Contract
1. Anvendelse
Disse generelle salgsbetingelser (“Generelle Betingelser”) finder anvendelse ved salg af Produkter til Kunden.
Ved “Peikko” forstås Peikko Danmark ApS (cvr: 29529132), et datterselskab til finske Peikko Group Corporation. Ved “Kunde” forstås en juridisk eller fysisk person, der køber Produkter fra Peikko. Ved “Produkter” forstås produkter, der sælges eller udbydes af Peikko til Kunden. Ved “Aftale” forstås en aftale mellem Peikko og Kunden om salg af Produkterne. Disse Generelle Betingelser udgør en integrerende del af Aftalen.
Disse Generelle Betingelser er gældende for alle Aftaler, herunder alle fremtidige Aftaler, mellem Peikko og Kunden (“Parterne”), selv om Parterne ikke udtrykkeligt aftaler, at de finder anvendelse.
Disse Almindelige Betingelser har forrang frem for alle andre skriftlige eller mundtlige betingelser og frem for betingelser, som forelægges af Kunden, medmindre andet er aftalt skriftligt mellem Parterne.
2. Leveringstid
Produkterne leveres FCA (frit fragtfører) Peikkos lager (i henhold til Incoterms 2020 eller en senere version), medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
3. Priser, betalingsfrist
Den aftalte pris er nettoprisen eksklusive moms, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Det betyder, at prisen ikke indeholder emballerings-, transport-, og forsikringsomkostninger eller andre lignende omkostninger eller moms, som tillægges prisen for leverancen.
Ved ændring i stålpriser forbeholder Peikko Danmark sig retten til at indeks-regulere 50% af leverancesum jf. SBB’s indeks, såfremt indeks – på dato for levering – afviger mere end +/- 5% ift. ordredato. Klausul kan, i sin helhed, fremsendes efter ønske. (tilføjet 23.09.2021)
Kunden betaler den samlede købesum inden for 14 dage efter fakturadatoen, medmindre andet er aftalt.
Ved forsinket betaling er Xxxxxx berettiget til at opkræve renter- og gebyrer jf. gældende lovgivning.
4. Ejendomsforbehold
Peikko forbeholder sig ejendomsretten til de solgte Produkter, indtil den fulde købesum med tillæg af påløbne renter er betalt.
5. Anticiperet misligholdelse
Såfremt der er berettiget grund til at drage Kundens likviditet i tvivl som følge af omstændigheder, der er opstået efter indgåelsen af salgsaftalen, kan Xxxxxx ophøre med at opfylde sine forpligtelser, f.eks. ved at hindre levering af Produkterne til Kunden eller ved at hindre installation eller anden anvendelse af allerede leverede Produkter, indtil den fulde købesum er betalt eller Kunden har stillet tilfredsstillende sikkerhed.
6. Undersøgelse af Produkterne
Kunden skal straks efter levering og inden produkterne indbygges foretage en grundig undersøgelse af de leverede Produkter, for at sikre at det leverede er mangelfrit og kontraktmæssigt. Kunden skal i den forbindelse gøre sig bekendt med leveringslisterne, de skriftlige Produktbeskrivelser og andet skriftligt materiale vedrørende Produkterne samt de Produktoplysninger, der findes på Peikkos hjemmeside, xxx.xxxxxx.xx.
Reklamation over mangler, som Kunden har eller burde have opdaget ved undersøgelsen ovenfor, skal straks og senest syv (7) kalenderdage efter levering fremsættes skriftligt overfor Peikko. Modtager Peikko ikke indenfor fristen på syv (7) kalenderdage skriftlig reklamation anses leveringen for at være accepteret af Kunden, og Xxxxxx fortaber dermed sin ret til at fremsætte krav mod Xxxxxx som følge af den pågældende mangel.
7. Efterfølgende konstaterede mangler og reklamation
Hvis kunden senere end fristen i punkt 6. bliver bekendt med mangler, der på trods af omhyggelig undersøgelse efter punkt 6 ikke kunne konstateres ved leveringen af Produkterne, skal kunden straks efter konstateringen heraf reklamere skriftligt overfor Peikko.
Produkterne leveres dog alene med 5 års leverandøransvar for mangler i henhold til AB18 § 12, stk. 5, beregnet fra Kundens aflevering af det byggeri, hvori Produkterne indgår. Ved leverancer til lager eller videresalg, begrænses ansvarsperioden dog til 6 år efter levering til Kunden.
Såfremt det må anses for godtgjort, at den til hvem Kunden har solgt en ydelse, hvori Peikkos produkter indgår (Kundens aftalepart) ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføre et krav vedrørende mangler ved Produkterne over for Kunden, anerkender Peikko, at kravet tillige kan gøres gældende direkte mod Peikko i overensstemmelse med AB 18 § 8, stk. 4.
