Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger

Sammenhængen mellem målsætningen for skolevæsenet og arbejdstidsafta- lens udmøntning

Arbejdets tilrettelæggelse på skolerne tager udgangspunkt i kommunalbestyrelsens mål og rammer for det kommunale skolevæsen.

Kommune og lærerkreds (i Københavns Kommune: Københavns Lærerforening) drøfter den pædagogiske målsætning for kommunens skolevæsen. I drøftelsen indgår bl.a. angivelse af må- lene for undervisningens indhold og struktur, lærersamarbejdet, skole - hjemsamarbejdet, skole- ledelse, skolens fysiske rammer samt handleplaner.

Kommunens skolepolitiske målsætning danner ramme for den enkelte skoles arbejde med mål og handleplaner, der udarbejdes i et samspil mellem skolens ledelse og lærerne inden for skole- bestyrelsens principper.

Den lokale udmøntning af arbejdstidsaftalen og den lokale udmøntning af skoleårets planlæg- ning skal tage udgangspunkt i kommunens pædagogiske målsætning og det kommunale skole- budget for det kommende skoleår.

DLF’s kommentarer

Ved målsætning forstås en formulering, konkretisering og afgrænsning af de mål, man sætter sig med en given aktivitet. Folkeskoleloven fastsætter, at det er en kommunalbestyrelsesopgave at fast- lægge mål og rammer for skolernes virksomhed.

Mål- og rammestyring i folkeskolen bygger på, at der fra kommunal side gives en beskrivelse af de mål, de enkelte skoler skal stile mod at opfylde, og at der samtidig afsættes midler til denne opfyl- delse i form af rammer, som giver skolen en frihed til i praksis at beslutte, hvordan man vil opfylde de opstillede mål.

Med arbejdstidsaftalen har foreningen fået forhandlingsret på udformningen af målsætningerne.

Der bør derfor indgås aftale om en fast procedure, der iværksætter en åben og demokratisk proces på alle niveauer i skolevæsenet.

Kommunale målsætninger

Et udgangspunkt for kommunens og kredsens drøftelse bør være en afklaring af fælles værdier og visioner for folkeskolen. Kort sagt en fælles afklaring af, ”hvad er en god skole?” I denne fase løfter man sig ud af resursemæssige bindinger, skolebygningernes rammer o.s.v.

Alle skolens parter, elever, forældre, lærere, politikere m.fl. må inddrages og komme med et bud på, hvad der er en god skole. Men det helt centrale i fasen er, at kommunalbestyrelsen – inden for fol- keskolelovens rammer – formulerer, hvilke værdier de sætter højest, og hvad de mener kendetegner et godt skolevæsen.

Værdisætningen er grundlaget for målsætningerne, hvor værdierne og ønskerne omsættes til kon- krete målsætninger i forhold til, hvad der er praktisk muligt.

Samarbejdet om målsætningerne på kommunalt plan skal således medvirke til at

− skabe fælles retning, klarhed og afgrænsning

− tydeliggøre sammenhængen mellem pædagogiske mål og resurser som betingelser for, at skolen kan løse sine opgaver

− præcisere grundlaget for evaluering og muligheden for dokumentation

− fremme parternes samarbejde om opfyldelsen af målene.

Målsætningerne skal tydeliggøre kommunens ambitionsniveau på skoleområdet og hermed danne grundlag for resursetildelingen. Som KL skriver i ”Kend din folkeskole”1: ”De politiske mål afspej- ler den politiske prioritering, og dermed hvad de afsatte resurser skal bruges til, og hvilken retning skoleområdet skal bevæge sig i. For at målene kan resultere i en reel styring af området, er det også vigtigt, at der er sammenhæng mellem økonomi og mål og at ændringerne i de økonomiske forhold, herunder resursetildelingen, også medfører ændringer i målene.”

Det betyder, at målene skal være relativt præcise. Omvendt skal målene også være så rummelige, at det er muligt for den enkelte skole at finde sin egen stil. Dilemmaet med at fastlægge mål af central værdi i overensstemmelse med grundlaget for den fælles folkeskole er, at de skal klargøre forvent- ningerne og præcisere retningen, men også være rummelige.

Skolens parter må i deres forhandlinger om målsætningerne finde balancen mellem det præcise og det rummelige.

Målsætningerne bør følges op af handleplaner og tidsfastsættes. En handlingsplan konkretiserer, hvilke tiltag, man er enige om, vil fremme målsætningerne. Det kan være udformning af kommuna- le indsats- og udviklingsområder, fælles resursepersoner (konsulenter m.v.), investeringer i IT, un- dervisningsmaterialer, bygninger m.v. samt fastlæggelsen af kommuneakkorder og/eller helhedsaf- taler.

Endelig skal handleplanen skabe sikkerhed for, at personalepolitikken, herunder behovet for efter- og videreuddannelse, er en integreret del af processen.

Fastlæggelsen af handleplanen giver endvidere lejlighed til en tilbagevendende drøftelse af skole- væsenets struktur, og om resursetildelingen fra kommune til skole er optimal.

1 ”Kend din folkeskole”, Kommunernes Landsforening 1998

Målsætninger på skolen

Der skal være sammenhæng mellem målsætninger for skolevæsenet og for den enkelte skole. På den enkelte skole må man derfor følge de kommunale målsætninger op med målsætninger, der er udformet i et samspil mellem skolens ledelse og lærere inden for skolebestyrelsens principper. Pro- ceduremæssigt er der stort set tale om en gentagelse af ovenstående. Målsætningerne på skoleniveau skal danne grundlag for, at der på skolen kan tages beslutninger og indgås aftaler, der sikrer alle læ- rere/lærerteam udviklingsmuligheder og professionelt råderum til planlægningen af arbejdet.

Skolens fælles målsætninger skal endvidere understøtte lærernes begrundelser for deres didaktiske valg og skabe grundlag for lærernes inddragelse af eleverne i opstilling af målsætninger for arbejdet i den enkelte klasse og for den enkelte elev.

Opfølgning

Målsætningsarbejdet er en sammenhængende procedure, der består af følgende led:

1. centralt fastsatte mål for folkeskolen, dens fag og indhold

2. kommunale målsætninger

3. mål for skolerne

4. mål for undervisningen i klassen

5. mål for den enkelte elev

Der er tale om et målhierarki, hvor målene på det ene niveau er forudsætningen for det næste. Det betyder imidlertid ikke, at kommunikationen udelukkende skal gå fra oven og ned. Tværtimod er det helt centralt, at den fastlagte procedure sikrer en gensidig dialog.

I forbindelse med fastlæggelsen af de kommunale målsætninger skal parterne som beskrevet drøfte grundlaget for evaluering og muligheden for dokumentation for opfyldelsen af målene. I denne for- bindelse skal også indgå en fastlæggelse af, hvordan kreds og kommune kan samle op, hvis det f.eks. viser sig, at de enkelte skoler ikke kan opfylde de opstillede mål inden for de afsatte resurser.

Principper for arbejdstidens planlægning

Hovedprincippet for arbejdstidens planlægning er, at arbejdet tilrettelægges på en måde, som er administrativ enkel, og som giver lærerteamet/lærerne et professionelt råderum over planlæg- ningen og udførelsen af arbejdet, hvorfor planlægningen som hovedregel bør understøtte mu- ligheden for at dække den samlede arbejdsindsats, inklusiv undervisning - eller størstedelen af denne -, i form af kommuneakkorder, skoleakkorder og timerammer, eller en kombination her- af, eller i en samlet helhedsaftale.

I forhold til de opstillede mål, jf. nedenfor, og de udmeldte resurser foretages i planlægningsfa- sen opgavefordeling og tildeling af de tidsmæssige resurser.

Folkeskolelovens krav (jf. centrale kundskabs- og færdighedsområder), de kommunale skolepo- litiske mål og indsatsområder, samt de af skolebestyrelsens opstillede mål for undervisningen og elevernes udvikling danner grundlag for målfastsættelsen.

Opgavefordelingen og de tidsmæssige resurser søges herefter udmøntet i aftaler for lærertea- met/læreren for den kommende normperiode. Hvis sådanne aftaler er indgået, administrerer læ- rerteamet/læreren tiden med udgangspunkt i ansvaret for, at de opstillede mål, jf. ovenfor, nås. Helhedsaftaler omfatter alle normperiodens arbejdsopgaver udmøntet i akkorder og timeram- mer mv., jf. § 7, stk. 6.

Forud for skoleårets planlægning drøfter kommunerne og den lokale kreds, på hvilken måde ar- bejdets tilrettelæggelse kan understøttes gennem aftaler om kommuneakkorder.

Skolens ledelse har det overordnede ansvar for kvaliteten af skolens arbejde, men ansvaret ud- møntes således, at lærerne i team eller enkeltvis selv kan løse arbejdsopgaverne i relation til de opstillede mål. Resultater vurderes løbende i forhold til mål og værdier og ikke som kontrol af tiden.

DLF’s kommentarer

Arbejdstidens planlægning skal tage udgangspunkt i de opstillede mål og handleplaner samt de af- satte resurser. Det er målene og handleplanerne samt de afsatte resurser, der vil være styrende for, hvilke opgaver der skal løses.

Det er i aftalen understreget, at der på alle niveauer skal være overensstemmelse mellem mål, hand- leplaner, og de resurser der afsættes. Det betyder, at såfremt man ikke har de nødvendige resurser i forhold til de opstillede mål, så må der enten afsættes yderligere resurser, eller der må ske en juste- ring af målene i forhold til resurserne.

Når målene er fastlagt, skal man ved planlægningen af arbejdstiden sikre, at arbejdet tilrettelægges på en måde, som giver lærerne/lærerteamet et professionelt råderum til selv at tilrettelægge arbejdet, således at der skabes øgede muligheder for undervisningens tilrettelæggelse og organisering samt en fleksibilitet i forhold til løsningen af de opgaver, der følger med undervisningen, eksempelvis lærer- samarbejdet, udviklingsaktiviteterne mv.

For at sikre dette, skal der i videst muligt omfang indgås kommuneakkorder/skoleakkorder, time- rammer og helhedsaftaler for arbejdsopgaverne. Dermed sikrer man også, at aftalen bliver admini- strativ enkel.

Beslutningen om, på hvilket niveau akkorderne skal indgås, træffes på grundlag af lokale forhold.

Kommune og kreds skal drøfte, hvordan de kan understøtte arbejdets tilrettelæggelse på skolerne. Endvidere skal de drøfte, hvilke opgaver der har en så generel karakter for skolevæsenet, at der skal indgås en kommuneakkord for disse opgaver. Det vil alene være kommune og kreds, der kan indgå lokalaftaler for de opgaver, som fremgår af bilag A. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem kommune og kreds om en lokalaftale, vil det være den afregning, der fremgår af bilag A, der vil væ- re gældende.

Arbejdets planlægning på skolen

Forud for hvert skoleår samarbejder skolelederen og lærerne om det kommende skoleårs plan- lægning. Planlægningen tager udgangspunkt i den pædagogiske målsætning og handleplanen for skolevæsenet, skolens resursetildeling, skolens målsætning og handleplan, skolebestyrelsens principper samt aftaler indgået mellem kommune og kreds.

Det tilstræbes, at der foretages en helhedsplanlægning for skolens virksomhed i det kommende skoleår.

Helhedsplanlægning forudsætter et tæt samspil mellem skoleledelsen og lærerne om opstilling af mål for undervisningen, og et tæt samarbejde mellem lærerne indbyrdes og med eleverne om, hvorledes de opstillede mål kan nås.

Da lærersamarbejdets organisering, eksempelvis i team, er et væsentligt element i planlægnin- gen, bør lærersamarbejdets struktur være drøftet mellem skolens ledelse og lærerne.

Skolens ledelse og de ansatte drøfter endvidere følgende inden opgave- og fagfordelingen:

⚫ Timefordelingsplaner for eleverne i de enkelte klasser/hold (grundtimetallet)

⚫ Specialtildeling af timer udover grundtimetallet (specialundervisning, timer til to-sprogede, vikartimer mv.)

⚫ Skolens overordnede struktur på hverdage, herunder elevernes pauser

⚫ En aktivitetsoversigt for skolen, hvoraf skolens fælles aktiviteter fremgår, eksempelvis em- neuger, møder (lærermøder/møder i Pædagogisk Råd), udviklingsaktiviteter mv.

⚫ Tilsynsopgaver

Med udgangspunkt i disse elementer, skolens budget og aftaler mellem kommune og lærerkreds tilstræbes det, at normperiodens arbejdsopgaver dækkes gennem akkorder/timerammer.

Udgangspunktet er ledelsens ret til at fastsætte omfanget af de resurser, der er til rådighed til at løse en opgave.

Når aftale om akkorder er indgået eller der er enighed om timerammer, administrerer de enkelte lærerteam/læreren selv tiden med udgangspunkt i ansvaret for, at de opstillede mål nås. Det er således målene, der er styrende for, hvilke opgaver der skal udføres, og hvorledes arbejdet or- ganiseres.

Skolelederen har fortsat det overordnede ansvar for kvaliteten af skolens arbejde, men ansvaret udmøntes således, at lærerne i team eller enkeltvis selv tilrettelægger og løser arbejdsopgaverne i relation til de opstillede mål.

Gennem skoleåret føres der løbende dialog mellem team/lærerne og ledelsen om opfølgningen på målfastsættelsen.

For de arbejdsopgaver, som ikke er dækket af akkorder og/eller timerammer, fastsætter skolele- deren det forventede tidsforbrug til de enkelte opgaver udmøntet i arbejdsplaner til de enkelte lærere.

Der kan indgås helhedsaftaler, der omfatter alle normperiodens arbejdsopgaver, udmøntet i ak- korder og timerammer mv., jf. § 7, stk. 6.

DLF’s kommentarer

Udgangspunktet for planlægningen på den enkelte skole er den pædagogiske målsætning og hand- leplaner for skolevæsenet, samt de aftaler der er indgået mellem kreds og kommune herunder kom- muneakkorder, resursefordelingen, skolens målsætning og skolebestyrelsens principper.

Inden for de overordnede rammer er det op til skolelederen og lærerne at drøfte, prioritere og vurde- re hvilke aktiviteter, der skal iværksættes i det kommende skoleår. På den enkelte skole må man in- ternt debattere skolens målsætninger og vurdere hvilke områder, der særligt ønskes fremmet. Denne proces skal dels skabe en afklaring om målene og aktiviteterne dels en afklaring af rammerne for indgåelse af helhedsaftaler. Formålet med helhedsaftalerne er netop, at et lærerteam, hvis der er indgået en helhedsaftale, selv har ansvaret og kompetencen til at udarbejde tids- og skemastruktur alt afhængig af arbejdsform og indhold. Dette giver en øget fleksibilitet og øger mulighederne for faglige og tværfaglig projektundervisning samt mulighederne for at tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Aftalen forudsætter, at der er et samarbejde mellem leder og lærere om skoleårets planlægning.

Planlægningen af skoleåret er en proces, hvor ledelsen og alle skolens lærere drøfter og afklarer

- med udgangspunkt i de opstillede mål og resurser - hvilke opgaver, der skal indgå i planlægningen af det kommende skoleår.

Lærersamarbejdets struktur og organisering skal være afklaret inden skoleårets planlægning. Det indebærer, at leder og lærere i et samarbejde må fastsætte nogle principper for teamdannelse/lærer- samarbejdet omkring undervisningen. Hvem indgår i den fælles forberedelse? Hvordan inddrages de øvrige lærere omkring klassen? Hvilket indhold og omfang har lærersamarbejdet generelt på skolen? Ønsker man, at der ved skemalægningen bliver taget hensyn til, at der skal være et fast tidspunkt om ugen, hvor teamet/lærerne omkring de enkelte klasser kan foretage den fælles forbere- delse?

For at kunne foretage en fag- og opgavefordeling er det nødvendigt at have et overblik over, hvor mange resurser der skal afsættes til de enkelte opgaver. Ud over lærersamarbejdet er der peget på en række områder, der skal drøftes mellem leder og lærere.

I forbindelse med drøftelserne om specialtildelingen af timer ud over grundtimetallet er der peget på, at ledelse og lærere skal drøfte vikardækningen. Hvordan skal denne tilrettelægges? Skal lærer- teamene selv dække hinanden ind vikarmæssigt, og i givet fald hvor mange timer skal afsættes?

Hvilke aftaler skal der laves? Osv.

Derudover er der peget på, at leder og lærere skal drøfte skolens overordnede struktur på hverdage, herunder elevernes pauser. Af aftalen fremgår det, at undervisningen skal tilrettelægges, så der i vi-

dest muligt omfang skabes sammenhæng i de enkelte læreprocesser, samt at behovet for de nødven- dig pauser fastlægges enten af skolens ledelse eller af de involverede lærere og elever. Det vil der- for være nødvendigt at drøfte, hvilke fælles elevpauser der skal være for hele skolen samt, hvis der skal være mulighed for, at lærerne og eleverne selv tilrettelægger pauserne, så fastlægges omfanget af elevernes pauser i forbindelse med undervisningen. Der skal i henhold til aftalen tages højde for, at lærerne skal have mulighed for klargøring mv. før undervisningstimernes begyndelse og opryd- ning efter sidste undervisningstime.

Skolens tilsynsforpligtigelse indtræder fra 10 min. før første times begyndelse, og der skal føres til- syn med eleverne, indtil de har forladt skolen. I denne periode skal der være lærere, der kan vareta- ge tilsynsforpligtigelsen.

Endvidere skal leder og lærere drøfte og beslutte, hvilke udviklingsaktiviteter der skal indgå i plan- lægningen af næste skoleår samt drøfte øvrige fællesaktiviteter og omfanget af disse.

Og endelig vil det være nødvendigt med en fælles drøftelse af, hvordan man på skolen kan tilgodese lærere, der får tillagt mange undervisningstimer samt, om der er undervisningsopgaver, der kræver en særlig forberedelse af lærerne.

Det vil i disse drøftelser være nødvendigt i en vis grad at prioritere de opgaver, man ønsker løst, da der kan opstå den situation, at der ikke vil være resurser på skolen til at alle opgaverne.

På baggrund af disse drøftelser skal man søge at indgå akkorder eller opnå enighed om timerammer for opgaverne. Der er jf. § 7 stadig et krav om, at der skal være en beskrivelse af, hvilke opgaver der skal løses inden for den tidsmæssige ramme, der er fastsat i akkorden eller timerammen, ligesom der skal være overensstemmelse mellem opgaven og den afsatte tid.

Der er mulighed for at indgå akkorder på såvel kommune- som skoleniveau for undervisningsopga- ver.

Når der er udarbejdet aktivitetsplaner for de enkelte lærere, skal leder og tillidsrepræsentant søge at indgå helhedsaftaler. Der vil hermed være foretaget en endelig afregning for alle opgaver, der skal varetages, og læreren/lærerteamet tilrettelægger og løser selv opgaven i forhold til de opstillede mål.

Bilag 3. ”En skole på vej”

DLF’s kommentarer

I dette bilag til overenskomsten har aftaleparterne søgt at beskrive den skolehverdag, aftalen skal understøtte. Bilaget beskriver bl.a. lærernes opgaver og ansvar samt undervisningen. En arbejds- dag, hvor bl.a. begreber som samarbejde, sammenhæng, fællesskab og fleksibilitet er nøglebegre- ber.

En generel beskrivelse af skolens daglige undervisning

Lærerrollen

Læreren har ansvaret for, at undervisningen planlægges, tilrettelægges og gennemføres, så den rummer udfordringer for den enkelte elev,og er i overensstemmelse med de fastlagte målsæt- ninger og rummer en faglig progression. Fastlæggelsen af arbejdsformer, metoder og stofvalg foregår i videst muligt omfang i samarbejde mellem lærere og elever. I samarbejde med lærerne sætter eleverne mål for deres egen læring, og lærere og elev vurderer løbende i hvilken ud- strækning, de ønskede resultater er nået.

Den lærerstyrede vidensformidling er i vidt omfang suppleret med projektarbejdsformer, hvor eleverne får større mulighed for at tilegne sig deres egen personlige viden og udvikle personlige holdninger. Denne arbejdsform har i sig selv fremkaldt en anden måde at være lærer på end den traditionelle. Lærernes rolle i folkeskolen er den faglige rådgiver, sparringspartner, vejleder, "forelæser" mv.

Lærerne har herudover en række sociale forpligtelser over for eleverne, ligesom læreren skal kunne integrere den faglige tilgang med skolens mere kreative og musiske kundskabs- og fær- dighedsområder.

Lærerne er såvel faglig som personlig vejleder af den enkelte elev og den enkelte elevgruppe.

Undervisningen i tværgående emner og problemstillinger, samt kravet om at tilpasse undervis- ningen til forskelle i elevforudsætninger, stiller øgede krav til planlægning, forberedelse og ko- ordinering. Lærerarbejdet vil fortsat kræve en solid indsigt i de enkelte fags stofområder og ud- vikling.

Samarbejdsforpligtelsen for den enkelte lærer er voksende. Blandt andet er et tæt team-arbejde med kolleger om en række opgaver nødvendigt. Lærerteams om de enkelte klasser/hold skal sikre eleverne den bedst mulige undervisning. Disse teams har i udstrakt grad ansvar for plan- lægningen af undervisningen og selvstændighed i opgaveløsningen.

