Forretning sbetingelser
Forretning sbetingelser
Et webhotel-abonnement hos
Justhosting giver adgang til at benytte Justhostings mailservere. Samtlige abonnementer inkluderer et ubegrænset antal e-mail-kontoer. Oprettelsen af et webhotel-abonnement hos Justhosting giver automatisk mulighed for at etablere en hjemmeside. Diskplads til rådighed afhænger af den valgte abonnement.
Abonnementsperioder løber i 12 måneder ad gangen. 30 dage før udløb af hver 12 måneders abonnementsperiode forlænges abonnementet automatisk til en ny 12- måneders periode medmindre, at abonnementet opsiges i henhold til det under pkt. 1.6 nedenfor anførte.
I forbrugerforhold er der fortrydelsesret ved online- bestillinger, hvorefter kunden har ret til at fortryde en bestilling i op til 14 dage fra bestillingen. Domæner er imidlertid unikke og og webhoteller bliver individuelt tilpasset og fremstillet til domænet. Af hensyn til hurtig leverance af det bestilte, vil Justhosting normalt påbegynde fremstilling og tilpasning af det bestilte straks efter at have modtaget kundens ordre.
Kunden accepterer ved afgivelse af bestillingen, at en eventuel fortrydelsesret automatisk ophører så snart, at Justhosting har påbegyndt fremstilling og tilpasning af det bestilte.
1.1 Brug
Det er ikke tilladt at have større mængder filarkiver liggende til fri downloading eller visning uden forudgående aftale med Justhosting.
Ulovligt materiale må ikke forefindes på nogen af Justhostings servere. Dette være sig ulovlige billeder, filmklip, andre typer filer eller links til ulovlige billeder eller tilsvarende materiale. Ulovligt materiale kan f.eks. være, men er ikke begrænset til ophavsretligt beskyttet materiale eller andet materiale som du ikke er berettiget til at offentliggøre eller lagre ifølge lovgivningen.
Det er ligeledes forbudt at have erotisk, pornografisk eller andet stødende materiale liggende på Justhostings servere. Justhosting vurderer frit, om materiale placeres i en eller flere af de ovennævnte kategorier, og forbeholder sig til enhver tid ret til at slette sådant materiale uden varsel. Slettes sådant materiale, kan kunden ikke gøre noget krav gældende mod Justhosting som følge af sletningen.
Der er som udgangspunkt fri trafik. Dog forudsættes en normal trafikafvikling, der ikke forstyrrer trafikken for andre kunder. Såfremt kundens trafik forstyrrer andre, har Justhosting ret til at lukke kundens webhotel uden varsel og/eller til at opkræve en særskilt afgift for trafikforbruget. Justhosting har ret til enerådigt at vurdere, om overtrædelse har fundet sted eller ej. Ved lukning af kundens webhotel refunderes eventuel resterende forudbetalt abonnement ikke.
Uønsket mail (spam) er forbudt at udsende via Justhostings systemer. I tilfælde af overtrædelse forbeholder Justhosting sig ret til at informere de relevante myndigheder samt til at udlevere log informationer mv. til disse. Justhosting forbeholder sig ligeledes ret til at opkræve betaling for forbrugt tid i forbindelse med sådan information og udlevering af log information til myndigheder.
1.2 Scripts
Justhosting tilbyder fri adgang til standard scripts samt brug af andre scripts, dog alene i sådant omfang, at brugen af scripts ikke belaster serverne i urimelig grad.
1.3 Templates (webdesigns)
Ejerskabet på samtlige templates, som er stillet til rådighed af Justhosting, tilhører Justhosting uafhængig af om den enkelte template er modificeret eller ej. Ingen templates stillet til rådighed af Justhosting må distribueres videre, hverken kommercielt eller ikke kommercielt. Samtlige templates tilbydes med ikke eksklusiv ret. I tilfælde af at Justhosting føler sig nødsaget til at tilbagekalde brugsretten til en template, er Justhosting ikke ansvarlig for kundens eventuelle tab (hverken direkte eller indirekte tab) som følge af tilbagekaldelsen, ligesom Justhosting i øvrigt ikke er ansvarlig for fejl eller mangler i templates eller adgangen til disse.
1.4 Driftssikkerhed
Justhosting forbeholder sig ret til at begrænse/indskrænke de udbudte produkters anvendelsesmuligheder på grund af drifts- og sikkerhedsmæssige forhold. Af drifts- og sikkerhedsmæssige årsager forbeholder Justhosting sig endvidere ret til, til enhver tid, at skaffe sig adgang til kunders brugerdata. Sker dette vil Justhostings medarbejdere være underlagt en tavshedspligt. Al anden adgang til brugerdata kræver en accept fra kunden eller en retskendelse. De af Justhosting til rådighed stillede spam- og virusfiltre minimerer risikoen for at modtage uønskede mails. Justhosting garanterer dog ikke, at filtrene opfanger alle uønskede mails.