I så fald skal Xxxxxxx ansvar fastlægges i overensstemmelse med, hvad der følger af Aftalen og nærværende Generelle Betingelser. AB 18, § 8, stk. 5 finder altid anvendelse for Xxxxxxx ansvar. Dette gælder uanset hvad Xxxxxx måtte have aftalt med køberen af Kundens ydelser.
8. Peikkos ansvar for mangelbehæftede Produkter
Såfremt det leverede Produkt er behæftet med mangler, og der foreligger en berettiget og rettidig reklamation i overensstemmelse med punkt 6 og 7, kan Xxxxxx efter eget valg og for egen regning foretage afhjælpning eller omlevering eller give Kunden forholdsmæssigt afslag i købesummen.
Peikkos ansvar for leveringen af mangelfulde produkter kan på intet tidspunkt overstige fakturabeløbet for den del af leveringen, som er mangelfuld. Dette gælder uanset om manglen er blevet udbedret ved tredjemand.
Peikko hæfter ikke for indtægtstab, produktionstab, omsætningstab, driftstab eller andet indirekte tab.
Ovenstående begrænsninger i Peikkos ansvar gælder ikke, såfremt Peikko har handlet groft uagtsomt.
9. Xxxxxxx ansvar for forsinket levering
Ved forsinket levering, der skyldes Peikkos forhold, er Kunden berettiget til konventionalbod svarende til 0,5 % af købesummen for de forsinkede Produkter for hver hele uge, forsinkelsen varer, dog maksimalt 5 % af den aftalte købesum.
Peikkos ansvar for forsinket levering er begrænset til betaling af konventionalboden. Kunden kan således ikke i anledning af forsinkelse gøre yderligere erstatnings- eller afslagsbeføjelser gældende over for Peikko uanset det lidte tab.
10. Force majeure
Parterne har ret til at aЫryde opfyldelsen af sine forpligtelser, såfremt opfyldelsen hindres eller gøres urimelig byrdefuld som følge af force majeure. Med force majeure forstås blandt andet følgende hindringer:
i) strejke, lockout, boykot eller anden arbejdskonflikt, også hvor en Part selv er genstand for eller part deri; ii) krig (hvad enten der er erklæret krig eller ej), borgerkrig eller anden væbnet konflikt, terrorhandlinger eller alvorlige trusler om terrorangreb;
iii) regeringshandlinger eller andre myndighedshandlinger, hvad enten de er lovlige eller ulovlige, blokade, belejring eller sanktioner; iv) brand eller ophør af energiproduktion, levering af vand, el eller varme; v) ekstreme vejrforhold eller naturkatastrofer som f.eks. men ikke begrænset til storme, cykloner, orkaner, jordskælv, jordskred, oversvømmelser, tørke, epidemier osv.; vi) delvis eller fuldstændig beskadigelse af maskiner eller anlæg, vii) mangel på komponenter, reservedele, råvarer eller brændstof; viii) aЫrydelse af det normale transportsystem.
En underleverandørs forsinkelse i forhold til Xxxxxx anses desuden for at udgøre en acceptabel force majeure-situation, såfremt underleverandørens forsinkelse skyldes omstændigheder, der er beskrevet i denne paragraf.
Den der påberåber sig force majeure skal straks, dette er muligt, skriftligt meddele den anden part herom.
I tilfælde af at force majeure-begivenheden fortsætter længere end 3 måneder, har begge Parter ret til at opsige Aftalen med øjeblikkelig virkning uden at pådrage sig ansvar.
11. Lovvalg
Aftalen er underlagt dansk ret.
12. Tvistløsning
Enhver tvist vedrørende nærværende Aftale, afgøres endeligt ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed, København, i henhold til AB 18 § 69 og voldgiftsnævnets regler i øvrigt.
Revisioner:
Version: | Publiceret og gældende fra: | |
1.0 2018 | Maj 2018 | Ny opdateret version i henhold til AB92. |
1.1 2018 | Juni 2018 | Klausul 1; cvr-nummer på Peikko tilføjet. Klausul 12; opdatering: Aftalen er underlagt dansk ret. Klausul 13; opdateret i henhold til AB92 § 47 og voldgiftsnævnets regler i øvrigt. |
1.0 | Januar 2020 | Opdateret i henhold til AB18. |
1.1 | April 2020 | Klausul 10; Covid-19 klausul tilføjet. |
1.2 | September 2021 | Klausul 3; Info om indeksregulering tilføjet. |
1.3 | Marts 2023 | Klausul 10; Covid-19 klausul er fiernet. |
1.4 | August 2023 | Klausul 2; Henvisning til Incoterms 2010 er ændret til Incoterms 2020. Klausul 3; Info om renter og gebyrer vedr. for sen betaling. |