunata indgået en skriftlig aftale om, at de enkelte brugere (Kundens brugere) selv kan rekvirere udskiftnings- og reparati- onsarbejder direkte hos Brunata, hæfter Kunden direkte og solidarisk med den eller de af Kundens brugere, der har bestilt arbejdet, for beta- ling af Brunatas vederlag.
6.1.5 Har Kunden og Brunata indgået en skriftlig aftale om fakturering direkte til brugere (Kundens brugere), hæfter Kunden direkte og solida- risk med Kundens brugere for betaling af de fakturerede arbejder og le- verancer.
6.2 Betaling af forbrugsregnskaber
6.2.1 Hvis vederlaget for udarbejdelse af forbrugsregnskab forfalder én gang årligt, er Brunata berettiget til at fakturere Kunden for et a conto beløb op til fem måneder før regnskabsårets udløb. A conto beløbet ud- gør et beløb svarende til halvdelen af forrige års vederlag (ekskl. gebyrer). I aftalens første løbeår udgør a conto beløbet halvdelen af det årsveder- lag, som parterne har aftalt for det første år.
6.3 Betaling af Kontrolsystem og Compass
6.3.1 Vederlaget for den løbende drift og vedligeholdelse af kontrolsy- stemer og Compass faktureres én gang om året for de kommende tolv måneder.
6.4 Betaling af Udskiftningsservice
6.4.1 Vederlag for udskiftningsservice faktureres med et aftalt fast beløb én gang om året for de kommende tolv måneder. Beløbet afhænger af målerne og dækker anskaffelse, udskiftning og logistik i forbindelse med udskiftningen.
6.5 Betaling af Proservice
6.5.1 Vederlag for ProService faktureres med et fast årligt beløb for de kommende tolv måneder. Beløbet bliver løbende pristalsreguleret og dækker advisering, overvågning og udskiftning af ikke-fungerende må- lere samt netkomponenterne til Brunata Net (GateLan, GateGPRS, Ga- teReceiver).
I forbindelse med udskiftning af målerne vil Brunata forsøge at få ad- gang til lejligheden to gange uden yderligere omkostninger. I tilfælde af manglende adgang efter disse to forsøg, vil eventuelle udgifter forbun- det med ekstra kørsel blive faktureret til Kunden på baggrund af Bruna- tas til enhver tid gældende serviceprisliste.
En måler, der ikke sender data, udskiftes med en tilsvarende måler uden yderligere omkostninger. Brunata foretager en sådan udskiftning inden for 12 uger fra det tidspunkt, hvor måleren stopper med at sende data. Udskiftning af en måler pga. udefrakommende skader, hærværk, mv. vil blive faktureret til Kunden.
DA-QB 10.1250/01.11.2019
1 Jf. LOV nr. 502 af 23.05.2018 om behandling af personoplysninger.
7. Levering, ejendomsret og risikoovergang
7.1 Ved produktsalg uden montering sker levering efter Incoterms 2010
– Ex Works (EXW). Ved produktsalg med montering sker levering CIP til det sted, hvor montering skal ske.
7.2 Levering og montering sker så vidt muligt på det tidspunkt, der er anført i den konkrete ordrebekræftelse eller som på anden måde er af- talt mellem parterne.
7.3 Risikoen for tab og skader på Brunatas produkter overgår til Kunden på det faktiske leveringstidspunkt. Den fulde ejendomsret til Brunatas produkter forbeholdes af Brunata, indtil det fulde vederlag er blevet be- talt af Kunden. I tilfælde af manglende rettidig betaling fra Kunden er Brunata således berettiget til, uden præjudice og i tillæg til de rettighe- der, som Brunata har i henhold til pkt. 6.1 eller i øvrigt, at tilbagetage alle eller dele af Brunatas produkter og at disponere over disse på enhver rimelig måde med henblik på at begrænse følgerne af Kundens mang- lende betaling. Eventuel afskrivning, demontering og andre omkostnin- ger skal afholdes af Kunden.
8. Forsinkelse
8.1 Brunata vil bestræbe sig på at undgå forsinkelse i forhold til aftalte leverings- og monteringstidspunkter. Manglende overholdelse af en af- talt eller oplyst leverings- eller monteringsdato berettiger dog ikke Kun- den til at hæve aftalen, medmindre forsinkelsen vedvarer i mere end 30 (tredive) dage efter, at Brunata har modtaget et skriftligt påkrav herom fra Kunden. Vedvarer forsinkelsen udover 30 (tredive) dage efter påkrav, er Kunden berettiget til at hæve aftalen vedrørende den leverance, som er forsinket. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering. Denne bestemmelse gælder alene i det tilfælde, hvor Kunden eller Kundens forhold har været årsag til forsinkelsen.