Udover ovennævnte samarbejde med elever og elevgrupper og lærerteams har den enkelte lærer et omfattende samarbejde med andre lærere, andre personalegrupper, forældre, ledelse mv.

Samarbejdsforpligtelsen, tilpasningen og udviklingen af undervisningen til de nuværende og fremtidige krav forudsætter personlig og faglig udvikling af den enkelte lærer.

Undervisningsbegrebet

Skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder. Den skal udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære, og den skal indføre eleverne i det danske samfund og verden omkring os. Helhe- den i dette brede undervisnings- og dannelsesbegreb er grundlæggende for den danske folke- skole. Undervisningen skal medvirke til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Under- visningen skal derfor tilgodese såvel den åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale si- de af elevernes udvikling.

Læreprocessen er allerede i fuld gang, når læreren taler med den enkelte elev eller med grupper af elever om formålet med undervisningen. Eleverne er medbestemmende om undervisningens indhold og arbejdsform. Eleverne skal kunne se formålet med undervisningen og dermed føle ejerskab til læreprocessen. Medbestemmelsen er af afgørende betydning for elevernes udbytte af deres arbejdsprocesser/undervisning.

Eleven skal sættes i centrum, og undervisningen skal differentieres med udgangspunkt i elevens forståelsesramme og forudsætninger, så eleven gennem sit skoleforløb bliver bedre og bedre til at tage hånd om sin egen læring.

Eleverne skal gennem deres samlede skoleforløb opleve en sammenhængende faglig progressi- on inden for skolens kundskabs- og færdighedsområder.

Der skal undervises i tværfaglige emner og problemstillinger, hvor projektarbejdsformen er fremherskende fra det første skoleår. De faglige og de mere legende tilgange til kundskabs- og færdighedsområderne udgør et hele i skolens undervisning. Undervisningsformen veksler xxx- xxx forelæsninger, kurser og mere selvstændigt arbejde, hvor læreren fungerer som konsulent for den enkelte elev og elevgrupper.

Der er sammenhæng mellem udviklingen i lærerrollen, undervisningsmetoderne, bygningernes indretning, undervisningsmidlerne og informationsteknologien.

Organisation

Udgangspunktet for organiseringen af undervisningen er en fælles professionel tolkning af for- mål og indhold i kundskabs- og færdighedsområderne samt overblik over og indsigt i de enkelte elevers forudsætninger.

Folkeskolelovens målsætninger om blandt andet at udvikle et bredt sammensat kompetenceni- veau hos den enkelte elev stiller krav om, at organiseringen af indhold, elevgrupperinger og un- dervisningsformer varieres gennem undervisningsforløbene. Målet er, at den enkelte elev skal have optimale udviklings- og læringsmuligheder.

Det er nødvendigt at have sammenhængen mellem mål og resurser for øje. Dette kræver plan- lægning af såvel det enkelte skoleår som det enkelte undervisningsforløb.

Fællesskabet er en vigtig del af læringsmiljøet. I dagens skole er klassen ofte rammen om dette fællesskab. Det er en af skolens betydeligste opgaver at understøtte fællesskabet. At lære ele- verne, at fællesskabet er uundværligt for den enkelte, og at den enkelte er uundværlig for fæl- lesskabet. Samtidig bidrager klasselærerens og det øvrige lærerteams nære kendskab til de en- kelte elever, at udfordringen for den enkelte elev afstemmes ud fra et helhedssyn på eleven og dennes udvikling.

Det vil almindeligvis ikke være hensigtsmæssigt, at klassen er rammen om alle undervisnings- aktiviteter. Kravet om optimale faglige, sociale og personlige udfordringer for den enkelte elev er ikke foreneligt med en organisations- og undervisningsform, der alene er baseret på klassen og klasseundervisning.

De mange pædagogiske muligheder - som blandt andet medie- og informationsteknologien gi- ver - vil ligeledes få større betydning for organiseringen af undervisningen. Organiseringen af undervisningen står på mange måder i en brydningstid, hvor der i en årrække vil være behov for at udvikle og implementere nye former og organiseringer samtidig med, at erfaringerne og mu- lighederne i de hidtidige former ikke ukritisk kan forkastes.

Fleksibilitet i planlægningen, herunder mulighed for varierede ugeskemaer, anvendelse af hold- dannelse og et mellem lærerne struktureret samarbejde er nogle af de metoder, der kan sikre en samlet undervisningstilrettelæggelse, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og udvikling.

Undervisningen tilrettelægges, så der i videst muligt omfang skabes sammenhæng i de enkelte læreprocesser. Det er i høj grad de involverede lærere og elever, der fastlægger behovet for nødvendige pauser på den enkelte skoledag.

Lederrollen

Skolens dagligliv bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Denne værdibasering ligger og- så til grund for lederrollen.

Skolens ledelse leder skolens komplekse virksomhed på baggrund af mål og værdier. Skolele- delsens indsats er af markant betydning for skolens udvikling og for realiseringen af folkeskole- loven. Decentralisering og selvforvaltning stiller store krav til den enkelte skoleledelse.

Skolelederen har det overordnede ansvar for kvaliteten af skolens arbejde. Den enkelte skolele- delse har på baggrund af mål- og rammestyringen ansvaret for at planlægge, udvikle og evalue- re skolens samlede virksomhed, herunder ansvaret for opstillingen af mål for de enkelte klasser og hold. Xxxxxxxxx rolle som sparringspartner for lærerne i forhold til deres pædagogiske arbej- de - og som praktisk problemløser i det pædagogiske samarbejde - er derfor af stor betydning. Skoleledelsen skal have stor indsigt og forståelse for lærernes arbejde. Der er en tæt sammen- hæng mellem skoleudvikling, lærernes kompetenceudvikling og god skoleledelse.

Skolelederen leder og fordeler arbejdet. Dette sker som på andre kommunale arbejdspladser i samarbejde med de ansatte. Det er blandt andet en ledelsesopgave at sammensætte relevante og kompetencestærke team og i øvrigt fordele arbejdet blandt medarbejderne, så medarbejderne enkeltvis og i teams kan løse deres arbejdsopgaver i relation til de givne mål i størst muligt au- tonomi.

Der fordres en synlig ledelse - en ledelse med klare visioner, en ledelse, der evner at skabe me- ning, retning og helhedsforståelse, men som også ved, at løsningerne er mangeartede og skal findes i samarbejde med de ansatte.

Skoleledelsen skal være bevidst om sin rolle som inspirator, xxxxxxx og vejleder. Ledelse er blandt andet at gå foran, tage beslutninger, iværksætte tiltag, vejlede og få personalet til at trække i samme retning. Men ledelse er også at give plads og rum, så den enkelte lærer, lærerte- ams og hele lærerkollegiet kan være med til at videreudvikle skolen inden for de fælles rammer.

Skolelederens samarbejde med de ansatte er mangesidet og vil efter opgavernes karakter ske i samarbejdsudvalg og i pædagogisk råd - eller i direkte dialog med tillidsrepræsentanten, den enkelte ansatte eller det enkelte lærerteam.

§ 1. Område

Stk. 1

Aftalen omfatter lærere i den kommunale folke- skole og i Københavns Kommune.

Paragraffen kan ikke fraviges lokalt.

Aftalen omfatter alle, der ansættes som må- nedslønnet lærer eller småbørnslærer uanset beskæftigelsesgrad og eventuel tidsbegræns- ning.

For timelønnede gælder dog de bestemmelser om løn og arbejdstid, som er fastlagt i over- enskomstens kapitel 3. Timelønnede ydes be- taling for det faktisk udførte antal arbejdsti- mer, dvs. der ydes betaling fra arbejdets start til slut – incl. frikvarterer – dog mindst 3 ti- mer pr. dag. Under ekskursioner og lejrskoler beregnes arbejdstiden som for månedslønne- de. Ved fastsættelsen af timelønssatser er der indregnet tid til den individuelle forberedel- se.

Stk. 2

Aftalen omfatter endvidere skolekonsulenter i den kommunale folkeskole og i Københavns Kommune, jf. dog § 4, stk. 3.

Stk. 3

Aftalen omfatter i Københavns Kommune ikke lærere m.fl. ved selvstændige skoler med vidt- gående specialundervisning for børn og speci- alundervisning for voksne.

Bemærkning:

Aftalen omfatter lærere (lærer/overlærer) og små- børnslærere i den kommunale folkeskole og i Kø- benhavns Kommune.

Det er ved aftalens indgåelse lagt til grund, at lærer- nes arbejdsopgaver omfatter undervisning i folke- skolen og pædagogisk/administrative opgaver i for-

Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvilke konsulenter der er omfattet af lærerar- bejdstidsaftalen, og hvilke der er omfattet af lederarbejdstidsaftalen. Der bør ved denne afgørelse bl.a. lægges vægt på, om konsulen- ten skal varetage mange eller få undervis- ningsopgaver. Det var forudsætningen ved aftaleindgåelsen, at konsulenter der primært varetager lærerarbejde skal ansættes på læ- reraftalen, hvorimod konsulenter, der pri- mært varetager konsulentarbejde skal ansæt- tes på lederaftalen.

§ 1 bindelse hermed samt tilsvarende (undervisnings-) opgaver i ungdomsskolen, såfremt kommunalbesty- relsen ønsker det, jf. § 1 i Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og Københavns Kommune.

Lærere ansat ved de tidligere øvelsesskoler er om- fattet af nærværende aftale, jf. bemærkningen til § 2, stk. 4.

Børnehaveklasseledere er omfattet af Aftale om ar- bejdstid for børnehaveklasseledere i den primær- kommunale folkeskole og i Københavns Kommune. Lærere, der som en del af det samlede ansættelses- forhold varetager undervisning i såvel folkeskolen som ungdomsskolen, er omfattet af Aftale om ar- bejdstid mv. for læreres undervisning i ungdoms- skolen og folkeskolen.

Kombinationsbeskæftigelse og tilsvarende kan ind- gå i arbejdstiden efter de herom fastsatte regler.

For lærere, der varetager undervisning og an- dre arbejdsopgaver i såvel folkeskolen som ungdomsskolen, gælder:

• Arbejdstiden tilrettelægges i overens- stemmelse med skoleformens arbejdstids- regler.

• Opgørelsen af arbejdstiden – med henblik på konstatering af overarbejde og over- skridelse af ugentlig/årligt undervisnings- timeloft – sker efter de arbejdstidsregler, som gælder for hovedbeskæftigelsen.2

En lærer kan endvidere pålægges at varetage andre kommunale undervisningsopgaver mv., såfremt der lokalt eller centralt er indgået aftale om vilkårene herfor. Er aftale ikke indgået, kan en lærer efter af- tale (herunder om vilkårene) påtage sig sådanne op- gaver.

Der henvises til § 15, stk. 2 om lokalaftale om undervisningsopgaver og andre pædago- giske opgaver samt pædagogisk/administra- tive opgaver, der ikke umiddelbart udsprin- ger af folkeskoleloven.

§ 2. Arbejdstid

Stk. 1

Den årlige arbejdstid udgør 1924 timer, inkl. fe- rie og søgnehelligdage.

§ 2 Bemærkning:

Den årlige arbejdstid på 1924 timer kan ikke fraviges lokalt.

Ønsker kreds og kommune at indgå aftale om et fast årligt nettotimetal, skal der aftales en fast timefaktor for søgnehelligdage, således at den årlige arbejdstid ikke overstiger 1924 timer. Hvis skoleleder og TR ønsker en fast nettotimetal, skal TR rette henvendelse til kredsen3.

2 Citat fra ”Aftale om arbejdstid mv. for læreres undervisning i ungdomsskolen og folkeskolen”. Findes i Læreraf- talerne 1999 udgivet af Kommuneinformation.

3 I GW 49/2001 er der sendt en vejledning til kredsene om, hvorledes der lokalt kan indgås aftale om fast nettoar- bejdstid.

Aftale om feriefridagstimer for (amts)kommunalt ansat personale gælder. (Aftalen findes i samlemap- pen under afsnit 16.42).

I forbindelse med skoleårets planlægning skal lære- ren meddele skolens ledelse, hvorvidt optjente xxxxx- xxxxxxxxxxxx ønskes afviklet eller udbetalt. Denne meddelelse skal gives senest på en af skoleledelsen fastsat dato. Har skoleledelsen ikke fastsat en dato skal meddelelse gives senest 1. maj.

Der henvises i øvrigt til § 6, stk. 5.

Stk. 2

Ved arbejdstid forstås skoletid, jf. § 3 og indi- viduel tid, jf. § 4.

Bemærkning:

Øvelsesskolelærernes forpligtelse til uden vederlag at varetage højst 70 timers praktik (undervisning af elever med deltagelse af studerende) og højst 14 vejledningstimer, jf. aftale af 6. juli 1992 mellem Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorga- nisation om løn- og arbejdstidsforhold mv. for øvel- sesskolelærere m.fl. består fortsat, dog således at de 14 vejledningstimer indregnes i de pågældendes ar- bejdstid, jf. § 3.

Feriefridagstimer, der ikke udbetales, indreg- nes som generel nedsættelse af årsnormen med 7,4 timer pr. feriefridag. Feriefridage kan endvidere overføres til det efterfølgende afviklingsår. Dette forhindrer dog ikke, at man som hidtil kan aftale afvikling af fridage på enkeltdage.

Afvikles feriefridagstimerne som enkeltdage, skal tidspunktet aftales forud for mødepla- nens udlevering. Timerne fraregnes i årsnor- men og de konkrete feriefridage indføres i mødeplanen som ”0-dage”.

Hvis skoleleder og TR ønsker, at feriefridage kan aftales efter, at mødeplanen er udleveret, skal TR rette henvendelse til kredsen med henblik på, at kreds og kommune aftaler, hvordan en feriefridag, så skal tælle. En så- dan aftale kan indebære, at der afvikles det samme antal feriefridagstimer, som der er planlagt arbejde den pågældende dag. Med mindre der er indgået aftale mellem kreds og kommune om at fravige §§ 6 og 8 om hen- holdsvis aktivitets- og mødeplan, er det ikke muligt at placere en feriefridag, efter at mø- deplanen er udleveret.

Bestemmelsen drejer sig alene om den grup- pe øvelseskolelærere, der efter protokollat nr. 2 til lønaftalen har løntrin 41 som slutløn.

Vejledningstimerne indgår i skoletiden. Til- lægges de pågældende mere end 14 vejled- ningstimer, skal der vederlægges efter den gældende praktikaftale – dvs. efter lokalafta- le mellem kreds og kommune eller ved de centralt aftalte tilbagefaldsbestemmelser.4

4 Der henvises til ”Aftale om praktik i læreruddannelsen” i Læreraftalerne 1999 fra Kommuneinformation.

§ 2 Stk. 3

Arbejdstiden planlægges for en normperiode på grundlag af et timetal svarende til gennemsnit- lig 37 timer pr. uge (7,4 time pr. arbejdsdag).

Bestemmelsen indebærer, at arbejdstiden for perioder af kortere varighed end et skoleår beregnes som antallet af mandage til fredage i perioden multipliceret med 7,4. Registrering af, om der i perioden er præsteret mere arbej- de, end der er ydet betaling for (overarbejde), sker ved en arbejdstidsopgørelse. Bestem- melserne for opgørelse af arbejdstiden frem- går af § 14. Samme opgørelse anvendes ved henholdsvis til- og fratræden i løbet af norm- perioden.

Stk. 4

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om opdeling af skoleåret i normperioder. Fastsætter kommunalbestyrelsen ikke sådanne regler, kan beslutning herom træffes af skolens ledelse. Er der ikke besluttet andet, er normperioden lig med skoleåret (1924 timer).

Stk. 5

Normperioder skal være af mindst 4 ugers va- righed og må højest være lig med skoleåret.

Bemærkning:

Normperioder kan begynde og slutte midt i en uge.

§ 3. Skoletid

Stk. 1

Skoletiden er betegnelsen for den tid, som ud- over lærerens individuelle tid, jf. § 4, anvendes til udførelse af arbejdet som lærer, herunder un- dervisning, pauser/frikvarterer, fælles forbere- delse og samarbejde med andre herunder team- samarbejde/lærersamarbejde, udviklingstimer, klasselæreropgaver, møder i pædagogisk råd samt andre opgaver med tilknytning til under- visningen og skolens øvrige virksomhed.

Paragraffen kan ikke fraviges lokalt.

Lærernes arbejdstid defineres i to hoved- grupper: individuel tid (til individuel forbe- redelse og efterbehandling) samt skoletid. I skoletiden indgår alle øvrige opgaver, som læreren pålægges at udføre som en del af ar- bejdet.

Foreningen anbefaler, at der lokalt aftales retningslinier for arbejdets fordeling mellem lærerne. Herunder at der aftales retningslinier for et max. undervisningstimetal samt en jævn fordeling af arbejdet hen over skoleåret.

§ 3 Bemærkning:

Undervisningsbegreb:

Undervisning foregår, når læreren skaber og frem- mer processer, der øger elevens kompetencer.

Ud over undervisning som klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning finder undervisning i princippet sted ved alle aktiviteter sammen med eleven/eleverne uanset organiseringen, eksempelvis gennem følgende aktiviteter:

• Gruppearbejde

• Rådgivning/sparring/vejledning

• Løbende evaluering

• Målfastsættelser og evaluering

• Elevsamtaler

• Lejrskoler/ekskursioner

• Sociale og kulturelle arrangementer

KL/LC Fortolkningsbidrag (Opgavebeskrivelser, s. 39 i Læreraftalerne 1999)

Blandt andet defineres følgende som undervisning:

• Skolebibliotekarens rådgivning, sparring og vejledning af elever i åbningstiden i skolens pædagogiske servicecenter (skolebibliotek). Ek- sempelvis i forbindelse med fremskaffelse af re- levante undervisningsmaterialer, informations- søgning i boglige eller elektroniske medier samt med valg af egnede bøger til frilæsning

• Skolevejlederens planlagte vejledning af elever individuelt og kollektivt

• Undervisning med deltagelse af gæstelærer

• Teaterbesøg, museumsbesøg, klasse- og skolefe- ster, idrætsdage, juleafslutninger.

I folkeskoleloven er elevernes ugentlige un- dervisningstid defineret i § 16. Denne defini- tion bygger på lektioner af 45 minutter. I ar- bejdstidsaftalen defineres undervisning, som alle de aktiviteter læreren udfører sammen med eleverne. Det betyder, at mange flere opgaver end § 16-lektioner defineres som undervisning for lærerne. Bl.a. er den del af skolevejlederens, skolebibliotekarens og sko- lekonsulentens arbejdstid, hvor de forestår aktiviteter sammen med eleverne, defineret som undervisning.

Listen over undervisningsaktiviteter er ikke udtømmende.

Løbende evaluering og målfastsættelse

Jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2, skal der som ”led i undervisningen løbende foretages xxx- xxxxxxx af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning”. Normalt foregår den løbende evaluering og målfastsættelse mellem lære- ren og den enkelte elev. Skal den løbende evaluering og målfastsættelse foretages på anden vis – f.eks. med forældredeltagelse – skal dette være besluttet på forhånd, eksem- pelvis i forbindelse med skoleårets planlæg- ning. Den løbende evaluering og målfastsæt- telse med eleven er undervisning, uanset at det konkret er besluttet, at forældre deltager.

Forældresamtaler

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 1, skal ele- verne og forældrene regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af sko- legangen. Forældresamtaler med dette formål er ikke undervisning uanset, at eleverne del- tager i samtalen.

Lærere på heldagsskoler mv.

§ 3 Lærerne på heldagsskoler/heldagsprojekter

skal have alle aktiviteter med eleverne med- regnet som undervisning undtagen tilsyn ved fællesarrangementer.

Undervisningstillæg

Jf. lønaftalens § 5, stk. 2, udløses der under- visningstillæg for al undervisning over 300 timer årligt (se § 5 i arbejdstidsaftalen vedr. deltidsbeskæftigede). For al undervisning over 750 undervisningstimer årligt udløses en undervisningsgodtgørelse jf. § 13 i arbejds- tidsaftalen. Godtgørelsen udløses oven i un- dervisningstillægget.

Bemærkning: Pauser/frikvarterer:

Undervisningen tilrettelægges, så der i videst muligt omfang skabes sammenhæng i de enkelte lærepro- cesser. Behovet for nødvendige pauser for eleverne fastlægges enten af skolens ledelse eller af de invol- verede lærere og elever.

Indledningen til arbejdstidsaftalen

Skolens ledelse og de ansatte drøfter endvidere følgende inden opgave- og fagfordelingen:

…

- Skolens overordnede struktur på hverdage, herunder elevernes pauser.

Referat af møde d. 25. oktober 1999 mellem Xxxxx Xxxx, formand for KL og Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, formand for DLF:

Parterne vil i den forbindelse fremhæve, at der ikke er tilstræbt ændringer i skolernes hidtil anvendte re- surse til pauser. Såfremt der påtænkes ændringer som følge af overvejelser om undervisningens tilret- telæggelse, skal det ske under hensyn til den aftalte proces omkring tilrettelæggelsen af elevernes pau- ser, ligesom man vil henlede opmærksomheden på, at der i forbindelse med udmøntningen af lærernes arbejdstid skal tages nødvendig højde for tilstrække-

§ 3 lig tid til fx klargøring mv. før undervisningstimer,

Definition af pauser

Definitionen af, hvornår der er pause, og hvornår der er undervisning, har dels betyd- ning for, hvilke opgaver læreren er pålagt at udføre, dels beregning af undervisningstil- lægget.