1.5 Ansvar
Kundens brug af et Justhosting abonnement sker i enhver henseende på eget ansvar. Justhosting påtager sig intet ansvar for indholdet, det være sig rigtigheden, lovligheden, lødigheden m.m. af de informationer, som kunden modtager eller afgiver via Internettet. Justhosting er således ikke ansvarlig for tab - hverken direkte eller indirekte - immaterielle krænkelser eller andre forhold opstået som følge af brug af information fundet på Internettet. Justhosting er heller ikke ansvarlig for tab som følge af manglende adgang til tjenester eller information på Internettet uanset årsagen til den manglende adgang. Justhosting har intet ansvar for tab af data af nogen art, herunder tab eller beskadigelse af installeret software m.v.. Justhosting er endvidere ikke ansvarlig for uvedkommendes adgang til kundens data eller systemer eller skader opstået i forbindelse hermed. Kunden er selv ansvarlig for alle eventuelle omkostninger opstået i relation til bestilling af ydelser via Internettet og brug af betalingssystemer tilknyttet Internettet. De i disse forretningsbetingelser indeholdte ansvarsfraskrivelser er gældende uanset om Justhosting måtte have handlet groft uagtsomt.
1.6 Opsigelse af abonnement
Abonnementet kan til enhver tid opsiges fra kundens side. Da abonnementsperioden løber i 12 måneder ad gangen, som fornys automatisk 30 dage før udløb af hver 12-måneders periode, skal en opsigelse for at være gyldig være modtaget af Justhosting senest 30 dage inden udløbet af en 12-måneders abonnementsperiode. Eventuelt forudbetalt abonnement tilbagebetales ikke. Er opsigelsen ikke sket rettidigt, er kunden forpligtet til at betale abonnementsafgiften for den
1.6 Opsigelse af abonnement
Abonnementet kan til enhver tid opsiges fra kundens side. Da abonnementsperioden løber i 12 måneder ad gangen, som fornys automatisk 30 dage før udløb af hver 12-måneders periode, skal en opsigelse for at være gyldig være modtaget af Justhosting senest 30 dage inden udløbet af en 12-måneders abonnementsperiode. Eventuelt forudbetalt abonnement tilbagebetales ikke. Er opsigelsen ikke sket rettidigt, er kunden forpligtet til at betale abonnementsafgiften for den følgende 12-måneders periode.
Opsigelse kan ske online ved henvendelse til Justhosting supporten, som via e-mail vil fremsende et link til opsigelse af abonnementet. Mailen sendes til den e-mail- adresse, som står registeret under abonnementets kontaktoplysninger.
Kunden skal klikke på det fremsendte link og bekræfte opsigelsen ved indtastning af abonnementets adgangskode. Opsigelse kan alternativt også ske pr. brev eller fax i underskrevet tilstand.
Eksempel:
Hvis abonnementet er bestilt den 1. januar 2008, gælder abonnementet til 31. december 2008. Hvis kunden ikke ønsker at fortsætte abonnementet for det følgende år (2009), skal abonnementet opsiges senest 30. november 2008.
Når Justhosting har modtaget en opsigelse, vil kunden automatisk modtage en bekræftelses-e- mail vedrørende opsigelsen fra Justhosting. Hvis kunden ikke modtager nogen bekræftelses, skal kunden indsende en ny opsigelse.
Ønsker Justhosting at lukke specielle abonnements-typer eller særtjenester, kan Justhosting opsige abonnementet med én måneds varsel. Den forholdsmæssige del af forudbetalt abonnement vil i sådanne situationer undtagelsesvis blive tilbagebetalt. Foretager Justhosting væsentlige ændringer af forringende art i kundevilkårene, kan kunden opsige abonnementet med én måneds varsel. Den forholdsmæssige del af forudbetalt abonnement vil i sådanne situationer ligeledes undtagelsesvis blive tilbagebetalt. Abonnementet må på ingen måde anvendes til at opnå uautoriseret adgang til systemer tilsluttet Internettet. Bliver Justhosting vidende om sådanne aktiviteter eller andre kriminelle forhold, dette uanset hvilket lands love der ligger til grund for lovbruddet, vil abonnementet uden varsel blive lukket og Justhosting forbeholder sig ret til at videregive alle relevante oplysninger til de relevante myndigheder. Justhosting kan endvidere ophæve abonnementet uden varsel, med øjeblikkelig virkning og uden kompensation eller tilbagebetaling af nogen art, såfremt kunden ikke overholder nærværende vilkår, gør sig skyldig i spild eller misbrug af de i forbindelse med Internettets tilstedeværende ressourcer, forstyrrer Internettets funktion, overtræder den til enhver tid gældende netetikette, f.eks. ved videregiver oplysninger om andres private forhold, eller på anden måde via sin adfærd generer andre brugere af Internettet. Data fra hjemmesider og mailsystemer vil ved et abonnements opsigelse som hovedregel blive slettet 7 dage efter abonnementets ophør.
