Udmøntning af satspuljen for 2013

Partierne bag satspuljeforliget, Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 26. oktober 2012 ind- gået aftale om udmøntning af satspuljen for 2013 på det social- og integrationspolitiske område.

Aftalen i hovedtræk:

Samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb

En række sager om overgreb og misrøgt af børn har påvist alvorlige svigt fra myndighedernes side, hvor der ikke er reageret i tide, og hvor der ikke er udvist rettidig omhu i den forebyggende sociale indsats over for udsatte børn og unge. Et ekspertpanel har kulegravet området og udarbejdet en række anbefa- linger, som skal forebygge overgreb mod børn og unge og sikre en styrket indsats over for de børn og unge, som har været udsat for et overgreb. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 268 mio. kr. over fire år til udmøntning af ekspertpanelets anbefalinger dermed sikres en langt bedre beskyttelse af børn mod overgreb. Initiativerne er samlet under fire hovedtemaer:

1. Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb

2. Underretninger skal vurderes inden for 24 timer, og opfølgningen på underretninger skal styr- kes.

3. Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt.

4. Fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats.

Støtte til børn og unge ved erstatningssager

De seneste års tragiske enkeltsager på børneområdet om omsorgssvigt, vold og overgreb har vist, at kommunerne langt fra altid har løftet deres ansvar i tilstrækkelig grad. Det har medført store omkostnin- ger for de berørte børn og unge, der har skullet leve med svigt i mange år, ikke bare fra deres forældre, men også fra det samfund, som skulle beskytte dem. Der er tale om et samfundssvigt, og det er helt af- gørende, at samfundet står ved sit ansvar i disse sager. Derfor er satspuljepartierne enige om at afsætte 8 mio. kr. over fire år til Børns Vilkår, så organisationen kan yde den nødvendige vejledning og støtte til disse børn og unge i både erstatningssager, men også i øvrigt i domstolsbehandlinger, klagesager, om- budsmandssager m.v. Støtten kan foregå både før og under sagen.

Styrkelse af børns situation i konflikter

Satspuljepartierne er enige om at styrke børns situation i konflikter mellem forældre. Der afsættes derfor 60 mio. kr. til etablering af tilbud om børnegrupper i statsforvaltningerne og til udvikling af et særligt spor i de meget konfliktfyldte sager gennem en styrkelse af det børnesagkyndige element og ved benyt- telse af metoden ”tværfaglige møder”. Initiativet følger op på aftalen om forældreansvarsloven.

Domfældte udviklingshæmmede

En række sager har vist, at det sociale system ikke har de rette værktøjer til at tage hånd om kriminelle udviklingshæmmede, som er dømt til sociale foranstaltninger. Det er såedes ikke muligt efter servicelo- ven at udøve magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten f.eks. i forhold til at begrænse bevægelses- friheden, undersøge opholdsrum for ulovlige genstande og overvåge brugen af internettet. Satspuljepar- tierne er derfor enige om at tilvejebringe de nødvendige muligheder for indgreb over for personer, der er

anbragt på boformer efter serviceloven på grund af dom eller kendelse. Der afsættes 20 mio. kr. i perio- den 2013-2016 hertil.

Strategi for udsatte grønlændere og deres børn

En mindre andel af grønlændere i Danmark er socialt udsatte. De har ofte komplekse problemer i form af misbrug, hjemløshed og psykiske vanskeligheder. Ud over deres sociale problemer kan de have sproglige og kulturelle udfordringer samt manglende kendskab til det danske systems indretning. Sats- puljepartierne er enige om, at der er behov for en strategi, som skal styrke indsatsen over for udsatte grønlændere og deres børn. Strategien har tre elementer. For det første skal der fokus på nytilflyttede grønlændere og deres børn, for at forebygge at de får sociale problemer. For det andet skal indsatsen over for udsatte grønlændere i højere grad integreres og tænkes sammen med den almene sociale indsats over for udsatte grupper for at sikre en mere helhedsorienteret indsats. For det tredje skal den faglige viden og de netværk, som er opbygget de senere år, videreføres og udvikles. Der afsættes 13,4 mio. kr. over fire år til strategien.

Det gode hverdagsliv for ældre i plejeboliger

Satspuljepartierne er enige om at skabe en mere indholdsrig, aktiv og sundere hverdag for beboere i plejeboliger og plejehjem, herunder ældre med demens. Midlerne skal fx gå til ture i naturen, kunst og kultur, tiltag rettet mod demente, herunder erindringsrum og sansehaver, og fokus på frivillige på pleje- hjem. Der afsættes 12 mio. kr. over fire år til initiativet.

Forebyggelse af selvmord blandt ældre

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 4 mio. kr. i perioden 2013-2015 til forebyggelse af selvmord blandt ældre. Midlerne skal gå til faglig opkvalificering af professionelle og frivillige i ældresektoren samt målrettede indsatser som opfølgning på de forebyggende hjemmebesøg.

Videreførelse af forsøg med anonym stofmisbrugsbehandling

I aftalen om satspuljen for 2010 blev der afsat midler til et forsøg med anonym stofmisbrugsbehandling. Der er etableret to forsøgsprojekter i henholdsvis Københavns og Odense kommuner. Finansieringen af projekterne udløber med udgangen af 2012, og evalueringen af det samlede projekt foreligger i foråret 2013. De foreløbige erfaringer fra forsøgsprojekterne er positive, så satspuljepartierne er enige om at forlænge projektperioden til udgangen af 2013. Der afsættes 5,0 mio. kr. til forlængelsen. Satspuljeparti- erne er ligeledes enige om at drøfte erfaringerne fra evalueringen af forsøget om anonym stofmisbrugs- behandling.

Styrket indsats på værestederne

Satspuljepartierne er enige om, at værestederne har en central funktion i den sociale indsats over for de mest udsatte borgere i Danmark. Der er behov for, at denne funktion styrkes, og at kommunerne i højere grad tænker indsatsen på værestederne ind i den samlede indsats over for udsatte grupper. Derfor afsæt- ter satspuljepartierne 20 mio. kr. over fire år til et projekt, hvor en række kommuner i samarbejde med et antal væresteder og Landsforeningen af Væresteder (LVS) udvikler praksismodeller for, hvorledes væ- restedsfunktionen i højere tænkes ind i indsatsen over for udsatte grupper, og efterfølgende implemente- rer strategien i praksis.

Udvidelse af modelprojektet for et akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere Satspuljepartierne afsatte i satspuljeaftalen for 2012 midler til et modelprojekt for et akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere. Satspuljepartierne er enige om at udvide projektet, så kapaciteten udvides med henblik på, at flere brugere kan få tilbuddet i en længere periode. Flere kommuner vil desuden have mulighed for at indgå i samarbejdet. Der afsættes 8,0 mio. kr. i alt til udvidelsen.

FastholdelsesTaskforce

Der er behov for, at flere udsatte unge med udfordringer, unge fra uddannelsesfremmede miljøer, herun- der etniske minoritetsunge, påbegynder og gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Satspuljepartier- ne er enige om at afsætte 43 mio. kr. i alt, til en FasholdelsesTaskforce. FasholdelsesTaskforcen vil tage udgangspunkt i Fastholdelseskaravanens arbejde og vil primært rette sig mod to områder. For det første

at skabe et antal modelskoler, som formår at fastholde målgruppen i uddannelse, og for det andet at im- plementere redskaber, metoder og pædagogikker på erhvervsskolerne.

Helhedsorienteret boligsocial indsats

Satspuljepartierne er enige om at styrke det boligsociale arbejde gennem et koordineret tæt samarbejde mellem stat, kommuner og boligorganisationer, så antallet af særligt udsatte boligområder kan reduce- res. Der afsættes 30 mio. kr. i perioden 2013-2014. Midlerne skal gå til særligt prioriterede områder som mindre kriminalitet/hotspot-indsatser, partnerskaber om socialt ansvarlig renovering af almene boliger samt ændret beboersammensætning.

Center for Boligsocial Udvikling

Center for Boligsocial Udvikling blev etableret i 2008 på en fireårig satspuljebevilling. Midlerne udløber med udgangen af 2012, og satspuljepartierne er enige om at forlænge bevillingen i perioden 2013-2016 med i alt 19,5 mio. kr.

Forsøg med uddannelses- og beskæftigelsesrettede aktiviteter til unge med særlige behov Satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 2,0 mio. kr. årligt i 2013 -2016 til et forsøg med videre- udvikling af målrettede indsatser, der skal sikre unge med særlige behov bedre muligheder for at gen- nemføre eller deltage i uddannelses- og beskæftigelsesaktiviteter inden for rammerne af STU ordningen. Forsøgsarbejdet forankres hos TV Glad på baggrund af en konkret ansøgning med henblik på den nær- mere fastlæggelse af indholdet.

Støtte til frivillige organisationer mv.

Satspuljepartierne er enige om at styrke den frivillige sociale indsats og det integrationsarbejde, som foregår i frivillige organisationer. Derfor afsætter partierne i alt 153,9 mio. kr. over fire år til drifts- og overgangsstøtte til frivillige organisationer samt til udviklingsprojekter.

Parrådgivning som forebyggende indsats

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 5,0 mio. kr. i perioden 2014-2015 til den parrådgivning, som varetages af Center for Familieudvikling.

Anbragte børns undervisning

Satspuljepartierne er enige om at sikre, at flere anbragte børn og unge får en skolegang af højere kvali- tet. Der afsættes 8,0 mio. kr. i 2013-2015.

Tilgængelighedspulje

Satspuljepartierne er enige om at videreføre puljen til tilgængelighedsforbedringer i eksisterende offent- ligt tilgængeligt byggeri med en borgerrettet servicefunktion. Der afsættes 16 mio. kr. i 2013-2014.

Handicapbetingede udgifter ved folkeoplysning

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 12 mio. kr. i 2013-2016 til dækning af handicapbetingede ud- gifter ved folkeoplysning.

Rådet for socialt udsatte – midler til forskning mv.

Satspuljepartierne er enige om at forlænge den forskningsbevilling, som Rådet for Socialt Udsatte har til af egen drift at iværksætte forskning, undersøgelser, analyser mv. Der afsættes 2,0 mio. kr. i 2013.

Nødovernatningspulje

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 3,0 mio. kr. i 2013 til en nødovernatningspulje. Formålet med puljen er at etablere midlertidige overnatningsmuligheder til hjemløse i vintermånederne (nødovernat- ning), således at alle har mulighed for at sove indendørs i den koldeste tid på året.

Børns Vilkårs bisidderordning

Med Barnets Reform blev det aftalt at støtte Børns Vilkår, der tilbyder professionelle bisiddere til børn og unge, som skal igennem et sagsforløb i kommunen. Støtten til Børns Vilkårs bisidderordning udløber

i 2013 og udgjorde i 2010-2013 i alt 20 mio. kr. Satspuljepartierne finder det afgørende at understøtte, at barnets perspektiv kommer tydeligt frem under sagsbehandlingen. Partierne er derfor enige om at drøfte en forlængelse af støtten til Børns Vilkårs bisidderordning i forhandlingerne om satspuljeaftalen for 2014.

Satspuljepartierne er endvidere enige om, at permanentgøre lovkravet om børns ret til en bisidder i den- ne folketingssamling samt om at kommunernes pligt til at vejlede børn og unge om deres ret til en bisid- der skal tydeliggøres.