Såfremt det er de involverede lærere og ele- ver, der selv fastsætter pauserne, skal tiden beregnes som undervisning, hvis det forud- sættes, at de enkelte elever eller elevgrupper efter behov holder pause, mens øvrige ele- vers undervisningsaktivitet fortsætter.

Fastsættelse af pauseresursen

Skolens ledelse har pligt til at drøfte fastsæt- telsen af elevernes pauser med lærerne. Der skal i forbindelse hermed drøftes fælles be- stemmelser for lektionslængder, modulord- ninger, fælles pauseordninger, herunder spi- sepauser o.l.

I forbindelse med konkrete sager har parterne præciseret, at skolens ledelse/kommunen skal handle i overensstemmelse med de procedu- rer, der er forudsat i de indledende bemærk- ninger til arbejdstidsaftalen. Det vil sige, at eventuelle ændringer skal være drøftet mel- lem skolens ledelse og de ansatte, samt at eventuelle ændringer i elevernes pauser skal være pædagogisk begrundet. Parterne er der- for enige om, at skolens ledelse/kommunen

lokale skift mv. Samtidig skal man pege på, at uan- set om aftalen ikke indeholder særlige bestemmelser om lærernes pauser, er der enighed om, at der i for- bindelse med beslutningerne om pauser, som hidtil skal tages hensyn til, at pauserne også skal tilgode- se et rekreativt formål for lærerne, herunder at der gives dem tid til at indtage deres frokost.

KL/LC Fortolkningsbidrag (Opgavebeskrivelser, s. 39 i Læreraftalerne 1999)

I forbindelse med forhandlingerne er der enighed om at tilkendegive, at parterne ved overgang til den nye arbejdstidsmodel ikke har tilstræbt ændring i den samlede resurse til pauser/frikvarterer og klar- gøring mv. før undervisningstimerne, ligesom den- ne resurse ikke er medgået til aftalemæssige æn- dringer. Pauserne mv. fastlægges decentralt jf. ovenstående.

ikke ensidigt kan foretage nedskæringer i elevernes pauser af økonomiske årsager.

Der er endvidere enighed om, at der ved planlægningen af lærernes arbejde tages høj- de for, at de inden for deres arbejdsdag skal kunne holde pause med mulighed for at spise frokost.

Klargøring mv.

Det vil være i strid med aftalen, hvis der ge- nerelt ikke afsættes arbejdstid før undervis- ningens påbegyndelse til klargøring af un- dervisningen og/eller ikke afsættes arbejdstid efter undervisningens afslutning til opryd- ning og tilsyn med eleverne i den tid, der na- turligt medgår til, at eleverne forlader skolen.

Parterne er enige om, at klargøring mv. af undervisningen må foregå i undervisningsti- den, såfremt der ikke afsættes tid hertil før første og efter sidste lektion.

Klargøring og oprydning i løbet af skoleda- gen forudsættes at finde sted i pauserne. Ved klargøring forstås eksempelvis transport af AV-udstyr, bogsæt o.l., hvorimod lærerens eget valg og frembringelse af undervis- ningsmateriale/midler, eksempelvis kopiering af tekster, transparenter o.l. er afregnet i læ- rerens individuelle tid.

Tilsyn

Skolens pligt til at føre tilsyn med eleverne5 indtræder fra 10 minutter før skoledagens begyndelse til den tid, det naturligt tager for eleverne at forlade skolen. I hele denne peri- ode skal der være lærere, der kan varetage tilsynsforpligtigelsen. Der påhviler lærerne

§ 3 en kollektiv forpligtigelse til at føre tilsyn.

Såfremt et tilsyn pålægges én eller få lærere,

5 Der henvises til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995 om Tilsyn med folkeskolens elver i skoletiden – findes bl.a. i Folkeskolens regelsamling, bind 1 styrelseslove.

Tilsynsopgaver ved fællesarrangementer, hvor lære- ren alene varetager tilsynsfunktioner med det over- ordnede sigte at skolens tilsynsbestemmelser over- holdes, medregnes ikke som undervisning.

§ 3

skal der med udgangspunkt i lønaftalen afta- les et løntillæg for denne særlige funktion, jf. lønaftalens § 5, stk.12.

Parterne er enige om, at det kollektive tilsyn med eleverne i frikvartererne ikke er under- visning. Skolens ledelse skal kunne begrun- de, hvis der skal ske ændringer i det kollek- tivt tilsyn, f.eks. i antallet af gård- eller gang- vagter. Såfremt der etableres et mere omfat- tende tilsyn, end det der kan begrundes i til- synscirkulæret – f.eks. at det etableres med henblik på at understøtte elevernes sociale kompetencer, skal tilsynstiden medregnes som undervisning, jf. definitionen af under- visningsbegrebet. Den kollektive tilsynsfor- pligtelse omfatter ikke, at alle lærere skal fø- re tilsyn samtidig. Skal lærerne møde i klas- sen før elevernes undervisning starter, er det- te derfor at betragte som undervisning for læ- rerne.

Tilsyn ved fællesarrangementer

Kriterierne for tilsyn er:

1. at der er tale om et fællesarrangement for hele eller dele af skolen,

2. at lærerens opgave alene er at sørge for, ”at eleverne overholder skolens ordens- regler”. Som eksempel kan nævnes lære- re, der fører tilsyn med de elever, der er tilskuere til fællesarrangementer, f.eks. sportsarrangementer.

Tilsyn defineres ikke som undervisning.

Forudsigelige og uforudsigelige forlængel- ser af skoledagen

I forlængelse af skoledagen kan der jævnligt opstå en række forudsigelige og uforudsige- lige opgaver. Den tid, som lærerne anvender hertil, skal afregnes som skoletid. Det skal derfor indgå i planlægning af lærernes ar- bejdstid, at der afsættes tid til disse opgaver. De forudsigelige opgaver drejer sig f.eks., om at hjælpe eleverne med påklædning, løse småkonflikter mellem eleverne, herunder ta- ge de nødvendige elevsamtaler, sørge for at eleverne forlader skolen o.l. – altså opgaver

som alle lærere rimeligt forudsigeligt vil bli- ve omfattet af, som er af kortere varighed, men på et tilfældigt tidspunkt og af et om- fang, der ikke kan forudses i mødeplanen. Ef- ter de gældende planlægningsbestemmelser vil det almindelige være at indgå en akkord om tid til denne forpligtigelse. Såfremt der ikke indgås akkord, skal der lokalt aftales retningslinier for, hvorledes lærerne skal for- holde sig, hvis disse forudsigelige arbejdsop- gaver opstår i forlængelse af vedkommendes arbejdsdag.

De uforudsigelige opgaver drejer sig f.eks. om, at forestå et socialt arbejde for en elev eller en elevgruppe, der akut er udsat for en konflikt, krise eller sygdom. De uforudsigeli- ge opgaver kan ikke forudses i forhold til en mødeplan, men egner sig ikke til en akkord, da det er uforudsigeligt, hvilke lærere der kommer til at stå i situationen, samt hvilket omfang opgaven får. Lokalt bør der derfor aftales retningslinier for, hvorledes lærerne skal forholde sig i sådanne situationer med henblik på, at de får tillagt den reelt forbrugte tid.

Lokalaftaler eller mødeplan

Inden for elevernes pauser og frikvarterer skal skolen jf. ovenstående løse følgende op- gaver

• Tilsyn med eleverne

• Klargøring og oprydning

• Xxxxxxxx til lærerne med mulighed for at spise

I tilknytning hertil kan der forekomme til- fældige forlængelser og uforudsete begiven- heder.

Alle disse opgaver skal enten på mødeplanen, eller der skal indgås en lokal aftale om afreg- ningen.

§ 3 Indgås der lokalt en aftale, der omfatter pau-

ser og frikvarterer anbefales det, at der tages

konkret stilling til om, der er tale om en ak- kordafregning med akkordtillæg, eller om der er tale om en aftale, der sikrer den tidsmæs- sige resurse, men som ikke udløser akkordtil- læg.

Stk. 2

Skoletiden tilrettelægges og administreres af skolens ledelse. I skoletiden foregår arbejdet på skolen eller uden for skolen efter nærmere drøf- telse med skolens ledelse, jf. dog § 7.

Bemærkning:

I hvilket omfang opgaverne skal løses på skolen, be- ror på en lokal vurdering af opgavernes karakter og indhold samt de bygningsmæssige forudsætninger for tilstedeværelse på skolen.

Der henvises til Branchevejledning om arbejdsste- dets indretning på undervisningsområdet (Branche- sikkerhedsrådet for undervisning - BSR 12, 1999).6

Er der tale om en resurseaftale på kommunalt niveau, hvor der alligevel er elementer, der har akkordlignende karakter – som f.eks. de forudsigelige arbejdsopgaver, der kan kom- me i forlængelse af lærerens arbejdsdag – skal der lokalt tages stilling til, hvor stor en del af tiden, der skal udløses akkordtillæg for. Se endvidere § 9, stk. 4 om delt tjeneste.

Det fremgår af indledningen til aftalen, at der i videst muligt omfang skal indgås ak- kordaftaler eller søges opnået enighed om timerammer, hvorved lærerne selv admini- strerer tiden.

Bestemmelserne om akkorder, timerammer og helhedsaftaler fremgår af aftalens § 7.

Såfremt skolelederen beslutter, at en opgave skal løses på skolen, skal det ske udfra en vurdering af flg. kriterier:

1. Har opgaven en karakter, som gør det hensigtsmæssig, at den løses på skolen? Eksempelvis møder mellem alle lærere.

2. Har opgaven et indhold, der gør det hen- sigtsmæssigt, at den løses på skolen? Ek- sempelvis forældremøder.

3. Er de bygningsmæssige forudsætninger tilstede for, at opgaven kan løses på sko- len? Eksempelvis er der et lokale til fæl- les forberedelse, som ikke er lærernes frokostlokale.

6 siden omdøbt til Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning og Forskning – BAR U&F

§ 3 Aftalen hjemler således ikke ret til, at skole-

lederen ensidigt kan beslutte, at lærernes sko- letid generelt planlægges som “fast arbejdstid på skolen”.

BAR U&F, der har både arbejdsgiver- og ar- bejdstagerrepræsentanter, har udsendt denne vejledning om bl.a. kravene til indretning af lærerarbejdsrum, samtalerum, spisepladser mv.

Vejledningen tager udgangspunkt i arbejds- miljølovens bestemmelser.

Vejledningen er udsendt til kredsene, men kan rekvireres hos BAR U&F.7

Stk. 3

For hver fuldtidsbeskæftiget lærer afsættes af skoletiden 155 timer til skolens samlede udvik- ling, børnehaveklasseleder/lærersamarbejde på skolen og til individuel forberedelse. Timerne planlægges og fordeles blandt samtlige skolens lærere efter aftale mellem skolens ledelse og til- lidsrepræsentanten, dog således at den enkelte lærer tillægges mindst 50 timer.

Det er primært inden for de 155 + x timer, lærerne skal sikres tid til forberedelse ud over, hvad der ligger i den individuelle tid. Derfor er det vigtigt, at de 155 + x timer kun anvendes til de formål, der er beskrevet i denne paragrafs stk. 3-6 samt i bilaget ”Op- gavebeskrivelser”. Øvrige opgaver – der kan være lige så relevante for lærerarbejdet – skal afregnes i den øvrige skoletid uden for de 155 + x timer.

For børnehaveklasseledere udgør puljen til de samme aktiviteter 75 + x timer. Børnehave- klasseledernes og lærernes timer til udvik- ling, samarbejde og individuel forberedelse indgår i en fælles pulje. Der er således også tale om en samlet forhandling. Det betyder, at anvendelse af tilbagefaldsbestemmelsen i stk. 4 for lærere også medfører, at tilbage- faldsbestemmelsen anvendes for børnehave- klasseledere og omvendt.

Med puljen på de 155 + x timer pr. lærer er der ikke aftalt en endelig afregning for alle opgaver i tilknytning til udvikling, lærersam-

7 Foreningen har endvidere i kredsudsendelse nr. 005/2002 præciseret sin politik med hensyn til lærerarbejdsplad- ser på skolen.

§ 3 arbejde og individuel forberedelse. Der er

derfor ikke tale om en akkord, men timerne skal aftales konkret til de enkelte opgaver. Såfremt der ikke er timer nok til, at alle op- gaverne kan blive løst, skal der enten tillæg- ges flere timer, eller opgaver skal prioriteres bort. For den enkelte lærer skal det fremgå af aktivitetsplanen, hvor mange timer der er af- sat til hver af aktiviteterne. Samlet er den en- kelte lærer mindst sikret 50 timer.

Der skal udmøntes tid til alle 3 formål inden for de 155 + x timer.

I forbindelse med planlægningen af skoleåret skal skolelederen og lærerne drøfte

• hvilke udviklingsaktiviteter der skal sæt- tes i gang,

• hvordan lærersamarbejdet skal strukture- res,

• hvordan man kan tilgodese lærere med behov for mere individuel tid som følge af et højt undervisningstimetal.

Drøftelserne kan bl.a. også omfatte kriterier for og prioriteringer af opgaverne, som efter- følgende kan danne grundlag for tillidsrepræ- sentantens og skolelederens aftaler.

Det er på baggrund af disse drøftelser, at sko- leleder og tillidsrepræsentant indgår aftaler. KL og foreningen har i perioden slået fast, at det er vigtigt, at aftalerne er skriftlige.

Ekstra individuel forberedelse

Timer til ekstra individuel forberedelse inden for de 155 + x timer skal udelukkende forde- les blandt lærere med mange undervisnings- timer. Ekstra forberedelse til undervisning, der kræver særlig forberedelse, f.eks. fordi man er nyansat, underviser i et fag for første gang, har mange elever i klassen eller lign., skal afregnes i den øvrige skoletid.

§ 3 Det er foreningens politik, at der skal anven-

des mindst 30 timer i gennemsnit pr. lærer.

Timerne skal fordeles blandt de lærere, der har mange undervisningstimer, jf. § 16 i fol- keskoleloven.

I det følgende er som eksempler beskrevet 2 modeller for, hvorledes timerne til ekstra in- dividuel forberedelse til lærere med mange undervisningstimer kan fordeles.

1. Timerne fordeles med en på forhånd af- talt kvotient til lærere med mere end et bestemt antal ugentlige eller årlige un- dervisningstimer – f.eks. lærere med me- re end 21 lektioner ugentligt eller med mere end 630 timer årligt.

2. Timerne fordeles forholdsmæssigt til læ- rere med mere end et bestemt antal ugent- lige eller årlige undervisningstimer – f.eks. lærere med mere end 21 lektioner ugentligt eller med mere end 630 timer årligt.

For at sikre de mest undervisende lærere bedst muligt, bør TR – inden fastsættelse af det timetal som den ekstra individuelle forbe- redelse fordeles efter – foretage nogle kon- krete beregninger ud fra forskellige timetal.

Ved lokalaftale om den ekstra individuelle forberedelse til lærere med mange undervis- ningstimer skal såvel de tidsbegrænsede an- satte som de deltidsansatte også sikres mu- lighed for at få tildelt ekstra forberedelse.

Vedrørende de deltidsansatte se endvidere foreningens kommentarer til § 5.

Vedrørende de tidsbegrænsede ansatte, så kan det anbefales, at deres undervisnings- timetal omregnes efter samme formel, som anvendes ved beregningen af undervisnings- tillægget.8

Timer tillagt som ekstra individuel forbere- delse har samme status som de 375 timers

8 Der henvises til foreningens lønavis nr. 11/december 2001 for en nærmere beskrivelse.

§ 3 individuel tid – det er altså læreren selv, der

administrerer tiden. Skolens ledelse kan

derfor ikke lægge timerne i en mødeplan.

Timerne udløser derfor heller ikke akkordtil- læg selvom, de ikke indgår i mødeplanen.

Ved uenighed mellem skolens ledelse og TR om, hvilke opgaver der kan afregnes inden for de 155 + x timer, er der 2 muligheder:

• TR og skoleleder anmoder kreds og kommune om at løse uenigheden. Så længe der er en uenighed om dele af for- delingen af de 155 + x timer, skal der ik- ke underskrives en aftale mellem skolens leder og TR om fordelingen de 155 + x timer. Bekræftelsen på de øvrige aftaler inden for de 155 + x timer skal afvente, at uenigheden er afklaret.

• Tilbagefaldsreglen, der beskrives neden- for i stk. 4, træder i kraft.

Stk. 4

Såfremt der ikke kan opnås enighed om timer- nes fordeling, anvendes 125 timer pr. fuldtids- beskæftiget lærer til skolens samlede udvikling og børnehaveklasseleder/lærersamarbejde. Ti- merne planlægges af skolens ledelse til forde- ling blandt samtlige lærere, dog således at der af disse tillægges mindst 50 timer til den enkel- te lærer. De resterende 30 timer pr. fuldtidsbe- skæftiget lærer anvendes til fordeling blandt læ- rere med mere end 600 undervisningstimer til individuel forberedelse. Timerne fordeles i for- hold til antallet af undervisningstimer, der over- stiger 600 ved skoleårets planlægning.

Det er vigtigt, at TR ikke indgår aftaler om de 155 + x timer heller ikke aftaler om del- elementer heri, hvis der ikke samlet er enig- hed om indhold og fordeling.

De 125 timer pr. lærer er til udvikling og læ- rersamarbejde.

Det er skolens leder der efter en drøftelse med lærerne beslutter, hvor stor en del der skal anvendes til udvikling, og hvor stor en del der skal anvendes til lærersamarbejde. Der er dog et krav om, at lederen i et samar- bejde med lærerne beslutter, hvilke udvik- lingsaktiviteter, jf. bemærkningerne til stk. 5, der indgår i det kommende skoleår for den enkelte. Den enkelte lærer er sikret mindst 50 timer til udviklingsaktiviteter og lærersamar- bejde.

Fordeler skolelederen tid til aktiviteter, som TR mener falder uden for de 125 timer, skal TR gøre skolelederen opmærksom herpå.

§ 3 Løser dette ikke sagen, skal TR henvende sig

til kredsen for, at kreds og kommune kan sø- ge at afklare uenigheden.

Fordelingen af de 30 timer pr. lærer til indi- viduel forberedelse sker i forbindelse med skoleårets planlægning. Timerne fordeles forholdsmæssigt til lærere med mere end 600 undervisningstimer, således at lærernes tid til individuel forberedelse stiger i takt med un- dervisningstimetallet ud over 600.

Timerne fordeles efter det undervisningsbe- greb, der er beskrevet i § 3, stk. 1. (Det udvi- dede undervisningsbegreb).

Kvotienten kan derfor variere fra skole til skole, idet den afhænger af antallet af timer ud over 600, der er planlagt med for alle læ- rerne på skolen.

Undervisningstimetallet på de 600 timer om- fatter alle undervisningsaktiviteter, jf. stk. 1 i denne paragraf.

Eksempel:

En skole har 15 fuldtidslærerstillinger. Der er 15*30 = 450 timer til individuel forberedelse, der skal fordeles.

Der er planlagt med, at lærerne samlet har 900 timer ud over de første 600 undervis- ningstimer. De 450 timer skal herefter forde- les på hver af de 900 timer med følgende kvotient 450/900= 0,5 time.

En lærer med 660 undervisningstimer vil der- for få tillagt 60*0,5=30 timer yderligere til individuel forberedelse.

For lærere på nedsat tid nedsættes de 600 ti- mer forholdsmæssigt ved beregningen af yderligere individuel tid.

En lærer med 80% beskæftigelse skal i oven- nævnte tilfælde have 0,5 time pr. tillagt un- dervisningstime over 480 timer (80%*600).

§ 3 Bemærkning:

Bestemmelsen jf. stk. 3 og 4 er ikke til hinder for, at skolens ledelse i forbindelse med skoleårets plan- lægning kan tildele yderligere tid til udvikling og lærersamarbejde.

Det er forudsat, at der sker en fordeling af det sam- lede timetal. I forbindelse med væsentlige undervis- ningsmæssige ændringer foranlediget af længereva- rende fravær eller fratræden skal eventuelle timer til individuel forberedelse udover 375 fordeles til lære- re, der som følge heraf får tillagt flere undervis- ningstimer.

Stk. 5

Udviklingstimerne anvendes til aktiviteter, der skal sikre skolens udvikling, herunder fremme lærernes kompetencer til at skabe gode forud- sætninger for elevernes læring og for at under- støtte opfyldelsen af de opsatte mål for skolen.

Bemærkning:

I forbindelse med udmøntningen af den pædagogi- ske målsætning for skolen og/eller kommunen be- slutter skolens leder i samarbejde med lærer- ne/lærer-team hvilke udviklingsaktiviteter, der ind- går i det kommende skoleår for den enkelte, teamet og det samlede lærerpersonale. Planlægningen skal tage udgangspunkt i, at der bliver sammenhæng mellem de pædagogiske målsætninger (indsatsom- råder, virksomhedsplaner og handleplaner) for sko- levæsnet og den enkelte skole samt lærernes viden og forudsætning for at skabe en optimal undervis- ning.

