Center Børn og Unge

Center Børn og Unge

Kontraktmål 2017­18, Rebild Syd

Børnehaverne Rebild Syd (Regnbuen og Græshoppen), Daginstitutionerne i Haverslev­Ravnkilde (Tuen og Kløvermarken), Haverslev­Ravnkilde Skole og Sortebakkeskolen.

Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og dispositioner bedst træffes tæt på borgerne og brugerne. Det indebærer som overordnet styringsprincip, at det er tilstræbt at tillægge institutionsledelse mv. så store kompetencer det findes muligt og realiserbart i forhold til balance mellem decentral styring og centralt overblik.

Formålet med kontraktstyring er:

At brugeren/borgeren sættes i centrum for den kommunale opgaveløsning.

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

At tildelingen af fuld kompetence indenfor budgetrammen og de givne politikker til kontraktholder omsættes til levering af de bedste løsninger på institutionsniveau.

At sikre en optimal ressourceanvendelse og økonomisk tankegang i organisationen ved at etablere en tæt sammenhæng mellem ansvar, kompetence og konsekvens i de daglige dispositioner.

At styrke den decentrale ledelse og medarbejdertilfredsheden, ved at tydeliggøre kontraktholderens ansvar for den enkelte institutions mål, rammer og udvikling.

At indarbejde kvalitetsstyring i den daglige dialog mellem politikere, forvaltning og institution, og på den måde at bidrage til den forsatte udvikling af den kommunale service.

Grundlæggende værdisæt for kontraktstyringen

Del af helheden – i Rebild Kommune er alle en del af en helhed. På den baggrund forventes det, at institutionerne arbejder sammen for at nå kommunens prioriterede kontraktmål og de ønskede kommunale serviceydelser inden for den fælles økonomiske ramme.

Prioriteret fokus på effekt – mere fokus på effekt frem for proces fremmer innovation og nytænkning. De overordnede politiske målsætninger for kommunen har første prioritet, men de procesrelaterede ideer og innovative tiltag, der skabes ud fra kontraktstyringens metodefrihed i de enkelte institutioner, deles til gavn for hele organisationen.

Decentral ledelse – styrkelse af medarbejdernes kompetencer ved at tildele ansvaret for den daglige drift til de enkelte institutioner.

Dialogbaseret kontraktstyring – tæt dialog mellem det politiske niveau og driftsniveauet. Det tætte samarbejde gør det muligt for politikerne at følge med i den løbende udvikling for kontraktmålene, og under hvilke vilkår de udføres i de enkelte institutioner.

Dynamiske kontrakter – mulighed for differentierede kontraktmål efter områder, og løbende justeringer af disse i løbet af kontraktperioden.

Udvidet kontraktstyring – effekten af indsatsen prioriteres og følges løbende via kontraktmålene. Dette hierarki af kontraktmål har til formål at tydeliggøre kontraktholders primære ansvarsområde og sætte fokus på udviklingen heraf. Hvis det er muligt, inddrages eksisterende kvalitetsrapporteringer (f.eks. kvalitetskontrakter) i forbindelse med kontraktmålene.