2. Domæner
Ved domænebestilling erklærer køber/ kortholder at registranten er indforstået med at brug af domænenavnet ikke krænker tredjeparts navne- eller varemærkerettigheder eller i øvrigt må formodes at stride mod lovgivning. Justhosting informerer kunden, når domænet er blevet registreret.
Domænenavnet bliver "registeret hos" / "redelegeret til" Justhostings samarbejdspartnere. Dette kan være domæneregistratorer, DNS serviceudbyder eller direkte hos den enkelte domæneadministrator for det pågældende top level domæne. Ved udgangen af hver registreringsperiode fakturerer Justhosting kunden årsafgiften for domænet, medmindre andet fremgår. Dette uanset om domænet ligger på Justhostings eller andens DNS server.
Ved fejlbestilte domæner (stavefejl, navnefejl eller lignende) tilbagebetales registreringsgebyret ikke til kunden. Justhosting vil dog tilstræbe at korrigere domænenavnet, såfremt registrering ikke allerede er foretaget. Såfremt Justhosting selv foretager fejlbestilling af et domænenavn vil Justhosting enten refundere registreringsgebyret eller tilbyde registrering af det rigtige domænenavn.
Kunden skal sørge for, at Justhosting og evt. domænemyndighed til enhver tid har aktuelle kontakt- og adresseoplysninger om kunden.
2.1 Særlige vilkår vedr. enkelte top level domæner
Vedrørende brug af .dk domæner:
Kunden er indforstået med, at betingelsen for fortsat registrering bl.a. er overholdelse af DIFOs til enhver tid gældende regler for administration af domænenavne under top level domænet .dk, herunder afgørelser fra det af DIFO nedsatte klagenævn, jf. § 5 i regelsættet. (jf. xxxx://xxx.xx-xxxxxxxxxx.xx/)
Vedrørende brug af .se domæner:
Ved registrering af .se domæner er Justhosting kontakt mellem kunde og .SE (The Internet Infrastructure Foundation), og kunden skal være indforstået med vilkåret om at følge de regler, som .SE til enhver tid har for administration af topdomænet .se (jf. xxxx://xxx.xxx.xx/)
For andre domænenavne end ovenstående nævnt under dette punkt henvises til det enkelte top-level-domænes gældende regler.
Såfremt kunden ikke overholder de for det valgte domæne gældende regler, er Justhosting berettiget til at foranledige kundens webhotel slettet.
2.2 Politik for udløb af domæne
Inden udløbet af et domæne sender Justhosting to varslinger til domænets registrant med vejledning til at forny domænenavnet. Den første varsling sendes pr. e-mail cirka en måned før udløb, den anden varsling pr. e-mail cirka en uge før udløb.
2.3 Priser
Priser: Ser den gældende prisliste på vores website
3. Generelt
For at kunne tegne et abonnement hos Justhosting kræves det, at kunden er myndig.
3.1 Brug af kundeoplysninger
Et webhotel-abonnement hos Justhosting inkluderer automatisk registrering af kundens navn, adresse og email i Justhostings mailingliste. Kunder, der ikke ønsker en sådan registrering, skal selv gøre Justhosting opmærksom herpå.
3.2 Kontakt
Support, salg og regnskabsspørgsmål besvares via online chat på hverdage mellem 09.00-22.00 og e-mail så vidt muligt inden for 24 timer.
3.3 Adresse-informationer
Kunden er forpligtet til altid at holde Justhosting informeret om sin nuværende bopæl og e-mail. Dette skal ske via kontrolpanelet, hvor adresse-informationer og e-mail kan ændres.
Support, salg og regnskabsspørgsmål besvares via online chat på hverdage mellem 09.00-22.00 og e-mail så vidt muligt inden for 24 timer.
3.3 Adresse-informationer
Kunden er forpligtet til altid at holde Justhosting informeret om sin nuværende bopæl og e-mail. Dette skal ske via kontrolpanelet, hvor adresse-informationer og e-mail kan ændres.