Borgerstyret personlig assistance (BPA-ordningen)

Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at justere BPA-ordningen, men at dette skal ske på baggrund af en grundig analyse, så ordningen kan fremtidssikres. Satspuljepartierne er derfor enige om primo 2013 at drøfte en samlet model til justeringer med henblik på fremsættelse af lovforslag straks i folketingssamlingen 2013-2014. Forslagene til justeringer vil blive drøftet med relevante parter, herun- der KL, Danske Handicaporganisationer samt foreninger og virksomheder, der leverer BPA.

Hjemløsestrategien

Partierne er enige om at drøfte den videre forankring af de gode erfaringer fra Hjemløsestrategien i for- længelse af den afsluttende evaluering foråret 2013. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i de resterende midler – ca. 10 mio. kr. - i strategien samt hvorledes man kan understøtte den fortsatte forankring af strategien i kommunerne. Derudover er der enighed om allerede nu at give mulighed for, at kommuner med særskilte aktuelle udfordringer får mulighed for at omprioritere de midler fra Hjemløsestrategien, som kommunerne har overført til 2013, så der kan sættes målrettet ind i forhold til disse udfordringer.

Satspuljepartierne er enige om fortsat at have fokus på, hvordan man kan afhjælpe hjemløshed.

Statusmøde i juni 2013

Satspuljepartierne mødes i juni 2013 med henblik på en status for udmøntningen af aftalen for 2013.

Oversigtstabel: Aftale om satspuljen på det sociale- og integrationspolitiske område 2013-2016 ‌

Nr.	Mio. kr. 2013-pl	2013	2014	2015	2016	I alt
	Udsatte børn og unge
1	Overgrebspakke - samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb	47,3	80,7	80,5	59,5	268
2	Støtte til børn ved erstatningssager	2	2	2	2	8
3	Styrkelse af børns situation i konflikter mellem forældre	15	15	15	15	60
4	Parrådgivning som forebyggende indsats		2,5	2,5		5
5	Anbragte børns undervisning (MBU)	4	2	2		8
	Efterregulering vedr. efterværn				8,9	8,9
	I alt Udsatte børn og unge	68,3	102,2	102	85,4	357,9
	Handicap
6	Domfældte udviklingshæmmede	5	5	5	5	20
7	Tilgængelighedspulje (KEBMIN)	8	8			16
8	Handicapbetingede udgifter ved folkeoplysning (KUM)	3	3	3	3	12
9	Forsøg med uddannelses- og beskæftigelsesrelaterede aktiviteter til unge med særlige behov	2	2	2	2	8
	I alt Handicap	18	18	10	10	56
	Udsatte voksne					0
10	Strategi for udsatte grønlændere	10	1,6	1,6	0,2	13,4
11	Rådet for socialt udsatte - midler til forskning mv.	2				2
12	Anonym stofmisbrugsbehandling	5				5
13	Styrket indsats på værestederne	3	7	5	5	20
14	Nødovernatningspulje til gadesovende hjemløse	3				3
15	Akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere	2	6	0	0	8
	I alt Udsatte voksne	25	14,6	6,6	5,2	51,4
	Ældre
16	Det gode hverdagsliv for ældre i plejebolig	5	3	3,5	0,5	12
17	Forebyggelse af selvmord blandt ældre	1	2	1		4
	I alt Ældre	6	5	4,5	0,5	16
	Øvrige
18	FastholdelsesTaskforce (MBU)	17,7	14,3	11	0	43
19	Helhedsorienteret boligsocial indsats (MBBL)	15	15			30
20	Center for boligsocial udvikling (MBBL)	2,7	5,6	5,6	5,6	19,5
21	Støtte til frivillige organisationer mv. (Privat proces)	57,5	40,7	32,6	23,1	153,9
	I alt Øvrige	92,9	75,6	49,2	28,7	246,4

	Ramme til forhandling i Social- og Integrationsmini- steriet, jf. sættemøde	214,2	219,4	176,3	133,8	743,7
	Overflyttet til forhandling i Sundhedsministeriet	4	4	4	4	16
	NY ramme til forhandling i Social- og Integrations- ministeriet	210,2	215,4	172,3	129,8	727,7

	Forslag i alt	210,2	215,4	172,3	129,8	727,7
	Balance	0	0	0	0	0

I. Udsatte børn og unge ‌

1. Overgrebspakke – samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb

1	Titel	Overgrebspakken – samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb
2	Forslagsstiller	Social- og integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Social- og Integrationsministeriet
4	Forslagets formål	Forslagets formål er at forebygge overgreb mod børn samt styrke indsatsen over for udsatte børn, herunder børn der har været udsat for overgreb. Der har de seneste år været en række tragiske enkeltsager om overgreb og misrøgt af børn. På den baggrund foretog Ankestyrel- sen en kulegravning af ti udvalgte enkeltsager. Ministeren nedsatte derefter et ekspertpanel, der på baggrund af resultaterne af kule- gravningen skulle komme med anbefalinger til, hvordan indsatsen over for udsatte børn og unge kan forbedres. Formålet med forsla- get er således at udmønte ekspertpanelets anbefalinger.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for forslaget er børn, der kan være i risiko for over- greb samt udsatte børn, herunder børn der har været udsat for overgreb.
6	Forslagets konkrete mål	Overgrebspakken har disse overordnede mål: • Færre børn vil opleve overgreb, fordi det forebyggende arbejde udbygges og opkvalificeres. • Fagpersoner på børneområdet reagerer hurtigt og kompe- tent ved viden eller mistanke om, at et barn har været ud- sat for overgreb. • Børn, der har været udsat for overgreb, skal have en højt kvalificeret hjælp. • Barnets behov skal være i centrum under hele forløbet i en sag, og barnet skal inddrages og høres.
7	Hvordan nås resultaterne	Udspillet indeholder fire hovedtemaer, som hver omfatter en ræk- ke konkrete initiativer. Hovedtemaerne og initiativerne er følgen- de: 1) Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb • Lovkrav om øget inddragelse og høring af barnet • Øget fokus på barnets tarv i sager om samvær og kontakt med netværket • Oplysningskampagner om børns rettigheder, overgreb og underretningspligt 2) Vurdering af alle underretninger inden for 24 timer samt styrket opfølgning • Lovkrav om systematik i håndtering af underretninger 3) Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt

		• Styrkelse af uddannelses- og efteruddannelsesindsatsen for relevante faggrupper • Lovkrav om kommunale beredskaber samt understøttelse heraf • Etablering af børnehuse 4) Fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats • Samarbejde mellem politi og kommunale myndigheder • Styrkelse af kommunens faglige ledelse, organisering og styring af børneområdet • Bedre udveksling af oplysninger mellem kommuner • Vejledningsmateriale om lukkede familier
8	Evaluering og opfølgning	Inden for de konkrete initiativer vil der blive foretaget en løbende evaluering af effekten af indsatsen. Derudover gennemfører Anke- styrelsen en undersøgelse af implementeringen af lovinitiativerne. Undersøgelsen gennemføres 2 år efter forslagenes ikrafttrædelse. Endvidere vil SISO understøtte kommunernes implementering og gennemføre løbende opfølgning herpå.
9	Varighed og forankring	Initiativet udmøntes i perioden 2013-2016. Dele af initiativet er permanent.
10	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring	Der kan reserveres op til 3 pct. af dele af bevillingen til admini- stration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågæl- dende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter. De økonomiske konsekvenser af lovforslag skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om en regulering af trækket på satspuljen.

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag	47,3	80,7	80,5	59,5

2. Støtte til børn ved erstatningssager ‌

1	Titel	Støtte til børn ved erstatningssager
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Børns Vilkår
4	Forslagets formål	Børn og unge, der har været udsat for svigt fra kommunen i forbin- delse med kommunens behandling af deres børnesag skal vejledes og hjælpes, så de bedre kan bruge deres klagemuligheder og deres muligheder for at anlægge erstatningssag mod kommunen. Børns Vilkår tildeles midler, så organisationen kan yde den nød- vendige vejledning og støtte til disse børn og unge i både erstat- ningssager, men også i øvrigt domstolsbehandlinger, klagesager, ombudsmandssager m.v.
5	Forslagets målgruppe	Børn og unge, der har eller har haft en børnesag i kommunen, og for hvem det kan være relevant at rejse sager ved domstolene mod kommunerne, og også i øvrigt domstolsbehandlinger, klagesager, ombudsmandssager m.v.
6	Forslagets konkrete mål	Børns Xxxxxxx støtte til udsatte børn og unge udvides til at omfatte vejledning og støtte til børn og unge, der ønsker at anlægge en er- statningssag mod kommunerne for svigt i børnesager. Børns Xxxxxx får den opgave at støtte børn og unge i at sikre vare- tagelse af deres rettigheder i forbindelse med retssager mod kom- munerne og ved sager i Ankestyrelsen og domstolssystemet i øv- rigt. Børns Vilkår vil således få til opgave at vejlede om mulighe- den for at anlægge erstatningssag mod kommunen til børn og unge, der har været udsat for svigt fra kommunen i forbindelse med kom- munens støtte eller mangel på støtte efter servicelovens regler til barnet eller den unge. Xxxxx Xxxxxx vil ligeledes få til opgave at støtte disse børn og unge i forbindelse med en eventuel retssag mod kommunen mv. I den forbindelse tildeles Børns Vilkår midler til ansættelse af juri- disk kompetence, der blandt andet kan vejlede om de juridiske muligheder for at lægge sag an mod kommunen med henblik på at få erstatning for følgerne af kommunens svigt, herunder både i forhold til økonomiske tab og i forhold til f.eks. svie og smerte, varige mén og tort. Børns Vilkår får samtidig øgede midler til, at de kan støtte børnene i processen.
7	Hvordan nås resultaterne	Børns Vilkår tildeles midler til ansættelse af juridisk kompetence, der blandt andet kan vejlede om de juridiske muligheder for at læg- ge sag an mod kommunen med henblik på at få erstatning for føl- gerne af kommunens svigt, herunder både i forhold til økonomiske tab og i forhold til f.eks. svie og smerte, varige mén og tort. Børns Xxxxxx får samtidig øgede midler til, at de kan støtte børnene i pro- cessen.
8	Evaluering og opfølgning	Ordningen skal evalueres efter en 4-årig periode.