8.2 Bestemmelsen gælder tilsvarende ved forsinkelse af delleverancer, hvorefter Xxxxxx er berettet til at ophæve aftalen i forhold til den del af leverancen, som er forsinket. Dog kan Xxxxxx ophæve aftalen i forhold til den samlede leverance, hvis Kunden kan godtgøre, at den forsinkede leverance er af væsentlig betydning for Kundens brug af den samlede leverance.
9. Reklamation og undersøgelsespligt
9.1 Kunden er forpligtet til umiddelbart efter leveringstidspunktet at un- dersøge det modtagne for eventuelle fejl og mangler. Fejl og mangler, som Kunden kunne eller burde have konstateret ved denne undersø- gelse, kan ikke efterfølgende gøres gældende overfor Brunata.
9.2 Ved Servicesalg skal reklamation fremsættes skriftligt overfor Brunata senest 90 (halvfems) dage efter den dato, hvor de ikke-konditi- onsmæssige serviceydelser blev udført og leveret til Kunden.
DA-QB 10.1250/01.11.2019
9.3 Brunatas forpligtelser i tilfælde af konstaterede fejl og mangler er begrænset til, efter Brunatas eget valg, inden for en rimelig frist at om- bytte eller reparere eventuelle mangelfulde produkter, at afhjælpe man- gelfulde serviceydelser, eller at tilbagebetale vederlaget for de mangel- fulde produkter eller serviceydelser.
10. Garanti
10.1 Ved Produktsalg yder Brunata en produktgaranti mod fabrikations- og materialefejl, der kan tilskrives selve produktet, uanset om fejlen har været til stede på leveringstidspunktet.
10.2 Vil Kunden gøre garantien gældende, skal skriftlig meddelelse herom gives til Brunata inden udløbet af 24 (fireogtyve) måneder efter leveringstidspunktet.
10.3 Alle andre former for garantier end den ovennævnte skal være af- talt skriftligt med Brunata for at kunne gøres gældende af Kunden.
10.4 Brunatas garantier gælder ikke, såfremt det ikke-konditionsmæs- sige forhold, hvorpå Kundens reklamation er baseret, er forårsaget – di- rekte eller indirekte - af en eller flere af følgende omstændigheder: (i) egen skyld hos Kunden, herunder som følge af ufuldstændige eller fejl- behæftede specifikationer leveret til Brunata af Kunden, (ii) almindelig slid og ælde, (iii) forsætlig forvoldt skade eller forsømmelse fra Kundens eller Kundens brugeres side, (iv) usædvanlig driftstilstand i Kundens lo- kaler, herunder svigt i strømforsyningen, kritiske temperaturudsving el- ler lignende, (v) fejlanvendelse, herunder tilsidesættelse af Brunatas in- struktioner (mundtlige såvel som skriftlige), eller (vi) ændring eller repa- ration af produkter uden Brunatas forudgående skriftlige godkendelse. Xxxxxxxx garantier finder ikke anvendelse på ikke-konditionsmæssige forhold, der opstår på et tidspunkt, hvor Xxxxxx er i misligholdelse med sine betalingsforpligtelser overfor Brunata.
10.5 Garantien er desuden betinget af, at Kunden lader det defekte pro- dukt fremsende til undersøgelse og reparation, såfremt Brunata anmo- der om dette. Konstateres der fejl ved en Brunata varmefordelingsmåler, kontakter Kunden Brunata med henblik på afmontering af måleren. Kon- stateres der fejl ved andre produkter, kan kunden vælge selv at sørge for afmonteringen af produktet eller at lade Brunata sørge for afmonterin- gen.
10.6 Produktet sendes til Brunatas værksted for Kundens regning og ri- siko. Viser Brunatas undersøgelse, at produktet er defekt og at skaden er omfattet af garantien, vil Brunata dække omkostningerne forbundet med reparation og returnering af et funktionsdygtigt produkt. Brunata kan vælge at ombytte det defekte produkt med et nyt tilsvarende pro- dukt, og i så fald erhverver Brunata ejendomsretten til det defekte pro- dukt.