Udviklingstimerne kan eksempelvis anvendes til pædagogiske dage/møder for skolen eller det samle- de skolevæsen, planlægning og evaluering af særli- ge udviklingsrelaterede undervisningsprocesser på skolen og i teamet, udvikling af evalueringsformer, supervision, refleksion over egen og andres erfarin- ger og praksis samt til udvikling af lokale læsepla- ner og undervisningsmaterialer.

Udviklingstimerne kan endvidere anvendes til den fælles kompetenceudvikling, der har naturlig sam- menhæng med de aktiviteter, der er besluttet for at

Timer til ekstra individuel forberedelse, der fordeles til lærere med et højt undervisnings- timetal, kan ikke forsvinde i løbet af skole- året.

Hvis der i løbet af året sker ændringer som følge af fratræden, længerevarende sygdom eller eksempelvis en barselsorlov, skal de ti- mer, som den lærer, der fratræder eller har orlov, har fået tillagt til ekstra individuel for- beredelse, fordeles til den eller de lærere, der får tillagt vedkommendes undervisningsti- mer.

Formålet med at øremærke arbejdstimer til skolens udvikling er et ønske om at sikre tid til at kvalitetsudvikle folkeskolen. Det over- ordnede formål med udviklingstimernes an- vendelse er således at afsætte tid til de aktivi- teter, der er besluttet i sammenhæng med skoleårets planlægning med det formål at sik- re skolens udvikling i forhold til de opsatte mål for skolen.

Beslutningen om udviklingsaktiviteterne skal tages i et samarbejde mellem lærere/børne- haveklasseledere og skolens ledelse i forbin- delse med skoleårets planlægning. Der skal i denne forbindelse tages stilling til eventuel anvendelse af eksterne konsulentbistand (se mere herom nedenfor), samt hvorvidt det er formålstjenesteligt, at andre end lærere og børnehaveklasseledere deltager i de konkrete udviklingsprojekt.

Såfremt andre personalegrupper deltager, bi- drager disse grupper selv med tiden. Det er udelukkende lærere/børnehaveklasselederes deltagelse, der skal beregnes af de 155/125 + x timer.

Udviklingstimerne er primært tænkt til ud- viklingsaktiviteter for skolens samlede

§ 3 sikre skolens udvikling. Eksempelvis kan pædago- giske dage/møder for alle eller grupper af lærere, og selvformulerende lukkede studiekredse for grupper af lærere på en skole, finde sted i de timer, der er af- sat til skoleudvikling.

Lederen kan ikke pålægge læreren, at timerne skal anvendes til aktiviteter med eleverne. Eleverne kan dog indgå i grupper nedsat til arbejde med skoleud- vikling.

Fortolkningsbidrag (Opgavebeskrivelser, s. 40 i Læreraftalerne 1999)

Udviklingstimerne er relateret til skolens/arbejds- pladsens udvikling, dvs. udføres normalt i samar- bejde med andre ansatte.

Lederen kan ikke indenfor den afsatte tid pålægge læreren at deltage i uddannelser, der hører under lov om åben uddannelse eller åben-uddannelses- lignende kurser samt tilsvarende eksternt tilrettelag- te kurser og uddannelser.

Udviklingstimer kan ikke anvendes til møder i pæ- dagogisk råd.

Udviklingstimer kan dog anvendes til udviklings- grupper, hvor gruppens arbejde har sammenhæng med udmøntningen af formålet med udviklingsti- merne.

Fortolkningsbidrag (DLF og KLs fællesudgivelse ”Skoleårets planlægning” s. 20):

Egentlige uddannelsesaktiviteter, der sigter mod nye og supplerende kvalifikationer hos lærerne, ligger uden for begrebet, idet lederen ikke kan pålægge læreren at deltage i uddannelser, der hører under love om åben uddannelse eller åben- uddannelses- lignende kurser samt tilsvarende eksternt tilrettelag-

lærerpersonale. Men der er dog mulighed for, hvis det er i overensstemmelse med den pæ- dagogiske målsætning og handleplaner for skolen, at en gruppe af lærere får tildelt timer til en konkret udviklingsaktivitet.

Udviklingstimerne kan ikke anvendes til den enkelte lærers/børnehaveklasseleders efter- uddannelse (dvs. til individuel kompetence- udvikling). Men timerne kan anvendes til fælles kompetenceudvikling i det tilfælde, hvor der er sammenhæng med de aktiviteter, der er besluttet for at sikre skolens udvikling.

Der er i konkrete sager opnået enighed med KL om, at pc-kurser ikke afregnes inden for de 155 + x timer. Parterne er endvidere enige om, at det pædagogiske it-kørekort heller ik- ke skal afregnes inden for de 155 + x timer.

Eksempler på aktiviteter, der ikke er ud- viklingsaktiviteter inden for de 155 + x ti- mer

• Korte kurser, f.eks. ved amtscentralen

• Kurser i al almindelighed, f.eks. Det pæ- dagogiske IT-kørekort eller andre IT- kurser

• Medarbejdersamtaler

• Medarbejderudviklingssamtaler

• Teamudviklingssamtaler

• Tilsyn med samlinger

• Turtorordninger for nyansatte

Udgangspunktet for udviklingsaktiviteterne er, at initiativet skal tages lokalt, og at lærer- ne selv er drivkraften i projektet. Der kan inddrages eksterne undervisere til udvik- lingsaktiviteter i det omfang, der lokalt er behov for det. Aktiviteter, der får karakter af efteruddannelse, kan imidlertid ikke afregnes som et udviklingsprojekt.

§ 3 te kurser og uddannelser. Denne afgrænsning byg- ger på en tidligere dispensation, der fastsatte 6,5 timer som grænsen for uddannelser under lov om åben uddannelse.

Stk. 6

Ved børnehaveklasseleder/lærersamarbejde for- stås alle de aktiviteter, som lærerne og børneha- veklasseledere udfører sammen i de faste fæl- lesskaber omkring elevgrupper (fx klasser, år- gange eller afdelinger) og fag, med henblik på at understøtte undervisningen, herunder alle former for fælles forberedelse. Samarbejdets konkrete udformning skal desuden ses i sam- menhæng med den enkelte skoles kultur.

Lederen kan derfor ikke pålægge lærerne at deltage i udviklingsaktiviteter, der hører un- der lov om åben uddannelse og har en ud- strækning ud over 6,5 timer for det samlede forløb af udviklingsaktiviteten. Grænsen gælder for alle typer af kursusaktiviteter.

Er TR uenig med skolens ledelse om, hvor- vidt der er tale om en udviklingsaktivitet, bør denne uenighed rejses over for kredsen.

Det er alene de nævnte former for lærersam- arbejde, dvs. typisk den fælles forberedel- se/teamsamarbejdet omkring undervisningen og fagudvalg, der kan afregnes inden for pul- jen på 155/125 timer. Vedr. tid til øvrige samarbejdsopgaver, henvises til bemærknin- gerne under øvrige opgaver under skoletiden efter de øvrige kommentarer til § 3.

Bemærkning:

Herudover kan timerne anvendes til den løbende di- alog mellem ledelse og team i forbindelse med op- følgningen af de fastlagte mål.

KL/LC Fortolkningsbidrag (Opgavebeskrivelser, s. 41 i Læreraftalerne 1999)

Under overskriften ”Samarbejde med andre” står der:

Den enkelte lærer og lærerteamet samarbejder blandt andet med ledelsen om den pædagogiske, so- ciale og faglige planlægning af arbejdet, herunder målfastsættelse og målopfyldelse for den enkelte elev og klassen/holdet som helhed

KL/LC Fortolkningsbidrag (Opgavebeskrivelser, s. 41 i Læreraftalerne 1999)

Under overskriften ”Teamsamarbejde/lærer- samarbejde" står der:

Samarbejdet mellem lærerne kan eksempelvis struk- tureres i team. Teamsamarbejde er de faste fælles- skaber omkring elevgrupper (for eksempel klasser, årgange eller afdelinger) og fag. Teamsamarbej- det/lærersamarbejdet omkring elevgrupper forbere- der, efterbehandler og evaluerer undervisningen i fællesskab samt løser andre opgaver, der er tillagt

Bestemmelsen anvendes i de tilfælde, hvor det ved helhedsaftale er besluttet, at lærer- samarbejdet er struktureret i team, og teamet selv tilrettelægger og administrerer den til- delte tid (selvstyrende team). Her kan lærer- samarbejdstid, som teamet har fået tildelt in- den for de 155 + x timer, også anvendes til den løbende dialog mellem ledelse og team i forbindelse med opfølgningen af de fastlagte mål for teamet.

Det er teamsamarbejdet/lærersamarbejdet i det faste fællesskab, der afregnes inden for de 155 + x timer.

§ 3 dem eksempelvis i forhold til beslutninger om skole- årets planlægning.

Teamsamarbejdet/lærersamarbejdet kan endvidere struktureres om skolens fag og obligatoriske emner eksempelvis som fagudvalg/faglige udvalg.

Teamene udøver i øvrigt den kompetence, der er til- lagt dem - og fastlægger selv den konkrete tilrette- læggelse af deres arbejde inden for deres professio- nelle råderum.

Fortolkningsbidrag (DLF og KL’s fællesudgivelse ”Skoleårets planlægning” s. 20):

…Derfor kan de faste fællesskaber kun omfatte an- satte, der har ansvar for undervisningen i skoleåret,

d.v.s. lærere og børnehaveklasseledere. Samarbej- det med eventuelle skolepædagoger, der skal bistå med dele af undervisningen i skolestarten, indgår således ikke som del af det samarbejde, der er om- fattet af bestemmelsen om 155 timer.

Fortolkningsbidrag (DLF og KL’s fællesudgivelse ”Skoleårets planlægning” s. 12 og 13):

De faste fællesskaber/team man danner skal mindst være besluttet for normperioden, og det skal være de samme lærere, der deltager i fællesskabet i hele perioden. Fællesskabet skal tilsammen varetage an- svaret for og udførelsen af opgaverne.

…hvordan danner vi team og hvordan skal samar- bejdet være med de øvrige lærere, der evt. også un- derviser klassen/eleverne, men som ikke indgår i teamet?

Samarbejdet med andre end lærerne/børne- haveklasselederne omkring elevgrupper, ek- sempelvis skolepædagoger, kan ikke med- regnes som lærersamarbejde inden for de 155

+ x timer. Der skal derfor gives tid til dette samarbejde i den øvrige skoletid.

Det er endvidere foreningens opfattelse, at det samarbejde, der afregnes inden for de 155

+ x timer, kun kan finde sted mellem lære- re/børnehaveklasseledere, der er omfattet af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejds- tidsaftaler.

Det betyder, at hvis en gruppe af lærere får en enkeltopgave – som f.eks. at forberede skolens idrætsdag eller en fælles featureuge for hele skolen – skal denne opgave afregnes uden for de 155 + x timer.

Det er vigtigt at definere, hvem der indgår i de faste fællesskaber – og dermed skal delta- ge i hele normperioden. Det faste fælles- skab/teamet kan også have arbejdsopgaver sammen med andre lærere, f.eks. klassens øvrige lærere, skolebibliotekaren, tale/høre- læreren mv.. Tiden til dette samarbejde skal afregnes uden for de 155 + x timer.

Eksempler på samarbejdsaktiviteter, der skal afregnes uden for de 155 + x timer

• Møder i pædagogisk råd

§ 3 • Lærermøder, der har karakter af møder i

pædagogisk råd blot uden de andre per- sonalegrupper

• Møder i afdelingsråd, der har karakter af ovenfor stående lærermøder blot i afde- lingerne

• Samarbejde med lærere, der ikke er med- lem af det faste fællesskab

• Samarbejde med SFO-personale og bør- nehaveklasselederassistenten

• Samarbejde med andre personalegrupper, f.eks. skolepsykolog

• Samarbejde med ansatte, der har ansvar for undervisningen, men ikke er ansat ef- ter lærernes overenskomst

• Tilsyn med samlinger

• Turtorordninger for nyansatte

• Teamkoordinator

• Afdelingskoordinator

• Fagudvalgsformand Listen er ikke udtømmende.

Stk. 7

Der skal lokalt tages stilling til, hvilke opgaver klasselæreren skal varetage og det tidsmæssige omfang heraf.

Bemærkning:

På grundlag af opgavefastsættelsen forudsættes der aftalt en akkord om tiden til klasselæreropgaven. I den forbindelse henvises der til aftalen om Ny Løn vedrørende funktionsløn til klasselæreren.

Såfremt der ikke kan opnås enighed om det tids- mæssige omfang og funktionslønnen til klasselære- ren gælder bestemmelsen i bilag 1, nr. 1.

I forbindelse med skolevæsenets/skolens pæ- dagogiske målsætning skal der tages stilling til, hvilke opgaver det forventes, at klasselæ- reren skal varetage. Denne beskrivelse kan danne udgangspunkt for en lokalaftale mel- lem kreds og kommune om en akkord for klasselærerarbejdet. Såfremt der ikke kan opnås enighed, gælder beskrivelse og timetal, jf. bilag 1.

I folkeskolelovens § 18, stk.1, 2 og 5 er klas- selærerens opgaver beskrevet.

I § 18, stk. 1 vedr. undervisningens tilrette- læggelse er klasselæreren den centrale per- son, der skal sikre den nødvendige koordine- ring og planlægning.

§ 3 KL/KC Fortolkningsbidrag (Opgavebeskri- velser, s. 41 – 42 i Læreraftalerne 1999)

Opgaver, der særligt tillægges den lærer eller det lærerteam, som pålægges at varetage an- svaret for klasselærerfunktionen jf. Folkeskole- lovens § 18, stk. 2 og 5, herunder opgaver med relation til klassen som social enhed.

Klasselæreropgaverne består blandt andet i at varetage de koordinerende opgaver i forhold til den samlede faglige og sociale udvikling for klassen og den enkelte elev. Opgaverne udføres i forhold til ledelsen, skolens fælles rammer, klasseteamet (lærergruppen omkring klassen), øvrige personalegrupper samt myndigheder, organisationer og andre uden for skolen.

Klasselæreropgaverne består desuden i at ko- ordinere aktiviteter, der støtter elevernes ople- velse af fællesskab, synliggør fællesskabets ide- er og den enkelte elevs betydning og ansvar i fællesskabet.

I § 18, stk. 2 beskrives klasselærerens koor- dinerende opgave således: ”….klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og til- rettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for den enkelte elev”.

I § 18, stk. 5 peges der på klasselærerens sær- lige opgaver af social og praktisk karakter: ”Klasselæreren skal samarbejde med elever- ne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen”.

Se i øvrigt foreningens kommentarer til bilag 1, punkt 1.

Stk. 8

For lærere, der er fyldt 60 år og anmoder her- om, reduceres skoletiden med 175 timer årligt.

Skoletiden reduceres uden hensyn til, om el- ler hvor mange undervisningsaktiviteter der indgår i arbejdstiden.

I en konkret sag havde en kommune afregnet de 175 timer inden for de 155 + x timer.

Denne sag resulterede i, at foreningen fik medhold i, at de 175 timer ikke er ekstra in- dividuel tid. Hvis en lærer anmoder om al- dersreduktion, skal vedkommendes skoletid således reduceres med 175 timer, uden at der er beskrevet anden opgave, end at det er al- dersreduktion.

Ved lokal forhandling af ekstra individuel forberedelse til lærere med mange undervis- ningstimer kan det overvejes at nedsætte grænsen for, hvornår der tildeles ekstra tid til lærere med aldersreduktion. Erfaringerne vi- ser, at lærere med aldersreduktion ellers kun får tildelt ekstra individuel forberedelse i

§ 3

Tiden medregnes fra begyndelsen af den norm- periode, hvori læreren fylder 60 år. Såfremt skoleåret er opdelt i flere normperioder med- regnes tiden forholdsmæssigt fra den normperi- ode, hvori læreren fylder 60 år. Lærere der får reduceret skoletid kan ikke få overtidsbetaling.

Hvis normen overskrides afspadseres de over- skydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.

Overarbejde før det fyldte 60. år vederlægges dog efter de almindelige regler, jf. § 14.

mindre omfang.

For lærere på nedsat tid reduceres de 175 ti- mer forholdsmæssigt i forhold til beskæfti- gelsesgraden.

Der er ikke mulighed for at udbetale overtid, idet aldersreduktionen er indført for at lette de 60 åriges arbejdsbyrde. Derfor bør

lærere med aldersreduktion kun undtagelses- vis tillægges overtid. Skolens ledelse må ikke generelt løse hverken planlagt eller tilfældigt opstået overtid ved at tillægge lærere med al- dersreduktion overtid.

Hermed menes overarbejde fra normperioden før det fyldte 60. år. Der kan ikke optjenes overtid med tillæg samtidig med, at en lærer får aldersreduktion.

Stk. 9

Skoletiden kan fordeles på højst 209 arbejdsda- ge.

Bemærkning:

Se bemærkning til § 2, stk. 1, og § 6, stk. 5, om fe- riefridage.

Højst 209 arbejdsdage gælder for alle. I for- bindelse med skoleårets planlægning skal de maksimalt 209 dage placeres. Arbejdsdagene skal fremgå af skolens samlede aktivitets- oversigt samt af de enkelte lærers mødepla- ner. Arbejdsdagenes placering er grundlag for den forholdsmæssige beregning af ar- bejdstiden i tilfælde af til- og fratræden i lø- bet af normperioden.

Øvrige opgaver under skoletiden:

KL/LC Fortolkningsbidrag: (Opgavebeskrivelser,

s. 41 i Læreraftalerne 1999)

Samarbejde med andre

Lærernes samarbejde med skoleledelsen er mange- sidet og vil efter opgavernes karakter ske i samar-

I bilaget ”Opgavebeskrivelser” er der en be- skrivelse af øvrige samarbejdsopgaver, der skal afsættes tid til under skoletiden uden for de 155 + x timer.

§ 3 bejdsudvalg og i pædagogisk råd, i lærerkollegiet som helhed - eller i ledelsens direkte dialog med til- lidsrepræsentanten, teamet eller den ansatte. Den enkelte lærer og lærerteamet samarbejder blandt andet med ledelsen om den pædagogiske, sociale og faglige planlægning af arbejdet, herunder målfast- sættelse og målopfyldelse for den enkelte elev og klassen/holdet som helhed. Lærerkollektivet samar- bejder blandt andet med ledelsen om udarbejdelse af årsplanlægning samt øvrige overordnede opgaver med relation til koordinering af skolens virksomhed. Ledelsen samarbejder endvidere med lærerne i per- sonale- og udviklingssamtaler.

Læreren har desuden en række samarbejdsrelatio- ner på og uden for skolen for at løse de undervis- ningsmæssige og sociale opgaver. Det drejer sig om andre grupper af lærere (ud over de faste lærerfæl- lesskaber/team), lærerkollegiet som helhed samt andre personalegrupper (fx skolepsykolog, SFO- personale, sundhedsplejerske, teknisk serviceleder) og andre myndigheder. Sidstnævnte omfatter bl.a. samarbejdet og koordineringen til socialforvaltning, tolke, SSP, fritidsorganisationer, lokalsamfund, in- ternationale kontakter og andre undervisningsforløb for eksempel i forbindelse med brobygning

.

KL/LC Folkningsbidrag (Opgavebeskrivelser, s. 42 i Læreraftalerne 1999)

Forældresamarbejde:

Samarbejdet omfatter alle de former for samarbej- de, hvor forældre og lærere med udgangspunkt i skolens virksomhed, samarbejder for at leve op til de opgaver, der er beskrevet i folkeskolens formål. Samarbejdet finder sted i samarbejdet om den en- kelte elev, samarbejdet om klassen/elevgruppen samt samarbejdet om skolens øvrige virksomhed, herunder principper og rammer for skolens virk- somhed.

Samarbejdsformerne kan både være skriftlige og i samvær/møder.

Lærerne/lærerteamet udøver endvidere – efter de fastlagte retningslinier - det konkrete samarbejde med forældrene om de rettigheder det tilkommer forældremyndighedens indehaver jf. Folkeskolelo- ven, eksempelvis skolens pligt til regelmæssigt at

Det omfatter alle former for samarbejde ud- over lærersamarbejdet i de faste fællesska- ber/team, eksempelvis følgende konkrete ak- tiviteter:

• Møder i pædagogisk råd

• Samarbejdsudvalg

• Samarbejdet med ledelsen om årsplan- lægningen

• Samarbejdet med andre grupper af læ- rere udover den fælles forberedelse/ teamsamarbejdet

• Udviklings/medarbejdersamtaler

• Andre personalegrupper på skolen (SFO-personale, sundhedsplejerske, psykolog, speciallærere m.fl.)

• Samarbejdet og koordineringen til an- dre myndigheder

Listen er ikke udtømmende.

Andre aktiviteter der skal afregnes i den øv- rige skoletid – uden for de 155 + x timer.