9	Varighed og forankring	Børns Vilkår bevilges 2 mio. kr. årligt i en 4-årig periode.
10	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag	2,0	2,0	2,0	2,0

3. Styrkelse af børns situation i konflikter mellem forældre ‌

1	Titel	Styrkelse af børns situation i konflikter mellem forældre
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Økonomi- og Indenrigsministeriet, statsforvaltningerne og Social- og Integrationsministeriet
4	Forslagets formål	Initiativet følger op på den politiske aftale mellem alle Folketin- gets partier om ændring af forældreansvarsloven, hvor der var enighed om at drøfte mulighederne for en yderligere prioritering af lovens område. Initiativet skal generelt styrke børns situation i konflikter mellem forældre ved: 1. Tilbud om børnegrupper i statsforvaltningerne. 2. Udvikling af et særligt spor for de meget konfliktfyldte sager gennem en styrkelse af det børnesagkyndige element og benyttelse af metoden tværfaglige møder.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for børnegrupper er børn i alderen ca. 10-14 år, hvis forældre ikke bor sammen. Målgruppen for initiativet med et særligt spor for konfliktfylde sager er de sager i statsforvaltningerne, hvor forældrene har et vedvarende højt konfliktniveau, hvor konfliktniveauet overskygger fokus på barnet, og hvor et eller flere forhold gør sig gældende: a. Forældre med konstaterede særlige problembelastninger, eksempelvis psykiske problemer, misbrugsproblemer, so- ciale problemer, som afstedkommer et vedvarende højt konfliktniveau. b. Børn med særlige behov eller store problembelastninger c. Sager med små børn (0-3 år), hvor forældrene intet samliv har haft efter barnets fødsel eller kun kortvarigt har levet sammen d. Sager med store børn, hvor en børnesamtale kan blive en vigtig del af sagens oplysning e. Forældre med påstande der til brug for et afgørelsesgrund- lag nødvendiggør indhentelse af oplysninger fra andre myndigheder eller institutioner (herunder også fra krise- centre eller praktiserende læge) om børn eller forældre Xxxxxx kommer, at en del af de mest konfliktfyldte sager erfarings- mæssigt har et samtidigt forløb i det sociale system. Børnene i de nævnte sagstyper er særligt udsatte.
6	Forslagets konkrete mål	Initiativet om børnegrupper i statsforvaltningerne giver mulig- hed for, at der i alle landets statsforvaltninger tilbydes børnegrup- per, hvor børn i en skilsmissekonflikt får mulighed for at deltage i et forløb med andre børn i samme situation. Initiativet skønnes at skulle omfatte ca. 800 børn på landsplan. Der afholdes 6-8 møder med den enkelte gruppe bestående af op til 10 børn. Initiativet med et særligt spor for de meget konfliktfyldte sager

gennem en styrkelse af det børnesagkyndige element i sagsbe- handlingen skal skabe grundlag for en fokuseret indsats i forhold til de meget komplicerede sager, hvor der er et skærpet behov for gennem visitation og metode at skærme børnene. Sporet rummer både et særligt metoderedskab (det tværfaglige møde) og et inten- siveret samarbejde mellem statsforvaltningerne og det kommunale system, idet en del af de konfliktfyldte sager samtidig har kom- plekse socialretlige problemstillinger.

Anvendelsen af tværfaglige møde skal virke konfliktdæmpende og styrke grundlaget for statsforvaltningens afgørelser. Der skønnes på landsplan at skulle gennemføres ca. 1.400 tværfaglige forløb á op til 10 timer. Der herved også er taget højde for det øgede fokus, som iværksættelsen af et særligt spor vil betyde, og hermed sær- skilte tværsektorielle møder. Det anslås således, at omkring 1.000 af de tværfaglige forløb vil relatere sig hertil.

Hvordan nås resultaterne

Børnegrupper skal give børnene et frirum, hvor de kan dele deres erfaringer med andre samtidig med, at de kan få støtte og rådgiv- ning af de børnesagkyndige, der skal lede grupperne. I forbindelse med evalueringen af forældreansvarsloven er det fra flere sider, herunder også fra børnene, klart tilkendegivet, at børnegrupper, som de tilbydes i et vist mindre omfang i enkelte af landets stats- forvaltninger, er en succes.

Den tværfaglige metode er essentiel for udviklingen af et særligt spor for de meget konfliktfyldte sager. Initiativet med tværfagli- ge møder – der til dels er en videreførelse af tidligere projekter (sidste projekt udløb pr. 1. januar 2012) – hvor både en jurist og en børnesagkyndig deltager, skal gennem tværfaglighed støtte og hjælpe forældre med et højt konfliktniveau, så de tager ansvar for deres børn i den brudte familie. Metoden skal således virke kon- fliktdæmpende. Den tværfaglige metode styrker samtidig grundla- get for statsforvaltningernes afgørelser i de sager, hvor forældrene ikke når til enighed. Dermed har metoden også betydning for sagsbehandlingstiden, idet den understøtter muligheden for hurti- gere at finde frem til den bedst mulige løsning for barnet. Særligt for de 0-3-årige er den tværfaglige metode central i forhold til belysning af barnets perspektiv.

Anvendelsen af tværfaglige møder er en i forvejen dokumenteret og evalueret metode, og den foreliggende evaluering fra 2009 er meget positiv – både i forhold til forældrenes forligsprocenter og i forhold til påvirkningen af kvaliteten af sagsbehandlingen.

Det udsnit af sager, hvor både den familieretlige og den socialret- lige sag må anses for kompleks, bør behandles på en måde, hvor de særlige udfordringer i sagerne adresseres mere direkte for at fremme en hurtig løsning af sagen for herved at begrænse konflik- ten og graden af belastning af barnet og forældrene hurtigere. Det- te kan ske i en tværfaglig og tværsektoriel procedure, hvor et for- pligtende samarbejde mellem statsforvaltningerne og det sociale system skaber rammen om, at den relevante faglige viden og det konkrete kendskab til familiens forhold hurtigt og smidigt kan

samles. Denne ramme kan også, hvor det er nødvendigt, skabes

		gennem tværsektorielle møder med familien. På denne måde sikres en mere fokuseret afdækning af eventuelle yderligere behov for undersøgelser og et solidt grundlag for den mest hensigtsmæssige løsning for parterne i den familieretlige sag. Det er samtidig inten- tionen, at løsningen qua samarbejdet mellem systemerne herefter i højere grad, end det er tilfældet i dag, vil kunne understøttes i det kommunale system i det omfang, dette er nødvendigt. Det er en forudsætning, at denne tværsektorielle procedure vareta- ges af erfarne sagsbehandlere og af børnesagkyndige, da tværfag- ligheden, som nævnt ovenfor, også er af central betydning her. Samtidig skal der hos de respektive myndigheder udpeges kon- taktpersoner, ligesom statsforvaltningerne bør have nøglepersoner, der kan sikre en kontinuerlig tilstedeværelse af relevant viden om eksempelvis betydningen af vold i familien. Der vil endvidere skulle udarbejdes fælles vejledningsmateriale til statsforvaltnin- gerne og kommunerne, samt iværksættes tværsektorielle temadage bl.a. med henblik på etablering af den nødvendige kontakt mellem myndighederne.
8	Evaluering og opfølgning	Der skønnes ikke at være behov for evaluering af initiativet med børnegrupper. Initiativet med et særligt spor for de meget konfliktfyldte sager og det intensiverede samarbejde mellem kommuner og statsforvalt- ninger vil skulle evalueres.
9	Varighed og forankring	Der er tale om en permanent bevilling.
10	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring

Mio. kr. i 2013 PL

2013

2014

2015

2016

Forslag i alt

15,0

Heraf:

- Børnegrupper

- Særligt spor/tværfaglig metode

2,5

12,5

2,5

12,5

2,5

12,5

2,5

12,5

4. Parrådgivning som forebyggende indsats ‌

1	Titel	Parrådgivning som forebyggende indsats
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Center for Familieudvikling
4	Forslagets formål	Formålet med dette projekt er at tilbyde forældre hjælp til en fore- byggende indsats, som kan modvirke, at børn kommer i klem- me på grund af forældrenes indbyrdes problemer og konflikter. Med den netop afsluttede evaluering af forældreansvarsloven er der peget på det vigtige i at forebygge negative følgevirkninger af samlivsbrud for de involverede parter, herunder børnene, og på vigtigheden af at understøtte forældre i det fortsatte fælles ansvar for børnene. Projektet skal på denne baggrund ses som en videreførelse af det allerede eksisterende statslige parrådgivningsprojekt.
5	Forslagets målgruppe	Forældre til et barn eller flere børn under 18 år, som ønsker at bevare deres parforhold eller har besluttet sig for at afslutte for- holdet på en så skånsom måde som muligt af hensyn til deres barn eller børn. Der skal som udgangspunkt være tale om familier, som ikke selv har økonomiske ressourcer til fuldt ud at finansiere parrådgivning. Der er forudsat en vis egenbetaling til ordningen, men egenbeta- lingen afhænger af parrets indtægt.
6	Forslagets konkrete mål	Der skal tilbydes parrådgivning til ca. 3-400 par om året. Disse par tilbydes kurser af 12-15 timers varighed.
7	Hvordan nås resultaterne	Parrådgivningen i det eksisterende projekt, der løber frem til ud- gangen af 2013, varetages af Center for Familieudvikling og udfø- res som parkurser med individuel opfølgning (PREP- rådgivningskurser). Kurserne tilbydes i hele landet. Ankestyrel- sens Familieretsafdeling (tidligere Familiestyrelsen) fører tilsyn med ordningen, men er ikke involveret i selve parrådgivningen. International forskning bekræfter, at PREP-rådgivningskurser af 12-15 timers varighed har effekt, og der er fra det foreliggende projekt meget positive resultater. En rapport fra oktober 2011 om det eksisterende projekt peger bl.a. på, at forældrene gennem kur- set fik øget opmærksomhed på deres børns behov og på, at også børnene var midt i en betydelig livsforandring. Forældrene ople- vede også at blive mere bevidste om at forebygge konflikter. Det vil være Center for Familieudvikling, der fortsat skal varetage projektet. På den måde bevares og udbygges de erfaringer og det ”knowhow” omkring gennemførelse af projektet, som centret har høstet gennem de seneste år, ligesom initiativet vil kunne fortsætte uden afbrydelse.

8	Evaluering og opfølgning	I lyset af tidligere evalueringer af projektet, herunder ”Evaluering af parrådgivning”, marts 2009 fra Familiestyrelsen, foreslås der ikke afsat midler til evaluering, da der er tale om en allerede xxx- xxxxxx ordning.
9	Varighed og forankring	Der er tale om en videreførelse af det eksisterende initiativ om parrådgivning i yderligere to år.
10	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende pul- jer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag		2,5	2,5

5. Anbragte børns undervisning ‌

1	Titel	Anbragte børns undervisning
2	Forslagsstiller	Ministeriet for børn og undervisning
3	Tilskudsmodtager	Ministeriet for børn og undervisning
4	Forslagets formål	For at sikre at flere anbragte børn og unge får videre uddannelse end grundskolen gennemføres en målrettet indsats, der dels skal styrke kommunens tilsyn med undervisningen på det enkelte an- bringelsessted og styrke anbringelsesstedernes undervisningsprak- sis.
5	Forslagets målgruppe	Anbragte børn og unge.
6	Forslagets konkrete mål	Indsatsen vil have fokus på at sikre en aktiv inddragelse af kom- munerne og de interne skoler, blandt andet gennem afholdelse af temamøder, konferencer og netværksaktiviteter. Indsatsen skal endvidere formidle eksempler på god undervis- ningspraksis og god tilsynspraksis via spørgeguides og andre ek- sempler på dokumentation, der kan danne grundlag for opfølgning på tilsynet samt vise gode eksempler på elevernes samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, udarbejdelse af uddannel- sesplaner og elevernes brobygning. Baggrunden for indsatsen er blandt andet anbefalingerne fra den tværministerielle arbejdsgruppe om anbragte børn og unges un- dervisning på interne skoler. Resultaterne af arbejdsgruppens un- dersøgelser viser, at der fortsat er behov for at styrke undervisnin- gen på de interne skoler og for at understøtte, at en større andel af de anbragte børn og unge får et undervisningstilbud inden for den ordinære folkeskole.
7	Hvordan nås resultaterne	Der igangsættes følgende aktiviteter under indsatsen: • Afholdelse af konferencer for anbringelsessteder og sko- lemyndigheder i relevante kommuner • Etablering og understøttelse af netværk blandt ledere og lærere på anbringelsessteder og i den almindelige folke- skole • Formidling af god undervisningspraksis og eksempler på velegnede undervisningsforløb evt. ved frikøb af persona- le fra anbringelsessteder, der har haft succes med at styrke elevernes forudsætninger for at gennemføre en ungdoms- uddannelse.
8	Evaluering og opfølgning	Projektet vil løbende blive evalueret i samarbejde med de delta- gende institutioner og organisationer med henblik på at kvalificere indsatsen. Der vil endvidere blive gennemført en afsluttende evaluering. Projektet vil blive fulgt op af reviderede vejledninger, eksemplari- ske forløb og andet materiale på baggrund af de opsamlede erfa- ringer.