3.4 Abonnementsbetaling
Abonnement for webhotel betales - uanset abonnementstype - forud 12 måneder af gangen. Forudbetalt abonnement refunderes ikke med mindre andet udtrykkeligt fremgår af nærværende vilkår.
3.5 Betalingsbetingelser
Alle betalinger foretaget enten online af kunden ved brug af kort med mærket VISA, Eurocard, Mastercard og JCB. Der tillægges ikke gebyr fra Justhostings side. Ved udsendelse af faktura via post eller email forbeholder vi os ret til at pålægge et gebyr lig omkostningerne dertil. Justhostings produkter/ydelser leveres specialtilpasset til kunden, der således ikke har fortrydelsesret. Betalingsbetingelsen er altid kontant 8 dage, men mindre særaftale foreligger. Betaler kunden ikke forfaldne beløb senest 10 dage efter forfaldsdagen, påløber der (uden varsel herom) renter fra forfaldsdagen i henhold til lov om renter ved for sen indbetaling med tillæg af et rykkergebyr på DKK 100,- pr. rentenota. Justhosting forbeholder sig retten til at overdrage fordringen til 3. part, ligesom Justhosting kan ophæve aftalen og slette kundens domæne/lukke kundens webhotel øjeblikkeligt ved for sen betaling.
I forbindelse med eventuelle tilbagebetalinger, forbeholder Justhosting sig ret til at fradrage et beløb svarende til bankomkostninger og administrationsomkostninger i forbindelse med tilbagebetalingen til kunden.
3.6 Abonnementets varighed
Abonnementet løber indtil det opsiges af en af parterne i henhold til ovennævnte vilkår.
3.7 Ændring af abonnement
Et webhotel-abonnement kan til enhver tid ændres til en abonnementstype til en højere pris. Et eventuelt allerede forudbetalt abonnement vil herved blive modregnet i prisen på det nye abonnement. Ændring til en abonnementstype med en lavere pris kan kun ske med virkning fra udgangen af abonnementsperioden, og alene såfremt kunden har givet meddelelse om den ønskede ændring minimum 60 dage forud for abonnementsperiodens udløb.
3.8 Overdragelse
I forbindelse med salg eller anden overdragelse af alle eller væsentlige dele af Justhostings aktiviteter eller aktiver, er Justhosting berettiget til helt eller delvist at overdrage kundens abonnement(er) samt Justhostings rettigheder og forpligtelser efter forretningsbetingelserne til tredjemand uden kundens samtykke.
3.9 Kundens misligholdelse
Misligholder kunden sin aftale, har XxxxXXX.xx ret til uden varsel at hæve aftalen. Væsentlig misligholdelse er forhold såsom:
a) Xxxxxx undlader at betale fremsendte faktura for abonnement og evt. domæne.
b) Xxxxxx opgiver ikke ændringer i kundens oplysninger, jf. pkt. 3.3.
c) Xxxxxx standser sine betalinger, og viser sig at være insolvent.
d) Xxxxxx ikke opfylder JustSMS.dks krav om sikkerhedsstillelse rettidigt.
e) En kreditvurdering viser, at XxxxXXX.xx kan formode, at kunden ikke er i stand til at betale sine regninger rettidigt.
f) Kunden udøver chikane mod XxxxXXX.xx, eller mod JustSMS.dks medarbejdere.
Hvis kunden retter det/de forhold, der gav anledning til misligholdelse, og XxxxXXX.xx ikke har slettet kundens data på serveren, kan kunden mod betaling af et gebyr på 500 kr ex moms samt alt udestående få genåbnet sin adgang til tjenesten.
3.10 Ændring af betingelser
Justhostings salgs- og leveringsbetingelser kan af Justhosting ændres med et varsel på 45 dage.
3.11 Fejl hos tredjemand og force majure
Udover ovennævnte er Justhosting aldrig erstatningsansvarlig såfremt afbrydelser, driftsforstyrrelser, fejl, skader m.v. skyldes forhold uden for Justhostings kontrol, herunder lynnedslag, oversvømmelse, ildebrand, strejke, krig, terror, arbejdsnedlæggelse eller lockout (herunder blandt Justhostings egne medarbejdere), overbelastning af nettet, fejl i andres netværk, fejl hos tredjemand, systemnedbrud, andre force majeurehændelser mv.
3.12 Lovvalg og værneting
Eventuelle tvister og uoverensstemmelser skal eksklusivt afgøres ved de almindelige danske domstole i henhold til dansk ret (dog undtaget danske rets regler om lovvalg).