Kontraktmål

Tema	Mål	Indsats	Handling	Ansvarlig	Evaluering
Læring og inklusion ­læringsmål	De faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs	Der skal udvikles formelle, skriftliggjorte og	Kontraktholdergruppen udarbejder en tydelig	Kontraktholdere for dagtilbud og skole	Der evalueres ved kontraktens udløb ved at
	af skoler og dagtilbud skal	tværgående samarbejder	formålsbeskrivelse for		distrikterne indsender
	styrkes m.h.p. at sikre	mellem skole og	samarbejdet med krav og		beskrivelser af de
	den røde tråd i læringen	dagtilbud, m.h.p. at sikre	mål for output.		tværgående samarbejder
	fra dagtilbud og	overensstemmelse i			hvori det fremgår hvordan
	indskoling.	koblingen mellem	Kontraktholdergruppen		distriktet har sikret en
		læreplansarbejdet i	udvælger relevante		kobling mellem
		dagtilbud og	medarbejdere og skaber		læreplansarbejdet i
		læringsmålene i	tid og ramme for		dagtilbud og
		indskolingen.	samarbejdet.		læringsmålene i
					indskolingen.
Læring og inklusion ­segregering	Fokus på fortsat inklusion af børn i almenområdet	Der skal i samarbejde med PPR iværksættes en	Kontraktholdere udarbejder	Kontraktholdere for skole	Der evalueres ved kontraktperiodens udløb
	m.h.p. at fastholde en	styrkelse af den enkelte	inklusionsstrategi i		på, hvorvidt andelen på
	kommunal	institutions	samarbejde med PPR der		kommuneniveau er under
	inklusionsprocent på det	beredskabsværn ved	beskriver en klar opgave­		det politisk fastsatte
	politisk besluttede niveau.	formulering af lokale	og rollefordeling i arbejdet		niveau. Desuden skal
		inklusionsstrategier.	med beredskabsværn.		skolerne indsende deres
			Der følges op med		inklusions­ strategi, hvori
			kvartalsvise møder med		rammerne for
			centerchefen.		beredskabsværnet
					fremgår.
Læring og inklusion ­indsats for drenge	Der skal være en særlig fokus på at styrke læring	Der skal iværksættes lokale tiltag for at styrke	Børnehaverne fortsætter med at bevare fokus på	Kontraktholder for dagtilbud og skole.	Kontraktholder evaluerer på lokalt opstillede mål på
	for drengene i dagtilbud	drengenes læring	forskelligheder og		baggrund af den
	og skole.	(eksempelvis sprog), hvor	interesser hos både		evalueringsform den
		der opstilles konkrete mål	drenge og piger, så dette		enkelte kontraktholder
		for tiltaget.	afspejles i mål og		fastsætter i forbindelse
			aktiviteter.		med opstilling af mål.
		Kommunalt arbejdes der
		på at indgå i et	I SFO´erne arbejdes der		Forskningsprojektet
		forskningsprojekt i forhold	hele tiden bevidst med at		evalueres separat.
		til problematikken	tilbyde aktiviteter, som

		omkring lavt præsterende drenge i indskolingen med særligt fokus på læsning.	appellerer til såvel drenge som piger.
			På de to skoler laves der i perioder drenge/pige­ holddeling i bl.a. fagene fysik/kemi og håndværk og design.
			På Sortebakkeskolen tilbydes E­sport som valgfag fra skoleåret 17/18 for at tilgodese drengene.
Læring og inklusion* ­systematisk resultatopfølgning	Den systematiske resultatopfølgning af børnenes læring skal	Der udarbejdes lokale beskrivelser af praksis ift. ledelses­ og	Anvendelsen af supplerende standardiserede test på	Kontraktholder for dagtilbud og skole	Kontraktholder afrapporterer ved kontraktperiodens udløb
	styrkes.	resultatopfølgning af	skolerne harmoniseres og		ved indsendelse af den
		børnenes læring, hvori det	kontraktholderne på		enkelte institutions
		fremgår hvilke konkrete	skolerne indgår et		praksis ift. ledelse­ og
		datasæt, tests mv. der	forpligtende samarbejde		resultatopfølgning
		anvendes til at følge	omkring opfølgning.
		børnenes læring. Herunder
		hvordan der følges op i	Sortebakkeskolen
		forhold til det enkelte	fortsætter med, at
		barns læring.	nærmeste leder laver
			observationer i klasserne.
			Efter observationen
			holdes der
			opfølgningssamtale, hvor
			nærmeste leder og den
			observerede lærer
			deltager.
			Desuden afholdes der
			læringssamtaler med
			klasseteamet, hvor
			relevant data behandles
			og der laves aftaler om
			fremtidig handling.

			Daginstitutionerne fortsætter med sprogscreeninger og individuel opfølgning, anvendelse af ALLE MED, TRAS, TRASMO, SPU og motorisk screening. Daginstitutionerne fortsætter med systematisk overlevering til skolerne. Der opstartes pilotprojekt med IT­afdeling, med formål at øge systematik i dialog, opfølgning og journalisering i SBSYS. Dette skal samtidig øge muligheden for at udpege indsatsområder og styrke den generelle indsats. Kontraktholdere i dagtilbud afsøger mulighederne for sparring mellem sprogpædagoger.
Projekt Fælles indsats	Fælles Indsats skal styrkes i egen organisation. Der skal i samarbejde med medarbejdere, bestyrelse og MED­udvalg sikres lokal implementering og ejerskab til projektet ­ herunder implementeringen af LetDialog.	Der iværksættes lokale initiativer der understøtter målsætningen.	Kendskabet til FI øges blandt personale og forældrene i tæt samarbejde med fagpersonerne fra de andre centre. LetDialog anvendes løbende til dialog om nye indsatser, herunder også indsatser som ikke hører under Fælles Indsats.	Kontraktholder dagtilbud (inkl. kontraktholdere for skoleområdet når projekt Fælles Indsats udrulles hertil)	Der udformes en baseline med afsæt i midtvejsevalueringen af Fælles Indsats. Der evalueres ved kontraktperiodens udløb på, hvorvidt indsatserne har haft den ønskede effekt.

