Oplysning om persondata til kunder
Oplysning om persondata til kunder
Retningslinjer for behandling af personoplysninger for kunder i forbindelse med opfyldelse af aftaler hos DCC Service ApS xxx.xx. 29631689 (herefter kaldet ”Selskabet”).
Som følge af den indgåede aftale med selskabet accepterer du samtidig denne privatlivspolitik.
1. Generelt
2. Personoplysninger
2.1. Hvad er personoplysninger?
2.2. Hvor længe opbevarer vi personoplysninger?
2.3. Hvad bruger vi personoplysningerne til?
2.4. Retten til adgang til dine personoplysninger.
2.5. Retten til berigtigelse af dine personoplysninger
2.6. Retten til sletning af dine personoplysninger.
2.7. Hvordan beskytter vi dine personoplysninger?
2.8. Kan vi ændre behandlingen af personoplysninger?
3. Kontakt
1. Generelt
Gennem din aftale med selskabet indsamles der personoplysninger om dig.
Disse retningslinjer er udarbejdet ud fra EU´s Databeskyttelsesforordning, som fik virkning i Danmark fra den 25. maj 2018 samt den nye danske Databeskyttelseslov, der supplerer reglerne i Databeskyttelsesforordningen og den nuværende Persondatalov (samlet kaldet ”Gældende lovgivning”).
Nedenfor kan du læse om den information, der indsamles, herunder hvordan oplysningerne behandles, hvad de bruges til, hvem der har adgang til oplysningerne, og hvem du kan kontakte, hvis du har spørgsmål eller indsigelser vedrørende de indsamlede oplysninger.
2. Personoplysninger
2.1. Hvad er personoplysninger?
Selskabet beder om dine almindelige kontaktoplysninger, når du indgår aftaler med selskabet.
Det er primært oplysninger som navn, adresse, postnr., by, telefonnummer, mobilnummer og e-mail m.v.
Oplysninger vedrørende aktie- eller anpartsselskabers navn, adresse med videre vedrører ikke en fysisk person, er derfor ikke omfattet af Persondataforordningen.
De personoplysninger, som vi indsamler bruges til at identificere dig som kunde samt levere de services du har købt af os.
De personoplysninger, som vi indsamler i forbindelse med opfyldelsen af aftalen, vil blive opbevaret i vores IT-system og/eller i et fysisk register.
Det kan oplyses, at vi anvender E-conomic som faktureringssystem samt G-Suits til mails og telefonbog.
2.2 Hvor længe opbevarer vi personoplysninger?
Opbevaring af personoplysninger afhænger af, hvor længe din aftale med selskabet består.
Når du køber en service hos selskabet, har vi brug for dine personoplysninger som dokumentation indtil en eventuel fortrydelsesfrist er udløbet, servicen er leveret, fristen for betalinger er udløbet samt betaling er sket.
Under det løbende aftaleforhold opbevares de oplysninger vi har indsamlet på dig i vores IT-system, hvorefter personoplysningerne arkiveres.
Dine personoplysninger vil som udgangspunkt efter gældende regler blive opbevaret hos selskabet i en periode på 5 år for udgangen af det regnskabsår materialet vedrører.
Hvis aftalen med dig fx er ophørt august 2021, og regnskabsåret følger kalenderåret, er vi efter gældende regler forpligtet til at opbevare oplysningerne indtil udgangen af 2026.
Når personoplysningerne ikke længere er relevante og vi ikke er forpligtet til at opbevare dem, vil alle personoplysninger vedrørende dig blive slettet.
2.3 Hvad bruger vi personoplysninger til?
De personoplysninger vi indsamler om dig i forbindelse med opfyldelse af vores aftale bruges først og fremmest til almindelig kundeadministration, herunder eksempelvis til opfyldelse af den aftale du har indgået med selskabet og fremsendelse af faktura.
Oplysningerne vil som udgangspunkt ikke blive videregivet til 3. part. Imidlertid kan dine almindelige kontaktoplysninger videregives til vores samarbejdspartnere, såfremt vi har brug for deres hjælp til opfyldelsen af aftalen.
Derudover kan vi behandle dine oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at selskabet eller (3. mand) kan forfølge en legitim interesse, med mindre hensynet til dig går forud herfor.
Anden videregivelse tillades kun såfremt gældende lovgivning undtagelsesvis tillader videregivelse af personoplysninger.
2.4 Retten til adgang til dine personoplysninger.
Du har som kunde hos selskabet ret til at få selskabets bekræftelse på, om personoplysninger vedrørende dig selv behandles og i givet fald adgang til personoplysningerne.
Du er tillige berettiget til at anmode om og modtage personoplysninger om dig selv, som du har givet til selskabet. Du er desuden berettiget til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger.
2.5 Retten til berigtigelse af dine personoplysninger.
Xx har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af selskabet uden unødig forsinkelse.
2.6 Retten til sletning af dine personoplysninger.
Du har ret til at få personoplysninger om dig selv slettet af selskabet uden unødig forsinkelse, hvis selskabet ikke fortsat har en legitim interesse i at opbevare dine personoplysninger.
Bemærk venligst at såfremt selskabet i henhold til gældende lovgivning er forpligtet til at opbevare oplysningerne, kan du ikke kræve at dine personoplysninger slettes.
2.7 Hvordan beskytter vi dine personoplysninger?
I henhold til den gældende lovgivning skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt.
Vi gemmer de personlige oplysninger, du meddeler i selskabets IT-system jf. punkt 2.2.
Vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre om vores behandling af personoplysninger håndteres forsvarligt under hensyntagen til dine rettigheder som kunde.
2.8 Ændringer i behandlingen af personoplysninger.
Vi forbeholder os ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger.
Ændres retningslinjerne rettes datoen for seneste version, nederst på siden. Disse retningslinjer bliver evalueret og om nødvendigt revideret en gang årligt.
3. Kontakt
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registret om dig hos selskabet, skal du rette henvendelse til Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx på e-mail xx@xxx-xxxxxxx.xx.
Er der registreret forkerte data eller har du andre indsigelser skal du rette henvendelse samme sted.
Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig.
Hvis du ønsker at klage over selskabets behandling af dine personoplysninger, kan dette ske til Datatilsynet:
Datatilsynet Xxxxxxxxxx 00, 0.
1300 København K,
Tlf. 00 00 00 00
Med venlig hilsen
DCC Service ApS
Gladsaxe Møllevej 109, 1. tv.
2860 Søborg
Seneste version maj 2021