Varighed og forankring

Projektet gennemføres over tre år.

Forankringen vil i projektperioden være i Ministeriet for Børn og Undervisning. Efter projektets afslutning vil det blive vurderet, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at forankre de dele af pro-

jektet, der ikke vedrører lovgivning og vejledninger.

Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring

Der afsættes op til 3 pct. af bevillingen til administration.

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag	4,0	2,0	2,0	0,0

II. Handicap ‌

6. Domfældte udviklingshæmmede

1	Titel	Lovforslag om særlige sociale indsatser i forbindelse med be- handling af straffesager over for personer med nedsat psykisk funktionsevne
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet i samarbejde med Justitsministe- riet.
3	Tilskudsmodtager	Kommuner og stat.
4	Forslagets formål	Der har været en række eksempler på, at det sociale system ikke har de rette redskaber til at tage hånd om kriminelle udviklings- hæmmede, der er dømt til forskellige sociale foranstaltninger. Det har været historier om, at det sociale system ikke kan skride ind over for pædofilidømte personer, der kontakter børn på internettet, og at personer dømt for vold og væbnet røveri placeres på åbne botilbud, hvor de ikke kan låses inde, når det er nødvendigt for at beskytte mod ny personfarlig kriminalitet. Udmøntningen af foranstaltningsdomme i de sociale botilbud medfører en række udfordringer for kommunerne og det udføren- de personale, fordi tilbud efter serviceloven som udgangspunkt er frivillige for borgerne at benytte. Der er således ikke på det sociale område regler om magtanvendelse eller andre indgreb, f.eks. mu- lighed for personalet til at undersøge et opholdsrum for våben eller andre farlige genstande eller kræve at overvåge personers adgang til internet for at forebygge lovovertrædelser. Sådanne indgrebs- muligheder kan være nødvendige i situationer, hvor den pædago- giske indsats ikke slår til. De manglende redskaber og muligheder for indgreb giver en øget risiko for både personalet, øvrige beboe- re og det omgivende samfund. Det er lovforslagets formål at sikre sammenhæng mellem foran- staltningsdomme og den efterfølgende udmøntning i det sociale system.
5	Forslagets målgruppe	A. Målgruppe på myndighedsniveau: Kommuner. B. Målgruppe på udførerniveau: Ledelse og personale på botilbud efter servicelovens § 108, der drives af regioner og kommuner, som har beboere, hvis ophold skyldes en dom eller kendelse. C. Målgruppe på borgerniveau: Personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er tiltalt eller dømt for kriminalitet, som af domstolene er erklæret strafuegnede men samtidig personfarlige - og som derfor har dom til en foran- staltning, der udmøntes af kommunerne på det sociale område. Sindslidende under retspsykiatrien og Kriminalforsorgen er ikke omfattet af forslaget.

Forslagets konkrete mål

1) Indgrebsmuligheder og klageregler

Der skal være nemmere og klarere regler for kommuner og personale på botilbud, så de kan gribe ind over for beboere, der er anbragt på botilbud på grund af en dom eller kendelse. Målet er, at det sociale område har de rette redskaber til at kunne udmønte en dom eller kendelse i overensstemmelse med dens formål.

Samtidig indføres klageregler i forbindelse med de nye ind- grebsmuligheder. Målet med indførelse af klageregler i for- hold til de nye indgrebsmuligheder er at sikre borgerens rets- sikkerhed.

2) Kommunalbestyrelsens særlige tilsyn

Retsgrundlaget for kommunernes kriminalpræventive tilsyn præciseres. Målet er at skabe klarere regler for kommunerne, når de skal udføre dette tilsyn.

3) Styrket rådgivning og vejledning

Bedre rådgivning af kommunerne skal sikre en hensigtsmæs- sig udmøntningen af dommen eller kendelsen. Dermed bliver det lettere at realisere foranstaltningens formål, og det styrker borgerens retssikkerhed.

Hvordan nås resultaterne

Ad 1. Indgrebsmuligheder og klageregler

Der indføres regler om indgrebsmuligheder over for personer, der er anbragt på boform efter servicelovens § 108 på grund en dom eller kendelse, herunder:

- Indskrænkninger i den dømtes adgang til internet og tele- fon i det omfang brugen indebærer risiko for kriminalitet.

- Undersøgelse af, hvilke effekter den dømte har i sin be- siddelse i sin bolig eller på sin person, hvis en sådan un- dersøgelse skønnes påkrævet for at forebygge kriminalitet eller sikre, at sikkerhedshensyn iagttages.

- Tilbageholdelse af effekter, der findes i den dømtes besid- delse, hvis det skønnes påkrævet af hensyn til at forebyg- ge kriminalitet.

Der vil endvidere blive indført en udtrykkelig hjemmel til at låse domsanbragte inde på deres opholdsrum.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om indgreb kan indbringes for De Sociale Nævn. Ankestyrelsen kan tage principielle afgørelser op til afgørelse.

Ad 2. Kommunalbestyrelsens særlige tilsyn Kommunalbestyrelsens særlige tilsyn med kriminelle personer med nedsat psykisk funktionsevne præciseres, for så vidt angår personkredsen og det kriminalpræventive formål. Derudover læg- ges der ikke op til regulering af tilsynsopgaven.

Ad 3. Styrket rådgivning og vejledning

VISOs opgaver udvides, således at VISO kan yde vejledende udta-

		lelser til kommunerne i forbindelse med den praktiske udmøntning af foranstaltningen.
8	Evaluering og opfølgning	Initiativet evalueres ikke.
9	Varighed og forankring	Varige elementer: Lovændringen er varig. Lovforslaget forventes fremsat februar 2013 med ikrafttræden 1. juli 2013. Midlertidige elementer: Undervisnings- og formidlingsaktiviteter i forhold til de nye ind- grebsmuligheder.
10	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring	Der kan reserveres op til 3 pct. af dele af bevillingen til admini- stration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågæl- dende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på satspuljen.

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag	5,0	5,0	5,0	5,0

7. Tilgængelighedspulje ‌

1	Titel	Videreførelse af puljen til tilgængelighedsforbedringer i eksisterende offentligt tilgængeligt byggeri med en borger- rettet servicefunktion (Tilgængelighedspuljen).
2	Forslagsstiller	Klima-, Energi og Bygningsministeriet.
3	Tilskudsmodtager	Klima-, Energi og Bygningsministeriet (administrerer ordnin- gen).
4	Forslagets formål	Forslaget skal medvirke til fortsat at øge tilgængeligheden i den eksisterende bygningsmasse, således at mennesker med handicap kan deltage i samfundets aktiviteter i lighed med andre borgere. Der er tale om et behov, der ofte bliver påpeget af handicaporganisationerne.
5	Forslagets målgruppe	Borgere med handicap.
6	Forslagets konkrete mål	Videreførelsen af tilgængelighedspuljen skal medvirke til fort- sat at forbedre tilgængeligheden i eksisterende offentligt til- gængelige bygninger med en borgerrettet servicefunktion. Pul- jen skal yde støtte til projekter, der etablerer tilgængelighed i form af eksempelvis niveaufri adgang, etablering af handicap- egnede toiletter, elevatorer, teleslynger m.v. Formålet er at forbedre tilgængeligheden i uddannelsesinstitu- tioner, forvaltningsbygninger og kulturbyggeri mv. Puljen vil øge målgruppens mulighed for at indgå i samfundets aktiviteter og modtage service fra det offentlige i lighed med borgere uden handicap. Derved kan puljen indgå i indsatsen for at opfylde de målsætninger, der ligger til grund for FN’s handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009.
7	Hvordan nås resultaterne	Der ydes tilskud til konkrete projekter, der forbedrer tilgænge- ligheden til eksisterende, offentligt tilgængeligt byggeri med en borgerrettet servicefunktion, fx etablering af handicapegnede toiletter, elevatorer og teleslynger. Puljen bidrager til at sikre, at tilgængeligheden i den eksiste- rende bygningsmasse bringes op på et på et højere niveau end for eksisterende byggeri. Statens Byggeforskningsinstitut fore- tager en faglig granskning af alle projekter og løsninger for at sikre, at det er tilfældet. Det foreslås, at der ydes et tilskud til dækning af en del af ud- gifterne i et projekt for tilgængelighed. Tilskuddet, der udgør 25 pct. af udgiften til tilgængelighedsprojektet, ydes til forbed- ringer, der opfylder bygningsreglementets tilgængelighedskrav, og udbetales først, når de afholdte udgifter til tilgængeligheds- forbedringen dokumenteres.
8	Evaluering og opfølgning	Der udarbejdes en årlig afrapportering til Folketingets satspul- jeordførere om resultaterne af tildelingen af årets tilgængelig- hedspulje.

9	Varighed og forankring	Tilgængelighedspuljen forankres i Klima-, Energi- og Byg- ningsministeriet, Energistyrelsen, og vil have en varighed på to år.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	På baggrund af erfaringerne med administration af de tidligere puljer, vurderes det, at forbruget til administration af den årlige tilgængelighedspulje vil udgøre 300.000,- kr. Heraf afsættes 2/3 til lønsum.

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag	8,0	8,0

8. Handicapbetingede udgifter ved folkeoplysning ‌

1	Titel	Handicapbetingede udgifter ved folkeoplysning
2	Forslagsstiller	Kulturministeriet
3	Tilskudsmodtager	Foreninger og organisationer på handicap- og folkeoplysnings- området
4	Forslagets formål	For mange mennesker med handicap er deltagelse i folkeoplysen- de voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende for- eningsarbejde en mulighed for livslang læring og at mindske risikoen for isolation. En videreførelse af satspuljeinitiativet skal sikre, at handicappede fortsat kan få dækket en væsentlig andel af de handicapbetingede merudgifter i forbindelse med deltagelsen i folkeoplysende aktiviteter.
5	Forslagets målgruppe	Initiativet er væsentligt for handicappedes aktive deltagelse i samfundet, og Danske Handicaporganisationer og Dansk Oplys- nings Forbund har tidligere henvendt sig til ”satspuljepartierne” med ønsket om at videreføre initiativet med henblik på en fortsat understøttelse af handicappedes økonomiske muligheder for del- tagelse i folkeoplysende aktiviteter.
6	Forslagets konkrete mål	Satspuljeinitiativet supplerer den pulje, hvor handicappede i hen- hold til folkeoplysningslovens § 44, stk. 2, kan få dækket en del af deres handicapbetingede merudgifter ved deltagelse i folkeop- lysende aktiviteter. Ordningen administreres således, at alle god- kendte ansøgninger om tilskud imødekommes, og hvis det samle- de ansøgte beløb overstiger bevillingen på finansloven, etableres der en dækningsgrad til brug for en forholdsmæssig fordeling af puljemidlerne blandt alle ansøgere. Den samlede bevillingsram- me overskrides således ikke. I 2011 var dækningsgraden ca. 70 pct. svarende til et samlet ansøgt beløb på i alt ca. 10,6 xxx.xx. Hvis satspuljeinitiativet ikke videreføres, forringes de økonomi- ske vilkår for handicappedes deltagelse i folkeoplysende virk- somhed væsentligt. Uden satspuljemidlerne ville den beregnede dækningsgrad for ansøgningsrunden i 2011 have været ca. 36 pct. eller næsten en halvering af den realiserede dækningsgrad.
7	Hvordan nås resultaterne	Under forudsætning af et ønsket stabilt niveau for et årligt samlet ansøgt tilskud på 10,6 mio. kr. er det med det ansøgte satspulje- initiativ en målsætning at fastholde en dækningsgrad på ca. 65 pct. for ansøgninger om tilskud i perioden 2013-2016.
8	Evaluering og opfølgning	Initiativet evalueres ikke. Ansøgningen er en videreførelse af satspuljebevillingen til sam- me formål for perioden 2009-2012 på i alt 15 mio. kr. (2009-pl). Det er i satspuljeaftalen for 2012 anført, at ”der skal ses positivt på videreførelsen af bevillingsniveauet ved næste års forhandlin- ger”, jf. satspuljeaftalens bilag 3.