10.7 Garantien for vandmålere og energimålere finder ikke anvendelse, hvis der konstateres forhold på installationen, som medfører, at vand- måleren helt eller delvist holder op med at registrere forbrug, eksempel- vis, men ikke begrænset til,
a. Kalkaflejringer, rustpartikler, slam eller andet, der stopper vand- måleren.
b. Urenheder, der stopper vandmåleren på grund af manglende gen- nemskylning i forbindelse med monteringen, medmindre monte- ringen er foretaget af Brunata.
c. Utilsigtet eller fejlagtig funktion på grund af installationsforhold som f.eks. manglende eller defekte kontraventiler.
11. Returnering af varer
11.1 Ubrugte og ubeskadigede produkter til en samlet pris på over DKK 1.000,00, ex moms, tages retur indenfor 2 (to) uger fra levering, hvis der
foreligger en skriftlig, forudgående aftale med Brunata. Kunden vil da, efter Brunatas undersøgelse af de returnerede produkter, modtage en kreditnota på 50 % af den pris, som Kunden har betalt for produkterne. Omkostninger til forsendelse af returvarer afholdes af Kunden.
12. Ansvar
12.1 Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gæl- dende ret med de begrænsninger, der følger af følgende bestemmelser:
12.2 Brunata er ikke ansvarlig for Kundens følgetab eller andet indirekte tab, herunder, men ikke begrænset til, driftstab, tabt fortjeneste, tab af goodwill og tab af data.
12.3 Brunatas samlede erstatningspligt mv. overfor Kunden kan ikke overstige et beløb svarende til prisen for det konkrete Produktsalg eller Servicesalg, hvoraf tabet eller skaden er udsprunget. Ved forbrugsregn- skaber er Brunatas erstatningspligt mv. dog begrænset til et beløb sva- rende til det indeværende års honorar for leveringen af det relevante forbrugsregnskab. Som erstatning anses i denne sammenhæng både ska- deserstatning, forholdsmæssigt afslag, prisnedslag, eventuelle skades- løsholdelsesbeløb samt eventuelle tilbagebetalingskrav, der er blevet opfyldt af Brunata.
12.4 Brunata er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af sine forplig- telser, hvor dette skyldes forhold, Brunata ikke er herre over, herunder bl.a. strejke, lockout, faglige stridigheder (hvad enten de berører Bruna- tas egne ansatte eller andre) brand, oversvømmelse, eksplosion, natur- katastrofer, militæroperationer, blokade, sabotage, revolution, opstand, borgerlige uroligheder, krig eller borgerkrig, terrorangreb eller trussel om terrorangreb, sammenbrud af produktionsanlæg, computere eller andet udstyr, og manglende evne til at fremskaffe udstyr (force majeure). Såfremt et tilfælde af force majeure varer længere end 30 dage, kan en- hver af parterne træde tilbage fra aftalen uden at ifalde ansvar.
12.5 Brunata er ikke ansvarlig for tab eller skade, som Xxxxxx måtte lide som følge af:
a. at Brunata har modtaget utilstrækkelige eller fejlbehæftede oplys- ninger om ejendommen fra Kunden eller er blevet forhindret i at indsamle de nødvendige oplysninger;
b. at Brunata har modtaget ufuldstændige eller fejlbehæftede speci- fikationer fra Kunden til brug for fremstilling, installation eller ved- ligeholdelse af et produkt;
c. leverancens manglende brugbarhed til det af Xxxxxx tiltænkte for- mål, som Brunata ikke kendte til.
d. at Brunata ikke har modtaget oplysninger fra Xxxxxx om udskift- ning eller reparation af et defekt produkt eller udskiftning eller re- paration er bestilt, men endnu ikke foretaget.
12.6 Indsigelser imod Brunatas produkter eller services skal være skrift- lige, begrundet og modtaget hos Brunata inden udløbet af reklamations- fristen, jf. punkt 9.2 og 10.2.
DA-QB 10.1250/01.11.2019
12.7 Ved udskiftning af en eksisterende måler kan der opstå ska- der/mærker på radiatorer eller rør. Sådanne skader/mærker eller andre følgeskader heraf dækkes ikke af Brunata. Eventuel pletmaling, hvor den gamle måler har siddet, dækkes ikke af Brunata, med mindre andet er aftalt.
12.8 Ved demontering af de gamle varmefordelingsmålere kan der som følge af datidens monteringsmetode (gennemboring af radiator) være ri- siko for utætheder i radiatoren pga. tæring. Sådanne skader/mærker el- ler andre følgeskader som følge af utætheder i radiatoren dækkes ikke af Brunata.