Projekt Fælles Indsats	Den tidlige indsats skal styrkes m.h.p. at sikre børn det rette tilbud på rette tid og sted.	Der iværksættes lokale initiativer, der understøtter tidlig opsporing og handling. Der etableres tætte samarbejder med FI­teams omkring udsatte børn.	Kontraktholdere for dagtilbud afsøger muligheden for tidlig opsporing i Dagplejen, med LetDialog som redskab til fastholdelse af mål og dialog med forældre. LetDialog anvendes som værktøj i overlevering af mål og aftaler mellem hjem, dagtilbud og skole.	Kontraktholdere for dagtilbud og skole	Der udformes en lokal baseline med afsæt i resultatmålene fra baseline for projekt Fælles Indsats. Der evalueres ved kontraktperiodens udløb på, hvorvidt kontraktenheden har bidraget kvalitativt til opfyldelsen af den overordnede kommunale målsætning med projektet.
Samarbejde mellem Dagplejen og daginstitutioner	Der skal formuleres en formaliseret samarbejdsaftale mellem dagplejerne og daginstitutioner i de enkelte distrikter m.h.p. at styrke den pædagogiske indsats på 0 ­ 3­ årsområdet	Kontraktholdere for dagtilbud og dagpleje formulerer lokale samarbejdsaftaler.	Sprog: Der samarbejdes om sprog, med udgangspunkt i Dagplejens sprogstrategi og den fælles indsats omkring sprog i distriktet. Dagplejen deltager i fælles oplæg. Sprog­ pædagoger fra børnehaverne indgår som konsulenter i forbindelse med legestue. Overgange: Øget formalisering af praksis. Hvornår er der forbesøg og hvornår er der overlevering? Hvem er ansvarlig for hvad, osv. Herunder systematik i overlevering gennem ALLE MED.	Kontraktholdere for dagtilbud	Der redegøres i evalueringen for det pædagogiske sigte i samarbejdsaftalerne og hvorvidt indsatsen har bidraget til at styrke den pædagogiske indsats.

			Samarbejde, generelt: På ledelsesniveau udarbejdes der beskrivelser for formålet med Dagplejens besøg i børnehaverne og muligheden for udvidelse af samarbejdet bl.a. i forhold til legestuer.
Samarbejde Den åbne skole/ institution ­ eksterne samarbejder	Det eksterne samarbejde skal udbygges m.h.p. at anvende de lokale kompetencer og muligheder til mest mulig gavn for kommunens børn og unge.	Der iværksættes lokale initiativer der understøtter målsætningen. Der skal som minimum være 1 samarbejde med Kulturskolen og/eller Ungdomsskolen. Derudover skal skolerne etablere mindst et nyt samarbejde med ekstern aktør inden for de lokale foreninger og lokale virksomheder.	Vi fortsætter de gode samarbejder vi allerede har med en række eksterne samarbejdspartnere.	Kontraktholder for dagtilbud og skole samt kontraktholdere i CKF	Kontraktholder udarbejder en baseline for den enkelte institutions aktuelle antal eksterne samarbejder. Ved kontraktperiodens udløb laves en ny opgørelse over antallet. Ifm. opgørelsen udformes et kort notat der redegør for i hvilket omfang de eksterne samarbejder vurderes at have bidraget til børnenes læring.
Samarbejde Børns sprogudvikling	Børns sprogfærdigheder ved skolestart skal forbedres via Projekt Sprogstart. Sproggabet mellem sprogstærke og sprogsvage børn ved skolestart skal mindskes	Der iværksættes initiativer via samarbejder mellem bibliotek og daginstitutioner/skoler.	Bibliotekarer og pædagoger vil i samarbejde gennemføre forskellige sprogaktiviteter i to forløb af 8 ugers varighed. Aktiviteterne er udviklet af projektgruppen i samarbejde med pædagoger og følgeforskere. Undervejs sprogscreenes de medvirkende børn flere gange med henblik på at følge udviklingen.	Kontraktholdere for Biblioteket, Tuen og Bakkehusene	Evaluering via data fra projektets forskning.