9	Varighed og forankring	2013 - 2016.
10	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring	Der er ikke udgifter til administration.

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2014	2016
Forslag	3,0	3,0	3,0	3,0

9. Forsøg med uddannelses- og beskæftigelsesrelaterede aktiviteter til unge med særlige behov ‌

1	Titel	Forsøg med uddannelses- og beskæftigelsesrettede aktiviteter til unge med særlige behov
2	Forslagsstiller	-
3	Tilskudsmodtager	TV Glad
4	Forslagets formål	At sikre unge med særlige behov bedre muligheder for at gennem- føre eller deltage i uddannelses- og beskæftigelsesaktiviteter inden for rammerne af STU-ordningen.
5	Forslagets målgruppe	Unge med særlige behov.
6	Forslagets konkrete mål	Der afholdes forsøg med videreudvikling af målrettede indsatser, der skal sikre unge med særlige behov bedre muligheder for at gennemføre eller deltage i uddannelses- og beskæftigelsesaktivite- ter inden for rammerne af STU-ordningen.
7	Hvordan nås resultaterne	Forsøgsarbejdet forankres hos TV Glad på baggrund af en konkret ansøgning med henblik på den nærmere fastlæggelse af indholdet.
8	Evaluering og opfølgning	De gennemførte forsøg skal evalueres mhp. afprøvning af målret- tede indsatser og resultater heraf i forhold til gennemførsel og deltagelse i uddannelses- og beskæftigelsesaktiviteter indenfor rammerne af STU-ordningen.
9	Varighed og forankring	Projektet har en varighed på 4 år.
10	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring	Ministeriet for Børn og Undervisning kan afholde op til 3 pct. af bevillingen til administrative omkostninger.

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag	2,0	2,0	2,0	2,0

III. Udsatte voksne ‌‌

10. Strategi for udsatte grønlændere

1	Titel	Strategi for udsatte grønlændere og deres børn
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kommuner og Socialt Udviklingscenter (SUS)
4	Forslagets formål	Formålet med strategien er at styrke den sociale indsats for udsatte grønlændere og deres børn med henblik på, at mindske antallet af udsatte grønlandske voksne og børn. Dette skal ske ved: 1. En tidlig og forebyggende indsats over for nytilflyttede grønlændere og deres børn. 2. Brobygning mellem hhv. den specialiserede indsats over- for udsatte grønlændere og den almene sociale indsats. 3. Netværk og vidensdeling mellem centrale aktører på om- rådet for udsatte grønlændere og deres børn.
5	Forslagets målgruppe	Der er en mindre gruppe grønlændere i Danmark, der er udsatte, og som har behov for social støtte. Gruppen af udsatte grønlænde- re er i udgangspunktet ramt af de samme komplekse sociale pro- blemer som andre udsatte danskere - fx arbejdsløshed, psykiske og helbredsmæssige problemer, hjemløshed og forskellige former for misbrug - men de kan dertil have særlige sproglige og kulturelle udfordringer samt et begrænset kendskab til det danske systems indretning, hvilket kan gøre dem ekstra sårbare. Det skønnes, at denne gruppe i Danmark består af mellem 1000- 1500 personer. Herudover er målgruppen fremtidige nytilflyttede grønlændere og deres børn med særlig fokus på udsatte grønlæn- dere/grønlændere i risiko for at blive udsatte.
6	Forslagets konkrete mål	Et konkret mål for indsatsen er, at målgruppen af nytilflyttede grønlændere og deres børn oplever en tættere kontakt og en bedre information om det danske system og deres muligheder ved an- komsten til Danmark. På denne måde forventes, at det sociale system kommer hurtigere i kontakt med udsatte grønlændere eller grønlændere i risiko for at blive udsatte, hvilket muliggør en mere målrettet social indsats. Dette skal medvirke til at nedbringe antal- let af socialt udsatte grønlændere i Danmark. Samtidig er det et konkret mål, at de specialiserede indsatser over- for gruppen af udsatte grønlændere og deres børn i højere grad integreres med/tænkes sammen med den almene sociale indsats. Dette skal bl.a. medvirke til, at risikoen for manglende inklusion blandt udsatte grønlandske børn og voksen mindskes. Endvidere er det et konkret mål, at der sker en udbygget opsam- ling af viden på området samt videndeling mellem de centrale aktører.

7	Hvordan nås resultaterne	1. Nytilflyttede grønlændere I forhold til indsatsen over for nytilflyttede grønlændere iværksæt- tes der to initiativer: 1) Der udarbejdes en undersøgelse af nytilflyttede grønlandske familiers oplevelser med at komme til Danmark. 2) Der etableres et udviklingsprojekt, som har til formål at udar- bejde metoder for inklusion af udsatte nytilflyttede grønlændere og nytilflyttede grønlændere i risiko for at blive udsatte. Som en del af udviklingsprojektet vil brug af frivillige mentorer i forhold til den sociale integration af nytilflyttede grønlændere blive afprøvet. Derudover er formålet med udviklingsprojektet at opnå viden og erfaring i forhold til at målrette information og vejledning til nytil- flyttede grønlændere, herunder om mulighederne for danskunder- visning. 2. Brobygningsmodel og viden om resultater Der udvikles en brobygningsmodel og i forlængelse heraf sker en udbredelse af best practice på området. Brobygningsmodellen skal tage afsæt i en systematisk afdækning af de indsatser, som allerede sker i landets største kommuner. 3. Vidensdeling Videndeling på området sikres ved at fortsætte og udvikle: 1) Det allerede etablerede landsdækkende faglige netværk, som drives af Socialt Udviklingscenter (SUS). 2) Den allerede etablerede hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, der ligeledes drives af Socialt Udviklingscenter (SUS), og som formidler aktuel viden til re- levante aktører på området.
8	Evaluering og opfølgning	Der afsættes op til 0,5 mio. kr. til en evaluering af initiativet.
9	Varighed og forankring	2013-2016
10	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration m.v. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk opgøres ved årets ud- gang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2013 PL

2013

2014

2015

2016

Forslag i alt

10,0

1,6

0,2

Heraf:

- Brobygningsmodel

- Nytilflyttede grønlændere

- Netværk og hjemmeside

- Evaluering af strategien

3,6

4,1

1,8

0,5

0,2

0,4

1,0

0,0

0,2

0,4

1,0

0,0

0,2

0,0

11. Rådet for socialt udsatte – midler til forskning mv.‌

1	Titel	Rådet for Socialt Udsatte – midler til forskning, udredning mv.
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Rådet for Socialt Udsatte
4	Forslagets formål	Rådet for Socialt Udsatte har tidligere fået en forskningsbevilling som supplement til den permanente driftsbevilling på finansloven. I aftalen om satspuljen for 2012 blev der givet en etårig bevilling i 2012, og Rådet står derfor uden forskningsmidler i 2013 og frem. Bevillingen er en forudsætning for, at Rådet for Socialt Udsatte af egen drift kan igangsætte undersøgelser, udredninger mv. på om- råder, hvor Rådet vurderer, at der mangler viden om socialt udsat- te menneskers liv og livsvilkår og hermed afdække hvilke nye initiativer, der kan hjælpe socialt udsatte mennesker. Bevillingen kan derudover bruges til formidling af viden om socialt udsatte og til aktiviteter, der styrker Rådet i dets rolle som talerør for socialt udsatte. Bevillingen fastholder Rådets rolle som et uafhængigt og selv- stændigt talerør for socialt udsatte funderet på et fagligt højt ni- veau.
5	Forslagets målgruppe	Socialt udsatte, dvs. hjemløse, misbrugere, sindslidende, prostitue- rede og andre mennesker med alvorlige sociale problemer.
6	Forslagets konkrete mål	At tilføre ny viden til området og på det grundlag udvikle nye forslag, der kan forbedre indsatsen for socialt udsatte mennesker.
7	Hvordan nås resultaterne	Opdrag formuleres af Rådet for Socialt Udsatte, og opgaverne rekvireres hos eksterne leverandører.
8	Evaluering og opfølgning	Opgaverne afsluttes med arbejdsnotater, rapporter o.lign., der løbende offentliggøres bl.a. på Rådets hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx.
9	Varighed og forankring	2013
10	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring	Nej

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag	2,0

12. Anonym stofmisbrugsbehandling ‌

1	Titel	Forlængelse af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Københavns Kommune og Odense Kommune
4	Forslagets formål	I aftalen om satspuljen for 2010 blev der afsat 16,5 mio. kr. til et forsøg om anonym stofmisbrugsbehandling. Formålet med projek- tet var, at: • Etablere et behandlingstilbud til mennesker med stofmis- brug, som ikke benytter behandlingssystemet af frygt for, at deres misbrug skal blive kendt. • Oparbejde et bedre vidensgrundlag om denne målgruppe. • Bruge resultaterne fra projektet som grundlag for en poli- tisk beslutning om det videre forløb. Der er etableret et forsøgsprojekt, Projekt Anonym Stofmisbrugs- behandling, i henholdsvis København og Odense Kommuner. Formålet med forsøgsprojektet er, at behandlingskrævende borge- re, der i dag ikke henvender sig til behandlingssystemet, bliver stoffri eller reducerer deres misbrug ved at gennemføre et ano- nymt behandlingsforløb. Projektet er finansieret af satspuljemidler i perioden 2010-2012. Det igangværende projekt har allerede vist positive resultater, og der har været stor søgning til projektet. Der skal dog foretages en endelig evaluering af det igangværende projekt, som først forven- tes medio 2013. En endelig beslutning om en eventuel videre for- ankring af projektet kan først træffes på baggrund af den forelig- gende evaluering. I den forlængede projektperiode vil der i projektet blive sat særlig fokus på at udvikle en model, som sikrer borgernes anonymitet, samt sikrer kommunernes muligheder for at styre økonomien.
5	Forslagets målgruppe	Personer over 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug, og som ikke i dag modtager misbrugsbehandling i det offentlige soci- ale system. Der vil typisk være tale om personer, der enten er i arbejde eller er under uddannelse, og som ikke har væsentlige sociale problemer ud over stofmisbruget. Målgruppen forventes at have flere ressourcer, end det normalt ses i misbrugsbehandlingen.
6	Forslagets konkrete mål	Målet med at forlænge det eksisterende forsøgsprojekt, Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling i henholdsvis København og Odense Kommuner er at sikre, at de erfaringer og den viden, der er opbygget, bliver bevaret i en overgangsperiode, inden projek- tets endelige resultater er dokumenteret. Der vil desuden i den forlængede projektperiode blive sat særlig fokus på at udvikle en model, som sikrer borgernes anonymitet, samt sikrer kommunernes muligheder for at styre økonomien.
7	Hvordan nås resultaterne	Der afsættes 5 mio. kr. til en forlængelse af de to forsøgsprojekter med tilbuddet om anonym stofmisbrugsbehandling til udgangen af 2013.