Der skal afsættes tid til forældrearbejde i den øvrige skoletid. Forberedelsen til forældrear- bejdet ligger dels i den individuelle tid, dels i tiden til lærersamarbejde, såfremt det faste fællesskab har ansvaret for forældrearbejdet.

Med hensyn til forældresamtaler henvises til foreningens bemærkninger til § 3 stk. 1.

§ 3 orientere elever og forældre om elevernes udbytte af skolegangen.

KL/LC Folkningsbidrag (Opgavebeskrivelser, s. 40 i Læreraftalerne 1999)

Andre opgaver og hverv

( Opgavebeskrivelser bilag 4, s 4).

Andre opgaver, hvor der centralt eller lokalt er ind- gået aftaler om, som eksempelvis

♦ Medvirken ved afgangsprøver (opgaverettelse,

Listen er ikke udtømmende.

Mht. afgangsprøver henvises til pkt. 6 i Bilag

udarbejdelse af prøvetekster mv.)

♦ Tilsyn med samlinger, herunder det administra- 1.

tive arbejde i forbindelse med skolebiblioteket

♦ Rejsetid mv.

♦ Praktikvejledning

♦ Rådgivnings- og vejledningsopgaver overfor kollegaer i forhold til særlige indsatsområder

♦ Skemalægning

♦ Særlige hverv som for eksempel tillids- eller sikkerhedsrepræsentant, mødeleder i pædago- gisk råd, medlem af samarbejdsudvalg

Mht. rejsetid henvises til pkt. 2 i Bilag 1.

§ 4. Individuel tid

Stk. 1

De funktioner, som til enhver tid knytter sig til lærerens individuelle forberedelse og efterbe- handling af undervisningen og til den individu- elle forberedelse og efterbehandling af møde- virksomhed, samt henvendelser og besvarelse af sådanne fra forældre og elever uden for ar- bejdspladsen, finder sted i lærerens individuelle tid.

Paragraffen kan ikke fraviges lokalt.

Den individuelle tid dækker lærerens egen forberedelse og efterbehandling af undervis- ningen og møder samt spontane henvendelser fra forældre og elever. Under hensyn til, at læreren skal opfylde sine tjenestelige forplig- tigelser, har læreren selv råderet over, hvor og hvordan den individuelle tid anvendes.

Det skal dog bemærkes, at der i forbin- delse med lærerens individuelle forberedelse og efterbehandling af undervisningen er et krav om en vis skriftlighed i forberedelsen, som læreren i konkrete tilfælde er forpligtet til at udlevere. Denne skriftlighed baseres

primært på de noter og optegnelser som lære- ren selv foretager i forbindelse med under- visningen.

Skolelederen kan kræve at få udleveret lære- rens årsplan for undervisningen, det vil sige

§ 4 de oplæg og noter, der ligger til grund for

årsplanen. Såfremt skolelederen stiller særli- ge krav i den henseende, er der tale om en pålagt opgave, der skal afregnes inden for skoletiden. Skolelederen kan dog godt fast- sætte et tidspunkt inden, hvilket årsplanen skal afleveres. 9

Forberedelse af møder dækker egen nødven- dig forberedelse ud fra dagsorden og evt. ud- leverede bilag. Pålægges en lærer en særlig mødeforberedelse f.eks. i form af oplæg eller gennemgang af bestemte forhold, skal lære- ren tillægges tid for dette.

Med henvendelser og besvarelser uden for arbejdspladsen menes der udelukkende spon- tane henvendelser. Eksempelvis telefonop- ringninger fra forældre eller samtaler, når læ- reren tilfældigt møder forældrene. Der er ik- ke afregnet for andre uforudsete og uforudsi- gelige opgaver.

Bemærkning:

Den selvstændige løbende faglige ajourføring som læsning af faglitteratur og faglige tidsskrifter samt faglig orientering på Internettet, samlinger og bib- lioteker, finder sted i lærerens individuelle tid.

Tiden anses for medgået til funktionerne i stk. 1.

Omfatter ikke deltagelse i kursusaktiviteter.

KL/LC fortolkningsbidrag (Opgavebeskrivelser, s. 38 i Læreraftalerne 1999)

I den individuelle tid er afregnet for udarbejdelse af de skriftlige oplæg, som er nødvendige for planlæg- ning og forberedelse og efterbehandling af lærerens undervisning, herunder skriftlige oplæg til den lø- bende evaluering i teamsamarbejdet.

Skriftlige oplæg til fagfordeling og årsplan er om- fattet af den individuelle tid.

I de tilfælde hvor lærersamarbejdet er organi- seret i team, indgår lærerens eget arbejde med fremstilling af skriftlige oplæg til tea- mets løbende evaluering af undervisningen i den individuelle tid. Den tid, der anvendes til udarbejdelse af den fælles evaluering, skal der afregnes for som fælles forberedelsestid.

Den tid læreren anvender til udarbejdelse af skriftlige oplæg, eksempelvis egne ønsker til

9 Der henvises endvidere til TR-udsendelse nr. 001/1998 og Skolelederudsendelse nr. 002/1998, der indeholder et notat vedrørende udarbejdelse af årsplaner.

§ 4

Statusbeskrivelser til klasselærer og ledelse svaren- de til lærerens almindelige efterbehandling af ele- vernes konkrete undervisningsforløb er ligeledes omfattet af den individuelle tid.

fagfordeling og skema mv., der skal indgå i processen for fagfordeling og skolens års- planlægning, er der afregnet for i den indivi- duelle tid.

Statusbeskrivelser anvendes i forbindelse med den vidtgående specialundervisning (§ 20, stk. 2), der udøves i den kommunale fol- keskole. I den individuelle tid er der afregnet for de beskrivelser af hver enkelt elevs un- dervisningsforløb, som læreren foretager som led i sin egen efterbehandling af undervis- ningen. Læreren er forpligtet til at aflevere disse statusbeskrivelser til klasselærer og le- delse i forbindelse med de årlige revisita- tionsmøder.

I de tilfælde, hvor der på baggrund af elever- nes handicap stilles krav om, at statusbeskri- velserne skal indeholde analyser eller detalje- rede beskrivelser af elevernes undervisnings- forløb eller øvrige forhold, skal der afsættes skoletid til denne opgave.

Der er inden for den individuelle tid ikke et krav om at udarbejde statusbeskrivelser for alle elever generelt.

Der er derimod ikke afregnet for skriftligt arbejde som knytter sig til skolens administration, eksempel- vis planlægning af skoleåret, arbejdets tilrettelæg- gelse, udarbejdelse af virksomhedsplaner.

Der er ikke afregnet for de opgaver, der knytter sig til klasselærerfunktionen.

Der er ikke afregnet for medvirken ved folkeskolens afgangsprøver.

Varetagelsen af de særlige hverv, der knytter sig til bestemmelserne om tillids- og sikkerhedsrepræsen- tanter og samarbejdsudvalg, er ikke indeholdt i den individuelle tid, undtagen mødeforberedelse for SU og sikkerhedsrepræsentant.

Klasselærerfunktionen er beskrevet i bilag 1, nr. 1 samt § 3, stk. 7.

Se bilag 1, nr. 6.

Der skal i skoletiden afsættes den fornødne tid til varetagelse af disse hverv i overens- stemmelse med de regelsæt, der gælder for hvervene.

Med hensyn til mødeforberedelsen for SU og sikkerhedsrepræsentant er der alene afregnet for repræsentantens egen individuelle forbe-

§ 4 redelse til mødet. Eventuelle formøder på B-

siden forud for samarbejdsudvalgsmøder af- regnes i skoletiden.10

Skolelederen kan ikke pålægge følgende aktiviteter uanset formålet:

♦ Mødevirksomhed med andre lærere og/eller personalegrupper

♦ Aktiviteter med eleverne

♦ Deltagelse i kurser/efteruddannelse

♦ Indkøb af undervisningsmateriale, hvor dette ik- ke på anden måde er vederlagt.

Pålægger skolelederen læreren mødeaktivite- ter, skal der afsættes konkret skoletid til det- te.

Der skal jf. aftalen også altid afsættes kon- kret tid til den fælles forberedelse.

Alle former for efter- og videreuddannelse, læreren skal deltage i som led i sit arbejde, skal afregnes i skoletiden.

Stk. 2

For hver fuldtidsbeskæftiget lærer afsættes 375 timer. Individuel tid tilrettelægges og admini- streres af læreren.

De 375 timer afsættes til alle fuldtidsbeskæf- tigede uden hensyn til, hvor mange undervis- ningsaktiviteter pågældende skal udføre.

Bemærkning:

Læreren administrerer selv tiden, og skolens leder kan ikke henvise eller pålægge læreren individuelle eller kollektive opgaver til løsning på en bestemt måde eller et bestemt tidspunkt indenfor den indivi- duelle tid.

Der er med den individuelle tid ikke foretaget en endelig afregning af tiden til den individu- elle forberedelse og efterbehandling. Der kan inden for de 155 + x timer tildeles ekstra in- dividuel forberedelse til lærere med mange undervisningstimer. Endvidere beror det på en lokal vurdering, om der er behov for tilde- ling af yderligere forberedelse af undervis- ningsforløb, der kræver særlig forberedelse (se nedenfor).

Til lærere, der varetager specialundervisning i særlige klasser eller andre enheder svarende til klasser, udbetales et funktionstillæg, jf. lønaftalens § 5, stk. 6. Funktionstillægget kan i forbindelse med lokal beslutning om ekstra tid til denne type undervisning konverteres til individuel tid.

10 For de nærmere regler herom henvises til KTO´s kommenterede udgave af ”Tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg 1997” s. 70.

§ 4 KL/LC fortolkningsbidrag (Opgavebeskrivelser, s.

40 i Læreraftalerne 1999)

Under afsnittet om andre opgaver og hverv står der, at det eksempelvis dækker følgende:

Lokal beslutning om tid til forberedelse og efterbe- handling af undervisningsforløb, der kræver særlig forberedelse af den enkelte lærer. Det kan for ek- sempel være i forbindelse med undervisningsopga- ver, der er meget forskellige fra tidligere undervis- ningsopgaver samt hvor særlige sociale, faglige el- ler materielle forhold gør sig gældende.

Det kan til enhver tid besluttes, at der skal tildeles en lærer yderligere tid til forberedelse ud over de 375 timer. I de tilfælde, hvor det kan forudses eller konstateres, at et undervis- ningsforløb vil kræve en særlig forberedelse af den enkelte lærer, som ligger ud over den ”almindelige” forberedelsesopgave i den in- dividuelle tid, skal der tildeles yderligere tid til forberedelsesopgaven.

Der er tale om særlige undervisningsforløb, når det vurderes, at undervisningsopgaven enten er meget forskellig fra tidligere under- visningsopgaver, eller hvor særlige sociale, faglige eller materielle forhold ved undervis- ningsforløbet gør sig gældende.

I sådanne tilfælde skal TR stille krav om me- re tid til forberedelsesopgaven; bestemmel- sen forpligter herefter lederen til at forhandle. Er der enighed om, at den pågældende un- dervisning kræver særlig forberedelse, skal der også udmøntes ekstra tid hertil.

Som konkrete eksempler på, hvor det kan vurderes, om der skal tildeles yderligere in- dividuel tid, kan nævnes følgende:

• Nyuddannede lærer(e)

• Lærere, der skal varetage nye fag og fagområder

• Lærere, der underviser i klasser med mange to-sprogede elever

• Undervisning af socialt belastede elever

• Undervisning af elever med generelle el- ler specielle indlæringsvanskeligheder

• Forhold, der stiller særlige krav til tilret- telæggelsen ved undervisningsdifferen- tiering, holddannelse mv.

• Undervisning, der stiller særlige krav til egen fremstilling af undervisningsmate- riale.

§ 4 Ekstra tid til forberedelse og efterbehandling

afregnes i skoletiden. Ovennævnte indgår ik-

ke som en del af den individuelle tid, der lig- ger i de 155 + x timer.

Stk. 3

For skolekonsulenter, skolevejledere og skole- bibliotekarer med undervisningsforpligtelse medgår timetallet til individuel tid til de i stk. 1, beskrevne opgaver for så vidt angår undervis- ningsdelen. Ved fastlæggelse af omfanget af den tid, der medgår til varetagelse af den på- gældendes funktion i øvrigt, skal der tages hen- syn til, at der i den individuelle tid er afregnet for mødeforberedelse, efterbehandling og den løbende faglige ajourføring.

Fuldtidsansatte skolekonsulenter, skolevejle- dere og bibliotekarer skal også tildeles 375 timer individuel tid, og timerne skal fremgå som en samlet afregning på aktivitetsplanen. De 375 timer kan altså ikke indgå som en del af en akkord vedr. den pågældendes konsu- lent-, vejleder- eller biblioteksarbejde. Der kan ikke lægges andre opgaver ind i den in- dividuelle tid for disse grupper, end der kan for alle andre lærere. Med definitionen af un- dervisningsbegrebet er en del af skolebiblio- tekarernes og –vejledernes arbejdsopgaver defineret som undervisning, jf. § 3, stk. 1.

Den tid, der anvendes til individuel forbere- delse og efterbehandling af denne undervis- ning, er der afregnet for i den individuelle tid.

For skolevejledere er der således afregnet for udarbejdelse af skriftlige oplæg til vejlede- rens egen brug i forbindelse med rådgivning og vejledning.

For skolebibliotekarer er der i den individuel- le tid eksempelvis afregnet for forberedelse og efterbehandling af kursusforløb for elever og lærere i bibliotekets tilbud samt for forbe- redelse og efterbehandling af øvrige under- visningsaktiviteter på biblioteket. Der er der- imod ikke afregnet for oprydningsvirksom- hed i forbindelse med udlånsvirksomhed uden for åbningstiden.

For både skolebibliotekarere og –vejledere skal der afsættes tid til de administrative op- gaver, som vedkommende pålægges som føl- ge af hvervet.

§ 4 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at skole- konsulenter er omfattet af § 4, stk. 2, i Lønafta- len, hvorefter arbejdstiden fastsættes efter prin- cipperne i Aftale om arbejdstid for ledere, bort- set fra § 3 (ledelsestid).

Det er alene kommunalbestyrelsens afgørel- se, hvorvidt skolekonsulenter ansættes på le- deraftale eller læreraftale.

Ansættes konsulenten på lederaftalen, gælder bestemmelsen om, at lederen som minimum skal have tillagt 1/3 af arbejdstiden som le- delsestid ikke. Når der skal tages stilling til, om en skolekonsulentopgave skal varetages af en lærer med funktionsløn for konsulent- opgaven eller en skolekonsulent med grund- løn 42, må der imidlertid lægges afgørende vægt på om konsulenten skal varetage mange eller få undervisningsopgaver. Det var forud- sætningen ved aftaleindgåelsen, at konsulen- ter, der primært varetager lærerarbejde, skal ansættes på læreraftalen, hvorimod konsulen- ter, der primært varetager konsulentarbejde, skal ansættes på lederaftalen.

Det har været foreningens forudsætning, at ansatte på lederaftalen – men uden lederbefø- jelser – har samme vilkår for arbejdets tilret- telæggelse som øvrigt ansatte på lederaftalen. Dvs., at de selv har kompetence til at plan- lægge egen arbejdstid, og selv har råderum i forhold til planlægningen af hvilke opgaver, der skal udføres. Skulle der undtagelsesvis være tilfælde, hvor en ansat på lederaftalen ikke har dette råderum, kan det anbefales – i en dialog med nærmeste chef – at få udarbej- det retningslinier for arbejdets udførelse.

Disse retningslinier kan eksempelvis inde- holde:

• Rammerne for arbejdets tilrettelæggelse, herunder hvor mange arbejdsdage arbej- det skal planlægges, indenfor hvilket tids- rum den ugentlige arbejdstid normalt til- rettelægges, pauser samt eventuel træffe- tid mv.

• Retningsliner for opgavevaretagelsen samt en arbejdsbeskrivelse over de opga- ver, der skal varetages.11

11 Der henvises til foreningens vejledning vedr. kredsenes forhandling af specialistfunktionerne i kommunerne ud- sendt ved kredsformandsudsendelse nr. 073/2000.

§ 4 En forudsætning for, at skolekonsulenter kan

være omfattet af lærernes arbejdstidsaftale, er, at der lokalt er indgået aftale om et funktionstillæg for varetagelse af konsulent- funktionen, jf. lønaftalens § 5, stk. 10.

For skolekonsulenter, der er omfattet af læ- rernes arbejdstidsaftale, gælder de samme bemærkninger som ovenfor om skolebiblio- tekarere og –vejledere.

§ 5. Deltidsbeskæftigelse

Stk. 1

For lærere med nedsat arbejdstid nedsættes de i

§ 2, § 3, stk. 8, § 4 og §10 nævnte timer samt de 600 timer i § 3, stk. 4, forholdsmæssigt. Sko- lens ledelse kan nedsætte det i § 3, stk. 4, nævn- te timetal til skolens udvikling og børnehave- klasseleder/lærersamarbejde.

Bemærkning:

Ved en nedsættelse af det i § 3, stk. 3 og 4, nævnte timetal kan der foretages en nedsættelse, der er min- dre end forholdsmæssig, idet der tages hensyn til, at den ansatte kan medvirke i børnehaveklassele- der/lærersamarbejdet, teamsamarbejdet, samarbejdet med ledelsen, andre personalegrupper mv., men dog således at parterne har forudsat at deltidsansatte fuldt ud medvirker i de fælles aktiviteter, der knytter sig til udviklingstimerne.

Paragraffen kan ikke fraviges lokalt.

For lærere med nedsat arbejdstid nedsættes følgende forholdsmæssigt:

• årsnormen

• de 175 timer for lærere over 60 år

• de 375 timer individuel tid

• de 7,4 time pr. arbejdsdag

• de 600 timer, der udløser ekstra individu- el tid ved tilbagefaldsbestemmelsen for de 155/125 + x timer.

Nedsættelse af de 155 + x timer skal vurderes konkret. Der kan dog ikke besluttes en ned- sættelse, så det afsatte timetal bliver mindre end det forholdsmæssige.

Der ud over er der enighed med KL om, at følgende også nedsættes forholdsmæssigt:

• de 300 timer, der udløser undervisnings- tillæg – jf. lønaftalens § 5, stk. 2

• de 750 timer, der udløser undervisnings- godtgørelse – jf. § 13, stk. 1.

Stk. 2

Eventuel merbeskæftigelse af midlertidig karak- ter godtgøres med frihed af samme varighed

Der henvises til KTO forliget 1999, bilag 7, som er en rammeaftale om deltidsarbejde. I

§ 5 eller normal timeløn. dette bilag refererer parterne til EU-direktiv 97/18/EF, hvori det princip slås fast, at del- tidsansatte ikke må behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtids- ansatte, hvad angår ansættelsesvilkårene.

Parterne er enige om, at dette princip normalt er gældende for såvel størrelsen af lønnen som øvrige rettigheder.

Stk. 3

For hver mertime tillægges 1/3 time individuel tid, jf. § 4.

Det betyder, at der ved lokalaftale på enten kommune eller skoleniveau om f.eks. ekstra individuel forberedelse til lærere med mange undervisningstimer skal foretages en for- holdsmæssigt nedskrivning af det timetal, hvorefter der tildeles ekstra individuel forbe- redelse.

Der tillægges 1/3 time individuel tid for hver mertime uanset merarbejdets karakter og om- fang. Yderligere individuel tid efter § 5, stk. 3 følger bestemmelserne for den individuelle tid efter § 4.

Stk. 4

Ved merbeskæftigelse af fastere karakter fore- tages en ændring af lærerens beskæftigelsesgrad (evt. tidsbegrænset).

Bemærkning:

Pensionsalderoptjening beregnes på grundlag af den højere beskæftigelsesgrad.

Skolens ledelsen må ikke ved tilfældigt op- stået merarbejde f.eks. vikartimer systema- tisk tillægge de deltidsansatte dette arbejde.

Stk. 5

Såfremt arbejdets samlede omfang ved normpe- riodens udløb har oversteget den fastsatte ar- bejdstid for fuldtidsansatte, ydes overtidsbeta- ling for de timer, der overstiger 1924, jf. § 14.

Bemærkning:

For lærere med nedsat arbejdstid nedsættes normen vedrørende arbejdstid og lønnen forholdsmæssigt. Sygedage, feriedage og søgnehelligdage samt evt. feriefridage, der ønskes afviklet, medregnes i ar-

§ 5 bejdstidsopgørelsen med et forholdsmæssigt timetal.

Lærere, der er frikøbt til organisationsarbejde, be- tragtes som lærere med nedsat arbejdstid, idet det årlige timetal nedskrives med frikøbstimerne, dog bortset fra stk. 2.

For Københavns vedkommende følges dog reglerne i OB cirkulære nr. 5/99 af 9. februar 1999 samt til- lidsrepræsentantregler i Københavns Kommune.

For organisationsfrikøbte ydes der overar- bejdsbetaling for alt tillagt merarbejde.

§ 6. Aktivitetsplan

Stk. 1

For hver normperiode udarbejdes en aktivitets- plan for den enkelte lærer. Aktivitetsplanen an- giver lærerens arbejdsopgaver og det anslåede tidsforbrug.

Paragraffen kan fraviges af kreds og kom- mune.