Samarbejde Sundhed ­ sunde læringsmiljøer	Rebild Kommunes vision om at et sundt liv i en sund kommune skal støttes op af tiltag og initiativer, der fremmer sunde læringsmiljøer.	Hver institution/skole iværksætter lokale indsatser for hvordan, der skabes sunde læringsmiljøer. Minimum 1 indsats skal være i samarbejde med Center Sundhed og/eller Center Kultur og Fritid.	Hele distriktet sætter særligt fokus på kost og bevægelse. Kontraktholderne skaber mulighed for initiativer til aktiviteter for hele distriktet. Herunder bl.a. arrangement for forældre.	Kontraktholdere for dagtilbud og skole	Kontraktholder udarbejder en baseline for den enkelte institutions aktuelle antal indsatser. Ved kontraktperiodens udløb laves en ny opgørelse over antallet. Ifm. opgørelsen udformes et kort notat der redegør for i hvilket omfang indsatserne vurderes at have bidraget til opbygning af sunde læringsmiljøer.
Sprog­ og læseudvikling	At øge andelen af elever der vurderes som sikre læsere i nationale og standardiserede tests. Sætte fokus på forældre som ressource i barnets sprog­ og læseudvikling. Sætte fokus på læring i overgangen fra børnehave til skole, og skabe basis for fælles sprog og metode.	Der iværksættes konkrete initiativer, der understøtter målsætningen.	Daginstitutioner og skoler fortsætter med systematisk opfølgning på det enkelte barns sprog­ og læseudvikling. Der arrangeres et fælles arrangement for alle forældre med fokus på sprog og læsning. Literacy og numeracy introduceres i et fælles arrangement for medarbejdere i børnehaver, indskoling og SFO. Der udarbejdes en implementeringsplan for arbejdet med literacy og numeracy i de enkelte kontrakter, med løbende opfølgning og koordinering i kontraktholdergruppen.	Kontraktholdere for dagtilbud og skole	Kontraktholdere for skolerne udarbejder en baseline ud fra skolernes testresultater. Ved kontraktperiodens udløb laves en ny opgørelse. Ifm. opgørelsen udformes et kort notat, der redegør for i hvilket omfang den aktuelle indsats vurderes til at have bidraget til en øget andel elever, der vurderes som sikre læsere.

Motorik	At øge den systematiske indsats omkring opfølgning og samarbejde på det enkelte barns motoriske udvikling.	Der iværksættes konkrete initiativer, der understøtter målsætningen.	Kontraktholdere for dagtilbud indleder drøftelser med Center Sundhed om placering af screeninger tidligere på året. I overlevering fra daginstitution til skole udarbejdes en samlet oversigt over re­screenede børn.	Kontraktholdere for dagtilbud og skole	Kontraktholder afrapporterer ved kontraktperiodens udløb.
Trivsel Relationer og venskaber	At øge elevernes trivsel.	Der iværksættes tiltag i skolebestyrelserne i distriktet, i elevrådene, i personalegruppen og i de enkelte klasser, SFO’er og børnehaver.	Skolebestyrelserne udarbejder en fælles antimobbestrategi og inddrager repræsentanter fra elevrådene. Sortebakkeskolen arbejder med “Fri for mobberi” ­ skolens koordinatorer på området stiller sig til rådighed for de øvrige institutioner i distriktet. I udskolingen på Sortebakkeskolen igangsættes MOT­programmet (mod til at sige nej, mod til at leve og mod til omsorg = robuste unge, bedre trivsel, mindre mobning, mindre fravær). I skoleåret 17/18 påbegyndes samarbejdet med MOT­coaches og 6. årgang på Hav­Rav og på Sortebakkeskolen.	Kontraktholderne for skole­ og dagtilbud	Der evalueres årligt i elevrådene, personalegrupperne og i skolebestyrelserne.

Børnehaverne understøtter arbejdet med strategierne gennem arbejde med fællesskab, venskaber og relationer.

* Læring og inklusion: Det fastsættes centralt, hvilke datasæt der som min. anvendes til at følge børnenes læring. Der udarbejdes lokalt praksis for ledelses­ og resultatopfølgning, herunder opfølgning på det enkelte barns læring.