8	Evaluering og opfølgning	Projekterne er under evaluering, og den endelige dokumentation af resultater og erfaringer foreligger medio 2013.
9	Varighed og forankring	2013
10	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de fak- tisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag	5,0

13. Styrket indsats på værestederne ‌

1	Titel	Styrket indsats på værestederne
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kommuner
4	Forslagets formål	Væresteder er et tilbud til samfundets mest udsatte mennesker. Brugerne af væresteder er f.eks. mennesker med sindslidelser, stofmisbrugere eller alkoholikere. Samtidig er de kendetegnet ved en række andre problemstillinger som lav tilknytning til arbejds- markedet, gæld og dårlig helbredstilstand. Denne gruppe borgere kan traditionelt være forbeholdne i forhold til selv at opsøge det offentlige eller have svært ved at navigere i det offentlige system. Det betyder, at der er risiko for, at nogle af samfundets mest ud- satte borgere ikke får den rette hjælp og støtte. Værestederne har gode forudsætninger for at spille en central rolle i en tillids- og kontaktskabende indsats for socialt udsatte menne- sker, der kan danne udgangspunkt for og bygge bro til en samlet social indsats. Værestederne udgør således en vigtig indgang for kommunerne til gruppen af udsatte borgere. Der er imidlertid behov for, at flere kommuner forholder sig aktivt til brugen af værestederne og tæn- ker dem ind som et vigtigt element i en samlet social indsats. Væ- restederne ses i alt for høj grad som blot ”et sted at være” og ikke i tilstrækkeligt omfang som en vigtig trædesten på vejen til social rehabilitering. Værestederne skal spille en central rolle i den kontakt- og tillids- skabende, motiverende og opsøgende indsats, men også som bro- bygger mellem borgeren og kommunens øvrige tilbud på social-, sundheds-, og beskæftigelsesområdet, samt som efterværn eller som platform for en fremskudt indsats. Værestederne skal med andre ord danne afsæt for, at flere udsatte borgere får en helhedsorienteret og sammenhængende indsats, der giver dem bedre muligheder for en styrket social, sundhedsmæssig og beskæftigelsesmæssig situation.
5	Forslagets målgruppe	Brugere af væresteder. Ifølge Landsforeningen af Væresteder er der ca. 14.000 brugere af deres væresteder. Det samlede antal brugere af værestederne kendes ikke, idet værestederne ikke regi- strerer deres brugere.
6	Forslagets konkrete mål	Forslaget skal sikre: • At der skabes social progression for borgerne, så borge- rens samlede situation forbedres. • At kommunalbestyrelserne i projektkommunerne udarbej- der en plan for, hvordan værestederne kan integreres i den øvrige sociale indsats i kommunerne • At kommunerne udvikler og afprøver nye praksismodel- ler, der integrerer værestederne i den kommunale indsats. Praksismodellerne skal måles på tre parametre: • At udsatte borgere får en mere helhedsorienteret og sam- menhængende indsats.

		• At modellerne er fagligt, økonomisk og organisatorisk bæredygtige. • At modellen kan udbredes til andre kommuner.
7	Hvordan nås resultaterne	Der afsættes midler til et modelprojekt i 3-5 kommuner, hvor kommunalbestyrelsen udarbejder en samlet plan for, hvorledes kommunale og private væresteder i højere grad tænkes sammen med den øvrige sociale indsats i kommunen. Langt størstedelen af midlerne skal anvendes til afprøvning af modeller, hvor værestederne fungerer som en mere aktiv del af den samlede sociale indsats over for udsatte borgere. Indsatsen kan fx omfatte opsøgende indsats, brobyggerfunktion, efterværn f.eks. i forhold til misbrugsbehandling, eller som platform for en fremskudt kommunal indsats. Det kan f.eks. være fremskudt sags- behandling, fremskudt sundhedsindsats eller etablering af en ca- semanagerfunktion på værestederne. Det nærmere indhold fast- lægges i samarbejde med kommunerne på baggrund af aktuelt bedste viden og under inddragelse af relevante aktører, herunder de involverede væresteder. Ved udarbejdelsen, implementeringen og afprøvningen af prak- sismodellerne på værestederne skal der tages udgangspunkt i væ- restedernes kerneopgaver i det kontaktskabende, motiverende og netværksskabende arbejde i forhold til at skabe sociale fremskridt for den enkelte borger. Det frivillige element skal så vidt muligt også indtænkes i model- len, f.eks. i form af netværksskabende aktiviteter eller støtteperso- ner, der kan støtte op om borgerens udvikling og i kontakten til det offentlige. Der etableres en følgegruppe bestående af de involverede kom- muner samt relevante aktører, herunder Landsforeningen af Være- steder. Følgegruppen inddrages aktivt i udviklingen af modellerne.
8	Evaluering og opfølgning	Der afsættes i alt 0,5 mio. kr. til evaluering og opfølgning på pro- jektet. Evalueringen skal sikre, at praksismodellerne dokumente- res, så andre kommuner efterfølgende kan implementere dem. På baggrund af erfaringerne fra modelprojektet udarbejdes der bl.a. et inspirationskatalog. Socialstyrelsen har som projektleder ansvaret for udarbejdelsen af kataloget.
9	Varighed og forankring	2013-2016
10	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de fak- tisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2013 PL

2013

2014

2015

2016

Forslag

3,0

7,0

5,0

14. Nødovernatningspulje til gadesovende hjemløse ‌‌

1	Titel	Nødovernatningspulje til gadesovende hjemløse
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Frivillige og private organisationer og foreninger samt kommunale botilbud/natværesteder efter serviceloven.
4	Forslagets formål	Formålet med puljen er at etablere midlertidige overnatningsmu- ligheder til hjemløse personer i vintermånederne (nødovernat- ning), således at alle har mulighed for at sove indendørs i den koldeste tid på året.
5	Forslagets målgruppe	Gadesovende hjemløse, uanset opholdsgrundlag, der ikke kan få plads på et midlertidigt botilbud efter serviceloven eller andre etablerede tilbud til målgruppen.
6	Forslagets konkrete mål	Ad hoc udvidelse af kapaciteten i de koldeste vintermåneder på hhv. frivillige og private natværesteder o.lign., der ikke er omfattet af servicelovens bestemmelser, samt på botilbud/natværesteder efter serviceloven.
7	Hvordan nås resultaterne	Der udbydes en ansøgningspulje, som kan ansøges løbende i de koldeste vintermåneder.
8	Evaluering og opfølgning	Tilskudsmodtagere skal aflevere en rapportering ved projektets afslutning. Rapporteringen skal bl.a. indeholde oplysning om antal etablerede overnatningspladser.
9	Varighed og forankring	Puljens periode: Januar 2013 - marts 2013 og november 2013 - december 2013. Der er ikke mulighed for at søge støtte til kapaci- tetsudvidelse ud over puljens periode.
10	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum).

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag	3

15. Akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere ‌

1	Titel	Akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere – udvidel- se af kapacitet
2	Forslagsstiller	Social og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager
4	Forslagets formål	I aftalen om satspuljen for 2012 blev der afsat 24 mio. kr. i perio- den 2012-2015 til etablering af et akut krisecenter for socialt ud- satte stofmisbrugere. Den eksisterende ordning udvides, idet der er behov for at udvide kapaciteten på det akutte krisecenter, så flere stofmisbrugere har mulighed for at benytte det akutte krisecenter. Samtidig vil flere kommuner desuden have mulighed for at indgå i samarbejdet. Formålet med krisecentret er, at socialt udsatte stofmisbrugere, der befinder sig i en akut og krisepræget situation, opnår en mere sta- bil situation, både fysisk, psykisk og socialt. Et ophold på krisecentret skal danne rammen for, at denne gruppe med støtte fra centrets medarbejdere får stabiliseret situationen, får mulighed for afklaring af somatiske, psykiatriske og sociale forhold og for afklaring af behov og muligheder for støtte til hånd- tering af disse forhold. Et akut krisecenter kan således give mulighed for sammen med personalet at lægge en plan for den nærmeste fremtid samt mulig- hed for etablering af kontakt til kommunale og regionale støtte- og behandlingstilbud. Set i lyset af, at denne gruppe af misbrugere typisk kun er modta- gelig for hjælp i korte tidsrum af gangen, vil et akut krisecenter også give målgruppen mulighed for hurtigt at komme væk fra misbrugsmiljøet i det øjeblik, motivationen er til stede. Tilbuddet er ikke et behandlingstilbud, men alene krisehjælp og skadesreduktion.
5	Forslagets målgruppe	Forslagets målgruppe er kaotiske stofmisbrugere, der har en ringe kontakt til kommunale myndigheder og til misbrugsbehandlings- systemet. Det er en gruppe af misbrugere, der bl.a. har en ustabil livsførelse, som gør, at de er vanskelige at fastholde og give til- strækkelige skadesreducerende tiltag i de gængse ambulante be- handlingstilbud.
6	Forslagets konkrete mål	Målet er, at den kriseprægede situation hos brugeren er stabilise- ret, at der er etableret en konkret kontakt i brugerens hjemkom- mune, samt at der er udarbejdet en plan for, hvordan brugeren efter opholdet fastholder en mere stabil situation.

7	Hvordan nås resultaterne	Med satspuljeaftalen for 2012, er der etableret et akut skærmet døgntilbud for målgruppen på misbrugscenteret Kongens Ø. Til- buddet er etableret i et partnerskab mellem Kongens Ø, Fredericia Kommune og LVS (Landsforeningen af Væresteder). I projektet indgås der samarbejdsaftaler med en række modelkommuner, hvor værestederne i kommunerne skaber kontakten til de potentielle brugere og henviser til ophold på krisecentret. Mens den enkelte borger er på krisecentret udarbejdes der er en plan i samarbejde med borgeren og borgerens kommune om det videre forløb, når borgeren ikke længere er på krisecentret. Med kapacitetsudvidelsen gives der mulighed for: • At flere borgere i de kommuner, som der er indgået aftale med, kan benytte tilbuddet. • At det for udvalgte borgere med særlige behov er muligt at forlænge opholdet ud over de tre måneder, som ligger i konceptet. • At der kan indgås samarbejdsaftaler med flere kommuner. Den konkrete udmøntning af kapacitetsudvidelsen afklares i sam- arbejde med partnerskabet bag det akutte krisecenter, Kongens Ø, Fredericia Kommune og LVS.
8	Evaluering og opfølgning	Der er tale om et modelprojekt, som efterfølgende kan danne grundlag for, at andre aktører kan etablere selvbærende akut- centre. Det samlede initiativ inklusiv kapacitetsudvidelsen evalue- res. Udgifterne til evaluering afholdes af den oprindelige bevil- ling. Kapacitetsudvidelsen giver ikke anledning til øgede omkost- ninger til evalueringen.
9	Varighed og forankring	2013-2014. Det forudsættes dog, at midlerne i 2014 også kan an- vendes i 2015, så kapacitetsudvidelsen forløber jævnt henover den samlede projektperiode.
10	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende pul- jer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag	2,0	6,0	0,0	0,0