Udarbejdelsen af aktivitetsplanen skal ske i et samarbejde mellem leder og lærer, jf. ind- ledningen.

Der kan ikke ændres i aktivitetsplanen i løbet af normperioden medmindre kreds og kom- mune aftaler at fravige § 6.

Opgaver, der ikke er omfattet af akkord, ti- meramme eller helhedsaftale, kaldes de le- delsesbesluttede opgaver. Det anslåede tids- forbrug for disse opgaver skal bygge på en konkret vurdering af opgavens omfang, bl.a. på grundlag af eksempelvis antallet af skole- dage, hvorpå den skal løses. Opgaverne skal udmøntes i en eller flere mødeplaner. Der kan dog forekomme helt uforudsete situatio- ner i løbet af året, der ændrer planlægnings- grundlaget, f.eks. hvis en lærer holder op, og der ikke kan skaffes en vikar. Dette kan med- føre, at dele af de ledelsesbesluttede opgaver i aktivitetsplanen alligevel ikke udmøntes i en mødeplan, da læreren pålægges at løse andre opgaver i stedet.

Stk. 2

Aktivitetsplanen udleveres til lærerne senest 4 uger før normperiodens begyndelse.

Aktivitetsplanen er udtryk for et løntilsagn til lærerne. Udleveres der en aktivitetsplan med overtid, har læreren krav på mindst at få

opgjort den overtid, der fremgår af aktivitets- planen ved arbejdstidsopgørelsen, jf. § 14,

stk. 3.

Der henvises i øvrigt til muligheden for, at kreds og kommune kan aftale løbende udbe-

§ 6 taling for sådant planlagt overarbejde, jf. §

15, stk. 1 c.

Læreren har endvidere krav på mindst at få godtgørelse for de undervisningstimer samt tillæg for de akkorder og timerammer, der fremgår af aktivitetsplanen.

Stk. 3

Gennem aktivitetsplanerne skal det samlede læ- rerpersonales arbejdstid for normperioden være fordelt.

Den samlede arbejdstid skal være disponeret. Aktivitetsplanerne skal således opfange hele den arbejdstidsresurse, skolen har til rådig- hed for lærere og børnehaveklasseledere.

Det bør lokalt aftales, hvornår skolens ledelse skal meddele skolens samlede arbejdstimetal, da dette er TR´s aftalegrundlag. Alle arbejds- timer skal ved planlægningen af skoleåret indgå i aktivitetsplanerne med angivelse af arbejdsopgaver.

Ved eventuelle resttimer på skolen skal der tages stilling til, om der skal opslås en rest- timestilling, eller om lærerne skal have plan- lagt overtid og dermed løntilsagn.

Stk. 4

Gennem aktivitetsplanen kan der fastsættes op til 150 timer årligt til vikararbejde.

Bestemmelsen kan kun fraviges, hvis læreren er indforstået, jf. bemærkningen § 15, stk. 1. Også vikartimer skal bygge på en konkret vurdering af opgavens omfang og skal ud- møntes i mødeplanen/erne.

Stk. 5

For feriefridag(e), der ønskes afholdt, fradrages 7,4 timer pr. dag i årsnormen.

Feriefridagstimer, der ikke udbetales, indreg- nes som generel nedsættelse af årnormens skoletid med 7,4 timer pr. feriefridag. Det

bemærkes, at feriefridage kan overføres til det efterfølgende afviklingsår.

Se DLF´s kommentarer til § 2 stk. 1.

Bemærkning:

Den ansatte vælger selv, om de optjente feriefri- dagstimer skal indgå som en nedsættelse af årsnor- men eller udbetales. Hvis den ansatte vælger at af- vikle feriefridagene, betyder det, at den årlige skole- tid nedsættes med 7,4 timer pr. feriefridag. Den an- satte kan ikke kræve, at antallet af skoledage, jf. § 3,

Lærerne har ikke krav på, at feriefridagsti- merne afvikles på hele dage, men aftalen for- hindrer ikke, at afviklingen af fridage på en- keltdage kan aftales. Supplerende retningslin- jer herfor kan aftale mellem kreds og kom-

stk. 9, nedsættes, men hvis forholdene tillader det, kan det konkret aftales med skolens ledelse.

§ 7. Akkorder, timerammer og hel- hedsaftaler

Stk. 1

Skoletiden jf. § 3 kan for den enkelte lærer afta- les som akkord jf. stk. 2-4 som timeramme jf. stk. 5 eller fastlægges som helhedsaftale, jf. stk. 6.

mune eller i MED-systemet på relevant ni- veau.

Paragraffen kan ikke fraviges lokalt.

Der kan indgås akkordaftale om alle opgaver. Eksempelvis undervisningsopgaverne, opga- ver der knytter sig til klasselærerfunktionen, teamsamarbejdet, uforudsete og uforudsige- lige opgaver i tilknytning til undervisningen mv.

Når der er indgået aftale om en akkord eller helhedsaftale eller fastsat en timeramme, skal de pågældende opgaver ikke på en mødeplan. Derfor gælder såvel bestemmelserne om mø- deplanens som arbejdstidens placering ikke for akkorder, timerammer og helhedsaftaler. Det bør derfor overvejes at aftale lokale ret- ningslinier for arbejdsplacering, f.eks. såle- des at ventetid minimeres.

Stk. 2

Ved en akkord forstås en aftale om, at der af- sættes et bestemt antal arbejdstimer til en nær- mere beskrevet opgave. Timerne anses for medgået til formålet og indregnes i arbejdstids- opgørelsen jf. § 14.

Indledningen til arbejdstidsaftalen under over- skriften ”Arbejdets planlægning på skolen”

Når aftale om akkorder er indgået eller der er enig- hed om timerammer, administrerer de enkelte lærer- team/læreren selv tiden, med udgangspunkt i ansva- ret for, at de opstillede mål nås. Det er således må- lene, der er styrende for, hvilke opgaver der skal ud- føres, og hvorledes arbejdet skal organiseres.

Akkordens karakter er:

1. Den er administrativ enkelt – der skal ikke i løbet af normperioden tages stilling til, hvor og hvordan opgaven skal løses, og om time- tallet til opgaven rækker. Opgaven går di- rekte fra aktivitetsplanen til årsopgørelsen.

2. Den giver læreren et pædagogisk råderum, idet det er læreren selv, der tilrettelægger løsningen af opgaven.

Derfor skal det ved indgåelse af akkordafta- ler sikres, at der er sammenhæng mellem om- fanget af de opgaver, der skal løses og den tid, der afsættes hertil.

Hvis det på grund af opgavens karakter er hensigtsmæssigt at have faste møde- eller træffetidspunkter, skal det fremgå af akkord- aftalen. Skolens ledelse kan ikke efterfølgen- de kræve, at en opgave, der er akkordfastlagt,

§ 7

Stk. 3

Der kan indgås akkordaftaler mellem kommu- nen og den lokale kreds af Danmarks Lærerfor- ening/Københavns Lærerforening, (kommune- akkorder).

Indledningen til arbejdstidsaftalen under over- skriften ”Principper for arbejdets planlægning” Forud for skoleårets planlægning drøfter kom- munerne og den lokale kreds på hvilken måde arbejdets tilrettelæggelse kan understøttes gen- nem aftaler om kommuneakkorder.

bliver løst på bestemte tidspunkter.

Der bør endvidere fremgå af akkordaftalen, hvordan timetallet i akkorden skal indregnes ved fratræden i løbet af skoleåret. Dette har særlig betydning, hvis opgaven ikke skal lø- ses jævnt over normperioden, men knytter sig til bestemte perioder eller begivenheder f.eks. opsætning af skolekomedie i januar og febru- ar måned. Hvis der ikke indgås aftale om ind- regningen, beregnes denne forholdsmæssigt på grundlag af antallet af arbejdsdage, der max. må udgøre 209 dage.

Undervisningsopgaver, der fastlægges i en akkord, udløser ikke akkordtillæg. Til gen- gæld skal der ved akkordindgåelsen tages stilling til i hvilket omfang, der skal udbeta- les arbejdstidsbestemte tillæg.

Kommunen er forpligtiget til, forud for plan- lægning af hvert skoleår, at drøfte med kred- sen, på hvilken måde arbejdstilrettelæggelsen på den enkelte skole kan understøttes gen- nem kommuneakkorder12.

Hensigten med kommuneakkorder kan ek- sempelvis være at sikre et ensartet serviceni- veau på bestemte områder i overensstemmel- se med de besluttede pædagogiske mål for at opnå sammenhæng mellem indsatsområder, mål og arbejdstilrettelæggelse på skolerne.

Tillidsrepræsentanten kan afslå at indgå afta- le, hvis det skønnes, at der ikke er overens- stemmelse med de krav, der stilles til opga- vens løsning, og den tid der kan indgås aftale om. Men tillidsrepræsentanten kan ikke afslå at indgå en skoleakkord med den begrundel- se, at der er forsøgt – men ikke opnået enig- hed om – akkordindgåelsen på kommu- ne/kredsniveau.

12 I KLs ”Nyhedsbrev for skoleledere” nr.2 2000/2001 står der, er at der er to ”skal”er på kommuneniveau. Kom- mune og kreds skal drøfte den pædagogiske målsætning for kommunens skolevæsen og kommunerne og den loka- le kreds skal drøfte på hvilken måde arbejdets tilrettelæggelse kan understøttes gennem aftaler om kommuneak- korder.

§ 7

Stk. 4

Akkordaftaler kan også indgås mellem skolele- der og tillidsrepræsentant, (skoleakkorder). Ved indgåelse af skoleakkorder efter fag- og opga- vefordelingen inddrages den berørte lærer.

Stk. 5

Ved en timeramme forstås, at skolelederen fast- sætter det forventede tidsforbrug til en opgave på baggrund af en beskrivelse af denne, med henblik på at opnå enighed med den/de berørte lærer(e) om, at timerne holdes uden for møde- planen. Skolelederen orienterer tillidsrepræsen- tanten om hvilke timerammer, der påtænkes.

Tillidsrepræsentanten skal så tidligt som muligt orientere skolelederen om, hvilke timerammer tillidsrepræsentanten ønsker at deltage i drøftel- serne af.

Læreren tilrettelægger og styrer selv tidsforbru- get til opgaven. Timernes anvendelse skal kun dokumenteres i de tilfælde, hvor læreren finder, at den afsatte tid ikke er tilstrækkelig til opga- vens udførelse.

Bemærkning:

Hvis læreren i forbindelse med udførelsen af en ti- merammes opgaver finder, at den afsatte tid ikke er tilstrækkelig til opgavens løsning, skal læreren så tidligt som muligt gøre skolens leder opmærksom herpå, så der enten kan afsættes mere tid til opga- ven, eller således at opgavens løsning kan afpasses i forhold til den afsatte tid.

Stk. 6

Ved en helhedsaftale forstås, at skolens ledelse og tillidsrepræsentanten aftaler, at hele eller de- le af normperiodens skoletid indgår i en samlet aftale omfattende et eller flere af flg. elementer:

• Kommuneakkorder

• Skoleakkorder

• Timerammer

• Undervisningsopgaver

• Xxxxx ledelsesbesluttede opgaver

• Εventuel tidsmæssig kompensation for uforudsete opgaver i tilknytning hertil.

Er der områder, hvor tillidsrepræsentanten og skolens ledelse ikke har kunne nå til enighed om en akkordsstørrelse, bør den faglige klub drøfte, hvorledes evt. timerammer bør fast- sættes.

Timerammer kan især overvejes i de situati- oner, hvor det er en fordel, at der ikke er af- talt en endelig afregning for opgaveløsnin- gen. Det gælder især i situationer, hvor det er svært på forhånd at skønne over hvor meget tid, det vil kræve at løse opgaven, eksempel- vis fordi opgaven er ny.

Formålet med helhedsaftaler er at sikre lære- ren/lærerteam en høj grad af indflydelse på, hvordan arbejdet kan udføres, så de opstille- de mål for undervisningen nås.

Helhedsaftaler kan indgås for alle lærere, for et eller flere lærerteam eller for en eller flere lærere. Tillidsrepræsentanten har aftalekom- petence til at indgå helhedsaftaler, men det vil være hensigtsmæssigt, at der forinden er opnået bred accept hos de involverede lærere.

Det kan på forhånd være aftalt, at målet med

§ 7

Bemærkning

Når helhedsaftalen er aftalt, er der fastlagt en endelig afregning for de arbejdsopgaver, som aftalen omfatter.

Der kan således alene tillægges yderligere tid, såfremt der sker væsentlige ændringer i forhold til arbejdsopgaverne på planlægningstidspunk- tet.

Indledningen til arbejdstidsaftalen under over- skriften ”Arbejdets planlægning på skolen”

Der kan indgås helhedsaftaler, der omfatter alle el- ler dele af normperiodens arbejdsopgaver, udmøn- tet i akkorder timerammer mv.

Stk. 7

Akkorder, timerammer og helhedsaftaler udlø- ber samtidig med normperioden.

§ 8. Mødeplan

Stk. 1

Hvis der ikke opnås enighed om en helhedsafta- le gælder flg. bestemmelser om mødeplaner for normperioden for den del af arbejdstiden, der ikke er omfattet af akkorder og/eller timeram- mer.

skoleårets planlægning er at indgå helhedsaf- taler, men helhedsaftaler skal først indgås, når skoleårets planlægning er færdig.

Der er med en helhedsaftale aftalt en endelig afregning for at løse de pålagte opgaver. Der kan kun kræves ekstra resurser tilført, så- fremt der sker væsentlige ændringer i ar- bejdsopgaverne. Opgaver, der er omfattet af en helhedsaftale, skal ikke på mødeplanen, hvorfor lederen ikke kan ændre i udmøntnin- gen af de opgaver, der er omfattet af en hel- hedsaftale. Såfremt undervisningen indgår i en helhedsaftale, kan lederen derfor ikke fo- retage ændringer herunder aflysninger af un- dervisningsopgaver. Der kan alene foretages tilføjelser.

De opgaver og mål, der er aftalt i helhedsaf- talen, skal på samme måde som ved akkord- aftaler være i overensstemmelse med de re- surser, der afsættes til opgaveløsningen.

En helhedsaftale, der omfatter alle normperi- odens arbejdsopgaver, medfører, at der ikke skal udarbejdes mødeplan.

Paragraffen kan fraviges af kreds og kom- mune.

Hensigten med bestemmelserne i § 8 er bl.a. at sikre lærernes rettigheder i forbindelse med denne planlægning. Det er skolens leder, der har ansvaret for at udarbejde mødepla- nen(erne). Mødeplanen er en udmøntning af aktivitetsplanen og skal omfatte de arbejds- opgaver fra aktivitetsplanen, der ikke er om- fattet af en timeramme, akkord eller helheds- aftale.

§ 8 Indledningen til arbejdstidsaftalen under over- skriften ”Arbejdets planlægning på skolen”

For de arbejdsopgaver, som ikke er dækket af ak- korder og/eller timerammer, fastsætter skolelederen det forventede tidsforbrug til de enkelte opgaver udmøntet i mødeplaner til de enkelte lærere.

Stk. 2

Skoletiden i henhold til aktivitetsplanen udmøn- tes i mødeplaner af mindst 4 ugers varighed.

Mødeplanen angiver møde- og sluttidspunkt for lærernes arbejde, samt opgavernes karakter, omfang og tidsmæssige placering.

Stk. 3

Mødeplanen skal udleveres til læreren senest 4 uger før ikrafttræden.

Stk. 4

Inden for det møde-/og sluttidspunkt, der er fastlagt i mødeplanen, kan læreren pålægges at varetage andre arbejdsopgaver, end de på mø- deplanen anførte.

Bemærkning:

Mødeplanen udarbejdes under størst mulig hensyn- tagen til retningslinjerne på skolen og til de ansattes ønsker, herunder hensyntagen til fx teamsamarbej- det og andre interne samarbejdsrelationer.

Mødeplanen skal endvidere indeholde oplysning om følgende:

• Start og sluttidspunkt for undervisningsaktivite- ter

• Tidsmæssig placering af andre opgaver inden for skoletiden, der ikke er akkordlagt

• Feriedage og søgnehelligdage

• Eventuelle afspadseringsdage og/eller –timer

• Eventuelt kompensation for frihedsopsparing

Der skal ikke udarbejdes mødeplan for opga- ver, der er omfattet af en akkord, timeramme, eller en helhedsaftale. Sådanne opgaver er derfor heller ikke omfattet af bestemmelserne i § 8.

Mødeplanen kan udarbejdes for hele skole- året eller for dele af skoleåret. I forbindelse med skoleårets planlægning bør det fastlæg- ges, hvor mange mødeplansperioder, der planlægges med samt de enkelte perioders varighed.

Opgavernes tidsmæssige placering skal fremgå af mødeplanen. Er undervisningsop- gaverne og pauser/frikvarterer ikke omfattet af en aftale, skal den tidsmæssige placering heraf fremgå af mødeplanen.

Der henvises til bemærkninger til § 3, stk. 1 vedr. tid til klargøring mv. af undervisningen, og tid efter sidste undervisningslektion.

Der kan – inden for mødetiden - ændres i de aktiviteter, der er beskrevet i mødeplanen, så læreren i stedet for er forpligtiget til at vare- tage andre opgaver på det fastlagte tidspunkt.

Der findes ingen aflysningsregel, som har konsekvenser for lærerens arbejdstidsopgø- relse. Timer, der er sat i en mødeplan, tæller altid med i arbejdstidsopgørelsen.

Med denne bemærkning skal der i planlæg- ningen tages hensyn til både de ønsker, den enkelte lærer har til planlægningen og til de retningslinier for arbejdets udførelse, der er besluttet for skolen.

Er der eksempelvis besluttet retningslinier for fælles forberedelse/mødevirksomhed, skal der i skemalægningen tages hensyn til, at ret- ningslinierne kan føres ud i livet, f.eks. at der ikke er placeret andre opgaver som undervis- ning, mens det forventes, at der udføres fæl-

§ 8 ved aften- og nattjeneste

Stk. 5

Arbejdsdage, hvor lærerne skal møde efter mø- deplanen, skal medregnes med mindst 3 timer, medmindre andet er aftalt med den enkelte læ- rer.

Stk. 6

Der kan ske tilføjelser til mødeplanen, således at mødetidspunktet er tidligere og/eller sluttids- punktet senere, jf. § 9, stk. 8 og § 12, stk. 8.

les forberedelse.

Såfremt teamsamarbejdet/fælles forberedelse er aftalt som en akkord, er en evt. ”ventetid” ikke delt tjeneste eller skoletid.

Begrebet mellemtimer findes, jf. bemærknin- gen til § 9, stk. 3, ikke, da læreren har krav på tid fra det tidspunkt, hvor læreren er sat til at møde, og til det tidspunkt, hvor læreren har fri i henhold til mødeplanen, jf. dog be- stemmelserne om delt tjeneste i § 9, stk. 3 og 4.

Der henvises bestemmelserne om overarbej- de i § 14, efter hvilke der kan gives erstat- ningsfrihed på hele dage.

Læreren har med denne bestemmelse en ga- ranti for en minimums arbejdstidsopgørelse for en mødedag.

Der kan dog være tilfælde, hvor læreren selv fremsætter ønske om en kortere mødedag end 3 timer. I de tilfælde kan skoleledelsen aftale med læreren, at arbejdstidsopgørelsen ikke er omfattet af denne garanti.

Der bør lokalt aftales retningslinier, der sik- rer, at en lærers ønske om en kortere møde- plansdag end 3 timer bør være skriftlige og indgået inden skemalægningen.

TR og skoleleder kan ikke fravige bestem- melsen.

Selvom der er indgået aftale om pausetiden, tæller de konkrete pauser med i opgørelsen af de 3 timer.

§ 9. Arbejdstidens placering

Stk. 1

Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag.

Stk. 2

Ved pålagt arbejde på lørdage, søndage eller søgnehelligdage gives et tilsvarende antal er- statningsfridage i samme normperiode.

Bemærkning:

Ved opgørelsen af arbejdstid for en erstatningsfri- dag tæller det antal timer, som den inddragede fri- dag ville have talt i arbejdstidsopgørelsen, hvis den ikke var blevet inddraget. Det betyder, at erstat- ningsfridagen tæller 0 timer, hvis der har været ar- bejde på lørdag eller søndag, men 7,4 timer ved ar- bejde på en søgnehelligdag, f.eks. skærtorsdag.

Stk. 3

Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet, jf. dog stk. 4 og 5.

Bemærkning:

Der kan ikke planlægges med delt tjeneste mellem undervisningsaktiviteter, bortset fra de tilfælde hvor undervisningsaktiviteterne er planlagt afviklet i af- tentimerne (fx teaterbesøg).

Stk. 1 til og med stk. 7 kan fraviges af kreds og kommune.

Det er skolens leder, der har ansvaret for at udarbejde mødeplanen. Hensigten med be- stemmelserne i § 9 er at sikre lærernes rettig- heder i forhold til arbejdstidens placering.

Bestemmelserne gælder ikke for opgaver, der er omfattet af en akkord, timeramme eller en helhedsaftale.