12.9 Når et produkt får udskiftet batteriet, øges produktets sensitivitet overfor fejl, idet der er tale om et produkt af ældre dato. Brunata kan ikke holdes ansvarlig for efterfølgende fejl i produktet, som eventuelt måtte forekomme efter udskiftning af et batteri.
13. Produktansvar
13.1 Brunatas produktansvar følger dansk rets almindelige regler om produktansvar, herunder bestemmelserne i produktansvarsloven og gældende retspraksis. I det videst mulige tilladte omfang efter gældende lovgivning og retspraksis begrænses Brunatas produkt- og hæftelsesan- svar dog inter partes til DKK 1 mio. pr. skadestilfælde for tingsskade og til DKK 2 mio. pr. skadestilfælde for personskade. Medmindre andet føl- ger af ufravigelig lovgivning, skal Kunden holde Brunata skadesløs, i det omfang Brunata måtte ifalde produkt- eller hæftelsesansvar, der oversti- ger de ansvarsbegrænsninger, der er aftalt i dette pkt. 13.1.
13.2 Brunata er ikke ansvarlig for Kundens følgetab eller andet indirekte tab, herunder, men ikke begrænset til, driftstab, tabt fortjeneste, tab af goodwill og tab af data.
14. Varighed og opsigelse
14.1 Løbende aftaleforhold
14.1 Ved løbende aftaleforhold fortsætter aftalen, indtil den bliver op- sagt skriftligt af en af parterne, jf. nedenstående opsigelsesvarsler. Brunata kan herudover opsige samarbejdet straks, såfremt Xxxxxx ikke overholder sin betalingsforpligtelse overfor Brunata.
14.2 Finansieringsaftaler
14.2. Har Kunden indgået en finansieringsaftale med Brunata eller 3. mand som finansieringspart om køb eller leje af måleren, følger uopsige- lighedsperioden og opsigelsesvarslet i finansieringsaftalen. Ved ophør før finansieringsaftalens udløb, eksempelvis ved ejerskifte, skal det sam- lede beløb for i den resterende uopsigelighedsperiode indfries. Såfremt en ny ejer ønsker at indtræde i aftalen, kan dette alene ske mod Xxxxxxxx eller finansieringspartens skriftlige godkendelse.
14.3 Brunata Online
14.3 Aftaler om Brunata Online abonnementsydelser skal opsiges med tre måneders varsel til udgangen af et abonnements år. Aftalen ophører uden forudgående opsigelse, når der ikke længere er en aftale om leve- ring af forbrugsregnskaber eller andet løbende aftaleforhold..
14.4 Aftaler om forbrugsregnskaber
14.4.1 Aftaler om forbrugsregnskaber skal opsiges med tre måneders varsel til udgangen af et fordelingsregnskabsår. Aftaleforholdet betrag- tes herefter som afsluttet, når de årsaflæsningen- og forbrugsregnskabet forbundne ydelser og betalinger er gennemført.
14.4.2 Hvis aftalen opsiges af Kunden, og Kunden ikke ønsker levering af det næstkommende forbrugsregnskab, gælder følgende om slutfakture- ring af Brunatas ydelser:
a) Ophører aftalen inden advisering af årsaflæsningen er sket, faktu- reres Kunden med 50 % af regnskabshonoraret.
b) Ophører aftalen efter advisering af årsaflæsning er sket, men inden årsaflæsning er udført, faktureres Kunden 60 % af regnskabshono- raret.
c) Ophører aftalen efter årsaflæsningen er udført, faktureres Kunden 90 % af regnskabshonoraret.
d) Uanset bestemmelserne i pkt. a) - c) ovenfor faktureres der 100 % af det aktuelle regnskabshonorar, hvis måleranlægget har været i drift hos Brunata i under 5 år på tidspunktet for aftalens ophør.
14.4.3 Opsigelse af aftalen grundet ny administrator eller ejer for ejen- dom fritager ikke for pkt. a) – d)
14.4.4 I alle fire scenarier a) – d) faktureres eventuelle flytteaflæsninger i den forløbne regnskabsperiode separat.
14.5 ProService
14.5 Aftaler om ProService skal opsiges med seks måneders varsel.
14.6 Udskiftningsservice
14.6 Udskiftningsservice udløber efter den aftalte kontraktperiode.
15. Lovvalg og værneting
DA-QB 10.1250/01.11.2019
15.1 Enhver tvist mellem parterne, der udspringer af aftalen, skal afgøres efter dansk ret. Værneting skal være byretten i København, eller, ved enighed mellem parterne herom, voldgift efter parternes valg.