IV. Ældre ‌

16. Det gode hverdagsliv for ældre i plejebolig

1	Titel	Det gode hverdagsliv for ældre i plejeboliger
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Social- og Integrationsministeriet
4	Forslagets formål	Ældre i plejeboliger oplever ofte, at det kan være en omvæltning for hverdagen at flytte i en plejebolig. Mange er afhængige af hjælp til at komme ud i naturen, når de ønsker det, og der kan være langt mellem aktiviteter i hverdagen, som giver mulighed for sam- vær med andre beboere eller pårørende. Formålet med dette initiativ er at skabe en mere indholdsrig, aktiv og sundere hverdag for beboere i plejehjem og plejeboliger, her- under mennesker med demens.
5	Forslagets målgruppe	Ældre i plejeboliger – herunder mennesker med demens.
6	Forslagets konkrete mål	Forslaget skal understøtte: • At ældre i plejeboliger kommer ud i naturen • Aktiviteter, der skaber indhold og livsglæde • Øget livskvalitet for demente • Udbredelse af gode erfaringer med brug af frivillige på plejehjem
7	Hvordan nås resultaterne	For at understøtte formålet afsættes der midler til en central an- søgningspulje, som kommuner, plejecentre eller frivillige organi- sationer kan ansøge om. Der ydes tilskud til konkrete projekter under følgende undertema- er: • Ud i naturen • Aktiviteter, der skaber indhold og livsglæde fx o Udsmykning og kunst o Musik og bevægelse o Kulinariske oplevelser, hvor beboerne får mulig- hed for at yde og nyde o Kæledyr på plejehjem • Øget livskvalitet for demente fx o indretning af erindringsrum (reminiscensmetoden) o sansehaver o ture og oplevelser for demente og deres pårørende • Formidling af gode erfaringer med brug af frivillige på plejehjem

8	Evaluering og opfølgning	Initiativet evalueres ikke.
9	Varighed og forankring	Ansøgningspuljen udmøntes i 2013, og midlerne fordeles i årene 2013-2016.
10	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de fak- tisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag	5,0	3,0	3,5	0,5

17. Forebyggelse af selvmord blandt ældre ‌

1	Titel	Forebyggelse af selvmord blandt ældre
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Socialstyrelsen
4	Forslagets formål	Ældre mennesker udgør den aldersgruppe, som har de højeste selvmordsrater. Hvert tredje selvmord begås således af en person over 65 år. Det er især ældre mænd (85+), som begår selvmord. Ensomhedsfølelser, depressioner samt alkoholmisbrug nævnes ofte som risikofaktorer for selvmord blandt mænd. Disse faktorer har ofte en sammenhæng med tab af ægtefælle, belastninger i det sociale netværk samt omstillinger såsom pensionering, flytning til plejehjem eller beskyttet bolig. For at ældres mistrivsel ikke udvikler sig til selvmordstanker og i værste fald selvmord, er det vigtigt at gribe tidligt ind med forskel- lige forebyggende indsatser. Formålet med forslaget er at forebyg- ge og hindre selvmord blandt ældre.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er ældre, der kan være i risiko for mistrivsel og i vær- ste fald selvmord.
6	Forslagets konkrete mål	Initiativets konkrete mål er at afprøve metoder til at forebygge selvmord blandt ældre i form af at opkvalificere professionelle og frivillige i ældresektoren og ved at målrette psykosociale indsatser mod ældre, der mistrives.
7	Hvordan nås resultaterne	For at ældres mistrivsel ikke udvikler sig til selvmordstanker og i værste fald selvmord, er det vigtigt at gribe tidligt ind med forskel- lige forebyggende indsatser. Initiativet består af to indsatsområder: 1) Faglig opkvalificering af både professionelle og frivillige i æl- dresektoren i forhold til at: • afdække og identificere tidlige tegn på mistriv- sel hos den ældre • håndtere selvmordstruede ældre 2) Opfølgning på forebyggende hjemmebesøg som redskab til tidlig opsporing af ældre, der mistrives. Der kan f.eks. målrettes psykosociale indsatser mod ældre, hvis partner er død, da de udgør en højrisikogruppe i forhold til udvikling af alkoholmisbrug, en- somhedsfølelser, isolation samt selvmordsadfærd. Projektet forventes gennemført som et centralt initiativ, hvor der udvælges et antal kommuner, der skal afprøve ovenstående indsat- ser til at forebygge selvmord blandt ældre. Projektet tager blandt andet udgangspunkt i rapporten ”Beskyttende og belastende for- hold for alvorlige selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt ældre mænd” fra september 2011, som er udarbejdet af Center for Selvmordsforskning med støtte fra Social- og Integrationsministe- riet.

8	Evaluering og opfølgning	Initiativet bør ses som et målrettet supplement til det allerede igangsatte program om forebyggelse og rehabilitering på ældreom- rådet. Evaluering af dette initiativ skal derfor også ses i sammen- hæng hermed.
9	Varighed og forankring	Initiativet udmøntes i perioden 2013-2015.
10	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de fak- tisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag	1	2	1

V. Øvrige initiativer ‌

18. FastholdelsesTaskforce

1	Titel	FastholdelsesTaskforce
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn og Undervisning
3	Tilskudsmodtager	FastholdelsesTaskforcen under Ministeriet for Børn og Under- visning
4	Forslagets formål	En målrettet indsats, der skal sikre, at udsatte unge med udfor- dringer, unge fra uddannelsesfremmede miljøer, herunder etni- ske minoritetsunge, påbegynder og gennemfører en erhvervs- faglig uddannelse. Forslaget skal støtte op om målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Det bemærkes, at det fremgår af satspuljeaftalen for 2012, at: “... satspuljeforligskredsen ser positivt på, at der i fo0rbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2013 drøftes fortsat finansie- ring af Fatsholdelseskaravanen”.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for indsatsen er socialt udsatte grupper af unge, unge fra uddannelsesfremmede miljøer, herunder etniske mino- ritetsunge som nu har vanskeligt ved at gennemføre en er- hvervsfaglig uddannelse og unge, der ikke umiddelbart kom- mer i en erhvervsuddannelse. Der vil være fokus på de grupper af drengene, som erhvervsko- lerne nu har vanskeligt ved at motivere og fastholde i uddan- nelse. Aldersgruppen vil fortrinsvis være i alderen 15 - 25 år. Baggrunden for målgruppen er følgende: - Ifølge pisa etnisk fra 2009 forlader over 40 pct. af tosprogede elever folkeskolen med manglende kompetencer til at gennem- føre en ungdomsuddannelse. Det samme tal for etnisk danske unge er omkring 19 pct. - Frafaldet blandt tosprogede drenge på erhvervsuddannelserne er næsten dobbelt så stort som etnisk danske drenge. - 23 pct. af tosprogede drenge risikerer at ikke får en ungdoms- uddannelse og det samme tal for etnisk danske drenge er 11 pct., ifølge profilmodellen. Dette skal ses i lyset af, antallet af efterkommere fra ikkevestlige lande i aldersgruppen 16 - 24 år stiger med 60 pct. inden for de næste 4 år. - Når de tosprogede har en uddannelse, så er deres beskæftigel- sesgrad næsten på niveau med etniske danskere. Det kan nævnes, at socialt udsatte unge og unge fra uddannel- sesfremmede miljøer har mange af de samme udfordinger som gruppen af etniske minoritetsunge. Alle erfaringer viser, at den beskrevne indsats også vil have effekt på denne gruppe unge.

Forslagets konkrete mål

Projektet tager afsæt i erfaringerne fra Fastholdelseskaravanens arbejde og vil ud fra en forandringsteorisk tilgang have indsat- ser i to spor, som primært retter sig mod følgende to områder:

1. Skabe et antal modelskoler, hvor kvalitet i den pædagogiske ledelse og pædagogisk tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning, formår at fastholde målgruppen i uddannelse. Her afprøves ud fra et forskningsperspektiv modeller for ud- formning af strategier og taktisk implementering af kvalitets- løft for den pædagogiske ledelse, der understøtter eksemplarisk og progressiv indlæring for målgrupppen mv. Dette sker for, at skolen efterfølgende kan være mønsterskole i forhold til en udbredelse på et større antal skoler.

Gennem et tæt samarbejde med modelskolerne udarbejdes et grundlag for den tilgang, skolen skal have i forhold til priorite- ring, implementering og kompetenceudvikling, der kan sikre, at målgruppen inkluderes og opnår nødvendige faglige kompe- tencer til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse.

2. At implementere udviklede redskaber, metoder og pædago- gikker i samarbejde med skolerne for at styrke undervisningens kvalitet, tilrettelæggelse og gennemførelse. Dette sker, således at målgruppen tilgodeses ved at:

a. arbejde med metoder til kompetenceudvikling, der især øger kvaliteten af den pædagogiske og didaktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen.

b. styrke den elevnære undervisning med henblik på at give eleverne det nødvendige kvalifikationsløft for at gennemføre uddannelsen, herunder kompetencer til at søge praktikpladser.

c. afprøve og udbrede måder, hvorpå den sproglige dimension inddrages i fagene.

d. styrkelse af samarbejdet mellem undervisningsinstitutioner og Ungdommens Uddannelsesvejledning, således at den unge bliver parat til uddannelse og at erhvervsskolerne i højere grad kan bliver parat til at tilrettelægge en motiverende undervis- ning for målgruppen.

Hvordan nås resultaterne

Begge indsatsområder tager afsæt i den viden og de resultater, der er opnået igennem Fastholdelseskaravanens arbejde. Ind- satsområderne har den forandringsteoritiske tilgang, at de per- soner (lederne, underviserne og andet frontpersonale), der ar- bejder direkte med målgruppen, får nye handlekompetencer, der styrker kvaliteten og differentieringen i undervisningssitua- tionen, således at målgruppen bliver inkluderet, læringsudbyt- tet bliver optimalt, og den unge får en egenmotivation. Her spiller en kompetent og målrettet pædagogisk ledelse en væ- sentligt rolle, for at kvaliteten af formidlingen i læringsrummet bliver løftet, og underviserne formår at give målgruppen pro- gression i indlæringen. Der vil særligt være fokus på at øge kvaliteten gennem styrkelse af læringsfællesskaber:

a. at styrke ledelsen pædagogiske fokus på målgruppen og den support underviserne har behov i en forandringsprocessen, hvor nye pædagogiske metoder skal implementeres i undervis- ningen

b. at styrke undervisningens kvalitet ved at udbrede viden om udviklede metoder, redskaber og materialer, samt at få disse

		implementeret i tilrettelæggelse og gennemførsel af undervis- ningen c. at arbejde med netværk og netværkssamarbejder på tværs af institutionstyper, uddannelsesorganisationer, kompetenceudby- dere, medarbejdergruppe mv. med henblik på at sikre størst mulig videnspredning, afprøvning, implementering og foran- kring.
8	Evaluering og opfølgning	Der indgår løbende evaluering, forskning samt vurdering, hvis formål på kort sigt er eventuelt at korrigere initiativerne. Dette sker for at sikre effekten af projektetindsatserne. På længere sigt er det formålet at validere og give evidens for effektfulde metoder, der kan motivere målgruppen til at gennemføre ud- dannelse og styrke kvaliteten af undervisningen på erhvervs- skolerne. Der etableres en følgegruppe, som løbende vil følge op på pro- jektets fremdrift herunder strategi for spredning og forankring af initiativerne.
9	Varighed og forankring	Projektet har en varighed på 4 år og skal understøtte Regerin- gens målsætning om, at 95 pct. af en ungsdoms årgang får ungdomsuddannelse. Projektet er tilrettelagt, således at skolerne indtænker imple- mentering og forankring i deres handlingsplaner. Skolerne skal forud for indgåelse af en aftale udarbejde et udkast til, hvordan de ser projektet forankret, således at forankring allerede ind- tænkes i opstarten af projektet. Mønsterskolerne skal være modelskoler, der kan anvise løsnin- ger, der er realiserbare i forhold til ledelses- samt pædagogisk tilgang og ressourceforbrug. Øvrige projektaktiviteter tilrettelægge, så forankring indgår som selvstændigt opmærksomhedspunkt allerede fra opstart. Konsulentsupporten tilrettelægges, således at denne udfases ved projektet afslutning.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Ministeriet for Børn og Undervisning kan afholde på til 3 pct. af bevillingen til administrative omkostninger.