Bestemmelsen sikrer, at antallet af arbejds- dage, hvorpå skoletiden kan placeres, jf. § 3, stk. 9, ikke kan overstige 209, jf. dog § 9, stk. 10 om kortvarig tjeneste på en fridag.

Bestemmelsen har kun betydning, hvis der skulle dukke uventet arbejde op, der strækker sig ud over de allerede planlagte 209 dage.

Bestemmelsen gælder for aktiviteter i møde- planen. I forbindelse med mødeplanernes ud- arbejdelse er skolens ledelse som udgangs- punkt forpligtiget til at planlægge med, at læ- rerens arbejdstid bliver samlet. I konkrete til- fælde kan det dog forekomme, at det ikke er muligt at planlægge arbejdstiden samlet.

Bemærkningen kan ikke fraviges af den en- kelte lærer eller TR. Kreds og kommune kan dog godt fravige bestemmelsen. Bestemmel- sen indebærer, at der ikke kan planlægges med delt tjeneste mellem undervisningsakti- viteterne, der skal i en mødeplan. Opstår der ved skemalægningen ”mellemtimer” skal den samlede tid fra den forudgående lektions af- slutning til den efterfølgende lektions påbe- gyndelse medregnes i arbejdstiden. Se be-

§ 9

Stk. 4

For fuldtidsbeskæftigede lærere, der alene udfø- rer tjeneste i folkeskolen, kan tjenesten maksi- malt 40 gange årligt deles i 2 dele.

Bemærkning:

I forbindelse med

⚫ tjeneste i ungdomsskolen

⚫ kombinationsbeskæftigelse

kan tjenesten deles i videre omfang end nævnt i stk. 4.

Stk. 5

Ved mødevirksomhed, kulturelle arrangementer og lignende, hvor kontakten til andre person- grupper gør det hensigtsmæssigt, at dette arbej- de lægges i aftentimerne, kan tjenesten yderli- gere deles indtil 20 gange årligt, jf. stk. 4 eller stk. 7.

Bemærkning:

Hvis tjenesten er delt, således at den strækker sig ud over 11 timer, ydes en godtgørelse jf. § 12, stk. 6.

Til lærere, hvor tjenesten bliver 3-delt ydes en godt- gørelse jf. § 12, stk. 7.

mærkningerne vedr. mødeplan § 8, stk. 4.

I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at holde arbejdstiden i mødeplanen/erne samlet, kan den maksimalt deles 40 gange årligt. Det sva- rer til, at der eksempelvis en gang om ugen kan planlægges med delt tjeneste som følge af et lærermøde/lærerkonferencer o.l. møde- plansfastlagte aktiviteter.

Hvis der er indgået en aftale for pauser/fri- kvarterer, er der hermed sket en afregning for den hertil medgåede tid, hvorfor tjenesten ik- ke anses for delt, hvis opdelingen alene er begrundet i elevernes pauser/frikvarterer.

Grænsen gælder alene fuldtidsansatte, mens deltidsansatte er omfattet af bestemmelsen om, at delt tjeneste så vidt muligt skal und- gås. Dette forhindrer dog ikke, at der aftales retningslinjer for deltidsansattes placering af arbejdstiden.

Spørgsmålet om omfanget af delt tjeneste bør forhandles i forbindelse med indgåelse af af- tale om kombinationsbeskæftigelse.

Tredelt tjeneste kan kun forekomme på dage, hvor tjenesten i forvejen er todelt, i henhold til stk. 4.

Andre persongrupper kan eksempelvis være forældre.

§ 9 Stk. 6

Ved delt tjeneste medregnes mødeplanlagte op- gaver, der påbegyndes kl. 17.00 eller senere, med mindst 1 time

Stk. 7

3-delt tjeneste indgår i arbejdstidsopgørelsen med den faktisk udførte tjeneste, dog mindst 7,4 timer.

Stk. 8

Gives orientering om tilføjelser til mødeplanen (omlagt tjeneste) med et kortere varsel end 96 timer, ydes en godtgørelse for de placerede ti- mer i medfør af § 12, stk. 8.

Bemærkning:

Der ydes ikke godtgørelse, hvis en ændring af mø- deplanen ikke medfører ændring af start- og slut- tidspunktet.

Stk. 9

Hvis læreren tilkaldes til ekstratjeneste med et varsel på mindre end 24 timer, indgår denne i arbejdstidsopgørelsen med mindst 3 timer.

Stk. 10

En lærer kan efter aftale frivilligt påtage sig kortvarig tjeneste på en fridag for at løse uop- sættelige opgaver, uden at fridagen betragtes som bortfaldet. I sådanne tilfælde ydes der lære- ren en betaling beregnet efter satsen for overar- bejdsbetaling på udbetalingstidspunktet.

Bestemmelsen gælder alene delt tjeneste. Er der tale om dagens eneste mødeplanlagte op- gave, skal den medregnes med 3 timer, jf. § 8, stk. 5.

Ved ekstratjeneste forstås arbejde, som lære- ren bliver pålagt med et varsel på mindre end 24 timer, og som ikke udføres i forlængelse af den planlagte mødetid, eksempelvis delta- gelse i et møde med en anden personalegrup- pe.

Der skal henvises til bemærkningen til § 9, stk. 3, hvorefter der ikke kan planlægges med delt tjeneste mellem undervisningsaktiviteter. Xxxxxx en lærer pålagt at læse en vikartime der ikke er i umiddelbar forlængelse af mø- deplanen, skal ”mellemtimen” også medreg- nes i arbejdstidsopgørelsen.

Stk. 11

Der er indgået aftale om dispensation fra hvile- tid/fridøgn, jf. protokollat nr. 1 om hviletid og fridøgn for lærere/overlærere, børnehaveklasse- ledere m.fl.

§ 10. Fravær

Stk. 1

Arbejdsdage, på hvilke læreren er fraværende på grund af sygdom eller andet lovligt forfald, indgår i arbejdstidsopgørelsen med den planlag- te arbejdstid.

Stk. 2

Ved lovligt fravær (f.eks. sygdom) af mindst 4 ugers varighed anses en forholdsmæssig del af timetallet for de arbejdsopgaver, der ikke indgår i mødeplanen, for at være afviklet under fra- værsperioden.

Paragraffen kan ikke fraviges lokalt.

Ved forholdsmæssig menes i forhold til an- tallet af arbejdsdage, der max. må udgøre

209. Der kan i helhedsaftaler/akkorder/time- rammer være aftalt en anden opgørelse.

Bemærkning:

For en lærer, der varetager en arbejdsopgave, der er afregnet med en akkord, skal der, i de tilfælde, hvor arbejdet ikke er varetaget på anden vis, således tages stilling til, om der skal ske ændringer i lærerens ar- bejdsforpligtelse, og i givet fald om arbejdsopgaven enten reduceres eller tildeles mere tid til løsningen. En lærer, der er tillagt en timeramme, er ikke for- pligtet til at varetage disse timer på et senere tids- punkt.

Stk. 3

Arbejdsdage, der ikke er omfattet af en møde- plan, medregnes med 7,4 timer pr. dag.

Bemærkning:

Arbejdsdage, på hvilke læreren er planlagt fravæ- rende på grund af barsels- eller fædreorlov, indgår i mødeplanen med 7,4 timer pr. dag.

Der henvises til § 7, stk. 2.

Er varsling af barsels- eller forældreorlov sket før mødeplanens udlevering, skal dagene indgå med 7,4 timer i mødeplanen.

Sker varslingen efter mødeplanens udleve- ring, indregnes det mødeplansfastlagte og en forholdsmæssig del af det ikke mødeplans- fastlagte i årsopgørelsen.

Sigtet med bestemmelsen er, at lærere i for-

§ 10

bindelse med barsels- og forældreorlov, hverken skal optjene overarbejde eller af- spadsere under fraværsperioden.

Der henvises endvidere til Lov om ligebe- handling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v. af 19. april 1989.13

Ved frihed uden løn i mere end 4 uger – f.eks. til børnepasningsorlov – skal der fore- tages en opgørelse af arbejdstiden fra norm- periodens start til fratræden. Sker tilbageven- den midt i en normperiode fordeles arbejdsti- den fra tilbagevendingstidspunktet til norm- periodens udløb.

Ved eventuel erstatningsferie skal denne også indregnes med 7,4 timer pr. dag.

Stk. 4

Feriedage og søgnehelligdage samt evt. feriefri- dage, der ønskes afviklet, medregnes med 7,4 timer pr. dag.

Bemærkning:

Den sidste feriedag kan medregnes med mindre end 7,4 timer.

Stk. 5

Kombinationsbeskæftigelse eller lignende ind- regnes i lærernes arbejdstid efter de konkret af- talte regler. Med mindre andet er aftalt, indreg- nes en forholdsmæssig del i hver normperiode.

§ 11. Frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste

Stk. 1

Der ydes frihedsopsparing for hver times tjene- ste, der efter ordre eller ifølge mødeplan er ud-

Paragraffen kan fraviges af kreds og kom- mune.

Ved lejrskoler optjenes der ikke frihedsop- sparing, idet der i stedet ydes et tillæg, jf. Bi-

13 Se f.eks. Folkeskolens Regelsamling 05.110

§ 11 ført i tidsrummet mellem kl. 17.00 til 06.00, samt tjeneste der udføres i tiden kl. 14.00 til

17.00 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.00.

Stk. 2

Den samlede frihedsopsparing opgøres efter normperiodens/skoleårets afslutning og med- regnes i normperiodeopgørelsen med 2/37 time for hver opsparet time, medmindre frihedsop- sparingen efter aftale mellem læreren og sko- lens ledelse er afviklet løbende eller løbende er udbetalt med normal timeløn.

lag 1, pkt. 5.2.

§ 12. Arbejdstidsbestemte tillæg mv.

Stk. 1

For tjeneste mellem kl. 17.00 og kl. 06.00 ydes et tillæg på 17,69 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time. (Forskudttidstillæg).

Stk. 2

For tjeneste på søn- og helligdage mellem kl.

06.00 og kl. 17.00 ydes et tillæg på 17,69 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time.

Stk. 3

For tjeneste på

⚫ lørdage mellem kl. 11.00 og kl. 24.00,

⚫ søn- og helligdage mellem kl. 00.00 og kl. 24.00, og

⚫ mandage mellem kl. 00.00 og 04.00

ydes et tillæg på 21,25 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time.

Stk. 4

For tjeneste på mandage mellem kl. 04.00 og kl.

06.00 ydes tillægget, hvis tjenesten påbegyndes kl. 00.00 eller tidligere.

Paragraffen kan fraviges af kreds og kom- mune.

Ved lejrskoler optjenes der ikke frihedsop- sparing, idet der i stedet ydes et tillæg, jf. Bi- lag 1, pkt. 5.2.

For tjeneste lørdage mellem 17.00 og 06.00 ydes der tillæg efter såvel stk. 3 som stk. 1. For tjeneste søn- og helligdage ydes der til- læg efter stk. 3 samt enten stk. 1 eller stk. 2.

§ 12 Stk. 5

For tjeneste efter kl. 12.00 på grundlovsdag ydes tillægget efter stk. 1 og 3 eller stk. 2 og 3.

Stk. 6

Hvis tjenesten er delt, således at den strækker sig ud over 11 timer regnet fra første tjenesteaf- snits påbegyndelse til sidste tjenesteafsnits af- slutning, ydes et tillæg på 5,27 kr. (1/4 1999- niveau) pr. time. Godtgørelsen ydes for samtli- ge timer, der strækker sig ud over 11 timer, så- ledes at også mellemliggende tjenestefri timer medregnes.

Stk. 7

Hvis tjenesten er opdelt i 3 dele ydes en godtgø- relse på 48,96 kr. (1/4 1999-niveau).

Stk. 8

Hvis varslet for omlægning af tjenesten, jf. § 9, stk. 8, ikke overholdes, ydes for hver af de om- lagte timer en godtgørelse på 29,36 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time.

Stk. 9

Godtgørelsen efter stk. 1- 6 og 8 ydes for hver påbegyndt halve time.

Stk. 10

Der ydes alene arbejdstidsbestemte tillæg for tjeneste ifølge mødeplan eller efter ordre.

§ 13. Undervisningsgodtgørelse mv.

Stk. 1

For planlagt og eventuel ekstra pålagt undervis- ning fra og med 751 undervisningstimer ydes yderligere en godtgørelse på 55,92 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time. Godtgørelse for planlag- te undervisningstimer udbetales løbende. Godt- gørelse for ekstra pålagte undervisningstimer udbetales ved skoleårets afslutning. Godtgørel-

Paragraffen kan fraviges af kreds og kom- mune.

For de deltidsansatte omregnes det årlige un- dervisningstimetal til fuldtidsansættelse.14 Herefter beregnes undervisningsgodtgørelsen i forhold til grænsen på de 751 timer, idet godtgørelsen udbetales med samme forhold som beskæftigelsesgraden. Tilsvarende også

14 Der henvises til foreningens lønavis nr. 11/december 2001 for en nærmere beskrivelse samt regneeksempler

§ 13 sen ydes for hver påbegyndt halve time.

Bemærkning:

Der henvises i øvrigt til § 5, stk. 2, vedrørende godtgørelse for undervisningstimer i Aftale om løn i folkeskolen.

Stk. 2

For hver time, der afregnes som en akkord jf. § 7 stk. 3 og 4, eller med en timeramme jf. § 7, stk. 5, ydes et tillæg på 6,99 kr. pr. time (31/3 2000-niveau). Tillægget ydes én gang årligt ef- ter opgørelse af skoleårets sidste normperiode.

for undervisningstillægget i lønaftalens § 5, stk. 2, der gælder for timer ud over 300 ti- mer.

For tidsbegrænsede ansatte, der er ansat mindst 3 måneder, beregnes grænserne for undervisningsgodtgørelsen i forhold til antal skoledage i ansættelsesperioden. Godtgørel- sen udbetales med samme forhold som for- holdet mellem antal skoledage/209.

Tilsvarende også for undervisningstillægget i lønaftalens § 5, stk. 2, der gælder for timer ud over 300.

Ved til- eller fratræden benyttes samme be- regningsmetode som ved beregning for tids- begrænsede ansatte.

Der skal som minimum udbetales tillæg for antallet af undervisningstimer i aktivitetspla- nen.

Fraviges denne bestemmelse, må det ikke stille det enkelte medlem økonomisk ringere end vedkommende ville være, hvis opgaven i stedet blev udmøntet på mødeplanen og ulø- ste arbejdstidsbestemte tillæg.

Ved helhedsaftaler ydes der alene tillæg for de opgaver, der inden helhedsaftalens indgå- else var omfattet af en akkord eller en time- ramme. Der skal derfor inden indgåelse af helhedsaftaler tages højde for udbetaling af arbejdstidsbestemte tillæg for de eventuelle opgaver, der ellers skulle have været på mø- deplanen.

Børnehaveklasselederne får ikke udbetalt til- læg for akkorder og timerammer. Inden ind- gåelse heraf skal der derfor tages højde for udbetaling af eventuelle arbejdstidsbestemte tillæg.

§ 14. Overarbejde

Stk. 1

Overarbejde bør såvidt muligt undgås, med- mindre der lokalt indgås aftale om det.

Stk. 1 og stk. 5 kan fraviges af kreds og kommune, idet der kan aftales løbende udbe- taling, når det skønnes, at arbejdet ikke kan godtgøres med frihed inden udløbet af den i § 14, stk. 4 nævnte frist.

Den enkelte lærer/børnehaveklasseleder har pligt til at påtage sig pålagt overarbejde. Le- deren har dog ikke mulighed for frit at på- lægge overarbejde.

At overarbejde så vidt muligt bør undgås be- tyder, at før en lærer pålægges overarbejde, skal skolelederen undersøge, om der er mu- lighed for at løse opgaven, så den ikke udlø- ser overtid. Det betyder også, at overarbejde ikke kan pålægges systematisk, hverken til lærerne som gruppe eller til lærerne enkelt- vis. Overtid må hermed ikke primært tildeles en bestemt gruppe lærere, f.eks. lærere med aldersreduktion eller lærere på nedsat tid.

Kan overtiden ikke undgås, har lederen kun mulighed for at pålægge overtid inden for de grænser, der følger af § 14, stk. 2 og med de varslingsbestemmelser, der fremgår af § 9, stk. 8. Kreds og kommune kan dog indgå en aftale om, at der kan pålægges overarbejde i videre omfang.

§ 14

Stk. 2

I forbindelse med vikararbejde, samt hvor det i forbindelse med udarbejdelse af aktivitets- planerne for det samlede lærerpersonale er nødvendigt, kan man uden aftale, jf. stk.1, til- lægge læreren 30 overtimer i skoleåret.

Lærerne kan pålægges overtimer, uden at kommunen indgår aftale med kredsen i de konkrete situationer, hvor omfanget er min- dre end 30 timer, og hvor overtimerne enten har sammenhæng med tilfældigt vikararbejde

– dvs. en anden lærers korterevarende fravær

– eller kan begrundes pædagogisk i forhold til det endelige timetal i lærerens aktivitets- plan. Eksempelvis at læreren i forvejen har undervisning i pågældende klasse eller lign.

Overtid på baggrund af længerevarende eller permanente omlægninger, der indtræder efter aktivitetsplanens udlevering, er ikke omfattet af de 30 timer. Der er her ikke tale om et vi- kararbejde, men en omlægning.

Lærerne kan desuden pålægges overtid ud over de 30 timer uden aftale med kredsen i tilfælde af force majeure. Dette er præciseret som de tilfælde, hvor en medarbejders ar- bejdstid på grund af pludselige, uforudsigeli- ge forhold varer længere end, hvad der med rimelig kunne være forudset i aktivitets-

/mødeplanen. F.eks. hvis en elev kommer til skade og må ledsages til skadestuen, eller hvis der opstår sygdom i forbindelse med af- vikling af afgangsprøver, der som følge heraf må forlænges.

I nudansk ordbog defineres force majeure som ”udtryk for uforudsigelige hændelser, f.eks. naturkatastrofer el. krige, der gør en af- tale umulig at overholde, og som frigør for ansvaret ved misligeholdelse af aftalen”.

Bestemmelsen kan således ikke udnyttes til generelt at pålægge lærerne op til 30 timers overarbejde.

Bemærkning:

Arbejdstiden opgøres ved afslutningen af skole- året/normperioden som summen af følgende:

• Den individuelle tid

• Tid ifølge mødeplanerne

• Præsterede arbejdstimer herudover

Aftalen med kredsen skal indeholde en beta- lingssats for overtimer, hvor der er taget høj- de for, at der også skal kompenseres for den individuelle tid. Aftalen kan desuden inde- holde betaling til de lærere, som på forhånd vil give tilsagn om at ville påtage sig at læse faste overtimer.

Timer til aldersreduktion skal også indreg- nes.

§ 14 • Tid afregnet som helhedsaftaler

• Akkorder og timerammer uden for mødeplanen

• Timer til kombinationsbeskæftigelse

• Timer til afspadsering, der ikke fremgår af mødeplanen

• Frikøbte timer samt

• Feriedag og søgnehelligdage samt evt. feriefri- dag, der er ønsket afviklet.

Stk. 3

Hvis der i henhold til aktivitetsplanen er fast- lagt en samlet arbejdstid, der overstiger den fastsatte arbejdstid for fuldtidsansatte, skal læ- reren som minimum have godtgjort det fastlag- te timetal i aktivitetsplanen.

Stk. 4

Hvis arbejdstiden ved normperiodens udløb har oversteget den fastsatte arbejdstid for fuldtids- ansatte, godtgøres den overskydende tid med frihed af samme varighed med tillæg af 50%.

Erstatningsfrihed kan, såfremt overarbejdet har et tilstrækkeligt omfang, gives som hele fridage af 7,4 arbejdstimer.

Der er med aktivitetsplanen givet læreren et løntilsagn om, hvor mange timer der som minimum skal udbetales.

Løntilsagnet gælder også undervisningstillæg og –godtgørelse.

Med mindre andet er aftalt i den lokale aftale, gælder tillægget på 50% kun for overtid i henhold til stk. 2. For al øvrig overtid skal der indgås aftale om en sats mellem kreds og kommune.

Der kan kun aftales afspadsering i en efter- følgende normperiode eller endnu senere. Lederen og læreren kan ikke aftales afspad- seringen i en igangværende normperiode, idet evt. overtid først opgøres ved normperi- odens udløb. Indgås der aftale mellem kom- mune og kreds, kan evt. afspadsering inden for normperioden dog indgå som element.

Stk. 5

Erstatningsfriheden skal - medmindre andet af- tales mellem lederen og læreren - gives i den efterfølgende normperiode.

§ 14, stk. 5 kan - jf. § 15, stk. 1 - fraviges ved lokalaftale, idet der kan aftales løbende udbe- taling, når det skønnes, at arbejdet overarbej- det ikke kan godtgøres med frihed inden ud- løbet af den i § 14, stk. 4, nævnte frist.

Stk. 6

Kan erstatningsfriheden ikke gives i den efter- følgende normperiode, eller på det mellem læ- reren og lederen aftalte tidspunkt, ydes i stedet overarbejdsbetaling. Satserne for overarbejds- betaling beregnes med 1/1924 af vedkommende

Lærere med aldersreduktion kan ikke få ud- betalt overtid, men skal afspadsere denne i den efterfølgende normperiode jf. § 3, stk. 8.

lærers årsløn incl. funktions- og kvalifika- tionsløn (på udbetalingstidspunktet) med et til- læg af 50%.