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag	17,7	14,3	11,0	0,0

19. Helhedsorienteret boligsocial indsats ‌

1	Titel	Helhedsorienteret boligsocial indsats for udsatte boligområder
2	Forslagsstiller	Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
3	Tilskudsmodtager	Kommuner eller boligorganisationer
4	Forslagets formål	Det boligsociale arbejde skal styrkes gennem et koordineret tæt samarbejde mellem stat, kommune og boligorganisationer, så an- tallet af særligt udsatte boligområder kan reduceres. Det foreslås at styrke indsatsen i udsatte boligområder ved at etab- lere partnerskaber mellem staten, kommunerne og de involverede boligorganisationer om løsninger, som kan løfte de udsatte bolig- områder.
5	Forslagets målgruppe	Den ny pulje skal først og fremmest anvendes til de boligområder, der er nye på listen over særligt udsatte boligområder i 2012 (of- fentliggørelse 1. oktober). Der vil være behov for en indsats også i de områder, der nu kommer på listen, hvis målsætningen om at reducere antallet af udsatte områder skal nås. I næste række kan midlerne anvendes til forebyggende indsatser i boligområder, der er i risiko for at blive særligt udsatte, så tilgan- gen af nye boligområder på listen over udsatte områder begrænses.
6	Forslagets konkrete mål	Det foreslås at styrke indsatsen ved at etablere partnerskaber mel- lem staten, kommuner og boligorganisationer om løsninger, der kan løfte de særligt udsatte områder. Indsatsen i de enkelte bolig- områder skal målrettes de konkrete udfordringer lokalt, til gavn for beboerne og områdernes udvikling i en positiv retning mod tryggere miljø, mindre kriminalitet, øget beskæftigel- ses/uddannelsesgrad og en styrket beboersammensætning. Der lægges afgørende vægt på, at der i de enkelte boligområder etableres helhedsorienterede indsatser med høj grad af koordine- ring mellem kommunen, boligorganisation, eksisterende boligso- ciale indsatser i afdelingen og relevante lokale aktører i og udenfor boligområdet.
7	Hvordan nås resultaterne	Midlerne skal anvendes til at styrke organiseringen og gennemfø- relsen af en målrettet og koordineret lokal indsats indenfor særligt prioriterede felter, fx: Mindre kriminalitet/hotspot-indsatser • Hotspot-indsatser, der effektivt støtter op om udsat- te/kriminalitetstruede unge, der har brug for hjælp til deres uddannelses- og arbejdsmarkedssituation. • Tryghedsskabende fysiske forandringer, der i sammen- hæng med en boligsocial hotspot-indsats kan virke krimi- nalitetsforebyggende. Partnerskaber om socialt ansvarlig renovering af almene boli- ger • Rådgivning af byggevirksomheder og boligorganisationer, der i forbindelse med renoverings- eller vedligeholdelses- arbejde indgår partnerskab om at styrke beskæftigelsen i

		udsatte boligområder. Ændret beboersammensætning • Udlejningsforsøg i områder, der er udfordret af manglende efterspørgsel på boliger. Der kan ydes støtte til finansie- ring af lejeledighed ved tomme boliger i kombination med kombineret udlejning og annoncering.
8	Evaluering og opfølgning	De iværksatte indsatser vil blive evalueret med henblik på at spre- de viden om effektfulde metoder og indsatser til kommuner og boligorganisationer.
9	Varighed og forankring	Der afsættes 35 mio. kr. over to år til indsatsen. Bevillingen er midlertidig. Projekternes forankring eller videreførelse vurderes i forbindelse med projekternes udløb.
10	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring	Administrationen afholdes indenfor 3 pct. af bevillingen, jf. BV 2.10.5.

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag	15,0	15,0	-	-

20. Center for boligsocial udvikling ‌

1	Titel	Center for Boligsocial Udvikling (CFBU)
2	Forslagsstiller	Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
3	Tilskudsmodtager	CFBU er en selvejende institution under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
4	Forslagets formål	CFBU har til formål at understøtte indsamlingen og brugen af viden, erfaringer og idéer om den boligsociale indsats, således at den fremtidige boligpolitiske indsats kan målrettes og effektivise- res mest muligt. Centret skal tilvejebringe vidensgrundlaget for en kvalificering og styrkelse af den boligsociale indsats gennem effektmåling af kon- krete indsatser, systematisk vidensindsamling om boligsociale indsatser samt - på baggrund heraf - yde rådgivning og processtøt- te til centrale aktører indenfor feltet.
5	Forslagets målgruppe	CFBU’s målgruppe er de aktører, der arbejder med og for at løse boligsociale problemer i udsatte boligområder: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Landsbyggefonden, Social- og Integrati- onsministeriet, kommuner, almene boligorganisationer samt bo- ligsociale medarbejdere.
6	Forslagets konkrete mål	Der er fortsat mange udfordringer i de udsatte boligområder og der er et stort behov for, at der udvikles viden om effektfulde me- toder i den boligsociale indsats, jf. regeringens målsætning om markant at styrke det boligsociale område og halvere antallet af udsatte boligområder inden 2020. CFBU’s arbejde skal både un- derstøtte den fremtidige indsats i udsatte områder, og dokumente- re effekten af iværksatte tiltag.
7	Hvordan nås resultaterne	CFBU har på den baggrund til opgave at tilvejebringe videns- grundlaget for en kvalificering og styrkelse af den boligsociale og -politiske indsats gennem: • Effektmåling, der er tilpasset det boligsociale felt. Gen- nem effektmåling af konkrete boligsociale indsatser i ud- satte boligområder skal centret dokumentere, hvilke typer af indsatser og projekter der har størst effekt, når det gæl- der løsning af boligsociale problemstillinger. • Systematisk vidensindsamling, der på baggrund af natio- nal og international eksisterende viden om og erfaringer med boligsocial indsatsformer bidrager med ny viden. • Kvalificeret rådgivning og processtøtte til feltets aktører, herunder kommuner, almene boligorganisationer samt Landsbyggefonden og Ministeriet for By, Bolig og Land- distrikter, som bygger på den viden, der er indhentet via effektmåling og vidensindsamling.

Evaluering og opfølgning

COWI har henover sommeren 2012 gennemført en evaluering af CFBU og konkluderer, at centeret overordnet set har levet op til sit formål, og at brugerne af centeret vurderer, at der er behov for centeret. Konklusioner og anbefalinger kan ses i rapporten ”Xxx- xxxxxxx af Center for Boligsocial Udvikling” fra september 2012.

Varighed og forankring

Der foreslås en bevilling i perioden 2013-2016 (begge år inklusi- ve).

CFBU blev i 2008 etableret med en 4-årig bevilling i perioden 2008-2011. Som led i udmøntningen af satspuljen for 2008 blev der afsat 20 mio. kr. i perioden 2008-2011 (08-pl) som den statsli- ge andel af finansieringen af driften af et boligsocialt udviklings- center. Landsbyggefonden finansierer en tilsvarende andel.

Etableringen af centret blev påbegyndt ultimo 2008, hvorfor de afsatte midler for 2008 kun blev anvendt i meget begrænset om- fang. De afsatte midler dækker som forudsat en 4-årig periode, der imidlertid er forskudt fra 2008-2011 til 2009-2012. De resterende midler fra etableringen overføres til 2013, hvor det foreslåede beløb er mindre, jf. tabellen nedenfor.

Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring

Af bevillingen kan anvendes op til 3 pct. til administration, heraf 2/3 lønsum, til central styring af den selvejende institution.

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag	2,7	5,6	5,6	5,6

21. Støtte til frivillige organisationer mv. (privat proces)‌

1	Titel	Støtte til frivillige organisationer mv. (privat proces)
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	NGO’er, frivillige organisationer, selvejende og private organi- sationer, der udfører socialt arbejde, herunder integrationsar- bejde.
4	Forslagets formål	Forslaget skal sikre den fortsatte udvikling og støtte af det fri- villige sociale arbejde, som blev indledt med satspuljeaftalen for 2009 og videreført i satspuljeaftalen for 2010, 2011 og 2012. Formålet er bl.a.: • at sikre forankring af gode erfaringer fra projekterne i praksis • at sikre driftsstøtte til landsdækkende tilbud, som ikke kan forankres i kommunerne eller finansieres på anden vis og • at sikre støtte til nye, spændende projekter inden for det sociale område og integrationsområdet
5	Forslagets målgruppe	Mennesker med funktionsnedsættelser og sociale problemer, der nyder gavn af frivillige organisationers sociale arbejde og integrationsarbejde samt medlemmer og borgere repræsenteret af brugerorganisationer.
6	Forslagets konkrete mål	Det er målet at fastholde den rolle, NGO’er, frivillige organisa- tioner m.v. har i forhold til at bevare og udvikle ideer til en bedre social indsats og integrationsindsats. Målet nås ved støtte til konkrete og relevante projekter fra NGO’er m.v. Det er endvidere målet at sikre at de gode indsatser, som vir- ker, forankres i den kommunale eller sociale praksis.
7	Hvordan nås resultaterne	Der afsættes midler til følgende initiativer til frivillige organi- sationer mv.: 1. Reserve til drifts- og overgangsstøtte til organisationer med udløb i 2012 I forbindelse med satspuljeaftalerne for 2011 og 2012 har en række organisationer modtaget overgangsstøtte med henblik på alternativ forankring uden for satspuljen. Flere projekter har dog endnu ikke opnået forankring, og der afsættes derfor en pulje med henblik på at yde varig driftsstøtte eller yderligere overgangsstøtte i en afgrænset periode. 2. Drifts- og overgangsstøtte til organisationer med udløb i 2013 Der afsættes midler til drifts- og overgangsstøtte til projekter med udløb i 2013. 3. Udviklingsstøtte til projekter, som forebygger eller reduce- rer sociale problemer eller medvirker til en forbedret integra-

		tion Der foreslås afsat 31,7 mio. kr. i 2013-2016 til en bred ansøg- ningspulje, som kan søges af frivillige organisationer, NGO’er mv. til projekter, som forebygger eller reducerer social udsat- hed eller medvirker til en forbedret integration.
8	Evaluering og opfølgning	For driftsstøttebevillingerne gælder, at der hvert 4. år skal ske en ekstern resultatvurdering af tilbuddene.
9	Varighed og forankring	Driftsstøtte er varig. Overgangsstøtte og udviklingsstøtten er midlertidig.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration m.v. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2013 PL	2013	2014	2015	2016
Forslag	57,5	40,7	32,6	23,1

Document Metadata

Table of Contents

Udmøntning af satspuljen for 2013

Document Metadata