§ 15. Lokalaftaler Aftalen giver mulighed for, at der lokalt kan aftales fravigelser fra arbejdstidsaftalen mel- lem kredsen og kommunalbestyrelsen. Denne

fastlæggelse af aftalekompetencen indebærer, at fravigelser ikke kan aftales mellem tillids- repræsentanten og skolens leder med mindre hhv. Danmarks Lærerforening/kredsen og kommunen har delegeret kompetencen. En delegation på arbejdsgiversiden forpligter ik- ke organisationen til en tilsvarende delegati- on. Kommunen kan ikke afvise at drøfte pæ- dagogiske målsætning og rammer i det kommunale skolevæsen, som fastlagt i de indledende bemærkninger med kredsen under henvisning til delegation af aftalekompeten- cen.

Bestemmelserne forhindrer ikke, at forenin- gens tillidsrepræsentant direkte eller via MED-systemet (SU) indgår aftaler om krite- rier, der udbygger og supplerer de centralt og kommunalt fastlagte rammer for ledelsesud- øvelsen, f.eks. aftale om kriterier for delt tje- neste for deltidsansatte, maksimum og/eller minimum for undervisningstid pr. skoledag mv.

Alle aftaler på kommunalt niveau og skole- niveau skal respektere det generelle arbejds- retligeprincip om, at overenskomsten ikke kan fraviges til ugunst for den ansatte.

Stk. 1

Der kan ved lokalaftale indgås aftale om fravi- gelser fra følgende bestemmelser:

a) § 6, § 8 og § 9 (for alle andre end stk. 8-10),

§ 6 drejer sig om aktivitetsplanen.

§ 8 drejer sig om mødeplanen.

§ 9 drejer sig om arbejdstidens placering – bestemmelserne, der ikke kan fraviges, drejer sig om godtgørelse for omlagt tjeneste med

§ 15

b) § 11 (frihedsopsparing), § 12 (arbejdstids- bestemte tillæg) og § 13 (undervisnings- godtgørelse).

c) § 14, stk. 1, og § 14, stk. 5, idet der kan af- tales løbende udbetaling, når det skønnes, at arbejdet ikke kan godtgøres med frihed in- den udløbet af den i § 14, stk. 4, nævnte frist

Bemærkning:

Der henvises i øvrigt til muligheden af lokalt at an- vende følgende aftaler:

• Aftale om konvertering af ulempetillæg. (Afta- len findes i samlemappen under afsnit 17.61).

• Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler. (Aftalen findes i samlemappen under afsnit 15.16).

Ad punkt a). § 6, stk. 4, kan kun fraviges, såfremt den enkelte lærer er indforstået.

Lokalaftaler i henhold til stk. 1, skal indgås inden for de nedenfor angivne rammer:

1. Arbejdstiden i en normperiode beregnes på grundlag af 7,4 timer pr. dag. Den årlige ar- bejdstid udgør 1924 timer.

2. De generelt fastsatte varsler, takster og arbejds- tidsopgørelser mv., der knytter sig til arbejdets tilrettelæggelse, arbejde på ubekvemme tids- punkter og opsparing af frihed ved aften- og nattjeneste kan ikke ændres, jf. dog punkt 3.

3. Der kan aftales faste tillæg evt. inkl. tillæg efter

§ 12 samt ulempegodtgørelse eller fast tid, der i fuldt omfang eller i begrænset omfang kan ydes som kompensation for bortfald af bestemmel- serne om rejsetid mv., frihedsopsparing ved af- ten- og nattjeneste og arbejdstidsbestemte til- læg.

kort varsel, om ekstratjeneste samt kortvarig tjeneste på en fridag.

§ 7 om akkorder, timerammer og helhedsaf- taler ikke kan fraviges.

Undervisningsgodtgørelsen kan sammen med undervisningstillægget efter § 5, stk. 2 i løn- aftalen indgå i de lokale forhandlinger om funktionsløn for team, der tilrettelægger og løser normperiodens opgaver, jf. lønaftalens

§ 5, stk. 9.

Planlagt overarbejde forudsætter aftale, jf.

§ 14, stk. 1 og løbende udbetaling for overar- bejdet forudsætter aftale om fravigelse fra opgørelsesbestemmelsen.

Der henvises til KTO’s kommenterede aftale.

Bestemmelsen drejer om maksimum på 150 timer til vikararbejde.

§ 15 Stk. 2

Ved lokalaftale kan det aftales, at læreren som en del af sin tjeneste varetager anden undervis- ning og /eller andre pædagogisk-administrative opgaver end de, der er omfattet af denne aftale, samt vilkårene herfor. Lokalaftale kan dog ikke indgås om undervisning og andre pædagogisk- administrative opgaver, der er omfattet af afta- ler om kombinationsbeskæftigelse, der er ind- gået centralt.

Stk. 3

Ved lokalaftale kan der ske fravigelse fra aftale af 6. juli 1992 mellem Undervisningsministeri- et og Lærernes Centralorganisation om tillæg til tjenestemænd for varetagelse af lærerstude- rendes praktik i folkeskolen, for så vidt angår arbejdstimer, der indgår i lærernes arbejdstids- opgørelse som skoletid. Det gælder for aftalens

§ 3, stk. 2 om vejledning af lærerstuderende og kontakt med seminariet, aftalens § 4, stk. 2, om undervisning af lærerstuderende og aftalens § 5, stk. 4, om ledelses- og koordineringsopga- ver.

Stk. 4

Lokalaftaler indgås mellem kommunalbestyrel- sen og den lokale kreds af Danmarks Lærerfor- ening, i Københavns Kommune dog mellem kommunen og Københavns Lærerforening.

Der er hermed hjemmel til aftale at andre op- gaver end de, der følger af folkeskolelovens bestemmelser, kan indgå i lærernes arbejds- tid. Det kan eksempelvis dreje sig om under- visning af andre kommunalt ansatte, vejled- ning og konsulentarbejde i forhold til perso- nale i kommunens førskoletilbud, medvirken ved brobygningsprojekter.

Der er mulighed for at aftale, at vejlednings- og undervisningsopgaverne eller dele deraf samt ledelses- og koordineringsopgaver om- fattes af akkorder, timerammer og helhedsaf- taler, så arbejdstilrettelæggelsen understøtter praktikordningen.

Det er endvidere muligt at aftale, at de nævn- te opgaver helt eller delvist kan vederlægges kontant med udgangspunkt i de i praktikafta- lens fastlagte vederlag.

§ 16. Ikrafttræden

Stk. 1

Denne aftale har virkning fra 1. august 2000

Stk. 2

Aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel til et skoleårs udløb, dog tidligst til den 31. juli 2004.

Stk. 3

Lokalaftaler efter § 15 kan opsiges til ophør med 3 måneders varsel til et skoleårs udløb

§ 16 medmindre parterne aftaler andre opsigelses- regler.

Stk. 4

Ved aftaleperiodens udløb genoptages forhand- ling om, hvorvidt der, jf. § 3, stk. 7, henholds- vis bilag 1, nr. 1, fortsat skal være en central akkord (tilbagefaldsregel) eller om der alene lokalt skal tages stilling til, hvilke opgaver klasselæreren skal varetage og det tidsmæssige omfang heraf (samt om ydelse af funktionsløn).

Bilag 1

Tilbagefaldsbestemmelser Tidsfastsættelsen mv. til følgende arbejdsopga- ver fastsættes lokalt ved aftale mellem kommu- nalbestyrelsen og den lokale kreds af Danmarks Lærerforening.

Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed gæl- der følgende:

1. Funktion som klasselærer

Til varetagelse af funktionen som klasselærer afsættes 75 timer årligt. Timerne anses for medgået til bl.a.:

Varetagelse af forældresamarbejdet med klas- sens forældre som gruppe og med den enkelte elevs forældre.

Personlig rådgivning og vejledning af klas- sen/den enkelte elev vedrørende

⚫ uddannelses- og erhvervsmuligheder (i samarbejde med skolevejle- deren/skolevejledningen),

⚫ sociale opgaver.

Varetagelse af arbejdet vedrørende klassen som helhed samt de enkelte elever i forhold til

⚫ skolens ledelse, øvrige lærere og andre per- sonalegrupper på skolen,

⚫ andre kommunale myndigheder, fx skole- psykologisk rådgivning, sundhedsplejen og ungdomsskolen,

⚫ regelmæssig underretning af elever og for- ældre om skolens syn på elevernes udbytte

Hvis der ikke opnås enighed lokalt, skal til- bagefaldsbestemmelserne følges.

Der kan kun indgås aftale om bestemmelser- ne i bilag 1 mellem skolens ledelse og TR, hvis henholdsvis kommunen og kredsen har uddelegeret aftalekompetencen.

Hvis der ikke lokalt kan opnås enighed om opgaverne og det tidsmæssige omfang, gæl- der de samme bestemmelser om klasselærer- funktionen som dem i arbejdstidsaftalen fra 1997. Det vil sige, at bemærkningerne fra 1997-aftalen til § 9, stk.3 også er gældende. Det betyder blandt andet, at timerne kan for- deles på flere lærere, såfremt skolens ledelse har truffet beslutning om at fordele klasselæ- reropgaverne for én klasse på flere lærere.

Det betyder endvidere, at klasselærerens del- tagelse i planlagt mødevirksomhed godkendt eller indkaldt af skolelederen vedrørende dele af eller alle klassens elever og/eller forældre ikke er afregnet inden for de 75 timer.

Der henvises endvidere til bemærkningen til

§ 3, stk. 7 om klasselærerfunktionen til lønaf- talen (funktionsløn).

Det forudsættes, at den enkelte lærer selv til-

af skolegangen.

Koordinering i forbindelse med fællesarrange- menter for hele eller dele af skolen.

Koordinering af opgaver i forbindelse med ud- talelser vedrørende den enkelte elev/klassen Koordinering af undervisningens indhold, plan- lægning og tilrettelæggelse.

2. Tjeneste uden for det faste arbejdssted

Pkt. 1

Ved tjeneste uden for det faste arbejdssted medregnes transporttiden til og fra arbejdsste- det som arbejdstid.

Pkt. 2

Arbejdsfri perioder uden for det faste arbejds- sted på indtil 2 timer medregnes fuldt ud.

Pkt. 3

Såfremt en arbejdsfri periode uden for det faste arbejdssted er af længere varighed end anført i pkt. 2, men ikke overstiger 6 timer, medregnes hele perioden med 1/3 af tiden.

Pkt. 4

I øvrigt medregnes arbejdsfri perioder ikke.

3. Rejser, der udføres som en del af tjenesten

Pkt. 1

Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 13 ti- mer pr. døgn.

Pkt. 2

Tjeneste på det fremmede tjenestested medreg- nes efter de almindelige regler.

4. Kursusdeltagelse

rettelægger sit arbejde som klasselærer.

Der udbetales ikke akkordtillæg, hvis tilbage- faldsbestemmelsen benyttes.

Bestemmelserne gælder også ved kursusdel- tagelse.

Skal læreren møde andre steder end sit faste arbejdssted, skal læreren have den tid, der medgår til, at vedkommende transporterer sig fra det faste arbejdssted til det sted, hvor tje- nesten skal foregå.

Pkt. 1

Når en ansat efter godkendelse af lederen del- tager i kursus beregnes arbejdstiden for den en- kelte dag som summen af eventuel transporttid mv., eventuelle arbejdsfri perioder jf. ovenfor og planlagt kursustid samt den anden tjeneste, der eventuelt udføres på kursusdagen.

Pkt. 2

Ved internatkurser beregnes arbejdstiden på ud- og hjemrejsedagen som anført i Pkt. 1. På øvri- ge dage i internatopholdet beregnes arbejdsti- den som 7,4 timer pr. dag.

Pkt. 3

Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg, jf. § 12. På internatkurser ydes tillæggene dog som angivet i pkt. 4-6.

Pkt. 4

Såfremt internatkurser afvikles på søn- eller helligdage, ydes der for den pågældende dag et tillæg svarende til 7,5 gange timesatsen for ar- bejde på søn- og helligdage.

Pkt. 5

Såfremt internatkurser helt eller delvis afvikles på lørdage efter kl. 11.00, ydes der for den på- gældende dag et tillæg svarende til 3 gange ti- mesatsen for arbejde på lørdage.

Pkt. 6

Såfremt der på internatkurser ifølge kursuspro- gram eller lignende er tilrettelagt undervisning

Skolens ledelse kan ikke ensidigt fastsætte tiden til et eventuelt kursusforløb. Kursusti- den skal opgøres konkret.

Ved læreres deltagelse i kurser, gælder også bestemmelserne vedrørende tjeneste uden for det faste arbejdssted.

Bestemmelsen gælder ikke de fælles udvik- lingsaktiviteter, skolen tilrettelægger for at sikre skolens udvikling, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 5 om udviklingstimer. Enten ind- gås en aftale mellem skolens ledelse og TR om omfanget og afviklingen af udviklingsak- tiviteten som et led i forhandlingen af de 155

+ x timer ellers fastsætter skolens ledelse det konkrete tidsforbrug.

eller anden faglig kursusvirksomhed efter kl. 17.00, ydes der for den pågældende dag et til- læg svarende til 2 gange timesats for arbejde i tidsrummet 17.00 til 06.00 (natpenge).

5. Lejrskoler o.l.

Pkt. 1

Lejrskoler , hytteture og lignende (arrangemen- ter med overnatning) indgår i mødeplanen fra

½ time før elevernes mødetid til 7 timer efter hjemkomsten. Lejrskoler afregnes med 14 ti- mer pr. døgn, jf. § 3.

Bemærkning:

Der regnes forholdsmæssigt afrundet opad til hele timer.

Pkt. 2

Der ydes et tillæg på 118,99 kr. (31/3 2000- niveau) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejr- skoler, hytteture og skolerejser o.lign. arrange- menter med overnatning. Tillægget ydes i ste- det for frihedsopsparing, jf. § 11 og arbejds- tidsbestemte tillæg, jf. § 12.

Pkt. 3

Afvikles arrangementer jf. pkt. 2 på lørdage, søndage og helligdage ydes et tillæg på 270,68 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag.

6. Eksamination og censur

Pkt. 1

Tilsyn ved skriftlige prøver afregnes med den hertil medgående tid.

Pkt. 2

Det betyder, at tiden indgår i mødeplanen fra

½ time før til 7 timer efter – men afregnes med 14 timer pr. døgn. Der er altså aftalt en særlig afregning for, hvordan tiden i møde- planen afregnes. Dette er det eneste område, hvor der centralt er aftalt en særlig afregning for en mødeplansopgave.

Ved en lokalaftale om lejrskoler mv. skal der tages stilling til, hvorvidt der indgås en ak- kordaftale, eller der som i den centrale aftale er tale om en mødeplansopgave med en sær- lig afregning.

Både den tidsmæssige afregning og ulempe- tillægget kan indgå i forhandlinger på kom- muneniveau. Det skal af lokalaftalen fremgå, om der indgås aftale om såvel tiden som til- lægget.

Ud over lejrskoletillægget skal der ydes fra- værsgodtgørelse (time-dagpenge) i overens- stemmelse med overenskomsten.

I de tilfælde, hvor der ikke indgås aftale vedr. eksamination og censur, må tiden til prøveaf- viklingen i planlægningsfasen bero på en konkret vurdering, Rækker den fastsatte tid ikke, må læreren derfor tillægges overtid, så- ledes at afviklingen af prøverne kan foregå i overensstemmelse med folkeskolenlovens krav og bestemmelser.

Medvirken ved afgangsprøver omfatter alt arbejde i forbindelse med prøverne, herunder opgaverettelse, udarbejdelse af prøvetekster

Til lærernes medvirken ved folkeskolens afslut- tende prøver som eksaminator, censor og be- skikket censor medregnes den medgåede tid.

Den afsatte tid skal blandt andet dække tiden til forberedelse, prøveafvikling samt eventuel rej- setid.

mv.15

Bestemmelsen omfatter også projektopgaven.

Tidsforbruget til både lokalt tilrettelagt cen- sorvirksomhed og beskikket censur afhænger således af geografiske forhold, transportmu- ligheder mv., jf. punkt 3 om rejsetid.

Anvendes tilbagefaldsbestemmelsen, skal der også tages højde for eventuelle arbejdsfrie ophold på fremmede tjenestesteder, jf. punkt 2.

15 Der henvises til foreningens vejledning om lokale aftaler vedrørende lærernes arbejdstid s. 32-37, hvor de fagli- ge foreninger giver deres bud på tidsanvendelsen.

§

§ 16 · 16

§ 16 i folkeskoleloven · 26

1

125 timer · 28

155 timer · 23

175 timer · 35;46

3

375 timer · 42;43

A

afdelingsråd · 32

afgangsprøver · 38;41

akkord · 22;23;34;48;60;62

Akkord · 50

aktivitetsplan · 66;68

Aktivitetsplan · 48;49

aldersreduktion · 35;66

arbejdstidsbestemte · 62 arbejdstidsbestemte tillæg · 69 Arbejdstidsbestemte tillæg · 62

B

barselsorlov · 30

Branchevejledning · 22

børnehaveklasseleder · 23;28;32;46

børnehaveklasseleder/lærersamarbejde · 23;28;32;46

børnehaveklasselederassistenten · 32

D

delt tjeneste · 54;57 deltidsansatte · 26;62

Deltidsbeskæftigelse · 46

det pædagogiske it-kørekort · 31

E

Eksamination og censur · 72 ekstra individuel forberedelse · 30

Ekstra individuel forberedelse · 23 Elevsamtaler · 15

erstatningsfridag · 57

F

Fagudvalgsformand · 32 faste fællesskaber · 32 feriefridag(e), · 50

feriefridagstimer · 13

Feriefridagstimer · 50

folkeskoleloven · 15

folkeskolelovens § 18 stk.1, 2 og 5 · 34 folkeskolens afsluttende prøver · 72 forberedelse · 23

forlængelser · 17

Forældresamarbejde · 37

Fravær · 60

frihedsopsparing · 54;69

Frihedsopsparing · 61

frokost · 17

G

–godtgørelse · 68

H

helhedsaftale · 48;50;62

I

Ikrafttræden · 71

individuel forberedelse · 23;29 individuel tid · 13 individuelle forberedelse · 39 individuelle tid · 40;43

K

klargøring · 17

klasselærer · 72

klasselæreren · 34

kombinationsbeskæftigelse · 57

kompetenceudvikling · 31

Kursusdeltagelse · 72

L

Lejrskole · 72

lejrskoler · 61

Lejrskoler/ekskursioner · 15

Lokalaftaler · 69

lærere med mange undervisningstimer · 26 Lærermøder · 32

lærersamarbejde · 23;28;32;46

lærersamarbejdet · 40 Løbende evaluering · 15 løntilsagn · 49

M

Medarbejdersamtaler · 31

Medarbejderudviklingssamtaler · 31

mellemtimer · 54;57

merbeskæftigelse · 47

mødeplan · 17;28;49;61

Mødeplan · 50

mødeplanen · 13

målfastsættelse · 15

N

nettotimetal · 13

normperiode · 15;48;50;68

normperioder · 15

Normperioder · 15 Nyuddannede lærer · 43

O

organisationsfrikøbte · 48

Overarbejde · 35;66

P

Pauser · 17

pc-kurser · 31

Praktikvejledning · 38 pædagogisk råd · 32;37

R

Rejser, der udføres som en del af tjenesten · 72 retningslinie · 15

S

skolepædagoger · 32

skolestarten · 32

skoletid · 13

Skoletid · 15

skolevejleder · 15;43;72

Skolevejleder · 15

skoleårets planlægning · 15;29;30;50;54 skriftlighed · 39

specialundervisning · 40;42

Statusbeskrivelse · 40

sygdom · 60

særlig forberedelse · 23;42

T

Tilbagefaldsbestemmelse · 72

tilbagefaldsbestemmelsen · 46

Tilsyn · 17

Tilsyn med samlinger · 31;32;38 Tilsyn ved skriftlige prøver · 72 timelønnede · 12

timeramme · 48;50;60;62

timerammer · 50

Tjeneste uden for det faste arbejdssted · 72 Tredelt tjeneste · 57

Turtorordninger · 31

U

udvikling · 23;28;46

Udvikling · 30

Udviklings/medarbejdersamtaler · 37

ulempetillæg · 69

Undervisning · 15

undervisningsgodtgørelse · 15;46;69

Undervisningsgodtgørelse · 62

undervisningstillæg · 46;68

Undervisningstillæg · 15

undervisningstimer · 26

ungdomsskole · 57

ungdomsskolen · 12

V

xxxxxxxxxxxx · 66;69

Ø

samarbejdsudvalg · 37;41

Samarbejdsudvalg · 37

SFO-personale · 32;37

skolebibliotekar · 15;43

Skolebibliotekar · 15

skolekonsulent · 15;43

skolekonsulenter · 12

skolepsykolog · 32;37

Øvelsesskolelærerne · 13

Å

åben uddannelse · 31 Årsnorm · 46

årsnormen · 50 årsplanen · 39